Metode til overvågning af fugle i søer med henblik på opgørelse af fugles eksterne næringsbelastning af søer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode til overvågning af fugle i søer med henblik på opgørelse af fugles eksterne næringsbelastning af søer"

Transkript

1 Metode til overvågning af fugle i søer med henblik på opgørelse af fugles eksterne næringsbelastning af søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. marts 2017 Preben Clausen & Thomas Bregnballe Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 43 Faglig kommentering: Martin Søndergaard Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.:

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Metode til registrering af ynglende, overnattende og dagrastende fugle Tid og sted 5 3 Fokussøer 15 4 Baggrundsmateriale for anvisningerne Relevante fuglearter/grupper Tidspunkt på året for overvågning Tidspunkt på døgnet for overvågning Hyppighed for overvågningen Muligheder for overvågning ved hjælp af DOFbasen 24 5 Litteratur 29 Bilag

3 1 Indledning I dette notat beskrives efter anmodning fra Miljøstyrelsen (MST) en metode til overvågning af søer, hvor formålet er at tilvejebringe data, der kan benyttes til at opgøre ekstern næringsbelastning forårsaget af ynglende og rastende fugle. Dvs. tilførsel af næringsstoffer fra søernes omgivelser, fordi fuglene tager på fourageringstræk væk fra søerne. Problemstillingen samt eksempler på beregning af sådanne næringstilførsler er beskrevet af fx Sørensen (1997) og Hahn m.fl. (2008). Søndergaard & Lauridsen (2014) giver en bredere sammenfatning af problemstillingen. Sidst i notatet gives en beskrivelse af baggrundsmaterialet, der ligger til grund for metoden. Denne omfatter: En gennemgang af fuglearter, der grundet deres habitatvalg, fouragerings- og rasteadfærd samt antal i landet regelmæssigt må formodes at kunne tilføre søer betydelige mængder af næringsstoffer via ekskrementer, de efterlader i søerne. Nogle arter er relevante fordi de yngler i eller ved søer, mens andre er relevante fordi de dag- eller natraster i søer, dvs. de returnerer til søen med tarmsystemet fyldt og i løbet af rasteperioden tømmer ufordøjede dele af tarmindholdet ud i søerne, hvorved de tilfører en ekstern belastning af bl.a. kvælstof og fosfor. En gennemgang af hvilket tidspunkt der skal overvåges (på året og på døgnet), og hvad der ligger til grund for anbefalingen. En gennemgang af materialet der ligger til grund for anbefalingen af 8 tællinger fordelt over 9 måneder. Gennemgangen udmunder i, at der ved opgørelse af fuglebestandene skal være fokus på følgende arter i henholdsvis yngle- og rasteperioderne. Ynglefugle: Skarv Hættemåge evt. andre måger (kystnære søer) evt. grågås Rastefugle Overnatning Dagrast Skarv Sangsvane og pibesvane Gæs (alle arter) Hvinand og toppet skallesluger Måger (fem arter) Troldand og taffeland x x x x x x Notatet afsluttes med en databaseret vurdering af hvorvidt data fra DOFbasen kan lægges til grund for beregningerne, hvor konklusionen er, at det næppe er tilfældet for særligt mange søer, da alt for få optællinger udføres i de relevante timer af døgnet. 3

4 Det er derfor DCE s vurdering at et overvågningsprogram, der sigter mod at tilvejebringe viden om fugles eksterne bidrag af næringsstoffer til søer kræver en målrettet indsats, der har det helt specifikke mål at tælle dagrastende fugle og overnattende fugle i én arbejdsgang per sø op til 8 gange per år. Ved metodebeskrivelsen er der taget udgangspunkt i en række søer, forfatterne har et konkret eget kendskab til, dvs. søer i omegnen af Aarhus, ved Roskilde Fjord og i Vejlerne. Metodebeskrivelsen er lavet med eksempler og bemærkninger om forhold, der skal tages højde for ved optælling, så den efterfølgende kan benyttes ved enhver sø. Efterfølgende er der skitseret et konkret program for 24 søer, hvor SVANA i Vandområdeplanerne har anført en undtagelse for opfyldelse af god tilstand begrundet i belastning fra naturligt forekommende fugle. Disse søer omtales nedenfor som fokussøer. 4

5 2 Metode til registrering af ynglende, overnattende og dagrastende fugle 2.1 Tid og sted Tidspunktet for optællingerne afhænger af om der skal optælles yngle- og/eller rastefugle ved søen Ynglende fugle Det vurderes især at være ynglende skarv og hættemåge, der er relevante som potentielle næringsbelastende fugle i tilknytning til søer i Danmark. Enkelte steder kan grågæs med deres gæslinger også være relevante Skarv Den samlede danske ynglebestand af skarv er hidtil blevet overvåget årligt i forbindelse med diverse forvaltningsplaner for arten. Dette vil også gælde for ynglesæsonen Det er imidlertid uafklaret om der også vil blive gennemført optællinger af kolonierne årligt i de kommende år, da dette ikke fremgår af den aktuelle forvaltningsplan fra august 2016 (Miljø- og Fødevareministeriet 2016). Hvis den nationale overvågning videreføres vil data herfra kunne benyttes som input til beregninger af belastninger i relevante søer. Hvis skarvoptællingsprogrammet ikke videreføres efter 2017, kan der foretages optælling med den hidtidige benyttede metode for overvågning af ynglende skarv. Det er en absolut væsentlig art at få optalt, da den aktuelt yngler ved 7 af de 24 fokussøer. Skarv: Opgørelse af antal ynglepar Antallet af ynglende skarver opgøres som det antal beboede reder, der registreres ved én optælling omkring det tidspunkt, hvor antallet af reder forventes at kulminere. I enkelte kolonier kan der gennemføres flere tællinger gennem sæsonen, og da benyttes det højeste antal. Ved optællingen medregnes kun beboede reder, som er mindst kvart færdigbyggede. Når rederne er placeret i træer, er det praktisk at registrere antallet af reder træ for træ inden for nærmere definerede delområder. Formålet hermed er naturligvis ud over muligheden for at kunne sammenligne delområder år for år at have kontrol på tællingen undervejs samt at organisere optællingen, så alle reder tælles, men kun én gang. Alle kolonier bør så vidt muligt optælles forholdsvis tidligt på ynglesæsonen, dvs. mellem slutningen af april og midten af maj. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor den enkelte koloni etableres sent på sæsonen, og optællingstidspunktet tilpasses da derefter. Tidsforbruget per koloni er meget forskellig fra lokalitet til lokalitet, pga. koloniernes størrelse og tilgængelighed, men der bør i gennemsnit afsættes 6 timer pr. koloni (heri indregnet tid til transport og organisering af data) Hættemåge og andre ynglende måger Hættemåge overvåges, i lighed med de andre mågearter, ikke systematisk som ynglefugl i Danmark. Der er dog gennemført enkelte nationale kortlægninger og optællinger af bestanden, senest i 2010, som en del af projekt kolonirugende kystfugle (Bregnballe m.fl. 2015). Metoden beskrevet nedenfor er 5

6 baseret på erfaringerne fra denne i kombination med anbefalinger fra overvågningsmetoderne, der benyttes i TMAP (det trilaterale Vadehavssamarbejdes overvågningsprogram) (Hälterlein m.fl. 1995). Hættemåge: Metode til opgørelse af antal ynglepar Der gennemføres to optællinger henholdsvis i første og anden halvdel af maj. Ved begge besøg foretages en optælling af de fugle, der står eller ligger i kolonien samt de fugle der flyver rundt over kolonien. Så vidt muligt foretages der tre tællinger under hvert besøg. Det højeste antal benyttes. Såfremt fuglene i kolonien ikke kan ses fra de benyttede optællingspunkter, kan man kortvarigt forsøge at få fuglene i kolonien på vingerne. Da tælles fuglene, mens de er i luften. Der kan med fordel suppleres med at tage fotos af kolonien og/eller af fuglene, når de er i luften. Herefter kan fuglene på fotoet tælles. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at få fuglene i kolonien på vingerne, vil det ofte være nødvendigt at være to personer, så den ene person kan få fuglene på vingerne, mens den anden person (på afstand) kan tælle fuglene, mens de er i luften (eller fotografere dem). En anden supplerende mulighed er at tage lodrette (eller næste lodrette) fotos af kolonien ved brug af en drone. Benyttes en drone skal der indhentes tilladelse, og dronen skal flyves i en højde, hvor fuglene ikke går på vingerne pga. dronen. I enkelte tilfælde (typisk i mindre kolonier) kan antallet af ynglepar opgøres ved at gå kolonien igennem og tælle antallet af anlagte reder (tomme reder tælles med). Da skal opholdet i kolonien være så kortvarigt som muligt og bør ikke overskride en time. Ved opgørelsen af antal ynglepar benyttes det højeste antal fugle, der blev registreret ved ynglesæsonens besøg. Dette tal ganges med 0,7 for at omregne til antal ynglepar. Herved korrigeres for at en del af de aktive ynglefugle vil være ude for at søge føde, når kolonien bliver talt op. Faktoren 0,7 er vurderet som værende den mest retvisende værdi ud fra en række undersøgelser (Hälterlein m.fl. 2005). Det beregnede antal par kan efterfølgende ganges med 2 for at beregne antallet af fugle. Ved kystnære søer kan andre arter af måger forekomme som ynglende. De vil i givet fald skulle optælles samtidigt med hættemågerne, og deres bestand estimeres med samme metode. Det vurderes, at der vil være et tidsforbrug på 2 aktive tælletimer ved hver tælling i maj, altså 4 timer i alt for søer på op til 1,5-2 km 2. Hertil skal så lægges tid til transport samt håndtering af data. Det anbefales at placere den sene maj-tælling i yderpunkterne af døgnet, så der ved denne også kan foretages overnatningstælling, efter metoden beskrevet nedenfor i afsnit Ynglende grågæs Grågæssene vil normalt have gæslinger når den sidste rastefugletælling udføres i medio april (se nedenfor) og med sikkerhed når optællingen af hættemåger foretages i maj. Den letteste metode til optælling af grågås er ved de fleste søer at foretage en minutiøs afsøgning af enge, marker og uopvoksede rørsumpe med teleskop fra gode udsigtspunkter søen rundt, hvorefter det ved lokalisering af grupper af grågæs afgøres, om det er ungeførende gæs (antal par og samlet antal gæslinger optælles) eller rastende ikke-ynglende fugle (optælles ligeledes). Tidsforbruget indgår under ynglefugletællingen af hættemåge i maj/rastefugletællingen i april. 6

7 2.1.2 Rastende fugle DCEs vandfugleovervågning er primært rettet mod Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne, større søer og kystområderne udenfor Fuglebeskyttelsesområder. Det betyder, at vi for mange og især mindre søer ikke har en konkret viden om, hvilke arter der forekommer hvor og hvornår. Derfor anbefales det at gennemføre et fuldt overvågningsprogram for alle fokussøer. Der foretages optælling af rastende fugle 8 gange fra medio august til medio april, med ca. 5 ugers interval mellem tællingerne. Dvs. optællingerne anbefales udført på følgende datoer +/- 7 dage: 15. august, 19. september, 24. oktober, 28. november, 2. januar, 6. februar, 13. marts og 17. april. Dertil kommer en tælling ultimo maj, i forbindelse med hættemågetællingen omtalt ovenfor i afsnit Herved sikres det, at alle relevante arters topforekomster rammes ved optællingerne, og at beregningen af antallet af fugledage for året bliver rimeligt præcis. Det tidligere søovervågningsprograms anbefaling om at undlade tælling i vintermånederne (Lauridsen m.fl. 2004) kan ikke anbefales. Det skyldes at: de største antal af sangsvaner og troldænder forekommer ved midvinter stadigt stigende antal af gæs overvintrer i de hyppigere mildere vintre, og at gæs og svaner ofte overnatter stående på isen på større, frosne søer. Tællingerne af til- eller udtræk af overnattende svaner, gæs og måger foretages hvis muligt fra et højt beliggende punkt i landskabet, der giver overblik over størstedelen af søen eller hele søen. Det kan være fra en høj, et fugletårn ved søen, eller et lidt højere beliggende parkeringsanlæg. Alternativt fra en søbred med godt udsyn. Det anbefales, at optællingerne udføres af fag- eller feltornitologer med betydelig erfaring både med artsbestemmelse og optælling af større fugleflokke. Derved tages der højde for: a) at større søflader kan overvåges af én person, b) at tællingerne ind imellem skal udføres under dårlige belysningsforhold, og c) at indtræk af overnattende fugle ofte vil ske fra mange retninger samtidigt og ligeledes vil fuglenes udtræk om morgenen oftest ske i mange retninger. Disse omstændigheder betyder bl.a., at der ikke vil være tid til at overveje artsbestemmelse og individantal særligt længe per fugleflok, hvorfor rutine er væsentlig. Tællingerne foretages i morgentimerne fra 1 time før solopgang til 1 time efter, alternativt 1 time før til 1 time efter solnedgang. Morgentællinger er givetvis bedst (se nedenfor), men man skal ved den enkelte sø være opmærksom på lysforholdene og landskabet omkring søen, før man vælger tidspunkt, da det er vigtigt at undgå modlys. Hvis det observationspunkt, der vurderes at være bedst til at danne overblik over søen, ligger nordøst-sydøst for denne vil morgenoptælling være at foretrække på grund af medlysforhold. Hvis det derimod ligger nordvest-sydvest for denne vil aftentælling givetvis være bedre. Observationspunkter beliggende så der kan observeres fra nord mod syd eller omvendt kan benyttes morgen eller aften. 7

8 Ved morgentælling: Optællingen indledes i det første daggry ved at optælleren med håndkikkert og teleskop skanner søen og danner sig et overblik over, hvor der ligger overnattende flokke af svaner, gæs, eventuelt hvinænder samt toppede skalleslugere og/eller måger. Herefter benyttes de første 1 ½ times optælling til at optælle flokke af arterne efterhånden, som de forlader søen, for at trække til fouragering i oplandet. Ideelt bestemmes arterne til artsniveau, men det kan pga. lys være nødvendigt at bestemme til artsgruppering, hvorefter den forventeligt dominerende arts (fremhævet med fed) biometriske data benyttes til estimering af næringsbelastning: Gulnæbbet svane (sangsvane/pibesvane) Grå gæs (grågås, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås). Bramgæs og canadagæs vil normalt kunne bestemmes ud fra kald. Hvinand/toppet skallesluger (det vurderes ud fra lokalitetsspecifikke artsbestemte fugle, hvilken art der dominerer) Større måge (svartbag, silde- og sølvmåge) Mindre måge (storm-/hættemåge) (for disse to arter vurderes ud fra lokalitetsspecifikke artsbestemte fugle, hvilken art der dominerer). Den sidste halve time benyttes til at optælle tilbageværende flokke af sangog pibesvaner (vigtigt at adskille disse fra knopsvaner, da sidstnævnte oftest vil blive i søen), gæs, måger samt trold- og taffelænder, der er ankommet til dagrast. Ved apriltællingen sondres mellem ynglende grågæs og rastende grågæs (se afsnit ). Ved aftentælling: Tællingen gennemføres i omvendt rækkefølge. Man anvender den første halve time til optælling af dagrastende trold- og taffelænder, allerede ankomne svaner, gæs og måger, hvorefter perioden fra ½ time før solnedgang til 1 time efter benyttes til optælling af fugle, der kommer til natterast. Tidsforbruget på 2 aktive tælletimer vurderes at være tilstrækkelig for søer på op til 1,5-2 km 2, forudsat observatøren har betydelig erfaring med optælling af større antal og bestemmelse af fugle på større afstand. Det er afprøvet i praksis af forfatterne ved Egå Engsø (1,15 km 2 ) fra fugletårnet på sydsiden, hvorfra man kan overskue hele søen samt ved Årslev Engsø (1,17 km 2 ), hvor man fra fugletårnet ved Constantinsborg kan overskue det meste af søfladen. De to søer er næsten lige store, men Egå Engsø er nærmest trekantet hvorimod Årslev Engsø er mere aflang, hvilket gør at man ikke kan overskue hele Årslev Engsø (Figur 2.1 og 2.2). Forfatterne har ikke erfaring med optælling af overnatningstræk til/fra Selsø (0,9 km 2 ) og Store Kattinge Sø (0,7 km 2 ) ved Roskilde Fjord, men kun med optælling i dagtimerne. Her er der tale om to søer, hvor optælling af de dagrastende fugle fordrer tælling fra to punkter, da det er svært at overskue hele søfladen fra et punkt. Man vil sandsynligvis godt kunne overvåge indtræk til eller udtræk fra søerne fra et velvalgt højdepunkt. På søer af denne størrelse/arondering må man antage, at der skal bruges en ekstra time til optælling (Fig. 2.3 og 2.4). Ved endnu større eller aflange søer samt søer med en kompleks kystlinje med flere forgreninger, som fx Solbjerg-Stilling Sø (3,8 km 2 ) vil det næppe være fyldestgørende at optælle fra færre end 3 punkter (Fig. 2.5). Det skyldes, at det 8

9 kan være svært at overskue alle søens tre bassiner fra mindre end tre punkter, både pga. søens længde, størrelse og form samt pga. fuglenes fordelingsmønstre i søen. Her vil en totaloptælling af dagrastende dykænder (på samme dag) skulle kombineres med 2-3 eller flere overnatningstællinger. En koordineret indsats med flere samtidige observatører vil være den bedste optællingsmetode. Ved en stor men rund og lettere overskuelig sø som Tissø (12,3 km 2 ) kunne man fx forestille sig, at en overnatningstælling ideelt udføres af mindst 2 observatører samtidigt, alternativt af samme observatør fra et punkt mod vest om aftenen og overnatningstælling fra et punkt mod øst den efterfølgende morgen. Ved de efterfølgende beregninger antager man, at de overnattende fugle ikke har flyttet sig i løbet af natten, og derfor kan lægges sammen. Andre eksempler på søer, hvor optælling fra kun ét punkt vil være utilstrækkelig er Horsens Nørrestrand (1,32 km 2 ), Maribo Søndersø (8,5 km 2 ) og Tystrup-Bavelse Sø (7,5 km 2 ). Figur 2.1. Eksempel på optællingspunkter ved Egå Engsø. Det meste af søen kan overskues fra fugletårnet på sydsiden, men rastefugle-tællingen bør suppleres med et besøg i nordøsthjørnet af søen, især hvis der skal tælles troldænder. Den gule bue repræsenterer 1 km afstand fra fugletårnet, vist med en gul firkant. Den anden gule firkant viser et supplerende optællingspunkt til rastefugle-tællingen. Baggrundsfoto er Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). 9

10 Figur 2.2. Eksempel på optællingspunkter ved Årslev Engsø, bestående af to fugletårne vist med gule firkanter. Det meste af søen kan overskues fra fugletårnet beliggende centralt på sydsiden, men rastefugle-tællingen bør suppleres med et besøg i det andet fugletårn beliggende længere mod sydvest, da der er et lukket hjørne der ikke kan ses fra det centrale tårn. Den gule bue repræsenterer 1 km afstand fra det østligste af de to fugletårne mod syd. Baggrundsfoto er Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). 10

11 Figur 2.3. De gule punkter viser de tre faste tællepunkter DCE benytter ved NOVANA rastefugletælling, da man faktisk ikke kan overskue hele søen fra mindre. Især det nordlige naturgenoprettede bassin skal tælles nordfra pga. pilebuske mv. Punktet anført fra vest er dog ikke afprøvet i praksis og kan måske benyttes til overnatningstællinger. Den gule bue repræsenterer 1 km afstand fra punktet mod vest. Baggrundsfoto er Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). 11

12 Figur 2.4. De gule firkanter viser de to faste tællepunkter DCE benytter ved NOVANA rastefugletælling, hvor den nordlige er et fugletårn. Punktet anført med rødt mod vest er ikke afprøvet i praksis og kan måske benyttes til overnatningstællinger. Den gule bue repræsenterer 1 km afstand fra punktet mod vest. Baggrundsfoto er Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). 12

13 Figur 2.5. Solbjerg-Stilling Sø er et eksempel på en sø, hvor end ikke to optællingspunkter kan dække søfladen, grundet dens størrelse. Punkterne anført er ikke afprøvet i praksis, men kan måske benyttes til overnatningstællinger. Den gule bue repræsenterer 1 km afstand fra hvert punkt. Baggrundsfoto er Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). 13

14 Figur 2.6. Tissø er et andet eksempel på en sø, hvor end ikke to optællingspunkter kan dække søfladen, grundet søens størrelse. Der forekommer større flokke af gæs på marker både nord, sydvest og sydøst for søen, så de to anførte punkter er faktisk næppe tilstrækkelige til en total dækning. Punkterne anført er ikke afprøvet i praksis, men kan måske benyttes til overnatningstællinger. Den gule bue repræsenterer 1 km afstand fra hvert punkt. Baggrundsfoto er Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). 14

15 3 Fokussøer Miljøstyrelsen har i Vandområdeplanerne anført en undtagelse for opfyldelse af god tilstand begrundet i belastning fra naturligt forekommende fugle i 24 søer (Figur 3.1). Figur 3.1. Beliggenheden af 24 søer, hvor MST i Vandområdeplanerne har anført en undtagelse for opfyldelse af god tilstand begrundet med belastning fra naturligt forekommende fugle. De 24 søer er også vist i luftfotos i Bilag 1. I tabel 3.1 er der givet en samlet oversigt over søerne. Heraf fremgår det, at blot en af søerne, Arup Vejle, er markant større end 1 km 2, men det vurderes, at denne kan optælles af 1 observatør fra det gamle fugletårn på østsiden (Jørgen Peter Kjeldsen, pers. medd.). De resterende søer er så små, at de alle kan tælles fra 1 punkt af 1 observatør. Dvs. at 10 årlige tællinger (1 ynglefugle-, 1 kombineret raste/ynglefugle- og 8 rastefugletællinger) a 2 timers varighed hver er tilstrækkelig til overvågning. To søer kan tælles sammen (Klæggravene i Storenge 6A og 6B). Det samlede skønnede timebehov til optælling er derfor 460 timer per år. Det bør overvejes at gennemføre overvågningen minimum to sæsoner, for også at få en idé om år til år variation. Dette timetal inkluderer ikke overslag over kørselstid, da det er uafklaret om man skal lave et optællingsprogram foretaget af frivillige eller professionelle tællere fra MST, DCE eller tilknyttede konsulenter. 15

16 Dertil kommer tid til koordination, databaseopbygning og vedligeholdelse (ikke skønnet) samt indtastning af data (estimeret til 57,5 timer). Tabel 3.1. Oversigt over fokussøerne. Lbnr. henviser til kortet i Figur 3.1. og Bilag 1. ID er søens nr. i MSTs sødatabase. Tællepunkter angiver, hvor mange observationspunkter der vurderes at være behov for til tællingerne. Under skarv er det noteret om arten ynglede i 2016 (eller tidligere)(bregnballe & Nitschke 2016). Under hættemåge er det noteret om arten ynglede i 2010 (Bregnballe m.fl. 2015), hvor en parentes om Ja angiver, at stednavnet i databasen med kolonierne ikke med sikkerhed viser at arten ved den konkret sø, eller nær ved denne, hvorfor det sagtens kan være en ynglelokalitet andre år. Under svaner/gæs er det noteret med et Ja, hvis DCE har konkret kendskab til overnattende flokke af enten gulnæbbede svaner og/eller gæs. Tilsvarende for dagrastende troldand. Tre søer anført som højvandsrast er beliggende ved Vadehavet. Lbnr ID Navn Areal km2 Tællepunkter Skarv Hættemåge Svaner/ Gæs Troldand Højvandsrast Arup Vejle 3,68 1 Ja (Ja) Ja 2 20 Sokland 0, Vestereng 0,62 1 (Ja) Ja Sø v. Lønborg Gård 0,52 1 (Ja) Ja 5 54 Klæggrav i Overenge 7A 0,15 1 Ja 6 55 Klæggrav i Storenge 6A 0,07 0,5 Ja 7 56 Klæggrav i Storenge 6B 0,11 0,5 Ja 8 23 Tofte Sø 0,80 1 Ja Ja Ja Kielstrup Sø 0,35 1 Ja Rugård Nørresø 0,36 1 (Ja) (Ja) Rugård Søndersø 0,06 1 (Tidligere) Hindemaj 0,41 1 (Ja) Hopsø (Genner Bugt) 0,10 1 Ja Gråsten Slotssø 0,17 1 (Tidligere) Ja Kær Vig 0, Vælddam 0, Brahetrolleborg Slotssø 0,05 1 (Ja) Nørresø 0,69 1 Ja (Ja) Ja Ja Brændegård Sø 1,08 1 Ja (Ja) Ja Ja Østerø Sø 0,23 1 (Ja) Sømose 0, Fuglesø, Bognæs 0, Ulse Sø 0,51 1 Ja Ja Hundsemyre 0,13 1 Ja Tællepunkter i alt 23 Tællinger per år: 10 Tællinger i alt 230 Tidsforbrug per tælling 2 Timeforbrug (tællinger) 460 timer Indtastning (15 min. per tælling) 57,5 timer 16

17 4 Baggrundsmateriale for anvisningerne 4.1 Relevante fuglearter/grupper Nedenfor beskrives arter/artsgrupper af fugle, der grundet deres fourageringsadfærd og antal i landet regelmæssigt må formodes at kunne tilføre søer betydelige mængder af næringsstoffer via ekskrementer, de efterlader i søerne. NOVANA-programmet for overvågning af fugle har primært fokus på overvågning af Bilag 1 arter, udpegningsgrundlagene i konkrete fuglebeskyttelsesområder samt overvågning af nationale ansvarsarter jf. gullisten (Stoltze & Pihl 1998). Skarv indgår i den forbindelse kun i få fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag og hættemåge i ingen, hvorfor NOVANA-programmet kun i begrænset omfang understøtter overvågning af de to arters ynglebestande i relation til søer i Danmark. Der skal derfor laves et målrettet program for arterne Ynglende skarver Skarver der yngler i kolonier ved søer kan udøve en betydelig næringsbelastning med en nettotilførsel af næringsstoffer, hvilket er forsøgt kvantificeret af fx Fyns Amt (1994) for Brændegårdssøen på Sydfyn. Den danske bestand af skarver moniteres årligt og blev i 2016 opgjort til par (83 kolonier), hvoraf par (40 kolonier) var i tilknytning til søer resten var i skove (væk fra søer), på øer og holme (Bregnballe & Nitschke 2016). Så længe det nationale moniteringsprogram for arten fortsættes, vil man kunne benytte data herfra til at estimere næringsbelastninger fra en skarvkoloni Ynglende hættemåger og andre måger Hættemåge er den eneste måge der yngler i større antal ved søer i Danmark, og derved potentielt kan tilføre næringsstoffer til disse i større mængde. Ynglebestanden har været stærkt faldende siden 1970 erne og blev senest i 2010 opgjort til ynglepar (Bregnballe m.fl. 2015), hvoraf ca. 2/3 ynglede kystnært (mindre end 1 km fra kysten). Arten er således forsvundet som ynglefugl ved et større antal søer i hele landet, og antallene markant reduceret ved andre, fx Brabrand Sø og Utterslev Mose. Stormmåge og de andre større arter svartbag, sildemåge og sølvmåge yngler næsten udelukkende kystnært på øer og holme samt på havnearealer og hustage i nogle byer. Med enkelte undtagelser er de ynglende større måger således næppe relevante i forhold til næringsstoftilførsel i ynglesæsonen (Grell 1998, Bregnballe & Lyngs 2014), men man skal være opmærksom på, at de store mågearter skal være flere år gamle før de begynder at yngle, hvilket gør at der altid er en pulje af ikke-ynglende yngre måger fra den danske bestand, der opholder sig i landet i sommermånederne Ynglende grågæs Bestanden af ynglende grågæs i Danmark er stærkt stigende (Fenger m.fl. 2016), og arten kan ved enkelte søer forekomme i antal i yngleperioden, der kan påvirke disses næringsforhold. 17

18 4.1.4 Overnattende skarver Uden for yngletiden er der i DOFbasen eksempler på, at større antal af skarver flyver til overnatning fra kysten ind i nogle søer, fx Stubbe Sø på Djursland og Bøgeholm Sø på Nordsjælland, og dermed potentielt kan tilføre søer næringsstoffer, også udenfor yngletiden. Hvor udbredt fænomenet er vides ikke med sikkerhed, da der kun er relativt få observationer indtastet i DOFbasen. Det vurderes, at det især kan være en relevant problemstilling i tilknytning til nuværende eller tidligere ynglekolonier, hvor skarverne har tradition for at overnatte, ikke kun i yngletiden. Bregnballe & Nitschke (2016) indeholder en oversigt over lokaliteter, hvor der har været ynglekolonier de seneste fem år Overnattende sang- og pibesvaner Danmark udgør det vigtigste overvintringsområde for den Nordvesteuropæiske bestand af sangsvaner, og bestanden optælles årligt ved midvinter i NO- VANA-programmet. Ved den seneste bearbejdede tælling i januar 2015 blev der opgjort en national total på lige knap fugle (Holm m.fl. 2016). Det er det højeste antal, der er registreret i Danmark siden de systematiske vandfugletællinger blev indledt i 1965, og det afspejler den stadigt stigende bestandsstørrelse som følge af, at arten koloniserer stadigt flere yngleområder som den var fortrængt fra pga. menneskelig forfølgelse. Arten forekommer jævnt fordelt over hele landet og kan derfor potentielt påvirke søer overalt. Pibesvaner fra den Nordrussiske ynglebestand trækker gennem Danmark på vej til/fra overvintringsområder i Holland og Storbritannien, men større antal kan også forekomme i Danmark i milde vintre. Arten overvåges i NOVANA årligt ved midvinter og hvert andet år i november. Antallene er generelt meget lavere end for sangsvane, men lokale forekomster i Nord-, Vest- og Sønderjylland samt på dele af Sjælland kan udgøre betydende antal set i forhold til næringsbelastning af enkelte søer. Arternes antal, fænologi, udbredelse, habitat- og fødeøkologi blev beskrevet i detaljer af Laubek (1995a, 1995b), baseret på data fra DCE har ikke nogen grund til at formode, at det overordnede billede som beskrives er væsentligt forandret, bortset fra at der er sket omfordelinger i udbredelsen og arterne har taget majsstub-marker i brug som fourageringshabitat (Holm m.fl. 2015). Aktuelle udbredelser vurderes derfor ud fra de nyeste NOVANA data. Begge arter overnatter på søer eller i beskyttede lavvandede kystområder. Tællingerne af svanerne foretages i dagtimerne og har hidtil været fokuseret på kortlægning af fuglenes fordelinger ud over fourageringsområderne, hvorfor DCE både for svaner og gæssene, der omtales nedenfor, ikke har NOVANAbaserede data, der kortlægger overnatningspladser for de to artsgrupper Overnattende gæs Med enkelte undtagelser er bestandene af gæs, der raster i Danmark, stærkt stigende med flere bestande der er flerdoblet over de seneste 35 år (Pihl m.fl. 2013, Asferg m.fl. 2016). Det samme gælder ynglebestanden af grågæs, der er omtrentlig femdoblet fra 1982 til 2015 (Fenger m.fl. 2016). Danmark er således et af de vigtigste rasteområder for grågæs fra den Nordvesteuropæiske ynglebestand, kortnæbbede gæs fra Svalbard-ynglebestanden, bramgæs fra den 18

19 russiske ynglebestand, sædgæs fra yngleområder i Fennoskandien og Rusland samt norske og svenske ynglebestande af canadagæs. Alle gæssene optælles årligt i NOVANA-programmet ved midvinter. For nogle af arterne har der også været udført årlige optællinger andre måneder, således kortnæbbede gæs og bramgæs i marts og grågæs i september. I det aktuelle NOVANA-program vil disse arter dog kun blive overvåget hvert andet år. Arternes udbredelse præsenteres på årlige kort i NOVANA-rapporterne, hvorfra det overordnede udbredelsesmønster kan sammenfattes, jf. Holm m.fl. (2016). Grågås er udbredt i hele landet, dog med større forekomster i Nordvestjylland og Sydøstdanmark, kortnæbbet gås i Nord-, Vest- og Sønderjylland, sædgås og canadagås i Nord- og Vestjylland og på Øerne, samt bramgæs over det meste af landet, fraregnet Østjylland. Gæssenes fænologi, udbredelse og habitatøkologi blev sammenfattet af Jørgensen m.fl. (1995), men for flere af arterne er der publicereret adskillige supplerende videnskabelige publikationer fra DCE s vandfugleforskere, som opdaterer viden. Det generelle billede er, at stadigt flere af gæssene er skiftet fra typisk at fouragere på ferske enge, strandenge og vedvarende græsmarker til at fouragere på vinter- og vårsæds samt vinterrapsmarker og på korn- og majsstubmarker. Canadagæs og sædgæs træffes også lokalt på kartoffel- og roespild. Et stadigt stigende antal overvintrer i landet, på grund af den forøgede hyppighed af mildere vintre. Alle arterne overnatter på søer eller i beskyttede lavvandede kystområder Dagrastende trold- og taffelænder Trold- og taffelænder kommer til Danmark i større antal fra yngleområder nord- og øst for landet for at overvintre. Begge arter er fåtallige ynglefugle i Danmark. Deres antal og fordeling overvåges ved de landsdækkende midvintertællinger, der gennemføres ca. hvert tredje år i NOVANA-programmet. De seneste færdigt-bearbejdede data er fra 2013-tællingen, hvor der blev optalt henholdsvis trold- og taffelænder, antal der for begge arter var noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger i 2004 og 2008 (Pihl m.fl. 2015). Taffeland overvåges derudover årligt i oktober. Antallet af begge arter er stærkt varierende fra år-til-år, hvilket bl.a. afspejler vinterens hårdhed, men givetvis også andre faktorer, da de samme variationer i antal ses for taffeland i oktober (Holm m.fl. 2016). De to arter er udprægede natfouragerende fugle. De foretager fourageringstræk fra fx søerne ved Roskilde Fjord ud i fjorden (O.R. Therkildsen & T.E. Holm, DCE upubl. data), fra søer og havnebassinerne ved København ud til Saltholm (Christensen & Noer 1994) samt fra Maribosøerne på Lolland til områder både nord og syd for øen (Skov m.fl. 1998, FEBI 2013). Om dagen raster de i søer eller beskyttede vige m.v. langs kysten. Begge arter forekommer i relativt store antal lokalt i flere søer, især på Øerne samt i det østlige Sønderjylland (Pihl m.fl. 2013). Arternes fænologi i disse landsdele er beskrevet fra bl.a. det Sydfynske Øhav, flere af søerne på Vestsjælland, Maribosøerne, området omkring Sydøstsjælland og Øresund (Petersen 1995, Rasmussen 1997, Jørgensen 1991, Madsen m.fl. 1992a, Andersen-Harild 1991). 19

20 4.1.8 Natrastende hvinænder og toppede skalleslugere Toppede skalleslugere og hvinænder kommer til Danmark i større antal fra yngleområder nord og øst for landet for at overvintre. Toppet skallesluger er også udbredt som ynglefugl i det meste af landet og hvinand lokalt på Sjælland (Grell 1998). Deres antal og fordeling overvåges som trold- og taffeland ved de landsdækkende midvintertællinger. De to arter er dagfouragerende og forekommer jævnt udbredt i hele landet. De forekommer i langt størst antal i relativt lavvandede fjorde, bugte og vige samt i det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet. Lokalt foretager tusindtallige flokke overnatningstræk ind i søer i baglandet. Det er kendt fra søerne i de Vestlige og Østlige Vejler samt Ulvedybet, hvor begge arter overnatter i store antal (fx Nielsen 1998, Ulvedybsgruppen 2003). Hvorvidt det samme er tilfældet i kystnære søer i andre egne af landet er uvist. En søgning i DOFbasen med 15 års data fra indikerer ikke, at det er et udbredt fænomen, men det kan skyldes at få ornitologer foretager tællinger i tidspunkterne omkring solopgang og -nedgang (jf. eksemplet med sangsvane, figur 4.1, der omtales nedenfor). Toppet skallesluger er i DOFbasen kun registeret overnattende i større antal fra søerne ved Limfjorden, nævnt ovenfor, men hvinand også fra Kilen ved Struer, Nakkebølle Inddæmning på Sydfyn, Hovvig ved Isefjorden og Klydesøen på Vestamager. Det kan således være et overset og mere udbredt fænomen i flere kystnære søer. Arternes fænologi i Limfjordsregionen er beskrevet både for fjorden (Madsen m.fl. 1992b) samt fra Vejlerne og Ulvedybet (Nielsen 1998, Ulvedybsgruppen 2003) og for de østligere dele af landet i publikationerne omtalt ovenfor under trold- og taffeland Overnattende måger Fem arter af måger forekommer regelmæssigt i større antal i Danmark, svartbag, sølvmåge, sildemåge, stormmåge og hættemåge. Alle arterne har ynglebestande på flere tusind par i landet, men derudover foregår der både et stort gennemtræk af måger, som opholder sig i Danmark forår og efterår, og der forekommer større overvintrende bestande af måger fra nordlige yngleområder (jf. genmeldinger af ringmærkede fugle, Bønløkke m.fl. 2006). Den samlede bestand af arterne er svær at opgøre. Store andele af mågerne flyver ind i land for at fouragere om dagen, hvilket gør at de ikke opfanges af de landsdækkende tællinger af vandfugle som udføres ved en kombination af land- og flybaserede tællinger om dagen. Derfor er mågerne ikke stærkt repræsenteret i NOVANA-programmet. I to vintre blev der på initiativ af Dansk Ornitologisk Forening gennemført optællinger af den overvintrende bestand af storm- og hættemåge. Den ene vinter var meget kold, den anden mild og det gav sig udslag både i meget store forskelle i udbredelse mellem årene og i mågernes antal. Der blev optalt henholdsvis og stormmåger og og hættemåger i vintrene 2011/12 (kold) og 2012/13 (mild)(meltofte 2014). Den talrigeste af arterne er dog sølvmåge, men dens samlede vinterbestand er ikke kendt. 20

21 De største antal af arterne forekommer, bedømt ud fra systematiske tællinger i Vadehavet (Laursen & Frikke 2013) og på Tipperne (Meltofte & Amstrup indsendt), dog ikke ved midvinter, men sensommer, efterår og forår, hvorfor disse perioder er vigtigere til overvågning af arterne. 4.2 Tidspunkt på året for overvågning I afsnittet ovenfor omtales for hver art/artsgruppe en eller flere kilder, der beskriver arternes fænologi i landet. Ud fra disse er der i Tabel 4.1 givet en sammenstilling over, for hvilke måneder det vurderes relevant at foretage optællinger af overnattende fugle. De anbefalede måneder omfatter måneder, hvor der bedømt ud fra de publicerede fænologikurver hyppigt forekommer mere end 25 % af årets maksimumforekomst i landet. Tabellen indeholder en sondring mellem arter/måneder, der bør overvåges nationalt, dvs. enhver sø kan være rasteplads for større antal af arterne i måneden regionalt, dvs. søer i bestemte dele af landet kan være rasteplads for større antal af arterne i måneden lokalt, dvs. enkelte søer kan lokalt være rasteplads for større antal af arterne i måneden. Eksempler på regionale forekomster er fx større koncentrationer af taffeland i Maribosøerne, Nakskov Indrefjord (hvis den opfattes som en sø) og flere af de større søer på Sydfyn da langt det meste af landets rastebestand findes på under 10 lokaliteter både ved midvinter og i oktober (jf. fx Pihl m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016). Eksempler på lokale forekomster vil fx være fældeforekomster af grågås ved fx Saltbækvig i juni-juli og føromtalte lokale forekomster af overnatningstræk af hvinand og toppet skallesluger. 4.3 Tidspunkt på døgnet for overvågning I den foreslåede metode for overvågning af fugle i søerne er det anbefalet, at tællingerne bør foregå i tidsrummet fra 1 time før og efter solopgang, alternativt 1 time før og efter solnedgang. Altså en samlet optællingsindsat på 2 timer, hvorefter det antages at trafikken af fugle til/fra søerne stort set ophører. Dette er begrundet med forfatternes egne erfaringer af optælling af måger og dykænder på overnatningstræk til Tipperne (fast del af observatørernes arbejdsprogram på Tippernes feltstation i 1980 erne), sangsvaners ind- og udtræk fra fourageringsområder ved Overgaard Gods ved Mariager Fjord (Larsen & Clausen 1998), erfaringer fra tidsbudgetstudier af fx knortegæs ved Agerø (Clausen 1998) samt med indtræk af grågæs og måger til/fra Årslev Engsø og Egå Engsø ved Aarhus (fritid). Anbefalingen understøttes også af andre, meget erfarne ornitologer, som har arbejdet med fugletællinger i relation til overnatningstræk eller bare er meget aktive i felten og har en solid fornemmelse for fuglenes bevægelser i det danske landskab. Det gælder kollegerne Rasmus Due Nielsen, Thomas Kjær Christensen og Ib Krag Petersen fra DCE samt vore eksterne konsulenter Henrik Haaning Nielsen og Jørgen Peter Kjeldsen, der begge har et indgående kendskab til søerne i Vejlerne og gæs og svaners bevægelser i hele Nordvestjylland. 21

22 Tabel 4.1. Oversigt over måneder hvor man kan forvente at større antal af rastende vandfugle flyver til overnatning eller dagrast i søer i Danmark. De viste måneder forekommer ud fra en gennemsnitbetragtning typisk med en fjerdedel eller flere af årets topforekomst i Danmark. Sondringen mellem Nationalt, Regionalt og Lokalt er beskrevet i teksten ovenfor. Fænologien for svartbag og sildemåge er ikke vist, da de givetvis kun forekommer i mindre antal i søerne, men vil være omtrentlig sammenfaldende med fænologien for henholdsvis sølv- og stormmåge. Art Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sangsvane Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Pibesvane Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Grågås Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Lokalt Lokalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Sædgås Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Kortnæbbet Gås Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Bramgås Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Kanadagås Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Regionalt Troldand Regionalt Regionalt Regionalt Lokalt Regionalt Regionalt Taffeland Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Hvinand Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Toppet skallesluger Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Lokalt Sølvmåge Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Stormmåge Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Hættemåge Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt 22

23 I princippet kan det være underordnet om man benytter 2-timers vinduet om morgenen eller aftenen. Men undersøgelser af sangsvaners ind- og udflyvning ved Overgaard Gods tyder på, at svanerne oftere forlader natrastepladsen i mere lys (tættere på solopgang) end de returnerer i (altså længere efter solnedgang). Det samme har Jørgen Peter Kjeldsen (pers. medd.) erfaret med gæs der trækker til/fra overnatningspladser i Vejlerne. Derfor synes morgentællinger at være et bedre valg, fordi det sikrer bedre lys til optællingerne. Om det er lokalitetsspecifikt vides dog ikke. I forhold til præcision af optællingerne kan det dog i nogle tilfælde vise sig mere hensigtsmæssigt at foretage registreringerne ved indtrækket om aftenen, fordi udtrækket om morgenen i visse tilfælde sker over et ganske kort tidsinterval og i form af udtræk af meget store flokke. Derimod kan indtrækket forløbe mere gradvist og bestå af mindre flokke, så det alt i alt er nemmere at få et præcist tal for det samlede antal individer, der overnatter i søen. 4.4 Hyppighed for overvågningen I årene drev staten en feltstation på Vejlerne, hvor der året rundt blev gennemført systematiske optællinger af alle søerne i hver 5-dags periode, altså 73 gange per år. Dette meget omfattende materiale fra den intensive overvågningsperiode er benyttet til at vurdere, hvor ekstensivt et optællingsprogram DCE vurderer man kan benytte til at beregne relativt præcise estimater over næringsstoftilførslen. Næringsbelastningen fra fuglene estimeres ud fra bl.a. viden om antallet af overnatninger eller dagrast fuglene foretager per art per år. Dvs. der skal beregnes fugledage, som i teorien er integralet under en kurve, der viser antallet af fugle per dag i løbet af året. I praksis beregnes typisk middelantal per måned, ganget med antallet af dage i måneden, og disse månedlige tal summeres så over et år. Med 73 jævnt fordelte tællinger kan det også beregnes som middelværdien af de 73 tællingers antal x 365 dage. Clausen & Holm (2011) har med udgangspunkt i et tilsvarende datasæt fra Tipperne vist, at færre tællinger i løbet af året bevirker, at man underestimerer middel af årlige maksimumforekomster af pibeand og stor skallesluger, særligt hvis der udføres mindre end én månedlig tælling. Til dette notat blev der derfor uddraget data fra Vejlernes databaser for at se hvordan fugledageberegningen påvirkedes af at reducere datasættet. Data blev analyseret for sangsvane, grågås, troldand, stormmåge og hættemåge, som er fem relativt talrige arter i Vejlerne og samtidigt arter, der ofte vil forekomme i de fleste søer. Tabel 4.2 viser, hvordan antallet af beregnede fugledage i afviger fra det beregnede antal i det fulde datasæt (baseret på 73 årlige tællinger). Ved 10 årlige tællinger, jævnt fordelt over året og dermed næsten identisk med det foreslåede overvågningsprogram i dette notat, er der ud fra en gennemsnitsbetragtning afvigelser mellem -16 og +12 %, men den årlige afvigelse kan være betydelig (varierende fra -66 til +116 %). Ved blot 5 tællinger bliver afvigelserne generelt endnu mere markante. 23

24 Derfor kan det ikke anbefales, at reducere et tællingsprogram til så få tællinger som 5 per år, hvilket er baggrunden for anbefalingen om 8 rastefugletællinger fra medio august til medio april samt 1 tælling i forbindelse med ynglefugletællingen i maj. Tabel 4.2. Beregning af hvor meget en fugledageberegning, baseret på henholdsvis 10 og 5 årlige tællinger, afviger fra et beregnet antal, som er baseret på 73 årlige tællinger fra i Vejlerne. Middelafvigelsen er den gennemsnitlige afvigelse. Mininumafvigelsen er den største procentuelle underestimering af antallet af fugledage i de 26 år. Maksimumafvigelsen er den største procentuelle overestimering af antallet af fugledage i de 26 år. Sangsvane Grågås Troldand Hættemåge Stormmåge 10 tællinger Middelafvigelse 0% -4% 12% -16% 3% Minimumafvigelse -66% -23% -29% -59% -44% Maksimumafvigelse 90% 28% 76% 28% 116% 5 tælllinger Middelafvigelse 7% -20% -1% -64% 25% Minimumafvigelse -61% -78% -76% -90% -45% Maksimumafvigelse 152% 22% 70% 16% 293% 4.5 Muligheder for overvågning ved hjælp af DOFbasen Begrænsninger i forhold til adfærd og tidspunkt på døgnet Der er i forbindelse med projektet her foretaget en screening af mulighederne for at ekstrahere data fra DOFbasen med henblik på at vurdere antallet af fugle, der tilfører søerne næringsstoffer. Det væsentlige spørgsmål i den forbindelse er, om de frivillige optællere, der bidrager til DOFbasen, indrapporterer data på en måde, så de kan benyttes til at estimere antal af gulnæbbede svaner, gæs og måger, der flyver ind til søerne for at overnatte. Dette er undersøgt ved at uddrage alle observationer af de potentielt overnattende arter, som har en (næsten) landsdækkende udbredelse, dvs. sangsvane, grågås og de fem arter af måger, som i øvrigt også er blandt de talrigeste arter i artsgrupperingerne beskrevet ovenfor Sangsvane I 2015 er der foretaget indrapporteringer af sangsvane i DOFbasen omfattende sangsvaner. I DOFbasen kan observatørerne tilføje adfærdskategorier, hvoraf tre kategorier umiddelbart indikerer, at der er tale om fugle optalt i tilknytning til en overnatningsplads. Rastende på overnatningsplads Trækkende mod retning til/fra overnatning (hvor retning kan være én af otte verdenshjørner, øst, nordøst, nord osv.) Trækkende til/fra overnatning (uden en specificeret retning). 24

25 I 2015 er der blot indrapporteret 134 observationer af i alt fugle med disse adfærdskategorier, svarende til 3,6 % af de indrapporterede fugle. Dvs. at det er et meget begrænset materiale, der for en given sø vil kunne bruges direkte som et mål for antal overnattende fugle. Som tidligere nævnt blev der i januar 2015 optalt en rastende bestand på næsten fugle. Hvis man antager, at svanernes fænologi er uforandret siden , hvor Laubek (1995a) foretog sin detaljerede undersøgelse af arten i Danmark, så kan man ved forholdstalsberegning estimere, at en sangsvanebestand af denne størrelse foretager 4,82 millioner overnatninger i søer eller kystnære vådområder i Danmark. Dvs. de indrapporterede sangsvaner med kendt overnatningslokalitet i DOFbasen blot repræsenterer 0,5 % af de overnatninger svanerne foretager i Danmark løbet af et år. En stor andel af disse overnatter ikke i søer, men i lavvandede kystområder. Fx flyver hele bestanden, der fouragerer på landbrugsarealer i omegnen af Mariager og Randers Fjorde ud til overnatningspladser i fjordene eller langs Kattegatkysten udenfor disse (Larsen & Clausen 1998). Men det ændrer ikke på at større antal af sangsvaner overnatter i søer i fx de indre dele af Jylland og i kystnære søer potentielt i hele landet. De dominerende adfærdskategorier der indrapporteres i DOFbasen er fouragerende fugle (dvs. typisk optalt på agerjord), rastende fugle (kan godt være overnattende, men også dagrast) samt trækkende flokke med forskellige retningsangivelser. Fugle der anføres som rastende kan jo i princippet være fugle, der raster i en sø. Der er observationer af sangsvaner, der er indrapporteret med kategorierne Rastende Rastende, derefter trækkende mod retning (hvor retning kan være en af otte verdenshjørner, øst, nordøst, nord osv.). og som samtidigt er indtastet med et tidspunkt (hvilket langt fra alle observationer er i DOFbasen). Det er selvfølgelig et noget større materiale, som ved en minutiøs gennemgang ville kunne tilvejebringe et datasæt, der siger noget om rastende sangsvaner i et antal søer. Men langt størstedelen af de indrapporterede rastende sangsvaner er rapporteret i dagtimerne og ikke i timerne lige omkring solopgang og nedgang (Fig. 4.1). Det er derfor ikke DCE s vurdering, at det vil tilvejebringe et datagrundlag der på nogen måde er omfattende, endsige præcist, nok til at vurdere svanernes næringsbelastning i et stort antal søer. 25

26 Figur 4.1. De blå prikker angiver klokkeslæt for observationer af sangsvaner indrapporteret til DOFbasen i 2015 med adfærdskategorien Rastende eller Rastende, derefter trækkende mod et verdenshjørne ). De fuldt optrukne røde linjer angiver henholdsvis solopgang og -nedgang. De stiplede linjer en time før/efter disse. Solopgang for Odense, midt i landet, efter Almanak (http://www.torbenhermansen.dk/almanak/almanak.php). Hakkene skyldes skifte til og fra sommertid, idet det antages at ornitologerne, der indrapporterer i DOFbasen, benytter den aktuelle tidsangivelse Grågås I 2015 er der foretaget indrapporteringer af grågås i DOFbasen omfattende godt 4,6 millioner grågæs. Af disse er der i 2015 blot indrapporteret 34 observationer af i alt fugle med de tre adfærdskategorier som umiddelbart indikerer, at der er tale om fugle optalt i tilknytning til en overnatningsplads. Dvs. bare 0,8 % af de indrapporterede fugle. Ved de seneste tællinger af grågås blev der registreret henholdsvis grågæs i januar og i september Hvis det antages at fænologien for grågås i august-december svarer til den beskrevne for reservatnetværket (Clausen m.fl. 2004) samt at det antal, der blev registreret i januar, bliver i landet til april, kan man med forholdstalsberegning estimere et antal grågåsovernatninger på omkring 26,3 millioner per år. Dvs. de grågæs med kendt overnatningslokalitet indrapporteret i DOFbasen repræsenterer blot 0,1 % af de overnatninger gæssene foretager i løbet af et år. Der er ikke foretaget en beregning af rasteforekomster i forhold for grågås (svarende til den viste i Figur 4.1. for sangsvane), men det vurderes umiddelbart, at den samme problemstilling med for få observationer i timerne omkring solopgang og -nedgang også gælder for grågås. Konklusionen er, at der i DOFbasen kun er et meget begrænset materiale for grågås, der kan bruges direkte som mål for et antal overnattende fugle i søer. 26

27 Måger I DOFbasen er der i 2015 indrapporteret knap 4,75 mill. måger af de fem almindeligste arter. Akkurat som for sangsvane og grågås er det dog et yderst begrænset materiale, der direkte indikerer, at fuglene er optalt i tilknytning til en overnatningsplads. Af Tabel 4.3 fremgår det, at under 500 måger gennemsnitligt er indrapporteret som overnattende per dag i løbet af året. Tabel 4.3. Antal af de fem almindeligste måger i Danmark, som er indrapporteret i DOFbasen i Nederste del angiver, hvor mange der er indrapporteret i tilknytning til en overnatningsplads. Antallene per dag er summen af rapporterede fugle/365. Hættemåge Stormmåge Sildemåge Sølvmåge Svartbag Indrapporteret i alt per dag Heraf overnattende per dag Øvrige arter Der er ikke foretaget tilsvarende bearbejdninger for de andre arter som ovenfor omtales som mulige kilder til ekstern næringsstofbelastning i søer. Det vurderes dog, at der for pibesvane og de andre arter af gæs umiddelbart er den samme problemstilling, som beskrevet for sangsvane og grågås. For troldand og taffeland kan der være bedre data fra en del søer i DOFbasen, fordi disse arter kan optælles om dagen Begrænsninger i forhold til lokalitetsangivelse De senere år har DOF både centralt og lokalt arbejdet med at lave et bedre system, der beskriver den enkelte lokalitet som observatører kan indrapportere observationer fra. Det gør at langt de fleste af landets søer i dag indgår som velafgrænsede lokaliteter i DOFbasen, nogle søer endda med opdelinger i delområder. Det er dog ikke ensbetydende med, at data fra DOFbasen kan bruges uden kendskab til begrænsningerne. Fx er der oprettet fire lokaliteter i DOFbasen på Bygholm-engen i Vejlerne. Henholdsvis, Bygholm-engen, Vestsø, Midtsø og Østsø. Søerne er interessante fordi netop disse i basisanalysen for området nævnes som søer, hvor man antager, at der er problemer med næringsbelastning (Miljøministeriet 2013). Et udtræk af samtlige indrapporterede svaner og gæs fra Bygholm-engen og søerne indenfor tidsintervallet 1. januar december 2016 viser, at 107 observatører har indrapporteret fra Bygholm-engen, 43 fra Midtsø (som ligger foran fugleskjulet på Bygholm-dæmningen), 16 fra Østsø og 22 fra Vestsø), hvilket kunne tyde på, at et flertal af observatører ikke sondrer og bare taster tal for hele området. En anden kendt problemstilling fra DCE s brug af data fra DOFbasen er, at mange observatører ikke altid rapporterer med 100 % skarp adskillelse mellem nabolokaliteter. 27

28 Et godt eksempel herpå er fra Ulvedybet, hvor en del observatører indrapporterer tal fra både søsiden og fjordsiden af Ulvedybsdæmningen. Tal indrapporteret fra Ulvedybet, som burde være fra søen, tilføjes således en kommentar om, at fuglene lå på fjordsiden. Dvs. at alle data fra søer, der ligger umiddelbart ud til kysten så vidt muligt skal screenes for den slags problemstillinger i datasættet. Det vil derfor ved brug af data fra DOFbasen skulle vurderes om sådanne problemstillinger gør sig gældende i den konkrete sø, der ønskes vurderet. 28

29 5 Litteratur Andersen-Harild, P. (1991). Vandfugle og sæler i Øresund. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 86 s. Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Fox, A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D., Sunde, P. & Therkildsen, O.R. (2016). Vildtbestande og jagttider I Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Bregnballe, T. & Lyngs, P. (2014). Udviklingen i ynglebestanden af Sølvmåger i Danmark Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: Bregnballe, T. & Nitschke, M. (2016). Danmarks ynglebestand af skarver i Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Bregnballe, T., Jørgensen, H.E., Christensen, H. & Drachmann, J. (2015). Udviklingen i ynglebestanden af Hættemåger i Danmark Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: Bønløkke, J., Madsen, J.J., Thorup, K., Pedersen, K.T., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk Trækfugleatlas. Rhodos, København. Christensen, T.K. & Noer, H. (1994). Base-line Investigations of Nocturnal Foraging by Wintering Waterfowl in Øresund, Commissioned report from NERI to Øresundskonsortiet. 35 s. Clausen, P. & Holm, T.E. (2011). Målsætning af levesteder for vandfugle. Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr s. Clausen, P. (1998). Choosing Between Feeding on Zostera and Salt Marsh: Factors Affecting Habitat Use by Brent Geese in Spring. Norsk Polarinstitutt Skrifter 200: FEBI (2013). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Bird Investigations in Fehmarnbelt Baseline. Volume II. Waterbirds in Fehmarnbelt. DHI / BioConsult SH Consortium Report No. E3TR0011. Fenger, M., T. Nyegaard & M.F. Jørgensen (2016). Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk Forening. Fyns Amt (1994). Redegørelse om miljøtilstanden i Brændegård Sø med særligt henblik på skarvkoloniens indvirkning på miljøtilstanden. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

30 Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening, Gads Forlag, Viborg. 825 s. Hahn, S., Bauer, S. & Klassen, M. (2008). Quantification of allochthonous nutrient input into freshwater bodies by herbivorous waterbirds. Freshwater Biology, 53: Holm.T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2015). Fugle NO- VANA. Aarhus Universitet. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr.169: 106 s. Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Laursen, K., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle NO- VANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210: 142 s. Hälterlein, D., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R.L. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Wadden Sea Ecosystem 3, Common Wadden Sea Secretariat. Jørgensen, H.E. (1991). Fugle ved Maribosøerne Storstrøms Amt, Teknisk Forvaltning. Larsen, J.K. & Clausen, P. (1998). Effekten på sangsvane ved etablering af en vindmøllepark ved Overgaard gods. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 235: 25 s. Laubek, B. (1995a). Habitat use by Whooper Swans (C. cygnus) and Bewick s Swans (C. columbianus) wintering in Denmark: Increasing agricultural conflicts. Wildfowl 46: Laubek, B. (1995b). Udbredelse og fænologi hos rastende overvintrende Sangog Pibesvaner i Danmark Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 89: Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: Madsen, J., Bøgebjerg, E., Kristensen, J.B., Frikke, J. & Hounisen, J.P. (1992a). Forsøgsreservat Ulvshale-Nyord: Baggrundsundersøgelser efteråret 1985 til foråret Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig Rapport fra DMU, nr s. Madsen, J., Frikke, J., Kristensen, J.B., Bøgebjerg, E. & Hounisen, J.P. (1992b). Forsøgsreservat Nibe Bredning: Baggrundsundersøgelser efteråret 1985 til foråret Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig Rapport fra DMU, nr s. Meltofte, H. (2014). Antal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen 2010 og Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: Meltofte, H. & Amstrup, O. (2017). Måger og terner på Tipperne Dansk Onritologisk Forenings Tidsskrift. [under udgivelse]. 30

31 Miljøministeriet (2013). Natura 2000-basisanalyse for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Natura 2000-område nr. 16 Habitatområde H16. Fuglebeskyttelsesområde F8, F12, F13, F19 og F20. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Miljø- og Fødevareministeriet (2016). Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster2016. Miljøog Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Nielsen, T.V. (1998). Årsrapport Vejlerne: Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU, nr s. Petersen, I.K. (1995). Vandfugles antal og fordeling i Det Sydfynske Øhav og Helnæs Bugt Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr s. Pihl, S., Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Petersen, I.K., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle NOVANA. Aarhus Universitet. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr s. Rasmussen, T.B. (1997): Årsrapport Suserup. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU, nr s. Skov, H., Christensen, K.D., Jacobsen, E.M., Meissner, J. & Durinck, J. (1998). Fehmarn Belt Feasibility Study. Coast to-coast Investigations Investigation of Environmental Impact. Birds and Marine Mammals Baseline Investigation. Technical Note, Phase 2. COWI-Lahmeyer, Ornis Consult Report no C-E-N Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) (1998). Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skovog Naturstyrelsen. Søndergaard, M. & Lauridsen, T.L. (2014). Fugle og karpers påvirkning af søer. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84. Sørensen, B. (1997). Fugles næringsstoftilførsel til søer. Specialerapport fra Biologisk Institut, Afd. For Botanisk økologi, Aarhus Universitet. 64 s. Ulvedybsgruppen (2003). Fugle ved Ulvedybet Nordjyllands Amt. 233 s. 31

32 Bilag 1 Dette bilag indeholder luftfotos af de 24 omtalte fokussøer, hvor baggrundsfotos er fra Danmarks Digitale Ortofoto 2014 ( COWI, gengivet efter tilladelse). Deres fordeling i landet er sammenfattet på Danmarkskortet i notatets figur

33 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Titel: Overvågning af kystnære ternearter

Titel: Overvågning af kystnære ternearter Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017 Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Observationer i Naturparken 2014

Observationer i Naturparken 2014 SKET I 2014 Sammendrag af nyheder og arrangementer i 2014. Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark Observationer i Naturparken 2014 Send os oplysninger du vil have med i Observationer på data@naturpark-tystrupbavelse.dk

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. september 2012 Thomas Bregnballe Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version:

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 1: Nationale resultater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 106 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV)

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 66 Habitatområde H59 og Fuglebeskyttelsesområde F41 Stadil og Vest Stadil Fjord Udkast

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Udgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl

Udgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. februar 2016 Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Thomas Kjær Christensen, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord

Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2015 Preben Clausen & Kevin Kuhlmann Clausen Institut for

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere