Bæredygtighed i praksis

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bæredygtighed i praksis - En sociologisk undersøgelse af det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen i København Nina Baron Nr. 297/2011 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 297/2011 Bæredygtighed i praksis Nina Baron ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 bæredygtighed i praksis En sociologisk undersøgelse af det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen i København Speciale ved Sociologisk Institut Af Nina Baron Afleveret September 2011 Vejleder: Anders Blok

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING BÆREDYGTIGHED OG BYØKOLOGI HEDEBYGADEKARREENS UDVIKLING BYFORNYELSEN DET BYØKOLOGISKE PROJEKT eksperimenter i byøkologi ÆNDRING AF BEBOERSAMMENSÆTNINGEN RUTINER, HVERDAGSLIV OG BETYDNINGEN AF DET MATERIELLE HVERDAGENS MANGE RUTINER EN PRAKSISTEORETISK TILGANG HVORFOR ER FORANDRING SÅ SVÆRT BETYDNINGEN AF DET MATERIELLE METODISKE REFLEKSIONER EN CASE DER IKKE VIRKER AT UNDERSØGE PRAKSISSER HVORDAN HANDLINGER KOMMER TIL AT GIVE MENING At spørge ind til beboernes egne fortolkninger Beboere med meninger AT FÅ INTERVIEWPERSONERNE TIL AT SÆTTE ORD PÅ DERES PRAKSISSER Min rolle HVEM HAR JEG TALT MED EN ANALYSE AF FORTID, NUTID OG FREMTID AT LEDE EFTER GODE LØSNINGER SAMMENFATNING AT SKABE ÆNDRINGER OG OPRETHOLDE DEM NÅR NYE SKRALDESPANDE ÆNDRER RUTINER NÅR EN KOMPOSTSPAND I GÅRDEN IKKE ER NOK Det stinker sådan noget madaffald Der er en masse ting, der ikke må komme i DET ER DA IKKE NORMALT, AT AFFALD SKAL LUGTE AT OPRETHOLDE DE NYE RUTINER HVEM HAR ANSVARET FOR AT FÅ DET TIL AT VIRKE? Nødvendigheden af at reagere på negative tilbagemeldinger NÅR VEDLIGEHOLD UNDERVURDERES Når problemer ikke fører til udvikling Vedligehold kræver viden Der findes ikke passive aktører OPSAMLING ENGAGEMENT I DET BYØKOLOGISKE NÅR MATERIELLE ÆNDRINGER IKKE ER NOK EN ALMINDELIG STORBYKARRE Det optager ikke min tanker meget, det gør det ikke Beboerne har ikke valgt at bo i en byøkologisk karre Et byøkologisk projekt der ikke var planlagt af beboerne NÅR ENS HJEM TÆNKER PÅ MILJØET FOR EN

5 7.4 HVORDAN PÅVIRKER DET MIG? Individuel handling giver bedre mening Projekter som gør en lokal forskel beboerne ved det bare ikke OPSAMLING FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE OG PRIVATLIV EN LANDSBY I BYEN? Prismen der måske drejer Fællesskab omkring børn og hunde men ellers ikke EJENDOMMEN SOM SAMLINGSPUNKT Vores have FÆLLESSKAB, MEN MED ET FORMÅL Ikke en sag vigtig nok til at samles om MAN TALER DA IKKE MED SINE NABOER OM ENS SKRALDESPANDE En privat sag OPSAMLING OPFØLGNING OG BEBOERINDDRAGELSE OPFØLGNING OG UDVIKLING BEBOERINVOLVERING OG BEBOERENGAGEMENT AT SKABE RAMMER FOR UDVIKLING I PRAKSIS KONKLUSION AT SKABE ÆNDRINGER GENNEM FRIVILLIGE VALG ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE LISTE OVER BILAG

6 1 Indledning Det er svært at åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at blive mødt af bekymringer om udviklingen af miljøet på både lokal og global plan. Vi bliver konfronteret af alt fra naturkatastrofer, der er et resultat af menneskeskabte klimaforandringer, til forurening af vores lokale drikkevand. Kun få stiller efterhånden spørgsmålstegn ved, om vi bliver nødt til at gøre noget radikalt for at reagere på de stigende miljøproblemer, vi oplever. Både på individuelt såvel som på lands- og globalt plan tages der initiativer, der har til formål at forbedre forholdene for miljøet. Der købes mere økologisk, der vedtages nationale love om grænser for forurening og der arbejdes med globale aftaler, der skal minimere CO 2 udslippet. Et af de problemer - der er i fokus er, at vi på globalt plan har et konstant stigende ressourceforbrug. Vi forbruger mere og mere af alt; mad, vand og olie. Der er derfor en stor interesse i at finde løsninger, der kan vende denne udvikling. Noget andet, der også er stigende, er andelen af verdens befolkning, der lever i storbyer. Verdens storbyer vokser stadig hurtigere. Dette gør det mere og mere relevant at interessere sig for, hvordan storbyer kan gøres mere bæredygtige. Hvordan kan storbybeboerens ressourceforbrug nedsættes og hvordan kan der arbejdes for, at så store grupperinger af mennesker ikke ødelægger byens lokale miljø? Københavns Kommune har opsat følgende version. I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. ( ) Københavnerne og deres gæster kan mærke og se forbedringerne, samtidig med at byen tager aktivt medansvar for den globale miljøudvikling (Københavns Kommune. 2007:1). Dette viser tydeligt, at betydningen af at skabe mere bæredygtige storbyer ikke bliver overset. Der er og bliver derfor taget mange initiativer for at arbejde frem mod dette mål. Jeg vil i dette speciale fokusere på et af dem. Hedebygadekarreen på Ydre Vesterbro gennemgik i perioden fra 1998 til 2001 en stor renoveringsproces. I den forbindelse fik karreen tildelt en ekstra pulje penge på 39 millioner til et omfattende såkaldt byøkologisk forsøgsprojekt. Ønsket var at indføre en lang række forskellige bæredygtige teknologier og løsninger i karreen. Der blev fokuseret på både at indføre ressourcebesparende løsninger så som solfangere og genanvendelse af regnvand, at skabe bedre forhold for karreens lokale miljø, samt at påvirke beboerne til at blive mere miljøbeviste og ændre nogen af deres daglige rutiner, fx at sortere deres affald bedre og selv at gro deres krydderurter. Nu da dette projekt er 10 år gammelt er det muligt at se, hvordan disse tiltag og teknologier har virket i praksis. Det er også muligt at få en forståelse af, hvordan de nye teknologier og løsninger har 3

7 påvirket beboerne og omvendt hvordan beboerne har forandret eller videreudviklet teknologierne. Hedebygadekarreen er derfor en interessant case til at få indblik i hvilken grad et projekt som dette har kunnet bidrage til arbejdet med at gøre København til en mere bæredygtig storby. I dette speciale ønsker jeg derfor at undersøge hvilke transformationer det byøkologiske projekt i Hedebygadekarren har medført. Med transformationer henviser jeg både til forandringer af materiel samt af social art. Jeg ønsker at undersøge, hvordan projektet har udviklet sig samt at analysere årsagerne bag denne udvikling. Yderligere ønsker jeg at diskutere, hvilke erfaringer dette projekt kan give os omkring indførslen af bæredygtige teknologier og løsninger i og omkring private boliger i storbyen. Gennem undersøgelsen har jeg samarbejdet med Miljøpunkt Vesterbro, Vesterbro Lokaludvalgs miljøgruppe. Hedebygadekarreen bliver af mange betragtet som et lærerigt eksempel på et bæredygtigt storbyprojekt. Miljøpunkt Vesterbro bliver derfor ofte kontaktet af folk der gerne vil vide mere om karreen eller have en rundvisning i gården. De har oplevet, at de manglede viden til at besvare spørgsmål om karreen og samtidig har de en interesse i at få opsamlet projektets erfaringer til brug for lignede projekter rundt omkring i bydelen. Miljøpunkt Vesterbro har hjulpet med de indledende kontakter til karrens beboere, gode råd, samt diverse dokumenter og beskrivelser af projektet. 1.1 Læsevejledning Indledende vil jeg redegøre for hvilken forståelse af byøkologi, der lå bag det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen. Jeg vil ligeledes redegøre for hvad jeg forstår ved bæredygtighed og bæredygtige teknologier og løsninger. Derefter vil jeg give en kort introduktion til udviklingen af Hedebygadekarreen med særlig fokus på de sidste 15 år. Jeg vil redegøre for hvilke tanker, der dannede baggrund for det byøkologiske projekt og give en kort introduktion til de 12 delprojekter, som projektet består af. I kapitel 4 vil jeg opridse min teoretiske ramme for denne undersøgelse. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en praksisteoretisk tilgang med et særligt fokus på sammenspillet mellem det sociale og det materielle. Jeg vil i dette kapitel argumentere for, hvordan min interesse i samspillet, 4

8 mellem de bæredygtige teknologier og løsninger og beboernes hverdagsliv og rutiner, gør denne teoretiske tilgang til et godt udgangspunkt for at forstå udviklingen af det byøkologiske projekt. I kapitel 5 vil jeg præsentere min metodiske tilgang og diskutere de udfordringer, som min interesse i beboernes hverdagsliv og mit praksisteoretiske udgangspunkt har givet. I kapitel 6 til 8 vil jeg ud fra både teori og empiri analysere, hvilke transformationer det byøkologiske projekt i Hedebygadekarren har medført. I kapitel 6 vil jeg komme ind på hvordan mange af delprojekterne ikke har udviklet sig, som det var planlagt og analysere baggrunden for dette. Jeg vil argumentere for, at en væsentlig faktor er manglen på opfølgning efter selve installationen af de mange teknologier og løsninger. Generelt har betydningen af vedligehold og videreudvikling været undervurderet. I kapitel 7 vil jeg argumentere for, at der er et meget begrænset engagement for det byøkologiske projekt blandt beboerne og hvilke forklaringer der er på dette. Afsluttende vil jeg i kapitel 8 komme ind på, hvordan der kun i meget begrænset grad findes et fællesskab blandt alle beboerne i karreen. Fællesskaber findes i stedet omkring de enkelte ejendomme. Dette har betydning for, hvordan viden om det byøkologiske projekt spredes rundt blandt beboerne og beboernes mulighed for at påvirke hinandens miljørelevante praksisser. I kapitel 9 vil jeg diskutere, hvad manglen på både opfølgning og beboerinvolvering har betydet for udviklingen af projektet. Jeg vil argumentere for, at bæredygtige teknologier og løsninger ikke kan indføres ved en engangsindsats. Det er i stedet en proces, hvor teknologierne og løsningerne fortsat bliver udviklet til at komme til at fungere bedst muligt i praksis. Efter specialets konklusion vil jeg slutte af med nogle perspektiverende betragtninger, om de begrænsninger der muligvis er ved, som i et byøkologisk projekt som i Hedebygadekarreen, at skabe muligheder for handling, men at gøre disse muligheder frivillige at bruge. 5

9 2 Bæredygtighed og byøkologi Projektet i Hedebygadekarreen beskrives som et byøkologisk forsøg og i min problemformulering skriver jeg, at jeg ønsker at diskutere, hvilke erfaringer dette projekt kan give os omkring indførslen af bæredygtige teknologier og løsninger i og omkring private boliger i storbyen. Det betyder, at både byøkologi og bæredygtighed er centrale begreber i dette speciale. Det er samtidig begreber, som er blevet flittigt brugt i mange forskellige sammenhænge og blevet fortolket på et utal af måder. Jeg vil derfor her starte ud med afklare, hvordan jeg forstår disse to begreber. Jeg tager her ikke udgangspunkt i teoretiske forståelser af begreberne, men i hvordan de bliver brugt i praksis. Byøkologibegrebet blev et brugt begreb i den danske miljødebat i starten af 1990erne. Det rådgivende udvalg om byøkologi under Miljøministeriet udgav i 1994 en rapport med det formål at udarbejde en byøkologisk handlingsplan og var derved med til at gøre begrebet mere konkret og sætte det på den politiske dagsorden. I denne rapport gav de følgende definition på byøkologi: "Byøkologi betegner en særlig miljøindsats, der med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand og borgernes deltagelse søger at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold" (Miljøministeriet 1994:11). Det, der karakteriserer denne forståelse af byøkologi, er at den er helhedsorienteret. Det vil sige at den fokuserer både på teknologiske løsninger såvel som på at påvirke livsstilen hos de involverede beboere. Byøkologien fokuserer på denne måde på at skabe en samlet miljøindsats et sted, i stedet for som mange andre miljøtiltag på at løse ét problem mange steder (Ibid). Planerne for det byøkologiske eksperiment i Hedebygadekarreen blev startet omkring 1994 til dels som resultat af et stigende offentligt fokus på byøkologi. Derfor kan denne definition ses som et godt billede på den forståelse af byøkologi, der lå bag planerne for det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen. Det kan derved formodes at denne forståelse dannede baggrund for de beslutninger, der blev taget. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i denne forståelse af byøkologi når jeg analyserer og diskuterer udviklingen af det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen. Bæredygtighedsbegrebet blev ligesom byøkologibegrebet en del af den offentlige miljødebat op gennem 90 erne. Den første og bedst kendte definition af begrebet i relation til miljøproblematikker 6

10 stammer fra Brundtlandrapporten 1 fra Her defineres bæredygtig udvikling som en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland-kommissionen. 1987:51). For at opnå dette kræves der ifølge rapporten en udvikling der som minimum ikke bringer de naturlige systemer som støtter livet på jorden i fare: atmosfæren, vandet, jorden, og de levende væsner (Ibid:53). Som skrevet i indledningen er der efterhånden ikke mange, der længere stiller spørgsmålstegn ved, at det kræver en ændring af den måde vi lever på, hvis vi skal undgå at bringe de naturlige systemer i større fare, end vi allerede har gjort. Elizabeth Shove, en af de teoretikere jeg senere i analysen vil tage udgangspunkt i, skriver: It is clear that lifestyles, especially in the West, will have to change if there is to be any chance of averting the long-term consequences of resource depletion, global warming, the loss of biodiversity, the production of waste or the pollution and destruction of valued 'natural' environments. To put Brundtland's famous definition another way round, future generations will encounter a much degraded world if present trends continue (Shove 2004:111). Ud fra Brundtlandrapportens definition - og Shoves omskrivning af denne - kan bæredygtige teknologier og løsninger derfor forstås som ting og systemer, der bidrager til at nedsætte vores ressourceforbrug, vores CO 2 -udslip eller vores affaldsmængde. Tiltag kan også betragtes som bæredygtige, hvis de bidrager til at bevare diversiteten af plante og dyreliv, hvis de skaber mindre forurening eller på anden måde bidrager til bevarelsen af vores naturlige miljøer. Byøkologien fokuserer som skrevet på at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold. De byøkologiske idealer kan derfor, hvis de føres ud i livet, ses at bidrage til, at et lokalområde bliver mere bæredygtigt i den forstand at dette afgrænsede område forsøger at bidrage til en udvikling der ikke bringer de naturlige systemer som støtter livet på jorden i fare. Ordet bidrage er i denne forståelse centralt. Når jeg skriver om bæredygtige teknologier og løsninger, forstår jeg ikke ting og systemer, som med et slag kan medføre at vores nuværende livsstil ikke længere belaster miljøet over evne. I stedet henviser jeg til teknologier og løsninger der kan bidrage til at gøre denne belastning mindre. I det at de teknologier og løsninger, som det byøkologiske projekt indførte i Hedebygadekarreen, alle har haft til formål at nedsætte karreens 1 Brundtland-rapporten, med det egentlige navn Vor fælles fremtid, var resultat af arbejdet af The World Commission on Environment and Development under FN. Kommissionen blev nedsat med fokus på hvordan en bæredygtig udvikling sikres globalt. 7

11 ressourceforbrug, affaldsmængde eller bidrage til forbedring af det lokale plante og dyreliv, vil jeg her forstå dem som bæredygtige tiltag. Afsluttende skrev jeg i indledningen, at min motivation bag dette speciale var en interesse for hvordan storbyer kan bliver mere bæredygtige. I forlængelse af min forståelse af bæredygtige teknologier og løsninger, interesserer jeg mig derfor for projekter og tiltag, der kan bidrage til at reducere den belastning, storbymenneskers livsstil påfører miljøet. Det vil sige både ressourcenedsættende tiltag, samt tiltag der ændrer vores nuværende livsstil. 8

12 3 Hedebygadekarreens Udvikling Hedebygadekarreen er oprindeligt opført i perioden fra 1878 til 1885 og har siden da været gennem flere større renoveringer og fornyelser. Den første byfornyelse af karreen skete i hvor alle karreens mange baghuse blev revet ned og der blev etableret en stor fællesgård. Den næste byfornyelse af karreen løb over en planlægningsperiode fra 1993 til 1998 og en reel renoveringsperiode fra 1998 til 2002 og er den, som dette speciale interesserer sig for. Før den anden byfornyelse var de fleste lejligheder i Hedebygadekarren uden bad og rigtig mange også uden toilet. Bygningerne var dårligt isolerede og for de fleste lejligheders vedkommende med de oprindelige gamle et-lags vinduer. Opvarmning var med oliefyr eller petroleumsovne i lejlighederne. Yderligere var 88 % af karreens lejligheder på under 60 kvadratmeter, hvilket betød, at der primært var tale om små 2 værelses lejligheder. Langt den største del af karreens lejligheder var lejelejeligheder (Wildenradt 2000:56). 3.1 Byfornyelsen I 1993 besluttede Københavns borgerrepræsentation, at det område på Ydre Vesterbro, hvor Hedebygadekarreen ligger, skulle byfornyes. Den nye lokalplan for området blev vedtaget i Kommunens eget byfornyelsesselskab SBS blev udpeget som leder for byfornyelsen og i 1998 gik renoveringen i gang. Formålet med byfornyelsen var en gennemgribende renovering af stort set alle ejendommene i karreen. Alle lejligheder fik eget bad og toilet. Der blev isoleret, alle vinduer blev udskiftet til termoruder og alle ejendomme blev tilsluttet fjernvarme. Afsluttende blev mange af de små lejligheder lagt sammen til større mere familievenlige lejligheder (Wildenradt 2000:55 56). Som en del af byfornyelsesprocessen overtog kommunen en del ejendomme fra tidligere ejere for at renovere dem. Dette skete, når de tidligere ejere ikke selv havde ressourcerne til at gennemføre de besluttede forbedringer. Disse ejendomme blev omtalt som råde-over-ejendomme. Efter byfornyelsen var aftalen, at beboerne i disse ejendomme ville blive tilbudt at købe ejendommen og danne andelsforeninger. De sidste råde-over-ejendomme i Hedebygadekarreen blev overtaget af beboerne i 1997 og der er nu kun en lejeejendom tilbage i karreen. Af de restende ejendomme er der nu én ejerforening og 16 andelsforeninger. 9

13 3.2 Det byøkologiske projekt Fra det daværende Boligministeriums side var det forskrevet, at byfornyelsesprojekterne skulle tilstræbe at vælge økologiske løsninger (Boligministeriet 1995:15). Herunder mentes blandt andet vand- og energibesparende løsninger, bedre affaldshåndtering og valg af sundere og mindre miljøbelastende materialer (Ibid:13). Det betød, at udgifter til blandt andet vandbesparende armaturer, elbesparende belysning og affaldssortering også blev betragtet som vedligeholdsudgifter og derfor blev finansieret af byfornyelsespuljen. Samlet set betød den almindelige byfornyelse derfor i sig selv en forbedring af bygningerne i forhold til deres miljøbelastning. Da byfornyelsen af Hedebygadekarreen var besluttet, blev der nedsat en karregruppe bestående af boligfornyelsesselskabet SBS, kommunen, beboere og ejere. I denne gruppe var der en interesse for at arbejde yderligere med byøkologiske løsninger i karreen. SBS tog derfor, i samarbejde med resten af gruppen, initiativ til at søge en pulje fra det daværende Boligministerium kaldet Projekt Renoveringspuljen. Denne pulje havde til formål at støtte forsøgs- og demonstrationsprojekter til fremme af kvalitet, produktivitet, ressourcebevidsthed og konkurrenceevne ( Jensen et. al. 2004a:6). Det overordnede formål med puljen var at støtte erhvervsfremmende projekter inden for renoveringssektoren og der var nedsat et mål om, at puljen skulle bidrage til at fremme produktiviteten med 15 % (Erhvervs- og Byggestyrelsen. 2004:5). Boligministeriet gav en positiv tilbagemelding til karregruppen og i fællesskab med denne blev der udformet tre målsætninger for projektet. Disse var som følger: Demonstrationsprojektet skal bidrage til en videreudvikling af byøkologiske løsninger i byfornyelsen i Danmark. Demonstrationsprojektet skal særligt fremme udviklingen af konkurrencedygtige økologiske renoveringsløsninger både med hensyn til pris og kvalitet. Demonstrationsprojektet skal endvidere bidrage til en international erfaringsudveksling af byøkologiske løsninger (Jensen et. al. 2004a:6). Disse målsætninger afspejlede tydligt Projekt Renoveringspuljens overordnede fokus på, at det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen skulle bidrage til at forbedre Danmarks konkurrenceevne inden for byøkologiske teknologier og løsninger. Efter rammerne var fastsat, blev både beboere i karreen, såvel som udvalgte rådgivere, entreprenører og producenter opfordret til at indsende konkrete projektforslag. Til deadline var der indkommet 16 forslag, hvor af der blev valgt 12 ud. Forslagene blev evalueret af blandt andre repræsentanter fra Statens Byggeforskningsinstitut 10

14 (Ibid). Kun få af beboernes forslag gik videre. Dette skyldtes, forklarer en repræsentant for SBS, at der ikke var uanede midler til rådighed, så man måtte vurdere, om de forslag, som kom fra beboerne, var mulige. Generelt blev de forslag der kom fra de professionelle, vurderet mere realistiske (SBS 1:41). Med udgangspunkt i de 12 udvalgte forslag bevilligede Boligministeriet i sommeren millioner til det samlede byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen. (Ibid:7) eksperimenter i byøkologi De ressourcebesparende løsninger som en var del af den almindelige byfornyelse var gennemprøvede og veldokumenterede teknologier og tiltag. Derimod var formålet med pengene bevilget fra Projekt Renoveringspuljen at de skulle bruges på at afprøve nye ideer. Som kravene til delprojekterne her over viser, var fokus på udvikling og videreudvikling af byøkologiske løsninger. Indførslen af de byøkologiske løsninger i Hedebygadekarreen blev derfor betragtet som et forsøgsprojekt (Jensen et. al. 2004a:7). Figur 1 på næste side beskriver kort de 12 forskellige delprojekter. Jeg vil i det resterende speciale ikke gå i dybden med hvert enkelt delprojekt men i stedet forsøge at skabe et samlet billede af hele det byøkologiske projekt. Jeg har derfor i analysen udvalgt nogle af projekterne, som jeg beskriver nærmere for at bruge dem til at forstå den samlede udvikling af det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen. Figur 1 viser den store brede, der er i de 12 delprojekter. Projekterne strækker sig fra at involvere hele karreen til kun at involvere en enkelt ejendom. Nogle af projekterne består af højteknologiske løsninger, mens andre består af helt simple forandringer. Nogle af projekterne kræver en aktiv involvering af beboerne, mens andre er tænkt til at fungere helt uden beboernes involvering. Hvad det har betydet for udviklingen af det samlede byøkologiske projekt, at det omfatter så mange forskellige tilgange, teknologier og løsninger, vil jeg komme meget mere ind på senere. 3.3 Ændring af beboersammensætningen Byfornyelsen medførte ikke kun en række materielle ændringer. Den medførte yderligere et stort fald i antallet af beboere samt en radikal ændring af beboersammensætningen i karreen. Dette skyldes flere ting. For det første skyldtes det sammenlægningen af en stor andel af karreens mange små lejligheder. Hvor der før byfornyelsen boede ca. 600 mennesker i karren, boede der efter byfornyelsen i personer (Jensen et. al. 2004b:9). Karreen indeholdt før byfornyelsen

15 Figur 1: Beskrivelse af de 12 byøkologiske projekter i Hedebygadekarreen De første 7 projekter er tilknyttet enkelte ejendomme, de sidste 5 er for alle eller de fleste af karreens beboere. 1. Prisme a. Fokuserer på forbedring af dagslysforhold. Ved hjælp af et spejl på ejendommens tag kastes dagslys ned gennem en skakt midt i huset og giver derved lys ind i badeværelser uden vinduer. 2. Flora a. Fokuserer på indeklima. Luften renses ved at blive cirkuleret igennem store fastmonterede plantekasser. 3. Det grønne køkken a. Fokuserer på at udvikle ressourcebesparende og miljøvenlige køkkener. 4. Solvæg a. Fokuserer på bedst mulig udnyttelse af solvarme. En glastilbygning med en mørk væg bag sig i hele husets højde sørger for at opvarme frisk luft, før den bruges til ventilation af lejlighederne. 5. Fleksible facader a. Fokuserer på bedst mulig udnyttelse af solenergien, ved hjælp af en solvæg som ovenstående projekt, plus solceller placeret på små trekantede altaner. Vinklen på altanerne gør at solen udnyttes maksimalt. 6. Integreret økologisk fornyelse a. Fokuserer på at nedbringe varmeforbruget ved hjælp af en glasfacadetilbygning, central placering radiatorer og varmerør, samt ventilation med varmegenvinding. 7. Sol i byfornyelsen a. Fokuserer på at udnytte solen mest muligt til både varme, lys og el produktion ved hjælp af solceller, solfangere og en solvæg. 8. Affaldssortering a. Opsætning af containere og skure der gør det muligt at sortere i 8 fraktioner foruden restaffald. 9. Fælleshus a. Et fælleshus i gården til brug for alle gårdens beboere. Huset indeholder festlokaler, køkken og vaskeri. I udformningen af huset er der lagt vægt på godt indeklima og minimering af energiforbruget. 10. Gårdanlæg a. I designet af den nye fællesgård er der fokuseret på opsamling og brug af regnvand og at skabe bedre betingelser for gårdens dyre og planteliv. 11. Gavlprojekt a. Isolering af en gavl med forskellige miljøvenlige isoleringsmaterialer, samt opsætning af store solpaneller, der skal levere el til belysningen i gården. 12. Forbrugsmåling a. Opsætning af forbrugsmålere der kan vise forbruget af el, vand og varme i alle lejligheder i 12 af karreens ejendomme samt fælleshuset. Disse har til formål at hjælpe med at evaluere de forskellige ovenstående ressourcebesparende løsninger samt give beboerne mulighed for at følge deres forbrug. For flere detaljer om de enkelte projekter: se Erhvervs- og Byggestyrelsens evalueringsrapport (bilag 19 og bilag 20). 12

16 lejligheder. Efter byfornyelsen er der ca. 280 lejligheder. Det betød, at der efter byfornyelsen var tidligere beboere, der ikke længere havde en lejlighed at komme tilbage til. Yderligere betød både renoveringerne og sammenlægningerne en huslejestigning, der gjorde at mange ikke længere havde råd til at blive boende. Afsluttende skulle de fleste ejendomme gennemgå en så omfattende renovering, at beboerne blev genhuset i andre lejligheder, mens den stod på. Hvis renoveringen tog mere end 6 måneder, blev beboerne tilbudt en permanent genhusning, hvis de ønskede det. Det var der mange der tog imod. Det at lejlighederne er blevet større, mere moderne og dyrere, har gjort, at dem der flyttede ud, var de enlige og folk med en lav indkomst, og dem der flyttede ind var familier og folk med en højere indkomst. Matilde, der har boet i karreen fra før byfornyelsen, beskriver den ændring, der er sket: Så jeg syntes, at publikummet er blevet skiftet ud ik og folk er blevet. Det var meget yngre og studerende eller bistandsklienter eller hvad man kalder dem. Sådanne nogen typer, ik. Og nu er det familier ik (Matilde 2:31) 2. Dette er en opfattelse Matilde deler med alle dem, der også har boet i karreen før byfornyelsen. I ovenstående kapitel har jeg kort redegjort for de overordnede materielle samt sociale ændringer, der er sket i Hedebygadekarreen inden for de sidste omkring 15 år. Før jeg går mere i detaljer med udviklingen af det byøkologiske projekt, vil jeg i de kommende to kapitler præsentere den teoretiske ramme, jeg arbejder ud fra og redegøre for mine metodiske valg. 2 I referencerne til interviewtransskriptionerne, henviser første tal til side og andet tal til linje. Dvs. her; interview med Matilde, side 3, linje 31. Jeg har lavet mindre rettelser i interviewcitaterne i specialets tekst for at gøre dem mere læsevenlige. Se transskriptioner for original formulering. 13

17 4 Rutiner, hverdagsliv og betydningen af det materielle I dette speciale ønsker jeg at undersøge, hvilke transformationer det byøkologiske projekt i Hedebygadekarren har medført. Med transformationer forstår jeg forandringer af både materiel og social karakter. Det vil sige, at jeg interesserer mig for, hvordan de bæredygtige teknologier og løsninger, der blev indført i karreen som resultat af det byøkologiske projekt, har udviklet sig og hvordan de har påvirket de sociale sammenhænge i karreen. Jeg interesser mig for, hvordan disse bæredygtige teknologier har påvirket beboerne og hvordan beboerne har påvirket dem. Jeg ønsker at undersøge, om det byøkologiske projekt har medført nogen forandringer i beboernes hverdagsliv. Praksisteori fokuserer på hverdagsliv, rutiner og hvordan praksisser opretholdes og ændres (Halkier og Jensen 2008:50). Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i en praksisteoretisk tilgang med et særligt fokus på sammenspillet mellem det sociale og det materielle. I dette kapitel vil jeg præsentere det teoretiske udgangspunkt, som senere kommer til at danne baggrunden for analysen. 4.1 Hverdagens mange rutiner en praksisteoretisk tilgang Først vil redegøre for hvad jeg forstår ved en praksisorienteret tilgang. Jeg vil starte med en kort redegørelse for, hvad der forstås ved begrebet praksis. Ifølge Andreas Reckwich er en praksis: A practice (Praktik) is a routinised type of behaviour which consists of several elements, interconnected to one another: forms of bodily activities, forms of mental activities, things and their use, a background knowledge in the form of understanding, know-how, states of emotion and motivational knowledge (Reckwitz 2002:249). Et helt centralt begreb i denne definition er rutinen. En praksis bliver her defineret som en handling der er præget af en vis grad af gentagelse og regelmæssighed. Det er som oftest en hverdagshandling, som udføres uden, at der reflekteres over den, mens den finder sted. For at give en bedre forståelse af, hvad der forstå ved en praksis, forklarer Reckwich, hvordan den praksisteoretiske tilgang adskiller sig fra de to dominerende forståelser inden for sociologien. Den første, som han beskriver som en rational-choice tilgang, ser mennesket som homo economicus: et altid rationelt handlende individ. Den anden tilgang, er den der er grundlaget for eksempelvis Parsons og Durkheims teori. Denne ser menneskers handlinger, som overvejende styret af normer 14

18 og værdier i samfundet: som et homo sociologicus (Reckwitz 2002:245). På den baggrund kan praksisteorien ses som en helt tredje tilgang. Den fokuserer i stedet for på rutinen. En meget stor del af vores handlinger er ikke styret af hverken rationelle overvejelser eller normer. Den dominerende del, af hvad vi gør i vores hverdag, er i stedet styret af rutiner, der sjældent reflekteres over. Ting som at stå op, tage et bad, cykle til arbejde, lave mad er ikke noget vi behøver at tænke over, mens vi gør det. Det er styret af rutinen. Anthony Giddens er en af de praksisorienterede teoretikere som Reckwich tager udgangspunkt i (Reckwitz 2002:244). Giddens arbejder med begreberne; praktisk og diskursiv bevidsthed. Han beskriver den praktiske bevidsthed på følgende måde: Pratical consciousness consist of all the things which actors know tacitly about how to go on in the context of social life without being able to give them direct discursive expressions (Giddens 1985:xxiii). Her beskriver Giddens, hvordan den praktiske bevidsthed består af alle de ting, vi ved hvordan og hvornår vi gør uden nødvendigvis at kunne sætte ord på det. Også hos Giddens er rutinen et centralt begreb i forståelsen af praktisk bevidsthed. Den diskursive bevidsthed er derimod den, der skabes idet, vi sætter ord på vores praksisser. Hvor en stor del af hverdagens praksisser er styret af den praktiske bevidsthed, er den diskursive bevidsthed den, der gør det muligt at reflektere over disse praksisser og derved skaber mulighed for at ændre dem (Giddens 1985:45). En anden central del af praksisbegrebet, som jeg vil fremhæve, er betydningen af de ting vi omgiver os med. Som Reckwich skriver, er en praksis blandt andet defineret af things and theire use. En praksis som eksempelvis det at gå i bad kræver helt grundlæggende et badeværelse og at der kommer vand ud af hanen når man tænder. Hvis der blev lukket for vandet, eller ens vandhane gik i stykker ville det påvirke den praksis, som et bad er. Pointen er derfor, at det er vigtigt at inddrage det materielle, når vi ønsker at forstå, hvordan praksisser formes, opretholdes og ændres. Dette vil jeg uddybe i følgende afsnit. Ud fra den praksisteoretiske tilgang kan min interesse derfor beskrives som, at jeg interesserer mig for, hvordan beboernes miljørelevante praksisser skabes, ændres og opretholdes som resultat af eller på trods af det at bo netop i Hedebygadekarreen. 15

19 4.2 Hvorfor er forandring så svært betydningen af det materielle Som Reckwichs definition af praksis viser, indgår mange forskellige elementer i skabelsen og opretholdelsen af en praksis. Da jeg tager udgangspunkt i en række materielle ændringer og deres betydning, interesserer jeg mig særligt for, hvordan praksis påvirkes af ting og deres brug. Jeg vil derfor inddrage Bruno Latours aktør-netværks-teori (ANT) for at uddybe denne sammenhæng. At skabe sociale forandringer er ofte en udfordring. Men hvad skyldes dette? Hvad er det der gør, at de fleste sociale sammenhænge er stabile og kun forandres langsomt? Traditionelt forklarer sociologien det stabile samfund med eksistensen af magtforhold, hierarkier, sociale normer og strukturer, men Bruno Latour kritiserer dette. Hans argument, er at det sociale ikke kan forklares med det sociale. Man kan ikke forklare, hvorfor sociale strukturer opretholdes, ved at bruge sociale strukturer som forklaring (Latour 2008:90). Der er derfor behov at finde andre forklaringer på hvorfor de fleste sociale sammenhænge er så forholdsvis stabile. Til dette formål argumenterer Latour for behovet af at inddrage den materielle verden når sociale forhold skal forklares. De ting vi omgiver os med har stor betydning for, hvordan vi lever og kan leve vores liv. Latour argumenterer for, at Ud over at determinere og tjene som baggrund for menneskelig handling kan ting autorisere, åbne for, betinge, opmuntre, tillade, antyde, påvirke, blokere, muliggøre, forbyde osv (Latour 2008:95). Med dette mener han, at ting ikke kun er værktøjer som vi mennesker kan bruge som vi ønsker. De går også ind og påvirker vores handlinger og tanker. På den måde argumenterer Latour for, at materielle genstande må betragtes som aktører på linje med sociale individer: Man må kalde en hvilken som helst ting, der modificere en given tilstand ved at gøre en forskel, en aktør (Latour 2008:94). Som eksempel kan bruges vandhanen og det rørsystem den er forbundet til. Det, at man kan tænde for hanen og få vand direkte ind i sit eget hjem i stedet for at skulle gå langt for at hente det, har stor betydning for rengøringsvaner, personlig hygiejne og madlavning. På den måde har rørene og hanerne som materielle genstande haft stor betydning for de normer, der nu eksisterer i samfundet omkring hygiejne og rengøring (Hand et. al. 2005:9). At materielle genstande har denne egenskab til at påvirke sociale sammenhænge, mener Latour, er det, der kan forklare, hvorfor samfund oftest er stabile og større forandringer tager tid (Latour 2008:91). Dette skyldes, at sociale forandringer ofte medfører et behov for materielle forandringer. En social relation kan opstå, forandres eller forsvinde på et øjeblik, men at indlægge vand i alle huse i et land tager tid (Ibid:89). Hvis man ønsker at ændre eksempelvis hygiejnestandarden i et samfund, er det ikke nok at forsøge at ændre normerne omkring hygiejne fx gennem bedre oplysning om konsekvenserne af 16

20 manglende hygiejne - man må også gøre en forhøjet hygiejnestandard mulig og dette gøres gennem at skabe materielle ændringer eksempelvis i form af en bedre vandforsyning. Helt centralt for Latours teori er, at det sociale 3 og det materielle ikke ses som to separate størrelser, eller kategorier, som på afstand påvirker hinanden. Latours hovedpointe er derimod, at disse to størrelser ikke kan skilles ad. De er to sider af samme sag. Man kan ikke tale om det ene uden det andet (Latour 2008:99). Som eksempel vil det ikke give mening at forsøge at forstå de sociale relationer blandt beboerne i Hedebygadekarreen løsrevet fra den materielle kontekst, der har dannet baggrund for disse relationer: I dette tilfælde husene, gården og de byøkologiske teknologier. Hvis vi skal forstå udviklingen i Hedebygadekarreen og forstå hvorfor forandringer er sket eller ikke sket, er det derfor centralt at inddrage de materielle aktører. Dette betyder, at jeg i min tilgang til at undersøge udviklingen af det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen vil tilstræbe ikke kun at inddrage det materielle som en forklarende faktor, men forsøge at forstå hvordan det materielle er en del af alle sociale sammenhænge og omvendt. Afsluttende afviser Latour, som skrevet, at det der holder samfundet sammen er magtforhold, hierarkier, sociale normer og strukturer. Han skriver yderligere: Samfundet er ikke det, der holder os sammen, det er det, som holdes sammen (Fuglsang 2004:418). Med dette forstår Latour, at det netop ikke er samfundet i form af magt og normer der holder os sammen men i stedet, at samfundet holdes sammen af hverdagens mange praksisser. Dette betyder, at skal vi undersøge samfundets udvikling, bør vi ikke fokusere på overordnede normer eller magtforhold. Vi bør i stedet forsøge at forstå, hvordan disse skabes og reproduceres i praksis (Latour 2008:90). Dette underbygger derfor mit valg om at tage udgangspunkt i beboernes praksisser og den mening de tillægger deres handlinger, når jeg forsøger at forstå og forklare de transformationer, som er sket i karreen. Ovenfor har jeg opridset min teoretiske ramme. I den følgende analyse i kapitel 6 til 8 vil jeg inddrage Elizabeth Shove til videre at forstå, hvordan teknosociale systemer danner rammen om vores hverdagsliv og er helt centrale i forhold til at forstå, hvorfor vores ressourceforbrug er stigende. Jeg vil inddrage Nigel Thrift og Stephen Graham til at analysere betydningen af 3 Latour har skabt sin egen definition af begrebet Social. social er, for ANT, navnet på en bestemt type momentan association, der er kendetegnet ved den måde, hvorpå den samler sig i nye former (Latour 2008:88). Social er i denne forståelse selve transformationen, ikke som jeg bruger det i dette speciale; noget der kan transformers. Når jeg bruger begrebet social er det derfor ikke Latours forståelse, men den brede sociologiske forståelse hvor social beskriver sociale relationer mellem mennesker. 17

21 vedligehold. Ud fra Noortje Marres teori om øko-hjem og Phil Macnaughtens undersøgelse af, hvordan der kan skabes engagement omkring miljøspørgsmål, vil jeg komme ind på i hvilken grad det byøkologiske projekt har påvirket beboernes interesse for miljø og bæredygtighed. Afsluttende vil jeg inddrage Anja Jørgensens undersøgelser, om hvordan lokale fællesskaber opstår, til at forstå de sociale relationer i karreen. Men først vil jeg i næste kapitel præsentere min metodiske tilgang og reflektere over mine metodiske valg. 18

22 5 Metodiske refleksioner I dette kapitel vil jeg redegøre for mine metodiske valg og hvordan de er blevet påvirket af min teoretiske tilgang til problemstillingen. Først vil argumentere for mit valg af Hedebygadekarreen som case. Derefter vil jeg argumentere for mit valg af interviews med de nuværende beboere i karren, som den bærende form for empiri og diskutere de udfordringer dette valg har givet i forhold til min praksisteoretiske tilgang. Jeg vil derefter komme ind på hvordan mit fokus på transformationer har gjort det nødvendigt at inddrage også andre typer empiri. Afsluttende vil jeg argumentere for, hvilken type viden jeg mener, at denne undersøgelse kan bidrage med. 5.1 En case der ikke virker Min indledende motivation til at vælge Hedebygadekarreen som case var en interesse i, hvordan de mange nye bæredygtige teknologier, der er dukket op på markedet de sidste år, bliver eller kan blive integreret i vores hverdagsliv. Jeg ønskede at få mere viden om, hvordan indførslen af disse mange forskellige nye løsninger i forbindelse med byfornyelsen havde fået beboerne til at leve mere bæredygtigt, blive mere miljøbevidste og ændre deres praksisser i hverdagen. Jeg forstillede mig kort sagt, at jeg skulle lave en undersøgelse om et projekt, der kunne bruges som forbillede for hvordan der konkret kan arbejdes frem mod et mere bæredygtigt København. Første gang jeg besøgte karreen og fik en rundvisning ændrede mit billede sig dog radikalt. Jeg blev her præsenteret for et projekt, som på rigtig mange områder ikke havde udviklet sig, som det var planlagt. Mange af de ting, der var beskrevet om karreen i brochurer og på forskellige hjemmesider for byøkologi, viste sig ikke at eksistere eller ikke at fungere i virkeligheden. Blandt andet havde jeg læst i Byfornyelsesselskabet SBS s officielle brochure for Hedebygadekarreen at en af ejendommene havde fået installeret såkaldte grønne køkkener med blandt andet mistbænke foran køkkenvinduerne til at gro grønsager i og komposttromle i kælderen af ejendommen. Jeg havde også læst mig til, at 12 af ejendommene havde fået installeret forbrugsmålere, så beboerne let kunne følge med i, hvad de brugte af vand, varme og el (SBS byfornyelse 2001). Formanden for gårdlauget, der gav mig rundvisningen, fortalte nu, at komposttromlen kun havde virket kort tid i starten og jeg kunne jo selv se, at i mistbænkene var der kun en enkelt, der havde et par små potteplanter. Ellers blev de mest brugt til opbevaring. Han fortalte også, at så vidt han vidste, var systemerne med forbrugsmålerene blevet nedlagt i mange ejendomme og dem der stadig havde 19

23 dem, bruger dem stort set ikke, hvilket betød, at knapperne satte sig fast og målerne gik i stykker. Han fortalte, at mange af de nye der er flyttet ind ikke havde nogen ideer om, at de havde en forbrugsmåler. Jeg gik hjem fra denne rundvisning i lettere panik. Hvordan skulle jeg kunne undersøge, hvordan det materielle og det sociale spiller sammen når de fleste af de ting som jeg havde syntes var spændende, enten ikke længere var der, ikke fungerede eller ganske enkelt, at beboerne ikke vidste de eksistererede? Umiddelbart overvejede jeg at finde en helt ny case, da denne jo ikke virkede alligevel. Men disse mange ting, der ikke virkede som forventet, udviklede sig igennem processen til at gøre netop Hedebygadekarreen til en særlig interessant case i forhold til at få indblik i hvordan alle aktører i karreen, både sociale og materielle, påvirker og transformerer hinanden. Latour argumenterer for, at det er når ting går i stykker, eller på anden måde ikke opfører sig som det forventes, at de træder i karakter som aktører (Latour 2008:104). Det er derfor ofte i de uforudsete situationer det er muligt at få et dybere indblik i, hvordan det materielle og det sociale gensidigt påvirker hinanden, idet det i disse situationer er lettere at få øje på hvad det var forventet, at tingen gjorde og hvad det derved betød, at den ikke gjorde det der blev forventet. Dette betyder, at det er i mange af de tilfælde, hvor tingene ikke virker i karreen, at jeg har kunne få den bedste indsigt i, hvad sammenspillet mellem det materielle og det sociale har betydet for det byøkologiske projekts udvikling. For at vende tilbage til Giddens begreber om praktisk og diskursiv bevidsthed, så er det yderligere ofte i forbindelse med, at der sker noget uventet, at det der før var praktisk bevidsthed bliver omformet til diskursiv bevidsthed. Det vil sige, at det er i sådanne tilfælde, at beboerne kommer til at reflektere over deres praksisser og derved bliver i stand til at sætte ord på dem. Dette er især centralt i denne undersøgelse, hvor en stor del af empirien består af interviews. Dette vil jeg uddybe længere nede i dette kapitel. 5.2 At undersøge praksisser Da interviewpersonerne blev spurgt, om miljøet var noget, de tænkte på i deres hverdag, svarede alle uden undtagelse, at det var det da. Giddens skriver om, hvordan de globale miljøproblemer er et emne, der nu har bevæget sig ind i vores individuelle hverdagsliv og som er blevet uundgåeligt at forholde sig til (Giddens 1999: ). At de alle svarer, at de tænker på miljøet, kan derfor ses som et resultat af den udvikling, som Giddens beskriver. Men ud fra min praksisteoretiske tilgang er 20

24 det mest interessante ikke, at de tænker på miljøet, men mere hvordan hensynet til miljøet kommer til udtryk i deres praksisser. Her bliver begrebet livsstil relevant at bringe på banen. Livsstil bliver ofte forstået som den måde man vælger at præsentere sig selv over for andre. Livsstilen er i denne forståelse knyttet til vores selvidentitet og de identitetssignaler vi ønsker at sende. Ud fra denne forståelse kan udtagelserne fra interviewpersonerne tolkes som, at de alle er mennesker med en miljøbevidst livsstil. Lars Kjerulf Petersen præsenterer dog en anden forståelse af livsstilsbegrebet. Han argumenterer for, at livsstil ikke kun handler om signaler men om det liv der leves i hverdagen. Det betyder at man først og fremmest skal forstå livsstil som handlemåder og praksisformer der er formet af blandt andet det kropslige, det kulturelle og det materielle (Petersen 2011:29). Denne praksisteoretiske forståelse af livsstil flytter derfor fokus fra vores valgte identitetssignaler til alle de rutinerede praksisser, som skaber vores hverdagsliv. Idet jeg tager udgangspunkt i praksisteorien og yderligere har valgt at fokusere på, hvordan det materielle inddrages i og påvirker beboernes hverdag, vil jeg følgende tage udgangspunkt i Petersens forståelse af livsstil. Men dette valg giver en metodisk udfordring. Et fokus på bæredygtig livsstil som identitetssignal, det vil sige ønsket om at præsentere sig, som en der lever bæredygtigt, ville ofte være oplagt at få indblik i gennem interviews, idet at de handlinger forbundet med dette, oftest befinder sig i den diskursive bevidsthed. Det er handlinger vi har reflekteret over og oftest handlinger vi gerne vil tale om. Derimod er interessen i beboernes livstil, som noget der kommer til udtryk gennem hverdagens praksisser, svære at få et godt billede af igennem en opsat interviewsituation, idet disse handlinger ofte befinder sig i den praktiske bevidsthed og derfor ikke er noget beboerne før har sat ord på. Et dybdegående studie af beboernes miljørelevante praksisser ville derfor kræve et omfattende observationsstudie. Observationer af beboernes hverdagsliv som det udspillede sig både i deres lejligheder, i deres opgange og i gården, ville være en måde at få indblik i de praksisser som beboerne vil have svært ved at give et dækkende billede af gennem et interviews Men et sådan omfattende studie har ikke været muligt i denne undersøgelse på grund af manglen på både den påkrævede tid og de nødvendige ressourcer. Derfor har jeg i stedet valgt at forsøge at få indblik i beboernes hverdagsliv og praksisser gennem en række interviews og kortere observationer. Det vil sige, at jeg i de fleste tilfælde ikke har kunne observere beboernes praksisser men kun få viden om dem, gennem hvad beboernes fortæller mig. Da alle interviewpersonerne netop valgte at præsenterer dem selv som forholdsvis miljøbevidste, kan det have haft en påvirkning, når de senere taler om, hvad de faktisk gør i hverdagen. Det kan muligvis have betydet, at de har valgt at pynte 21

25 på historierne om dem selv. Dette kan både være et bevidst valg, men det kan også være et resultat af, at mange praksisser er så styret af rutiner, at handlinger udføres uden, at der tænkes over dem. Eksempelvis er der en god mulighed for at selvom jeg fortalte, at jeg aldrig smider papir og pap ud sammen med mit restaffald, ville du sikkert finde en del både pap og papir hvis du begyndte at rode i min almindelige skraldespand, som var endt der, uden jeg overhovedet havde tænkt over det. Hvordan jeg på trods af disse forskellige nævnte udfordringer alligevel mener, at det er muligt at få interessant og brugbar indsigt i beboernes praksisser og hverdagsliv igennem interviews, vil jeg komme ind på i næste afsnit. 5.3 Hvordan handlinger kommer til at give mening Jeg interesserer mig for de sociale aktørers praksisser og hvordan disse er blevet påvirket af de materielle ændringer, der er sket omkring dem. Formuleret anderledes betyder dette, at jeg gerne vil have indsigt i, hvordan beboerne handler og hvorfor de handler, som de gør. En praksis består som beskrevet af flere sammenvævende elementer. Der i blandt motivation og viden som gør, at vores handling fremstår som meningsfuld for os selv også selvom vi måske i mange tilfælde, ikke umiddelbart vil være i stand til at sætte ord på denne mening. Hvis jeg derfor ønsker at få indsigt i hvordan beboernes praksisser er formet og bliver forandret, er det helt centralt at få indsigt i, hvordan de selv tillægger deres handlinger mening. Denne tilgang, hvor jeg interesserer mig for beboernes egne fortolkninger af deres handlinger, har betydet, at jeg har taget udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang i mine metodevalg At spørge ind til beboernes egne fortolkninger Ifølge en hermeneutisk tilgang tillægger vi som mennesker vores egne handlinger og verden omkring os mening. Samfundsforskerenes rolle er derfor at forsøge at forstå en verden, der allerede er fortolket, af de sociale aktører han eller hun undersøger (Gilje og Grimen 2002:168). Det betyder, at i en interviewsituation lægges der vægt på interviewpersonernes egne fortolkninger og der er en grundlæggende forventning om, at det der bliver sagt er meningsfuldt. Formålet med interviewet er derfor at sætte sig ind i interviewpersonenes forståelser og fortolkninger (Højberg 2004: ). Dette gælder ikke mindre i tilfælde, hvor interviewpersonens fortolkninger ikke stemmer overens med interviewerens. Dette oplevede jeg i mange tilfælde i mine interviews med 22