Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1910-1940 1940-1965 1965-1995 1995-2010"

Transkript

1 Mine bedsteforældres generation Mine forældres generation Min egen generation Mine børns generation

2 Boligstandarden blev bedre, men ikke god samfundet Omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund blev sat i stå af krigen, men fortsatte umiddelbart efter De efterfølgende år var kulminationen af industrisamfundet, hvor arbejdet i industrien var hårdt og beskidt men åbent for enhver, der kunne og ville tage fat. Beskæftigelsen blandt mænd var da også den højeste nogensinde. Antallet af førtidspensionister og andre på overførselsindkomster var forsvindende lille. Kvinderne var på arbejdsmarkedet, før de blev gift og fik børn, men de fleste blev hjemmegående eller rettere hjemmearbejdende husmødre i resten af deres liv. At passe en familie og et hjem var et fuldtidsjob. Det beskæftigelsesmønster gik i opløsning omkring Nu begyndte kvinderne at blive på arbejds markedet, også efter de havde fået børn eller, alternativt, at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når børnene var blevet lidt større og mere selvhjulpne. Opbygningen af forrige århundredes store socialdemokratiske projekt, den moderne velfærdsstat, tog fart. Målet var en øget lighed i adgangen til uddannelse, job, boliger, sundhed, kunst og kultur. Midlet var en kraftig udbygning af samfundets institutioner, som for en stor dels vedkommende var i social-, sundheds- og undervisningssektoren. boligerne Boligbyggeriet blev set som en central del af velfærdssamfundet, og byggeriet støttedes kraftigt i hele perioden. Tempoet i byggeriet steg, bl.a. som følge af industrialiseringen i periodens slutning. Endnu i 1950 erne dominerede det tradi tionelle murede byggeri, både når der byggedes etageejendomme og parcelhuse. Men nye materialer og en ny tids arkitektur, præget af større og større, monotone bebyggelser opført af præfabrikerede betonelementer i en strengt rationel udformning, var begyndt at dukke op i slutningen af 1950 erne. Men boligkøerne var fortsat lange i midten af 1960 erne. Helt frem til midten af 1950 erne blev der hovedsageligt bygget små lejelejligheder på to-to et halvt værelser, selvom de ikke var specielt godt egnede som familieboliger for den gennemsnitlige tobørnsfamilie. De mange statslånshuse, som prægede det individuelle ejerboligbyggeri, var nok lidt større, men dog hovedsageligt under 100 m². Familiernes økonomi forbedredes gradvist op gennem 1950 erne og ind i 60 erne. Moderne husholdningsudstyr blev efterhånden almindeligt: Køleskabet og vaske maskinen var blandt de større anskaffelser, men også fjernsynet og siden bilen kom inden for rækkevidde. Langsomt blev boligstandarden også forbedret først og fremmest gennem nybyggeriet, hvor centralvarme, toilet og bad omsider var standardudstyr. Efterhånden blev der også råd til bil. Det medførte en begyndende byspredning. Den moderne boligforstad opstod. 42 # Kristensens bolighistorie

3 : Mine forældres tid Industrisamfundet kulminerer Den altoverskyggende begivenhed i denne periode var besættelsen i 1940 og siden befrielsen i Selvom Danmark slap meget billigt igennem krigen, set i forhold til både de krigsførende lande og til andre besatte lande som f.eks. Norge, var den almindelige nedslidning af produktionsapparatet, vareknapheden og det manglende boligbyggeri med til at præge samfundet i mange år efter krigen. Boligoverskuddet fra lige før krigen blev afløst af bolignød under og efter krigen. Der var rationering af en lang række vigtige forbrugsgoder som kul, koks, kaffe og smør til begyndelsen af 1950 erne. Resten af 1950 erne var stadig et nøjsomhedssamfund, hvor cyklen var det mest udbredte transportmiddel. At have egen bil var forbeholdt de mere velstillede i samfundet. Det betød bl.a., at bosætningsmønstret og byernes udvikling stadig var begrænset af de afstande, man kunne tilbagelægge dagligt på cykel mellem bolig og arbejde. Den store udvandring til forstæderne var endnu kun i sin vorden. Arbejdsløsheden faldt under besættelsen, hvilket arbejderne i byerne nød godt af, men både i resten af 1940 erne og i 50 erne var der igen perioder med relativt høj arbejdsløshed. Det var landbruget, som blev den helt store vinder under krigen, med voldsomme prisstigninger på landbrugsprodukterne, men også her vendte de trange tider tilbage efter krigen. Først i anden halvdel af 1950 erne kom samfundet ud af krigens skygge, og en langsom modernisering af både den industrielle produktion symbolsk markeret af rationaliseringseksperter med stopure og tidsstudieskemaer bøjet over arbejderne og af landbrugets produktion her markeret af hestenes udskiftning til fordel for den lille grå Ferguson TE 20 traktor gik i gang. Fravandringen fra landbruget fortsatte efter krigen. I forfatteren Knud Sørensens digt Tallene, som findes i Beretninger fra en dansk udkant (1978) tegnes et meget levende billede af dramaet om afvandringen fra landbruget: I 1942 var der heltidsbeskæftigede i landbruget. I 1975 var tallet faldet til I samme tidsrum formindskedes antallet af arbejdsheste fra til , og antallet af traktorer forøgedes med Altså: traktorer gjorde sammen med anden mekanik, driftsomlægninger m.v mand og heste overflødige. Forholdet mellem mænd og heste er naturligt. 1 mand til 2 heste. Et hestespand. Forestiller man sig nu disse overflødige mænd med deres overflødige heste på vej ud af dansk landbrug, f.eks. ud over den dansk-tyske grænse ved Kruså, så må man forestille sig en næsten uendelig række af mænd og heste, ned gennem Holsten, forbi Hamburg, videre ad motorvejene forbi Frankfurt, forbi Basel, over Sct. Gotthard, de når Milano, fortsætter, fortsætter, og i det øjeblik første mand drejer ind på Peterspladsen i Rom, forlader sidste mand grænsestationen ved Kruså. Sådan en folkevandring svarer afvandringen fra landbruget til. Selvom balancen mellem land og by eller mellem landbrug og industri var vippet til sidstnævntes fordel allerede før krigen, opretholdt landbruget en forbløffende stærk stilling i såvel den danske selvforståelse som i det politiske billede. Historikeren : Mine forældres tid : 43

4 Selvbinder med hesteforspand I 1950 erne var det endnu muligt at møde en bonde på sin selvbinder med hesteforspand, som her, hvor forstadens bymæssige bebyggelser er på vej ud i det åbne land. Men traktorerne og mejetærskerne var på vej ind i landbruget. Foto Velfærd, velstand og fjernsyn Danmarks Radio begyndte at sende en times daglige tv-udsendelser i 1954, hvor der var tv-licensbetalere. I de første år var fjernsynet meget eksklusivt, men allerede i 1960 var tallet steget til , og 10 år efter var det ved at være hvermandseje med tv-licenser. I dag har praktisk taget alle husstande et eller flere TV-apparater. Foto Søren Mørch forklarer dette paradoks som følger: Selv om landbruget i 1950 erne kom på støtten, og selv om ni tiendedel af alle dem, der dengang var født i bondehjemmene, afvandrede og fik byerhverv, og selv om det nationale fundament skred sammen, så bevarede landbruget sin position som en overordentlig vigtig økonomisk og dermed også politisk faktor. Det hang sammen med, hvad man kaldte landbrugets anden industrialisering, dets anden omstilling. Ved at afskaffe hestene og indføre traktorer blev det muligt at tilføre landbrugsproduktionen hidtil uanede energimængder. Dansk landbrug blev en kapitaltung industri, der forrentede store og stigende investeringer. Forudsætningen for, at det kunne lade sig gøre, var, at de bønder, der blev tilbage, kunne præstere en næsten ubegribelig stor produktivitetsstigning. Det kunne de faktisk, men da der heller ikke i landbruget gives nogen free lunch, var det til en pris, en meget, meget høj pris. Prisen var en voldsomt stigende gældsætning, som måtte bæres af den enkelte landmand, da man ikke ville opgive fortidens ejerform, selvejet, og erstatte det med de mere moderne selskabsformer, som præger andre erhverv (f.eks. anparts- og aktieselskaber). Og konsekvensen af produktivitets- og gældsspiralen er den velkendte: For den måtte alting vige hensynet til jorden, hensynet til husdyrene, hensynet til eget helbred og til landbofamiliernes trivsel. Søren Mørch konkluderer den deprimerende gennemgang af landbrugserhvervets dødskamp med at sige, at landbruget er nået til vejs ende. De overflødige, fravandrende landmænd vandrede som bekendt ikke til Rom. De fulgte efter landbrugets unge kvinder, som allerede i vid udstrækning var vandret til byerne. Og de ekspanderende industrierhverv var i stand til at opsuge dem alle. I slutningen af 1950 erne blev den langsomme udvikling afløst af en godt 15 år lang periode med økonomisk vækst, som først og fremmest blev trukket af industrien. Den almindelige velstandsstigning blev i første omgang omsat til forbrugsgoder i hjemmet: Køleskab, fjernsyn og vaskemaskine blev almindelige. Siden fulgte bilen. Gradvist med- 44 : Kristensens bolighistorie

5 førte velstandsstigningen, at flere og flere familier blev dristigere og anskaffede sig eget hus og/eller sommerhus. Eller at man flyttede til en ny og større (og dyrere) lejlighed. Familiernes liv og økonomi Den forbedrede økonomi og beskæftigelse i slutningen af 1930 erne og i løbet af 1940 erne medførte, at en stigende andel af befolkningen blev gift og stiftede familie. Fra 1930 til 1950 steg den andel af befolkningen, som var gift, fra godt halvdelen til næsten to tredjedele af den voksne befolkning. Det almindelige var, at man blev gift relativt tidligt. Som 25-årige var 75 % af kvinderne gift og ca. 46 % af mændene. Som 30-årige var de samme andele på godt 90 % af kvinderne og lige knap 80 % af mændene. I slutningen af 1950 erne fik hver kvinde i gennemsnit ca. 2,6 barn. Tallet er siden faldet til et gennemsnit på 1,9 barn i dag. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var lav. Så sent som i slutningen af 1950 erne lå den omkring 23 år, hvor den i dag er 29 år. Velstandsstigningen fortsatte op gennem 1950 erne og tog for alvor fart i 1960 erne, stærkt hjulpet på vej af den stigende kvindebeskæftigelse. Efterkrigstidens husstande var større end nutidens. De mest almindelige husstande var i 1950erne på tre-fire personer. Sammen med de endnu større husstande udgjorde de næsten 60 % af alle. Små enpersoners husstande var en sjældenhed. En stor del af de enlige blev boende sammen med familien eller boede, for kvindernes vedkommende, som husassistenter hos den familie, de arbejdede hos. I alt udgjorde de enlige 14 % af samtlige husstande. I dag er næsten 40 % af samtlige husstande på kun en person. Den tidligere normale firepersoners husstand med far, mor og to børn er nede på at udgøre ca. 20 % af samtlige husstande. Store husstande er i det hele taget ved at være sjældne i dag. Selv hvis man som stor medregner alle husstande, hvor der er tre eller flere personer, ender man kun med ca. 30 % af samtlige husstande, dvs. halvt så mange som for et halvt århundrede siden. Ændrede kønsroller og stigende skilsmissetal Det traditionelle kønsrollemønster, med manden på arbejdsmarkedet og kvinden i hjemmet, var stadig det almindelige i 1950 erne. Set i bakspejlet var dette årti en slags stilhed før stormen, hvor 1930 ernes og 40 ernes livsform og tilværelse fortsatte temmelig uantastet, og hvor familiernes økonomi og boligforhold kun meget langsomt forbedredes. I begyndelsen af 1960 erne kom opbruddet. Flere og flere kvinder blev på arbejdsmarkedet, efter de havde fået børn, eller søgte ud igen, når børnene var blevet lidt større. I de familier, hvor arbejdsdelingen i hjemmet fortsatte uantastet, var der med et begreb, som først dukkede op i 1970 erne tale om, at kvinderne lavede dobbeltarbejde. Kimen til de følgende årtiers kvindefrigørelse og det stigende antal skilsmisser var lagt. I årtierne efter krigen var der langt færre skilsmisser end i dag. Kun ca. hvert femte ægteskab indgået i 1955 var opløst 25 år efter. Siden har skilsmissefrekvensen unægtelig ændret sig. I gennemsnit var over en tredjedel af de ægteskaber, der blev indgået i 1970, opløst 25 år efter. Og procentande- Nye familiemønstre Fra omkring 1960 kom de gifte kvinder i stigende udstrækning ud på arbejdsmarkedet. De fik job både i industrien, i handel og service og frem for alt i den hastigt voksende offentlige omsorgs- og sundhedssektor. Foto : Mine forældres tid : 45

6 len bliver endnu højere, hvis man ser på de højtuddannede. Den enkle forklaring er, at kvindernes økonomiske afhængighed af mændene er brudt, og at det har taget meget lang tid for mændene at indstille sig på en mere ligelig arbejdsdeling i hjemmet. Selvom mange fraskilte gifter sig igen, har tiden siden midten af 1960 erne været præget af en fortsat husstandsopsplitning med den konsekvens, at flere og flere bor alene i længere perioder af deres liv. Atter boligmangel Ved udbruddet af anden verdenskrig i 1939 blev der indført boligrationering med huslejestop og huslejeregulering i Danmark, ligesom der havde været under første verdenskrig. Under krigen gik byggeriet delvist i stå. Fra et niveau på boliger pr. år i 1930 erne faldt antallet i årene til omkring Efter krigen blev der sat meget ind på, at boligbyggeriet skulle op i fart. Men først omkring 1950 rundedes nye boliger om året igen. Væksten fortsatte i et langsomt tempo trods den fortsatte mangel på boliger, og i 1960 nærmede tallet sig I løbet af krigsårene oversteg boligefterspørgslen udbuddet, og boligpriserne steg. Der kom et voldsomt pres på kommunerne og det sociale boligbyggeri. Der blev i årene efter krigen oprettet boligselskaber i alle større byer med henblik på at bygge sig ud af boligmanglen. Kommunalbestyrelserne spillede ofte en ledende rolle i den nye udvikling. Allerede i 1946 indførtes gunstige statsstøttede lån til opførelsen af både leje- og ejerboliger. Det viste sig, at det især var de almennyttige boligselskaber, som var i stand til at udnytte disse lånemuligheder og øge boligproduktionen. Men statslånsordningen kom dog også private bygherrer til gode. Således opførtes der i løbet af 1950 erne mange mindre individuelle parcelhuse med statslån. Det var meget beskedne huse tilpasset til 1950 ernes økonomi. Lånene blev fortrinsvis givet til huse på under 85 m² og aftrappedes gradvist til nul, når husene blev større end 110 m². Kravene, der skulle opfyldes for at få et af de eftertragtede billige statslån, var: Huset skulle have indendørs wc, mindst et rum skulle være 15 m² (eller større), og køkkenet skulle som minimum være på 6 m². Loftisoleringen skulle som minimum bestå af 2 cm mineraluld. Statslånsordningen ophørte i I årene efter krigen var boligbyggeriet politisk højt prioriteret. I 1947 oprettedes et boligministerium med ansvar for at fremme boligbyggeriet og løse bolignøden. Samme år blev også Statens Byggeforskningsinstitut etableret. Instituttets væsentligste satsninger i de første årtier var fremme af vinterbyggeriet, så boligbyggeriet ikke gik i stå hver vinter. Siden blev fokus drejet i retning af udviklingen af det industrialiserede byggeri. Forventningen var, at produktiviteten i byggeriet kunne øges væsentligt ved at flytte dele af boligproduktionen ind på fabrikker. De præfabrikerede elementer kunne så monteres på byggepladserne af specialarbejdere, som dels var lettere at skaffe end murere og tømrer, dels var en væsentligt billigere arbejdskraft. Resultaterne af industrialiseringen viste sig først for alvor fra midten af 1960 erne, hvor byggeriet rigtig tog fart. Fra 1960 til 1975 fordobledes det samlede antal færdiggjorte boliger pr. år fra i 1960 til i I lejeboligerne fortsatte huslejereguleringen, og lejerne var beskyttet mod opsigelse. Det positive ved dette var, at den pressede markedssituation ikke førte til voldsomme huslejestigninger, og at lejerne ikke blev udsat for pres fra udlejers side. Det negative var på lidt længere sigt at husejerne ikke tjente på at vedligeholde og forbedre deres ejendomme. I løbet af 1960 erne og 70 erne var konsekvenserne i store dele af især den private udlejningsboligmasse, at den blev gradvis forslummet, med en boligstandard, der sakkede længere og længere bagud i forhold til det nye byggeri. Det industrialiserede byggeri slår igennem I de første godt 10 år efter krigen byggedes de fleste udlejningsbyggerier helt konventionelt som muret byggeri. Stokbebyggelser i parkagtige omgivelser var forbilledet, selvom parken ofte reduceredes til en flad græsplæne og et par syrenbuske. 46 : Kristensens bolighistorie

7 En dramatisk arkitektonisk nyskabelse var Bellahøjhusene, som opførtes fra 1951 til 56. Det var en stor, åben bebyggelse med punkthuse i 12 etagers højde beliggende med en flot udsigt ind over København. Lejlighederne var meget moderne. Der var f.eks. indbygget køleskab oprindeligt udført med et centralt køleaggregat, der drev alle køleskabene i bygningen, en teknologi, der dog hurtigt blev afløst af individuelt kølede skabe og der var naturligvis centralvarme og bad, men også elevator til alle etagerne og nedstyrtningsskakt til affaldet. Byggeriet var almennyttigt, men endte med at blive temmelig dyrt sammenlignet med mere traditionelt alment byggeri. I 1960 erne slog det industrialiserede byggeri omsider igennem med de lange, ensartede blokke opført af præfabrikerede betonelementer. I mange bebyggelser fra 1960 erne kan det af bebyggelsesplanen ses, hvordan det var nemmest at udlægge kransporene til byggekranerne. Monotonien og den store skala blev et af eftertidens kritikpunkter over for den tids byggerier. Men i datiden var disse blokkes boliger uhørt moderne, store, veldisponerede og veludstyrede. scan fra hæfte Mønsterbyggeriet Bellahøj De traditionelle murede stokbebyggelser i tre-fire etager dominerede stadig etagebyggeriet i 1950 erne. Men de kommende årtiers rationelle industrialiserede byggeri indvar sledes med punkthusbyggeriet i 12 etager på Bellahøj Selvom punkthusene ligner et industrialiseret, præfabrikeret byggeri, er det opført in situ. Foto ca Moderne boligindretning I 1960 erne slog den lette, funktionalistiske møblering (omsider) mere bredt igennem. Godt hjulpet på vej af boligudstillinger, der viste eksempler på møbleringen af den moderne bolig. Foto : Mine forældres tid : 47

8 Parcelhusene i efterkrigstiden var i både 1940 erne og 50erne i overvejende grad halvanden etages murede huse med saddeltag, som lignede 20-ernes murermesterhuse til forveksling. I løbet af erne udvikledes etplans typehuse, med inspiration fra nogle af arkitekternes egne huse. Lange huse med flade tage og med store glasfacader. Variationer over dette tema kom i det efterfølgende byggeboom i 1960 erne til at dominere i de nye store parcelhuskvarterer i forstæderne. Det gennemsnitlige parcelhus voksede i disse år fra ca. 120 m² i 1950 erne til 135 m² i 1960 erne og 150 m² i 1970 erne. Små parcelhuse I 1950 erne byggedes mange små enfamiliehuse, der videreførte traditionen fra murermesterhusene. Husene skulle være under 80 m², hvis de skulle finansieres med datidens billige statslån. Ellers var det typiske en familiehus fra denne periode på m². Foto De små boliger dominerer stadig Hovedparten af de nybyggede lejligheder fra 1940 erne og 1950 erne var, i lighed med dem, der var bygget før krigen, ret små to og to et halvt-værelses lejligheder. De nybyggede var næsten alle med centralvarme og bad. Denne satsning på relativt små lejligheder i de første år efter krigen var fælles for Danmark og Sverige, mens man i Norge trods en endnu mere graverende boligmangel valgte at satse på treværelses boliger som minimumsstandard. Den norske arkitekt Jon Guttu fortæller i sin doktorafhandling om denne norske satsning, som skyldtes et enestående undersøgelsesarbejde om befolkningens faktiske brug af boligerne, som blev udført i nyere lejligheder i Oslo i Hovedkonklusionen var, at boliger med mindre end tre rum plus køkken ikke var egnede til familieboliger. Der skulle som minimum i en bolig være en stue, et forældresoveværelse og et børneværelse, for at boligen kunne tjene som ramme om et moderne familieliv. Undersøgelsen rummede også grundige analyser af detaljer om funktionaliteten ved forskellige planløsninger i boligen og var således båret af idegrundlaget bag de funktionalistiske boligprincipper fra 1930 erne. Krav om møbleringsplaner Allerede i 1940 erne var der blandt arkitekter en stor interesse for at fremme en rationel møblering af boligens forskellige rum. I SBI Anvisning nr. 31 fra 1956 samles der op på tidligere rapporter og undersøgelser om møbleringsplaner i en meget overskue lig lille publikation. Anvisningen indledes med følgende: En boligs brugsværdi afhænger i væsentlig grad af, hvorledes boligen kan møbleres. Møbleringsplanen er det redskab, hvormed man under projekteringen sikrer sig de ønskede møbleringsmuligheder tilvejebragt, og hvormed man vurderer boligens brugsværdi i denne henseende. En møbleringsplan viser ikke, hvordan møblerne skal opstilles i en bestemt bolig. Den viser én eller flere muligheder for anbringelse af de almindeligt forekommende møbeltyper. 48 : Kristensens bolighistorie

9 I anvisningen gennemgås alle de også i dag kendte møbler med egne mål og med mål på de friarealer eller betjeningsarealer, der er nødvendige omkring de enkelte møbler. Først hver for sig, siden sammenstillet i de grupper, der erfaringsmæssigt findes i de fleste hjem. Denne nyttige viden er meget specifik. Således skal betjeningsarealet ved en lænestol være 30 cm (foran stolen), hvis den står ved et sofabord, og mindst 80 cm, hvis den står med front mod en væg. Ved et skab med skuffer skal der være 70 cm fri plads foran skuffemøblet, hvis møblet overfor er i siddehøjde, og 100 cm, hvis det står over for en væg. Men der indgår også møbler, som i dag er sjældne eller helt forsvundne, f.eks. toiletbordet (til brug for fruens opsætning af håret, læggen makeup mv. i soveværelset). Eller symaskine- SBi anvisning Møbleringsplaner Det kunne være vanskeligt at få plads til en families nødvendige møbler i 1950 ernes små familieboliger. I tidens rationelle og funktionalistiske ånd blev der udarbejdet SBI Anvisninger med mål på alle gængse møbler og de nødvendige betjeningsidealer omkring dem. SBI Anvisning : Mine forældres tid : 49

10 bordet, som har en lidt anden facon, men som nok også er forsvundet som selvstændigt møbel i de fleste hjem i dag. I SBI s anvisninger forsvandt disse to møbler mellem 1956 og 1961, hvor der udkom en revideret anvisning om boligens mål. En anden lille tidstypisk detalje er, at der i 1956 angives, hvor meget plads en radiogrammofon kræver den er forsvundet i 1961, hvor der til gengæld er en grundig vejledning i, hvor og hvordan tv-apparatet skal placeres. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at udarbejdelse af møbleringsplaner fra efteråret 1955 blev obligatoriske for både etageboliger og parcelhuse, som skulle opføres med statslån. Møbleringsplanerne skulle således indsendes til Boligministeriet, når der søgtes om lån. SBI fornyede med længere og længere mellemrum anvisningerne om det rationelle grundlag for boligernes møblering. Da den sidste af arkitekterne fra den gamle skole, Karen Ranten, nærmede sig sin pensionering, var hun i min afdeling på SBI. Så jeg bad hende om at skrive en ajourført opsamling af de hensyn til boligens praktiske aptering, Boligplan og brugsværdi SBI Anvisning fra 1991 om rationel boligindretning og møblering, som jeg stadig synes burde være obliga torisk pensum på arkitektskolerne! møblering og brug, som efter min mening burde være enhver boligbyggende arkitekts håndbog. Anvisningen kom i 1991 og har titlen Boligplan og brugsværdi. Jeg synes stadig, at dens gode råd er afgørende for kvaliteten i enhver bolig men jeg må også erkende, at nogle af nutidens mest succesfulde arkitekter ser endog meget stort på sådanne praktiske detaljer til fordel for oplevelsen af rummene og udsigten. Lejlighedsplanerne efterlader en med et ubesvaret spørgsmål om f.eks., hvor i lejligheden man kan anbringe to mudrede flyverdragter og fire jordfyldte gummistøvler, når børnene kommer ind fra legepladsen, for ikke at tale om, hvor man kan anbringe familiens sommertøj om vinteren og vintertøj om sommeren. Rationel køkkenindretning Et helt særligt kapitel i efterkrigstidens boligplaner handler om indretningen af køkkenet. Allerede i 1950 udkom på Arkitektens Forlag bogen Planlægning af køkkener i etagehuse. Den blev i SBI Anvisning nr. 46 fra 1959 suppleret med resultaterne fra en række danske og svenske undersøgelser om, hvordan de typiske arbejdsfunktioner, husmoderen har i sit køkken, gennemføres. Alle illustrationerne i anvisningen viser kvinder, de fleste med, enkelte uden, forklæde, i aktion i køkkenet. Og alle mål er dimensioneret efter danske kvinders gennemsnitshøjde på daværende tidspunkt: 164 cm. De arbejdsfunktioner, der skal tages hensyn til ved apteringen af køkkener, angives til følgende: Køkkenet skal først og fremmest anvendes til madlavning og opvask, opbevaring af madvarer, redskaber, service m.v. Desuden må det påregnes, at der i et vist omfang foregår bagning og konservering, klatvask, strygning og rengøring m.v. Som noget relativt nyt omtales, at spisekøkkener ofte bliver benyttet til en del andre formål bl.a. syning, lektielæsning, leg og hobbyarbejde (der) ofte foregår ved spisebordet i køkkenet. Spisekøkkenet havde så sent som sidst i 1950 erne endnu ikke fundet en endelig udformning. Det fremgår tydeligt af en SBI-undersøgelse fra 1956 Projekterede spisepladser i etageboliger, hvor der 50 : Kristensens bolighistorie

11 omtales mange særprægede varianter af det nye fænomen: spisekøkken, spisekøkkenfold, spisekammer og spiseforstue. I anvisningens anbefalinger af køkkenernes aptering indgår stort set alle de køkkenelementer, som også findes i nutidens køkkener, naturligvis fraregnet udstyr, som endnu ikke var opfundet eller ikke var normalt i private hjem i 1950 erne, f.eks. mikrobølgeovn, opvaskemaskine og emhætte. I køkkenet begyndte den elektriske udstyrsrevolution i anden halvdel af 1950 erne. Den er som bekendt fortsat i de efterfølgende godt 50 år. Elpiskeriset var en tidlig del af denne udvikling, køleskabet ligeså. Allerede i 1960 havde halvdelen af alle husstande køleskab. Dybfryseren blev først almindelig et årti senere lidt før på landet, lidt senere i byerne således at 67 % af alle husstande havde en fryser i Den individuelle vaskemaskine kom endnu senere. I 1976 fandtes den hos 49 % af alle husstande. En forklaring på denne sene introduktion er, at der i mange byejendomme var etableret kollektivt vaskeri i ejendommen, samt at møntvaskerierne var ganske udbredte. Husmoderens rolle Historikeren Søren Mørch beskriver, hvordan der især i de første år efter krigen blev udformet en husmoderideologi, som anlagde en professionel synsvinkel på husmoderens arbejde: Den handlede om, hvor vigtigt det var at gøre rent derfor gennemgribende daglige, ugentlige og halvårlige renselsesprogrammer. De omfattede helt overflødige daglige gulvvaske og afstøvninger, viderværdige opvaskeritualer med flere hold vand og aftørring med forskellige slags viskestykker, ugentlig eller månedlig tøjvask med iblødsætning, kogning, vask med håndkraft, strygning og rulning, halvårlige hovedrengøringer med tæppebankning, nedvaskning af alt træværk, fernisering af gulve, nedtagning og vask af gardiner osv. Derudover omfattede husmoderideologien også store programmer for henkogning og syltning af frugt og bær, hjemmebagning af kager og brød, oparbejdning af hele eller halve grise. Endelig også en om- Den moderne husmoder Husmoderens primære arbejdsplads var i 1950 erne stadig i køkkenet. Køkkenets indretning blev, helt på linje med den videnskabelige rationalisering af arbejdsfunktionerne i industrien, analyseret og gennemrationaliseret for at minimere husmoderens besvær ved den daglige madlavning. Foto fattende indsats for hele familiens garderobe. Den indebar hjemmestrikning af strømper og trøjer, tøjsyning og endeløse reparationsarbejder med stopning af strømper og lapning af tøj. Kollektivhuset og husmoderrollen Funktionalismens far Le Corbusier opførte i 1949 et kollektivhus L unité d habition i Marseille, som stort set var et helt bysamfund samlet i et stort hus med alle nødvendige servicer og funktioner under samme tag. Der havde været forløbere for dette hus både i Sverige og Danmark før krigen. Men på trods af at det danske kollektivhus Klintegården, som : Mine forældres tid : 51

12 Kollektivhuset Høje Søborg Kollektivhuset Høje Søborg var et radikalt alternativ til den traditionelle individuelle boligform. Kollektivhuset tilbød rationelle fælles løsninger på de traditionelle husmoderfunktioner som madlavning, vask og rengøring. På det øverste billede ses kollektivhusets fælles restaurant, som man skulle spise middag i et vist antal gange om måneden. På det nederste billede ses dagligstuedelen af selskabslokalerne, som ligger i husets øverste etage. De fleste fælles funktioner fungerer stadig i dag. Fotos blev opført i Århus i 1930 erne, ikke var blevet var blevet nogen stor succes, blev ideen om et kollektivhus med indbygget service taget op i et par bebyggelser i 1950 erne. Særlig interessant og mest vellykket er kollektivhuset Høje Søborg, som blev opført af det almennyttige boligselskab DAB i Ideen var at frigøre husmoderen fra den stærke binding til husarbejdet, som Søren Mørch beskriver. De mange hjemlige opgaver kunne klares gennem rationel stordrift. Den enkelte lejlighed fik kun et lille skabskøkken, da ideen var at lette det daglige husarbejde for den moderne husmoder, ved at man hovedsageligt spiste i kollektivhusets fælles spisesal, hvor maden blev lavet af professionelle kokke i fælleskøkkenet. Lejlighederne var i øvrigt ret små. Etrumsboligerne, som der var en del af, var på 28 m², torumsboligerne var på 60 m², og de største var trerumsboliger på 73 m². I huset var der desuden en reception, som kunne tage sig af kontakt mellem beboerne og husets varmemester og håndværkere, indog udlevering af pakkepost, apoteksafhentning og ind- og udlevering af vasketøj (som blev vasket i husets vaskeri). Receptionen var åben fra klokken 7 til 23 i Huset havde også sin egen lille telefoncentral (det var svært at få egen telefon i 1951), således at alle lejlighederne delte et par udadgående linjer. Der var også en rengøringscentral, hvor man kunne bestille ugentlig eller daglig rengøring i boligen, herunder også sengeredning. I bebyggelsen var der yderligere en mindre købmandshandel i tilknytning til receptionen, der var gæsterum med hotelstandard, selskabslokaler, hobbyrum som atelier, mørkekammer, sløjdrum og musikværelse. Der var også børneinstitutioner lige fra en fødeklinik til vuggestue, børnehave og fritidshjem. Den udearbejdende kvinde i de datidige præsentationer af huset står der ikke et ord om, at disse funktioner også kunne tænkes at aflaste manden kunne således overlade store dele af husmodernes normale arbejde til fællesskabet. Da alle 120 lejligheder i huset var udlejet i slutningen af 1951, boede der i alt 167 voksne hovedsageligt funktionærer med mellemlange uddannelser 52 : Kristensens bolighistorie

13 og næsten ingen arbejdere og 35 børn. Det samlede servicepersonale var på 22 heldags- og fem halvdagsansatte. Målt med nutidens målestok et helt ufatteligt højt antal tjenende ånder. Det interessante er, at kollektivhusets mange servicer stort set er intakte helt frem til i dag, men der er i dag kun tre heltidsansatte og fire deltidsansatte plus et varierende antal unge (fire-fem), som har nogle timer med at passe receptionen om aftenen eller som opvaskere i køkkenet. Det andet tankevækkende er, at et næsten tilsvarende kollektivhus (der dog var væsentligt større (med ca. 270 lejligheder)), Carlsro i Rødovre, som blev bygget i , ikke har kunnet opretholdes som kollektivhus med højt serviceniveau. I det hele taget kan det undre, at der ikke er kommet flere eksempler på kollektivhuse, men at der kun er kommet små, mere private kollektiver. Mange fine bebyggelsesplaner Mens det bebyggelsesplanmæssige nybrud i erne og 40 erne var at gå fra den klassiske bymæssige karreform til stokbebyggelser i grønne, parkagtige omgivelser, blev en række forskellige nye bebyggelsesformer introduceret i 1950 erne. Punkthusene på Bellahøj er bygget to og to omkring et fælles trappe- og elevatortårn. Selvom de blev bygget af almennyttige boligselskaber, blev de meget dyre at flytte ind i. De fik således et lidt eksklusivt præg og blev på grund af den høje husleje kun relativt sjældent valgt af unge familier. Selvom eksklusiviteten siden har fortaget sig, og selvom lejeniveauet i dag er meget rimeligt, har bebyggelsens image klaret sig uden store skrammer i lakken helt frem til vor tid. Det gik anderledes i den samtidige bebyggelse Tingbjerg i Husum. Den var en hel, gennemplanlagt ny by, med stærk inspiration fra de engelske ideer om at opbygge new towns som selvstændige byer uden for de eksisterende storbyer. Tingbjerg blev opført i perioden fra 1950 til Her er gademotivet gennemgående, og bebyggelsen er forsynet med eget butikstorv, skoler og kirke. De enkelte bygninger er på tre-fire etager, og de murede facader er meget detaljerede. Men bebyggelsen blev fra tingbjerg den planlagte by Dansk byplanlægnings grand old man arkitekten Steen Eiler Rasmussen tegnede i 1950 erne bebyggelsen Tingbjerg som en ny, selvstændig bydel i Husum. Tidens bedste havearkitekt C.Th. Sørensen stod for den fornemme beplantningsplan. Trods de mange kvaliteter gik det hurtigt galt i den nye bydel, som fik, og stadig har, et belastet ry. Foto starten blev ramt af, at Københavns Kommune havde indstillingsretten til tre fjerdedele af bebyggelsens lejligheder og benyttede denne til at løse en del af sine boligsociale problemer. Bebyggelsen fik derfor ret hurtigt en problembelastet beboersammensætning og et dårligt omdømme, som den aldrig er kommet af med. Tingbjerg blev en enlig svale i 1950 ernes byggeri, mens højhusbyggeriet blev gentaget i mange forskellige udformninger både andre steder i hovedstadsområdet og i flere provinsbyer de fleste i arkitektonisk mindre vellykkede udformninger end Bellahøj-bebyggelsen. Forskellige andre bebyggelser fra 1950 erne har holdt sig betydeligt bedre og omtales af Arne Gaardmand som højdepunktet i dansk boligbyggeri både på grund af de bygningsmæssige kvaliteter og på grund af de gode bebyggelsesplaner: Bredahlsparken i Hvidovre, Nærumvænge i Nærum, Søndergårdsparken i Gladsaxe, Søvang i Århus, Bakkebo i Aalborg samt Stjerneparken/Stjernegården i Odense : Mine forældres tid : 53

14 danske boligeksempler Søndergårdsparken, Gladsaxe Rækkehuse, lejeboliger, 1950 Arkitekt: Hoff & Windinge 2. Stenmaglevej, Husum Rækkehuse, andelsboliger, 1942 Arkitekt: Magnus L. Stephensen 3. Enfamiliehus Statslånshus, Atelierhusene, Brønshøj Rækkehuse, lejeboliger, 1943 Arkitekt: Viggo Møller-Jensen 5. Enfamiliehuse Murstensvillaer, Hegnshusene, Brønshøj Rækkehuse, lejeboliger, 1941 Arkitekt: Kay Fisker, C.F. Møller og Erik Jensen Elementbyen, Hjortekær Rækkehuse, 1949 Arkitekt: Jørgen Bo og Knud Hallberg 8. Aksel Møllers Have, Frederiksberg Etagehus, leje- og ejerboliger, 1945 Arkitekt: Sigurd Tanggaard 9. Lønstruphuse, Vanløse Etagehuse, lejeboliger, 1945 Arkitekt: Dominia Fotos : Kristensens bolighistorie

15 : Mine forældres tid : 55

16 danske boligeksempler Alléhusene, Jægersborg Rækkehuse, ejerboliger, 1953 Arkitekt: Arne Jacobsen 2. Voldparken, Husum Etagehuse, lejeboliger, 1951 Arkitekt: Kay Fisker 3. Carlsro, Rødovre Kollektivbebyggelse, Arkitekt: Hoff & Windinge og Alex Poulsen m.fl Egeparken, Virum Rækkehuse, ejerboliger, Arkitekt: Kay Fisker 5. Enfamiliehus Modernistisk villa, Bellahøjhusene Etagehus, leje- og ejerboliger, 1958 Arkitekt: Kay Fisker 7. Enfamiliehus Toetages bungalow, Milestedet, Rødovre Etagehuse, lejeboliger, 1958 Arkitekt: Kay Fisker m.fl. 9. Enfamiliehus Modernistisk villa, Husum Vænge, Husum Etagehuse, lejeboliger, 1956 Fotos : Kristensens bolighistorie

17 : Mine forældres tid : 57

18 farfar Født 1869 morfar Født 1873 Opvækst Helsinge Opvækst Strøby Lille Lejlighed København Bjelkes Alle Lejet villa Masnedsund Købmagergade far Født 1909 mor Født 1907 Lejlighed København Bjelkes Alle Lejet villa Masnedsund Købmagergade Havehus Husum Skensvedvej Villa Husum Skensvedvej Villa Masnedsund Chr. Mathiesensgade Lejlighed i Vanløse Vanløse Alle hans kristensen Født 1944 hustru Født 1943 Villa Brønshøj Højlandsvangen Lejejlighed i Vanløse Vanløse Alle Opvækst Hellerup Villa Brønshøj Højlandsvangen Lejelejlighed Hellerup Strandvejen Lejelejlighed Husum Glumsøvej Ødegård Sverige Skallebo, Småland Villalejlighed Lyngby Chr. Winthers Vej Lejede boliger Kenya Fire adresser ældste barn Født 1974 Villa Virum Parsbergsvej yngste barn Født 1977 Villa Virum Parsbergsvej Villa Virum Parsbergsvej Anpartsbolig København Skt. Hans Gade Lejelejlighed Frederiksberg J.M. Thieles Vej Rækkehus Holte Solbakken Rækkehus Sorgenfri Grønnevej 58 : Kristensens bolighistorie

19 : Mine forældres boligliv Guldsmedenes juletræ 1941 Mine forældre mødte hinanden ved Guldsmedenes juletræ i Min mors tidligt gifte lillesøster havde inviteret hende med til dette traditionelle fagforeningsarrangement, som tror jeg blev afholdt i Odd Fellow Palæet. Min far der havde været i lære sammen med lillesøsterens mand var med for fornøjelsens skyld. Fagforeningens juletræsfest i Odd Fellow Palæet var i hele min barndom en fast årlig begivenhed, hvor vi mødte op i det fineste tøj tidligt på aftenen. Man samledes i de lange sidegange uden for palæets store sal og ventede spændt på, at dørene ind til det store, lysende træ blev åbnet. Når vi kom ind, var der først en julenisse, som organiserede dansen om træet og forskellige lege som Bro, bro brille, inden vi fik udleveret årets flettede spånkurv med slik, en appelsin og et æble. Imens vi børn dansede om træet, fandt de voksne borde, de kunne sidde ved og drikke en øl eller en kop kaffe. Når vi var færdige med vores del af festen, fandt vi de voksne og fik en sodavand. Dernæst skiftede arrangementet karakter. Vi børn blev forvist fra den store sal og løb så rundt i sidegangene, hvor gulvene var dejligt glatte, så man kunne tage tilløb og glide elegant hvis man havde sko med lædersåler. I salen blev juletræet skubbet ud i et hjørne, og efterhånden kom der et orkester, som spillede op til dans. Det har der formentlig også været hin decemberaften i 1941, hvor min far og mor sad ved bord sammen med min moster og onkel. Om der var smedet rænker for at bringe den 34-årige enlige storesøster sammen med den 32-årige enlige arbejdskammerat, er der ingen nulevende, der ved. Men hvis der var en sådan plan, så lykkedes den. Næste dag, da min mor kom hjem fra arbejde, havde min far været forbi hendes lejlighed og havde stillet en buket røde roser med en hilsen foran hendes hoveddør. Selvom min mor ikke hørte til den romantiske type, virkede buketten efter hensigten, og forholdet udviklede sig temmelig hurtigt. I juli 1942 blev min far og mor gift og flyttede ind i en nybygget toværelses privat udlejningslejlighed på Vanløse Alle. Arbejderklassens bosætningsmønster De fire brødre i familien Kristensen flyttede aldrig langt væk fra deres barndomshjem i Husum. Mine forældres første bolig lå i Vanløse og den anden og sidste i Brønshøj. Mine onkler boede i henholdsvis Husum, Vanløse og på : Mine forældres boligliv : 59

20 Bellahøj. Bortset fra den søster, som blev jordemoder i Dannemare på Lolland og det havde jo sine egne grunde, så boede den anden søster hjemme i Husum hele sit liv og den tredje på det ydre Frederiksberg (tæt på Vanløse). Så alt i alt er der tale om et ret koncentreret bosætningsmønster i en bestemt del af København, som på den ene side rummer et klasseelement med bosætning i typiske bydele med mange faglærte arbejdere og underordnede funktionærer, på den anden side også afspejler et familiesammenhold, hvor man nødigt flytter længere væk fra hinanden end bekvem cykelafstand. På min mors side var der en betydeligt større spredning i forhold til udgangspunktet i Madsnedsund. Kun en af de seks søskende blev boende i Vordingborg hele livet. De andre fem endte før eller siden i København. Den families bosætningsmønster var således et forvarsel om, hvordan hovedstadens varierede og store arbejdsmarked og generelle attraktivitet har virket som en magnet på de unge i snart et århundrede. den første bolig Mine forældres første bolig, da de blev gift i 1942, var en toværelses lejlighed på Vanløse Alle. Stokbebyggelsen ligger vinkelret på vejen med store græsplæner imellem bygningerne, dengang udlagt til ophold og leg, i dag har parkeringspladserne erobret en stor del af det grønne. Lejligheden var moderne med centralvarme og bad. Foto Fra provinsby til hovedstad Min mor flyttede hjemmefra i 1930, da hun var 23. Hun var udlært som manufakturekspeditrice i 1927 og fortsatte nogle år i Kontantforretningen i Vordingborg. Men i 1930 fik hun en plads i Odense. Der arbejdede hun til 1934, hvor hun flyttede til København til et job i Daells Varehus. Da hun var 29, rejste hun i 1936 til England til et job som kokkepige på en præstegård. Selvom min mor havde gået på et aftenskolekursus i madlavning om vinteren, før hun rejste, var kokkepigejobbet vist ikke så succesfuldt, så allerede i efteråret 1936 skiftede hun til et mere alsidigt job i huset hos en familie i London. Inden hun i 1938 rejste tilbage til Danmark, skiftede hun til andre tilsvarende job hos andre familier i London. Da hun 31 år gammel vendte tilbage til Danmark, fik hun igen ansættelse i sin gamle stilling i Odense. Men allerede i 1939 vendte hun tilbage til København, hvor hun avancerede til direktrice på Linneballes Korsetsystue. Det job beholdt hun helt frem til to måneder før min fødsel i Jeg ved ikke ret meget om de boliger, hun havde undervejs men da hun mødte min far, ved jeg, at hun boede i en lille, moderne halvanden værelses lejlighed på Bispebjerg. Toværelses lejlighed i Vanløse Mine forældres første fælles bolig på Vanløse Alle var i et byggeri fra 1942, så lejligheden var moderne med centralvarme og bad. Den var på to værelser: en næsten kvadratisk stue og et aflangt soveværelse. I alt var den på ca. 40 m². Men målt med datidens målestok var det en helt normal bolig for en arbejderfamilie endog af en relativt høj kvalitet på grund af centralvarmen og badet. Bebyggelsen er udformet som en stokbebyggelse, hvor husene er placeret vinkelret på Vanløse Alle. De enkelte huse er i tre etager med to opgange i hver bygning. Der var mange huse langs Vanløse Alle, som lignede mine forældres, og det var stort set alle byggerier med to-to et halvt-værelses lejligheder, hvor der 60 : Kristensens bolighistorie

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Juni 2011 Indledning Meningen med denne folder er først og fremmest at byde VELKOMMEN i afdelingen. REGINEHØJ bebyggelsen består af 5 stk. 7 etages blokke, som indeholder

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang VELKOMMEN til afdeling 6 Kongsvang Velkommen Afdelingsbestyrelsen, varmemesteren og pjeceudvalget, vil med denne velkomstpjece byde dig/jer velkommen. Afdelingen blev opført i 1953, med i alt 164 lejemål.

Læs mere

Tillykke med 40 års jubilæet

Tillykke med 40 års jubilæet Tillykke med 40 års jubilæet Af Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune Fredag den 14. august 2009 fejrer Dorthe Mariehjemmet 40 år som selvstændig enhed under Fonden Mariehjemmene. En periode som ligeledes

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

TRENDY TYPEHUS. 100%dansk

TRENDY TYPEHUS. 100%dansk 100%dansk TRENDY TYPEHUS Tina og Claus Jeppesen valgte en utraditionel løsning, da de skulle bygge nyt hus. Et færdigbygget typehus blev hejst ind på den tomme grund komplet med køkken og bad. Siden har

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning

EJENDOMSPARTNER. Lejeforhold. ved fraflytning EJENDOMSPARTNER Lejeforhold ved fraflytning Indholdsfortegnelse Istandsættelse... Side F lyttesyn og frafly tningsrapport... Side 4 3 D et koster penge at flytte... -også som lejer! U dgifterne i forbindelse

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse

FLADSTRANDSPARKEN. - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse FLADSTRANDSPARKEN - Terrassehuse, gårdhavehuse og længehuse Fladstrandsparken De 84 miljø- og energirigtige familieboliger er opført i en arkitektur, der i sin stilrene enkelthed spiller flot sammen med

Læs mere

Hvem? Hvad? HvOR? Helle Jensen, 47 år, ejer af et headhunterfirma og datingsitet myperfectmatch.dk. Lejelejlighed på 100 m². Centrum af København.

Hvem? Hvad? HvOR? Helle Jensen, 47 år, ejer af et headhunterfirma og datingsitet myperfectmatch.dk. Lejelejlighed på 100 m². Centrum af København. Opgradering på budget Det, der ville have skræmt de fleste væk hurtigere, end en hest kan rende, vækkede blot Helle Jensens appetit yderligere. For da hun så stuelejligheden i Københavns centrum, var hun

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Velkommen til Pilehavehus

Velkommen til Pilehavehus Velkommen til Pilehavehus Lidt om dit nye hjem 1 2 Velkommen // Velkommen til dit nye hjem i Pilehavehus. Vi håber, at du vil falde godt til i de nye omgivelser. Pilehavehus ligger i den nordlige del af

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken.

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Vedtaget på afdelingsmødet den 12. april 2011 Indhold 1. Lejemålet 1.1. Overholdelse 1.2. Benyttelse 1.3. Ændringer

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne bolig // livsstil // design // liebhaveri // byggeri #05 // november 2011 Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne Fyr og flamme til boligen Stort tema om opvarmning Det begyndte

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015 ! Velkommen til Ejerforeningen EFNA Nørre Allé 100 100 April 2015 Administration Ejendommen administreres af Salling Ejendomsadministration A/S, Søren Frichs Vej 38 A, 1.sal, 8230 Åbyhøj, hvor vores kontakt-person

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom. Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig?

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? Bytte - bytte bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? DAB April 2003 Hvorfor bytte bolig? Det er svært at flytte Med de ventelisteregler, der gælder

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Præsentation af FactoryHouse The Village

Præsentation af FactoryHouse The Village Præsentation af FactoryHouse The Village Arkitektur by PLH Arkitekter FactoryHouse the Village er tegnet og tænkt af PLH arkitekter. Målet har været at skabe en lille og spændende arkitektonisk landsby

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Velkommen til Rønnebækhus

Velkommen til Rønnebækhus Velkommen til Rønnebækhus Lidt om dit nye hjem 1 2 Velkommen // Velkommen til dit nye hjem i Rønnebækhus, som er kommunens største ældreboligkompleks. Huset er centralt beliggende i Vallensbæk syd nær

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Kosmetisk hjælp til køkken 6-7. Plads til 2 sofaer 8-9. Ekstra værelse tak. Hundehus 11-12. Køkken/ bryggers 13-14

Indhold... Info... 4-5. Kosmetisk hjælp til køkken 6-7. Plads til 2 sofaer 8-9. Ekstra værelse tak. Hundehus 11-12. Køkken/ bryggers 13-14 Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB BYGNINGERNE Charmerende stor gammel Købmandsgård i Strib, med stort renoveret træ-udhus med virkelig mange anvendelsesmuligheder. Samt muret

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Gyldenrisparken - blok 13 og 14 Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Dagsorden Nu skal vi høre om, hvad der sker i Gyldenrisparken! 1. Plan af hele området 2. Byggepladsplan 3. Hvad indeholder

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Orientering om køkkenmodernisering

Orientering om køkkenmodernisering Orientering om køkkenmodernisering Afdelingsbestyrelsen og 3B ønsker med denne orientering at beskrive mulighederne for individuel køkkenmodernisering i Måløv Parks boliger. Vi vil ligeledes redegøre for

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE

Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Formålet med undervisningen er at give eleverne en fornemmelse for et eller flere af følgende temaer: kronologi, udviklingen mellem

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012 Løvvangen Nr. 6 januar 2012 Nyt om renoveringen Renoveringsarbejdet er i fuld gang bag kulissen Selv om der endnu ikke er håndværkere og byggeplads i Løvvangen, så arbejdes der på højtryk med renoveringsprojektet,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere