Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 115 Offentligt. Velfærdsministeriet. Evaluering af støttede private ungdomsboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 115 Offentligt. Velfærdsministeriet. Evaluering af støttede private ungdomsboliger"

Transkript

1 Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 115 Offentligt Velfærdsministeriet Evaluering af støttede private ungdomsboliger Endelig rapport Juli 2008

2 Indhold Rapportens overordnede kapitler Forord 1 Resume 2 DEL 1 BAGGRUND Lov om støttede private ungdomsboliger De støttede ungdomsboliger Evalueringen 58 DEL 2 BYGGERIERNES OG BOLIGERNES KVALITET Metodisk Byggeriernes karakteristika Kvaliteter Delkonklusioner 106 DEL 3 BYGGEPROCESSEN Byggeriernes initiering og organisering Tilskudsproceduren Kommunernes rolle Byggeprocessen 132

3 12. Tilfredshed med støtteordningen og proceduren Delkonklusioner 145 DEL 4 BYGGERIERNES ØKONOMI Metodisk Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Totaløkonomien for de støttede private ungdomsboliger Delkonklusioner 178 DEL 5 BEBOERNE Beboernes oplevelse Beboelsesmønstre Demografi Delkonklusioner 208 DEL 6 TVÆRGÅENDE TEMAER OG PERSPEKTIVER Tværgående analyser Anbefalinger og perspektivering 226 BILAG 233 A. Ansøgningsskemaer 234 B. Byggeriets faser 244 C. Normkrav 245 D. Kontaktplan 247 E. Spørgeskemadeltagernes køn, alder og uddannelse 250 F. Normkrav, der har direkte relevans for beboerne 251

4 Indhold Forord 1 Resume 2 Formål 2 Kort om ordningen 2 Datagrundlaget i evalueringen 4 Byggeriernes og boligernes kvalitet 4 Byggeprocessen og støtteordningen fra bygherrernes perspektiv 6 Byggeprocessen fra kommunernes perspektiv 9 Byggeriernes økonomi 10 Beboerne 13 Tværgående temaer 15 Anbefalinger 18 DEL 1 BAGGRUND Lov om støttede private ungdomsboliger Ungdomsboliger før og nu Lovens baggrund og tilblivelse Ordningen i praksis Ungdomsboliger efter lov om almene boliger De støttede ungdomsboliger Ansøgningsrunderne Bedømmelsesudvalg Byggerier, der indgår i evalueringen Evalueringen Formål og baggrund 58

5 3.2 Temaer og vurderingskriterier Tilrettelæggelse Udvælgelse, respons og frafald Evalueringens kvalitet 69 DEL 2 BYGGERIERNES OG BOLIGERNES KVALITET Metodisk Registreringstilgang Kvalitetsdefinitioner Samlet kvalitetsvurdering Byggeriernes karakteristika Niveau 0 Byggeriet i forhold til omgivelser Niveau 1 Bebyggelsesplan Niveau 2 Bygning Niveau 3 Boligenhed Niveau 4 Rum i bolig Kvaliteter Funktion Byggeteknisk kvalitet Arkitektonisk kvalitet Normkravene Privat finansieret byggeri Delkonklusioner 106 DEL 3 BYGGEPROCESSEN Byggeriernes initiering og organisering Initiering Organisering og roller Byggeriernes organisering Tilskudsproceduren Ansøgningsproceduren De afviste De frafaldne Kommunernes rolle Kommunernes brug af ordningen Forholdet til de almene ungdomsboliger Samarbejde med bygherrer og driftsherrer Projekter, der ikke er blevet realiseret Kommunernes tilsynsforpligtelse Indstillingsudvalgene Byggeprocessen Afvikling af byggerierne De forsinkede byggerier Kommunernes tilsyn Norm- og lovkravenes betydning 137

6 12. Tilfredshed med støtteordningen og proceduren Støtteordningen generelt Proceduren Forslag til forbedringer Delkonklusioner 145 DEL 4 BYGGERIERNES ØKONOMI Metodisk Tilgang til kortlægningen af økonomi Forudsætninger for sammenligning Definition af nøgletal Anlægsøkonomi Tilskudsgraden Anlægsomkostningerne til en bolig Kvadratmeterprisen Anlægsomkostningernes fordeling Driftsøkonomi Nettoindtjening i forhold til anskaffelsesværdien (%) Huslejeindtægt pr. m² Overskudsgrad (driftsoverskud/indtægter) Driftsomkostninger pr. m² Fordeling af driftsomkostninger Totaløkonomien for de støttede private ungdomsboliger Delkonklusioner 178 DEL 5 BEBOERNE Beboernes oplevelse Datagrundlag Byggeriet og dets beliggenhed Den enkeltes bolig og bygningens centrale rum Klager over boligen og byggeriet Fællesrum og det sociale samvær Beboerindflydelse Beboelsesmønstre Metode Beboersammensætning Varighed og flyttehistorik Demografi Demografien på landsplan Demografien regionalt Delkonklusioner 208

7 DEL 6 TVÆRGÅENDE TEMAER OG PERSPEKTIVER Tværgående analyser Organisering, økonomi og kvalitet Konkurrenceelementet Beboertilfredshed, kvalitet, geografi og husleje Anbefalinger og perspektivering Anbefalinger omkring fremtidens støtteordninger Ungdomsboligbyggeri i fremtiden 229 BILAG 233 A. Ansøgningsskemaer 234 A.1 Skema A.2 Skema A.3 Skema B. Byggeriets faser 244 C. Normkrav 245 D. Kontaktplan 247 E. Spørgeskemadeltagernes køn, alder og uddannelse 250 F. Normkrav, der har direkte relevans for beboerne 251

8 Forord Denne rapport er frugten af et tæt samarbejde mellem Capacent A/S, EM- CON A/S, KPMG og sbs om evalueringen af støttede private ungdomsboliger. Evalueringen, der er gennemført for Velfærdsministeriet, er indledt i april 2006 og afsluttet i juni Ordningen om støttede private ungdomsboliger er oprindeligt etableret under Økonomi og Erhvervsministeriet, hvor den lå i Erhvervs og Boligstyrelsen. Siden er ordningen videreført i regi af Socialministeriet og i dag i regi af Velfærdsministeriet. I denne rapport refereres til Velfærdsministeriet som opdragsgiver for ordningen og nærværende evaluering for hele perioden. Dette for ikke at komplicere rollefordelingen i ordningen unødigt. Rapporten er redigeret af partner Jesper Høegh (Capacent) og indeholder bidrag fra senior manager Merete Kjær Buchgreitz (KPMG), senior consultant Jannie Noer (Capacent), partner Thomas Riisom (Capacent), bygherrerådgiver Gert Munksgaard Thorsøe (EMCON), arkitekt maa Bjørk Trøst Bigum (sbs), arkitekt maa Jonas Qvesel (sbs) og områdechef Henrik Zuschlag (sbs). Til at planlægge, gennemføre og dokumentere interview, spørgeskemaundersøgelser og registreringer af byggerier har desuden medvirket senior consultant Thomas Andersen (Capacent), senior manager Morten Jensen (KPMG), manager Rene Milholt (KPMG), researcher Iben Rohde (Capacent), researcher Mia Bøje (Capacent), researcher Line Lindø (Capacent), consultant Kasper Schmidt (Capacent) og diplomingeniør Morten Wind (EMCON). Hanne Kokholm (Capacent) og Britta Reimer (sbs) har fungeret som projektsekretærer. Capacent A/S EMCON A/S KPMG sbs 1

9 Resume Formål Velfærdsministeriet, tidligere Socialministeriet, udbød i 2005 konsulentopgaven "Evaluering af støttede private ungdomsboliger". Evalueringen blev tilrettelagt, så resultaterne skulle kunne indgå i drøftelser om en eventuel forlængelse af ordningen efter dennes udløb ultimo Evalueringen sigter mod at afdække erfaringer med ordningen generelt; vurdere, om ordningen har ført til byggeri af "gode" ungdomsboliger; samt foretage en komparativ undersøgelse af de støttede private ungdomsboliger og ungdomsboliger opført som almene boliger. Dette resume søger at introducere læserne til de væsentligste pointer i rapporten, der er ganske omfattende. Kort om ordningen Fra 2003 til og med 2007 er der netto modtaget 50 ansøgninger om støtte til opførelse af private ungdomsboliger. Heraf er 32 godkendt og tildelt støtte (to ansøgninger er siden trukket tilbage). Den samlede støtte udgør 741 mio.kr., svarende til, at 80% af ordningens samlede ramme er anvendt. De 30 godkendte byggerier repræsenterer boliger, svarende til 65% af de boliger, der var målet for ordningen. Der bygges altså lidt færre boliger procentvis i forhold til forbruget af tilsagnsrammen. Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem antal boliger og tildelte støttekroner sammenholdt med målet om boliger for den oprindelige ramme på 1 mia.kr. 2

10 Målsætningen for ordningen på boliger for den oprindelige ramme på 1 mia.kr. sammenholdt med de givne tilsagn på 741 mio.kr. til opførelsen af boliger. Det ses, at målet ikke helt er nået, men der er delvis proportionalitet mellem tilsagn og antal boliger Runde 2 Runde 3 Runde 4 og 5 Runde 6 Målsætning 500 Runde Tilsagnene dækker over tilskudsprocenter på mellem 25 og 50% af forventede anlægsomkostninger for byggerierne. De realiserede tilskudsprocenter ligger i intervallet 29 til 56% og svarer til et tilskud på mellem ca. 4 tkr. og op til over 9 tkr. pr. m² bruttoetageareal. Af de 30 byggerier, der har opnået tilsagn om støtte, er 15 byggerier færdiggjorte og indgår i evalueringen. Dertil indgår som sammenligningsgrundlag syv almene byggerier, der er opført i samme periode, og et privat byggeri opført uden støtte. Bedømmelsesudvalg Allerede ved støtteordningens start nedsatte Erhvervs- og Byggestyrelsen et bedømmelsesudvalg til at støtte styrelsen i vurderingen af de enkelte ansøgningers byggetekniske kvalitet, vurderet ud fra overholdelse af normkravene. De tre udpegede medlemmer af udvalget er udnævnt på baggrund af den viden, de hver har både inden for ungdomsboliger og boligbyggeri i almindelighed. Udvalget har bedømt den bygningsmæssige kvalitet ud fra projekternes overholdelse af normkravene, som det har været udvalgets primære opgave at sikre. Herudover har udvalget ført tilsyn med projekternes overholdelse af arealkravet på maks. 50 m² pr. bolig. Udvalget har peget på, at normkravene ved en revision af loven bør opdateres i forhold til det nye bygningsreglement og dagens byggestandard i øvrigt. Konkret har udvalget peget på, at maksimumkravet på 50 m² ved ombygninger er uhensigtsmæssigt, og at der bør kunne gives dispensation i disse tilfælde. 3

11 Datagrundlaget i evalueringen I alt indgår 15 støttede private, syv almene og et privat byggeri i evalueringen. De støttede private udgør evalueringens primære fokus, mens de almene og det ene private udgør evalueringens komparative del. Afhængigt af byggeriernes fremdrift er de evalueret på forskellige målepunkter. Derfor er evalueringen baseret på følgende grundlag: Kvalitetsregistrering af 14 støttede private, syv almene og et privat byggeri Spørgeskema og interview med 15 støttede private og syv almene bygherrer Interview med 14 af de 15 bygherrers økonomiansvarlige om anlægsøkonomi Spørgeskema og interview med ni støttede private og fem almene driftsherrer Telefoninterview med seks forsinkede bygherrer Telefoninterview med tre bygherrer, som ikke har modtaget tilsagn Interview med en bygherre, der trods tilsagn har valgt ikke at modtage støtte Interview med seks repræsentanter for indstillingsudvalgene, der tilsammen repræsenterer otte kommuner Ud af støttede private og almene ungdomsboliger har beboere fra 580 boliger besvaret spørgeskemaet. Ud af 296 private ungdomsboliger har beboere fra 77 boliger besvaret spørgeskemaet. Interview med to medlemmer af bedømmelsesudvalget, der har vurderet alle ansøgningerne. Byggeriernes og boligernes kvalitet Byggerierne er evalueret ud fra forskellige perspektiver eller temaer. Det første tema omhandler byggeriernes og boligernes kvalitet. I vores vurderinger af byggeriernes og boligernes kvalitet skelnes mellem funktionel kvalitet, byggeteknisk kvalitet og arkitektonisk kvalitet. Definitionerne er beskrevet mere uddybende i rapportens afsnit 4.2. Kvaliteten af byggerierne er vurderet udefra og ind, dvs. først byggeriets placering, dernæst bebyggelsesplanen, bygningen, boligenheden og endelig boligens enkelte rum. Desuden har vi, hvor det er muligt, vurderet, om fastsatte normkrav synes at være overholdt. Byggeriernes karakteristika Blandt de 15 støttede private byggerier er det mest udbredte dispositionsprincip for bebyggelsesplan, at boligerne er samlet i én bygningskrop (f.eks. i en L-form eller U-form) med ét primært udendørs opholdsareal. Tilsvarende er et flertal af byggerierne disponeret med ensidigt vendte boliger på hver 4

12 side af en korridor. Uanset det potentielt hensigtsmæssige for byg- og driftsherre i at vælge denne bebyggelsestype vurderes det at have negative konsekvenser for boligernes kvalitet og byggeriets interne adgangsforhold og sammenhæng. Ligeledes bedømmes belysning af udendørsarealer og parkeringsforhold ringe i mange byggerier. Af de 15 støttede private byggerier er de fem ombygninger af eksisterende ejendomme, og ti er nybyggerier. Hovedparten af byggerierne rummer både etrums- og torumsboliger. Alle byggerier har overholdt indretningskravet om handicapboliger. I et enkelt byggeri har det dog ikke været muligt at bese handicapboligerne fysisk under registreringen. Overflader, materialevalg og nagelfast inventar er generelt meget ensartet og typisk for nutidens boligbyggeri nybyggeri såvel som ombygninger. Af de 15 støttede private byggerier træder fem byggerier ud som værende af særlig høj kvalitet med hensyn til disponering af rum, areal, indretning og rumlige kvaliteter (materialevalg, lysindfald, visuel kontakt til omgivelser). Alle disse byggerier er gennemlyste boliger, dvs. der er vinduer til minimum to sider. I alle støttede private byggerier er de enkelte rum udført i henhold til normkrav og fremstår principielt i orden. Der ses dog stor variation i bolig- og rumstørrelser fra sted til sted, hvilket eksempelvis indvirker på køkkenets størrelse og brugbarhed, der er et punkt, hvor store udsving ses. I enkelte ombygningsprojekter udgør den eksisterende ejendoms fysiske volumen grænser for boligens og rummenes størrelse, hvilket er forståeligt, men ikke desto mindre har negative konsekvenser for boligens samlede kvalitet. Disse begrænsninger giver dog ikke anledning til at anbefale, at ombygninger af eksisterende bygninger, typisk erhvervsbygninger, til ungdomsboliger ikke skal tillades, men blot at der bør indføres mere fleksible regler for disse ombygninger i forhold til normkravene. Arkitektonisk, funktionel og byggeteknisk kvalitet Det er det helt gennemgående overordnede indtryk, at de støttede private byggerier i arkitektonisk, funktionel og byggeteknisk henseende er af standardkvalitet. Det gælder for alle byggerierne, at der kun er få og begrænsede forhold, der har kunnet karakteriseres som værende af særlig høj eller særlig lav kvalitet. Kvaliteten er i øvrigt meget tæt på den kvalitet, der er registreret i de syv almene referencebyggerier. På alle betydende punkter har standarden og kvaliteten i de to typer ungdomsboliger været meget tæt på hinanden. 5

13 At standarden svarer til det almene, er på sin vis forventeligt, idet der netop er taget udgangspunkt i kvadratmeterpriserne for alment byggeri ved udmålingen af den maksimale støtte pr. m². Den sammenlignelige kvalitet i forhold til de almene byggerier er til trods for, at de almene ikke overholder, og heller ikke skal overholde, de samme normkrav som de støttede private. Det må karakteriseres som positivt, at kvaliteten af de støttede private ungdomsboliger har den standard, der er konstateret, og at bygherrerne ikke har bygget byggerier, der kvalitetsmæssigt ligger under standard for at opnå en lavere byggesum. Normkrav Det kan dog også konstateres, at normkravene i visse situationer ikke er opfyldt. Ud af de 43 normkrav er der 16 normkrav, som ikke opfyldes ved alle byggerierne. Andelen af opfyldte normkrav 100% 75% 50% 25% 0% Opfyldelsen af de 43 normkrav for de støttede private byggerier Støttede private byggerier At normkravene i visse situationer ikke er opfyldt, indikerer manglende myndighedstilsyn på dette område. Det ene registrerede privatfinansierede byggeri har en klart højere standard og kvalitet på næsten alle punkter. Byggeriet er et prestigebyggeri, både arkitektonisk og kvalitativt, hvilket også har kunnet konstateres på alle punkter. Der er dog også løsninger i dette byggeri, som er kontroversielle i forhold til, hvordan flertallet af ungdomsboligerne er opført, nemlig at der alene er fælleskøkkener. En løsning, der i forhold til en umiddelbar kvalitetsbedømmelse vil trække i negativ retning, og en løsning, som beboerne i evalueringens fokusgrupper ikke umiddelbart finder attraktiv. Byggeprocessen og støtteordningen fra bygherrernes perspektiv I rapportens del 3 sættes fokus på hele forløbet i byggeprojekterne, fra det første initiativ og ansøgning om tilskud til selve processen og kontakten med kommunen. 6

14 Beskrivelse og vurdering af byggeprocessen behandler helt overvejende delkonklusioner vedrørende evalueringen af den private støtteordning. Muligheden for at bygge støttede ungdomsboliger har tiltrukket forskellige typer af bygherrer: Selvejende institutioner og fonde (fire af 15), heraf to bygherrer, der i forvejen driver kollegier eller ungdomsboligbyggeri Projektudviklere og/eller totalentreprenører (syv af 15) Ejendomsbesiddere (fire af 11). I 11 ud af 15 byggerier er bygherrer og driftsherrer identiske. Generel tilfredshed Bygherrerne udtrykker generelt stor tilfredshed med støtteordningen og understreger især den lette administration af skema 123. Enkelte bygherrer opfatter decideret administrationen af skema 123 for "ren luksus" i forhold til den almene støtteordning (skema ABC). Ikke overraskende får ordningens overordnede intentioner om opførelse af flere ungdomsboliger ros med på vejen. Alle bygherrer anfører, at støttetilsagnet har været 100% afgørende for byggeriernes realisering. Proces og samarbejde Bygherrerne er helt overvejende tilfredse med kommunernes administration af ordningen. Det generelle billede er, at samarbejdet med kommunerne er forløbet tilfredsstillende med sædvanlig og relativ begrænset dialog vedrørende myndighedskrav og byggetilladelse. Samtidig bemærkes det, at bygherrerne ikke har oplevet et særligt kommunalt tilsyn med støtteordningen og de tilhørende byggetekniske lovkrav og/eller normkrav. Tilsvarende tilkendegiver bygherrerne tilfredshed med Velfærdsministeriets administration af ordningen. Bygherrernes samarbejde med rådgivere og entreprenører har karakter af samarbejde på "sædvanligt niveau" og er generelt forløbet i en positiv ånd. Det kan i den sammenhæng konstateres, at mange af byggeopgaverne er gennemført i samarbejde med tidligere samarbejdspartnere. Rammerne omkring samarbejdet mellem bygherrer og rådgivere/entreprenører har i øvrigt været karakteriseret ved, at bygherrerne har anvendt deres foretrukne entrepriseformer. Der er i den sammenhæng ikke konstateret særlige tendenser i retning af bestemte entrepriseformer. Der er således anvendt både totalentrepriser, hovedentrepriser, stor- og fagentrepriser. Tilsvarende er samarbejdet mellem disse parter foregået på helt traditionelle vilkår uden nogen nævneværdig involvering af partneringelementer og/eller andre innovative og/eller udviklende samarbejdstiltag. Byggeopgaverne er langt hen ad vejen gennemført som "business as usual". Generelt er der dog en vis tilbøjelighed til, at entreprenøren involveres tidligt i processen som en naturlig konsekvens af bygherrens behov for at fastlåse de økonomiske rammer så tidligt som muligt i procesforløbet. 7

15 De sædvanlige aftalegrundlag (ABR 89, AB 92 og/eller ABT 93) har været anvendt i alle tilfælde. Norm- og lovkrav Normkravene finder overvejende accept ud fra en betragtning om, at en støtteordning må og skal medføre krav til støttemodtager. Normkravene betragtes generelt som værende fornuftige og rimelige, dog unødigt detaljerede på nogle få områder. Mest kritik møder arealkravet (lovkravet) på 50 m². Bygherrerne tilkendegiver generelt, at dette krav er for restriktivt, og at kravet hindrer fremtidig fleksibilitet og anvendelsesmuligheder. Der udtrykkes generelt et ønske om, at der blødes op på kravene til arealdisponering. Flere bygherrer tilkendegiver, at normkravene er med til at sikre et vist kvalitetsniveau. Enkelte bygherrer oplever normkravene positivt i relation til "programmering" af byggeriet, da prædefinerede udfaldskrav begrænser bygherrens omkostninger til kravspecifikation (byggeprogram). Manglende overholdelse af arealkrav er i øvrigt den primære årsag til afslag på skema 1. Tid Det er bygherrernes generelle tilbagemelding, at støtteordningen (administrationen heraf) ikke har givet anledning til forsinkelser af projektforløbene set i forhold til andre og sammenlignelige byggerier. Varigheder for projektering og udførelse er generelt på samme niveau som varighederne for projektering og udførelse af tilsvarende byggeopgaver. Årsager til forsinkelser er først og fremmest begrundet med de seneste års udvikling i markedssituationen dvs. kraftigt stigende priser og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Flere bygherrer har på den baggrund været nødsaget til at gennemføre flere udbud, før "prisen var hjemme". Der er generelt arbejdet med traditionel overordnet faseopdeling af projekteringsforløbet, herunder har skema 123 defineret en række naturlige milpæle. Økonomi og drift Driftsherrerne har i de fleste tilfælde kun været involveret på et meget overordnet niveau og har generelt ikke deltaget aktivt i formuleringen af de specifikke krav til byggeriet. Dette skyldes bl.a., at flere af byggerierne først er solgt, efter at kravspecifikationen er udarbejdet. Normkravene indeholder en række bestemmelser, som har til formål at optimere byggerierne i forhold til drift og vedligehold, men de private bygherrer vurderes herudover ikke at have særlige incitamenter for yderligere optimering af projektets totaløkonomi. Således en antydning af, at de private bygherrer har mere fokus på overholdelse af anlægsøkonomien end på initial investering i løsninger, som på det lange sigt giver mere driftsoptimale byggerier. Årsagen hertil kan muligvis findes i det forhold, at flere af de private bygherrer overvejer og/eller gennemfører salg af byggeriet inden idriftsættelse. 8

16 Kvalitet Mål og forventninger Bygherrernes egen vurdering af byggeriernes kvalitet afspejler et kvalitetsniveau "på det jævne" med kun få afstikkere i opadgående retning. Generelt anfører de private bygherrer, at kvaliteten er på niveau med alment byggeri. Bygherrerne opfatter gennemgående byggerierne som gode referencer dog uden at være prangende på nogen måde. Bygherrerne udtrykker generelt, at traditionelle målsætninger vedrørende tid, økonomi og kvalitet er nogenlunde indfriet altså et niveau på det jævne. Der er generelt ikke ofret megen tid på drøftelse og afstemning af fælles mål og forventninger mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører. Dette er oftest begrundet med tidligere samarbejdsrelationer og heraf følgende fælles billeder af forventninger til samarbejde og kvalitet. Byggeprocessen fra kommunernes perspektiv Del 3 omkring byggeprocessen omfatter endvidere en beskrivelse af byggeprocessen set fra kommunernes perspektiv. Kommunal praksis Kommunerne har ud over det sædvanlige byggetilsyn og godkendelsesproceduren i forhold til bygge- og planlovgivningen ansvar for, om normkravene er opfyldt, og skal tilse, om byggerierne er gennemført i overensstemmelse med vejledningen. Kommunerne har kun i enkelte tilfælde fastlagt en praksis for ordningens administration. Vi finder, at det må tilskrives dels ordningens beskedne antal sager eksempelvis sammenlignet med antallet af almindelige byggesager dels at kommunerne reelt har forholdt sig passivt til ordningen. Der har ingen orientering af politikere været, der har intet særligt tilsyn som følge af normkravene været, og det har ikke været tilset, om bygherrerne har overholdt udbudsregler. Generelt udtrykker kommunerne tilfredshed med de administrative krav, og bl.a. har disse bemærket, at indberetningerne i BOSSINF er enkle. Dog har flere kommuner måttet hastegodkende ansøgninger fra bygherrer op til Velfærdsministeriets ansøgningsfrist, som følge af at bygherrer har undervurderet kommunernes almindelige sagsbehandlingstid. En vis distance til ordningen Kommunernes distance til ordningen kommer også til udtryk ved, at flere af dem, uden at orientere bygherrer eller ministeriet herom, finder, at byggeriernes placering i forhold til uddannelsesinstitutioner eller centrale faciliteter er for uhensigtsmæssig. Der er derfor eksempler på støttede byggerier, hvor der enten er udlejningsproblemer, eller hvor det ventes, at de støttede byggerier vil resultere i udlejningsproblemer i almene ungdomsboliger. Yderligere tilkendegiver flere kommuner, at der samlet set er for mange ungdomsboliger. 9

17 Kommunerne har oplyst, at der ikke i forbindelse med ordningen har været problemer i forhold til de almene boligselskaber, heller ikke omkring den fælles anvisning. Der udtrykkes fra flere kommuner ønske om en større indflydelse i ansøgningsfasen. Dette bl.a. for efterfølgende bedre at kunne sikre tilsyn med byggerierne. Byggeriernes økonomi I rapportens del 4 beskrives byggeriernes anlægs-, drifts- og totaløkonomi. Definitioner og metode til at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag er uddybet i rapportens kapitel 14. Anlægsøkonomi Anlægsøkonomien beskrives først. De private bygherrer har opnået et tilskud pr. m² på mellem 29% og 56% af de faktiske anlægsomkostninger. Tilskudsbeløbet er fastlagt inden byggeriets opstart. Tilskudsgrad viser tilskud pr. m² i forhold til anlægsomkostningen pr. m² Den generelle tendens er, at den faktiske tilskudsgrad enten er på niveau eller mindre end tilskudsgraden på ansøgningstidspunktet, idet de faktiske anlægsomkostninger ikke overraskende er blevet højere end forventet. Der er forskel på, hvor mange boliger der er bygget pr. 1 mio. tilskudskrone. Der er ikke nogen tendens til, at der er bygget flest boliger pr. 1 mio. tilskudskrone i enten hovedstaden eller provinsen. Boligerne i provinsen rummer flere m² end boligerne i hovedstaden. To hovedstadsbyggerier afviger markant ved, at der er opnået 4,6 og 4,8 boliger, dog med få m². For de almene ungdomsboliger er tendensen i hovedstaden, at boligstørrelsen her er lidt større end ved de støttede private, mens den gennemsnitlige boligstørrelse for de almene og støttede private er på samme niveau i provinsen. De samlede anlægsomkostninger pr. bolig varierer ganske meget fra ca. 490 tkr. til ca. 936 tkr. pr. bolig. Geografi kan ikke alene forklare disse forskelle. Variationen afspejler delvist forskel i boligernes størrelse. Anlægsomkostningerne pr. m² svinger mellem 12 tkr. og 22 tkr. I de tilfælde, hvor bygherren samtidig med ungdomsboligen har bygget andre bygninger, er der en tendens til, at stordriftsfordelen har givet sig udslag i lavere anlægsomkostninger pr. bolig, mens ombygningsbyggeri er dyrere end nybyggeri. Sammenligningen med de almene ungdomsboliger viser, at anlægsomkostningerne for de støttede private byggerier ligger på niveau med de almene, bortset fra to støttede private ombygningsbyggerier (et hovedstadsbyggeri og et provinsbyggeri), der har været dyrere. Fordelingen af anlægsomkostningerne på grund, håndværksudgifter og omkostninger viser, at grundprisen har en væsentlig indflydelse på byggerier- 10

18 nes samlede omkostninger. Grundens andel af anlægsomkostningerne i provinsen ligger generelt på et lavere niveau end i hovedstaden. For de almene er billedet ikke det samme. Grundens andel af anlægsomkostningerne er generelt på samme niveau i provinsen som i hovedstaden. Driftsøkonomi Afkastprocenten viser driftsoverskuddet (nettoindtjeningen) i procent af byggeriets anskaffelsessum Evalueringen af driftsøkonomien er begrænset af, at hovedparten af byggerierne på evalueringstidspunktet kun har været i drift i et enkelt kalenderår, hvorfor usikkerheden på data er stor. Ved analyse af driftsøkonomien for ungdomsboligerne har vi i første omgang vurderet nettoindtjeningen for den enkelte ejendom udtrykt ved afkastprocenten. Afkastprocenten ligger for såvel de støttede private som de almene ungdomsboliger på mellem 3,0 og 4,5. Der er ikke væsentlig forskel på, om beliggenheden for de støttede private ungdomsboliger er hovedstaden eller provinsen. Der er ikke nogen klar tendens til, at de støttede private ungdomsboliger genererer et væsentlig højere afkast end de almene ungdomsboliger. Afkastet på enkelte ejendomme er markant højere end på de resterende ejendomme, hvilket skyldes en kombination af lavere anlægsomkostninger (anskaffelsessum) og opnåelse af et stort tilskud (høj tilskudsgrad), men også lave driftsomkostninger. Modregnes tilskuddet i anskaffelsessummen for de støttede private ungdomsboliger, genererer de fleste ejendomme et afkast på mellem 4% og 6%. Umiddelbart vurderes det opnåede afkast at ligge over afkastprocenten for andre typer af udlejningsejendomme i perioden. Den foretagne analyse giver ikke grundlag for endegyldigt at konkludere, hvorvidt afkastprocenten for ungdomsboliger ligger på et højere niveau i provinsen end i hovedstaden. Typisk er afkastkravet til ejendomme beliggende i provinsen højere end for hovedstadsområdet Huslejeindtægten blandt de støttede private er lidt højere i hovedstaden end i provinsen. Der er ikke en væsentlig forskel på huslejeindtægten pr. m² mellem støttede private og almene ungdomsboliger beliggende i hovedstaden. I provinsen synes tendensen at være, at huslejeindtægten pr. m² ligger lidt over niveauet for de støttede private, men samlet set er der ikke betydelig forskel mellem de støttede private og de almene ungdomsboliger. Overskudsgraden viser driftsoverskuddet i procent af de samlede huslejeindtægter Analysen af overskudsgraden viser nogle høje overskudsgrader, sammenlignet med andre brancher, hvilket skyldes, at finansieringsomkostninger, der udgør væsentlige driftsposter i ungdomsboligerne, ikke er fratrukket driftsresultatet ved beregningen af overskudsgraden. 11

19 For at kunne analysere den reelle indtjening for ungdomsboligerne har vi for samtlige ungdomsboliger fratrukket finansieringsomkostningerne i driftsresultaterne, modregnet tilskud i anskaffelsessummen for de støttede private ungdomsboliger og derefter beregnet nøgletallet overskudsgrad på ny. Finansieringsomkostningerne er beregnet på basis af et ensartet finansieringsgrundlag (40% egenkapital og 60% lånefinansieret kapital med forrentning på 5% p.a.). Overskudsgraden herefter svinger mellem -7,2 og 53,8%. Det store udsving i overskudsgraden efter finansieringsomkostninger kan forklares ved, at niveauet for de fratrukne finansieringsomkostninger afhænger af anskaffelsessummens størrelse. Der er en tendens til, at de ungdomsboliger, der har en lav anskaffelsessum pr. m², ligeledes er dem, der genererer den højeste overskudsgrad efter finansieringsomkostninger. Det er et resultat af, at finansieringsomkostningerne er så afgørende for indtjeningen. For de fleste ejendomme ses da en positiv overskudsgrad, der giver en forrentning af egenkapitalandelen på de 40%. Med den usikkerhed, der ligger i, at analysen for de fleste ungdomsboliger i undersøgelsen kun omfatter ét driftsår, så er der alligevel en antydning af, at de private investorer kan tjene penge på udlejning af støttede private ungdomsboliger. Der er ikke et ensartet niveau for driftsomkostningerne inkl. administrationsomkostninger pr. m² for de støttede private ungdomsboliger, som svinger mellem 164 kr. og 421 kr. pr. m². Flere af ejendommene med de højere driftsomkostninger pr. m² er beliggende i hovedstaden, hvor omkostningsniveauet sammenlignet med provinsen generelt er højere. Herudover har det en indvirkning, at ikke alle de støttede private ungdomsboliger er pålignet ejendomsskat, jf. kapitel 16. Omfanget af boliger pr. ejendom har også en betydning, idet få boliger pr. ejendom medfører højere administrative omkostninger pr. m², mens en driftsherre, der ejer en portefølje af ejendomme, kan reducere den enkelte ejendoms andel af driftsomkostningerne. Af de ejendomme, der indgår i undersøgelsen, fremgår det, at de gennemsnitlige driftsomkostninger i de almene boliger ligger 12% højere end i de støttede private. De almene ungdomsboliger har højere driftsomkostninger pr. m² end de støttede private. Driftsomkostningerne pr. m² ekskl. administration for de almene ungdomsboliger ligger på et ensartet niveau i modsætning til driftsomkostningerne for de støttede private ungdomsboliger. Ved sammenholdelse af de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. m² er det vores vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er væsentlig forskel i omkostningsbasen mellem private investorer og almene boligorganisationer, og at vi ikke på nuværende tidspunkt kan konkludere, at den løbende drift før finansieringsomkostninger af de almene ungdomsboliger er væsentlig dyrere end af de støttede private. Totaløkonomi for de støttede private ungdomsboliger I forhold til byggeriernes totaløkonomi er der en tendens til, at de ungdomsboliger, der har en lav anskaffelsessum pr. m², genererer den højeste overskudsgrad efter finansieringsomkostninger. Det understreger, at niveauet for finansieringsomkostningerne har en væsentlig indflydelse på indtjeningen. 12

20 Der vurderes ikke at være en sammenhæng mellem størrelsen af anlægsomkostninger og huslejeindtægter. Datagrundlaget til vurdering af sammenhængen mellem niveauet for anlægsomkostninger pr. m² og vedligeholdelsesomkostninger pr. m² er ikke tilstrækkeligt til at kunne konkludere ud fra. Beboerne I rapportens del 5 vurderes byggerierne fra et beboerperspektiv. Beboernes vurdering af og ønsker til ungdomsboligerne bygger på en spørgeskemaundersøgelsen sendt til alle beboerne i de byggerier, der har været i brug i mindst ni måneder. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med fem fokusgruppeinterview. Udenomsarealer og egen bolig generelt set 56% af beboerne i de støttede private ungdomsboliger er tilfredse med udenomsarealerne, og 76% er tilfredse med egen bolig samlet set. Dette dækker over en væsentlig variation byggerierne imellem, og en række konkrete forhold ved byggeriet og boligen har vist sig at kunne bidrage med at forklare denne variation. I forhold til udenomsarealerne har arealernes udformning og indretning stor betydning, mens huslejen, udformning og indretning samt boligens størrelse har stor betydning for beboernes vurdering af boligen. Samtidig er det væsentligt for beboerne, at byggeriet understøtter de daglige behov og gøremål, og funktionaliteten i byggeriet er for mange beboere vigtigere end arkitektonisk nytænkning. Til sammenligning er en mindre andel af beboerne i de almene ungdomsboliger tilfredse med udenomsarealet, mens en større andel er tilfreds med egen bolig. Fokusgruppeinterviewene viste, at udenomsarealet ikke er helt så afgørende for beboerne som egen bolig, når de skal vurdere, om ungdomsboligen er en god ungdomsbolig. Udenomsarealet prioriteres væsentligt lavere end boligens indendørsforhold. Bad og køkken Beboernes oplevelse af bad og køkken indgår også i analysen, der viser, at størstedelen af beboerne er tilfredse med begge faciliteter. 69% af beboerne i de støttede private ungdomsboliger har adgang til både fælleskøkken og eget køkken, mens kun 1% kun har adgang til eget køkken. Dette i modsætning til de almene ungdomsboliger, hvor eget køkken er den mest udbredte køkkenform. Her har 58% adgang til eget køkken og 8% adgang til både eget køkken og fælleskøkken. Til trods for, at langt de fleste beboere i de støttede private ungdomsboliger har både eget køkken og fælleskøkken, bruger 89% af de beboere, der har begge muligheder, eget køkken som det primære køkken. Det skyldes primært, at de har mest lyst til at lave mad i eget køkken, og i et vist omfang, at udformning og indretning af fælleskøkkenet er uhensigtsmæssig. 13

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018549 (Kirsten Thorup, Knud Erik Busk, Annette Jacobsen) 27. marts 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018549 (Kirsten Thorup, Knud Erik Busk, Annette Jacobsen) 27. marts 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018549 (Kirsten Thorup, Knud Erik Busk, Annette Jacobsen) 27. marts 2009 K E N D E L S E Ungdomsboliger i Aalborg AB (selv) mod Velfærdsministeriet (selv) I medfør af

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE INDHOLD: PLACERING OG BAGGRUND S. 2-3 FALKEVEJ S. 4-5 LERSØ PARKALLÉ S. 6-7 ØKONOMI OG STATUS FOR UDMØNTNING S. 8 1 PLACERING FALKEVEJ

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april 2016 Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april 2016 1 Dagsorden 1. Valg af stemmeudvalg. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Orientering

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Notat Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Emne.: Nøgletal for alment byggeri med tilsagn i 1999-2002 Notatet omhandler en sammenligning af nøgletal

Læs mere

BILAG 1: SKYTTEHUSENE

BILAG 1: SKYTTEHUSENE BILAG 1: SKYTTEHUSENE ALMENE FAMILIE- OG UNGDOMS- BOLIGER I KVARTERET VED BELLA CENTER - BYGGEFELT 15 OG 17 INDHOLD: OVERSIGT s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 KVARTERET VED BELLA CENTER - BYGGEFELT 15 OG

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden SPEJDERHYTTER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Notat vedr. spejderhytter

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Plandokumentation Plandokumentationen for byggesagen er opmålinger udarbejdet af Landmålerfirmaet

Plandokumentation Plandokumentationen for byggesagen er opmålinger udarbejdet af Landmålerfirmaet Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling. 9. december 2015

Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling. 9. december 2015 Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling 9. december 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Forsøgsordning med mulighed for at afvise lægebehandling 3 1.2

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr. Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11.

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11. Notat Emne: Til: Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd Den 11. juni 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013 Ungdomsboliggaranti 2012 Ungdomsboliggarantien

Læs mere

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 16 17 www.esbjergkommune.dk Indledning... - 3 - Baggrund for konkurrence... - 3 - Konkurrenceparametre...

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Lokale og Anlægsfonden. November 2012

Lokale og Anlægsfonden. November 2012 Lokale og Anlægsfonden November 2012 BRUGERUNDERSØGELSE 2012 PROJEKT Lokale og Anlægsfonden NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

UDKAST. Udkast til systemnotat for bygherrenøgletal

UDKAST. Udkast til systemnotat for bygherrenøgletal UDKAST 2. juli 2009 /jnj/kp (EBST)/aou (ISM) Udkast til systemnotat for bygherrenøgletal 1. Indledning Dette notat beskriver det kommende nøgletalssystem for bygherrer. Notatet er udarbejdet parallelt

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren.

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.3 VISITATION TIL ÆLDREBOLIG Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om ældrebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Dental College Aalborg

Dental College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 57,0 77,0 62,0 Administration og information Rekruttering af elever 68,3 61,5 Skoleperiodernes indhold

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE BILAG 1 MARTS 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 s. 4-5 12 skæve huse ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE HUSE 12 Skæve huse ved 3B Projekt Boligselskab

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Statager & Partner A/S Gyldigt til og med: Den 12. april 2014 Er evalueringen afbrudt?: Nej Bygge Rating for entreprisen Skala: Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Hvad er strategi - projektlederens rolle De store beslutninger - mulighederne Cases Hvordan vælge - situationsegenskaber og erfaringer Konklusion - valg og opfølgning

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

VTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker

VTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 214 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 65,8 76,8 51, Administration og information Rekruttering af elever 6,8 67,6 Skoleperiodernes indhold Motivation 68,5 Elevens

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende

Reservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Det gældende rammebeløb udgør 20.110 kr. + tillæg for energiklasse 1 på 1.040 kr. eller i alt 21.150 kr./m 2.

Det gældende rammebeløb udgør 20.110 kr. + tillæg for energiklasse 1 på 1.040 kr. eller i alt 21.150 kr./m 2. 1 of 7 Notat til Randersegnens Boligforenings ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen skema A for opførelse af 24 plejeboliger i bofællesskab Marie Magdalene. Boligforeningen fremsendte den 1. november

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

1. Opfølgning på styringsdialog 2010 Boligorganisationen har arbejdet videre med at løse de problemer, som udlejningsvanskelighederne

1. Opfølgning på styringsdialog 2010 Boligorganisationen har arbejdet videre med at løse de problemer, som udlejningsvanskelighederne 1 Deltagere De Unges Almene Boligselskab v/ UngesBoligService.dk Iben Koch (UngesBoligService.dk) Gregers Andersen (UngesBoligService.dk) Jan Hansen (UngesBoligService.dk) Københavns Kommune Tine Engelbrechtsen

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere