Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse:

Transkript

1 Dansk musik har mistet status - dr.dk/nyheder/kultur Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Når musikundervisningen skæres ned og musik nedprioriteres, får folk ikke et bredt kendskab til musik og får svært ved at holde af musik, der skiller sig ud, mener musikfolk. Dansk musik har mistet status 09. maj DR -Kultur Igennem de sidste år er der blevet skåret gevaldigt ned på musikundervisningen i folkeskolerne, samtidig uddannes færre og færre musiklærere. Musikken bliver nedprioriteret i en grad, der får konsekvenser i fremtiden, mener musikfolk. - Musikken er heftigt beskåret, og det har en række virkninger. Når folk ikke tager musik alvorligt, får det konsekvenser ude i fremtiden. Vi opdrager ikke publikum til den musikerstand, vi får uddannet, og vi uddanner folk for dårligt, siger Ivan Pedersen, der er komponist og formand for sangskriverforeningen Danske Populærautorer. Mere musik tages mindre alvorligt Ifølge Ivan Pedersen bliver musikken mere og mere underprioriteret i skolerne, og det har medvirket til, at musikken har mistet status og betydning i samfundet. Musikken bliver taget mindre og mindre alvorligt, samtidig med at den forbruges mere og mere, mener formanden. Formanden for Dansk Rocksamråd (ROSA), Gunnar Madsen mener, at musikundervisning en i folkeskolen bør styrkes, men mener ikke, at nedprioriteringen af musik i skolerne betyder, at færre og færre danskere beskæftiger sig med musik. - Der er mange, som forsøger sig med musikken, og utroligt mange mennesker forholder sig til musik og forsøger at være udøvende. Man kan ikke sige, at musikken ikke bliver håndteret af den enkelte, fortæller Gunnar Madsen. Musik er performance Gunnar Madsen mener kun, det er visse typer af musik, der har mistet prestige, mens anden musik som den rytmiske derimod har vundet forankring. Han peger på det positive ved, at så mange mennesker for eksempel forholder sig til den rytmiske musik, der ifølge ham er blevet er blevet folkeliggjort blandt andet med programmer som X Factor og Idols. Studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium, Kim Boeskov, mener også, at talentjagt-programmerne er positive som musiktilbud, men han mener, det er kritisk, at programmerne medfører et bestem musiksyn. - Det er rigtig dejligt, at der er så mange musiktilbud rundt omkring. Men man kan sige, at et fænomen som X Factor fremmer et bestemt musiksyn, hvor musikken er puttet ind i en performancesammenhæng. Musikken får sin værdi, fordi den sker foran et publikum, siger Kim Boeskov. Tilfreds med det smalle

2 Kim Boeskov efterspørger musik som noget danskerne selv beskæftiger sig med i hverdagen. Ivan Pedersen mener, at reduktionen i musikundervisningen er med til at skabe et underudviklet forhold til musik i fremtiden, som resultat af, at folk ikke får et bredt kendskab til musik. - Vi forstår musik dårligere og vil være tilfredse med det smalle. Det har allerede fået konsekvenser nu - det er ekstremt vanskeligt at sætte fokus på musik, der ikke er lige i midten. Det er svært at skabe interesse for det, der ikke ligner alt det andet, fortæller Ivan Pedersen. Musikundervisning i krise Kulturkontoret 18. marts 2011 kl. 10:03 på P1 Musikfaget går for at være det mest uroplagede i folkeskolen. Men det er i mere end én forstand, for musikundervisningen i folkeskolen er i dyb krise. Halvdelen af landets folkeskoler lever ikke op til det anbefalede timetal for musik, mens færre og færre lærerseminarier udbyder musik som fag. Hvorfor er musikfaget i krise - og hvorfor bliver der tilsyneladende ikke gjort noget ved det, når nu både eksperter og politikere synes, det er så vigtigt et fag? Civilisationsbærende fag Politikere og musikfagfolk er generelt enige om musikfagets vigtighed, hvilket både skyldes musikkens gavnlige indvirkninger på de øvrige skolefag, samt fagets kulturelle dannelsespotentialer. For Niels Christian Sauer er det umuligt at forestille sig en skole uden musik: - Musik er et af de første sprog, vi har. Det kommer før skriftsproget, det kommer før matematikken. Det er fællesskabsskabende, det er civilisationsbærende - vi kan ikke finde en eneste civilisation, som ikke har haft et musikalsk udtryk. En skole uden musik ville være som en skole uden matematik. Musik anses ikke for centralt fag På trods af enigheden om musikkens vigtighed, er musikfaget i folkeskolen nødlidende mange steder. Dette skyldes ifølge Finn Holst, at man fra politisk hånd har lavet en strøm af tiltag rettet mod de såkaldt 'centrale' fag - i den sammenhæng falder musikken udenfor: - I England, som vi er inspireret af, der kalder man det mere åbent for 'protected subjects'. Det betyder, at så er der også nogle fag, der er 'unprotected'.( ) De fag, der ikke bliver forsvaret på den måde, de bliver udpint.

3 Dog understreger Finn Holst, at det overordnede billede er varieret - på nogle skoler er der meget højt niveau indenfor musikundervisning. Som han også har fremhævet i DPU's rapport fra efteråret, er der en tendens til, at musikundervisningen opdeles i A- og B-hold. De skoler, der prioriterer musikken højt, tiltrækker automatisk de kvalificerede lærerkræfter og holder derved niveauet højt. Omvendt kan de skoler, som ikke formår at tiltrække samme lærerkræfter indenfor faget, have svært ved at vende udviklingen. Differentieret musikundervisning er en absurditet Ifølge Niels Christian Sauer er musikundervisningens krise knyttet til overordnede individualiseringstendenser indenfor folkeskolen. Man arbejder med undervisningsdifferentiering, hvor hvert barn befinder sig i sit eget forløb - den form for tænkning kan ikke bruges i musikfaget: - Musik er i høj grad en kollektiv præstation, der fordrer disciplin og hengivelse. Alle skal trække på samme hammel, kontrolleret, præcist og underlægge sig ledelse - det er ikke noget demokratisk projekt. Der kan ikke diskuteres frem og tilbage. Det er fuldstændig absurd at forestille sig, at man skulle differentiere musikundervisningen! Udlandets prioritering Elisabeth Zeuthen Schneider undrer sig over, at man i Danmark ikke har været mere optaget af, hvordan musikundervisningen prioriteres i andre lande. - Der er projekter rundt omkring i verden, hvor man ser musikken som det eneste, hvor der sidder en helt masse mennesker samtidig med det ene formål at være enige. Blandt andet hvis man kigger på det system, der hedder El Sistema, som foregår i Venezuela - det er et helt fantastisk perspektiv, der ligger i det at rejse et land op gennem musik. I de lande, der prioriterer musikundervisningen højt, oplever Elisabeth Zeuthen Schneider generelt, at de forskellige musikinstitutioner er meget bedre indbyrdes forbundne, hvilket hun mener, vi kunne lære meget af i Danmark. Lige dele pædagogik og faglighed Hvis man skal stoppe den onde cirkel indenfor musikundervisning i Danmark, er det for Elisabeth Zeuthen Schneider vigtigst, at man generelt lægger et højere niveau for den musikalske kvalitet, bl.a. ved at sikre musikalsk kompetente undervisere. Ifølge Finn Holst skal der satses på en ligedeling mellem faglighed og pædagogisk kompetence på læreruddannelserne: - Der er lavet nogle meget store undersøgelser, der viser, at en person med en meget høj fag-faglighed og en lav pædagogisk faglighed eller en person med en høj pædagogisk faglighed og en lav fag-fagligehed - de

4 får begge to dårligere resultater end en lærer med en middelmådig fag-faglighed og en pædagogisk faglighed. Det er kombinationen af de her to ting, der sparker. Medvirkende: Finn Holst, phd DPU, Niels Christian Sauer, Danmarks Lærerforening, Elisabeth Zeuthen Schneider, violinist og docent og Troels Christensen, kulturordfører fra Venstre Skole piller musik ud af skemaet 26. apr Klassisk Update Landet fattes musiklærere i folkeskolen og det går især ud over landkommunerne. I Asnæs på Sjælland har Bobjergskolen nu taget konsekvensen og piller musik ud af det ugentlige skema. Retningslinierne for musikfaget i folkeskolen er 2 timers musikundervisning om ugen. Det opfylder kun ca. halvdelen af landets skoler ifølge en stor rapport der udkom i efteråret Rigtig mange skoler har én skemalagt time om ugen, og så er der en rest der må finde på noget alternativt. Det er situationen for Bobjergskolen. To pædagoger fra SFO'en der også er musikere skal varetage undervisningen der kommer til at bestå af en times ugentlig morgensang hvor børnene er samlet på henholdvis indskoling og mellemtrin og en emneuge der klassevis brænder 25 timer af på de ting der ikke kan lade sig gøre i den store forsamling. Fælles mål for musikfaget er pinnet ud med trinmål efter henholdsvis 2. og 4. og 6. klasse. Målene favner både musikudøvelse der går fra sanglege til at synge salmer og sange og lave sammenspil, musikalsk skaben der går fra selv at lave rim og remser til "at arrangere musik ud fra eksperimenter og drøftelser", og endelig musikforståelse der går fra at høre forskel på dur og mol til at kunne "identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser". Grunden til at skoleleder Jesper Overgård Nielsen ser lyst på fremtiden for musikfaget på Bobjergskolen er at de to pædagoger brænder igennem og formår at smitte deres begejstring for musikken af på børnene. Skoleleder Jesper Overgård Nielsen skal sammen med pædagogerne og skolebestyrelsen til at udarbejde en måde at evaluere den nye ordning på, så de er sikre på at nå de fælles mål for faget.

5 Den sidste musiklærer 18. mar Klassisk Update Halvdelen af alle landets skoler har en velfungerende musikundervisning. Det er vigtigt at glæde sig over eftersom at rygtet faktisk har været værre. Omvendt må vi se i øjnene at halvdelen af landets skoler IKKE har en velfungerende musikundervisning. Såvel den positive som den negative betragtning står at læse i en rapport om musikfaget der kom i sidste år. Der er med andre ord tale om et A-hold og et B- hold. Lisbeth Frostholm der er formand for folkeskolens musiklærerforening kan konstatere at det ser ud til at blive værre i de kommende år. Der bliver nemlig ikke uddannet nok musiklærere. Den danske sang skal reddes 10. feb Indland Den danske sangskat skal reddes. Den har det ikke godt i disse år, hvor kun halvdelen af eleverne i folkeskolen får reel musikundervisning, og hvor man ikke længere kan regne med, at alle børn kender klassikere som for eksempel "I østen stiger solen op". Vil forsvinde Lederen af Den Jyske Sangskole, Mads Bille, frygter, i Kristeligt Dagblad, at den danske sang vil være helt forsvundet ud af danskernes dagligdag inden Han har derfor sat sig i spidsen for et nyt initiativ som under navnet "Find din stemme", skal forny sangkulturen på foreløbig 150 skoler i Midt- og Vestjylland. Børneopera skal hjælpe Det betyder blandt andet, at sangpædagoger skal efteruddanne sang- og musiklærere. Desuden få eleverne en række kulturoplevelser med sangen i centrum, blandt andet børneopera. Musikundervisningen har fået kniven i skolerne Politikken 29. okt AF Anne Bech-Danielsen Udviklingen betyder mindre sang fra vuggestuen og videre op i befolkningen konkluderer forskere. Forskningsrapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv 2010 er udarbejdet af forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Aarhus Universitet. Rapporten gennemgår musikpædagogikkens udvikling i hele uddannelsessystemet

6 Projektets forfattere trækker linjer tilbage til en lignende rapport fra Undervisningsministeriet, der i 1991 kom med en række anbefalinger til styrkelse af musikundervisningen. Den nye rapport konkluderer klart og entydigt, at anbefalingerne ikke er blevet realiseret eller fulgt op på Der er skruet kraftigt ned for lyden fra de danske musiklokaler. Børnehavebørnene mangler pædagoger, der har lært at spille, folkeskolebørnene får færre musiktimer, og helt danmarkshistorisk har gymnasiereformen betydet, at studenterne for første gang siden middelalderens latinskoler kan få en studentereksamen uden at have modtaget undervisning i et af de store, gamle dannelsesfag, musik. Det er en ny, temmelig alarmerende rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet, der så at sige slår på tromme for at få musikpædagogikken tilbage på de danske skoleskemaer både i folkeskolen, på gymnasiet, på pædagog- og læreruddannelserne samt på universiteter og konservatorier. Forskerne har gennemgået udviklingen i dansk musikundervisning fra 1970 og 40 år frem, og de konkluderer direkte, at hele vores fælles musikkultur er på spil. Fagets nytteværdig»ud fra tankegangen om, at vi bygger på en fælles, demokratisk kultur, som vi kan være sammen om og forholde os til, er det et meget væsentligt tab«, siger projektlederen bag udredningsarbejdet, professor på DPU, Frede V. Nielsen. Sammen med sine kolleger har han netop offentliggjort resultaterne af de fælles undersøgelser ved en konference i København, og der var noget at diskutere: Forskerne tegner i rapporten et overordnet billede af en musikundervisning, der trods undersøgelser og anbefalinger undervejs er skåret fatalt ned. LÆS OGSÅ DF siger nej til mere musik i skolen»på nogle områder er der tale om forhold, der må karakteriseres som ødelæggende«, hedder det i rapporten, og blandt årsagerne til den dalende musikundervisning fremhæver forskerne blandt andet samfundets prioritering af hårde fag efter Pisa-målingerne.»Fag, hvor det er vanskeligt at måle nytteværdien, er kommet i klemme«, understreger Frede V. Nielsen. Pædagoger uden guitar Særligt ekstremt galt står det til med musikundervisningen på pædagoguddannelserne, fortæller professoren: Siden 1980 erne er den faldet med 79 procent, og de pædagogstuderende undervises stort set ikke i praktisk musikudøvelse, vurderer DPU-forskerne.

7 Med en af forfatterne, lektor Sven-Erik Holgersens ord er musik på pædagoguddannelserne nærmest efterhånden»ikke-eksisterende«med de konsekvenser, det giver for børnene i vuggestuer og børnehaver. I folkeskolen er 25 procent af musiktimerne forsvundet siden 1970, og endnu værre står det til i gymnasierne, hvor under en tredjedel af eleverne eller kun 29 procent undervises i musik, efter at gymnasiereformen har gjort faget til frivilligt valgfag..»det er første gang i skolehistorien, man har droppet den obligatoriske musikundervisning. Opfattelsen af musik som et stort og obligatorisk dannelsesfag i gymnasiet går helt tilbage til latinskolerne, og i folkeskolen har man haft obligatorisk musikundervisning siden Men nu har vi lukket for ideen om musik som et fælles, almendannende gymnasiefag«, siger Frede V. Nielsen. Sociale kompetencer Tendensen forstærkes af, at eleverne også får færre og mindre trænede lærere. På læreruddannelserne er antallet af linjefagsstuderende med musik halveret bare siden 2006, blandt andet på grund af særlige regler for, hvilke fagkombinationer de studerende må vælge. For gymnasieelevernes lærere tegner sig et lignende billede. På konservatorierne blev der eksempelvis i 2007 uddannet 35 procent færre musikpædagoger end syv år før. De radikales Bente Dahl, der selv har en fortid som musikskoleleder, var blandt politikerne på konferencen i København i går. Hun er stærkt bekymret og vil rejse sagen i Folketinget.»Musik er en vigtig del af tilværelsen, og ud over det musiske optræner samspillet både sociale og kulturelle kompetencer«, siger Bente Dahl.