Velfærdssamfundets Bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdssamfundets Bygninger"

Transkript

1 Velfærdssamfundets Bygninger Bygningskulturens Dag 2008 Af Poul Sverrild

2

3 Forord Indledning Velfærdssamfundet Idéer fra udlandet Bolig- og byggepolitik Industri og standarder Planlægning Decentralisering Velstand Arkitekten Boliger Børnepasning Uddannelse Butikker Administration Fritid Pleje Kultur Fremtiden Bevaring

4

5 Af kulturminister Brian Mikkelsen Forord Befrielsen, boligmanglen og betonbyggerierne. Tre fænomener i Danmarkshistorien, der fulgte lige efter hinanden, og som i høj grad satte rammerne for det velfærdssamfund, vi kender i dag. I perioden blev opført ikke mindre end 1,5 millioner bygninger. Og det er vel de færreste, der ikke har været eller er i kontakt med bygninger fra denne tid. Selv blev jeg fx student fra Ballerup Gymnasium, der er et typisk byggeri fra perioden. Og mange bor i dag i huse, der blev opført for at komme boligmanglen til livs. Efterkrigstidens Danmark manglede boliger. Derfor blev elementbyggeri i beton en af løsningerne. Danmarks første højhuse, Bellahøj, i København fra begyndelsen af 1950 erne blev et billede på velfærd og moderne tider. Men hvis jeg nævner ordet beton, vil mange sikkert straks sige ghetto. Det er egentligt uretfærdigt, da beton var et godt svar på boligmanglen. Den fortælling er mere eller mindre gået i glemmebogen. Der er selvfølgelig betonbyggerier, som vi i dag kan se, blev knap så velegnede til boliger eller institutioner, som man dengang forestillede sig. Nu har mange af velfærdssamfundets bygninger nået en alder, der i princippet gør dem til kulturarv. Derfor melder spørgsmålet sig. Hvad skal ske med bygningerne i nærmeste fremtid? Skal de bevares, eller skal der slet og ret en bombe under, som det fx er gjort visse steder i bl.a. England og Tyskland, hvor betonhøjhuse er jævnet med jorden? Med Bygningskulturens Dag er det Kulturarvsstyrelsens og mit ønske, at vi får en givtig debat om velfærdssamfundets bygninger. De fortæller om en periode i historien, som ændrede Danmark og danskerne drastisk. God fornøjelse Bygningskulturens dag 2008

6 Det er et godt udgangspunkt for en kvalificeret debat om fremtiden for disse bygninger, at så mange kender dem. Bygningskulturens dag 2008

7 1,5 mio. bygninger på tre årtier / Planlagte byer, bygninger og landskaber / Arkitekter og ingeniører samarbejder om nye teknikker og materialer / Den glemte historie om bolignød Indledning Velfærdssamfundet har for længst rundet et skarpt hjørne, og mange af dets bygninger er kommet i reparationsalderen. Trods alderen er ideen om et velfærdssamfund livskraftig og stadig ombejlet i de politiske debatter og diskussioner. Mindre ombejlet er derimod de velkendte bygninger, som velfærdssamfundet har efterladt sig overalt i Danmark. Ikke desto mindre skal diskussionen om bygningernes fremtid tages, da mange har passeret 50 års grænsen, som gør det muligt at frede. Store udgifter til vedligehold er også dukket op eller venter forude. Bygningerne skød op i en periode, der må regnes for en af de mest produktive nogensinde, når det kommer til at opføre offentlige og private bygninger. Ikke færre end 1,5 millioner bygninger blev bygget i denne periode, Med det offentlige som central drivkraft begyndte velfærdssamfundet efter 1950 at manifestere sig med bygninger i det danske landskab, der blev en ny og anderledes ramme om danskernes liv. Bygningerne rejste sig på bølgerne af befrielsens optimisme og skulle afhjælpe en truende boligmangel her og nu. Der skulle bygges meget, det skulle gå hurtigt, og det skulle være billigt. En ny alliance mellem arkitekter og ingeniører eksperimenterede fordomsfrit med nye materialer og nye teknikker, mens de klassiske håndværk og metoder blev skubbet længere og længere ud i kulissen. Beton fik en hovedrolle, og elementerne, modulernes og nye materialers fremmarch overtog byggepladsens traditionelle manuskript. Velfærdssamfundet byggede boliger til den brede befolkning, hospitaler til den syge krop, centralskoler, gymnasier og universitetscentre til hovedet, alderdomshjem og plejehjem til de gamle, daginstitutioner til børnene, idrætsanlæg til den raske krop og huse til kulturudfoldelser. Fundamentet for de nye bygninger var industrisamfundet, dets måde at tænke på, og nøgleordet var planlægning af landskab, bygninger og byer i skemalagte detaljer. Det industrielle udseende, de store skalaer og historier om problemer med flade tage og indeklima skygger over fortællingen om afskaffelse af bolignød. Bellahøj er opført efter vinderforslag af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming. Flere arkitekter har været med på byggeriet, der har ca små boliger med fællesanlæg, restaurant og butik. Bygningskulturens dag 2008

8 Luptatum exerit aliquamet nullaortis am in henim num ex eros. De dårlige historier skygger også over fortællingen om udvikling af gode industriprodukter via byggesektoren, fortællingen om drømmen om et nyt, trygt samfund med plads til alle, som kan aflæses i bygninger og byplanerne. Ligeså positiv en klang begrebet velfærd har for mange, ligeså negativt et omdømme har mange af velfærdssamfundets bygninger fået. Bygningerne er stadig markante i byerne, og mange færdes i dem, arbejder i dem eller bor i dem. Bygningerne lader de færreste uberørte, og mange har stærke meninger om husene. At så mange har et praktisk forhold til dem, er trods alt et godt udgangspunkt og en stor styrke for en kvalificeret debat om fremtiden for disse bygninger. Kulturarvsstyrelsen viser i dette hæfte eksempler fra velfærdssamfundets mest effektive byggeperiode og fortæller historien om hvorfor og hvordan, bygningerne blev til. Publikationen er også et oplæg til en række arrangementer på Bygningskulturens Dag september 2008, der sætter fokus på de omdiskuterede bygninger. Rigshospitalet i København af Kay Boeck-Hansen og Jørgen Stærmose er opført i årene fra Bygningskulturens dag 2008

9 Bredalsparken i Hvidovre med lejemål er nærmest synonym med boligblokke fra efterkrigstiden. Skjoldhøj Kollegiet (1973) af arkitekterne Friis og Moltke var et efterspurgt sted at bo. Bygningskulturens dag 2008

10 Bygningerne fortæller om troen på planlægning som et redskab til at skabe et bedre liv for mange med nye muligheder for et trygt liv fra vugge til grav. Bygningskulturens dag 2008

11 Køge Bugt Planen / Boligbyer uden arbejdspladser / Arbejdspladser uden boligområder / Oliekrise / Energiforsyning med i planlægningen Velfærdssamfundet Avedøre Stationsby er Hvidovres mest planlagte bebyggelse, projekteret i 1968 og opført fra 1973 til 1982 som fastlagt i Køge Bugt Planen. Jeg fik lyst til at komme så langt væk som overhovedet muligt fra mine barndomskvarterer. Når jeg nu endelig efter et kvart århundrede flytter hjemmefra. Så så jeg på dette her og blev mægtig fascineret af det: Ikke bare et nyt hus, men en helt ny by, en hel ny stribe byer! Ordene er Anders Bodelsens fra dobbeltromanen De gode tider - År for år og er møntet på den store plan for Køge Bugt. Bodelsen skrev bl.a. om, hvordan velfærdssamfundet og de nye tider påvirkede den enkeltes liv. Hans fascination af velfærdssamfundets planlagte byer er overvældende: Forandring, skala og ubegrænset mulighed for at udfolde sig. Hvad mere kunne et ungt, energisk efterkrigsbarn ønske sig efter fem forbandede år med knaphed og knuste drømme? Peter Bredsdorff ( ), som sammen med Steen Eiler Rasmussen stod bag Fingerplanen (1948), vandt i 1965 en nordisk konkurrence om en ny bydel, Gullestrup, nord for Herning. Bygningskulturens dag 2008

12 Planen for Gullestrup ved Herning, et område på 400 ha, omfatter boliger og landskaber. Ungdom, begejstring og fremskridtstro var ingredienser i den udvikling, som drev velfærdssamfundet frem, indtil 1970 ernes oliekrise satte en dæmper på begejstringen. Det blev en brat opvågning for mange boligejere, da energi pludselig blev en stor post på budgettet. Planlægningsindsatsen fokuserede på at opdele funktionerne. Arbejde, bolig og fritid hver for sig. Frem mod 1970 opstod hele nye boligbyer med langt over beboere uden produktionsarbejdspladser, og modsvarende erhvervsområder uden beboelser med langt over arbejdspladser. Planlægningen er et nøgleord til forståelse af velfærdssamfundet. Ved hjælp af planlægning skulle der gennemføres mere rationelle og hensigtsmæssige beslutninger, end fortiden havde givet mulighed for. Lokalisering, funktion, skala og sammenhæng med de øvrige samfundsforhold blev planlagt nøje. Kombinationen af planlægning, rationalitet og funktionalitet sikrede en velfunderet og samtidig dynamisk udvikling. Det fuldt udfoldede industrielle velfærdslandskab, som det fx ses i Gullestrup ved Herning og Avedøre Stationsby, blev en ny landskabsform. Det danske velfærdssamfund er i det 20. årh. tæt forbundet med den industrielle udvikling og bydannelse. Løsningen blev på bygningsområdet som for andre områder industrialisering. Med industrialiseringen på bygningsområdet bliver de 30 år mellem 1950 og 1980 også den periode, 10 Bygningskulturens dag 2008

13 Gullestrup har kirker, institutioner, skoler, kulturhuse og spisesteder, alt til livets ophold. da velfærdssamfundets udvikling sætter de fleste og mest markante fysiske aftryk. Omfanget af byggeri er voldsomt, og til forskel fra tidligere bygges også meget mere offentligt byggeri. Velfærdssamfundets bygninger er også fortællingen om tidens demokratisering af muligheder for børnepasning, job, uddannelse, helbredelse, og sikring af alderdommen. Den optimistiske tone i de første kapitler fra velfærdssamfundets historiebog ændres til en mere dyster tone, da den første oliekrise i midten af 1970 erne ramte Danmark. Forsyningssikkerhed skulle fremover med i planlægningen, når det handlede om energi til trafik og boligopvarmning. Bygningskulturens dag

14 Efter krigen byggede europæiske stater i et hidtil uset tempo. Nye boligblokke skød op, hvor gamle var bombet til støv og murbrokker. 12 Bygningskulturens dag 2008

15 Danmark mangler boliger sidst i 1940 erne / Højhusene kommer / Statslån sætter gang i byggeriet i 1950 erne / Parcelhuset bliver folkeeje i 1960 erne Idéer fra udlandet Sverige var først med butikstorv. Hökarängen i Stockholm. Efter krigen blev der især i Tyskland bygget nyt og meget. Ideerne fra fx DDR inspirerede nogle planlæggere herhjemme til den store skala i boligbyerne. Ligesom Anders Bodelsen skriver begejstret om velfærdssamfundets muligheder, lader poeten Benny Andersen Svante længes mod det kernesunde folk i de lyse birkelunde på den anden side af Øresund. Danskernes drøm om velfærd har i lange perioder fundet næring i Sverige. Det gjaldt også under besættelsen, da neutrale Sverige for fuldt blus kunne fortsætte udviklingen af velfærdssamfundet med nye institutioner og bygninger, mens Danmark blev sat i stå af krigen og måtte nøjes med at kigge misundeligt over Øresund. Bygningskulturens dag

16 Højhusene Milestedet ( ) i Rødovre og Brøndby kommuner er med til at gøre Vestegnen til et sted kendt for sine mange højhuse. Velfærdssverige fik sit første integrerede butikstorv i et nybyggeri i Danmark måtte vente til slutningen af 1940 erne, da det første blev bygget i Esbjerg. Besættelsen havde begrænset mulighederne for at rejse ud og få international inspiration. Appetitten var derfor enorm, da det efter befrielsen blev muligt at rejse ud i Den nye verden. Inspirationen kom fra den angelsaksiske verden, hvor forstadsudviklingen og bilismen i USA viste vej. I England skulle byerne også fornyes og genopbygges efter de tyske bombardementer. Her blev fx havebyerne en boform, som arkitekter i Danmark lagde meget mærke til. Europas byer var udbombede og efterkrigstidens byggedagsorden blev præget af, at det skulle gå hurtigt. Især i Tyskland gik det stærkt med genopbygningen. I Danmark var byerne ikke ødelagte i nær samme grad, men afmatningen i boligbyggeriet under besættelsen sammenholdt med tilvandringen til byerne betød, at boligmarkedet efter krigen manglede omkring boliger. Men inspirationen kom også længere fra øst, hvor Sovjetunionen og andre østlande inspirerede nogle planlæggere og arkitekter med ideer om planlægning og kollektiv adfærd, der gik forud for individuelle hensyn. Ideer, der hang godt sammen med den rationalitet, som allerede var herskende i funktionalismen - også i dens danske udgave. Men uanset om arkitekterne så mod øst eller vest, var der grobund for fascination af højhusbyggeri. Og det var især blokbyggerierne som masseproduceret standardprodukt, der kom borgerne til del over hele landet. Med den fysiske planlægning fulgte en hidtil ukendt ensretning af udviklingsvilkårene over hele landet. Danmark blev slet og ret zoneopdelt. Den byspredning, som fulgte bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, skabte op gennem 1960 erne og 1970 erne det bylandskab, vi kender i dag. En blanding af planlagt bybygning og mere selvgroet vækst med parcelhuse i forstæderne fremstår som velfærdssamfundets mest massive fysiske arv. 14 Bygningskulturens dag 2008

17 Med Bredalsparken i Hvidovre fik boligbyggeriet en standardhøjde for etager på 2,80 m. Alle lejligheder i Bredalsparken har soldrejede altaner, og området mellem blokkene er grønt. Bygningskulturens dag

18 Parcelhuset blev op gennem 1960 erne også et statussymbol, hvormed man kunne vise, at det gik én godt. 16 Bygningskulturens dag 2008

19 Mangel på boliger, faglært arbejdskraft og knaphed på brændsel / Byggestøttelovene retter op på boligmanglen / Parcelhuset bliver populært, men kritiseres af fagfolk Bolig- og byggepolitik Drømmen om egen bolig blev med en hjælpende økonomisk håndsrækning fra velfærdssamfundets boligpolitik en realistisk mulighed. Parcelhuset var allerede i mellemkrigstiden et efterstræbt ønske, men først med øget velstand og ny teknologi kom der fart over feltet. Staten ydede en massiv indsats for at stimulere byggeriet, og dermed løse de problemer den store boligmangel efter 1945 kunne føre med sig. Byggestøttelovene fra begyndelsen af 1950 erne gav ekstraordinært billige lånemuligheder, som kom både den almennyttige og den private sektor til gavn. Muligheden for at opføre små enfamiliehuse med statslån betød, at parcelhusmarkedet blev åbnet for bredere grupper af befolkningen. Loven var også et styringsredskab, der kunne regulere omfanget af byggeriet, så økonomien ikke blev overophedet. Derfor blev byggestøttelovene også gradvist udfaset op gennem 1950 erne for helt at blive afskaffet for private bygherrer. Efter de mange små statslånshuse havde dækket en del af boligmanglen, blev næste store tema i velfærdsudbygningen parcelhuset. I mellemkrigstiden udgjorde parcelhuset også en ressource, fordi jorden blev dyrket, akkurat som den blev i kolonihaverne. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og øget velstand blev bønner og blommer til blomster og buksbom i parcelhusets forhave. Parcelhuset blev op gennem 1960 erne også et statussymbol, hvormed man kunne vise, at det gik én godt, at rammerne for familien og børnenes opvækst var velfungerende og trygge. Men trods boligformens fantastiske popularitet i befolkningen var parcelhuset gennem hele perioden under angreb fra arkitekter og planlæggere. Kritikken lød - og lyder på - at parcelhuset beslaglægger for meget areal per bolig, gør trafikbetjening og anden offentlig service besværlig og fremmer privatbilismen unødigt. Rækkehuse blev også en eftertragtet boligform. Her Agervang ved Klampenborgvej i Lyngby med 270 boliger opført ( ). Lidt længere mod nord, i Hjortekær, et typisk parcelhus fra 1956 tegnet af Johan Kristensen. Bygningskulturens dag

20 Beton var overvejende brugt til produktionsbygninger, nu blev det ét af svarene på boligmanglen. 18 Bygningskulturens dag 2008

21 Løsninger på boligmangel er beton, standardisering, industrialisering / Byggeprocessen bliver kortere i kraft af præfabrikation / Faste mål på etagehøjder, vinduer og døre Industri og standarder Terazzo, skærver af marmor i poleret beton, blev et hyppigt anvendt materiale i højhusene. Når så mange på samme tid ville realisere drømmen om egen bolig her og nu, var der hverken hænder nok eller tid nok til at vente på, at faglærte udførte deres byggehåndværk, som det var blevet udført i generationer. Dertil kom den generelle mangelsituation ovenpå besættelsesårene og knaphed på brændsel til teglbrænding. Faktorer der var med til at accelerere den industrialisering af byggeriet, som er kendetegnende for velfærdssamfundet. Selv om industrialismen havde øget tempoet for produktion af bl.a. cement og tegl, blev selve byggeriet stadig opført som altid med faglærte håndværkere. Men med betonbyggeri og præfabrikation af større elementer kom også ny og mere rationelle arbejdsgange i byggeprocessen. Med nye og faste standarder for etagehøjder, vinduer og døre kom der nu ekstra hastighed på byggeriet af boliger, som var en stor mangel. Det populære Skjoldhøj Kollegiet i Århus har faste standarder på alt fra rum, køkkener, borde, stole til lamper. Bygningskulturens dag

22 Velfærdssamfundets store historie er fortællingen om en planlægning, som ændrede landskabet markant på rekordtid. 20 Bygningskulturens dag 2008

23 Boligens funktioner er til debat / Køkkenet som ideologisk kampplads / Flere hænder til arbejdsmarkedet Planlægning Standardiseringsprocessen i byggeriet lå i forlængelse af en stærk tiltro til planlægning som grundlag for samfundsudviklingen. Sammen med effektiviserings- og rationaliseringsudvikling, som var inspireret fra USA, blev disse principper introduceret til arbejdsmarkedet og i kernefamilien for bl.a. at få flere hænder til at sætte yderligere skub på udbygningen af velfærdssamfundet. På boligområdet ændrede arkitekter ved vante funktioner. Ikke mindst var køkkenet udsat for interesse. Var det mon muligt at ændre denne kvindearbejdsplads, så den kom til at koste mindre tid? Og hvorfor ikke supplere den individuelle bolig i højhuse og boligkomplekser med fælles faciliteter som beboerrestaurant, linnedservice og hushjælpsanvisning? Det kunne frigøre ressourcer i familien, så der blev mere tid til erhvervsarbejde. Den fysiske planlægning var redskabet, som skulle styre udviklingen i byerne, hvor de fleste af velfærdssamfundets offentlige bygninger rejste sig, og trafikplaner skulle sikre effektiv transport af varer og mennesker, pendlingen mellem bolig og arbejde. Den detaljerede planlægning dækkede hele landet og bestemte de vilkår, som fremtidig udvikling skulle udfolde sig indenfor. Det danske landskab ændrede sig markant og i et tempo, som ikke var set tidligere. Men med de ændrede økonomiske vilkår skabt af bl.a oliekrisen i begyndelsen af 1970 erne, kom nye dagsordener til at udfordre den klassiske velfærdstænkning. Udfordringen gjaldt også for velfærdssamfundets bygninger. Ensartet beton, rationalitet og masseproducerede by- og boligomgivelser var ikke længere så attraktive for befolkningen. Dertil kom, at det industrielle udtryk, som mange huse og boligbyer fik, blev koblet sammen med dårlige historier om problemer med flade tage, brug af synlig beton i overfladerne eller fejlslagne eksperimenter med byggeteknikker. Et dårligt ry lagde sig omkring bygningerne. På den måde er de positive fortællinger om udvikling af nye industriprodukter og afskaffelse af bolignød også gledet mere eller mindre ud ad historien. Avedøre Holme er inddæmmet (1966) og planlagt i detaljen med industri og energiforsyning. Bygningskulturens dag

24 Nye rådhuse skød op som tydeligt symbol på, at velfærdssamfundet var kommet til kommunen. 22 Bygningskulturens dag 2008

25 Sognerådsformanden siger farvel / kommuner bliver til 271 kommuner / Antallet af regler og love øges / Antallet af nybyggede rådhuse vokser Decentralisering Brøndby Rådhus af Svenn Eske Kirstensen er opført i perioden Velfærdssamfundets regelsæt voksede og stillede nye krav til forvaltning og administration. De gamle sognekommuner, som udenfor byerne skulle administrere de nye tider, var en hæmsko. Det blev oplevet som fortidigt, at kommunekontoret mange steder holdt til i dagligstuen hos sognerådsformanden. Løsningen var en kommunalreform med større kommuner. I årene fra 1970 til 1974 blev knap kommuner til 271, og 25 amter blev til 14. De nye kommuner og amter bragte specialister med nye fagligheder til udkantsområderne. Velfærdssamfundets viden blev fordelt over landet. De større kommuner var en forudsætning for udlægning af opgaver fra staten til kommunerne. Nye administrationsbygninger blev et tydeligt symbol på, at velfærdssamfundet var kommet til kommunen. Men rådhusene og amtsgårdene udtrykte gennem deres arkitektur markant forskellige tilgange til den offentlige administration. Nye rådhuse nedtonede det monumentale og blev nærmest hverdagsagtige som fx Brøndby Rådhus. Nogle steder anes inspiration fra eller et ønske om at ligne parcelhusverdenen. Det afspejler drømmen om velfærdssamfundets lige forhold mellem borger og embedsværk. Anderledes med amtsgårdene hvor borgerkontakten var begrænset. De signalerede ikke parcelhus og hjemlighed, men ofte en noget lukket autoritet. Amtsgården i Vejle (1978) med kælenavnet Røde Orm er tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Bygningskulturens dag

26 Drømmen om sommerhuset er på mange måder en parallel historie til drømmen om parcelhuset. 24 Bygningskulturens dag 2008

27 Kamp for ordentlige løn og arbejdsforhold / Tryghed til alle / Forbruget stiger og stiger / Drømmen om et sommerhus får ny næring Velstand Visionen om et velfærdssamfund handlede om at sikre den brede befolkning gode, trygge livsvilkår. Det handlede om at sikre industrisamfundets arbejdere ordentlig løn, bolig og alderdom. Siden var visionen at sikre alle den samme mulighed for livskvalitet. Velfærdssamfundets voldsomme velstandsstigning, som var bygget på industrialiseringen, gjorde den almindelige lønmodtager til en forbruger med mange nye valgmuligheder. Den eksplosive indkomstudvikling var uden fortilfælde og fik en stor virkningen på boligområdet. De nye forbrugere ville have parcelhuse og sommerhuse. Parcelhuset var et efterstræbt gode, og det blev da også nået af mange familier i kraft af ny velstand og ny byggeteknologi. Når den ufaglærte i slutningen af 1960 erne kunne bo i eget hus og sende sine børn på gymnasiet, var det en tilstand lysår fra de sparsommelige 1950 ere. Fortællingen om parcelhuset er fortællingen om, at drømmen om egen bolig gik i opfyldelse for mange danskere. Parcelhuskvarterernes ekspansion og det stille liv i forstaden er periodens største boligmæssige succes. Parcelhuset og forstaden var populær. Udflytningen til de mange hurtigt opførte parcelhuskvarterer ændrede landskabet omkring byerne markant. Og selv om fagfolk kritiserede og i lange perioder malede et mørkt billede af parcelhusområderne, fortsatte familierne med at realisere deres drøm om egen bolig med en lille have til. Samtidig med parcelhuset vokser også drømmen om sommerhuset. Det er på mange måder en parallelhistorie til parcelhuset. Selv om planlæggere roste fx Dansk Folkeferies anlæg, var de små sommerhusgrunde op gennem 1960 erne meget mere populære end den planlagte kollektive ferieform. Dansk Folkeferies sommerhuse i Rødhus Klit i Nordjylland tegnet af Claus Bremer. Bygningskulturens dag

28 Han havde holdninger til boligen, og han interesserede sig for, at den fungerede, når brugerne var flyttet ind. 26 Bygningskulturens dag 2008

29 Svenn Eske Kristensen / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet Arkitekten Arkitekterne og ingeniørerne som formede velfærdssamfundets bygninger udgør en bred kreds og repræsenterer en bred vifte af fagligheder og holdninger. De rækker fra akademisk orienterede modernister over pragmatiske praktikere til rene teknikere. Helt i pagt med tidsånden bliver deres personlige indsats nedtonet, når det gælder omtalen af deres bygninger. Således undlader det almennyttige boligselskab Lejerbo - et af Danmarks store boligselskaber - i sit 40 års jubilæumsskrift at nævne én eneste af de arkitekter og ingeniører, som stod bag de boliger, der ellers omtales. Når arkitekt Svenn Eske Kristensen ( ) vælges her, skyldes det, at han dels repræsenterer standens arbejde med tradition og fornyelse, dels har han virket gennem hele perioden, og desuden har han været over hele funktionspaletten fra boliger og institutioner til produktionsbygninger. Svenn Eske Kristensen markerede sig helt fremme i boligbyggeriets udvikling. Han havde markante holdninger til de krav, borgerne burde få opfyldt i deres boliger, og han interesserede sig dybt for, hvordan bygningerne fungerede, når brugerne var flyttet ind. Afgørende for at pege på netop Svenn Eske Kristensen som eksponent for periodens bygningsmæssige hovedtræk er også hans rolle i industrialiseringen af boligbyggeriet. I årtiet efter befrielsen arbejdede han ihærdigt på at udvikle metoder, som kunne frigøre byggeprocessen fra tidens generelle mangelsituation og mangel på brændsel samt byggeriets afhængighed af faglærte. Målet var at øge produktiviteten, så tidens store boligmangel kunne afhjælpes. Svaret på mangelsituationen hed beton. Gennem sin lange karriere arbejdede Svenn Eske Kristensen både i traditionelle og eksperimenterende materialer og former. Han blev trods sin lærergerning på Akademiet og sine markante budskaber om forholdet mellem arkitektur og industrialisering ikke en af arkitektfagets føreskikkelser. Dertil var hans opfattelse af faget for rettet mod den praktiske virkelighed. Det bragte ham derimod i samklang med det grundlæggende i velfærdssamfundet. Svenn Eske Kristensen ( ) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Tapperiet til Carlsberg på Vesterfælledvej i København(1967/69) er kendt som De hængende haver. Bygningskulturens dag

30 Bella-højhusene i Brønshøj blev opført i første halvdel af 1950 erne, med fire almennyttige boligselskaber som bygherrer. De 28 højhuse med ca mindre boliger har fællesanlæg som fx butikker, børneinstitutioner og vaskeri. Det grønne mellem husene er planlagt af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. Svenn Eske Kristensens bygninger fortæller om et afsæt i håndværksmæssig faglighed parret med lyst til nyskabelse og rationalisering og en ulyst til at blive fastholdt i én æstetik. Med byggeriet på Bellahøj i København var han blandt den lille håndfuld arkitekter, som fik lov til at markere de nye tiders ankomst med introduktionen af højhuset i Danmark. Langt større betydning for byggeriets udvikling var dog hans arbejde med det rene elementbyggeri, selv om det ikke havde samme symbolværdi som et højhus. Desuden stod han bag indførelsen af den standardetagehøjde, som kom til at præge byggeriet i den følgende periode. Sammen med ingeniør P.E. Malmstrøm satte han den nye standard for industrialiseringen af boligbyggeriet. I sit arbejde med standardiseringen og industrialiseringen var Svenn Eske Kristensen på forkant ikke blot med sine hjemlige kolleger, men også med det store udland. Sammen med ingeniør P.E. Malmstrøm udviklede han et system i 1952, der demonstrerede, at byggeriet var i stand til at fungere uden faglærte murere og uden at belaste med det energiforbrug, som traditionelt byggeri krævede. Her viste rækkehusbebyggelsen med det folkelige kælenavn Papegøjehusene i Hvidovre virkelig, hvad industrialiseringen og standardisering betød. 28 Bygningskulturens dag 2008

31 På Frederiksberg står Svenn Eske Kristensen bag det store biograf-, kontor-, butiks- og boligbyggeri Rialto. Billed Det var et bestillingsarbejde udført for Boligministeriet, som var primus motor i udviklingen og markedsførte processen både nationalt og internationalt. Arkitekterne Svenn Eske Kristensens og Thomas Havning har tegnet ministerialbygning på Slotsholmsgade, med kælenavnet Tjæreborg. Bygningen er beklædt med mørke natursten, deraf navnet. Flere ministerier har til huse i bygningen, der er totalrenoveret i Bygningskulturens dag

32 Men på samme tid demonstrerede Svenn Eske Kristensen i andre byggerier lyst og evne til at kombinere de nye montageelementer med klassiske håndværksopførte teglstensbyggerier som Bredalsparken i Hvidovre eller rådhuset i Brøndby. Hovedparten af hans arbejder ligger geografisk i den bytype, som blev velfærdstatens karakteristiske: forstaden. Svenn Eske Kristensens almennyttige boligprojekter har en human tilgang til industrialiseringsprocessen, der giver boligerne en skala og en form, som endnu holder i dag. I disse bygninger anes, hvilken vej udviklingen kunne være gået, hvis stadig ringere byggestøttelove, stigende fascination af stordrift og rationel industrialisering ikke havde fået overtaget. Vi byggede jo for børn, derfor de små enheder. Et hus måtte ikke være større end, at de skulle kunne finde hjem, sagde Svenn Eske Kristensen i forbindelse med opførelsen af Bredalsparken i Hvidovre. Det vidner om en tankegang, som i overensstemmelse med værdigrundlaget bag velfærdssamfundet tog afsæt i livskvalitet. Det er den store fortælling fra velfærdssamfundet, som kan aflæses i Svenn Eske Kristensens bygningsarv til næste generationer. Arkitekt Svenn Eske Kristensen var særdeles produktiv. Han tegnede næsten 8000 hjem til boligkomplekslejligheder, énfamiliehuse, rækkehuse, kollegier, pensionistboliger og dobbelthuse. Derudover tegnede han fritidshuse, administrationsbygninger, kirker, skoler, gymnasier, fabriks-, butiks- og kontorhuse. 30 Bygningskulturens dag 2008

33 Betonelementer i 60 cm. er grundbyggestenen i Svenn Eske Kristensens boligbyggeri på Strandmarksvej i Hvidovre. Arkitekt Svenn Eske Kristensens eget sommerhus (1954) i Fårevejle har selvfølgelig kælenavnet Esken. Bygningskulturens dag

34 Velfærdssamfundet fik overalt sine egne bygninger, som arkitektonisk giver udtryk for offentlig selvforståelse. 32 Bygningskulturens dag 2008

35 Boligblokke i beton / Kanoniserede arkitekter / Kritik af typehuset / Ferieloven og lørdagsfri / Kollegierne er en succes Boliger Boligblokke i beton er et af de billeder, der først dukker op på nethinden, når talen er om velfærdssamfundets bygninger. Og talen om disse er sjældent positiv, selv om det hele begyndte som en nødvendig indsats mod en akut og alvorlig bolignød. De negative fortællinger, som i særlig grad har ramt de store planlagte strukturer, skal ændres og nytolkes, før vi kan få anerkendt bevaringsværdierne. Anderledes med periodens tidlige byggerier, hvoraf flere allerede har ikonstatus, men som regel på baggrund af en ren arkitekturhistorisk vurdering. Københavns første højhuse som Arne Jacobsens SAS Hotel på Vesterbrogade eller Utzons Kingohuse i Helsingør er gode og kanoniserede eksempler; men de bør følges af udpegning af byggerier, som også rummer den nok så væsentlige teknologiske, sociale og demokratiske historie. den brede befolkning stod bag. De repræsenterer en variant af den hjælp til selvhjælp -metode, som allerede havde været i spil i 1890 erne. Arkitekturhistorisk er der her længere mellem snapsene end socialhistorisk og bredt kulturhistorisk. En hustype som det ikke er let at forholde sig bevaringsmæssigt til, for de var allerede ved opførelsen af begrænset størrelse og er derfor som regel tilbyggede - oftest uden arkitekthjælp. Statslånshusene afløstes glidende af typehusene, som under den stigende velstand øgede den brede befolknings mulighed for at få eget hus. Selv om de fleste borgere generelt udtrykker stor glæde ved boligformen, er typehusene blevet ramt af negative vurderinger ligesom de store almene boligplaner. Nedvurderingen skyldes ikke alene husene, men også, at de nogle steder kom til at udgøre ligeså store ens strukturer, som de planlagte almene byggerier. Høje Gladsaxe ( ) var forbilledet for senere boligbyer med institutioner, vaskerier, butikker, skoler, grønne områder mm lejligheder i fem blokke bygget op af moduler. Fx opførtes gennem 1950 erne titusindvis af små statslånshuse. Nogle havde karakter af typehuse, men flertallet var individuelt opførte småhuse, som Men samfundsfortællingen om øget velstand til de fleste og typehusets sejr er en væsentlig fortælling om tilblivelsen af det Danmark, vi kender i dag. Bygningskulturens dag

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Byggeriets Industrialisering

Byggeriets Industrialisering Byggeriets Industrialisering Sven Bertelsen 40 år i NIRAS Nu Trimmet Byggeri www.bertelsen.org 1945 Efter 2. Verdenskrig var der bolignød Mangel: 50.000 boliger Nye: 14-10.000/år Kapacitet: 25.000 + ledighed

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Bolig hjem

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9 E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

Ikke blot et sted man bor - her lever man! Ikke blot et sted man bor - her lever man! Struer Boligselskab Struer Boligselskab er et alment boligselskab, der siden 1948 har opført og udlejet boliger i Struer Kommune. Vi råder i dag over cirka 500

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Forstaden tænkt og oplevet

Forstaden tænkt og oplevet Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten Trekanten Profilbillede af området Trekanten Holstebro Kommune 2014 Boligområdet Trekanten Boligområdet Trekanten er et større boligområde 1-2 km nordvest for centrum ved Thorsvej og Døesvej i Holstebro.

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere