Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens institutionsdel for Socialrådgiveruddannelsen på UCL i Odense/Vejle

Transkript

1 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens institutionsdel for Socialrådgiveruddannelsen på UCL i Odense/Vejle Gældende fra

2 Kapitel 5: Institutionsdel Valgfrie studiemoduler Regler for praktik, gennemførelse m.v Prøvebestemmelser Internationalisering Studieformer... 9 Ordinær studieform... 9 IT-baseret studieform Studieaktiviteter Mål for læringsudbyttet, studieaktivitetsmodellen og læringsplaner Læringsplaner Pensum IKT Merit for studieordningens institutionsdel Studerendes deltagelsespligt Overgangsordninger Kapitel 6: Andre institutionelle bestemmelser Orlov, overflytning, ophør Dispensation Klageadgang

3 Studieordningens institutionsdel for Socialrådgiveruddannelsen, University College Lillebælt Kapitel 5: Institutionsdel 5.1. Valgfrie studiemoduler Som supplement til de 3 obligatoriske valgmoduler efter praktikken på 4. semester, Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn med handicap og deres familier (valgmodul A), Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet (valgmodul B) og Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap (valgmodul C), som er beskrevet i Studieordningens fællesdel s ,vil Socialrådgiveruddannelsen i UCL udbyde 2-3 valgmoduler herudover. Beskrivelse af disse moduler vil fremgå af studieplanen, herunder forudsætninger for deltagelse i modulerne Regler for praktik, gennemførelse m.v. Indhold og læringsudbytte Se Studieordningens fællesdel praktikmodul s 11. Praktikken skal gennemføres på uddannelsens 4. semester. Generelle regler Praktikken er på fem måneder med mødepligt. Praktikken er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering. Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praktiksted. Den studerende følger praktikinstitutionens regler vedrørende arbejdstid og fridage, og den studerende er ikke ferie/orlovsberettiget i praktikperioden. Den studerende har tavshedspligt, der vedvarer efter praktikkens ophør. Formelle krav til praktikinstitutionen Praktikken skal foregå i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Praktikpladserne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Indenfor de første tre uger af praktikken kan uddannelsesinstitutionen tillade den studerende at påbegynde en ny praktik, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og er praktisk muligt. 3

4 Fravær/sygdom Har en studerende været fraværende i mere end 12 arbejdsdage af den samlede praktiktid, kan den studerende ikke deltage i prøven som afslutning på praktikmodulet, da grundlaget for prøven ikke er opfyldt. Hvis fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan der tillades forlængelse af praktikken, hvis praktikstedet er enig heri. Praktikvejlederen er ansvarlig for registrering af fravær. Såfremt praktikken afbrydes grundet den studerendes sygdom, kan den studerende maksimum påbegynde en ny praktik 2 gange. Ved uoverensstemmelser Den studerende og praktikvejlederen skal kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der opstår vanskeligheder i praktikken. Uddannelsesinstitutionen yder i den forbindelse bistand. Hvis der opstår uoverensstemmelser i praktikmodulet mellem den studerende og praktikinstitutionen, er vejlederen og/eller uddannelsesinstitutionen ansvarlig for, at problemet drøftes med den studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og uddannelsesinstitutionens ledelse. Et praktikmodul kan ikke bringes til ophør, før uddannelsesinstitutionen har været inddraget i forløbet. Fordeling af pladser Uddannelsesinstitutionen har ansvar for at tilvejebringe og fordele det fornødne antal praktikpladser. Uddannelsen fordeler praktikpladserne og al kontakt med praktikstederne skal foregå gennem skolen indtil praktikfordelingen er sket. Praktikkens geografiske område Bortset fra udlandspraktik findes praktikpladserne indenfor UCL s område, dvs. Fyn og øerne, Vejle og Fredericiaområdet. De studerende må derfor påregne transportomkostninger i praktikperioden. Praktikvejleder Uddannelsesinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser, som følger den enkelte studerende, yder vejledning efter aftale og godkender uddannelsesplanen. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og udpeger en ansvarlig praktikvejleder, der skal være en faglig kvalificeret medarbejder med erfaring fra arbejde, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere, og som kan yde professionsrettet vejledning. Praktik i udlandet Se studieordningens fællesdel under internationalisering. 4

5 Bedømmelse: Ekstern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til praktikhåndbog og institutionens prøvebestemmelse for praktikken Prøvebestemmelser Se tillige studieordningens fællesdel kap. 4: Andre bestemmelser Tilmelding/genindstilling til eksamen Den studerende følger det hold, som pågældende er begyndt uddannelsen på, og er automatisk indstillet til prøve på de tidspunkter, der er bestemt i denne studieordning. Afmelding til eksamen kan kun ske i forbindelse med sygdom og der skal foreligge lægedokumentation senest 3 dage efter prøvens afholdelse, da prøven ellers anses som ikke bestået og dermed et brugt eksamensforsøg. Har den studerende ikke rettidigt afleveret materiale, som indgår i prøven, eller udebliver den studerende fra prøven uden rettidig afmelding, anses den pågældende prøve for ikke bestået. En studerende der er dumpet, bliver automatisk genindstillet til omprøve ved førstkommende prøvetermin, såfremt der ikke er afholdes en omprøve/reeksamen forinden. Genindstilling kan højst ske to gange til samme prøve. Afmelding til omprøve/reeksamen kan kun ske i forbindelse med sygdom se ovenfor. Ved genindstilling vil udgangspunktet være, at pensum er det samme som ved tidligere prøve, bortset fra forældet pensum (fx kan tidligere pensum blive erstattet af ny lovgivning og ny metodeviden). Den studerende som på grund af sygdom ikke har deltaget i prøven, eller som ikke er bestået, skal kontakte studieadministrationen med henblik på genindstilling til sygeeksamen. Censur Ved eksterne prøver medvirker en eller flere censorer. Censorerne udpeges fra det fælles censorkorps, der er beskikket af ministeriet. Udpegningen sker af censorformandskabet, som i samråd med uddannelsesinstitutionen fordeler censuropgaverne blandt de beskikkede censorer. Ved prøver hvor der er intern censur, udpeges bedømmer blandt undervisere på uddannelsen, eller blandt undervisere ved de øvrige socialrådgiveruddannelser. Prøvebestemmelser Plan over prøver for ordinære prøveterminer vil fremgå på nettet via Fronter på de respektive holds 5

6 sider. Hver prøve skal bestås for sig, og en prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen bestået eller karakteren 2 eller derover (7-trins-skalaen). Beståede prøver kan ikke tages om. Den eller de prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart, skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Prøverne repræsenterer et varieret udvalg af forskellige prøveformer tilpasset de enkelte moduler og de konkrete læringsmål Prøveformerne fremgår af prøvebestemmelserne til de enkelte moduler, som udfærdiges i tilknytning til den konkrete prøve, hvor tidspunkt for til prøven, prøveform m.v. fremgår. Prøvebestemmelsen lægges på institutionens intranet senest en måned før prøven påbegyndes. Pensum til prøven fremgår af læringsplanen, som er lagt på Fronter ved modulets start. I forbindelse med. progression i uddannelsens moduler forventes pensum fra tidligere moduler at være kendt viden også ved senere afprøvninger på andre moduler. Samtlige prøver skal være bestået før den studerende kan afslutte bachelorprojektet Uddannelsen er gennemført (afsluttet), når alle prøver er bestået. Bedømmelse ved eksamen Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Dette afprøves ved at udvælge områder inden for pensum, hvor den studerende skal demonstrere, i hvor høj grad læringsudbyttet inden for det enkelte modul/kerneområde er opfyldt. Den enkelte prøve skal aflægges som individuel prøve, med mindre andet er anført i Studieordningen, Studieplanen eller Prøvebestemmelsen. Ved gruppeopgaver skal det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeopgaver skal det af Studieplanen eller af Prøvebestemmelsen fremgå, hvor mange studerende, der maksimalt kan være i gruppen til den pågældende opgave, og hvorvidt man skal kunne se, hvilke(t) afsnit i skriftlige arbejder, som den enkelte studerende har ansvaret for. For alle prøveformer gælder, at den studerende kan søge om forlænget tid til den enkelte prøve på baggrund af dokumenteret specifik funktionsnedsættelse, fx fysisk handicap. Ansøgning om forlænget tid indgives til studievejleder/studieadministrationen senest 1 måned før afholdelse af den enkelte prøve. Stave og formuleringsevne I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen. Der kan dispenseres fra kravet om stave- og 6

7 formuleringskompetencens vægtning i forbindelse med den samlede bedømmelse ved prøven, typisk på grund af ordblindhed. Dette forudsætter, at den studerende kan dokumentere aktuelt at arbejde med, eller kan dokumentere at have arbejdet med forbedring af stave- og formuleringsevne, fx gennem særlig tilrettelagt undervisning. Formkrav til skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt findes i studieplanen Sprog Alle prøver aflægges på dansk. Studerende med norsk modersmål eller svensk modersmål skal også benytte sig af dansk stave- og formuleringsevne ved prøver, herunder aflevere skriftlige opgaver på dansk. Der kan dispenseres fra kravet om benyttelse af dansk ved prøver, typisk i forbindelse med nordiske udvekslingsstuderende, der kun gennemfører dele af studiet i Danmark, men specifikke fagudtryk og begreber skal være på dansk for ikke at give anledning til misforståelser. Ved moduler der udbydes på engelsk eller andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog. Klage over eksamen Den studerende kan klage over interne og eksterne prøver, når klagen vedrører: Eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgavestillelsen eller lignende) og dets forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er bekendtgjort, og klagen skal være skriftlig og begrundet. Det anbefales, at den studerende før en eventuel beslutning om at klage, kontakter en studievejleder/den eksamensansvarlige studiekoordinator, for derved dels at afklare misforståelser og dels at modtage klagevejledning. Studievejleder/eksamensansvarlig studiekoordinator kan henvise til kontakt til den eksaminerende underviser, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Eventuelle klager sendes til den eksamensansvarlige studiekoordinator, der formidler klagen videre til de involverede parter. Klagevejledning fremgår i øvrigt af de enkelte modulers prøvebestemmelser. Eksamensbevis Der udstedes et eksamensbevis for gennemført uddannelse. På eksamensbeviset oplyses følgende: Den studerendes navn og cpr. nr. Institutionens navn Uddannelsens betegnelse 7

8 De enkelte uddannelseselementer angivet i ects-point De opnåede karakterer i de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i. Evt. meritoverførsel Praktikinstitutionens art Evt. deltagelse i studenterpolitisk arbejde Som bilag til eksamensbeviset gives: Engelsksproget Diploma Supplement Eksamensbevis udstedt på engelsk 5.4. Internationalisering Det er institutionens mål, at de studerende får en forståelse for internationaliseringens betydning for socialt arbejde og udviklingen af dette. Dette sker bl.a. ved inddragelse af internationale forskningsresultater, præsentation af relevant engelsksproget litteratur i modulerne samt gensidig udveksling af undervisere, hvor de studerende bliver præsenteret for engelsksproget undervisning. Studerende har mulighed for at gennemføre en eller flere af følgende dele af uddannelsen i udlandet: Praktik på 4. semester (30 ECTS point) Praktikken bedømmes ved modul 7 prøve sidst på 4. semester Studerende der gennemfører undervisningsophold i udlandet skal dokumentere deltagelse i undervisningen og gennemførsel af prøver ved værtsinstitutionen (op til 30 ECTS point) Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester (op til 20 ECTS point) Feltarbejdet bedømmes som en integreret del af projektarbejdet ved den bachelorprojekteksamen der finder sted på Socialrådgiveruddannelsen i slutningen af 7. semester. Gennemførsel af dele af Socialrådgiveruddannelsen ved udenlandske uddannelsesinstitutioner skal forhåndsgodkendes af skolens ledelse. Praktik Godkendelse af praktik i udlandet adskiller sig ikke fra praktik i Danmark. Praktiksteder skal godkendes af Socialrådgiveruddannelsen i UCL og foretages på baggrund af en kontrakt med institutionen, hvoraf det fremgår at betingelserne for gennemførsel af praktikken er til stede ift. Uddannelsens krav til praktiksted. Praktikkens bedømmes ved ekstern prøve på modul 7 på Socialrådgiveruddannelsen i UCL. Der vil eventuelt kunne afholdes prøve i udlandet, hvis det er begrundet i, at den studerende af 8

9 praktiske ikke kan deltage i skolens prøve i Danmark og såfremt det er muligt at skaffe censur til denne. Teoriophold Teoriopholdet skal forhåndsgodkendes på Socialrådgiveruddannelsen i UCL, som vurderer studiet ved den udenlandske institution i forhold til omfang, relevans og niveau, herunder prøven. Feltarbejde i forbindelse med bachelorprojektet på 7. semester Godkendelse af feltarbejde i udlandet adskiller sig ikke fra feltarbejde i Danmark. Problemstillingen skal godkendes af Socialrådgiveruddannelsen i UCL ligesom øvrige krav til projektet skal opfyldes. Generelt for studie i udlandet Den studerende skal senest en måned før evt. ophold i udlandet indgive en skriftlig ansøgning om udlandsophold til international koordinator, som tilbyder særlig vejledning i den forbindelse. Den studerende skal beherske ét af hovedsprogene, og såfremt der er tale om direkte kontakt med borgere/brugere på praktikstedet, skal den studerende beherske det nationale sprog/dialekt eller der skal være adgang til tolkebistand. Udgifter i forbindelse med gennemførsel af studiet i udlandet, herunder rejse, ophold og evt. studieudgifter, som ikke er dækket af samarbejdsaftaler, afholdes af den studerende selv. Inden studie i udlandet, skal den studerende sikre sig, at forholdene i det pågældende land ikke skønnes at være til fare for den studerendes sikkerhed. Her anvendes Udenrigsministeriets vejledning i den aktuelle situation Studieformer Uddannelsen udbydes i to studieformer; en ordinær studieform og en IT-baseret studieform. Begge studieformer udgør et fuldtidsstudie på i alt 210 ECTS-point. Ordinær studieform Den ordinære studieform er kendetegnet ved at have skemalagt undervisning på uddannelsesstedet hver uge. Derudover arbejder de studerende med projekter og får vejledning ved underviserne. IT-baseret studieform Den IT-baserede studieform er kendetegnet ved at have indkaldt skemalagt undervisning 2 dage hver 3-4 uge på uddannelsesstedet. Udover den planlagte undervisning, knytter der sig digitaliseret undervisning og vejledning til de enkelte moduler og den/de studerendes læring struktureres af opgaver, der skal arbejdes med individuelt og i studiegrupper. 9

10 5.6. Studieaktiviteter. Socialrådgiveruddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Studieaktivitetsmodellen (se ), der er udviklet af Professionshøjskolerne i Danmark. Formålet er at sikre en så høj kvalitet i anvendelsen af studie- og arbejdsformer som muligt, samt at gøre det så klart som muligt for studerende, hvad der forventes i form af selvstudier, samt hvad der forventes i forhold til deltagelse i planlagte læringsaktiviteter. Uddannelsen er tilrettelagt med en gennemsnitlig studieaktivitet (arbejdsbyrde) for den studerende svarende til en arbejdsuge på 40 timer. Som del af denne studieaktivitet deltager de studerende i undervisning og vejledning, og de arbejder selvstændigt eller i grupper med opgaver, forberedelse, projektarbejde, praksisundersøgelser mv. Uddannelsens syv semestre er opdelt i afsluttede moduler á 15 ECTS-point, der strækker sig over 10 arbejdsuger. De studerendes arbejdstid til et modul udgør 40 timer pr. uge, 400 arbejdstimer pr. modul eller i alt 800 arbejdstimer for den studerende på et semester. Undtagelsen er uddannelsens fjerde og syvende semester. Fjerde semester er praktiksemesteret, hvor praktikmodulet er på 30 ECTS points og derfor strækker sig over alle semesterets 20 uger. Syvende semester er opdelt i et 10 ECTS point modul på 7 uger om Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats og et 20 ECTS points bachelormodul på 13 uger. For de forskelige moduler gælder, at dele af studieaktiviteterne er direkte planlagte og skemalagte fra uddannelsens side, andre dele er den studerende selv ansvarlig for. Det er et krav fra uddannelsens side, at den studerende er studieaktiv. Det betyder, at det er den studerendes eget ansvar at deltage i planlagte studieaktiviteter samt på eget initiativ at opsøge og udvikle supplerende viden, øve sig mv. i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. Dette kan ske selvstændigt eller i samarbejde med andre studerende, aftagere eller borgere. Videre forventes den studerende at bidrage til udvikling af det fælles læringsmiljø for på den måde at styrke kvaliteten i såvel egen uddannelse som i uddannelserne i University College Lillebælt generelt Mål for læringsudbyttet, studieaktivitetsmodellen og læringsplaner De enkelte modulers læringsmål (mål for læringsudbyttet) omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, en socialrådgiver skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studieaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. 10

11 Socialrådgiveruddannelsen er tilrettelagt ud fra studieaktivitetsmodellens grundliggende 4 kvadranter, som er illustreret i nedenstående figur: Studerende ved socialrådgiveruddannelsen deltager i mange forskellige typer af læringsaktiviteter igennem uddannelsen. Alle disse forskellige aktiviteter rummes i nedenstående figur, Studieaktivitetsmodellen, som illustrerer fire forskellige hovedtyper af studieaktiviteter, hvor der stilles forskellige forventninger til undervisere og studerende. Studieaktivitetsmodellen er opdelt efter to hovedlinjer: A) den vertikale linje der deler modellen op i to halvcirkler. Den venstre halvcirkel dækker aktiviteter, hvor studerende er sammen med en underviser om en studieaktivitet; den højre halvcirkel dækker aktiviteter, hvor den studerende arbejder selvstændigt eller i studiegrupper uden direkte kontakt til en underviser. B) Den horisontale linje deler ligeledes modellen op i to halvcirkler. I den øverste halvcirkel er den studerende deltagende i studieaktiviteter, der er initieret af underviseren; i den nederste halvcirkel initierer den studerende selv den konkrete studieaktivitet selvstændigt eller i studiegrupper. Denne model giver 4 kvadranter: 11

12 Alle former for læring i fokus Motivering Træning af færdigheder, kompetencer og udforskning af professionsfaglige problemstillinger Eksamen STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Initieret af undervisere Færdigheder i fokus Løsning af studieopgaver i teori og i praksis Opøvelse af specifikke og generelle færdigheder Træning i analyse Kvadrant 1 Kvadrant 2 Undervisning Studieopgaver og øvelser Deltagelse af undervisere og studerende Refleksion og formidling Fordybelse og forberedelse 3 Deltagelse af studerende Kompetencer i fokus Refleksion og formidling i forhold til professionsfaglig praksis Forholde sig til virkelighedens uforudsigelighed Kvadrant 4 Kvadrant 3 Viden og forståelse i fokus Individuel eller fælles faglig fordybelse og forberedelse Understøttelse af egen læring og udarbejdelse af studieprodukter Initieret helt eller delvist af studerende Første kvadrant dækker over studieformer, hvor underviser er initiativtager, og hvor underviser og studerende er sammen om aktiviteten. I denne kvadrant falder undervisning, forelæsning, vejledning mv. Hvor underviser motiverer, træner og prøver de studerende. Mødet med underviser kan foregå på skolen eller over nettet. Det er alle uddannelsens læringsmål, der er i fokus i denne kvadrant. Det er undervisningen og vejledningens formål at motivere til temaerne og modulets pensum, samt at skabe en rød tråd i uddannelsens faglige indhold og lægge klare professionsfaglige perspektiver på indholdet. Det kan dog ikke forventes, at hele pensum gennemgås i traditionel forstand. Det er den studerendes eget ansvar at planlægge læsning af pensum og supplerende litteratur. Anden kvadrant dækker over studieformer, hvor underviser er initiativtager, men hvor studerende selvstændigt eller i studiegrupper f.eks. gennemgår og sætter sig ind i indholdet af et læringsobjekt, arbejder med opgaver stillet af underviser og lign. Her trænes metodeanvendelse, analyse, vurdering og formidling. Det er her særligt uddannelsens færdigheds-mål som er i fokus. Tredje kvadrant rummer de studerendes selvstændige tilegnelse af viden, centrale begreber og teorier fx i forbindelse med forberedelse til projektarbejde, undervisning, eksamen mv. samt 12

13 selvstændigt arbejde med supplerende vidensøgning, videnproduktion, øvelse mv. Det er særligt uddannelsens viden- og forståelsesmål, der er i fokus her. Som tommelfingerregel planlægges uddannelsen med en obligatorisk litteraturmængde svarende til sider pr. ECTS-point. Dvs. den samlede obligatoriske litteraturmængde pr. modul udgør ca sider. Den obligatoriske litteratur danner grundlag for uddannelsens prøver. Udover den obligatoriske litteratur forventes det, at den studerende sætter sig ind i de læringsobjekter, der knytter sig til de enkelte fag og semestre, samt at den studerende orienterer sig selvstændigt i supplerende litteratur og studieobjekter såvel på eget initiativ som ift. supplerende litteratur film, mv. der henvises til fra uddannelsens undervisere. Fjerde kvadrant, dækker over studieformer, hvor studerende selvstændigt igangsætter aktiviteten og hvor underviser er til stede med støtte og udfordring fx gennem feedback på produkt eller formidling. Det kan være præsentationer af projektarbejder, rollespil, evalueringer, tilrettelæggelse af egen læring, håndtere borgerrelationer og i det hele taget at kunne forholde sig til virkelighedens uforudsigelighed. Det er særligt uddannelsens kompetencemål, der er i fokus i denne kvadrant Læringsplaner Der udarbejdes en læringsplan for hvert modul. Læringsplanen indeholder en beskrivelse af de konkrete studieaktiviteter i uddannelsens enkelte moduler fordelt på de 4 kvadranter i studieaktivitetsmodellen. Den studerende kan her direkte se, hvilke studieaktiviteter modulet indeholder og hvor stor en arbejdsbyrder der er forbundet med de enkelte studieaktiviteter. Fordelingen på de enkelte kvadranter er, for det enkelte modul, afhængig af, hvilke læringsmål, der skal opfyldes. Kolonnen der dækker første kvadrant viser tilrettelæggelsen af holdundervisning, forelæsning, vejledning m.v. Emne og underviser vil fremgå af planen og vil være skemalagt. Kolonnen der dækker anden kvadrant viser, hvor meget den studerende skal arbejde i studiegrupper, med projektopgaver, individuelle opgaver, studiebesøg og praktik. En del af aktiviteten vil være skemalagt. Kolonnen der dækker tredje kvadrant viser omfanget af den studerendes forberedelsesaktivitet i forbindelse med læsning af pensum til undervisning og eksamen, projektarbejde, selvstændig opgaveløsning, øvelse, supplerende vidensøgning m.v. Her er tale om studieaktiviteter der stort set ikke skemalægges. Kolonnen der dækker fjerde kvadrant viser tilrettelæggelsen af forskellige former for øvelser, træning i kommunikation og sagsbehandling, forberedelse af præsentationer m.v. under forskellige former for medvirken af undervisere. 13

14 Pensum Pensum relaterer sig til moduler og prøver, og fastsættes i forhold til en ca. norm knyttet til ECTSpoint. Som hovedregel er 1 ECTS-point (0,10 årsværk) forbundet med et pensumkrav på mellem sider. Ved moduler, som følges op med projektarbejde, fordeler pensumkravet sig på den obligatoriske modullitteratur og den godkendte supplerende litteratur i tilknytning til projektet. Ved moduler, hvori der indgår brug af lovsamling, kan pensumkravet være varierende IKT IKT (informations- og kommunikationsteknologi) indgår i uddannelsen som redskab for faglig fordybelse og kvalificering af uddannelsens pædagogik og indhold. IKT bruges også understøttende i forhold til den studerendes egen læring. Videre indgår professionsrelevante IT-værktøjer som en integreret del af uddannelsens moduler og som et vigtigt aspekt i uddannelsens professionsbasering. IKT og IT giver socialrådgivere et redskab til rådighed, der kan kvalificere det sociale arbejde Merit for studieordningens institutionsdel Den studerende har pligt til at oplyse om beskæftigelse og beståede eller gennemførte uddannelseselementer fra tidligere uddannelser på samme uddannelsesniveau, for at kunne få merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer iht. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 467 af 08/05/2013. Institutionen skal godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer der indgår i studieordningens institutionsdel, hvis det på baggrund af en faglig vurdering kan dokumenteres at tidligere gennemført undervisning og beskæftigelse, står mål med de fag, uddannelsesdele og praktik, der søges merit om. Det er den studerende, der fremskaffe dokumentation for ovennævnte. Se studieordningens fællesdel vedr. læringsmål for de enkelte moduler Merit for praktik Den studerende skal minimum have haft samlet beskæftigelse i 12 måneder i en institution, der opfylder reglerne for godkendelse som praktikinstitution. Beskæftigelseskravet skal dokumenteres af den studerende. Uddannelsesinstitutionen udarbejder retningslinjer for tidsrum og timetal for beskæftigelsen samt for afvikling af meritbedømmelsen. Den studerende vurderes i forhold til læringsmålene for praktikken. 14

15 Bedømmelsen af, om merit kan gives, skal ske inden udgangen af 6. modul, således at den studerende kan følge praktikken på 7. modul svarende til 4. semester, såfremt merit ikke gives Studerendes deltagelsespligt I henhold til Bek. om erhvervsakademiuddannelser og professionabacheloruddannelser nr af , har den studerende har pligt til deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, herunder regler om eventuel mødepligt. Som det fremgår af modulbeskrivelse for pratikken, er denne obligatorisk og det betyder, at der er mødepligt i den 5 måneders periode. På Socialrådgiveruddannelsen omfatter deltagelsespligt pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen - eksempelvis pligt til at deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt anses ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligt også kan omfatte pligt til at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Såfremt den studerende ikke opfylder sin deltagelsepligt, kan det medføre, at den studerende skal aflevere en afløsningsopgave, for fortsat at være berettiget til at være indskrevet på studiet. Studerende der ikke deltager aktivt i studiet gennem længere tid, og hvor uddannelsen ikke kender årsagen til den manglende stuideaktivitet, vil blive kontaktet af studieadminitrationen med tilbud om en studievejledningssamtale. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse, kan studieadministrationen beslutte, at indskrvningen skal bringes til ophør. Dette gøres skriftligt til den studerende 5.9. Overgangsordninger Kun studerende, der starter på socialrådgiveruddannelsen efter 1. august 2011 og senere er omfattet af denne studieordning, og der vil derfor ikke blive tale om overgangsordninger, med mindre studerendes færdiggørelse af studiet efter tidligere studieordning, på grund af fx orlov, vil blive vanskeliggjort 15

16 Kapitel 6: Andre institutionelle bestemmelser 6.1. Orlov, overflytning, ophør Orlov Studerende, der ønsker at søge om orlov fra studiet, skal indlevere en skriftlig ansøgning herom til studievejlederen, som vil behandle ansøgningen administrativt. Det anbefales at søge studievejledning hos en af institutionens studievejledere inden ansøgning om orlov for at kunne vurdere betydningen af en orlov, samt muligheder og dokumentationsbehov. Ansøgning skal indgives senest 1. juni ved ønske om orlov pr. 1. september, og senest 1. november ved ønske om orlov pr. 1. februar. Orlov gives hovedsagelig for et semester ad gangen. Der kan dog dispenseres fra både ansøgningsfrist og tidsrammen for orlov, når orlovsansøgningen er begrundet i sygdom, barsel, adoption eller lignende. Her vil der kunne blive tale om orlov i forhold til de enkelte moduler dog fra den 15. april og den 15. november som skæringsdato. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen. I det semester, hvor den studerende har orlov, kan vedkommende ikke indstille sig til eksamener og prøver inden for uddannelsen. Der kan dog søges om dispensation såfremt der er tale om usædvanlige forhold. Orlov kan først gives efter at den studerende har bestået prøverne efter 1. studieår. Hvis den studerende ansøger om orlov begrundet med barsel eller adoption eller indkaldelse til værnepligt, kan der ske en undtagelse. Institutionen kan desuden i særlige tilfælde dispensere fra reglen om 1. studieår. Overflytning Overflytning fra en socialrådgiveruddannelse til en anden socialrådgiveruddannelse kan tidligst ske, når den studerende har bestået prøver svarende til første studieår på den modtagende uddannelse, og kan kun finde sted, såfremt den modtagende uddannelsesinstitution har ledige studiepladser. Ansøgning om overflytning indgives til studievejlederen på den afgivende uddannelsesinstitution, der fremsender ansøgningen til den modtagende uddannelsesinstitution, som behandler ansøgningen. Overflytning kan være forbundet med nogen vanskelighed, da studieforløb, de enkelte moduler, litteratur/pensum kan være noget forskellig. Ved overflytningen forudsættes, at den studerende bringer sig ajour med stoffet, og derefter følger den modtagne uddannelsesinstitutions studieplan/modulbeskrivelser. Det anbefales at søge studievejledning på den modtagende 16

17 uddannelsesinstitution inden ansøgning om overflytning, for at afklare graden af forskellighed i modulerne. Ansøgning skal indgives senest 1. juni ved ønske om overflytning pr. 1. september, og senest 1. december ved ønske om overflytning pr. 1. februar. Ved overflytning fra en socialrådgiveruddannelse til en anden socialrådgiveruddannelse gives merit for beståede tilsvarende uddannelseselementer, og ikke automatisk for tilsvarende uddannelsestid. Vurderingen af, hvad der er tilsvarende uddannelseselementer sker med reference til den fælles uddannelsesbekendtgørelse. Ophør Studerende, der ønsker at ophøre fra studiet før uddannelsens afslutning, skal meddele dette skriftligt til institutionen. Det anbefales studerende, der overvejer at ophøre, at søge studievejledning hos en af uddannelsens studievejledere, inden den studerende tager den endelige beslutning. Institutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde (med orlov) eller ophøre studiet, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af sygdom, misbrug eller lignende ikke kan deltage forsvarligt i studiet. Uddannelsen skal være afsluttet senest inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år, det vil sige 5½ år efter studiestart Dispensation Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen kan i øvrigt dispensere fra de dele af denne studieordnings bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation forudsætter altid en skriftlig begrundet ansøgning Klageadgang Klager over institutionens afgørelser kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Institutionen, der afgiver en udtalelse. 17