Læreren og folkeskolen som forebyggende faktorer mod negativ social arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreren og folkeskolen som forebyggende faktorer mod negativ social arv"

Transkript

1 Vejledere: Hanne Lisbeth Kidde Gunhild Tornfeldt Bentzen Professionsbachelor Læreren og folkeskolen som forebyggende faktorer mod negativ social arv Nanna Skytte Andersen Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum Mette Just Christensen UCL Odense - Læreruddannelsen 7/4-2015

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Problemstillinger Emneafgrænsning Begrbesafklaring Metode Social arv Delkonklusion findes den sociale arv Mønsterbrud eller resiliens Mønsterbrud Resiliens Delkonklusion Hvad er forskellen på mønsterbrud og resiliens? Habitus Delkonklusion Anerkendelsesteori Delkonklusion Et relationelt perspektiv Den nye folkeskolereform Analyse af cases Case 1 - Stine Analyse af case 1 - Stine Case 2 - Karoline Analyse af case 2 - Karoline Hvorfor er det relevant for læreren at arbejde ud fra et resiliensperspektiv? Hvilke tiltag er relevante i forhold til Karoline Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste

3 1.0 Indledning Gennem de sidste årtier har negativ social arv været et omtalt emne både inden for den politiske, pædagogiske og samfundsmæssige debat. Der er gennem tiden kommet mange bud på, hvad begrebet dækker over, og hvordan problematikkerne omkring den kan løses. Det seneste skud på stammen indenfor skoleverdenen er et nyt projekt, som Undervisningsministeriet har sat i værk, som skal omhandle 500 skoleklasser, hvor mindst 5 af eleverne har forældre uden videregåendeuddannelse. Nye undersøgelser viser nemlig at eller 10% af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse (Mainz i Politiken, 2015 s. 1). Det har den betydning for skolen, at mange elever ikke har mulighed for at få den hjælp til skolen, fagligt såvel som socialt og kulturelt, som kan være nødvendig for at de kan få optimal udbytte af undervisningen. Forsøget vil strække sig over de næste 3 år og skal ved hjælp af nye undervisningsmetoder, som f.eks. kooperativ læring, vejledning og feedback forsøge at løfte elevernes faglige niveau. Det er dog endnu ikke endeligt besluttet, om det lige er disse metoder, der bliver brugt, men der har været gode resultater med disse metoder i USA (Mainz i Politiken, 2015 s. 6). Vi er gennem vores egne praktikker også stødt på problematikker i arbejdet med elever med social belastet baggrund ude på skolerne, og vi har observeret skolernes forskellige tilgange til dem. Den sociale og faglige ulighed, som i større eller mindre grad altid florerer i den danske folkeskole, kan i nogle situationer skabe store vanskeligheder i skolens dagligdag. Denne ulighed er noget, man som lærer hele tiden må have med i sine didaktiske og pædagogiske overvejelser. Det kan i nogle situationer være svært at tilrettelægge undervisningen sådan, så det faglige udbytte når alle elevers behov, og det er derfor vigtigt som lærer, at have den nødvendige viden omkring elevernes baggrund for, så vidt muligt, at gøre undervisningen givtig for alle. Med den nye folkeskolereform og de nye arbejdstider for lærerne, ser vi ikke, at vi som lærere har de samme muligheder for at stå til rådighed uden for undervisningstimer. Vi har derfor fundet det relevant at se på, hvilke tiltag vi som lærere kan tage i undervisningen for at mindske betydningen af den negative sociale arv. Denne opgave vil derfor undersøge hvilke problematikker, der er i forbindelse med social arv, især med henblik på at forebygge konsekvenserne af den negative sociale arv. Dernæst vil opgaven tage udgangspunkt i lærerens faglig tilgang og vil derfor gå i dybden i forhold til de relationelle og didaktiske 2

4 overvejelser. Vi har valgt at lægge vores fokus her, fordi vi finder det interessant at se på hvilke tiltag, der kan gøre en forskel i den daglige undervisning, som i fremtiden vil blive der, hvor vi har mest med eleverne at gøre. 2.0 Problemformulering Hvorfor og hvordan kan skolen som organisation være en forebyggende faktor i relation til den negative sociale arv, og hvorvidt og hvordan kan lærerens didaktiske og relationelle kompetencer have en betydning for elever med socialt belastede baggrund? 3.0 Problemstillinger For at besvare problemformuleringen arbejder vi ud fra følgende spørgsmål. Hvad menes der med social arv, resiliens og mønsterbrud? Hvilke aktuelle politiske tiltag er relevante i forhold til negativ social arv? Kan skolen være en forebyggende faktor i forhold til den negative sociale arv? Hvordan kan teorier om didaktik og relationer, praktiseres i lærerens undervisning? Hvordan hænger forskningsarbejdet sammen med de samfundsmæssige tendenser i skoleregi? 4.0 Emneafgrænsning Da emnet social arv dækker over mange forskellige problemstillinger, har vi i denne opgave fundet det nødvendigt at afgrænse emnet. Vi har valgt at sætte fokus på lærerens dagligdag. Med det udgangspunkt har vi haft henblik på de relationelle og didaktiske overvejelser, læreren skal gøre sig i forhold til arbejdet med elever med social belastet baggrund. Derudover har vi set på hvilke rammer skolen, som organisation har at arbejde med inden for, i forhold til dette emne. Disse perspektiver har vi valgt, fordi vi finder det meget relevant at se på, hvor man som lærer kan gøre en forskel i sin daglige undervisning. Vi er opmærksomme på, at dette bare er en del af emnet, og at der er mange andre perspektiver, man også kunne tage udgangspunkt i. 5.0 Begrbesafklaring I opgaven har vi valgt at bruge begrebet elever/børn med socialt belastet baggrund. Der er mange måder at definere disse elever på. Jakobsen (2014, s. 17) definerer dem som børn i 3

5 udsatte positioner, eller børn i sårbare positioner. Andre benytter sig af elever i komplicerede læringssituationer eller elever i vanskeligheder. Vi har ikke valgt at bruge disse definitioner i opgaven, grundet i at vi vælger at fokusere på de elever, som kommer fra dårlige opvækstvilkår, altså det vi kalder elever med socialt belastet baggrund. Med denne definitionen ønsker vi ikke at stigmatisere eleverne, men vi mener, at definitionen er den mest dækkende i forhold til opgavens problemstillinger. 6.0 Metode Vi har i denne opgave valgt at benytte os af interview samt observation. Vi har i opgaven to interviews. Det ene interview er et samtaleinterview, som er en ustruktureret form for interview (Bjørndal, 2009, s. 103). Da interviewet ikke skulle bruges til sammenligning, ville vi gerne have interviewet til at flyde og tage vinkler, som vi umiddelbart ikke havde tænkt over (Bjørndal, 2009, s. 103). Da det handlede om den interviewedes barndom, var vi også opmærksomme på, ikke at støde den interviewede, ved at komme med fordømmende spørgsmål eller antage noget om hende og hendes opvækst. Opgavens andet interview er med en AKT-lærer, og er et standardiseret interview med åbne spørgsmål og svar, hvor spørgsmålene på forhånd er fastlagte (Bjørndal, 2009, s. 104). Vi har valgt denne form for interview, da den interviewede person ikke havde mulighed for mundtlig at snakke med os. Spørgsmålene har derfor været mere lukkede end i samtaleinterviewet. En af ulemperne ved det kan være, at den interviewede ikke kan komme med yderligere relevant information, da vi som interviewere ikke har været tilstede (Bjørndal, 2009, s. 104). Den første case er baseret på interview, hvorimod vores anden case er baseret på observationer fra praktikken. Observationerne er af første orden, da de er gjort til netop dette formål, og uden for den pædagogiske situation. Dette skal i følge Bjørndal (2009, s. 34) give en høj kvalitet af observationen. Dog kan observartioner være mindre pålidlige end interviews, da det kan være vanskeligt at være helt objektiv i sin observation. Vi valgte alligevel observation, fordi vi ikke mente, det var hensigtsmæssigt, at interviewe en pige på 10 år omkring hendes forhold i hjemmet. Opgavens litteatur består både af ældre og nyere litteratur, teori og forskning. Vi har blandt andet anvendt ældre litteratur og forskning såsom Risikobørn (1993), Den sociale arv og mønsterbrydere (1999). Dette har vi gjort på baggrund af, at der i den nyere litteratur stadig bliver henvist til de forskningsprojekter, som bekrives i f.eks. Risokobørn. Ydermere har vi 4

6 fundet litteraturen relevant, da den beskæftiger sig med de problemstillinger, som er centrale for denne opgave. Problematikken med ældre litteratur, er at der i nogle tilfælde er sket ændringer på forskningsområdet siden, og dilemmaerne dengang ikke nødvendigvis er de samme, som skolen i dag står overfor. I bogen Den sociale arv og mønsterbrydere, optræder begrebet mønsterbrud, som i følge den nyere forskning omkring resiliens, ikke længere er anvendeligt. Begrebet mønsterbrud har alligevel relevans for opgaven, da vi finder det hensigtsmæssigt, at finde forskelle og ligheder mellem de to begreber. Opgaven er delt op af en redegørelse af begreberne social arv, mønsterbrud og resiliens. Gennem redegørelsen vil der også blive taget kritisk stilling til begreberne, og om hvorvidt de er anvendelige eller ej. Analysen er opdelt i to afsnit. Det første afsnit omhandler case 1. I casen analyseres der på, hvilke faktorer, der har spillet ind, og hvad der er blevet gjort. Case nr. 2 analyseres i forhold til, hvad der kan gøres, i denne case vil opgaven også komme ind på konkrete eksempler på, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen udfra de teorier opgaven tager udgangspunkt i. Derudover indeholder opgaven en diskussion, som kommer ind på emner, såsom det politiske aspekt i arbejdet med elever med negativ social arv, samt det relationelle og det didaktiske perspektiv. 7.0 Social arv Begrebet social arv blev lanceret af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson i slutningen af 1960 erne. Han var leder af en familieinstitution i Stockholm. Han formulerede begrebet social arv i sin doktordisputats. Her beskrev han social arv som en betegnelse for børn, som arvede deres forældres sociale afvigelser. Han mente, at der var tale om en kombination af genetisk - og social arv, samt at afvigelse producerede afvigelse. Disse afvigelser blev mere alvorlige fra generation til generation (Ejrnæs, 2010a, s. 13). Andre påpeger at Jonssons formål med begrebet social arv, ikke var at stigmatisere børn og forældre, men at gøre opmærksom på, at også sociale faktorer som fattigdom og marginalisering går i arv. Dermed skulle begrebet social arv hjælpe til en udvidet forståelse af, hvad der bestemmer et menneskes skæbne (Elsborg, Hansen & Hansen, 1999, s. 17). Med begrebet social arv, blev mennesker med marginaliserede liv forstået som noget samfundet måtte tage ansvar for (Elsborg et al., 1999, s. 18). 5

7 Social arv er i dag et flittigt brugt begreb, som benyttes i mange sammenhænge. Det er samtidigt et omdiskuteret begreb, da der ikke er en eksakt forståelse af begrebet. Det følgende afsnit vil beskrive forskellige opfattelser af begrebet social arv. Søgaard (2002, s. 60) betegner begrebet den negative sociale arv således negative sociale og psykologiske mønstre, som reproduceres over generationer. Hun taler således ikke om social arv eller negativ social arv, men derimod om sociale mønstre, som reproduceres over generationer. Hvor mange generationer det omhandler, er ikke nærmere beskrevet. Denne opfattelse af social arv deler hun med Elsborg et al. (1999, s. 19), som har skrevet rapporten Den sociale arv og mønsterbrydere. De er enige om, at social arv ikke skal ses som en statisk opfattelse, hvor barnets muligheder er givet på forhånd, men mere en dynamisk proces, hvor der er mulighed for at bryde de sociale og psykologiske mønstrer (Elsborg et al., 1999, s. 19). Søgaard (2002, s. 46) mener modsat andre, at den sociale arv kan være et nyttigt redskab for de professionelle, så de ved, hvor der kan og skal sættes forebyggende ind. Derimod skal den sociale arv ikke bruges som en stigmatisering af barnet. Søgaard (2002 s. 46) pointerer også, at der kan være en sammenhæng mellem børn og unges opvækstforhold og deres videre udvikling, men det er kun en antagelse ingen af de inddragede sociale, familiemæssige, skolemæssige eller økonomiske indikatorer var i stand til med blot nogenlunde sikkerhed at kunne forudsige senere problemer hos børnene. Søgaard (2002, s. 46) ser begrebet social arv, som et nyttigt begreb i forhold til indsatsen hos nogle børn. Hun ser ikke den sociale arv, som et statisk begreb, men mere en proces, hvor de sociale og psykologiske mønstre kan brydes. Selvom Søgaard mener, begrebet social arv delvist findes, mener hun samtidig, at man ikke kan bevise, at der er en sammenhæng mellem dårlige opvækstvilkår og senere liv. Ejrnæs (2010a, s. 7) mener, at social arv og kultur ikke er reelle forklaringer på sociale problemer, selvom begrebet ofte bruges af politikere, forskere og praktikere. Begrebet social arv er med til at skabe skadelige myter og fordomme om børn og deres forældre. Denne stigmatisering af både forældre og børn kan i sidste ende blive til en selvopfyldende profeti. Han ser social arv som et uklart begreb, da det ikke står klart, hvad det er der arves, hvorfor og hvem der arver det (Ejrnæs, 2010a, s. 7) I bogen, Det ved vi om social arv, referer Ejrnæs (2010a, s ) til to undersøgelser, som henholdsvis er fra 2003 af Ploug og 2007 af Nørrung (2010a, s ). Ifølge undersøgelsen fra 2003 konkluderes det, at risikoen for selvdestruktiv adfærd er mellem 2 10 gange større, hvis barnet kommer fra et hjem med misbrug, mentale lidelser eller vold. Den anden undersøgelse fra 2007 viser derimod, at kun 8 % af unge, som er vokset op i en familie med 6

8 problemer selv får alvorlige problemer. Samtidig viser undersøgelsen at unge, som vokser op i problemfrie familier, får omkring 4 % af dem alvorlige problemer (Ejrnæs, 2010a, s. 16). Undersøgelsen (2007) pointerer, at hvis man bruger den sociale arv som et redskab til forudsigelse og forebyggelse af problemadfærd, vil man kun få fat på omkring 30 % af de unge, som senere i livet vil komme i problemer (Ejrnæs, 2010a, s. 16). Ejrnæs kritiserer undersøgelsen fra 2003, for ikke at give svar på, hvor stor risiko, børn fra belastede hjem har for at pådrage sig et bestemt problem senere hen i livet jf. undersøgelsen fra 2007, hvor det ses, at kun 8 % af børn fra belastede hjem pådrager sig et problem. Ejrnæs mener, at manglen på viden om, hvor stor denne risiko er, kan bidrage til en mulig stigmatisering af barnet, da den professionelle ved, at en belastet baggrund kan give problemer senere hen. Dermed kan den professionelle få negative forventninger til barnets udvikling. Desuden kritiserer Ejrnæs (2010a, s. 18) undersøgelsen (2003) for ikke at give en vurdering af, hvor stor en effekt forebyggende indsatser vil have. 7.1 Delkonklusion findes den sociale arv Som det kan ses, er den sociale arv et omdiskuteret begreb, som kan have flere betydninger, og nødvendigvis ikke er noget negativt. Ud fra ovenstående redegørelse, vil denne opgave benytte sig af begrebet negativ social arv, som et overordnet begreb for den gruppe af elever, vi har fokus på. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, Ejrnæs kritik af begrebet, da opgaven blandt andet vil handle om, hvordan denne stigmatisering og konsekvenserne af den negative sociale arv, kan undgås. Opgaven vil dog tage stilling til nogle af de problematikker, som kan være forbundet til arbejdet med socialt belastet børn og unge. 8.0 Mønsterbrud eller resiliens Mønsterbrud og resiliens kan i mange sammenhænge forveksles med hinanden. Vi har derfor, valgt at inddrage begge begreber i opgaven for at tydeliggøre forskelle og ligheder. 8.1 Mønsterbrud Mønsterbrud har i sin forstand altid eksisteret, men det er først op gennem 80 erne og 90 erne, at begrebet for alvor bliver introduceret. Tidligere har man talt om disse personer som den stærke éner eller som nogen med usædvanlige evner (Søgaard, 2002, s. 10). Dog har man ofte gennem tiden lagt mere fokus på den proces en mønsterbryder har gennemgået fremfor at tillægge individet disse særlige egenskaber (Søgaard, 2002, s. 10). Der er mange forskellige meninger om, hvordan mønsterbryderbegrebet bør defineres. I en undersøgelse fra 1999 lavet af Danmarks Pædagogiske Institut [DPI] lød definitionen således. 7

9 Ved mønsterbrydere forstår vi mennesker, der har brudt en social arv, der økonomisk/socialt er præget af faktorer, som dårlig økonomi, ringe boligforhold, stofmisbrug, arbejdsløshed og mangel på uddannelse, og som personligt/psykologisk er karakteriseret af faktorer som klientgørelse, passivitet, støttebehov, lavt selvværd og offerrolle. Bruddet er sket i en retning mod en tilværelse, der økonomiske/socialt er karakteriseret af arbejde, uddannelse, forbedret økonomi, stofuafhængighed og personligt/psykologisk af det at være aktør i sin tilværelse, af mestring, subjektivitet og selvbestemmelse (Søgaard, 2002, s. 59). I følge definitionen er der altså ikke taget højde for de personer, som også har brudt med deres baggrunde, men som i stedet for at lave et positivt brud, har lavet et negativt brud og derved endt i en værre situation end deres forældre. De personer, som kun har fået en bedre økonomisk eller social position end deres forældre, er heller ikke medtaget i definitionen (Søgaard, 2002, s. 60). Undersøgelsen omfatter 187 personer, der via spøgeskemaer, har bevæget sig fra ringe vilkår til væsentlig bedre vilkår, altså 187 personer, der svare til definitionen på mønsterbryder. Heraf blev 24 indkaldt til interviews ud fra en gennemgang af spøgeskemaerne. Formålet med undersøgelsen, var at få svar på spørgsmålet Hvad skaber en mønsterbryder, og kan der opstilles en model for det? (Søgaard, 2002, s. 63). Interviewene har taget udgangspunkt i følgende tre overemner. Begivenheder (mødet med skolen, arbejdslivet, uddannelseslivet osv.) Støttende personer (nære familie, venner, kærester, nærmiljø osv.) Personlige egenskaber (mestre tilværelsen, være aktør og søge mening med livet) (Søgaard, 2002, s. 64). Konklusionen på rapporten var, at ingen af disse tre emner kan stå alene, men at det vigtigste i mønsterbrydernes proces, var betydningsfulde relationer. Med det menes der personer, som var med til at give mønsterbryderne en oplevelse af personlig anerkendelse, som har gjort, at de har udviklet selvtillid, selvværd og givet dem troen på et bedre liv. Begivenheden fremhæves også som et afgørende omdrejningspunkt for mønsterbrydsprocessen. Det kan f.eks. være i forbindelse med skolestart, fritidsinteresse eller uddannelse, hvor mønsterbryderne har haft mulighed for at opbygge stabile og identitetsdannende relationer, og i den forbindelse har fundet de betydende relationer (Søgaard, 2002, s. 64). 8

10 Så gik hun i gang med at få de ting samlet op, de ting jeg manglede fra de første fem år. 6 klasse var virkelig hård at komme igennem, men den var også meget givtig, fordi jeg opdagede, at jeg kunne lige så meget som de andre. Jeg tror helt sikkert, at det er hende, der har givet mig troen på, at jeg kunne noget (Elsborg et al., 1999, s. 57). Citatet er fra en af de person, der deltog i undersøgelsen, og er et eksempel på, hvordan en betydende relation, i dette tilfælde læreren, kombineret med en begivenhed, det at starte på en ny skole, kan være starten på en mønsterbrudsproces. Et forskningspunkt inden for mønsterbrud har været de såkaldte risikobørn. Med risikobørn menes der de børn, der er i risikogruppen for at viderefører deres negative sociale baggrund. Det interessante har været at opstille hypoteser, der kunne forudsige den fremtidige tilværelse for disse børn (Søgaard, 2002, s. 45). I rapporten Risikobørn hvem er de, og hvad gør vi? fremgår det, at man ikke umiddelbart kan forudsige, hvordan det vil gå disse børn, da mange af dem vokser op uden problemer i ungdoms- og voksenlivet. Det er derfor ikke muligt udelukkende ved hjælp af dårlige økonomiske, sociale og psykologiske forhold at forudsige, om barnets vil opleve samme problemer som forældrene. Man er derfor nødt til ikke kun at se på barnets opvækstsvilkår, men også barnets modstandsdygtighed, det vil sige barnets evne til mestring og tilpasning. Modstandsdygtige børn beskrives i rapporten som aktive, selvstændige, udadrettet, begavede, fantasifulde, samarbejdsvillige og med positiv selvoplevelse. De er i stand til at udvælge og henvende sig til jævnaldrende og voksne for at få støtte, når de behøver det, som rollemodeller og forbilleder (Jørgensen, Ertmann, Egelund & Hermann, 1993, s. 20). Det bør nævnes at, modstandsdygtighed ikke skal forstås, som at barnet er usårligt, men kan være modstandsdygtigt overfor nogle belastninger og bukke under for nogle andre. Modstandsdygtighed bliver i rapporten delt op i to typer af kompetencer. En personlig og en social kompetence. Den personlige beskrives som relateret til motorik, aktivitetsniveau, selvtillid og selvstændighed, evnen til at kunne overskue og handle i situationer. Den sociale beskrives som kompetencen til at opnå støtte i det sociale netværk, etablere og fastholde denne kontakt (Jørgensen et al., 1993, s 21). Det interessante i forhold til mønsterbrud er her, at der i definitionen på mønsterbrud kun lægges vægt på, dem har brudt med deres negative sociale arv, hvorimod teorien om modstandsdygtighed kommer med et bud på, hvordan dette brud har fundet sted (Søgaard, 2002, s. 46). Forfatterne til Risikobørn kommer med to forslag/intervention til forebyggelsen af den negative sociale arv. Den ene er et generelt forslag om uddannelse til alle, da alle undersøgelser viser, at uddannelse er med til 9

11 at mindske den negative sociale arv. Det andet er et mere individorienteret forslag, hvor man går ind og støtter op om det enkelte individ (Søgaard, 2002, s. 48). Den engelske psykiater Michael Rutter (Søgaard, 2002, s. 55) mener, at individet hele tiden er i udvikling, og derfor altid har mulighed for forandring. Han taler om omdrejningspunkter i livet, som kan åbne for nye muligheder. Et sådan omdrejningspunkt kan f.eks. være uddannelse, militærtjeneste, et nyt venskab, en flytning eller skolestart. At se skolestarten som et omdrejningspunkt kan være interessant i forhold til mønsterbrud, da der her kan være mulighed, for at barnet kan høste succes, som kan være med til at sætte mønsterbrudsprocessen i gang. Skolen kan være med til at give barnet en bevidsthed om egne kompetencer og potentialer og øge selvværdet. Det giver barnet en følelse af at kunne håndtere og mestre sit liv. Dette kan finde sted i både de boglige- såvel som de mere kreative fag. Det vigtige er, at barnet oplever denne form for succes (Søgaard, 2002, s. 55). Gennem tiden har mønsterbrudsbegrebet været til megen debat og en af dem, der har været meget kritisk over for begrebet er igen Ejrnæs (2010b, s. 98). Han mener, at de tanker (ressourcer, positiv udvikling, succeser, usædvanlige mennesker osv.), der har lægget bag mønsterbrudforskningen som udgangspunkt er gode nok, men han stiller sig kritisk over for det, han mener er meget brede og upræcise definitioner på mønsterbrydere såvel som social arv. Tillige forholder han sig kritisk over for den forskning, der er lavet på området i Forskningen der tager udgangspunkt i de 24 personer, som har erklæret sig selv som mønsterbrydere, og undersøgelsen er derved lavet i retroperspektiv. Interviewpersonernes hukommelse kan derfor være mere eller mindre selektiv. Man har fundet frem til en række kendetegn, som så fremhæves som forklaring på deres mønsterbrud. Ejrnæs (2010, s. 98) er kritisk fordi, han mener, der mangler en kontrolgruppe. Denne kontrolgruppe skulle bestå af ikke mønsterbrydere, så man kunne kontrollere de kendetegn, man havde fundet frem til ved mønsterbryderne og sammenligne dem med almindelige mennesker for at se, om de faktisk adskilte sig fra mængden. 8.2 Resiliens Resiliens kommer fra det engelske ord, resilience. På dansk oversættes det oftest som robusthed eller modstandsdygtighed, men denne oversættelse er ikke fyldestgørende, mener Jakobsen (2014, s. 17), da den mangler et element af elasticitet, som ligger i det engelske ord resilience. Ved at oversætte resiliens til robusthed eller modstandsdygtighed, gør man resiliens til en særlig egenskab ved barnet. Det mener Jakobsen (2014, s. 20) ikke er korrekt men resiliens er ikke en særlig egenskab, men derimod et resultat af et dynamisk samspil 10

12 mellem barnet og dets omgivelser. Derfor har hun valgt at benytte sig af betegnelsen resiliens, da man ikke har oversættelse, som kan dække alle de betydninger, som det engelske, resilience, rummer (Jakobsen, 2014, s. 20). Resiliensprocesser handler om at klare sig godt på trods af belastninger og vanskelige situationer. (Jakobsen, 2014, s. 14). Resiliensprocessen skal ses som en dynamisk proces, som betegner et menneske, en gruppe eller en familie, som klarer sig godt på trods af modstand og belastning. Med dynamisk proces forstås en sammenhængende kæde af aktiviteter eller delprocesser, som understøtter en positiv udvikling i et risikofyldt opvækst miljø (Jakobsen, 2014, s. 18). Disse processer foregår mellem barnet og dets omgivelser og kan henholdes til det relationelle perspektiv, som bl.a. findes inden for den specialpædagogiske praksis (Jakobsen, 2014, s. 18). Man skal altså ikke se resiliens som et statisk begreb, men derimod noget, som sker i relationen mellem barnet og omgivelserne. Der er flere forskellige definitioner af begrebet resiliens, da det er et begreb som benyttes i mange professioner. I de fleste definitioner indgår der to elementer; et risiko eller belastningselement og et positivt udviklingselement (Jakobsen, 2014, s. 21). Derudover er forskningen enige om, at resiliens handler om at klare sig godt efter en belastning (Jakobsen, 2014, s. 21). Jakobsen (2014, s. 21) gør også opmærksom på, at resiliens foregår i en social kontekst og er en proces det vil sige, at barnet ikke er bærer af resiliens, men at det kun kan foregå, når barnet er i relation med sine omgivelser. Jakobsen (2014, s.29) debatterer flere af definitionerne i sin bog, Resiliens. Hun kommer frem til at resiliens er: en positiv dynamisk udviklingsproces på trods af erfaring med betydeligt belastning (Jakobsen, 2014, s. 29) og yderligere: de kapaciteter, som er særligt betydningsfulde for resiliensprocesser at kunne navigere og forhandle (Jakobsen, 2014, s. 29). Den første definition handler altså om den dynamiske proces, som foregår mellem barnet og dets omgivelser. Resiliens er den positive udvikling, som kan ses hos et barn, selvom barnet f.eks. har haft hårde opvækstvilkår. Helt praktisk kunne det være et barn, som har oplevet vold eller misbrug i sin barndom, men dog alligevel får en god og positiv udvikling på længere sigt. Det kan være en særlig støtte person eller et nyt syn på barnet, som kan være med til at skabe en positiv udvikling. Dette stemmer godt overens med undersøgelserne bag mønsterbrud, hvor betydningsfulde relationer, har indvirkning på 11

13 bruddet. Den anden definition handler om de kompetencer barnet selv har, samt de kompetencer, som barnets omgivelser har. Denne definition giver ifølge Jacobsen (2014, s. 29) et vagt perspektiv på resiliens. Det bliver for hende mere en tilgang i arbejdet med børn med social belastet baggrund end en fuldstændig begrebsafklaring. Hvad skal man som lærer bruge begrebet resiliens til i praksis, og hvad kan det give af viden, som kan være nyttigt i arbejdet med elever med social belastet baggrund? Ifølge Jakobsen (2014, s. 15) skal resiliensperspektivet bruges som en forståelsesramme for de professionelle, så de kan finde ud af, hvor og hvordan, de kan understøtte elever med social belastet baggrund. Viden om resiliens kan være gavnlig for mange professioner, såsom lærere, pædagoger, psykologer socialrådgivere mv. Det kan være med til at skabe grobund for godt tværfagligt samarbejde, som kan ændre en belastning eller en vanskelig situation til et godt forløb for barnet. Ved resiliensperspektivet har man ikke kun fokus på det, som Jakobsen (2014, s.15) kalder risikosprog, det vil sige det man bruger til at diagnosticere risikoen eller nu er det overstået sprog, hvor man kun fokuserer på de normale udviklingsprocesser. Ved at forkusere på, det ene eller det andet sprog, kan det begrænse ens arbejdsfelt som professionel. Ved resiliensperspektivet fokuserer man både på begreber om risikoen og begreber for, hvordan situationen kan få en positiv udvikling (Jakobsen, 2014, s. 15). Viden om resiliens kan hjælpe læreren i arbejdet med elever med social belastet baggrund. Det kan hjælpe læreren til at holde fokus på de faktorer, som kan støtte elevens positive udvikling samtidig med, at læreren ikke glemmer elevens belastede baggrund. 8.3 Delkonklusion Hvad er forskellen på mønsterbrud og resiliens? Denne redegørelse er et indblik i begrebet resiliens, og hvordan begrebet kan benyttes af lærerprofessionen og til tværprofessionelt samarbejde. Resiliens handler i grunden om de processer, der sker, når nogle klarer sig godt trods belastende omstændigheder eller risici. Dette kan i sin enkelhed bringe associationer til begrebet mønsterbrud, så hvad er egentlig forskellen på disse to begreber. Er der en forskel overhovedet, eller er det to sider af samme sag? Ifølge Jakobsen (2014, s. 41) har begreberne resiliens og mønsterbrud mange overlap, men der er forskelle. En af de største modsætninger mellem de to begreber er perspektivet på barnet. Ved begrebet mønsterbrud tillægger man barnet nogle særlige egenskaber, som gør at barnet kan bryde mønsteret, hvor man ved resiliens fokuserer på samspillet mellem barnet og dets omgivelser. Dog sker det oftere i nyere forskning af mønsterbrud, at man flytter fokus fra individet til processen. Derved får begrebet mønsterbrud mange ligheder til resiliens begrebet. 12

14 En anden forskel på de to begreber er det faktum, at mønsterbrud er defineret på baggrund af opvækstvilkår, hvorimod resiliensbegrebet defineres i forhold til tilstedeværelsen af belastninger (Jakobsen, 2014, s. 41). Det vil sige for, at en resiliensproces kan finde sted, skal der være belastende faktorer til stede. Dette er ikke nødvendigt i forhold til begrebet mønsterbrud, der handler om at bryde mønsteret fra de opvækstvilkår, man har, f.eks. ved at få en bedre økonomisk, social, psykisk mv. status end sine forældre. (Jakobsen, 2014, s. 42) 9.0 Habitus I arbejdet med at forbygge den negative sociale arv, finder vi det relevant at se nærmere på Pierre Bourdieu og hans teori omkring habitus og dens indflydelse på skolens dagligdag. Habitus er et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturende holdninger, der er tilegnet i en praksis og konstant er orienteret mod praktiske mål. (Prieur & Sestoft, 2006, s. 39). Habitus er de dispositioner, vi igennem vores opvækst og tilværelse har erhvervede os. Med dispositioner menes de præferencer og redskaber, vi har til rådighed, hovedsagligt i vores førbevidsthed, for vores måde at reagere og handle på i diverse sociale arenaer. Det vil sige, vi handler ud fra nogle kropslig indlejrede strukturer uden at disse handlinger går igennem vores bevidsthed først. Det er således noget, der er os iboende og er med til, på det førbevidste niveau, at definere vores syn på og opfattelse af verden. Trods dette er habitus ikke noget fastlåst regelsæt. Habitus er et konstituerligt produkt/proces af vores omgivelser og vil derfor hele tiden udvikle og ændre sig i takt med nye erfaringer og ny viden (Prieur & Sestoft, 2006, s. 38). Habitus kan skabe problemer for folkeskolen, da der i klasserne sidder 25 elever, der har hver deres habitus. Især for dem, der kommer fra hjem, med det Bourdieu kalder mangel på f.eks. kulturel kapital. Bourdieu taler om fire former for kapital: økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Han mener især den kulturelle kapital har betydning for skolen (Prieur, 2009, s. 573). I La Reproduktion beskriver Bourdieu og Passeron, hvordan skolen, til trods for dens objektive univers, skjult underlægger sig samfundets dominerende klassers kultur, det vi sige de samfundsklasser, der f.eks har høj kulturel og symbolsk kapital, og derved anerkender denne kultur som den legitime. For de elever, der kommer fra hjem med en habitus, der er præget af høj f.eks. kulturel kapital, får nemmere ved at forvandle kulturelle egenskaber til skolekundskaber, og dermed opnå succes som den gode elev uden nødvendigvis, at være den der arbejder hårdest. Hvorimod de elever, der kommer fra et hjem med ikke så høj 13

15 kulturel kapital ikke vil opleve samme grad af succes. Skellet mellem den kultur skolen forholder sig til og den kultur og habitus eleverne har med hjemmefra kan være så stor, at eleven/hjemmet miskender/ikke anerkender, hvad der foregår i skolen; anerkender kulturen i skolen som legitim, men affinder sig med, at det bare ikke er noget for dem. Dette medfører, at skolen faktisk kan være med til at bibeholde elevernes sociale status, da netop skolens kompetencer har status, og derfor har dem, der mestrer de kompetencer også status. Dette kalder Bourdieu skolens symbolske vold (Prieur & Sestoft, 2006, s. 81). 9.1 Delkonklusion Forståelsen af habitus og kapitaler er vigtigt i forhold til lærerens arbejde med elever i social belastet baggrund. Det er med til at give læreren viden om, hvad disse elever har med i bagagen, og hvilke udfordringer eleverne kan stå overfor. Hvis man som lærer er opmærksom på, hvilken habitus eleven har, kan dette medtages i de didaktiske og relationelle overvejelser. Man kan dermed tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at elever med social belastet baggrund oplever succes, og man kan fylde på de kapitaler, der måske er mangelfulde. Det er i så fald vigtigt at eleverne, som nævnt, ikke får en opfattelse af, at skolen ikke er noget for dem Anerkendelsesteori I forhold til anerkendelsesteori tager vi i denne opgave udgangspunkt i Axel Honneths teori om de tre anerkendelsesformer, som består af den familiemæssige anerkendelse (kærligheden), den juridiske anerkendelse (det politiske) og den sociale anerkendelse (det fælles) (Riber, 2010, s. 35). I følge Axel Honneth vil vi som mennesker hele tiden kæmpe for at få den anerkendelse, som vi har behov for, for at udvikle en positiv selvagtelse, selvtillid og selvværd, som er essentielt for, at vi kan fungere i det daglige liv (Riber, 2010, s. 35). Den første form for anerkendelse er den familiemæssige anerkendelse, som drejer sig om den anerkendelse vi får igennem venskablige- og familiemæssige forhold (Riber, 2010, s. 35). Denne elementære form for anerkendelse, og i mange tilfælde ubetingede kærlighed, er med til at udvikle barnets selvtillid og gøre det i stand til at handle, kommunikere og indgå nære relationer til andre (Høilund & Juul, 2005, s. 26). Den anden form for anerkendelse, den juridiske anerkendelse, drejer sig om at man igennem anerkendelse skal føle, at man har de samme rettigheder som alle andre. Denne form for anerkendelse er med til at udvikle barnets selvagtelse og autonomi (Riber, 2010, s. 35). 14

16 Den tredje form for anerkendelse er den sociale anerkendelse, hvor det handler om, at man bliver anerkendt for de særlige egenskaber man har og som man kan bidrage med til fællesskabet. I denne form udvikles selvværdet (Riber, 2010, s. 35). Hvis man ikke opnår disse tre former for anerkendelse, kan det føre til manglende selvtillid, selvagtelse og selvværd Delkonklusion Selvom disse teorier er set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, kan det også overføres til skolens hverdag, da det ofte er de samme forhold, der gør sig gældende bare i mindre forstand. Det er derfor vigtigt, som lærer, at forholde sig til alle tre former for anerkendelse, da de alle er mere eller mindre på spil i skolens hverdag. Den første form for anerkendelse er meget elementær, og det er derfor vigtigt, at man som lærer har kendskab til de venskablige og familiemæssige relationer barnet har, og om den nødvendige anerkendelse er opnået i denne sammenhæng. Den juridiske anerkendelse er vi ofte stødt på i vores praktikker, hvor elever nogle gange kan reagere meget voldsomt, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan f.eks. ses hvis nogen får lov til noget og andre ikke gør. I den sociale anerkendelse har man, som lærer, mulighed for at gå ind og anerkende eleven, ved at anerkende hvilke særlige egenskaber, eleven har, som kan bidrage til klassens fælleskab og den vej igennem være med til at styrke elevens selvværd Et relationelt perspektiv Teorierne om relationer tager bl.a. udgangspunkt i teorierne om narrativer. Narrativer handler om de fortællinger, vi skaber om hinanden og os selv. Ole Løw (2006, s. 66) definerer begrebet narrativer som en måde at tænke og føle på, som skaber en version af os selv i verden. Det at anerkende udtrykker han, som det at forholde sig til en anden med ligeværd, respekt og lydhørhed. Læreren skal være opmærksom på den forbundenhed, som er mellem følelser, tanker og handlinger hos eleven. Dette grundet i at Allan Holmgren (2006, s. 62) mener, at bag enhver problemadfærd ligger en erfaring, som er værdifuld. Der kan være forskellige barrierer i det anerkendende og narrative arbejde med elever med social belastet baggrund. Her kan man både inddrage Bourdieu og Ejrnæs. Både Bourdieu og Ejrnæs mener, at skolen har et andet set af værdier, som kan være vanskelige at forstå for elever fra social belastet baggrund. Ejrnæs (2010a, s. 20) kalder det chanceulighed, hvor Bourdieu taler om habitus og kapitaler (Prieur & Sestoft, 2006, s ). 15

17 12.0 Den nye folkeskolereform Regeringen indgik en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti i juni 2013 om en ny og forbedret folkeskole. Den nye reform har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Undervisningsministeriet PDF, 2013, s. 2). Dette afsnit tager udgangspunkt i nogle af de tiltag i reformen, som kan have positiv eller negativ betydning for elever med social belastet baggrund, samt diskuterer disse tiltag i forhold til Jakobsen, Nielsen og Ejrnæs. Ud fra de tre overordnede mål vil der i opgaven være fokus på mål nr. 2. Dette mål er formuleret, som at elevernes sociale baggrund har en betydning for deres faglige resultater. Ejrnæs (2010a s. 20) refererer til en analyse fra Det Økonomiske Råd fra 2001 og en undersøgelse fra 2003 af Ploug. Begge undersøgelser kommer frem til at chanceuligheden i Danmark er for stor, og elevernes uddannelsesmuligheder i høj grad, er betinget af forældrenes uddannelsesniveau. Dette stemmer godt overens med den nye reform, som vil mindske uligheden i forhold til fagligt niveau. Denne ulighed mener Ejrnæs (2010a, s. 20) kan skyldes, at skolen er baseret på over og middelklasseværdier. Forældrenes uddannelsesniveau og boglige egenskaber har altså en betydning for, hvordan deres børn klarer sig i skolen i forhold til motivation for uddannelse, hjælp til lektier samt ressourcer i hjemmet, såsom eget værelse, tilgængelig computer mv. Bourdieus teori om skolens symbolske vold, giver det samme billede, som Ejrnæs beskriver. Anne Maj Nielsen er af samme mening Dette gør det vanskeligt for børnene at opleve sammenhæng mellem værdier og færdigheder i hjem og skole, og det kan gøre det vanskeligt for dem at opleve skolens aktiviteter og udfordringer som meningsfulde, begribelige og håndterlige. (Nielsen, 2012, s. 88). Det kan altså være svært for elever, som kommer fra en social belastet baggrund, at indordne sig under de normer og værdier, folkeskolen bygger på. Ydermere benytter reformen sig af begrebet social baggrund. Social arv og social baggrund er hyppigt benyttede begreber. Ifølge en undersøgelse fra 2007 af Ejrnæs (2010a, s. 23) benytter 84 % af lærere begrebet social arv, dog er der ikke enighed om, hvad begrebet egentlig betyder. Samme problematik kan ske med begrebet social baggrund. I reformen er begrebet ikke afklaret, og det kan derfor 16

18 være forskelligt fra læser til læser at vide, hvordan begrebet skal fortolkes. Ydermere kan begrebet give mulighed for at stigmatisere visse elever ved at sætte lighedstegn mellem social baggrund og faglig evne (Ejrnæs, 2010a, s. 7). Dette giver Jakobsen (2014, s. 149) også udtryk for i bogen Resiliens. Hun refererer til, at det er hensigtsmæssigt at se barnet i relationelt perspektiv, eller som hun udtrykker det, have en systemisk tilgang til barnet. Ved En systemisk tilgang forstår ikke kun problemet, vanskeligheder og udfordringer som noget, der høre hjemme i det enkelte barn, men også som tilhørende en del af systemet. (Jakobsen, 2014 s. 149). Ved sådan et perspektiv skal læreren ikke se eleven som problemet, men derimod relationerne og omgivelserne, som eleven befinder sig i, som værende udfordrende. Denne tilgang til elever kan være med til at afhjælpe stigmatisering grundet deres baggrund. For at mindske betydningen af social baggrund har reformen flere forskellige tiltag såsom lektiehjælp, understøttende undervisning og den længere og mere varierende skoledag (Undervisningsministeriet PDF, 2013, s. 2). Ifølge reformen skal en længere og mere varierende skoledag kunne give eleverne større faglighed og en ny og mere varieret undervisning. Den længere skoledag skal bestå af flere undervisningstimer og mere understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal foregå ud over de fagopdelte timer og kan varetages af lærere, pædagoger samt andre fagprofessioner alt efter, hvad målet med den understøttende undervisning er. Hvordan den understøttende undervisning skal foregå, og hvad den præcist indebærer, er op til kommunerne og de enkelte skoler (Undervisningsministeriet PDF, 2013, s. 6). Ifølge Jakobsen (2014, s. 152) er det relevant for alle elever at få individuel opmærksomhed. Dette er grundet i forskellige programmer, som er baseret på viden om resiliens fra især engelske skoler. Den understøttende undervisning kan være med til at skabe mere individuel opmærksomhed, da den som udgangspunkt skal fokusere på den enkelte elev eller små elevgrupper (Undervisningsministeriet PDF, 2013, s. 6). Ydermere indgår der i programmerne anbefalinger om at støtte børn i at udvikle deres mestrings og problemløsningsstrategier. (Jakobsen, 2014, s. 152). Dette stemmer godt overens med udgangspunktet for den understøttende undervisning, hvor f.eks. pædagoger kan gå ind og varetage noget af undervisningen, som kan omhandle klassens trivsel og elevernes sociale kompetencer. Arne Poulsen har opstillet forskellige beskyttelsesfaktorer mod fejludvikling, heriblandt bånd til hjælpsomme voksne (Poulsen 2011, s. 194). Den understøttende undervisning kan være et redskab til læreren for elever med social belastet baggrund. Det kunne være i form af 17

19 en god og tæt relation til en pædagog eller en lærer, som har mere tid til netop den elevs behov end læreren i klassen måske har. Et andet tiltag er pædagoger og øvrige støttepersoner, som skal være i klassen sammen med læreren. Dette skal ifølge reformen supplere læreren med relevante kvalifikationer som f.eks. elevernes sociale egenskaber og trivsel (Undervisningsministeriet PDF, 2013, s. 18). Her kan det igen påpeges, at en ekstra person i klassen, måske kan give den støtte og gode relation, som elever med social belastet baggrund har brug for. Ifølge Sørensen (2008 s ) er relationen central i forhold til at styrke resiliens, her kan der f.eks. lægges vægt på at støtte barnets tilegnelse af sociale færdigheder, selvværd og selvtillid. I forskningsrapporten, Den sociale arv og mønsterbrydere fra DPI, mener 62 % af de interviewede, at en betydende relation har spillet en stor rolle i forhold til deres mønsterbrud (Elsborg, et al., 1999, 33). Man skal dog være opmærksom på at elever, som kommer fra socialt belastede hjem ikke nødvendigvis har brug for faglig støtte. En problematik kunne være, at eleven blev glemt eller tilsidesat grundet andre elevers måske mere højtråbende adfærd. Ifølge artiklen (Mainz i Politiken, 2015 s. 6) skal de nye tiltag, såsom tutorordning, også have en effekt på elever med socialt belastet baggrund. Med den nye folkeskolereform er det nu også blevet obligatorisk, at eleverne bliver tilbudt lektiehjælp. Det kan være med til at skabe et løft ved både fagligt svage og stærke elever. Det er dog valgfrit at komme til denne lektiehjælp (Undervisningsministeriet PDF, 2013, s. 2). Ifølge ovenstående kan teorierne om habitus og begrebet chanceulighed have en betydning. Lektiehjælpen er et tilbud, som kan mindske konsekvenserne af den negative sociale arv (2010a, s. 20). Lektiehjælpen gør, at eleverne uanset baggrund har mulighed for at få hjælp til lektierne. Den nye reform ser ud til at have flere tiltag, som kan gavne elever med social belastet baggrund, f.eks. understøttende undervisning og lektiehjælp. Med den nye skolereform forventes der et stort fagligt løft af eleverne, hvor der kan lægge et dilemma for skolen og lærerene: Er det muligt at løfte alle elever fagligt og samtidig mindske betydningen af den sociale baggrund? Dog skal man passe på med at sætte lighedstegn mellem negativ social arv og faglig svaghed. Elever med social belastet baggrund, kan have udbytte af fagpersoner, som understøtter dem i spændningsfeltet mellem skolens kultur, egne mål og kompetencer, og får skolens aktiviteter til at være meningsfulde over for dem. Skolen skal altså ikke kun støtte disse elever fagligt, men også give dem sociale kompetencer til videre udfoldelse i samfundet. 18

20 13.0 Analyse af cases Den interviewede person, Stine, har oplevet, at kunne adskille sig fra de sociale mønstrer hendes forældre har. Analysen vil tage udgangspunkt i, hvilke faktorer der har spillet ind, og om der kan tales om resiliens, mønsterbrud og social arv. Analysen tager afsæt i: Hvad blev der gjort? Vi har fundet det relevant at medtage denne case, for at kunne klargøre nogle af de positive processer, hun har gennemgået, trods belastning Case 1 - Stine Denne case er udarbejdet i samarbejde med en interviewperson og stammer fra hendes egne erindringer fra hendes tid i udskolingen. Denne case er medtaget i opgaven for at se på, hvordan man i nogle situationer har forsøgt at formindske konsekvenserne af negativ social arv. Interviewpersonen har ønsket at være anonym og alle navne er derfor opdigtede. Stine er 13 år og bor sammen med sin mor, far og storebror i et gammelt og meget nedslidt hus uden for en større by. Både moderen og faderen er på overførselsindkomst grundet manglende arbejdsduelighed, de er begge ufaglærte. Broderen, Søren, er 3 år ældre end hende og har netop afsluttet 9. klasse. Forældrene har begge et hashmisbrug, og til tider har faderen også et misbrug af andre euforiserende stoffer. I hjemmet er der ofte konflikter, især mellem Stines bror Søren og faderen. Konflikterne kan føre til voldelig adfærd som, som regel ender med, at en af dem forlader hjemmet i op til flere dage. Faderen lader også nogle gange sit temperament gå ud over moderen, men Stine undgår så vidt muligt alle former for konflikter. Sørens tilstedeværelse i hjemmet er efterhånden blevet mindre og mindre. Han tilbringer størstedelen af sin tid med sine venner, hvilket nogle gange har ført til kontakt med politiet pga. f.eks. hærværk og gadeuorden. Søren har generelt, siden begyndelsen af teenage årene, været meget udadreagerende og har haft et voldsomt temperament. Stine har gennem sin skoletid gået på 2 forskellige skoler og går på nuværende tidspunkt på en mindre kommunal skole, men skal efter sommerferien i gang med skoleskift nummer 3 til en større skole. Første skift var midt i 3. klasse på grund af, at familien flyttede til en ny kommune. Stine kom derfor for langt væk fra sin skole til trods for, at hun var rigtig glad for både skolen, kammeraterne og lærerne. Stine beskriver sin skolegang på skole nr. 2 meget overfladisk og fortæller, at skolen ikke er noget, som hun som sådan har noget forhold til. Det interesserer hende ikke og hun har også mange fraværsdag. Stine ved, at der har været forskellige møder mellem hendes forældre og det offentlige (netværksmøder), både om Stine og hendes bror, men hun er ikke klar over, hvad der er blevet besluttet på disse møder. Stine er en meget forsigtig og 19

21 indadvendt pige. I skolen har hun døjet meget med læsevanskeligheder, som har gjort hende meget usikker på sig selv og hun deltager helst ikke aktivt i undervisningen. Hun har tit følelsen af, at hun ikke helt forstår, hvad der foregår i skolen og timerne. Hendes sociale liv i klassen er også meget præget af, at hun er meget indadvendt, men hun har dog en tæt relation til Camilla fra klassen. Hun bor i samme område som Stine. Camillas baggrund er meget lig Stines, men Camilla er væsentligt mere fremme i skoene. Camilla er på det seneste også begyndt at tilbringe meget tid med nogle af de lidt ældre børn fra kvarteret, hvilket stine ikke bryder sig særlig meget om. Efter sommerferien kommer Stine og Camilla ikke til at gå i sammen klasse længere. Da Stine starter på den nye skole, føles den meget overvældende for hende, i forhold til den gamle skole, som var væsentlig mindre end den nye skole. Hendes klasse er blevet spredt ud over de tre 7. klasser, og hun kender derfor 5 af sine nye klasse kammerater, men det er ikke nogen, hun som sådan har noget forhold til. Stines nye klasselærer er en midaldrende kvinde ved navn Karen, og hun skal varetage undervisningen i dansk, engelsk samt idræt. Karen har været ansat på skolen i mange år, og er derfor også vant til sammenlægningen med naboskolen. Stine opfatter Karen som meget venlig og imødekommende, og der går ikke lang tid før, hun ser frem til hendes timer. Stine synes at Karen underviser på en spændende måde, og når hun gennemgår tingene, har Stine nemmere ved at forstå det. Stine gør ofte tingene på en lidt anderledes måde end de andre i klassen, men hun stadig meget ros for det. I timerne laver de også tit gruppearbejde, som i starten gjorde Stine meget usikker, men de har faste grupper, som kun bliver skiftet en gang imellem. Det har gjort det meget lettere for Stine. Stine synes også, at Karen kan være meget kontant, hvis man f.eks kommer for sent, ikke har lavet lektier eller på andre måder ikke har styr på sine ting, tøver hun ikke med at tage kontakt til forældrene. Dette får Stine til at sætte en dyd i at have styr på tingene, fordi hun ikke bryder sig om, at Karen skal ringe til hendes forældre. Stine får, kort tid efter, hun er startet på skolen også tildelt en støtteperson i ca. 4 lektioner om ugen for at give hende et fagligt løft, så hun kan komme på samme niveau som sine klassekammerater. Det er for Stine meget positivt, og timerne bliver efterhånden mere overskuelige for hende. Stine har støttelærer i største delen af 7. klasse, hvorefter man ikke længere finder det nødvendigt. Stine oplever, at hendes skolegang bliver mere og mere overkommelig, og hendes tilknytning til Karen bliver med tiden mere og mere stabil. Stine har ikke meget kontakt med Karen ud over undervisningen, men opfatter Karen som altid stående til rådighed og hjælpsom. Det lykkedes Stine i løbet af sine år i udskolingen at komme op på et fornuftigt middelniveau i både dansk, engelsk og matematik. Hun vælger 20

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen.

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen. 1.0 Indledning. I dagens Danmark, er det et faktum, at der ud af en årgang, vil forekomme børn som kan ende som risikobørn. Det vil sige at de vil få problemer i deres opvækst. Disse problemer er ofte

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Foredrag for folkeskoler

Foredrag for folkeskoler Foredrag for folkeskoler Tina vil fortælle om, at hun som barn ikke vidste, vold ikke var normalt. Tina følte, hun fortjente volden og turde ikke fortælle om den. Tina vidste heller ikke, hvem hun skulle

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Indledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse

Indledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Korsvejens Skoles Vision

Korsvejens Skoles Vision Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015 Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Pædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3

Pædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3 Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere