Vejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017"

Transkript

1 Dato: juni 2017 Til: DNs afdelinger Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Vejledning om Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017 Figur 1: Illustration af Svend Berggren, fra Naturplan Danmark, Regeringen Indhold 1. Grønt Danmarkskort i Kommuneplan Jura og proces Gamle og nye udpegninger Sådan skal kommunerne udpege Grønt Danmarkskort Sådan bidrager DNs afdelinger til udpegning på kort Retningslinjer sikrer naturen i netværket Sådan opnås indflydelse på Grønt Danmarkskort Fra udpegninger på kort - til egentlig natur Eksempel på forslag til Grønt Danmarkskort... 8 Bilag 1: Bemærkninger til planloven om grønt danmarkskort... 16

2 1. Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017 Som noget nyt skal kommunerne i den næste kommuneplan udpege Grønt Danmarkskort i kommuneplanen. Målet er, at kortet giver et samlet overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden kan planlægges ny natur. Det er hensigten, at Grønt Danmarkskort - på tværs af kommunegrænser og kommuneplaner - skal vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur skal bindes sammen i ét stort landsdækkende naturnetværk. Den danske natur bliver således mere robust til gavn for spredning af vilde dyr og planter. Baggrunden for kortet er nærmere beskrevet i lovens bemærkninger, som kan læses i bilag 1. Grønt Danmarkskort er dermed det højest prioriterede område for DNs afdelinger at give input til i forbindelse med den kommende kommuneplan Generelt mener DN om Grønt Danmarkskort, at: Grønt Danmarkskort er et vigtigt nyt planlægningsredskab, der har til formål at binde naturen sammen i et nationalt naturnetværk. Kvaliteten af den udpegede natur er meget væsentlig, så vigtige naturområder ikke overses. Udpegningen af nye naturarealer skal ske, hvor de mest optimalt kan binde eksisterende natur sammen. Kommuneplanernes retningslinjer skal sikre, at naturen har førsteprioritet i de områder, der udpeges som Grønt Danmarkskort. 2. Jura og proces Kommuneplan 2017 skal jf. planloven vedtages inden udgangen af Ændringerne af planloven som træder i kraft 15. juni 2017 betyder, at der i efteråret 2017 forventes nedsat 19 lokale naturråd bestående af naturinteressenter og erhvervsliv. Rådene skal udarbejde forslag til Grønt Danmarkskort til kommunerne. Kommunerne kan lade sig inspirere af rådenes arbejde, men er ikke forpligtede til at følge rådenes forslag. Kommuner inden for rådenes grænser er observatører i rådene. De lokale naturråd skal afslutte deres arbejde senest midt april Ændringerne af planloven betyder desuden, at de hidtidige regler for kommunernes udpegning af områder med naturbeskyttelsesinteresser samles i kommuneplanen med kravene om udpegning af Grønt Danmarkskort. Udpegningerne skal følge kriterierne for udpegning af Grønt Danmarkskort, jf. bilag 1. Kravet om Grønt Danmarkskort i kommuneplanerne blev indført med en ændring af planloven i Derfor kan DN s afdelinger klage over kommuneplaner hvor Grønt Danmarkskort mangler. Tag kontakt til sekretariatet for at få hjælp til en eventuel klage. Grønt Danmarkskort er en national interesse. Det betyder, at staten skal påse, at kommuneplanerne indeholder udpegninger og retningslinjer for Grønt Danmarkskort i overensstemmelse med lovens krav. 3. Gamle og nye udpegninger Kommunerne planlægger allerede i dag for naturinteresser i det åbne land og foretager en udpegning på kort. Det drejer sig for eksempel om, hvor der ønskes ny skov (skovrejsningsområder), hvor der ligger naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, og hvor der kan laves grønne korridorer (økologiske forbindelser/spredningskorridorer). Disse udpegninger skal fortsat ske i kommuneplanerne. Med Grønt Danmarkskort tilføjes to nye forpligtelser, som skal sikre, at kommunerne fremover planlægger mere ensartet og strategisk for naturen: 2

3 1) Styrket fokus på at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer også på tværs af kommunegrænser. 2) Sikrer ensartethed i de kommunale udpegninger på baggrund af nye nationale kriterier og krav om, at anvende et nyt forbedret fagligt grundlag Digitale Naturkort. 4. Sådan skal kommunerne udpege Grønt Danmarkskort Alle Natura 2000-områderne på land skal indgå i kortet og udgør således skelettet i Grønt Danmarkskort. Ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder til kortet, skal kommunerne anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. 2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. For pkt. 1 kan det f.eks. dreje sig om arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, fredede områder, nationalparker, natur- og vildtreservater, skove og klitfredede arealer og levesteder for truede plante- og dyrearter. For pkt. 2 kan det f.eks. dreje sig om arealer, der tidligere har været natur, marginale landbrugsjorde, omdriftsarealer i forsumpning og naboarealer til eksisterende natur. For pkt. 3 kan det f.eks. være arealer i ådalene, arealer med en ringe kvælstofomsætning frem til kysten (N-retention), bynære arealer og grønne kiler mellem bosætninger. Kommunen skal desuden sikre, at der er sammenhæng med nabokommuners udpegninger. Digitale Naturkort er et planlægningsredskab udviklet af Miljøministeriet (nu Miljø- og Fødevareministeriet), som kommunerne skal anvende ved udpegningen af Grønt Danmarkskort (jf. planloven 11 a stk. 2). Kortene er offentligt tilgængelige på internettet. De Digitale Naturkort er en samling kort, der tilsammen viser, hvor den mest værdifulde natur findes i dag. Kortlagene er konstruerede ud fra den tilgængelige viden om, hvor de truede arter findes, hvor den højeste artstæthed er, og hvor de bedste levesteder er mm. I finder Digitale Naturkort og vejledning til brug af kortene her: 3

4 5. Sådan bidrager DNs afdelinger til udpegning på kort Grønt Danmarkskort består af konkrete udpegninger på kort og af tilhørende retningslinjer for de udpegede områder. Retningslinjerne fastlægger, hvordan områderne skal beskyttes primært mod byggeri og anlæg, der kan true naturen i områderne. De fastlægger også, hvordan områderne skal forvaltes, når myndighedernes behandler ansøgninger om dispensationer, tilladelser og godkendelser i lovgivningen. Som DN afdeling kan I bidrage til både udpegning på kort og udformning af retningslinjerne. DNs afdelinger har et stort kendskab til den lokale natur. Derfor vil det være forholdsvis let for afdelingerne at udpege de større naturområder, som bør indgå i udpegningerne på kortet. Flere DN afdelinger har tidligere udarbejdet deres bud på Fremtidens natur, som kan udgøre et værdifuldt skelet for afdelingens videre arbejde med at udpege natur til Grønt Danmarkskort. Det kan være mere vanskeligt at udpege de områder, hvor der ikke er natur i dag, men som har et stort potentiale for udvikling af ny natur og sammenbinding af eksisterende natur. Brug landskabets ledelinjer Ledelinjer i landskabet er ofte levested for mange dyr og planter. Det kan dreje sig om: Lave fugtprægede bånd omkring vandløb Højtliggende tørre rygninger Læhegn Der kan også være tale om egentlige landskabsstrøg, f.eks. hele ådale, skovklædte åse og inddæmmede arealer. Gamle kort, der viser tidligere moser, fjordarme og skove kan være nyttige til at få overblik over, hvor der tidligere har været levesteder og ledelinjer i landskabet for det vilde plante- og dyreliv. Ledelinjer bør have en hvis bredde (helst minimum 6 meter) for at skabe bedre forhold for biodiversiteten. Det vil derudover være en fordel at inddrage så mange af også de mindre 3-områder som muligt. Det vil skabe større, mere sammenhængende og mere robust natur, både for den natur, der er der i dag, og den nye natur, som Grønt Danmarkskort skal bidrage til at etablere. 4

5 Det er vigtigt, at de områder der udpeges, så vidt muligt er permanente naturarealer eller kan blive permanente naturarealer. Brug gerne Digitale Naturkort, for at få et overblik over, hvor i kommunen, der er størst biodiversitet. Brug til at få overblik over de øvrige natur- og landskabsinteresser. Prioritering af naturområder I en prioritering af hvilke arealer I som afdeling peger på til Grønt Danmarkskort, kan følgende prioritering anvendes: 1. Mere natur etableres først og fremmest, hvor naturen trænger mest: a. I tilslutning til eksisterende værdifuld (rig) natur: gamle overdrev, heder, moser og engstrøg, gamle skove, lysåbne skove, klitter. b. Understøtter bevaring af truede og sårbare plante- og dyrearter: rødlistede arter, EU s naturdirektiver. c. Understøtter migrerende plante- og dyrearter. d. Giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik. 2. Mere natur etableres, hvor det bidrager til at udmønte eksisterende forpligtelser: a. Konvertering af landbrugsarealer i omdrift til naturarealer i Natura områder og nationalparker. b. Ekstensivering af drift i Natura 2000-områder og nationalparker. c. Genskabelse af naturlig hydraulik i områder, der samtidigt bidrager til opfyldelse af mål i vandområdeplanerne. d. Beskyttelse af grundvandet, særligt i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og de pesticidfølsomme indvindingsområder (hvor de er kortlagte), f.eks. ved at understøtte indsatsplanerne for drikkevandsbeskyttelsen. 3. Mere natur etableres, hvor det binder eksisterende natur sammen: a. Danner mosaikker af moser, enge, søer, vandløb, overdrev, heder, skove. b. Danner ledelinjer for dyr i landskabet (landbrug, produktionsskove, bymiljøer). 4. Mere natur etableres, hvor det giver synergi med andre samfundsformål: a. Beskytter grundvandsmagasiner og grundvandsdannende arealer. b. Bedst muligt bidrager til CO2-reduktion, f.eks. konvertering af omdriftsarealer til natur eller ekstensivering af driften på humusholdige jorder. c. I ådale for at modvirke oversvømmelser af landbrugsjord og bebyggelser (klimatilpasning). d. Fredede områder og områder, der har høj prioritet for fremtidig fredning. e. Skabelse af høj biodiversitet i gamle råstofgrave. Derudover kan følgende forhold overvejes: Ved udlæg af ny natur skal der også tænkes i større sammenhængende landskaber. I nogle landskaber vil skovtilplantning være uønsket. I andre landskaber kan det være hensigtsmæssigt at lade bybånd brydes af naturområder. Netværket kan også bidrage til landdistriktsudvikling. Det sker for eksempel ved at skabe nye herlighedsværdier, der kan fastholde og tiltrække bosætning. Eller ved at styrke landbrugets driftsbetingelser gennem multifunktionel jordfordeling, hvor landbrugsarealer får bedre arrondering, og arealer samles og overgår til natur. Ændring af omdriftsarealer til vedvarende græsproduktionsarealer til grøn biomasseproduktion. Bedre mulighed for friluftsliv og øget sundhed, som konsekvens af mere natur at opholde sig i. Beskyttelsen af naturen går forud for benyttelseshensyn. Robust natur tåler bedre at blive anvendt til aktiviteter, som kan slide på naturen. Flere mennesker værd- 5

6 sætter oftest landskabelig skønhed, også selvom det ikke rummer natur af høj kvalitet og stor biodiversitet. Klimatilpasning kan samtidig bidrage til at skabe mere natur, ved at vælge løsninger som favoriserer natur. Kendskab til lodsejere, der er lokale fyrtårne for at fremme naturen lokalt og finde løsninger til at løse konflikter mellem landbrugets arealanvendelse og mere natur. 6. Retningslinjer sikrer naturen i netværket Det er et krav, at kommuneplanen fastlægger retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Kravet har eksisteret længe og forventes fremover også at omfatte udpegninger til Grønt Danmarkskort. Retningslinjerne skal overholdes, både når det gælder udarbejdelse og administration af lokalplaner og kommuneplantillæg, og når det gælder administration af dispensationer, miljøgodkendelser og tilladelser, f.eks. landzonetilladelser. Derfor er ordlyden af retningslinjerne vigtig. Der er for eksempel stor forskel på, om man ikke må - eller ikke bør tillade byggeri og anlæg som kan skade naturen i området. Eller om man skal undgå - eller blot så vidt muligt skal undgå. I mange tilfælde har lovgivningen dog fastlagt meget præcist, hvad kommunen er forpligtet til at tillade eller godkende. Kommuneplanens retningslinjer kan dermed ikke være mere restriktive end loven giver mulighed for. Derfor er det ikke altid muligt at skrive SKAL frem for BØR i en retningslinje. Men kommunen har ofte et spillerum inden for hvilket, den kan vælge en formulering af retningslinjen, der bedst muligt fremmer naturen. Retningslinjerne kan også opfordre til at prioritere og fremme naturen i områderne. 7. Sådan opnås indflydelse på Grønt Danmarkskort Jo tidligere DN afdelingen kommer med input til, hvilke områder, der bør indgå i Grønt Danmarkskort og til udformning af retningslinjerne, jo større er chancen for indflydelse på det endelige resultat. Input kan både være i form af et færdigt forslag til udpegning, eller det kan være nogle klare principper for prioritering af naturområder. Det er også en god idé så tidligt som muligt at bringe debatten op i diverse samarbejds- og politiske fora, herunder møder i Grønt råd, kommunale kontaktmøder, pressekommentarer m.v. Når forslaget til kommuneplan sendes i høring, er det vigtigt, at afdelingen kommenterer konstruktivt på kommunens forslag til Grønt Danmarkskort. Ros de gode elementer, og kom med konstruktive forslag til udbedring af manglerne, herunder forslag til udskiftning eller supplering af arealer til Grønt Danmarkskort og til formulering af retningslinjer. Konkret kan afdelingen i gennemgangen af kommunens forslag lægge mærke til: Hvilke naturområder er udpeget? Er kommunes vigtigste naturområder med? Brug jeres lokale kendskab til naturen, de tilgængelige Digitale Naturkort, samt tidligere kommunale naturplaner og udpegninger. Har kommunen f.eks. en naturkvalitetsplan? Hvilke skove er udpegede? mange skove drives intensivt, og naturen har ikke nødvendigvis gode betingelser her. Er de områder udpeget, hvor det er mere sandsynligt, at der kan komme ny natur end andre steder i kommunen? 6

7 Er det de rigtige fredninger, der er udpegede? Vær opmærksom på, at fredninger ikke nødvendigvis er gennemført for naturens skyld. Et intensivt dyrket landbrugslandskab kan være fredet, f.eks. mod ny bebyggelse, da det er et smukt landskab med flotte udsigter. En sådan fredning bidrager ikke nødvendigvis til beskyttelse af biodiversiteten. Hvilke landskabskorridorer er udpeget? Vandløb med naturlige forløb, brinker og bredvegetation er gode spredningskorridorer, mens udrettede vandløb med dyrkede marker til kanten næppe er til gavn for mange arter. 8. Fra udpegninger på kort - til egentlig natur Selv om Grønt Danmarkskort er et vigtigt skridt mod mere og bedre natur i Danmark, hjælper det ikke direkte naturen, at der tegnes streger på et kort. Derfor er det fremover en vigtig opgave for DN-afdelingen at arbejde for, at områder i Grønt Danmarkskort, der ikke er natur, bliver det i fremtiden. Grønt Danmarkskort skal gradvist realiseres ved hjælp af statens, kommunernes og privates indsats for naturpleje, naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter, klimatilpasninger og skovrejsning mv. Staten har ikke taget reelle initiativer til at gøre kortet til virkelig natur. Statens intention er, at kortet realiseres gennem frivillighed hos lodsejerne. De kan vælge, at anvende de tilskudsmuligheder som findes nationalt og under EU s Landdistriktsprogram til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning. Kortet kan også blive til virkelig natur gennem multifunktionelle jordfordelinger og indsatser for udlægning af omdriftsarealer til vedvarende græs til grøn biomasse. Som DN afdeling kan I diskutere naturnetværket - herunder virkemidler til at omdanne kortet til virkelighed, med afdelingerne i nabokommunerne. Og I kan bringe det op på samrådsniveau. Konkret kan afdelingerne: Prioritere forslag til naturpleje på de naturtyper, der er mest sjældne og mest artsrige: o overdrev, heder, moser, næringsfattige enge, lysåbne skove, strandenge kystnatur, der trues af havstigninger, har behov for nye arealer. Prioritere generel naturforbedring for særligt truede og sårbare plante- og dyrearter. Prioritere konvertering og/eller ekstensivering af drift på arealer, der grænser op til de naturtyper, der er mest sjældne og/eller mest artsrige. Prioritere naturgenopretning som giver levesteder for truede og sårbare plante- og dyrearter, og som genopretter økosystemfunktioner: o Naturlig hydrologi o Dødt ved o Græsning o Mindsker næringsstof- og/eller sprøjtegiftbelastningen. Prioritere de steder, hvor der er interesse blandt lodsejere, fonde mv. for at omlægge, naturgenoprette, pleje osv. Foreslå, at støttemidler mv. prioriteres indenfor det nationale naturnetværk, så der bliver incitament til at tage naturhensyn. 7

8 9. Eksempel på forslag til Grønt Danmarkskort I kommuneplanerne i 2017 skal kommunerne udpege Grønt Danmarkskort. DNs lokalafdelinger kan sende deres forslag til udpegning af arealer, der skal med i Grønt Danmarkskort. Jo tidligere i processen med kommuneplanarbejdet jo bedre. I kommunernes arbejde med at udpege et Grønt Danmarkskort skal de anvende de digitale kort om natur, som er samlet i kortportalen: De Digitale Naturkort. Kommunerne er ikke forpligtet til at bruge alle kortene på kortportalen, men kan vælge at inddrage flere eller færre af dem i deres arbejde med Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan også inddrage yderligere oplysninger. Lokalafdelingerne bør i så stort omfang som muligt, også bruge kortportalen De Digitale Naturkort til at udarbejde afdelingens eget forslag til udpegning af arealer, der bør indgå i Grønt Danmarkskort. Nedenfor er vist et eksempel på, hvordan kort fra De Digitale Naturkort kan bruges og sammenstilles til et forslag til udpegning af arealer, der bør indgå i et Grønt Danmarkskort. Eksemplet er tænkt som inspiration til en enkel og let måde at udarbejde afdelingens forslag til udpegningen af arealer i Grønt Danmarkskort. Eksemplet forudsætter ikke, at der er rådighed over digitale tegne- og analyseprogrammer. Eksemplet kan således anvendes umiddelbart ved adgang til internettet. Eksemplet kan også anvendes som grundlag for videre detaljering af afdelingens forslag til et Grønt Danmarkskort. Udpegningen af arealer, der bør indgå i Grønt Danmarkskort, kan sendes til kommunen. Sammen med udpegningen, kan afdelingen sende ønsker til de retningslinjer, som afdelingen finder, bør fastsættes i kommuneplanen. Hvad indeholder eksemplet? Eksemplet tager udgangspunkt i et allerede eksisterende kort, der har navnet: Det Grønne Danmarkskort. Det Grønne Danmarkskort fik sit navn, før det blev besluttet, at kommunerne skal udpege Grønt Danmarkskort i kommuneplanerne. Det har beholdt sit navn. I det følgende benævnes dette eksisterende kort: Det eksisterende Grønne Danmarkskort. I eksemplet suppleres Det eksisterende Grønne Danmarkskort med yderligere udpegninger af arealer. I eksemplet er valgt at supplere med udpegning af lavbundsarealer og skråninger. Tilsammen giver det et forslag til udpegning af arealer i et Grønt Danmarkskort. I det følgende benævnes dette kort: Forslag til Grønt Danmarkskort. Dette forslag kan suppleres med udpegning af yderligere arealer. I eksemplet er vist nogle forslag hertil. 8

9 Kortportalen De Digitale Naturkort Kortportalen De Digitale Naturkort findes på adressen: Se figur 1. Kortportalen rummer som nævnt mange forskellige kort. De er samlet i kategorier. Til venstre for kortet ses menuen med de kategorier, der er i kortportalen. Hver kategori rummer forskellige kort. Ved klik på pilene ud for den enkelte kategori ses kortlagene i de enkelte kategorier. De enkelte kortlag i kategorierne kan tændes og slukkes. Det gøres ved klik på det runde ikon. Der er også oplysninger om indholdet i de enkelte kortlag. De findes ved klik på pilen ud for det enkelte kortlag. Figur 1: Når kortportalen De Digitale Naturkort åbnes vises et kort over Danmark. Læs eventuelt mere om anvendelsen af kortportalen De Digitale Naturkort på: 9

10 Det eksisterende Grønne Danmarkskort I kortportalen De Digitale Naturkort er der et kortlag, der betegnes Det Grønne Danmarkskort. Se figur 2. Kortet sammenstiller: Natura 2000 områder Fredede områder Beskyttede naturtyper ( 3 natur), Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, dvs. kommuneplanens særlig værdifulde naturområder og økologiske forbindelser (økologiske spredningskorridorer) Skove Natur- og vildtreservater Det eksisterende Grønne Danmarkskort viser således eksisterende natur og arealer, som kommunerne har udpeget som potentielle naturarealer og økologiske forbindelser. Figur 2: Kortudsnit ved Billund Kommune af Det eksisterende Grønne Danmarkskort fra kortportalen De Digitale Naturkort. 10

11 Fra Det eksisterende Grønne Danmarkskort til Forslag til Grønt Danmarkskort Når afdelingen skal foreslå arealer, som skal udpeges i Grønt Danmarkskort, peges der her i vejledningen på, at prioritere arealer, hvor naturen trænger mest; arealer, der bidrager til at udmønte forpligtelser; og arealer der vil kunne binde eksisterende natur sammen. Se også ovenfor i afsnit 4. Etablering af mere natur og økologiske forbindelser (spredningskorridorer) på lavbundsarealer og på skråninger vil særligt kunne bidrage til disse tre formål. Det skyldes, at lavbundsarealer og skråninger ofte har været oprindelige vigtige naturområder, og har haft en vigtig funktion som forbindelse mellem naturområder. Lavbundsarealer og skråninger ligger desuden ofte i tilslutning til eksisterende natur, ligesom de kan bidrage til at få genskabt fri dynamik mellem naturområder, en naturlig hydraulik og ikke mindst være vigtige ledelinjer og trædesten for planter og dyr i landskabet (økologiske forbindelser). Kort i kortportalen De Digitale naturkort med lavbundsarealer og skråninger ses i figur 4. Figur 4: Kortudsnit ved Billund Kommune af Lavbund vedtaget, Lavbund - organiske og Skråninger fra kortportalen De Digitale Naturkort. 11

12 Som det ses i figur 4, er der 2 kortlag for lavbund i De Digitale Naturkort. Det ene kortlag viser organiske lavbundsarealer, der ikke dyrkes intensiv (se figur 5). Det andet kort viser Lavbund vedtaget, dvs. kommuneplanenes udpegning af lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (se figur 6). De rummer således ikke nødvendigvis de samme lavbundsarealer. I nogle kommunerne er der stor forskel på, hvilke arealer, de to kort viser. Derfor anbefales det, at inddrage begge kort i forslaget til Grønt Danmarkskort. Figur 5: Kortudsnit ved Billund Kommune af Lavbund (organiske lavbundsarealer, der ikke dyrkes intensivt) fra kortportalen De Digitale Naturkort. Figur 6: Kortudsnit ved Billund Kommune af Lavbund vedtaget (kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer, herunder lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder) fra kortportalen De Digitale Naturkort. Samles Det eksisterende Grønne Danmarkskort med de 3 kort, dvs. de to kort med lavbund og det ene kort med skråninger har man et samlet forslag til Grønt Danmarkskort. Se figur 7. Figur 7: Kort ved Billund Kommune med forslag til Grønt Danmarkskort. 12

13 Supplering af forslaget til Grønt Danmarkskort Hvis afdelingen ønsker det, kan forslaget til Grønt Danmarkskort suppleres med yderligere udpegninger af arealer end de, der er vist i eksemplet ovenfor i figur 7. Det kan fx være en supplering med arealer, hvor der er kendskab til, at de rummer potentiale som ny natur, men ikke er kommet med. Nedenfor er der peget på en række andre arealer, som også kan overvejes skal med i Grønt Danmarkskort. Flere skråninger med i forslaget I De Digitale Naturkort er der kun kort over skråninger med en hældning på mere end 15 grader, og som ikke er intensivt dyrket. I mange tilfælde vil skråninger med en mindre hældning også kunne være vigtige arealer for ny natur og som forbindelse mellem naturområder. Derfor kan det vælges, at supplere forslaget til Grønt Danmarkskort med skråninger, der har en lavere hældning end 15 grader. Det kan fx være skråninger med lokalkendskab om deres værdi som potentiel ny natur, men som ikke figurerer på kortet over skråninger i De Digitale Naturkort. Eller det kan fx være alle skråninger med en vis hældning uanset deres nuværende arealanvendelse. Der findes kort over skråninger med lavere hældning end 15 grader. Skråninger med en hældning fra 6 til 12 grader kan således ses på kortportalen Arealinformation. Se: Vær opmærksom på, at denne kortportal ligner De Digitale Naturkort, men kun kan bruges i browseren Explorer. Flere lavbundsarealer med i forslaget Vær som nævnt opmærksom på, at der er to kort med lavbund på De Digitale Naturkort. Kortene dækker næsten, men ikke alle lavbundsarealer. Derfor kan det vælges, at supplere forslaget til Grønt Danmarkskort med oplysning om, at andre lavbundsarealer også skal udpeges i Grønt Danmarkskort. Det kan gøres ved at pege på nærmere bestemte lavbundsarealer, eller pege på, at alle lavbundsarealer skal med i Grønt Danmarkskort. Flere økologiske forbindelser med i forslaget I forslaget til Grønt Danmarkskort som vist i figur 7 er der naturområder, der ikke er tilstrækkeligt bundet sammen. Derfor kan forslaget suppleres med oplysning om, at Grønt Danmarkskort også skal rumme bånd eller økologiske forbindelser - mellem nærtliggende naturområder, der i dag ikke har forbindelse til hinanden. Det kan fx være i landskaber med koncentrationer af tørre naturtyper som heder og overdrev eller med våde naturtyper som moser, søer og enge. Lokal prioritering (bioscore)med i forslaget Forslaget til Grønt Danmarkskort kan suppleres med yderligere oplysninger fra De Digitale Naturkort. 13

14 I dette eksempel er valgt, at pege på kortet Lokal prioritering (bioscore) fra De Digitale Naturkort. Dette kort viser arealer, der er levesteder eller potentielle levesteder for rødlistede arter. Se figur 8. Kortet er udarbejdet af Århus Universitet til kommunernes arbejde med Grønt Danmarkskort. Læs eventuelt mere om kortet på: Kortet rummer således værdifulde oplysninger om arealer, der er eller kan blive vigtige at beskytte og naturgenoprette for at sikre biodiversiteten. Kortet er centralt i kommunernes arbejde med Grønt Danmarkskort. Det gælder både udpegning af arealer i kommunernes Grønt Danmarkskort og som grundlag for kommunernes redegørelse og fastlæggelse af retningslinjer for Grønt Danmarkskort. Vær opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at have kortet Lokal prioritering (Bioscore) tændt samtidig med forslaget til Grønt Danmarkskort, med mindre der zoomes meget ind på kortene. Men ved at zoome ind kan der dannes et overblik over, om der er arealer, der bør have særlig opmærksomhed. Det kan være arealer, der ikke indgår i forslaget til Grønt Danmarkskort, men hvor Lokal prioritering (Bioscore) viser, at det er eller kan være levested for rødlistede arter. Denne analyse kan også give et overblik over, om der er arealer og økologiske forbindelser, der bør af hensyn til rødlistede arter. Figur 8: Kortudsnit ved Billund Kommune over Lokal prioritering (Bioscore). 14

15 Fremsendelse til kommunen af forslaget til Grønt Danmarkskort Fremsendelse af forslag til Grønt Danmarkskort til kommunen kan ske ved at sende et eller flere kort og supplere med uddybende oplysninger. Men det er ikke en forudsætning, at der skal sendes et eller flere kort. Afdelingen kan således sende oplysninger om, at arealer, der er vist på nærmere bestemte kort fra De Digitale Naturkort, skal med i Grønt Danmarkskort. Det kan for eksempel være de arealer, som er på de 4 kort: 1) Det Grønne Danmarkskort, 2) Lavbundsarealer Vedtaget, 3) Lavbund og 4) Skråning). Se figur 7. Dette kan så suppleres med oplysninger om øvrige arealer, der også bør udpeges. For eksempel nærmere bestemte lavbundsarealer, skråninger bestemte økologiske forbindelser osv. Det kan også være nogle principper. For eksempel at alle lavbundsarealer og alle skråninger med en bestemt hældning skal udpeges. I sekretariatet kan du få yderligere vejledning og rådgivning om Kommuneplan 2017 og Grønt Danmarkskort. Kontakt: Kommuneplaner, planprocesser m.v. Nina Larsen Saarnak, Natur, biologi, De Digitale Naturkort, Arealinformation Therese Nissen, Landbrug Lisbet Ogstrup,

16 Bilag 1: Bemærkninger til planloven om grønt danmarkskort Uddrag om grønt danmarkskort fra bemærkninger til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger og lov om naturbeskyttelse, som fremsat 25. januar 2017 (vedtaget af Folketinget 1. juni 2017) Grønt Danmarkskort Gældende ret Efter 11 a, stk. 1, nr. 13, skal kommunalbestyrelserne, som led i deres kommuneplanlægning, udarbejde retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats. Ved fastsættelse af retningslinjer for Grønt Danmarkskort, herunder selve udpegningen af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal kommunalbestyrelserne tage udgangspunkt i det eksisterende plantema om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, jf. 11 a, stk. 1, nr. 14. Kommunalbestyrelserne skal anvende Digitale Naturkort, når de udpeger eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. 11 a, stk. 2. Ved kommunalbestyrelsens udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal følgende tre kriterier i prioriteret rækkefølge anvendes, 11 a, stk. 3: 1) Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områder. 2) Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områ- der. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Efter bestemmelsen i 11 a, stk. 4, forpligtes kommunalbestyrelserne til ved udpegningen af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, at sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af naturområder. Erhvervsministeren kan efter bestemmelsen i 11 a, stk. 5, fastsætte regler om etablering af lokale naturråd Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med lovforslaget bibeholdes kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort. Planlægningen for Grønt Danmarkskort skal bidrage til indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder. Dette understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark. Med forslaget lægges samtidig op til en forenkling af kommunernes planlægning på naturområdet, idet lovens 11 a, stk. 1, nr. 13 og 14, foreslås samlet til ét plantema, som kommunerne skal fastsætte retningslinjer for og angive på kort. Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til kommunernes planlægning for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Med sammenkoblingen af de to plantemaer om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne sker en styrkelse af det faglige grundlag for den samlede planlægning for natur og samtidig styrkes sammenhængen på tværs af kommunegrænser. Kommunernes udpegninger af naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. 16

17 Kommuneplanens retningslinjer har ikke direkte retsvirkning for borgere, erhverv m.v. Udpegning af Grønt Danmarkskort kan således ikke sidestilles med udpegninger af Natura områder, 3-områder, fredninger m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. Indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder i Grønt Danmarkskort sker parallelt med kommunernes udpegning af udviklingsområder, og det er hensigten, at disse indgår integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til ved udpegningen af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, at sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af naturområder, videreføres. Specifikke bemærkninger Til nr. 31 Efter den gældende bestemmelse i 11 a, stk. 1, nr. 13 skal kommunalbestyrelserne som led i deres kommuneplanlægning udarbejde retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats. Ved fastsættelse af retningslinjer for Grønt Danmarkskort, herunder selve udpegningen af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, skal kommunalbestyrelserne tage udgangspunkt i det eksisterende plantema om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, jf. 11 a, stk. 1, nr. 14. Med den foreslåede bestemmelse i 11 a, stk. 1, nr. 14, sammenskrives den gældende lovs 11 a, stk. 1, nr. 13 og 14. Derved fastholdes kommunalbestyrelsernes planlægning for Grønt Danmarkskort samtidig med, at kommunalbestyrelsernes planlægning på naturområdet forenkles, idet Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne samles i ét plantema, som kommunalbestyrelserne skal fastsætte retningslinjer for og udpege på kort. Med den foreslåede bestemmelse videreføres kravet om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. For at sikre sammenhæng med planlægningen for Grønt Danmarkskort præciseres det, at naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser også omfatter»eksisterende Natura 2000-områder på land«. Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til kommunalbestyrelsernes planlægning for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne efter planloven. Der henvises til bemærkningerne til den gældende 11 a, stk. 1, nr. 13, i Folketingstidende 2014, 1. samling, A, L94 som fremsat, side 18 og Yderligere præciseres det, at bestemmelse i 11 a, stk. 4, opretholdes. Det skal af retningslinjerne fremgå, at arealer beliggende i Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i kommunens udviklingsområder. Kommunerne skal i forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. 17

Vejledning om Kommuneplan 2017

Vejledning om Kommuneplan 2017 Dato: september 2016 Til: DNs afdelinger Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Vejledning om Kommuneplan 2017 - Fokus på Grønt Danmarkskort Figur 1: Illustration af Svend

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

4. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier

4. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier NOTAT Naturbeskyttelse J.nr.001-16505 Ref. BPC, TNS Udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Indhold 1. Indledning 2. Kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort og

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Vejledning

Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Vejledning Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Vejledning Juni 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen 2 Miljøstyrelsen /Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser/ Vejledning Indhold 1. Indledning 2. Kommunernes

Læs mere

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse Udkast - 8. september 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger af helårshuse og tilbygninger til virksomheder indrettet

Læs mere

Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort

Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort 1. Gå ind på siden: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk 2. Først vises en introduktionstekst om De Digitale

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. Lovforslag nr. L 94 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. Lovforslag nr. L 94 Folketinget Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2014-15 Fremsat den 11. december 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl) Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Opfølgning på dele

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE)

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Grundlag for arbejdet vedrørende landbruget i kommunenplan 2013 Debatmøde torsdag d. 7. marts kl. 17.00 Nye store husdyrbrug Grøn Vækst-planen

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

VVM-screening af Skovrejsning Tylstrupvej 58

VVM-screening af Skovrejsning Tylstrupvej 58 VVM-screening af Skovrejsning Tylstrupvej 58 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Brønderslev Kommune Tylstrupvej 58, Hjallerup - Ansøgning om tilskud til skovrejsning Se

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplanstrategi 2017

Forslag til Kommuneplanstrategi 2017 Forslag til Kommuneplanstrategi 2017 Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen Genvedtagelse af Kommuneplan 2013-25 2 Kommuneplanstrategi 2017 udpeger større, sammenhængende udviklingsområder i

Læs mere

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer 1 Oplæg Repetition af, hvad opgaven drejer sig om De tre slags grænsejusteringer og eksempler (ikke endelige) Kriterier for Miljøstyrelsens egen gennemgang og vurdering af

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Kommunale naturhandleplaner

Kommunale naturhandleplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Vi giver landzonetilladelse til udvidelse af badeværelse på dit sommerhus som ansøgt.

Vi giver landzonetilladelse til udvidelse af badeværelse på dit sommerhus som ansøgt. Finn Ole Frydensberg Polarvej 12 2900 Hellerup E-mail: aquilo@aquilo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere