Velfærdssamfundets Bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdssamfundets Bygninger"

Transkript

1 Velfærdssamfundets Bygninger Bygningskulturens Dag 2008 Af Poul Sverrild

2

3 Forord Indledning Velfærdssamfundet Idéer fra udlandet Bolig- og byggepolitik Industri og standarder Planlægning Decentralisering Velstand Arkitekten Boliger Børnepasning Uddannelse Butikker Administration Fritid Pleje Kultur Fremtiden Bevaring

4

5 Af kulturminister Brian Mikkelsen Forord Befrielsen, boligmanglen og betonbyggerierne. Tre fænomener i Danmarkshistorien, der fulgte lige efter hinanden, og som i høj grad satte rammerne for det velfærdssamfund, vi kender i dag. I perioden blev opført ikke mindre end 1,5 millioner bygninger. Og det er vel de færreste, der ikke har været eller er i kontakt med bygninger fra denne tid. Selv blev jeg fx student fra Ballerup Gymnasium, der er et typisk byggeri fra perioden. Og mange bor i dag i huse, der blev opført for at komme boligmanglen til livs. Efterkrigstidens Danmark manglede boliger. Derfor blev elementbyggeri i beton en af løsningerne. Danmarks første højhuse, Bellahøj, i København fra begyndelsen af 1950 erne blev et billede på velfærd og moderne tider. Men hvis jeg nævner ordet beton, vil mange sikkert straks sige ghetto. Det er egentligt uretfærdigt, da beton var et godt svar på boligmanglen. Den fortælling er mere eller mindre gået i glemmebogen. Der er selvfølgelig betonbyggerier, som vi i dag kan se, blev knap så velegnede til boliger eller institutioner, som man dengang forestillede sig. Nu har mange af velfærdssamfundets bygninger nået en alder, der i princippet gør dem til kulturarv. Derfor melder spørgsmålet sig. Hvad skal ske med bygningerne i nærmeste fremtid? Skal de bevares, eller skal der slet og ret en bombe under, som det fx er gjort visse steder i bl.a. England og Tyskland, hvor betonhøjhuse er jævnet med jorden? Med Bygningskulturens Dag er det Kulturarvsstyrelsens og mit ønske, at vi får en givtig debat om velfærdssamfundets bygninger. De fortæller om en periode i historien, som ændrede Danmark og danskerne drastisk. God fornøjelse Bygningskulturens dag 2008

6 Det er et godt udgangspunkt for en kvalificeret debat om fremtiden for disse bygninger, at så mange kender dem. Bygningskulturens dag 2008

7 1,5 mio. bygninger på tre årtier / Planlagte byer, bygninger og landskaber / Arkitekter og ingeniører samarbejder om nye teknikker og materialer / Den glemte historie om bolignød Indledning Velfærdssamfundet har for længst rundet et skarpt hjørne, og mange af dets bygninger er kommet i reparationsalderen. Trods alderen er ideen om et velfærdssamfund livskraftig og stadig ombejlet i de politiske debatter og diskussioner. Mindre ombejlet er derimod de velkendte bygninger, som velfærdssamfundet har efterladt sig overalt i Danmark. Ikke desto mindre skal diskussionen om bygningernes fremtid tages, da mange har passeret 50 års grænsen, som gør det muligt at frede. Store udgifter til vedligehold er også dukket op eller venter forude. Bygningerne skød op i en periode, der må regnes for en af de mest produktive nogensinde, når det kommer til at opføre offentlige og private bygninger. Ikke færre end 1,5 millioner bygninger blev bygget i denne periode, Med det offentlige som central drivkraft begyndte velfærdssamfundet efter 1950 at manifestere sig med bygninger i det danske landskab, der blev en ny og anderledes ramme om danskernes liv. Bygningerne rejste sig på bølgerne af befrielsens optimisme og skulle afhjælpe en truende boligmangel her og nu. Der skulle bygges meget, det skulle gå hurtigt, og det skulle være billigt. En ny alliance mellem arkitekter og ingeniører eksperimenterede fordomsfrit med nye materialer og nye teknikker, mens de klassiske håndværk og metoder blev skubbet længere og længere ud i kulissen. Beton fik en hovedrolle, og elementerne, modulernes og nye materialers fremmarch overtog byggepladsens traditionelle manuskript. Velfærdssamfundet byggede boliger til den brede befolkning, hospitaler til den syge krop, centralskoler, gymnasier og universitetscentre til hovedet, alderdomshjem og plejehjem til de gamle, daginstitutioner til børnene, idrætsanlæg til den raske krop og huse til kulturudfoldelser. Fundamentet for de nye bygninger var industrisamfundet, dets måde at tænke på, og nøgleordet var planlægning af landskab, bygninger og byer i skemalagte detaljer. Det industrielle udseende, de store skalaer og historier om problemer med flade tage og indeklima skygger over fortællingen om afskaffelse af bolignød. Bellahøj er opført efter vinderforslag af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming. Flere arkitekter har været med på byggeriet, der har ca små boliger med fællesanlæg, restaurant og butik. Bygningskulturens dag 2008

8 Luptatum exerit aliquamet nullaortis am in henim num ex eros. De dårlige historier skygger også over fortællingen om udvikling af gode industriprodukter via byggesektoren, fortællingen om drømmen om et nyt, trygt samfund med plads til alle, som kan aflæses i bygninger og byplanerne. Ligeså positiv en klang begrebet velfærd har for mange, ligeså negativt et omdømme har mange af velfærdssamfundets bygninger fået. Bygningerne er stadig markante i byerne, og mange færdes i dem, arbejder i dem eller bor i dem. Bygningerne lader de færreste uberørte, og mange har stærke meninger om husene. At så mange har et praktisk forhold til dem, er trods alt et godt udgangspunkt og en stor styrke for en kvalificeret debat om fremtiden for disse bygninger. Kulturarvsstyrelsen viser i dette hæfte eksempler fra velfærdssamfundets mest effektive byggeperiode og fortæller historien om hvorfor og hvordan, bygningerne blev til. Publikationen er også et oplæg til en række arrangementer på Bygningskulturens Dag september 2008, der sætter fokus på de omdiskuterede bygninger. Rigshospitalet i København af Kay Boeck-Hansen og Jørgen Stærmose er opført i årene fra Bygningskulturens dag 2008

9 Bredalsparken i Hvidovre med lejemål er nærmest synonym med boligblokke fra efterkrigstiden. Skjoldhøj Kollegiet (1973) af arkitekterne Friis og Moltke var et efterspurgt sted at bo. Bygningskulturens dag 2008

10 Bygningerne fortæller om troen på planlægning som et redskab til at skabe et bedre liv for mange med nye muligheder for et trygt liv fra vugge til grav. Bygningskulturens dag 2008

11 Køge Bugt Planen / Boligbyer uden arbejdspladser / Arbejdspladser uden boligområder / Oliekrise / Energiforsyning med i planlægningen Velfærdssamfundet Avedøre Stationsby er Hvidovres mest planlagte bebyggelse, projekteret i 1968 og opført fra 1973 til 1982 som fastlagt i Køge Bugt Planen. Jeg fik lyst til at komme så langt væk som overhovedet muligt fra mine barndomskvarterer. Når jeg nu endelig efter et kvart århundrede flytter hjemmefra. Så så jeg på dette her og blev mægtig fascineret af det: Ikke bare et nyt hus, men en helt ny by, en hel ny stribe byer! Ordene er Anders Bodelsens fra dobbeltromanen De gode tider - År for år og er møntet på den store plan for Køge Bugt. Bodelsen skrev bl.a. om, hvordan velfærdssamfundet og de nye tider påvirkede den enkeltes liv. Hans fascination af velfærdssamfundets planlagte byer er overvældende: Forandring, skala og ubegrænset mulighed for at udfolde sig. Hvad mere kunne et ungt, energisk efterkrigsbarn ønske sig efter fem forbandede år med knaphed og knuste drømme? Peter Bredsdorff ( ), som sammen med Steen Eiler Rasmussen stod bag Fingerplanen (1948), vandt i 1965 en nordisk konkurrence om en ny bydel, Gullestrup, nord for Herning. Bygningskulturens dag 2008

12 Planen for Gullestrup ved Herning, et område på 400 ha, omfatter boliger og landskaber. Ungdom, begejstring og fremskridtstro var ingredienser i den udvikling, som drev velfærdssamfundet frem, indtil 1970 ernes oliekrise satte en dæmper på begejstringen. Det blev en brat opvågning for mange boligejere, da energi pludselig blev en stor post på budgettet. Planlægningsindsatsen fokuserede på at opdele funktionerne. Arbejde, bolig og fritid hver for sig. Frem mod 1970 opstod hele nye boligbyer med langt over beboere uden produktionsarbejdspladser, og modsvarende erhvervsområder uden beboelser med langt over arbejdspladser. Planlægningen er et nøgleord til forståelse af velfærdssamfundet. Ved hjælp af planlægning skulle der gennemføres mere rationelle og hensigtsmæssige beslutninger, end fortiden havde givet mulighed for. Lokalisering, funktion, skala og sammenhæng med de øvrige samfundsforhold blev planlagt nøje. Kombinationen af planlægning, rationalitet og funktionalitet sikrede en velfunderet og samtidig dynamisk udvikling. Det fuldt udfoldede industrielle velfærdslandskab, som det fx ses i Gullestrup ved Herning og Avedøre Stationsby, blev en ny landskabsform. Det danske velfærdssamfund er i det 20. årh. tæt forbundet med den industrielle udvikling og bydannelse. Løsningen blev på bygningsområdet som for andre områder industrialisering. Med industrialiseringen på bygningsområdet bliver de 30 år mellem 1950 og 1980 også den periode, 10 Bygningskulturens dag 2008

13 Gullestrup har kirker, institutioner, skoler, kulturhuse og spisesteder, alt til livets ophold. da velfærdssamfundets udvikling sætter de fleste og mest markante fysiske aftryk. Omfanget af byggeri er voldsomt, og til forskel fra tidligere bygges også meget mere offentligt byggeri. Velfærdssamfundets bygninger er også fortællingen om tidens demokratisering af muligheder for børnepasning, job, uddannelse, helbredelse, og sikring af alderdommen. Den optimistiske tone i de første kapitler fra velfærdssamfundets historiebog ændres til en mere dyster tone, da den første oliekrise i midten af 1970 erne ramte Danmark. Forsyningssikkerhed skulle fremover med i planlægningen, når det handlede om energi til trafik og boligopvarmning. Bygningskulturens dag

14 Efter krigen byggede europæiske stater i et hidtil uset tempo. Nye boligblokke skød op, hvor gamle var bombet til støv og murbrokker. 12 Bygningskulturens dag 2008

15 Danmark mangler boliger sidst i 1940 erne / Højhusene kommer / Statslån sætter gang i byggeriet i 1950 erne / Parcelhuset bliver folkeeje i 1960 erne Idéer fra udlandet Sverige var først med butikstorv. Hökarängen i Stockholm. Efter krigen blev der især i Tyskland bygget nyt og meget. Ideerne fra fx DDR inspirerede nogle planlæggere herhjemme til den store skala i boligbyerne. Ligesom Anders Bodelsen skriver begejstret om velfærdssamfundets muligheder, lader poeten Benny Andersen Svante længes mod det kernesunde folk i de lyse birkelunde på den anden side af Øresund. Danskernes drøm om velfærd har i lange perioder fundet næring i Sverige. Det gjaldt også under besættelsen, da neutrale Sverige for fuldt blus kunne fortsætte udviklingen af velfærdssamfundet med nye institutioner og bygninger, mens Danmark blev sat i stå af krigen og måtte nøjes med at kigge misundeligt over Øresund. Bygningskulturens dag

16 Højhusene Milestedet ( ) i Rødovre og Brøndby kommuner er med til at gøre Vestegnen til et sted kendt for sine mange højhuse. Velfærdssverige fik sit første integrerede butikstorv i et nybyggeri i Danmark måtte vente til slutningen af 1940 erne, da det første blev bygget i Esbjerg. Besættelsen havde begrænset mulighederne for at rejse ud og få international inspiration. Appetitten var derfor enorm, da det efter befrielsen blev muligt at rejse ud i Den nye verden. Inspirationen kom fra den angelsaksiske verden, hvor forstadsudviklingen og bilismen i USA viste vej. I England skulle byerne også fornyes og genopbygges efter de tyske bombardementer. Her blev fx havebyerne en boform, som arkitekter i Danmark lagde meget mærke til. Europas byer var udbombede og efterkrigstidens byggedagsorden blev præget af, at det skulle gå hurtigt. Især i Tyskland gik det stærkt med genopbygningen. I Danmark var byerne ikke ødelagte i nær samme grad, men afmatningen i boligbyggeriet under besættelsen sammenholdt med tilvandringen til byerne betød, at boligmarkedet efter krigen manglede omkring boliger. Men inspirationen kom også længere fra øst, hvor Sovjetunionen og andre østlande inspirerede nogle planlæggere og arkitekter med ideer om planlægning og kollektiv adfærd, der gik forud for individuelle hensyn. Ideer, der hang godt sammen med den rationalitet, som allerede var herskende i funktionalismen - også i dens danske udgave. Men uanset om arkitekterne så mod øst eller vest, var der grobund for fascination af højhusbyggeri. Og det var især blokbyggerierne som masseproduceret standardprodukt, der kom borgerne til del over hele landet. Med den fysiske planlægning fulgte en hidtil ukendt ensretning af udviklingsvilkårene over hele landet. Danmark blev slet og ret zoneopdelt. Den byspredning, som fulgte bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, skabte op gennem 1960 erne og 1970 erne det bylandskab, vi kender i dag. En blanding af planlagt bybygning og mere selvgroet vækst med parcelhuse i forstæderne fremstår som velfærdssamfundets mest massive fysiske arv. 14 Bygningskulturens dag 2008

17 Med Bredalsparken i Hvidovre fik boligbyggeriet en standardhøjde for etager på 2,80 m. Alle lejligheder i Bredalsparken har soldrejede altaner, og området mellem blokkene er grønt. Bygningskulturens dag

18 Parcelhuset blev op gennem 1960 erne også et statussymbol, hvormed man kunne vise, at det gik én godt. 16 Bygningskulturens dag 2008

19 Mangel på boliger, faglært arbejdskraft og knaphed på brændsel / Byggestøttelovene retter op på boligmanglen / Parcelhuset bliver populært, men kritiseres af fagfolk Bolig- og byggepolitik Drømmen om egen bolig blev med en hjælpende økonomisk håndsrækning fra velfærdssamfundets boligpolitik en realistisk mulighed. Parcelhuset var allerede i mellemkrigstiden et efterstræbt ønske, men først med øget velstand og ny teknologi kom der fart over feltet. Staten ydede en massiv indsats for at stimulere byggeriet, og dermed løse de problemer den store boligmangel efter 1945 kunne føre med sig. Byggestøttelovene fra begyndelsen af 1950 erne gav ekstraordinært billige lånemuligheder, som kom både den almennyttige og den private sektor til gavn. Muligheden for at opføre små enfamiliehuse med statslån betød, at parcelhusmarkedet blev åbnet for bredere grupper af befolkningen. Loven var også et styringsredskab, der kunne regulere omfanget af byggeriet, så økonomien ikke blev overophedet. Derfor blev byggestøttelovene også gradvist udfaset op gennem 1950 erne for helt at blive afskaffet for private bygherrer. Efter de mange små statslånshuse havde dækket en del af boligmanglen, blev næste store tema i velfærdsudbygningen parcelhuset. I mellemkrigstiden udgjorde parcelhuset også en ressource, fordi jorden blev dyrket, akkurat som den blev i kolonihaverne. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og øget velstand blev bønner og blommer til blomster og buksbom i parcelhusets forhave. Parcelhuset blev op gennem 1960 erne også et statussymbol, hvormed man kunne vise, at det gik én godt, at rammerne for familien og børnenes opvækst var velfungerende og trygge. Men trods boligformens fantastiske popularitet i befolkningen var parcelhuset gennem hele perioden under angreb fra arkitekter og planlæggere. Kritikken lød - og lyder på - at parcelhuset beslaglægger for meget areal per bolig, gør trafikbetjening og anden offentlig service besværlig og fremmer privatbilismen unødigt. Rækkehuse blev også en eftertragtet boligform. Her Agervang ved Klampenborgvej i Lyngby med 270 boliger opført ( ). Lidt længere mod nord, i Hjortekær, et typisk parcelhus fra 1956 tegnet af Johan Kristensen. Bygningskulturens dag

20 Beton var overvejende brugt til produktionsbygninger, nu blev det ét af svarene på boligmanglen. 18 Bygningskulturens dag 2008

21 Løsninger på boligmangel er beton, standardisering, industrialisering / Byggeprocessen bliver kortere i kraft af præfabrikation / Faste mål på etagehøjder, vinduer og døre Industri og standarder Terazzo, skærver af marmor i poleret beton, blev et hyppigt anvendt materiale i højhusene. Når så mange på samme tid ville realisere drømmen om egen bolig her og nu, var der hverken hænder nok eller tid nok til at vente på, at faglærte udførte deres byggehåndværk, som det var blevet udført i generationer. Dertil kom den generelle mangelsituation ovenpå besættelsesårene og knaphed på brændsel til teglbrænding. Faktorer der var med til at accelerere den industrialisering af byggeriet, som er kendetegnende for velfærdssamfundet. Selv om industrialismen havde øget tempoet for produktion af bl.a. cement og tegl, blev selve byggeriet stadig opført som altid med faglærte håndværkere. Men med betonbyggeri og præfabrikation af større elementer kom også ny og mere rationelle arbejdsgange i byggeprocessen. Med nye og faste standarder for etagehøjder, vinduer og døre kom der nu ekstra hastighed på byggeriet af boliger, som var en stor mangel. Det populære Skjoldhøj Kollegiet i Århus har faste standarder på alt fra rum, køkkener, borde, stole til lamper. Bygningskulturens dag

22 Velfærdssamfundets store historie er fortællingen om en planlægning, som ændrede landskabet markant på rekordtid. 20 Bygningskulturens dag 2008

23 Boligens funktioner er til debat / Køkkenet som ideologisk kampplads / Flere hænder til arbejdsmarkedet Planlægning Standardiseringsprocessen i byggeriet lå i forlængelse af en stærk tiltro til planlægning som grundlag for samfundsudviklingen. Sammen med effektiviserings- og rationaliseringsudvikling, som var inspireret fra USA, blev disse principper introduceret til arbejdsmarkedet og i kernefamilien for bl.a. at få flere hænder til at sætte yderligere skub på udbygningen af velfærdssamfundet. På boligområdet ændrede arkitekter ved vante funktioner. Ikke mindst var køkkenet udsat for interesse. Var det mon muligt at ændre denne kvindearbejdsplads, så den kom til at koste mindre tid? Og hvorfor ikke supplere den individuelle bolig i højhuse og boligkomplekser med fælles faciliteter som beboerrestaurant, linnedservice og hushjælpsanvisning? Det kunne frigøre ressourcer i familien, så der blev mere tid til erhvervsarbejde. Den fysiske planlægning var redskabet, som skulle styre udviklingen i byerne, hvor de fleste af velfærdssamfundets offentlige bygninger rejste sig, og trafikplaner skulle sikre effektiv transport af varer og mennesker, pendlingen mellem bolig og arbejde. Den detaljerede planlægning dækkede hele landet og bestemte de vilkår, som fremtidig udvikling skulle udfolde sig indenfor. Det danske landskab ændrede sig markant og i et tempo, som ikke var set tidligere. Men med de ændrede økonomiske vilkår skabt af bl.a oliekrisen i begyndelsen af 1970 erne, kom nye dagsordener til at udfordre den klassiske velfærdstænkning. Udfordringen gjaldt også for velfærdssamfundets bygninger. Ensartet beton, rationalitet og masseproducerede by- og boligomgivelser var ikke længere så attraktive for befolkningen. Dertil kom, at det industrielle udtryk, som mange huse og boligbyer fik, blev koblet sammen med dårlige historier om problemer med flade tage, brug af synlig beton i overfladerne eller fejlslagne eksperimenter med byggeteknikker. Et dårligt ry lagde sig omkring bygningerne. På den måde er de positive fortællinger om udvikling af nye industriprodukter og afskaffelse af bolignød også gledet mere eller mindre ud ad historien. Avedøre Holme er inddæmmet (1966) og planlagt i detaljen med industri og energiforsyning. Bygningskulturens dag

24 Nye rådhuse skød op som tydeligt symbol på, at velfærdssamfundet var kommet til kommunen. 22 Bygningskulturens dag 2008

25 Sognerådsformanden siger farvel / kommuner bliver til 271 kommuner / Antallet af regler og love øges / Antallet af nybyggede rådhuse vokser Decentralisering Brøndby Rådhus af Svenn Eske Kirstensen er opført i perioden Velfærdssamfundets regelsæt voksede og stillede nye krav til forvaltning og administration. De gamle sognekommuner, som udenfor byerne skulle administrere de nye tider, var en hæmsko. Det blev oplevet som fortidigt, at kommunekontoret mange steder holdt til i dagligstuen hos sognerådsformanden. Løsningen var en kommunalreform med større kommuner. I årene fra 1970 til 1974 blev knap kommuner til 271, og 25 amter blev til 14. De nye kommuner og amter bragte specialister med nye fagligheder til udkantsområderne. Velfærdssamfundets viden blev fordelt over landet. De større kommuner var en forudsætning for udlægning af opgaver fra staten til kommunerne. Nye administrationsbygninger blev et tydeligt symbol på, at velfærdssamfundet var kommet til kommunen. Men rådhusene og amtsgårdene udtrykte gennem deres arkitektur markant forskellige tilgange til den offentlige administration. Nye rådhuse nedtonede det monumentale og blev nærmest hverdagsagtige som fx Brøndby Rådhus. Nogle steder anes inspiration fra eller et ønske om at ligne parcelhusverdenen. Det afspejler drømmen om velfærdssamfundets lige forhold mellem borger og embedsværk. Anderledes med amtsgårdene hvor borgerkontakten var begrænset. De signalerede ikke parcelhus og hjemlighed, men ofte en noget lukket autoritet. Amtsgården i Vejle (1978) med kælenavnet Røde Orm er tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Bygningskulturens dag

26 Drømmen om sommerhuset er på mange måder en parallel historie til drømmen om parcelhuset. 24 Bygningskulturens dag 2008

27 Kamp for ordentlige løn og arbejdsforhold / Tryghed til alle / Forbruget stiger og stiger / Drømmen om et sommerhus får ny næring Velstand Visionen om et velfærdssamfund handlede om at sikre den brede befolkning gode, trygge livsvilkår. Det handlede om at sikre industrisamfundets arbejdere ordentlig løn, bolig og alderdom. Siden var visionen at sikre alle den samme mulighed for livskvalitet. Velfærdssamfundets voldsomme velstandsstigning, som var bygget på industrialiseringen, gjorde den almindelige lønmodtager til en forbruger med mange nye valgmuligheder. Den eksplosive indkomstudvikling var uden fortilfælde og fik en stor virkningen på boligområdet. De nye forbrugere ville have parcelhuse og sommerhuse. Parcelhuset var et efterstræbt gode, og det blev da også nået af mange familier i kraft af ny velstand og ny byggeteknologi. Når den ufaglærte i slutningen af 1960 erne kunne bo i eget hus og sende sine børn på gymnasiet, var det en tilstand lysår fra de sparsommelige 1950 ere. Fortællingen om parcelhuset er fortællingen om, at drømmen om egen bolig gik i opfyldelse for mange danskere. Parcelhuskvarterernes ekspansion og det stille liv i forstaden er periodens største boligmæssige succes. Parcelhuset og forstaden var populær. Udflytningen til de mange hurtigt opførte parcelhuskvarterer ændrede landskabet omkring byerne markant. Og selv om fagfolk kritiserede og i lange perioder malede et mørkt billede af parcelhusområderne, fortsatte familierne med at realisere deres drøm om egen bolig med en lille have til. Samtidig med parcelhuset vokser også drømmen om sommerhuset. Det er på mange måder en parallelhistorie til parcelhuset. Selv om planlæggere roste fx Dansk Folkeferies anlæg, var de små sommerhusgrunde op gennem 1960 erne meget mere populære end den planlagte kollektive ferieform. Dansk Folkeferies sommerhuse i Rødhus Klit i Nordjylland tegnet af Claus Bremer. Bygningskulturens dag

28 Han havde holdninger til boligen, og han interesserede sig for, at den fungerede, når brugerne var flyttet ind. 26 Bygningskulturens dag 2008

29 Svenn Eske Kristensen / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet Arkitekten Arkitekterne og ingeniørerne som formede velfærdssamfundets bygninger udgør en bred kreds og repræsenterer en bred vifte af fagligheder og holdninger. De rækker fra akademisk orienterede modernister over pragmatiske praktikere til rene teknikere. Helt i pagt med tidsånden bliver deres personlige indsats nedtonet, når det gælder omtalen af deres bygninger. Således undlader det almennyttige boligselskab Lejerbo - et af Danmarks store boligselskaber - i sit 40 års jubilæumsskrift at nævne én eneste af de arkitekter og ingeniører, som stod bag de boliger, der ellers omtales. Når arkitekt Svenn Eske Kristensen ( ) vælges her, skyldes det, at han dels repræsenterer standens arbejde med tradition og fornyelse, dels har han virket gennem hele perioden, og desuden har han været over hele funktionspaletten fra boliger og institutioner til produktionsbygninger. Svenn Eske Kristensen markerede sig helt fremme i boligbyggeriets udvikling. Han havde markante holdninger til de krav, borgerne burde få opfyldt i deres boliger, og han interesserede sig dybt for, hvordan bygningerne fungerede, når brugerne var flyttet ind. Afgørende for at pege på netop Svenn Eske Kristensen som eksponent for periodens bygningsmæssige hovedtræk er også hans rolle i industrialiseringen af boligbyggeriet. I årtiet efter befrielsen arbejdede han ihærdigt på at udvikle metoder, som kunne frigøre byggeprocessen fra tidens generelle mangelsituation og mangel på brændsel samt byggeriets afhængighed af faglærte. Målet var at øge produktiviteten, så tidens store boligmangel kunne afhjælpes. Svaret på mangelsituationen hed beton. Gennem sin lange karriere arbejdede Svenn Eske Kristensen både i traditionelle og eksperimenterende materialer og former. Han blev trods sin lærergerning på Akademiet og sine markante budskaber om forholdet mellem arkitektur og industrialisering ikke en af arkitektfagets føreskikkelser. Dertil var hans opfattelse af faget for rettet mod den praktiske virkelighed. Det bragte ham derimod i samklang med det grundlæggende i velfærdssamfundet. Svenn Eske Kristensen ( ) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Tapperiet til Carlsberg på Vesterfælledvej i København(1967/69) er kendt som De hængende haver. Bygningskulturens dag

30 Bella-højhusene i Brønshøj blev opført i første halvdel af 1950 erne, med fire almennyttige boligselskaber som bygherrer. De 28 højhuse med ca mindre boliger har fællesanlæg som fx butikker, børneinstitutioner og vaskeri. Det grønne mellem husene er planlagt af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. Svenn Eske Kristensens bygninger fortæller om et afsæt i håndværksmæssig faglighed parret med lyst til nyskabelse og rationalisering og en ulyst til at blive fastholdt i én æstetik. Med byggeriet på Bellahøj i København var han blandt den lille håndfuld arkitekter, som fik lov til at markere de nye tiders ankomst med introduktionen af højhuset i Danmark. Langt større betydning for byggeriets udvikling var dog hans arbejde med det rene elementbyggeri, selv om det ikke havde samme symbolværdi som et højhus. Desuden stod han bag indførelsen af den standardetagehøjde, som kom til at præge byggeriet i den følgende periode. Sammen med ingeniør P.E. Malmstrøm satte han den nye standard for industrialiseringen af boligbyggeriet. I sit arbejde med standardiseringen og industrialiseringen var Svenn Eske Kristensen på forkant ikke blot med sine hjemlige kolleger, men også med det store udland. Sammen med ingeniør P.E. Malmstrøm udviklede han et system i 1952, der demonstrerede, at byggeriet var i stand til at fungere uden faglærte murere og uden at belaste med det energiforbrug, som traditionelt byggeri krævede. Her viste rækkehusbebyggelsen med det folkelige kælenavn Papegøjehusene i Hvidovre virkelig, hvad industrialiseringen og standardisering betød. 28 Bygningskulturens dag 2008

31 På Frederiksberg står Svenn Eske Kristensen bag det store biograf-, kontor-, butiks- og boligbyggeri Rialto. Billed Det var et bestillingsarbejde udført for Boligministeriet, som var primus motor i udviklingen og markedsførte processen både nationalt og internationalt. Arkitekterne Svenn Eske Kristensens og Thomas Havning har tegnet ministerialbygning på Slotsholmsgade, med kælenavnet Tjæreborg. Bygningen er beklædt med mørke natursten, deraf navnet. Flere ministerier har til huse i bygningen, der er totalrenoveret i Bygningskulturens dag

32 Men på samme tid demonstrerede Svenn Eske Kristensen i andre byggerier lyst og evne til at kombinere de nye montageelementer med klassiske håndværksopførte teglstensbyggerier som Bredalsparken i Hvidovre eller rådhuset i Brøndby. Hovedparten af hans arbejder ligger geografisk i den bytype, som blev velfærdstatens karakteristiske: forstaden. Svenn Eske Kristensens almennyttige boligprojekter har en human tilgang til industrialiseringsprocessen, der giver boligerne en skala og en form, som endnu holder i dag. I disse bygninger anes, hvilken vej udviklingen kunne være gået, hvis stadig ringere byggestøttelove, stigende fascination af stordrift og rationel industrialisering ikke havde fået overtaget. Vi byggede jo for børn, derfor de små enheder. Et hus måtte ikke være større end, at de skulle kunne finde hjem, sagde Svenn Eske Kristensen i forbindelse med opførelsen af Bredalsparken i Hvidovre. Det vidner om en tankegang, som i overensstemmelse med værdigrundlaget bag velfærdssamfundet tog afsæt i livskvalitet. Det er den store fortælling fra velfærdssamfundet, som kan aflæses i Svenn Eske Kristensens bygningsarv til næste generationer. Arkitekt Svenn Eske Kristensen var særdeles produktiv. Han tegnede næsten 8000 hjem til boligkomplekslejligheder, énfamiliehuse, rækkehuse, kollegier, pensionistboliger og dobbelthuse. Derudover tegnede han fritidshuse, administrationsbygninger, kirker, skoler, gymnasier, fabriks-, butiks- og kontorhuse. 30 Bygningskulturens dag 2008

33 Betonelementer i 60 cm. er grundbyggestenen i Svenn Eske Kristensens boligbyggeri på Strandmarksvej i Hvidovre. Arkitekt Svenn Eske Kristensens eget sommerhus (1954) i Fårevejle har selvfølgelig kælenavnet Esken. Bygningskulturens dag

34 Velfærdssamfundet fik overalt sine egne bygninger, som arkitektonisk giver udtryk for offentlig selvforståelse. 32 Bygningskulturens dag 2008

35 Boligblokke i beton / Kanoniserede arkitekter / Kritik af typehuset / Ferieloven og lørdagsfri / Kollegierne er en succes Boliger Boligblokke i beton er et af de billeder, der først dukker op på nethinden, når talen er om velfærdssamfundets bygninger. Og talen om disse er sjældent positiv, selv om det hele begyndte som en nødvendig indsats mod en akut og alvorlig bolignød. De negative fortællinger, som i særlig grad har ramt de store planlagte strukturer, skal ændres og nytolkes, før vi kan få anerkendt bevaringsværdierne. Anderledes med periodens tidlige byggerier, hvoraf flere allerede har ikonstatus, men som regel på baggrund af en ren arkitekturhistorisk vurdering. Københavns første højhuse som Arne Jacobsens SAS Hotel på Vesterbrogade eller Utzons Kingohuse i Helsingør er gode og kanoniserede eksempler; men de bør følges af udpegning af byggerier, som også rummer den nok så væsentlige teknologiske, sociale og demokratiske historie. den brede befolkning stod bag. De repræsenterer en variant af den hjælp til selvhjælp -metode, som allerede havde været i spil i 1890 erne. Arkitekturhistorisk er der her længere mellem snapsene end socialhistorisk og bredt kulturhistorisk. En hustype som det ikke er let at forholde sig bevaringsmæssigt til, for de var allerede ved opførelsen af begrænset størrelse og er derfor som regel tilbyggede - oftest uden arkitekthjælp. Statslånshusene afløstes glidende af typehusene, som under den stigende velstand øgede den brede befolknings mulighed for at få eget hus. Selv om de fleste borgere generelt udtrykker stor glæde ved boligformen, er typehusene blevet ramt af negative vurderinger ligesom de store almene boligplaner. Nedvurderingen skyldes ikke alene husene, men også, at de nogle steder kom til at udgøre ligeså store ens strukturer, som de planlagte almene byggerier. Høje Gladsaxe ( ) var forbilledet for senere boligbyer med institutioner, vaskerier, butikker, skoler, grønne områder mm lejligheder i fem blokke bygget op af moduler. Fx opførtes gennem 1950 erne titusindvis af små statslånshuse. Nogle havde karakter af typehuse, men flertallet var individuelt opførte småhuse, som Men samfundsfortællingen om øget velstand til de fleste og typehusets sejr er en væsentlig fortælling om tilblivelsen af det Danmark, vi kender i dag. Bygningskulturens dag

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1.

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1. Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet - UgebrevetA4.dk 30-06-2015 22:50:42 DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

12 BOLIGER THRIGESVEJ, HERNING Opført: 2005 - Areal: 950 m² Bygherre: Lejerbo, Herning Arkitekt: Kobra Arkitekter A/S Ingeniør: Rambøll, Herning

12 BOLIGER THRIGESVEJ, HERNING Opført: 2005 - Areal: 950 m² Bygherre: Lejerbo, Herning Arkitekt: Kobra Arkitekter A/S Ingeniør: Rambøll, Herning 3 BOLIGENHEDER OMBYGNING AF TIDLIGERE ERHVERVSLOKALER - BREDGADE 6, HERNING Opført: 2011 - Areal: 450 m² Bygherre: Ejendomssklskabet Bredgade Aps, v/ Kjeld Jørgensen 8 BOLIGER, KLØVERPARKEN 6, SNEJBJERG,

Læs mere

Alt under ét tag. Snedkergården

Alt under ét tag. Snedkergården Alt under ét tag Snedkergården Snedkergården løser alle former for tømrer- og snedkeropgaver fra udskiftning af et gavlparti til opførelse af erhvervsbyggerier og store som små specialopgaver. I Brørup

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser

Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser Leverandør af den indre ro Eksperter i entrepriser Icopal Entreprise a/s Frederikshavn Hobrogade 3-5 9900 Frederikshavn Telefon 44 88 71 10 dknord@icopal.com Århus Graham Bells Vej 36 8200 Århus N Telefon

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere