Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: ; ,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk"

Transkript

1 Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: ; , Sundhed står som et af elementerne i naturvejledernes formålsparagraf : At inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil. Men sundhed er ikke et fast defineret begreb, så hvad mener vi, når vi siger det? Spørger vi naturvejledere, er svaret alt fra Al naturvejledning er sundhed til Sundhed er ikke noget naturvejledere skal beskæftige sig med. I Sundhedsnetværket ønsker vi at starte en diskussion og forsøge at indkredse en forståelse af sundhedsbegrebet, som kan være med til at skabe en fælles forståelse, som Naturvejlederordningen kan bygge sit videre arbejde omkring sundhed på. Derfor har vi bedt professor Karen Wistoft give en indføring i sundhedsbegrebet. Artiklen er udgivet i redigeret form i bladet: Naturvejleder, december 2012, 21. årg, nr. 4. Hvilket sundhedsbegreb? Når det handler om at fremme sundhed gennem naturvejledningen er det nødvendigt at afklare de værdier og sundhedsbegreber, der er impliceret. Det viser forskningen på det sundhedspædagogiske område, hvor man i flere år har været optaget af, hvad det vil sige at trække på bestemte sundhedsbegreber og værdier i konkrete sundhedspædagogiske projekter eller aktiviteter (Jensen 2006; Tones & Tilford, 1996; Wistoft, 2009). Det fremgår af nyere dansk pædagogisk forskning, at man flere steder i kommuner og på skoler arbejder med flere samtidige begreber om sundhed (Højlund et al., 2009; Wistoft et al, 2009; Wistoft & Nordentoft, 2011). Begrebsspektret spænder lige fra et biomedicinsk begreb om sundhed, hvor sundhed forstås som det modsatte af sygdom eller lidelse, over et patogent begreb, hvor der især fokuseres på, hvorfor mennesker bliver syge, til et mere positivt og bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed betragtes som noget, der har med det gode liv at gøre, og hvor man er mere optaget af, hvad der holder mennesker raske og friske med reference til den såkaldte salutogenetiske idé, der tager udgangspunkt i menneskers oplevelse af sammenhæng (Antonovsky, 2000). 1

2 WHO har siden 1947 koblet de to dimensioner den sygdomsfrie og det gode liv, og defineret sundhed som både fravær af sygdom og livskvalitet (velvære) på den fysiske, psykiske og sociale bane. I Ottawa Chartret fra 1986 beskrives sundhed endnu bredere som noget, der skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker ved at yde omsorg for andre, ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår, ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed (WHO, 1986). Ser vi på spørgsmålet om, hvad sundhed i naturvejledningen er, ja så er det ikke indlysende, hvilket sundhedsbegreb, der er det dominerende. For alle naturvejledere har sundhed selvfølgelig en bestemt men måske ikke altid lige klar betydning, og hvad der menes, er afgørende for, hvordan arbejdet bygges op omkring sundhed. En naturvejleders brug af et eller flere sundhedsbegreber vil have indflydelse på, hvordan han/hun vinkler sit sundhedsfremmende arbejde, hvordan han/hun involverer børn og voksne i arbejdet, hvordan handleansvaret tillægges de enkelte involverede eller gruppen, og endelig hvordan andre specialister på natur- og sundhedsområdet medtænkes i arbejdet. I denne sammenhæng er det muligt at skelne mellem fire sundhedsorienteringer, som er introduceret af professor Bjarne Bruun Jensen (Jensen, 2005). De fire er orienteringer er: positiv, negativ, bred og snæver. En naturvejleder kan have en positiv/negativ skelnen. Denne skelnen handler om, at naturvejledningen eller de sundhedsfremmende aktiviteter enten er positivt orienterede mod at skabe oplevelser og livsglæde hos deltagerne, eller negativt afgrænsede med det formål at understøtte fravær af sygdom, fx overvægt eller inaktivitet med hvad der følger af helbredsmæssige skavanker. Desuden kan naturvejlederen orientere sine aktiviteter bredt/snævert. Denne opdeling har med de sundhedsfremmende og forebyggende målsætningerne at gøre. De brede målsætninger involverer sociale og kulturelle forhold omkring sundhed, fx som det ovenfor er vist med henvisning til Ottawa Chartret, mens de snævre er fokuserede på individ- og adfærdsmæssige aspekter, hvor begreberne livsstil, selvregulering og risikoadfærd går igen. Når indsatsen for at fremme sundhed gennem naturvejledningen tager udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb betyder det medinddragelse af flere komponenter og fokus på de positive sider af menneskers liv fx ressourcer, handlekraft, social og mental kompetence. Der etableres rammer for gode oplevelser og godt humør i naturen. Der gives rum for ideer, der peger i retning af muligheder for forandringer i en sundhedsfremmende retning, og der skabes incitamenter for aktiviteter, der fremmer børn og voksnes respekt for naturen og anerkendelse af hinanden. Der er ikke på forhånd opstillet faste rammer, idet deltagerne selv skal være aktive i at sætte målene for deres sundhed. Handling og forandring er væsentlige elementer i sådanne indsatser (Jensen, 2006). 2

3 Når naturvejlederen tager udgangspunkt i et negativt og snævert sundhedsbegreb kan det handle om at advare mod bestemte risici, skabe rammer, der forebygger eksempelvis inaktivitet og skabe incitamenter hos børn og voksne for at fravælge ting, der truer deres sundhed. Hvis naturvejlederen tager udgangspunkt i biomedicinsk viden og kliniske data handler indsatsen om at hjælpe mennesker til at undgå bestemte adfærdsformer med negativ indvirkning på deres helbred. Men i de fleste tilfælde handler det om kombinationer af forskellige sundhedsbegreber på tværs af gængse skel, typisk den positive og brede kultur-miljø- og bæredygtighedsorienterede tilgang kombineret med et fokus på risiko-områder som fx stress, fysisk inaktivitet, ressourcesvaghed m.m. Af sundhedspædagogisk forskningen fremgår det, at der ofte er en positiv og bred forståelse af sundhed i de enkelte sundhedsfremmeindsatser, nogle gange kombineret med et fokus på særlige lidelser eller risici, mens der i forhold til mere overordnede prioriteringer og strategier tænkes i risikobegreber og mere snævre mål baseret på klinisk viden om uhensigtsmæssig sundhedsskadelig adfærd. Anden forskning i børn og unges sundhed viser, at sundhedsprofessionelles sundhedsforståelse som oftest er positiv, og det er langt mere eftertragtet at omtale en sundhedsindsats som positiv og aktivt involverende frem for en omtale, der fokuserer på uønsket adfærd. Derimod er der en tendens til, at sundhedsprofessionelle, når det handler om strategi og prioritering af målområder, tænker mere i negative sundhedsbegreber og snævre målsætninger i forhold til risici (Højlund, Wistoft, & Hansson, 2009). De pædagogiske konsekvenser Det er vigtigt, at man som naturvejleder gør sig overvejelser om både involvering, risikofaktorer og læring hos de børn og voksne, man har med at gøre, og som i øvrigt må anses som erfarne og kompetente. Naturvejlederens pædagogiske faglighed (didaktiks kompetence) er af væsentlig betydning for valget af sundhedsbegreb og derfor også for den sundhedsopfattelse, der kommer til at præge det sundhedsfremmende arbejde. Spørgsmålet om sundhedsbegreb kan med andre ord ikke ses uafhængigt af spørgsmålet om pædagogisk faglighed. Mange naturvejledere giver i dag udtryk for at mangle et fælles sundhedspædagogisk udgangspunkt, som de betragter som en væsentlig udfordring for en seriøs og effektiv sundhedsindsats. Det er særligt forholdet mellem sundhedsfaglighed og pædagogisk faglighed, der kræver opmærksomhed. Hvor sundhedsfagligt orienterede medarbejdere i en kommune (typisk sundhedsplejersker, sundhedskonsulenter, fysisk aktivitetsinstruktører, rygestopinstruktører, fysioterapeuter m.fl.) øjensynligt sætter livsstilssygdomme og helbredsrisici i fokus, tænker de pædagogiske og socialpædagogisk orienterede medarbejdere (lærere og pædagoger) sundhed i forhold til børn og voksnes personlige udvikling, læring og kompetenceudvikling. 3

4 Disse forhold har også stor betydning for arbejdet med at fremme sundhed gennem naturvejledningen. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man vejleder og dermed tænker pædagogisk, og hvordan man tænker sundhed. Det udgangspunkt, man tager, er afhængig af det sundhedsbegreb, man abonnerer på, og den store udfordring ligger i at kunne koble de pædagogiske/didaktiske refleksioner med de sundhedsfaglige i naturvejledningen. Hvis man anvender brede sundhedskategorier og samtidigt opretholder et fokus på traditionel sundhedsbaseret viden om kost, rygning, alkohol og motion de såkaldte KRAM-faktorer kan der tegne sig et billede af en dobbelt strategi, hvor man både ønsker at give sundhedsarbejdet det rigtige naturvejlederfingeraftryk, samtidig med at man arbejder med en mere moraliserende adfærdsorienteret tilgang. Problemet er, at den adfærdsorienterede tilgang i mange tilfælde udelukkende handler om risikofaktorer, der har med den biologiske eller fysiologiske sundhed at gøre, og man derved risikerer at tabe blikket for menneskers oplevelser i naturen, deres involvering og indflydelse på natur- og kulturmiljøforvaltning, deres trivsel, selvværd, og robusthed, dvs. deres mentale sundhed (Wistoft, 2012). Naturvejledere har altså ofte en blandet orientering med elementer af både bred og snæver karakter. I denne forbindelse er der er ikke altid en åbenlys sammenhæng mellem de sundhedsmæssige temaer, man som naturvejleder vælger at arbejde med, og Naturvejlederordningen. Den blandede sundhedsorientering opstår typisk, fordi man på den ene side orienterer sig snævert efter livsstil, mens man på den anden side samtidig tilrettelægger naturvejledningen ud fra en bredere, emancipatorisk dannende og mere bæredygtighedsorienteret tilgang, der også indbefatter forståelse for biologisk mangfoldighed, miljø- og kulturmiljøbevidsthed og dermed også menneskers egen opfattelse af sundhed. Flere naturvejledere giver endvidere udtryk for, at de tager bestik af de nationale risikoudmeldinger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen, og samtidig angiver de, at deres undervisning og sundhedsfremmende aktiviteter tager udgangspunkt i et langt bredere og mere oplevelses- og handlingsorienteret sundhedsbegreb. Formål med naturvejledning: At styrke befolkningens forståelse for natur, herunder biologisk mangfoldighed, samt miljø og kulturmiljø. At styrke befolkningens rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter. At fremme befolkningens direkte inddragelse og indflydelse i naturog kulturmiljøforvaltning. At inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil. 4

5 Værdiafklaring Den danske naturvejledertradition har gennem årerne vist, at erfaringer med at leve et sundt liv udtrykkes på vidt forskellig vis, natur- og miljø-kulturelt, individuelt og socialt og giver grundlag for forskellige muligheder, når det drejer sig om at fastlægge betydningen af sundhed. Et sundhedsbegreb kan således ikke afklares uden værdiafklaring. Værdiafklaring i sundhedspædagogisk arbejde er en fokusering, som både belyser de forskellige typer af værdier og de værdimæssige konflikter, der opstår, når arbejdet rummer aspekter relateret til risiko, forebyggelse, sygdom og samtidig aspekter relateret til det miljø og det levede eller gode liv (Wistoft, 2009). Det er nødvendigt for alle, der beskæftiger sig med andres sundhed, og også relevant for naturvejledere, der beskæftiger sig med målgrupper af meget forskellige karakter. Det kræver seriøs interesse for, hvilke værdier ens målgruppe eller det enkelte menneske har og værner om, hvad sundhed og natur er for dem eller det menneske, man har med at gøre, samt hvordan forskellige sundhedsopfattelser er funderet er sundhed overhovedet en værdi? Eller er naturen bare naturlig sund? Værdiafklaring er også noget man må udvikle sin evne eller kompetence til at foretage. Det at kunne adskille og afklare forskellige værdier i relation til sundhed kræver et stærkt persoligt engagement og en ægte interesse for at iagttage ikke blot værdier men også grundlaget eller de grundlæggende antagelser, værdierne hviler på. Det kræver for det første at man løfter blikket fra egens faglighed og praksis og øver sig i at være åben overfor andres opfattelser af sundhed og forhold til naturen og have blik for de forestillinger, grundantagelser og idéer, værdierne udspringer af eller lander på. Værdiafklaring handler dels om at gøre sig sit eget beslutnings- og handlingsgrundlag bevidst og dels om at tage hensyn til andres opfattelser, hensyn og beslutninger. De værdier, man værner om, hvad enten de er koblet til naturen, miljøet eller er sociale eller individuelle har betydning for de beslutninger, man tager. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en værdiafklaring eller en værdireflektion ofte er en form for personligt udviklingsarbejde. Hvorvidt det lykkes den enkelte naturvejleder at arbejde værdireflekteret afgøres af kvaliteten af den proces, hvormed der skabes åbenhed og involvering. Evnen til at etablere åbne og undersøgende relationer til mennesker, man har med i naturen, er en forudsætning for at kunne arbejde værdiafklaret. Ingen individuelle værdier kan nemlig iagttages direkte de tilhører bevidtheden, dvs. 5

6 tanker, følelser, drømme, håb m.m. Først i det øjeblik de kommunikeres, kan de gøres iagttagelige. Derfor må man som udgangspunkt interessere sig for sin egen og andres forståelse af, hvad målet med det sundhedsfremmende i naturvejledningen er, og eventuelt også hvad det er man samarbejder om. Man må interessere sig for, hvilken viden og værdier ens målgruppe har, og for hvordan de via naturoplevelser og dialog kan komme til at handle mere kvalificeret, hvilket er noget andet end livsstilsændringer efter på forhånd udstukne retningslinjer. Endelig må naturvejlederen løbende vurdere sin egen professionelle eller pædagogiske rolle og være indstillet på at justere sine aktiviteter ved også at være åben overfor kollegers, samarbejdspartneres og målgruppers værdier. Faglighed spiller også en væsentlig rolle, når der skal afklares værdier. Følgende spørgsmål kan være med til at træne en værdiafklaring: Hvordan spiller mine erfaringer og min faglighed sammen med min målgruppes værdier? Er jeg overhovedet i stand til at få øje på de værdier, min målgruppe knytter til sundhed? Hvordan ser det ud for mine kolleger eller samarbejdspertnere hvilke værdier værner de om, hvordan tager de hensyn til vores målgruppers vædier? Er der noget ved min professionelle eller pædagogiske rolle, jeg skal lægge særlig vægt på, eller noget jeg skal søge at udvikle i forbindelse med varetagelsen af mine sundhedspædagogiske opgaver, for at vi naturvejledere i fællesskab kan blive bedre i stand til at levere en indsats, der tager afsæt i menneskers værdier og behov? 6

7 Referencer Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Højlund, H., Wistoft, K. & Hansson, L. N. (2009). Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod børn og unge. København: Forlaget Lundtofte. Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Jensen, B. B. (2005). Sundhedsundervisning. I Sundhedsstyrelsen (Olsen, O.F. red.), Skolesundhedsarbejde (s ). København: Munksgaard København. Jensen, B. B. (2006). Sundhedsfremme i et dannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv. I K. Akselsen & B. Koch (red.), Sundhed, udvikling og læring. Professionelle perspektiver på børn og unges sundhed (s ). Værløse: Billesø & Baltzer Forlagene. Tones, K., & Tilford, S. (1996). Health Education. Effectiveness, efficiency and equity. (5 ed.). London UK: Chapman & Hall. WHO (1986). Ottawa Charter for Health Promotion (No. Health promotion, 1, iii-v). Ottawa: World Health Organization. Wistoft, K., Grabowski, D., & Højlund, H. (2009). Sammenhængende indsatser for børn og unges sundhed. København: Forlaget Lundtofte. Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Wistoft, K., & Nordentoft, H. M. J. (2011). Value reflected health education. Nordic Studies in Education, 31, 14. Wistoft, K. (2009). Sundhedspædagogik - viden og værdier. København: Hans Reitzels Forlag. Wistoft, K. (2012). Trivsel og selvværd mental sundhed i skolen. København: Hans Reitzels Forlag 7

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb. Af Karen Wistoft, ph.d. Børn og unges sundhed fremmes, når de udvikler egne kompetencer. Sundhedspædagogisk forskning viser, at kontrol og ren informationsoverføring blokerer for børn og unges kompetenceudvikling

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening! Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening! Hvad har ånden i højskolefællesskabet med sundhed at gøre? Mange vil ligefrem påstå, at højskolen befrier eleverne fra samfundets moraliserende sundhedsregime

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER 11-03-2016 Karen Wistoft marts 2016 1 VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER Et sundhedspædagogisk perspektiv MASTERFORUM den 11. marts 2016 Karen Wistoft, professor (mso) DPU/AU 11-03-2016 Karen Wistoft marts

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen

Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen. Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen 1 Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2 Værdier på spil? Værdier

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 1. OKTOBER 2012 14.00 14.15 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 14.15 15.00 Oplæg med

Læs mere

Det Dobbelte KRAM et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel

Det Dobbelte KRAM et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel Det Dobbelte KRAM et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 I faget pædagogik og psykologi vil der særligt være fokus på følgende læringsudbytter: 1. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?

Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012 Sundhedsfremme gennem uddannelse Odense den 6. juni 2012 Disposition Uddannelse af borgeren Uddannelse som sundhedspåvirkende faktor. Dagtilbuddet som sundhedsfremmende setting. Politiske og institutionelle

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

I hjertet af skolesundhedsplejen

I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA Agenda 1. Hvorfor er mental sundhed til debat? 2. Et

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno bjarne.bruun.jensen@regionh.dk Bjarne.Bruun.Jensen@regionh.dk 1 Deltagelse som forudsætning for

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere