Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 115 Offentligt. Velfærdsministeriet. Evaluering af støttede private ungdomsboliger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 115 Offentligt. Velfærdsministeriet. Evaluering af støttede private ungdomsboliger"

Transkript

1 Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 115 Offentligt Velfærdsministeriet Evaluering af støttede private ungdomsboliger Endelig rapport Juli 2008

2 Indhold Rapportens overordnede kapitler Forord 1 Resume 2 DEL 1 BAGGRUND Lov om støttede private ungdomsboliger De støttede ungdomsboliger Evalueringen 58 DEL 2 BYGGERIERNES OG BOLIGERNES KVALITET Metodisk Byggeriernes karakteristika Kvaliteter Delkonklusioner 106 DEL 3 BYGGEPROCESSEN Byggeriernes initiering og organisering Tilskudsproceduren Kommunernes rolle Byggeprocessen 132

3 12. Tilfredshed med støtteordningen og proceduren Delkonklusioner 145 DEL 4 BYGGERIERNES ØKONOMI Metodisk Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Totaløkonomien for de støttede private ungdomsboliger Delkonklusioner 178 DEL 5 BEBOERNE Beboernes oplevelse Beboelsesmønstre Demografi Delkonklusioner 208 DEL 6 TVÆRGÅENDE TEMAER OG PERSPEKTIVER Tværgående analyser Anbefalinger og perspektivering 226 BILAG 233 A. Ansøgningsskemaer 234 B. Byggeriets faser 244 C. Normkrav 245 D. Kontaktplan 247 E. Spørgeskemadeltagernes køn, alder og uddannelse 250 F. Normkrav, der har direkte relevans for beboerne 251

4 Indhold Forord 1 Resume 2 Formål 2 Kort om ordningen 2 Datagrundlaget i evalueringen 4 Byggeriernes og boligernes kvalitet 4 Byggeprocessen og støtteordningen fra bygherrernes perspektiv 6 Byggeprocessen fra kommunernes perspektiv 9 Byggeriernes økonomi 10 Beboerne 13 Tværgående temaer 15 Anbefalinger 18 DEL 1 BAGGRUND Lov om støttede private ungdomsboliger Ungdomsboliger før og nu Lovens baggrund og tilblivelse Ordningen i praksis Ungdomsboliger efter lov om almene boliger De støttede ungdomsboliger Ansøgningsrunderne Bedømmelsesudvalg Byggerier, der indgår i evalueringen Evalueringen Formål og baggrund 58

5 3.2 Temaer og vurderingskriterier Tilrettelæggelse Udvælgelse, respons og frafald Evalueringens kvalitet 69 DEL 2 BYGGERIERNES OG BOLIGERNES KVALITET Metodisk Registreringstilgang Kvalitetsdefinitioner Samlet kvalitetsvurdering Byggeriernes karakteristika Niveau 0 Byggeriet i forhold til omgivelser Niveau 1 Bebyggelsesplan Niveau 2 Bygning Niveau 3 Boligenhed Niveau 4 Rum i bolig Kvaliteter Funktion Byggeteknisk kvalitet Arkitektonisk kvalitet Normkravene Privat finansieret byggeri Delkonklusioner 106 DEL 3 BYGGEPROCESSEN Byggeriernes initiering og organisering Initiering Organisering og roller Byggeriernes organisering Tilskudsproceduren Ansøgningsproceduren De afviste De frafaldne Kommunernes rolle Kommunernes brug af ordningen Forholdet til de almene ungdomsboliger Samarbejde med bygherrer og driftsherrer Projekter, der ikke er blevet realiseret Kommunernes tilsynsforpligtelse Indstillingsudvalgene Byggeprocessen Afvikling af byggerierne De forsinkede byggerier Kommunernes tilsyn Norm- og lovkravenes betydning 137

6 12. Tilfredshed med støtteordningen og proceduren Støtteordningen generelt Proceduren Forslag til forbedringer Delkonklusioner 145 DEL 4 BYGGERIERNES ØKONOMI Metodisk Tilgang til kortlægningen af økonomi Forudsætninger for sammenligning Definition af nøgletal Anlægsøkonomi Tilskudsgraden Anlægsomkostningerne til en bolig Kvadratmeterprisen Anlægsomkostningernes fordeling Driftsøkonomi Nettoindtjening i forhold til anskaffelsesværdien (%) Huslejeindtægt pr. m² Overskudsgrad (driftsoverskud/indtægter) Driftsomkostninger pr. m² Fordeling af driftsomkostninger Totaløkonomien for de støttede private ungdomsboliger Delkonklusioner 178 DEL 5 BEBOERNE Beboernes oplevelse Datagrundlag Byggeriet og dets beliggenhed Den enkeltes bolig og bygningens centrale rum Klager over boligen og byggeriet Fællesrum og det sociale samvær Beboerindflydelse Beboelsesmønstre Metode Beboersammensætning Varighed og flyttehistorik Demografi Demografien på landsplan Demografien regionalt Delkonklusioner 208

7 DEL 6 TVÆRGÅENDE TEMAER OG PERSPEKTIVER Tværgående analyser Organisering, økonomi og kvalitet Konkurrenceelementet Beboertilfredshed, kvalitet, geografi og husleje Anbefalinger og perspektivering Anbefalinger omkring fremtidens støtteordninger Ungdomsboligbyggeri i fremtiden 229 BILAG 233 A. Ansøgningsskemaer 234 A.1 Skema A.2 Skema A.3 Skema B. Byggeriets faser 244 C. Normkrav 245 D. Kontaktplan 247 E. Spørgeskemadeltagernes køn, alder og uddannelse 250 F. Normkrav, der har direkte relevans for beboerne 251

8 Forord Denne rapport er frugten af et tæt samarbejde mellem Capacent A/S, EM- CON A/S, KPMG og sbs om evalueringen af støttede private ungdomsboliger. Evalueringen, der er gennemført for Velfærdsministeriet, er indledt i april 2006 og afsluttet i juni Ordningen om støttede private ungdomsboliger er oprindeligt etableret under Økonomi og Erhvervsministeriet, hvor den lå i Erhvervs og Boligstyrelsen. Siden er ordningen videreført i regi af Socialministeriet og i dag i regi af Velfærdsministeriet. I denne rapport refereres til Velfærdsministeriet som opdragsgiver for ordningen og nærværende evaluering for hele perioden. Dette for ikke at komplicere rollefordelingen i ordningen unødigt. Rapporten er redigeret af partner Jesper Høegh (Capacent) og indeholder bidrag fra senior manager Merete Kjær Buchgreitz (KPMG), senior consultant Jannie Noer (Capacent), partner Thomas Riisom (Capacent), bygherrerådgiver Gert Munksgaard Thorsøe (EMCON), arkitekt maa Bjørk Trøst Bigum (sbs), arkitekt maa Jonas Qvesel (sbs) og områdechef Henrik Zuschlag (sbs). Til at planlægge, gennemføre og dokumentere interview, spørgeskemaundersøgelser og registreringer af byggerier har desuden medvirket senior consultant Thomas Andersen (Capacent), senior manager Morten Jensen (KPMG), manager Rene Milholt (KPMG), researcher Iben Rohde (Capacent), researcher Mia Bøje (Capacent), researcher Line Lindø (Capacent), consultant Kasper Schmidt (Capacent) og diplomingeniør Morten Wind (EMCON). Hanne Kokholm (Capacent) og Britta Reimer (sbs) har fungeret som projektsekretærer. Capacent A/S EMCON A/S KPMG sbs 1

9 Resume Formål Velfærdsministeriet, tidligere Socialministeriet, udbød i 2005 konsulentopgaven "Evaluering af støttede private ungdomsboliger". Evalueringen blev tilrettelagt, så resultaterne skulle kunne indgå i drøftelser om en eventuel forlængelse af ordningen efter dennes udløb ultimo Evalueringen sigter mod at afdække erfaringer med ordningen generelt; vurdere, om ordningen har ført til byggeri af "gode" ungdomsboliger; samt foretage en komparativ undersøgelse af de støttede private ungdomsboliger og ungdomsboliger opført som almene boliger. Dette resume søger at introducere læserne til de væsentligste pointer i rapporten, der er ganske omfattende. Kort om ordningen Fra 2003 til og med 2007 er der netto modtaget 50 ansøgninger om støtte til opførelse af private ungdomsboliger. Heraf er 32 godkendt og tildelt støtte (to ansøgninger er siden trukket tilbage). Den samlede støtte udgør 741 mio.kr., svarende til, at 80% af ordningens samlede ramme er anvendt. De 30 godkendte byggerier repræsenterer boliger, svarende til 65% af de boliger, der var målet for ordningen. Der bygges altså lidt færre boliger procentvis i forhold til forbruget af tilsagnsrammen. Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem antal boliger og tildelte støttekroner sammenholdt med målet om boliger for den oprindelige ramme på 1 mia.kr. 2

10 Målsætningen for ordningen på boliger for den oprindelige ramme på 1 mia.kr. sammenholdt med de givne tilsagn på 741 mio.kr. til opførelsen af boliger. Det ses, at målet ikke helt er nået, men der er delvis proportionalitet mellem tilsagn og antal boliger Runde 2 Runde 3 Runde 4 og 5 Runde 6 Målsætning 500 Runde Tilsagnene dækker over tilskudsprocenter på mellem 25 og 50% af forventede anlægsomkostninger for byggerierne. De realiserede tilskudsprocenter ligger i intervallet 29 til 56% og svarer til et tilskud på mellem ca. 4 tkr. og op til over 9 tkr. pr. m² bruttoetageareal. Af de 30 byggerier, der har opnået tilsagn om støtte, er 15 byggerier færdiggjorte og indgår i evalueringen. Dertil indgår som sammenligningsgrundlag syv almene byggerier, der er opført i samme periode, og et privat byggeri opført uden støtte. Bedømmelsesudvalg Allerede ved støtteordningens start nedsatte Erhvervs- og Byggestyrelsen et bedømmelsesudvalg til at støtte styrelsen i vurderingen af de enkelte ansøgningers byggetekniske kvalitet, vurderet ud fra overholdelse af normkravene. De tre udpegede medlemmer af udvalget er udnævnt på baggrund af den viden, de hver har både inden for ungdomsboliger og boligbyggeri i almindelighed. Udvalget har bedømt den bygningsmæssige kvalitet ud fra projekternes overholdelse af normkravene, som det har været udvalgets primære opgave at sikre. Herudover har udvalget ført tilsyn med projekternes overholdelse af arealkravet på maks. 50 m² pr. bolig. Udvalget har peget på, at normkravene ved en revision af loven bør opdateres i forhold til det nye bygningsreglement og dagens byggestandard i øvrigt. Konkret har udvalget peget på, at maksimumkravet på 50 m² ved ombygninger er uhensigtsmæssigt, og at der bør kunne gives dispensation i disse tilfælde. 3

11 Datagrundlaget i evalueringen I alt indgår 15 støttede private, syv almene og et privat byggeri i evalueringen. De støttede private udgør evalueringens primære fokus, mens de almene og det ene private udgør evalueringens komparative del. Afhængigt af byggeriernes fremdrift er de evalueret på forskellige målepunkter. Derfor er evalueringen baseret på følgende grundlag: Kvalitetsregistrering af 14 støttede private, syv almene og et privat byggeri Spørgeskema og interview med 15 støttede private og syv almene bygherrer Interview med 14 af de 15 bygherrers økonomiansvarlige om anlægsøkonomi Spørgeskema og interview med ni støttede private og fem almene driftsherrer Telefoninterview med seks forsinkede bygherrer Telefoninterview med tre bygherrer, som ikke har modtaget tilsagn Interview med en bygherre, der trods tilsagn har valgt ikke at modtage støtte Interview med seks repræsentanter for indstillingsudvalgene, der tilsammen repræsenterer otte kommuner Ud af støttede private og almene ungdomsboliger har beboere fra 580 boliger besvaret spørgeskemaet. Ud af 296 private ungdomsboliger har beboere fra 77 boliger besvaret spørgeskemaet. Interview med to medlemmer af bedømmelsesudvalget, der har vurderet alle ansøgningerne. Byggeriernes og boligernes kvalitet Byggerierne er evalueret ud fra forskellige perspektiver eller temaer. Det første tema omhandler byggeriernes og boligernes kvalitet. I vores vurderinger af byggeriernes og boligernes kvalitet skelnes mellem funktionel kvalitet, byggeteknisk kvalitet og arkitektonisk kvalitet. Definitionerne er beskrevet mere uddybende i rapportens afsnit 4.2. Kvaliteten af byggerierne er vurderet udefra og ind, dvs. først byggeriets placering, dernæst bebyggelsesplanen, bygningen, boligenheden og endelig boligens enkelte rum. Desuden har vi, hvor det er muligt, vurderet, om fastsatte normkrav synes at være overholdt. Byggeriernes karakteristika Blandt de 15 støttede private byggerier er det mest udbredte dispositionsprincip for bebyggelsesplan, at boligerne er samlet i én bygningskrop (f.eks. i en L-form eller U-form) med ét primært udendørs opholdsareal. Tilsvarende er et flertal af byggerierne disponeret med ensidigt vendte boliger på hver 4

12 side af en korridor. Uanset det potentielt hensigtsmæssige for byg- og driftsherre i at vælge denne bebyggelsestype vurderes det at have negative konsekvenser for boligernes kvalitet og byggeriets interne adgangsforhold og sammenhæng. Ligeledes bedømmes belysning af udendørsarealer og parkeringsforhold ringe i mange byggerier. Af de 15 støttede private byggerier er de fem ombygninger af eksisterende ejendomme, og ti er nybyggerier. Hovedparten af byggerierne rummer både etrums- og torumsboliger. Alle byggerier har overholdt indretningskravet om handicapboliger. I et enkelt byggeri har det dog ikke været muligt at bese handicapboligerne fysisk under registreringen. Overflader, materialevalg og nagelfast inventar er generelt meget ensartet og typisk for nutidens boligbyggeri nybyggeri såvel som ombygninger. Af de 15 støttede private byggerier træder fem byggerier ud som værende af særlig høj kvalitet med hensyn til disponering af rum, areal, indretning og rumlige kvaliteter (materialevalg, lysindfald, visuel kontakt til omgivelser). Alle disse byggerier er gennemlyste boliger, dvs. der er vinduer til minimum to sider. I alle støttede private byggerier er de enkelte rum udført i henhold til normkrav og fremstår principielt i orden. Der ses dog stor variation i bolig- og rumstørrelser fra sted til sted, hvilket eksempelvis indvirker på køkkenets størrelse og brugbarhed, der er et punkt, hvor store udsving ses. I enkelte ombygningsprojekter udgør den eksisterende ejendoms fysiske volumen grænser for boligens og rummenes størrelse, hvilket er forståeligt, men ikke desto mindre har negative konsekvenser for boligens samlede kvalitet. Disse begrænsninger giver dog ikke anledning til at anbefale, at ombygninger af eksisterende bygninger, typisk erhvervsbygninger, til ungdomsboliger ikke skal tillades, men blot at der bør indføres mere fleksible regler for disse ombygninger i forhold til normkravene. Arkitektonisk, funktionel og byggeteknisk kvalitet Det er det helt gennemgående overordnede indtryk, at de støttede private byggerier i arkitektonisk, funktionel og byggeteknisk henseende er af standardkvalitet. Det gælder for alle byggerierne, at der kun er få og begrænsede forhold, der har kunnet karakteriseres som værende af særlig høj eller særlig lav kvalitet. Kvaliteten er i øvrigt meget tæt på den kvalitet, der er registreret i de syv almene referencebyggerier. På alle betydende punkter har standarden og kvaliteten i de to typer ungdomsboliger været meget tæt på hinanden. 5

13 At standarden svarer til det almene, er på sin vis forventeligt, idet der netop er taget udgangspunkt i kvadratmeterpriserne for alment byggeri ved udmålingen af den maksimale støtte pr. m². Den sammenlignelige kvalitet i forhold til de almene byggerier er til trods for, at de almene ikke overholder, og heller ikke skal overholde, de samme normkrav som de støttede private. Det må karakteriseres som positivt, at kvaliteten af de støttede private ungdomsboliger har den standard, der er konstateret, og at bygherrerne ikke har bygget byggerier, der kvalitetsmæssigt ligger under standard for at opnå en lavere byggesum. Normkrav Det kan dog også konstateres, at normkravene i visse situationer ikke er opfyldt. Ud af de 43 normkrav er der 16 normkrav, som ikke opfyldes ved alle byggerierne. Andelen af opfyldte normkrav 100% 75% 50% 25% 0% Opfyldelsen af de 43 normkrav for de støttede private byggerier Støttede private byggerier At normkravene i visse situationer ikke er opfyldt, indikerer manglende myndighedstilsyn på dette område. Det ene registrerede privatfinansierede byggeri har en klart højere standard og kvalitet på næsten alle punkter. Byggeriet er et prestigebyggeri, både arkitektonisk og kvalitativt, hvilket også har kunnet konstateres på alle punkter. Der er dog også løsninger i dette byggeri, som er kontroversielle i forhold til, hvordan flertallet af ungdomsboligerne er opført, nemlig at der alene er fælleskøkkener. En løsning, der i forhold til en umiddelbar kvalitetsbedømmelse vil trække i negativ retning, og en løsning, som beboerne i evalueringens fokusgrupper ikke umiddelbart finder attraktiv. Byggeprocessen og støtteordningen fra bygherrernes perspektiv I rapportens del 3 sættes fokus på hele forløbet i byggeprojekterne, fra det første initiativ og ansøgning om tilskud til selve processen og kontakten med kommunen. 6

14 Beskrivelse og vurdering af byggeprocessen behandler helt overvejende delkonklusioner vedrørende evalueringen af den private støtteordning. Muligheden for at bygge støttede ungdomsboliger har tiltrukket forskellige typer af bygherrer: Selvejende institutioner og fonde (fire af 15), heraf to bygherrer, der i forvejen driver kollegier eller ungdomsboligbyggeri Projektudviklere og/eller totalentreprenører (syv af 15) Ejendomsbesiddere (fire af 11). I 11 ud af 15 byggerier er bygherrer og driftsherrer identiske. Generel tilfredshed Bygherrerne udtrykker generelt stor tilfredshed med støtteordningen og understreger især den lette administration af skema 123. Enkelte bygherrer opfatter decideret administrationen af skema 123 for "ren luksus" i forhold til den almene støtteordning (skema ABC). Ikke overraskende får ordningens overordnede intentioner om opførelse af flere ungdomsboliger ros med på vejen. Alle bygherrer anfører, at støttetilsagnet har været 100% afgørende for byggeriernes realisering. Proces og samarbejde Bygherrerne er helt overvejende tilfredse med kommunernes administration af ordningen. Det generelle billede er, at samarbejdet med kommunerne er forløbet tilfredsstillende med sædvanlig og relativ begrænset dialog vedrørende myndighedskrav og byggetilladelse. Samtidig bemærkes det, at bygherrerne ikke har oplevet et særligt kommunalt tilsyn med støtteordningen og de tilhørende byggetekniske lovkrav og/eller normkrav. Tilsvarende tilkendegiver bygherrerne tilfredshed med Velfærdsministeriets administration af ordningen. Bygherrernes samarbejde med rådgivere og entreprenører har karakter af samarbejde på "sædvanligt niveau" og er generelt forløbet i en positiv ånd. Det kan i den sammenhæng konstateres, at mange af byggeopgaverne er gennemført i samarbejde med tidligere samarbejdspartnere. Rammerne omkring samarbejdet mellem bygherrer og rådgivere/entreprenører har i øvrigt været karakteriseret ved, at bygherrerne har anvendt deres foretrukne entrepriseformer. Der er i den sammenhæng ikke konstateret særlige tendenser i retning af bestemte entrepriseformer. Der er således anvendt både totalentrepriser, hovedentrepriser, stor- og fagentrepriser. Tilsvarende er samarbejdet mellem disse parter foregået på helt traditionelle vilkår uden nogen nævneværdig involvering af partneringelementer og/eller andre innovative og/eller udviklende samarbejdstiltag. Byggeopgaverne er langt hen ad vejen gennemført som "business as usual". Generelt er der dog en vis tilbøjelighed til, at entreprenøren involveres tidligt i processen som en naturlig konsekvens af bygherrens behov for at fastlåse de økonomiske rammer så tidligt som muligt i procesforløbet. 7

15 De sædvanlige aftalegrundlag (ABR 89, AB 92 og/eller ABT 93) har været anvendt i alle tilfælde. Norm- og lovkrav Normkravene finder overvejende accept ud fra en betragtning om, at en støtteordning må og skal medføre krav til støttemodtager. Normkravene betragtes generelt som værende fornuftige og rimelige, dog unødigt detaljerede på nogle få områder. Mest kritik møder arealkravet (lovkravet) på 50 m². Bygherrerne tilkendegiver generelt, at dette krav er for restriktivt, og at kravet hindrer fremtidig fleksibilitet og anvendelsesmuligheder. Der udtrykkes generelt et ønske om, at der blødes op på kravene til arealdisponering. Flere bygherrer tilkendegiver, at normkravene er med til at sikre et vist kvalitetsniveau. Enkelte bygherrer oplever normkravene positivt i relation til "programmering" af byggeriet, da prædefinerede udfaldskrav begrænser bygherrens omkostninger til kravspecifikation (byggeprogram). Manglende overholdelse af arealkrav er i øvrigt den primære årsag til afslag på skema 1. Tid Det er bygherrernes generelle tilbagemelding, at støtteordningen (administrationen heraf) ikke har givet anledning til forsinkelser af projektforløbene set i forhold til andre og sammenlignelige byggerier. Varigheder for projektering og udførelse er generelt på samme niveau som varighederne for projektering og udførelse af tilsvarende byggeopgaver. Årsager til forsinkelser er først og fremmest begrundet med de seneste års udvikling i markedssituationen dvs. kraftigt stigende priser og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Flere bygherrer har på den baggrund været nødsaget til at gennemføre flere udbud, før "prisen var hjemme". Der er generelt arbejdet med traditionel overordnet faseopdeling af projekteringsforløbet, herunder har skema 123 defineret en række naturlige milpæle. Økonomi og drift Driftsherrerne har i de fleste tilfælde kun været involveret på et meget overordnet niveau og har generelt ikke deltaget aktivt i formuleringen af de specifikke krav til byggeriet. Dette skyldes bl.a., at flere af byggerierne først er solgt, efter at kravspecifikationen er udarbejdet. Normkravene indeholder en række bestemmelser, som har til formål at optimere byggerierne i forhold til drift og vedligehold, men de private bygherrer vurderes herudover ikke at have særlige incitamenter for yderligere optimering af projektets totaløkonomi. Således en antydning af, at de private bygherrer har mere fokus på overholdelse af anlægsøkonomien end på initial investering i løsninger, som på det lange sigt giver mere driftsoptimale byggerier. Årsagen hertil kan muligvis findes i det forhold, at flere af de private bygherrer overvejer og/eller gennemfører salg af byggeriet inden idriftsættelse. 8

16 Kvalitet Mål og forventninger Bygherrernes egen vurdering af byggeriernes kvalitet afspejler et kvalitetsniveau "på det jævne" med kun få afstikkere i opadgående retning. Generelt anfører de private bygherrer, at kvaliteten er på niveau med alment byggeri. Bygherrerne opfatter gennemgående byggerierne som gode referencer dog uden at være prangende på nogen måde. Bygherrerne udtrykker generelt, at traditionelle målsætninger vedrørende tid, økonomi og kvalitet er nogenlunde indfriet altså et niveau på det jævne. Der er generelt ikke ofret megen tid på drøftelse og afstemning af fælles mål og forventninger mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører. Dette er oftest begrundet med tidligere samarbejdsrelationer og heraf følgende fælles billeder af forventninger til samarbejde og kvalitet. Byggeprocessen fra kommunernes perspektiv Del 3 omkring byggeprocessen omfatter endvidere en beskrivelse af byggeprocessen set fra kommunernes perspektiv. Kommunal praksis Kommunerne har ud over det sædvanlige byggetilsyn og godkendelsesproceduren i forhold til bygge- og planlovgivningen ansvar for, om normkravene er opfyldt, og skal tilse, om byggerierne er gennemført i overensstemmelse med vejledningen. Kommunerne har kun i enkelte tilfælde fastlagt en praksis for ordningens administration. Vi finder, at det må tilskrives dels ordningens beskedne antal sager eksempelvis sammenlignet med antallet af almindelige byggesager dels at kommunerne reelt har forholdt sig passivt til ordningen. Der har ingen orientering af politikere været, der har intet særligt tilsyn som følge af normkravene været, og det har ikke været tilset, om bygherrerne har overholdt udbudsregler. Generelt udtrykker kommunerne tilfredshed med de administrative krav, og bl.a. har disse bemærket, at indberetningerne i BOSSINF er enkle. Dog har flere kommuner måttet hastegodkende ansøgninger fra bygherrer op til Velfærdsministeriets ansøgningsfrist, som følge af at bygherrer har undervurderet kommunernes almindelige sagsbehandlingstid. En vis distance til ordningen Kommunernes distance til ordningen kommer også til udtryk ved, at flere af dem, uden at orientere bygherrer eller ministeriet herom, finder, at byggeriernes placering i forhold til uddannelsesinstitutioner eller centrale faciliteter er for uhensigtsmæssig. Der er derfor eksempler på støttede byggerier, hvor der enten er udlejningsproblemer, eller hvor det ventes, at de støttede byggerier vil resultere i udlejningsproblemer i almene ungdomsboliger. Yderligere tilkendegiver flere kommuner, at der samlet set er for mange ungdomsboliger. 9

17 Kommunerne har oplyst, at der ikke i forbindelse med ordningen har været problemer i forhold til de almene boligselskaber, heller ikke omkring den fælles anvisning. Der udtrykkes fra flere kommuner ønske om en større indflydelse i ansøgningsfasen. Dette bl.a. for efterfølgende bedre at kunne sikre tilsyn med byggerierne. Byggeriernes økonomi I rapportens del 4 beskrives byggeriernes anlægs-, drifts- og totaløkonomi. Definitioner og metode til at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag er uddybet i rapportens kapitel 14. Anlægsøkonomi Anlægsøkonomien beskrives først. De private bygherrer har opnået et tilskud pr. m² på mellem 29% og 56% af de faktiske anlægsomkostninger. Tilskudsbeløbet er fastlagt inden byggeriets opstart. Tilskudsgrad viser tilskud pr. m² i forhold til anlægsomkostningen pr. m² Den generelle tendens er, at den faktiske tilskudsgrad enten er på niveau eller mindre end tilskudsgraden på ansøgningstidspunktet, idet de faktiske anlægsomkostninger ikke overraskende er blevet højere end forventet. Der er forskel på, hvor mange boliger der er bygget pr. 1 mio. tilskudskrone. Der er ikke nogen tendens til, at der er bygget flest boliger pr. 1 mio. tilskudskrone i enten hovedstaden eller provinsen. Boligerne i provinsen rummer flere m² end boligerne i hovedstaden. To hovedstadsbyggerier afviger markant ved, at der er opnået 4,6 og 4,8 boliger, dog med få m². For de almene ungdomsboliger er tendensen i hovedstaden, at boligstørrelsen her er lidt større end ved de støttede private, mens den gennemsnitlige boligstørrelse for de almene og støttede private er på samme niveau i provinsen. De samlede anlægsomkostninger pr. bolig varierer ganske meget fra ca. 490 tkr. til ca. 936 tkr. pr. bolig. Geografi kan ikke alene forklare disse forskelle. Variationen afspejler delvist forskel i boligernes størrelse. Anlægsomkostningerne pr. m² svinger mellem 12 tkr. og 22 tkr. I de tilfælde, hvor bygherren samtidig med ungdomsboligen har bygget andre bygninger, er der en tendens til, at stordriftsfordelen har givet sig udslag i lavere anlægsomkostninger pr. bolig, mens ombygningsbyggeri er dyrere end nybyggeri. Sammenligningen med de almene ungdomsboliger viser, at anlægsomkostningerne for de støttede private byggerier ligger på niveau med de almene, bortset fra to støttede private ombygningsbyggerier (et hovedstadsbyggeri og et provinsbyggeri), der har været dyrere. Fordelingen af anlægsomkostningerne på grund, håndværksudgifter og omkostninger viser, at grundprisen har en væsentlig indflydelse på byggerier- 10

18 nes samlede omkostninger. Grundens andel af anlægsomkostningerne i provinsen ligger generelt på et lavere niveau end i hovedstaden. For de almene er billedet ikke det samme. Grundens andel af anlægsomkostningerne er generelt på samme niveau i provinsen som i hovedstaden. Driftsøkonomi Afkastprocenten viser driftsoverskuddet (nettoindtjeningen) i procent af byggeriets anskaffelsessum Evalueringen af driftsøkonomien er begrænset af, at hovedparten af byggerierne på evalueringstidspunktet kun har været i drift i et enkelt kalenderår, hvorfor usikkerheden på data er stor. Ved analyse af driftsøkonomien for ungdomsboligerne har vi i første omgang vurderet nettoindtjeningen for den enkelte ejendom udtrykt ved afkastprocenten. Afkastprocenten ligger for såvel de støttede private som de almene ungdomsboliger på mellem 3,0 og 4,5. Der er ikke væsentlig forskel på, om beliggenheden for de støttede private ungdomsboliger er hovedstaden eller provinsen. Der er ikke nogen klar tendens til, at de støttede private ungdomsboliger genererer et væsentlig højere afkast end de almene ungdomsboliger. Afkastet på enkelte ejendomme er markant højere end på de resterende ejendomme, hvilket skyldes en kombination af lavere anlægsomkostninger (anskaffelsessum) og opnåelse af et stort tilskud (høj tilskudsgrad), men også lave driftsomkostninger. Modregnes tilskuddet i anskaffelsessummen for de støttede private ungdomsboliger, genererer de fleste ejendomme et afkast på mellem 4% og 6%. Umiddelbart vurderes det opnåede afkast at ligge over afkastprocenten for andre typer af udlejningsejendomme i perioden. Den foretagne analyse giver ikke grundlag for endegyldigt at konkludere, hvorvidt afkastprocenten for ungdomsboliger ligger på et højere niveau i provinsen end i hovedstaden. Typisk er afkastkravet til ejendomme beliggende i provinsen højere end for hovedstadsområdet Huslejeindtægten blandt de støttede private er lidt højere i hovedstaden end i provinsen. Der er ikke en væsentlig forskel på huslejeindtægten pr. m² mellem støttede private og almene ungdomsboliger beliggende i hovedstaden. I provinsen synes tendensen at være, at huslejeindtægten pr. m² ligger lidt over niveauet for de støttede private, men samlet set er der ikke betydelig forskel mellem de støttede private og de almene ungdomsboliger. Overskudsgraden viser driftsoverskuddet i procent af de samlede huslejeindtægter Analysen af overskudsgraden viser nogle høje overskudsgrader, sammenlignet med andre brancher, hvilket skyldes, at finansieringsomkostninger, der udgør væsentlige driftsposter i ungdomsboligerne, ikke er fratrukket driftsresultatet ved beregningen af overskudsgraden. 11

19 For at kunne analysere den reelle indtjening for ungdomsboligerne har vi for samtlige ungdomsboliger fratrukket finansieringsomkostningerne i driftsresultaterne, modregnet tilskud i anskaffelsessummen for de støttede private ungdomsboliger og derefter beregnet nøgletallet overskudsgrad på ny. Finansieringsomkostningerne er beregnet på basis af et ensartet finansieringsgrundlag (40% egenkapital og 60% lånefinansieret kapital med forrentning på 5% p.a.). Overskudsgraden herefter svinger mellem -7,2 og 53,8%. Det store udsving i overskudsgraden efter finansieringsomkostninger kan forklares ved, at niveauet for de fratrukne finansieringsomkostninger afhænger af anskaffelsessummens størrelse. Der er en tendens til, at de ungdomsboliger, der har en lav anskaffelsessum pr. m², ligeledes er dem, der genererer den højeste overskudsgrad efter finansieringsomkostninger. Det er et resultat af, at finansieringsomkostningerne er så afgørende for indtjeningen. For de fleste ejendomme ses da en positiv overskudsgrad, der giver en forrentning af egenkapitalandelen på de 40%. Med den usikkerhed, der ligger i, at analysen for de fleste ungdomsboliger i undersøgelsen kun omfatter ét driftsår, så er der alligevel en antydning af, at de private investorer kan tjene penge på udlejning af støttede private ungdomsboliger. Der er ikke et ensartet niveau for driftsomkostningerne inkl. administrationsomkostninger pr. m² for de støttede private ungdomsboliger, som svinger mellem 164 kr. og 421 kr. pr. m². Flere af ejendommene med de højere driftsomkostninger pr. m² er beliggende i hovedstaden, hvor omkostningsniveauet sammenlignet med provinsen generelt er højere. Herudover har det en indvirkning, at ikke alle de støttede private ungdomsboliger er pålignet ejendomsskat, jf. kapitel 16. Omfanget af boliger pr. ejendom har også en betydning, idet få boliger pr. ejendom medfører højere administrative omkostninger pr. m², mens en driftsherre, der ejer en portefølje af ejendomme, kan reducere den enkelte ejendoms andel af driftsomkostningerne. Af de ejendomme, der indgår i undersøgelsen, fremgår det, at de gennemsnitlige driftsomkostninger i de almene boliger ligger 12% højere end i de støttede private. De almene ungdomsboliger har højere driftsomkostninger pr. m² end de støttede private. Driftsomkostningerne pr. m² ekskl. administration for de almene ungdomsboliger ligger på et ensartet niveau i modsætning til driftsomkostningerne for de støttede private ungdomsboliger. Ved sammenholdelse af de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. m² er det vores vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er væsentlig forskel i omkostningsbasen mellem private investorer og almene boligorganisationer, og at vi ikke på nuværende tidspunkt kan konkludere, at den løbende drift før finansieringsomkostninger af de almene ungdomsboliger er væsentlig dyrere end af de støttede private. Totaløkonomi for de støttede private ungdomsboliger I forhold til byggeriernes totaløkonomi er der en tendens til, at de ungdomsboliger, der har en lav anskaffelsessum pr. m², genererer den højeste overskudsgrad efter finansieringsomkostninger. Det understreger, at niveauet for finansieringsomkostningerne har en væsentlig indflydelse på indtjeningen. 12

20 Der vurderes ikke at være en sammenhæng mellem størrelsen af anlægsomkostninger og huslejeindtægter. Datagrundlaget til vurdering af sammenhængen mellem niveauet for anlægsomkostninger pr. m² og vedligeholdelsesomkostninger pr. m² er ikke tilstrækkeligt til at kunne konkludere ud fra. Beboerne I rapportens del 5 vurderes byggerierne fra et beboerperspektiv. Beboernes vurdering af og ønsker til ungdomsboligerne bygger på en spørgeskemaundersøgelsen sendt til alle beboerne i de byggerier, der har været i brug i mindst ni måneder. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med fem fokusgruppeinterview. Udenomsarealer og egen bolig generelt set 56% af beboerne i de støttede private ungdomsboliger er tilfredse med udenomsarealerne, og 76% er tilfredse med egen bolig samlet set. Dette dækker over en væsentlig variation byggerierne imellem, og en række konkrete forhold ved byggeriet og boligen har vist sig at kunne bidrage med at forklare denne variation. I forhold til udenomsarealerne har arealernes udformning og indretning stor betydning, mens huslejen, udformning og indretning samt boligens størrelse har stor betydning for beboernes vurdering af boligen. Samtidig er det væsentligt for beboerne, at byggeriet understøtter de daglige behov og gøremål, og funktionaliteten i byggeriet er for mange beboere vigtigere end arkitektonisk nytænkning. Til sammenligning er en mindre andel af beboerne i de almene ungdomsboliger tilfredse med udenomsarealet, mens en større andel er tilfreds med egen bolig. Fokusgruppeinterviewene viste, at udenomsarealet ikke er helt så afgørende for beboerne som egen bolig, når de skal vurdere, om ungdomsboligen er en god ungdomsbolig. Udenomsarealet prioriteres væsentligt lavere end boligens indendørsforhold. Bad og køkken Beboernes oplevelse af bad og køkken indgår også i analysen, der viser, at størstedelen af beboerne er tilfredse med begge faciliteter. 69% af beboerne i de støttede private ungdomsboliger har adgang til både fælleskøkken og eget køkken, mens kun 1% kun har adgang til eget køkken. Dette i modsætning til de almene ungdomsboliger, hvor eget køkken er den mest udbredte køkkenform. Her har 58% adgang til eget køkken og 8% adgang til både eget køkken og fælleskøkken. Til trods for, at langt de fleste beboere i de støttede private ungdomsboliger har både eget køkken og fælleskøkken, bruger 89% af de beboere, der har begge muligheder, eget køkken som det primære køkken. Det skyldes primært, at de har mest lyst til at lave mad i eget køkken, og i et vist omfang, at udformning og indretning af fælleskøkkenet er uhensigtsmæssig. 13

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef AlmenBolig + et forsøgsprojekt v Rolf Andersson, byggechef Vi mangler i høj grad børnefamilien med lav eller mellem indkomster i den almene boligsektor De flytter fordi de ikke kan finde en passende bolig

Læs mere

Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter i den almene boligsektor 2014

Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter i den almene boligsektor 2014 NOTAT Dato: 27. juni 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-110 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: 450565 Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter i den almene boligsektor 2014 Ministeriet

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Det gældende rammebeløb udgør 20.110 kr. + tillæg for energiklasse 1 på 1.040 kr. eller i alt 21.150 kr./m 2.

Det gældende rammebeløb udgør 20.110 kr. + tillæg for energiklasse 1 på 1.040 kr. eller i alt 21.150 kr./m 2. 1 of 7 Notat til Randersegnens Boligforenings ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen skema A for opførelse af 24 plejeboliger i bofællesskab Marie Magdalene. Boligforeningen fremsendte den 1. november

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri.

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast. Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet 6 7430 Ikast 08-07- 2008 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Opgørelse af fællesboligareal i støttet byggeri. Socialministeriet har ved brev af 11.

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Socialministeriet Bolig/ J.nr. B-5216-10 IWH 20. oktober 2004. Det drejer sig om følgende byggerier: Ørestad Nord, Amager, Københavns Kommune

Socialministeriet Bolig/ J.nr. B-5216-10 IWH 20. oktober 2004. Det drejer sig om følgende byggerier: Ørestad Nord, Amager, Københavns Kommune Socialministeriet Bolig/ J.nr. B-5216-10 IWH 20. oktober 2004 Bilag 2 Oversigt over byggerier, der opføres i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger Det drejer sig om følgende byggerier: Ørestad

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

STØTTET BOLIGBYGGERI APRIL 2013

STØTTET BOLIGBYGGERI APRIL 2013 Beliggenhedskommune STØTTET BOLIGBYGGERI APRIL 2013 ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato Kontaktperson Navn F1030 Telefon F1031 E-mail-adresse

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri Mødereferat Den 8. marts 2013 Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig Mødedato: 29. januar 2013 Mødetid: 10.00 Mødested: Kalkværksvej 10 Deltagere: Tilstede fra Boligforeningen: Direktør Allan Søstrøm Økonomichef

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber

Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber LANDSBYGGEFONDEN Orientering om indhold og dataoverførsel til boligportalen Danmarkbolig.dk Til boligorganisationer og administrationsfællesskaber November 2007 Indledning... 2 Den boligsøgendes muligheder...

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

God selskabsskik følg eller forklar

God selskabsskik følg eller forklar God selskabsskik følg eller forklar Denne vejledning i god selskabsskik er et bidrag til arbejdet for almene boligorganisationer for at gøre det lettere at opnå fokus i den daglige ledelse. Din boligorganisation

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder Bilag 11 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-opfølgning efter 12 måneders anvendelse af det energirenoverede hus

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Hvidovre Kommune Rådhuset Att.: Tom Rasmussen Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. LBF Jnr. 375

Hvidovre Kommune Rådhuset Att.: Tom Rasmussen Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. LBF Jnr. 375 Hvidovre Kommune Rådhuset Att.: Tom Rasmussen Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Avedøre Boligselskab 3504-2/0011 Avedøre Stationsby Nord Helhedsplan Renovering af badeværelser, lejlighedssammenlægning, ombygning

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER

UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere