RELIGIONSFAGET I DET DANSKE GYMNASIUM - læreplan og diskurs - hvilke diskurser har optrådt i og evt. haft hegemoni i religionslæreplaner
|
|
- Karla Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RELIGIONSFAGET I DET DANSKE GYMNASIUM - læreplan og diskurs - hvilke diskurser har optrådt i og evt. haft hegemoni i religionslæreplaner NOFA 3 KARLSTAD MAJ 2011 Peter Hobel Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet
2 INDHOLD 1. Om læreplaner og om at analysere læreplaner 2. Læreplaner for religion i det danske gymnasium Noget om fagets særstatus 4. Uafhængige variable, der er mulige forklaringer på diskursens transformationer 2
3 DEL 1 OM LÆREPLANER OG OM AT ANALYSERE LÆREPLANER 3
4 LÆREPLANER Eksponent for den kundskab og det lærestof, som samfundet til enhver tid ønsker, at skolen skal give den opvoksende slægt Legitimerer fagrække og undervisning (magtaspekt) Udtrykker diskurs, der tilbyder mening Didaktiktraditionen: læreren konsumerer/tolker diskursen og omsætter den til undervisning ud fra dannelsesmål og didaktisk tænkning 5 ansigter : ideologisk, formel, opfattet, gennemført, erfaret Gundem 1996:171ff, Engelsen 2010, Fairclough 2004, Imsen 2003, Krogh 2006:185ff 4
5 LÆREPLANER OG STOFUDVÆLGELSE Ydre og indre kriterier for stofvalg Integration Material dannelse og formal dannelse Fagdidaktiske paradigmer: basisfagsdidaktik, eksistensdidaktik, udfordringsdidaktik, etnodidaktik Frede V. Nielsen 1994, 2004, Klafki 1983, 2001, Gumdem
6 ANALYSESTRATEGI En analyse af diskursens transformationer over 100 år Fokus på to didaktiske trekanter: hvorfor hvad hvordan elev lærer fag En ideationel vinkel: hvordan tales der om indholdet? En relationel vinkel: hvordan tales der om relationen mellem elev, lærer, fag Fokus på ordvalg (substantiver og verber), transitivitet, modalitet Opsummere: religions-, dannelses- og læringsdiskurs Fairclough 2004, Maagerø 2005, 6
7 DEL 2 LÆREPLANER FOR RELIGION I GYMNASIET
8 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR Oplyse, belære ikke direkte opbyggelse (Religionen sikrer samfundets, kulturens, individets identitet?) HVAD Bibelkundskab, kirkehistorie og kristelig etik (tekstlæsning) Ideationel HVORDAN Gennemgå stof, der vækker elevernes interesse minus pensum og eksamen Metode - ELEV LÆRER STOF Modtage oplysning og belæring Give, gennemgå, meddele Gennemgås (udvælges efter forhandling med skolens rektor) Relationel DISKURSER Religion er primært etik. Materialdannende traditionsformidling af specielt etik (værdier reflekteret før undervisning?). Basisfagsdidaktik og eksistensdidaktik (?) Enhedskultur (?) Læring som meddelelse. Stoforienteret tilgang. 8
9 RELIGION:LÆREPLAN 1955 linjer 56 linjer HVORFOR HVAD HVORDAN Kundskabsmeddele, give almen orientering, gøre stoffets almene tanker levende for eleverne (Religion kan bidrage til fælles værdier og individets ditto?) Bibelkundskab, kirkehistorie, etik, troslære evt. almindelig religionshistorie (tekstlæsning) Metode: - Lærer- og elevforedrag, tekstlæsning, drøftelse, studiekredsmetoden ikke pensum og eksamen Ideationel 9 ELEV LÆRER STOF DISKURSER Bliver alment orienteret foredrager og drøfter. (Agens!) Meddeler, foredrager, drøfter Meddeles og drøftes Religion er troslære og etik. Materialdannende traditionsformidling? Formaldannelse (kunne deltage i studiekreds)? Værdier reflekteres i undervisningen. Basisfagsdidaktik, eksistensdidaktik. Læring med også aktiv bearbejdelse i drøftelse. Relationel
10 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR HVAD HVORDAN Give kundskab og forståelse Kristendom og ikke-kristne religioner. Bibelkundskab, kirkehistorie, troslære, etik og religionshistorie (tekstlæsning) Igen eksamen (ikke yderligere om hvordan ) Ideationel ELEV LÆRER STOF Modtager Giver Gives til eleverne med henblik på forståelse Relationel DISKURSER Religion er troslære og etik. Materialdannende (?). Basisfagsdidaktik og eksistensdidaktik. Læring som meddelelse (?) 10
11 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR HVAD HVORDAN Give kundskab og forståelse (Bidrage til fælles og individuelle værdier?) Kristendom og ikke-kristne religioner. Normgivende tekster, filosofi-ideologi-etik (tekstlæsning) Metode: Historisk og etnogtrafisk Ikke eksamen Ideationel ELEV LÆRER STOF Modtager Giver Gives med henblik på forståelse Relationel DISKURSER Religion er ikke kun troslære og etik religion er er socialt og historisk fænomen Materialdannelse og formaldannelse (jf. den overordnede bekendtgørelse). Basisfagsdidaktik udfordringsdidaktik? (jf. den overordnede bekendtgørelse). Læringssyn ikke klart markeret (men jf. den overordnede bekendtgørelse). 11
12 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR HVAD HVORDAN Eleverne skal erhverve kundskaber, få forudsætninger for at forstå, kunne analysere og tolke og drøfte religiøse og livsanskuelsesmæssige emner og problemer [dvs. bidrage til fælles og individuelle værdier] Normative tekster og studie af religiøse og livsanskuelsesmæssige fænomener i fortid og nutid. Naturfolk, andre religioner, kristendom, livsanskuelse-filosofi-etik Metode: Fænomenologisk Jf. hvorfor. NB: Der indføres eksamen i ukendt tekst. Ideationel ELEV LÆRER STOF Skal aktivt lære i bloomsk progression Underviser. Skal aktivt tilegnes af eleverne med henblik på at kunne drøfte. Relationel 12 DISKURSER Religion er troslære, filosofi og etik og religiøse fænomener. Material- og formaldannelse. Kategorial dannelse ( problemer ). Basisfagsdidaktik, udfordringsdidaktik, eksistensdidaktik.
13 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR HVAD HVORDAN Eleverne skal kunne få kundskaber, få færdigheder i at tolke udsagn, få nuanceret forståelse af religioners og livsforståelsers betydning i menneskelige kultur og historie i lyset af sekulariseringen. Klassiske og repræsentative tekster. Naturfolk, kristendom, andre religioner, etik og filosofi. Fænomener: myte, kult, verdensopfattelse, gudssyn, menneskesyn, Samspil og brydning mellem religion og øvrig kultur. Religioners og livsforståelsers politiske, sociale, psykologiske funktion. Jf. Metode: hvorfor. Fænomenologisk Integration: Emnelæsning på tværs af faget. Ideationel 13 ELEV LÆRER STOF DISKURSER Skal lære aktivt i bloomsk taxonomi Underviser Skal aktivt tilegnes med henblik på forståelse Fænomenologisk tilgang til religion. Ninian Smart. Materialdannelse. Formaldannelse, men ikke problemorienteret. Basisfagsdidaktik??? Relationel
14 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR HVAD HVORDAN Fordi religion er centralt i alle kulturer. Fordi det bidrager til selvforståelse. For at eleverne kan få viden, tolke og debattere Klassiske og repræsentative tekster. Naturfolk, kristendom, andre religioner, etik og filosofi. Fænomener: myte, kult, verdensopfattelse, gudssyn, menneskesyn, Samspil og brydning mellem religion og øvrig kultur. Religioners og livsforståelsers politiske, sociale, psykologiske funktion. Jf. Faglig hvorfor. metode: Integration: Faget teorier, Emnelæsning terminologi på tværs og af arbejdsmetoder. faget. Ideationel ELEV LÆRER STOF Skal lære aktivt i bloomsk taxonomi Underviser Skal aktivt tilegnes med henblik på forståelse og debat Relationel 14 DISKURSER Religionsvidenskabelig, ikke-konfessionel tilgang. Emic & etic. Ninian Smart. Material- og formaldannelse (kompetencetilgang). Kategorial? Basisfagsdidaktik, eksistensdidaktik, udfordringsdidaktik
15 RELIGION:LÆREPLAN linjer HVORFOR HVAD HVORDAN For at eleverne kan redegøre, fortolke, formulere sig etc. Få forudsætninger for at tage stilling til og agere i forhold til de udfordringer, som religioner udgør i en moderne og global sammenhæng. Kristendom, islam, andre religioner. Faglig metode: Religionsvidenskabelig terminologi. Fænomenologi og religioner som unikke og historiske Tekstanalyse, religionsfænomenologi, klasseundervisning, projektarbejde. Fagligt samspil/intergration Ideationel ELEV LÆRER STOF Skal lære sig i bloomsk taxonomi. Underviser. Skal tilegnes med henblik på forståelse, stillingtagen og ageren. Relationel 15 DISKURSER Religionsfænomenologisk tilgang. Ikke-konfessionelt. Emic & etic. Ninian Smart. Material- og formaldannelse. Kategorial ( problemstillinger ). Basisfagsdidaktik, udfordringsdidaktik, eksistensdidaktik.
16 DEL 3 SÆRSTATUS: FRITAGELSE OG INGEN ÅRSKARAKTERER OG EKSAMEN 16
17 DET DIDAKTISKE HVEM - og fagets særstatus Fritagelsesparagraf fra faget er ikke for alle 1536: Augsburgs religionsfred: Cuius regio, eius religio i konfessionsstaten er undervisningen i statslige skole konfessionel Fra 1850: Fag i almendannende gymnasium. Før 1903/1906: fag i enhedskultur. Fritagelse ikke nødvendig : fag i moderne samfund med religiøse mindretal. Fritagelse nødvendig (?) 1996: fag i senmoderne samfund, hvor der undervises ikkeforkyndende om religion. Fritagelse ikke nødvendig Christensen og Göranson 1969:171f, Hobel 2002, Haue 2003, Iversen
18 (fortsat) Også særstatus via karakterfrit fag til 1972 og eksamensfrit fag til 1984 Alle de fire gymnasiale uddannelser er almendannende ifølge deres fælles formålsparagraf, men faget religion findes på stx og hf, men ikke på de erhvervsgymnasiale gymnasier (hhx og htx) 18
19 DEL 4 UAFHÆNGIGE VARIABLE, DER ER MULIGE FORKLARINGER PÅ DISKURSENS TRANSFORMATIONER 19
20 MULIGE UAFHÆNGIGE VARIABLE Det moderne gymnasiums status som almendannende uddannelse fra 1850 Den danske stats delvist sekulariserede status Senmoderne træk i de gymnasiale uddannelser efter 1945/1958/1971 Lærernes uddannelsesbaggrund Iversen 2009, Tybjerg 2010, Haue 2003, 2004, Jensen 1999, Schreiner 1999, Skeie 1998, Giddens 1997,1999, Christensen
21 LITTERATUR Christensen, Torben og Göransson, Sven (1969): Kyrkohistoria 2. København: Munksgaard Christensen, Torben Spanget (2011): Engelsen, Britt Ulstrup (2010): Lærer kjenn ditt læreplansfag? Norsk Pedagogisk Tidsskrift 94 (1), side Giddens, Anthony (1997): Modernitet og selvidentitet. Gyldendal: København Giddens, Anthony (1999): En løbsk verden. København: Hans Reitzels Forlag Gundem, Bjørg Brandtzæg (1991): Skolens oppgave og innhold. En studiebok i didaktik. Oslo: Universitetsforlaget Fairclough, Norman (1992/2004): Discourse and Social Change. Cambridge: Polity Press Haue, Harry (2003): Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning Odense:Syddansk Universitetsforlag Haue, Harry (2005a): Almendannelse og 2005-reformen. Odense:Syddansk Universitetsforlag Hobel, Peter (red.) (2002): Religion i gymnasiet. En fagdidaktik. København: Museum Tusculanums Forlag Iversen, Johannes: (2009): Religionsfagets historie. In: Christensen, Tine Graugaard og Clausen, Allan Friis (red.): Religion efter reformen. Århus: Systime Jensen, Tim (1999): Et religionskritisk religionsfag En sekulær stats svar på den fler-religiøs eudfordring. In: Christoffersen, Lisbet og Simonsen, Jørgen Bæk (red.): Visioner for religionsfrihed, demokrati og etnisk ligestilling. København: Nævnet for etniske ligestilling Klafki, Wolfgang (1983): Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik. Ved Sven Erik Nordenbo. København: NNF Arnold Busck Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus :Klim Krogh, Ellen (2006): Fagdidaktik. In: Damberg, Erik m.fl.: Gymnasiepædagogik. En grundbog. Side København: Hans Reitzels Forlag Maagerø, Eva (2005): Nielsen, Frede V. (2004): Fagdidaktikkens kernefaglighed. In: Schnack, Karsten (red.): Didaktik på kryds og tværs. Side København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Schreiner, Peter (1999): Religionsundervisningens fremtid i Europa. In: Religion (Tidskrift for Religionslærerforeningen for gymnasiet og hf), nr. 1 Skei, Geir (1998): En kulturbevisst religionspedagogikk.doktor art. avhandling. Trondheim: NTNU Tybjerg, Tove (2010): Religionsforskningen før og nu I. Historiske rødder. København: Gyldendal 21
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereStudieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar
Studieplan HF Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar 2017 11. maj 2017 Uddannelsestid: 125 timer Faglige mål: Eleverne skal
Læs mereKS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie
KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Religion C Louise
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereHistorie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereRammeprogram for fagenes samspil
Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet
Læs mereReligionsfaget i stx og hf
Religionsfaget i stx og hf Træk af fagets historie og de gældende læreplaner Fagdidaktisk kursus 22.-24. november 2017 Fagkonsulent Christian Vollmond Side 1 Struktur Kort præsentation af fagkonsulenten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 VUC-Vestegnen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Herning
Læs mereReligionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2016 HF
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 2018/19 Herning
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Religion C
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereI 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
STUDIEPLAN Religion Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 1. og 2. HF 2018-20 I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereBjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver
Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kultur-
Læs mereDIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN
DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc
Læs mereDidaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereOversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør
Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F2014 Favrskov Gymnasium stx Religion C-niveau Bodil Reintoft Christensen 3b rel Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereHistorie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2016
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2016 Fredericia
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Højere handelseksamen
Læs mereFagenes samspil - rammeprogram og materialer
Fagenes samspil - rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulet præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 der vil være kaffe og kage
Læs mereNy skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011
Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 19 Institution Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A-niveau Mikkel
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereFormål: Centrale kundskabs- og færdighedsområder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
1 Formål: Formålet med undervisningen er, at eleven skal opnå et øget kendskab til religion både i egen social og kulturel kontekst samt andre europæiske såvel som ikke-europæiske kulturelle kontekster.
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC HFe Religion C Sidsel Maria
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereIndholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig)
Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig) Forord (af redaktionsgruppen: Allan Ahle, Lene Nibuhr Andersen, Annika Hvithamar og Tim Jensen) Indledning Hvorfor viden om religion er
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereJeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.
22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereInternationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereEvalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark
1 Op læg på NoFa2 i Middelfart 13. 15. maj 2009. Symposium 6, onsdag 14. maj kl. 12-12.30 i K22 Harry Haue, Professor, dr.phil. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse i gymnasiet
Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet Danske Gymnasiers Årsmøde 25. november 2016 Annegrete Larsen, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Almendannelse
Læs mere11.9 Religion & Filosofi
11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereStudieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model
Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rreced17 (religion efterår 2017) Underviser: RHT/Hanne Toftager Periode Forløb Fag Progression Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer
Læs mereFagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012
Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm
Læs mereKR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og
Læs mereSKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010
SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 FØRST ET PAR CENTRALE BEGREBER Genrer: trinvist opbyggede, målorienterede processer i sproget. Bindeled mellem sprog og samfund.
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereDannelsen der blev væk
Artikel Dannelsen der blev væk En refleksion over konsekvensen af folkeskolereformens manglende dannelsesfokus I mit netop afsluttede speciale har jeg undersøgt Arla Fondens nyudviklede lejrskolekoncept,
Læs mere- Det Tekniske Gymnasium på Mariagerfjord Gymnasium
- Det Tekniske Gymnasium på Mariagerfjord Gymnasium HTX - en 3-årig erhvervsgymnasial uddannelse hvor vægten ligger på tekniske og naturvidenskabelige fag Opbygning: Grundforløb ½ år Studieretningsforløb
Læs mereBekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.
Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene
Læs mereVelkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg
Velkommen Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg Målet med kurset i dag Begrebsafklaring Projektet Avitae Innovation og reformen Design To Improve Life
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere