Stillinge Skole. Trivselsplan/ anti-mobbeplan

Transkript

1 Stillinge Skole Trivselsplan/ anti-mobbeplan Udarbejdet april 2016

2 Trivselspolitik Et godt sted at være, er et godt sted at lære et godt sted at lære, er et godt sted at være Trivsel er den afgørende forudsætning for at både børn og voksne kan lære og udvikle sig. På Stillinge Skole vil vi gerne sikre, at eleverne er i god trivsel og indgår i sociale relationer. Den enkelte elevs trivsel anser vi som forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes og udvikles, og at vi kan have et optimalt læringsmiljø. Det er et fælles ansvar for lærere, pædagoger, forældre og elever at forhindre, at der finder mobning sted på Stillinge Skole. Ny folkeskolereform skriver; Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges! Det betyder: At mindst 95 % af eleverne kan lide at gå i skole At mindst 80 % af forældrene deltager i trivselssamtaler At mobning ikke accepteres på Stillinge Skole At omgangstonen på skolen er venlig, imødekommende og høflig At vi i det daglige er opmærksomme på hinandens trivsel og dyrker fællesskabet At alle - børn som voksne - føler sig trygge i de rammer vi har og selv skaber At vi erkender og respekterer, at vi ikke er ens, og at vi ser vores forskelligheder som en styrke At der er humor og glæde i hverdagen I folkeskolens formål paragraf 1, står der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling WHO s liste over de mest fremtrædende samfundskompetencer er flg.; Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evnen til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evnen til at håndtere følelser Empati Kreativitet Evnen til at løse problemer Evnen til at kommunikere effektivt Evnen til at håndtere stress Dette betyder at vi lægger vægt på og bestræber os på flg.; Personlig udvikling Social forståelse Selvstændighed Aktiv kommunikation Kreativitet 2

3 Lærernes og pædagogernes ansvar Det er lærerens/pædagogens (personalet) ansvar dagligt at være opmærksom på elevernes trivsel i det daglige samvær. De voksne er forpligtet til omgående at handle professionelt, hvis der konstateres mobning eller hvis almindelige adfærdsregler brydes. Det er lærernes/pædagogens ansvar at afdække elevernes trivsel og sociale kompetencer. Dette kan ske ved individuelle samtale, ved udarbejdelse af elevplaner og ved en undersøgelse af klassens sociale liv ved hjælp af den årlige trivselsundersøgelse og evt. Trivsel er altid et fast punkt ved skole-hjemsamtaler og på forældremøder. Personalet udarbejder hvert år samværsregler / klassens regler sammen med klassen i starten af et skoleår (skal hænge i klassen og ligge på intra i teamets mappe). Personalet sørger for, at trivsel og mobning er på dagsordenen ved forældremøder eller andre klassemøder. Personalet er rollemodeller og skal være anerkendende i deres sprogbrug og hjælpe eleverne med at styrke selvværdsfølelsen. Hele skolen har en årlig trivselsdag, hvor lærere og pædagoger har trivslen som overordnet mål og det faglige indhold bærer præg af samarbejde på tværs af klasser, køn og alder. Lærerne og pædagogerne arrangerer fælles oplevelser for klassen. Læreren/pædagogen aftaler med klassen, hvordan man modtager en ny elev. Lærerne/pæd. informerer hinanden i teamet om problemer blandt eleverne, og tager alle henvendelser fra elever og forældre alvorligt. Personalet er forpligtet til omgående at handle, hvis der konstateres mobning eller hvis almindelige adfærdsregler brydes. Hvert klasseteam/sfo team på Stillinge Skole udarbejder en handleplan for trivsel, som er et fortløbende arbejdsark et dokumentationsark der ligger tilgængeligt på intra under samlemapper. Det afleveres 2 gange årligt til afdelingslederen for trivsel /September og marts måned. Elevernes ansvar Alle elever behandler hinanden ordentligt, taler ordentligt til hinanden, taler ordentligt til alle voksne og sørger for, at alle har det rart på skolen. Det er vigtigt, at man kommer til en voksen, hvis man er i en situation, man ikke kan klare selv. F.eks. hvis man føler sig mobbet, eller oplever, at andre mobbes. Man skal hjælpe sine kammerater eller andre børn, hvis de er kede af det. Respekt/ forskellighed 3

4 Forældrenes ansvar Forældrene skal jævnligt tale med deres børn om, hvordan det går med trivslen i forhold til skolen og hele klassen. Forældrene er de primære rollemodeller og skal hjælpe barnet med at udvikle og styrke selvværdsfølelsen. Forældrene bør deltage aktivt i arbejdet mod mobning i forhold til skolen og til klassens øvrige forældre. Forældre kan kontakte hinanden, uden skolens medvirken, for at løse elevernes indbyrdes konflikter. Forældre er forpligtet til at meddele eventuel viden om mobning til enten læreren, pædagogen eller skolens ledelse. Forældrene engagerer sig ved f.eks. at arrangere fællesoplevelser for klassens elever. Hvad forstår vi ved MOBNING på Stillinge Skole? Mobning er når en person systematisk over længere tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Det kan være fysisk kontakt, ord, grimasser, udelukkelse fra gruppen, bagtalelse, rygtedannelse samt misbrug af SMS, Facebook, Messenger og andre digitale medier. Ved mobning er der altid flere mobbere involveret i mobningen, enten som medløbere eller som tilskuere. Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre. 4

5 MOBBEHANDLEPLAN Hvad gør vi, hvis mobning forekommer? Rækkefølgen i handleplanen er et forslag og er afhængig af den enkelte situation. Den person, der får kendskab til mobning af et barn henvender sig til klasselæreren. Klasselæreren informerer klasseteamet/årgangsteamet/sfo en. Klasselæreren kontakter Anne Mie Sommer og evt. ressource-teamet kan evt. inddrages. Klasselæreren taler med den mobbede, evt. efter følgende beskrivelse: At være øre: Spørger konkret ind til oplevelserne, så barnet får læsset af. At løfte skyld: Udviser forståelse og løfter skylden væk fra barnets skuldre ved at pointere, at mobningen skyldes dårlige måder at være sammen på i klassen. Hvad kan klasselæreren gøre? Fortæller, hvad han/hun har tænkt sig at gøre. Siger evt., at der er brug for en tænkepause. Hvad kan barnet gøre? Hjælper barnet frem til en eller to håndterbare beslutninger - f.eks. ved at fortælle forældre om situationen. Klasselæreren eller andre lærere taler med mobberne, hvor skolens holdning til mobning markeres fast og bestemt. Det er handlingerne, der er problematiske, og ikke personerne. Der konkretiseres, hvad mobberne skal ophøre med. Samtalen følges op mindst en gang om ugen. De berørte forældre kontaktes af klasselæreren med henblik på at finde løsninger sammen. Klasselæreren eller andre lærere taler med tilskuerne, der opfordres til at handle aktivt til fordel for den mobbede. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt, afholdes der klassemøder, hvor problemet afdækkes, og der formuleres aftaler om, hvordan mobningen bliver stoppet. Hvis det endvidere vurderes at være nødvendigt, afholdes der et forældremøde, hvor problemet tages op, og løsningsforslag drøftes. Skoleledelsen orienteres eller inddrages direkte. Løbende opfølgning af problematikken og tiltagene ved at tale med den mobbede og dennes forældre. 5

6 Det vigtige forældresamarbejde På Stillinge Skole lægger vi stor vægt på forældresamarbejdet, og dette er en vigtig forudsætning for at forbygge mobning. Vi forventer derfor, at forældrene aktivt går ind i arbejdet omkring trivslen i skolen og støtter op om skolens tiltag. Skolen anbefaler, at forældrene tager initiativer til sociale arrangementer for den enkelte klasse. F.eks. lege/madgrupper, fester, ture osv. Skolebestyrelsen har lavet et værdiregelsæt, hvori trivselsarbejdet er inkluderet og derfor et vigtigt sammenspil med skolens trivselsarbejde. Se model på sidste side. Modtagelse af nye elever: Ved modtagelse af nye elever sørger personalet og ledelsen for, at der er lavet et vigtigt forarbejde og efterfølgende (ca. 1 måned efter) følger personalet og ledelsen op på modtagelsen af eleven i klassen. Der vælges 2 følgevenner fra klassen, der skal sørge for den første uge, at den nye elev er med i frikvarter, til timerne i faglokaler mv. Sammen med lærerne sørger de for, at alle bøger og klassens regler bliver viderebragt. Samt at der på skoleintra bliver skrevet om den nye elev i klassen. Fødselsdagspolitik: - Sang og flag 0.-4.klasse ved morgensang - Flagning 0-6 klasse ved morgensang I en klasse, hvor rummeligheden er knap så god blandt eleverne, kan der let gå lav- og højstatus i fødselsdagsfester og uddeling af diverse invitationer i klassen. Der kan være børn, der oplever, at deres fødselsdagsarrangement bliver boykottet, mens andre oplever, at de ikke inviteres med til festerne.. Skolens holdning er at: 1. Hele klassen/ alle pigerne/ alle drengene/ ingen i klassen inviteres 2. Klassekammeraternes fødselsdagsinvitationer skal have høj prioritet i familierne. 3. Man kan evt. slå sig sammen 3-4 forældre ad gangen og lave fælles fødselsdage. Digitale medier: Forældrene har en vigtig rolle i forhold til at tale med deres barn om, at der følger et ansvar med at have en mobiltelefon, chatte på nettet og navigere rundt på forskellige netprofiler. Skolen oplever i stigende grad, at elevkonflikter og mobbesager udspringer af elevernes anvendelse af de digitale medier. Samtidig bruger skolen flere og flere ressourcer på at håndtere konflikter imellem eleverne, på baggrund af især Facebook og sms/messenger mv. 6

7 10 forældreråd om forebyggelse af mobning Råd 1 Tal ikke dårligt om dine børns kammerater eller om deres forældre 2 Støt dit barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse, dvs. børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. 4 Tilskynd dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage. 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen. 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen, eller alle piger, eller alle drenge. 8 Det er en god ide at prioritere samvær/arrangementer o. lign. med de andre forældre i dit barns klasse 9 Støt læreren og pædagogen, der prioriterer det sociale liv i børnegruppen 10 Brug evt. klasseforældrerepræsentanterne i dit barns klasse i antimobbe-arbejdet. Baggrund Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele børnegruppens tolerancekultur Det er en styrke for barnet at have flere bekendt- skaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle kammerater er meget isolerede Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler. Det er især håndsrækningen fra en skolekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt. Barnet med lavstatus i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familieintimitet. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen eller gruppen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem. Lærere og pædagoger, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning. Det kan være en god ide at få afklaret, om der er andre i forældregruppen, der har gode ideer, eller som har andre synsvinkler på både konkrete mobbesager eller på generelle mobbesager. 7

8 10 råd til forældre til et barn, der mobbes: 1 Sig aldrig: Du skal bare lade som ingenting. Det er lige præcis det, dit barn ikke kan 2 Lyt til dit barns fortællinger. 3 Spørg ind til dit barns fortællinger, så han eller hun får læsset det hele af. 4 Løft skylden væk fra barnets skuldre. 5 Vis forståelse vær solidarisk, men lad være med at blive gal på de andre børn det hjælper ikke dit barn. 6 Vurderer du, at dit barn står i en situation, som han/hun ikke kan ændre, så henvend dig til lærerne eller pædagogerne. 7 Henvend dig evt. direkte til forældrene til det barn eller de børn, som dit eget barn mener er mobberen eller mobberne. 8 Kontakt andre forældre i klassen, som du er på god fod med. Formålet er at skabe en positiv alliancering omkring barnet. 9 Lykkes det ikke, bør du henvende dig til skoleledelsen. 10 Styrk dit barns selvværd med værdsættelse og nærvær. 5 råd til forældre til et barn, der mobber 1 Fokuser på selve mobningen. Det er mobningen, der er uacceptabel ikke barnet. 2 Få dit barn til at føle sig ansvarlig, og støt dit barn i at ændre adfærd. 3 Kontakt den mobbedes forældre for at få belyst sammenhængen. 4 Kontakt dit barns klasselærer. 5 Vær lydhør og åben, hvis du får en henvendelse fra skolen eller andre forældre om, at dit barn mobber. 8

9 Trivselshandleplan For Stillinge skole: Før 0.årgang Brobygningsmøde mellem børnehaver og Stillinge Skole. Orientering til nye forældre på Stillinge Skole om forventninger og retningslinjer. 9

10 0.årgang: 1. Forældremøde deltager afdelingslederen og evt. ressourcemedarbejder og orienterer om skolens trivselsplan. Social træning (fast tema på alle årgange): Udarbejdelse af klasseregler. 2. Forældremøde: Trivsel og mobning tages på som punkt. Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året. TEMA: Venskabsklasser: 5.årgang er venskabs-klasse for 0.årgang. Indholdet planlægges inden skoleåret begynder, så samarbejdet kan starte allerede ved bh. klassernes 1.skoledag. Det er lærerne på de 2 årgange der beslutter indholdet af samarbejdet. Fødselsdagspolitik: Klassens fødselsdagsarrangementer planlægges, så man sikrer at ingen holdes udenfor. Kan evt. holdes i grupper af 4-5 børn af gangen. Legegrupper: Styret af forældrene (evt.råd fra klasseteam). Deltagelse i fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 1 Samarbejde med SFO om elevernes trivsel. 10

11 1.årgang: Overlevering: Fyldestgørende overlevering fra bh.klasses lærere, så nye lærere kender til eksisterende trivselstiltag. Kommunikation: AKT lærere underviser klassen i 4 lektioner i efteråret (f.eks. Girafsprog) Social træning: Klasseregler revideres. Venskabsklasse: Indholdet planlægges af lærerne i samarbejde med andre klasser. Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året Forældremøde: Trivsel er på dagsordenen ved første forældremøde. TEMA: Frikvartersaktiviteter/ samarbejde og tillidsøvelser i dansk og matematik. Samarbejde med SFO om elevernes trivsel. Fødselsdagspolitik Klassens fødselsdagsarrangementer planlægges, så man sikrer at ingen holdes udenfor. Legegrupper: Styret af forældrene (Kan laves på mange måder). Fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. Sociale arrangementer: F.eks. Halloweenfest, Julehygge, Sommerfest m.m. hvor det er vigtigt, at man som familie deltager og viser interesse for de andre i klassen. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 11

12 2. årgang: Social træning: Spilleregler for samvær i klassen. Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året. Forældremøde: Trivsel og mobning tages på som punkt. TEMA: Lege og spil til frikvartererne særlige faglige forløb, hvor samarbejde/tillid er på som tema. Samarbejde med SFO om elevernes trivsel. Fødselsdagspolitik: Klassens fødselsdags-arrangementer planlægges, så man sikrer at ingen holdes udenfor. Legegrupper: Styret af forældrene. Fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. Sociale arrangementer: F.eks. Halloweenfest, Julehygge, Sommerfest m.m. Vigtigt at man som familie deltager og viser interesse for de andre i klassen. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 12

13 3.årgang: Social træning: Konfliktløsning. Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året Forældremøde: Dilemmaspil: Ansvarsområder: skole, forældre, elever. TEMA: Mobilmobning og SMART- regler. Samarbejde med SFO om elevernes trivsel. Fødselsdagspolitik: Klassens fødselsdags-arrangementer planlægges, så man sikrer at ingen holdes udenfor. Legegrupper: Styret af forældrene. Fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. Sociale arrangementer: F.eks. Halloweenfest, Julehygge, Sommerfest m.m. Vigtigt at man som familie deltager og viser interesse for de andre i klassen. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 13

14 4.årgang: Social træning: Arbejde med elevernes kropssprog. Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året. Forældremøde: Dilemmaspil om aktuelle emner. Evt. et punkt om digital mobning og brug af nettet, SMS m.v. TEMA: drilleri og mobning sms og chat mv. Fødselsdagspolitik: Klassens fødselsdags-arrangementer planlægges, så man sikrer at ingen holdes udenfor. Legegrupper/madgrupper: Styret af forældrene. Fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. Sociale arrangementer: F.eks. Halloweenfest, Julehygge, Sommerfest m.m. Vigtigt at man som familie deltager og viser interesse for de andre i klassen. KlasserForældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 14

15 5.årgang: Social træning: Drenge/piger venner og veninder (præpubertet) og følelser. Evt. i samarbejde med sundhedsplejersken. Venskabsklassen: 5.årgang er venskabs-klasse for 0.årgang. Indholdet planlægges inden skoleåret starter i et samarbejde mellem lærerne på de 2 årgange. Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året. Forældremøde: Dilemmaspil med fokus på tyveri og løgn, holdninger til spilleaftener og fødselsdage. TEMA: drilleri og mobning sms og chat mv. Fødselsdags og fest- og spilleaftenspolitik: Tages op på forældremøde. Madgrupper: Styret af forældrene. Fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. Sociale arrangementer: F.eks. Halloweenfest, Julehygge, Sommerfest m.m. Vigtigt at man som familie deltager og viser interesse for de andre i klassen. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 15

16 6.årgang: Social træning: Mobning og gruppepres: Alle de andre gør det Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året Forældremøde: Digitale medier og mobning, alkohol, rygning mv. Evt. SSP konsulent indbydes til en temaaften m/u børn. TEMA: Digitale medier, herunder netetik, Facebook, messenger m.m. alkohol/rygning og seksualundervisning. Fødselsdags og fest- og spilleaftenspolitik: Tages op på forældremøde. Madgrupper: Styret af forældrene evt. en madaften som fællesarrangement. Fritidsaktiviteter: Børnene bliver aktive sammen med andre børn fra andre klasser/ skoler, når de deltager i fritidsaktiviteter. Sociale arrangementer: F.eks. Halloweenfest, Julehygge, sommerfest m.m. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. 16

17 7. årgang Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året. Billedkunstdag til klassens personlige udsmykning på gangen, med hjælp fra billedkunstlærer. TEMA: Unge, alkohol, fester og forældre. SSP-samarbejdet afholder en aften for forældrene i hver 7. klasse omkring følgende temaer: dansk alkoholkultur og ungdomskultur, information om festerne i Klub Vest og information om euforiserende stoffer, specielt hash og feststoffer. Legepatrulje: Elever fra begge 7.klasser (selvvalgt/udvalgt) at lave lege samt aktiviteter for de mindre elever i frikvartererne får kursus og kursusbevis/ små-store venner. Forældreaftale om alkoholpolitik og festkultur i klassen udarbejdes sammen med klasselærer/team/ evt. SSP. Deltage i de sociale tiltag, der vedrører klassen. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. Arrangere Blå Mandag: Alle konfirmanderne skal helst have en god dag sammen i fællesskab. Derfor skal der være en tovholder-gruppe, så det bliver en god dag for konfirmanderne. Evt. lave forældregrupper, der sikrer deres tryghed og tager med både om dagen og aftenen. Samle penge ind mv. Skolen har ikke noget at gøre med præst og konfirmation. 17

18 8. årgang Klassetrivsel.dk anvendes 1-2 gange om året Skolebod: Eleverne har mulighed for at tjene penge til deres skolerejse på 8.årgang, ved at stå i skoletorvets bod. Her skal der kommunikeres med alle elever store som små/ og behandle alle med respekt. Deltage i de sociale tiltag, der vedrører klassen. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret. TEMA: Alkohol, Sex/følelser, misbrug af Hash mv. Ungdomsliv, videreuddannelse og fremtid. Forældremøde: Opfølgning på alkoholpolitik fra sidste år. 9.årgang Klassetrivsel.dk Net-etik/ Fagligt sammen med samfundsfaget Sidste skoledag: Der udarbejdes en plan for elevernes sidste skoledag, som skal godkendes af skolelederen. Klasselæreren/teamet sikrer, at eleverne kender grænsen for, hvad der er sjovt for andre elever og lærere, og hvad der er sjovt for dem selv. Formålet med dagen er, at alle skal have en god dag. Klasseteam/skolelederen sender et brev hjem til alle forældrene i 9. klasse, hvor der står, hvilke aftaler skolelederen har lavet med 9. klasserne vedr. sidste skoledag. Ligeledes lægges planen ud på intra, så alle medarbejdere er informeret og klar på dagen. Planlægge dimissionsfest for elever og forældre. et/forældregrupperne for klassen i løbet af skoleåret/ især det afsluttende arrangement for eleverne. Hvordan forlader vi Stillinge Skole? 18

19 Forslag til aktiviteter hvor både elever, søskende og forældre deltager: - En skovtur med varm kakao og boller - En tur i en skøjtehal - En bondegårdstur - En julefrokost med egne retter til fælles spisning mv. - Hente juletræ i skoven og derefter pynte det i klassen mv. - En legepladstur med bål og evt. snobrød m.m. - En strandsamlingstur - En fisketur til en lokal sø med madpakker - Et orienteringsløb i lokalområdet - En skattejagt - En hyttetur - En aktivitets/sportsdag eller, eller eller. Formålet med og udbyttet af grupperne: Alle forældre i klassen bidrager til et fællesskab. Forældrene lærer de andre forældre godt at kende pige/drengeforældre får også lært hinanden at kende. Ingen bliver en fasttømret gruppe. Alle kan bidrage med gode ideer og tanker. Opbakningen omkring arrangementerne bliver væsentlig større. Vigtigst af alt: Det gode forældresamarbejde smitter af på klimaet i klassen og børnene imellem! 19