undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg

Transkript

1 undervisningsmateriale: Erhvervsskolernes valg

2 indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Overblik over forløbet... 4 Hvad betyder noget for dig?... 5 Hvordan vil jeg argumentere for min sag?... 9 Hvem har løsningen? Nyttige links Ansvarshavende redaktør: Henriette Laursen Redaktion: Jens Nygaard Nielsen, Mikkel Mejling Andersen og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus.dk Forsidefoto: Mikal Schlosser

3 introduktion I år er det 100 år siden, at stemmeretten blev givet til den brede befolkning til de fattige, til tjenestefolkene og til kvinderne. Sådan et jubilæum er grund til fejring. I dag oplever vi til stadighed, at der er grupper i samfund- Der er visse grupper i dagens Danmark, der særligt er ramt et, der ikke får brugt den stemmeret, de for alvor fik sikret af manglende lyst til at stemme. Især de unge kommer ikke i Ikke fordi de ikke har retten, men af helt andre til stemmeboksen i lige så høj grad som deres forældre. årsager. Ofte bliver det nævnt, at politik og i særdeles- Men selv blandt de unge er skellene store. hed politikere er for kompliceret, og at det handler om ting, der ikke længere er vedkommende i vores hverdag. Dette undervisningsmateriale har til formål at give eleverne på Danmarks erhvervsskoler rammerne for en bedre Vidste du, at Erhvervsuddannelseselevers valgdeltagelse i 2013 var 20,6 procentpoint lavere end gymnasieelevernes? forståelse af de debatter, der kommer til at foregå under folketingsvalgkampen Særligt skal det bringe diskussionerne i øjenhøjde med eleverne og vise relevansen af politik i deres hverdag. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne har Dermed får eleverne øjnene op for, at de selv har evnerne 39 procent lavere politisk selvtillid end unge til at danne holdninger om politiske valg, og netop det er generelt? grundlaget for den demokratiske selvtillid, der i sidste ende fører til, at de unge stemmer. 3

4 overblik over forløbet Materialet her kan anvendes som idékatalog til et undervisningsforløb, der er tænkt til at strække sig over de tre ugers folketingsvalgkamp. Forløbet er tænkt således, at hver uge har ét overordnet spørgsmål, som eleverne gerne skal kunne besvare, når ugen er overstået: Hvad betyder noget for mig? Hvordan vil jeg argumentere for min sag? Hvem mener det samme som mig? Forløbet skal således hjælpe eleverne med at opdage, hvad de går op i, og hvad der betyder noget for dem i deres hverdag. Således gøres politik relevant for eleverne, og den bringes i øjenhøjde. Ved derefter at få eleverne til selv at argumentere for deres holdninger styrkes deres politiske selvtillid. I sidste ende skal eleverne stå med alle de relevante fakta og den fornødne selvtillid for at kunne træffe deres valg på valgdagen. Forløbet er tænkt til at skulle kunne gennemføres på en lektion per uge, men kan godt tilpasses til både længere eller kortere tidsforbrug, alt efter hvad der passer skole, underviser og elever bedst. I forbindelse med Grundlovens jubilæum har DUF desuden produceret en række kortfilm, der viser unge, der diskuterer politik med folketingspolitikere. Disse film kan findes på og kan bruges som inspiration i timerne eller til at vise, at unges holdninger sagtens kan stå på mål for, hvad selv de dygtigste politikere har at sige. Valgkampens tre uger 1. 2 uge 1: Eleverne præsenteres for en række emner, der bliver taget op i valgkampen. Emnerne er udvalgt efter deres relevans for eleverne og skal samtidig kunne angribes fra flere vinkler, for at debatten ikke skal blive ensidig..uge 2: Eleverne skal her selv til at argumentere for deres holdninger. Det skal give dem troen på, at de kan og må tage stilling til politiske emner. Det giver dem også muligheden for at høre andres refleksioner. 3. uge 3: Eleverne skal her møde politikerne i øjenhøjde. DUF tilbyder et skræddersyet kampagnekoncept, hvor vi sender et færdiglavet debatkoncept ud, der skal bringe politikerne i øjenhøjde, holde tempoet i debatten oppe og først og fremmest fokusere på emner, der vedrører eleverne. 4

5 hvad betyder noget for dig? Forløbet kan introduceres med en kort gennemgang af den politiske proces fra underviseren: de politiske partier, hvor mange mandater det kræver at komme ind osv. Hvis det for nylig er gennemgået, kan det springes over eller gøres kort. Det vigtigste er dog, at fokus rettes mod eleverne og deres interesser. Eksempel på program for undervisningstime i uge 1: 8:00-8:10 Introduktion til forløbet Hvad betyder det at stemme, og hvorfor er det vigtigt? Folketinget: Hvem er det? Hvad bestemmer de? 8:10-8:40 Øvelse: Mærkesager 8:40-8:45 Opsamling Hvad betyder noget for eleverne? Kig på mærkesagerne, og lad eleverne diskutere Hvad har relevans for dem i deres hverdag? Hvad fik eleverne ud af det? Hvad skal der ske i næste uge? Giv eleverne idéer til at kigge efter politiske budskaber til næste gang i aviser, på stationer osv. Et folketingsvalg byder på en lang række politiske emner. Spørgsmålet er, hvilke emner der betyder noget for den enkelte elev og får ham eller hende til at stemme. Spørgsmålet, eleverne skal stilles, er: Hvad betyder noget for dig? Nedenfor er listet en række emner, som partierne sandsynligvis tager op under valgkampen. Emnerne er udvalgt med fokus på at have relevans for elevernes dagligdag, og at de spejler samtlige partiers mærkesager og holdninger. Det kan være meget gavnligt for eleverne, hvis de enkelte sager hurtigt gennemgås, så faglige spørgsmål såsom: Hvad er 24-årsreglen? bliver afklaret. Listen er på den ene side hverken udtømmende eller en nødvendig tjekliste. Hvis der er nogle mærkesager, der ikke giver mening i den lokale kontekst, skal de selvfølgelig ikke medtages. 5

6 Forslag til undervisningsmetode: Klip mærkesagerne ud, og læg dem på bordene. Eleverne bliver nu bedt om at placere sig ved bordene. Her skal de så tale om de/den mærkesag(er), der ligger på bordet. Det er vigtigt, at eleverne bliver bedt om at give svar på, hvordan mærkesagen har eller kan få indflydelse på deres liv og hverdag. Hvis ikke de kan det, kan de prøve at relatere sagen til en bekendt eller et familiemedlems hverdag. Målet er at få bragt de politiske emner i øjenhøjde med eleverne og give dem en følelse af, at politik faktisk betyder noget. Øvelsen skal ligeledes hjælpe eleverne med at sortere i alle de sager, der opstår under en valgkamp. Det er lige så vigtigt, at eleverne finder ud af, hvad der betyder noget for dem, som hvad der ikke betyder noget for dem. Eleverne kan også bruge øvelsen som en informationssøgningsøvelse. Dansk politik er præget af meget faktuel viden, der er nødvendig for at forstå debatten, men med en søgemaskine ved hånden kan man dog hurtigt finde svarene. Den erfaring er god for eleverne at have, så politik hurtigere kan oversættes også fremadrettet. Partiernes mærkesager Husleje I dag er der et loft over, hvor meget man kan opkræve i husleje af sin lejer. Det loft vil nogle partier gerne fjerne, så man selv kan bestemme, hvor meget man vil kræve i husleje. Andre partier tror, det vil betyde, at huslejen bliver for høj for almindelige mennesker. Hvad tror du? Sænk afgifter på biler Det foreslås f.eks., at registreringsafgiften sænkes med kroner. Det ville betyde, at det var meget billigere at købe nye biler. Men ville vi så ikke bare få mange flere biler på vejene? Skatte- og udgiftsstop I Danmark er skatten høj. Det er ikke bare afgifter, som vi betaler, når vi køber ind, men også den skat, vi betaler af vores løn. Nogle partier synes, der skal sættes et loft, så vi ikke indkræver mere i skat. Synes du, skatten er for høj, og bliver den i virkeligheden brugt på noget fornuftigt? 6

7 Skolepraktik Mange erhvervsskoleelever kan i dag ikke finde en praktikplads. Derfor er skolepraktikken alternativet. Men giver det den samme læring at være på en skole? Og hvordan får man lavet flere praktikpladser? Social dumping Social dumping dækker over løntrykkeri, dårlige arbejdsforhold og meget mere. Hvem kæmper imod det og hvordan? Og er det overhovedet vigtigt? Karakterkrav Skal alle kunne komme ind på en erhvervsskole, eller skal man have et karakterkrav? Hvorfor vil man egentlig have karakterkrav, og hvor høje skal de være? Skal det koste penge at gå til lægen? Flere politikere har sagt, at de mener, det skal koste penge at gå til lægen. Hvad synes du? Lærlingeløn Er lærlingelønnen høj nok i dag? Og hvem fastsætter den i det hele taget? Hvor høj er den i forhold til SU, og er den balance rimelig? 24-årsreglen Flere partier ønsker 24-årsreglen afskaffet, men den blev det hverken under Thorning eller Løkke. Hvorfor har man den overhovedet, og hvorfor skal den afskaffes? Videreføre bolig-jobordningen Bolig-jobordningen går ud på, at man kan trække renoveringer på sit hus fra i skat. Pointen er, at det skal få flere til at få lavet håndværksarbejde i og på deres hus og dermed skabe flere jobs. Ordningen er dog blevet sløjfet. Hvorfor? Og skal den genindføres? 7

8 Øremærket barsel Nogle partier foreslår, at mænd skal have afsat en særlig del af barslen. Det betyder måske, at kvinder bliver mere attraktive at ansætte. Men er det ikke op til familierne at afgøre? Første kroner skattefrit Nogle politikere synes, at man ikke skal betale noget i skat af de første kroner, man tjener. Så sikrer man, at selv de lavestlønnede får lidt flere penge mellem hænderne. Men hvor skal pengene komme fra? Halvering af genoptjeningsperioden For at kunne få dagpenge i dag skal du have arbejdet i 52 uger. Flere partier kunne godt tænke sig, at det blev forkortet til 26 uger, så man nemmere kan tage midlertidige jobs uden at behøve at miste sine dagpenge. Hvad synes du? Job Næsten alle i dansk politik går op i, at der skal skabes jobs, men hvordan gør man det bedst? Der er flere muligheder: Man kan sænke skatten, forbedre uddannelser, investere i offentlige projekter og meget mere. Hvad tror du, der virker? Overvågning og terrorbekæmpelse København blev i foråret udsat for et terrorangreb. Hvis Politiets Efterretningstjeneste havde mulighed for at aflytte flere telefonsamtaler, kunne de måske opsnappe forbrydelser, før de skete. Men skal man ikke også have lov til at have noget privat for myndighederne? Og hvor går grænsen? 8

9 Hvordan vil jeg argumentere for min sag? Et forhold, der ofte nævnes som årsag til, at erhvervsskoleelever ikke stemmer så meget som deres jævnaldrende, er, at de mangler politisk selvtillid. Altså grundlæggende troen på, at de forstår, hvad der bliver snakket om, og at deres mening er gyldig og god nok. Eksempel på program for undervisningstime i uge 2: 8:00-8:10 Opsamling fra sidst og introduktion Er eleverne blevet mere opmærksomme på politiske emner? Har de lagt mærke til, at deres mærkesager er blevet nævnt? Introduktion til dagens indhold 8:10-8:25 øvelse: Dilemma Hvad brænder eleverne for? Hvorfor har de den holdning, de har? Er der nogen, der ændrer holdning? øvelse: Enig, uenig eller midtimellem Lad eleverne diskutere med hinanden Se på, om eleverne kan se sagen fra flere sider Sørg for at lade dem skifte regelmæssigt Opsamling Var det svært at skulle forholde sig til alle emnerne? Er der nogen, der har ændret holdning eller set tingene på en ny måde? Introducer eleverne til, hvad der skal ske næste gang Målet med anden uge i forløbet er at få eleverne til at forsøge at overbevise andre om deres overbevisning og dermed få afprøvet, om deres argumenter er gode nok til, at de også kan overbevise sig selv. At skabe politisk selvtillid kan gøres igennem mange forskellige kanaler og med mange forskellige metoder. Det vigtigste er dog, at eleverne beskæftiger sig med emner, der har relevans for dem. Derudover er det også vigtigt, at kommu- 9

10 nikationen ikke bliver envejs, men at eleverne selv bliver tvunget til at tage stilling og argumentere. Herunder er op- listet forskellige øvelser, der kan være med til at styrke elevernes politiske selvtillid. Dilemma Bring et politisk emne på banen, som har optaget eleverne i den første uge, og oprids gerne hovedargumenterne for og imod. Lav derefter en linje på tværs af klassen f.eks. fra væg til væg. Linjen skal repræsentere en skala, hvor de to vægge repræsenterer henholdsvis helt enig og helt uenig. Eleverne skal nu gå hen på det sted på skalaen, hvor de føler, at de hører til. Det er vigtigt at kommunikere til eleverne, at de gerne må skifte holdning og bevæge sig på linjen undervejs. Eleverne skal nu spørges, hvorfor de står på linjen netop der, hvor de gør. Det er vigtigt, at elevernes egne argumenter og refleksioner bringes på bane. Det kan være relevant ikke kun at tage dem, der er helt uenige eller enige, men også dem, der har knap så konsekvente holdninger, og høre dem hvorfor. Det er meget givende for øvelsen, hvis eleverne får hinanden til at flytte sig på linjen med deres argumenter. Øvelsen skal gerne give eleverne følelsen af at kunne overbevise hinanden. Den skal i øvrigt også gerne vise nuancerne af argumenterne, og at det er i orden ikke at være kategorisk enig eller uenig i alting. Enig, uenig eller midtimellem De emner, der vakte mest genklang hos eleverne i den første uge, printes ud, og de vigtigste argumenter for og imod ridses op for eleverne. Emnerne fordeles ud på forskellige borde i klassen. Ud for hvert emne lægges der 3-4 sedler med bagsiden opad. På sedlerne står der enig eller uenig. Eleverne bliver nu bedt om at sætte sig ved et bord med et emne, de har fundet interessant. Eleverne skal, efter at de har sat sig, vende papiret om og finde ud af, om de er enige eller uenige i det givne udsagn. Herefter skal eleverne argumentere ud fra den holdning, de har fået givet. Efter et passende tidsrum bliver eleverne bedt om at rotere, så de tager et andet emne, de finder interessant. Øvelsen kan eventuelt krydres med, at de, før de roterer videre, skal bytte sedler, så de får det modsatte standpunkt. Det er essentielt for øvelsen, at eleverne kan tilgå emner, de synes er interessante. Det er for at holde fokus på emner, der har relevans for netop dem. Øvelsens formål er at træne eleverne i at argumentere og samtidig give dem blik for den anden side af sagen, som de ellers normalt ikke ser. Øvelsen virker især godt på unge med konkurrencegen, der vil gå endnu højere op i at finde de nye argumenter. 10

11 hvem har løsningen? Spørgsmålet i valgkampens tredje uge bliver mere og mere presserende: Hvor skal krydset sættes? Det er vigtigt at give eleverne en mulighed for at møde de politikere, der skal lede landet de kommende fire år. Ikke mindst for at lade eleverne stille de spørgsmål, som trænger sig på: Hvorfor gør I ikke bare sådan her? Hvorfor stoppede I med det? Kan det overhovedet lade sig gøre? Eksempel på program for undervisningstime i uge 3: 8:00-8:10 Introduktion til paneldebatten Præsentér de politikere, der kommer til paneldebatten Hvem repræsenterer de? Hvad vil eleverne spørge dem om? 8:10-9:00 Paneldebat 8:10-9:15 Opsamling Hvad fik eleverne ud af det? Hvad var deres indtryk af politikerne? Mind eleverne om vigtigheden af at stemme, nu hvor de har forudsætningerne for at træffe deres valg. Det er vigtigt at diskutere politik og holdninger, men ligeså vigtigt er det, at eleverne møder politikerne i øjenhøjde og indser, at politikere bare er almindelige mennesker. Eleverne inddrages og bliver under hele debatten udfordret til at tage stilling og forholde sig til, hvad der bliver debatteret. Den tredje uge i undervisningsforløbet kan indrettes på flere forskellige måder, men her er tre bud: 1skræddersyet Debatkoncept Vi tilbyder at få et debatkoncept ud, der er skrædder- syet til erhvervsskoleelever. Debatten bliver ikke arrangeret som den klassiske paneldebat, men fokuserer på højt tempo og debat uden for mange floskler. Der er intromusik, indslagene kommer hurtigt, og vi holder tempoet højt og tvinger politikerne til at undgå lange, kedelige svar. Debatten handler om konkrete politiske problemer, og løsningerne skal være lige så konkrete. Konceptet er gratis og indebærer både en debat-facilitator, en række korte film, der skal illustrere cases fra elevernes hverdag, rig mulighed for eleverne for at komme både med deres holdninger og spørgsmål, men også mulighed for elev- 11

12 erne for at reflektere over, om de har rykket sig i løbet af debatten m.m. Bestilling af konceptet sker gennem: Kasper Sand Kjær, konsulent i LO-Ungdom ksj@lo.dk Direkte tlf.: Mobil: Vær opmærksom på, at der er begrænsninger på, hvor mange debatkoncepter DUF kan formidle, så derfor foregår tilmeldingen efter først til mølle-princippet. 2Den lokale debat Det kan være en god idé at arrangere debatten selv. Ønsker man f.eks. et lokalt snit i sin debat, eller er der andre grunde til at holde debatten selv, er der her tre gode råd, når debatten skal arrangeres og afholdes. Relevans: Først og fremmest skal emnerne være relevante for eleverne. Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme med politikerne, hvad der skal snakkes om. Tag udgangspunkt i de emner, eleverne selv har arbejdet med, så de fastholder interessen gennem debatten Tempo: Tilhørere taber typisk interessen, når tempoet i debatten daler. Derfor er det vigtigt, at værten for debatten sørger for at holde tempoet oppe. Det kan gøres ved at have fast taletid for politikerne, afbryde dem, hvis de bevæger sig væk fra emnet, eller stille dem spørgsmålet igen, hvis de ikke har svaret på det. Politikerne: Der skal tages flere hensyn, når politikere inviteres til en paneldebat. Der skal være en rimelig balance mellem røde og blå politikere, da det giver de mest livlige debatter. De bedste paneldebatter har oftest ikke mere end seks debattører, da der så er plads til flere spørgsmål fra eleverne. Fokusér dernæst på at få nogle politikere, der også selv har en erhvervsuddannelse. På den måde finder I kandidater, som kan relatere til de unges problemstillinger. Det kan også være en god idé at finde lokale kandidater, der kender til problemerne i lokalområdet. 3Mød partierne digitalt Har skolen ikke kapacitet til at afholde en panel- debat, passer det ikke i undervisningen eller andet, kan sidste uge i valgkampen også bruges alternativt. En valgkamp er f.eks. et oplagt tidspunkt at træne eleverne i informationssøgning. Bag på dette undervisningsmateriale er alle partiernes hjemmesider angivet. Det kan f.eks. være oplagt at lade eleverne selv søge på partiernes hjemmesider efter informationer og løsninger, der henvender sig mest til dem. Sørg for, at eleverne fokuserer på de emner, der har været gennemgående for hele valgkampen, så fokus stadig rettes mod, hvad eleverne finder interessant. Det kan også være en idé at lade eleverne søge information uden for partiernes hjemmesider. Her kan en oplagt træning være, at eleverne skal prøve at finde de samme historier fra forskellige medier. På den måde kan de også finde nyhedsmedier, der henvender sig mest til dem. Det kan give eleverne smag for at opsøge nyheder også efter valget. Politikerne har meget travlt i valgkampsdagene, og derfor er det en fordel at kontakte partierne så hurtigt som muligt. Partiernes hjemmesider kan findes på materialets sidste side. 12

13 nyttige links Partiernes hjemmesider: Grunde til at stemme: Samarbejdspartnere: