Fitnessbranchen i Danmark

Transkript

1 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016k4 Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Efter to år med stilstand i fitnessbranchen i har der i 2016 igen været vækst i branchen. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med mellem medlemmer ii, svarende til omtrent hver femte voksne dansker. Af figur 1 fremgår det, at antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen er steget med ca. 48 pct. siden 1. kvartal 2008, hvorimod det samlede antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er faldet med omkring 4 pct. i danske virksomheder. Figur 1 Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen sammenholdt med udviklingen i antallet af lønmodtagere i virksomheder i alt, indeks 1.kvt. 2008= pct Fitnesscentre Private virksomheder, i alt - 4 pct. 80 Note: Sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på basis af data for e-indkomst. I året 2016 var der fuldtidsbeskæftigede i fitnessbranchen, som i realiteten beskæftiger langt flere personer, da en stor del af branchens ansatte arbejder på deltid. Tal for 2015 viser at godt danskere har ansættelsesforhold i fitnessbranchen (Danmarks Statistik, RAS). Over de seneste 8 år har antallet af fuldtidsbeskæftigede vokset med en årlig gennemsnitlig vækstrate på 4,5 pct. DANSK ERHVERVS FAKTA 2017

2 Figur 2 Antal fuldtidsbeskæftigede (årsgennemsnit) i fitnessbranchen Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på basis af data for e-indkomst. Lønsummen i fitnessbranchen er siden 2008 steget med ca. 37 pct., mens lønsummen pr. fuldtidsbeskæftigede er faldet med ca. 3 pct. i samme periode. Den gennemsnitlige lønsum pr. fuldtidsbeskæftigede i fitnessbranchen er ca kr. i Til sammenligning er gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet på ca kr. Dette afspejler, at fitnessbranchen er en branche kendetegnet ved at bruge meget ufaglært deltidsarbejdskraft. Figur 3 Fitnessbranchens lønsum , faste priser, kr Lønsum pr. fuldtidsbeskæftigede (0 kr.) Lønsum (mio. kr.), højre akse Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på basis af data for e-indkomst. DANSK ERHVERV 2

3 Omsætningen i fitnessbranchen udviser forskellige udsving, men har set over tid ligget på et nogenlunde stabilt niveau de senere år. 3. kvartal 2016 bød på en betydelig stigning, men 4. kvartal på et tilsvarende fald. Ser man på omsætningsudviklingen over et længere tidsperspektiv har branchen overvundet krisen, således at omsætningen i dag ligger markant højere end i årene frem til Omsætningen pr. fuldtidsbeskæftiget, opgjort i faste priser, er således steget fra kr. i 4. kvartal 2010 til i 4. kvartal Figur 4 Udviklingen i omsætning i fitnessbranchen , faste priser 800 Omsætning pr. fuldtidsbeskæftigede i kr., højre akse Omsætning i alt i mio. kr., venstre akse Note: Sæsonkorrigeret. Omsætningsstatistikken er af Danmarks Statistik opgjort via virksomhedernes momsindberetninger i henhold til gældende lovgivning. Den faktiske omsætning i fitnessbranchen er derfra estimeret pba. fordelingen mellem moms og ikke-moms belagte aktiviteter for de største aktører i branchen. Fordelingen antages konstant over årene. Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på basis af data for e-indkomst og Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 3

4 Fitnessbranchens samfundsøkonomiske betydning Det er svært at sige præcist hvor meget fitnesscentrene leverer af direkte input til dansk økonomi og BNP, da data for branchen er meget sparsom. Da fitness-branchen ikke er omfattet af EU s strukturforordning, skal der ikke indberettes tal til EU for denne branche, og branchen er derfor eksempelvis ikke omfattet af Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik. Skat Med udgangspunkt i den totale lønsum i fitnessbranchen og gennemsnits-skattesatsen for erhvervsaktive iii for 2016 kan den totale personskatteindbetaling fra ansatte i fitnessbranchen estimeres til at udgøre 195 mio. kr. Sundhedsgevinster for samfundsøkonomien Fitnessbranchen har også en indirekte effekt på samfundsøkonomien, idet det synes rimeligt at antage, at øgede fitnessaktiviteter har en positiv effekt på folkesundheden generelt, og dermed udgør en samfundsøkonomisk gevinst. Størrelsen af den samfundsøkonomiske gevinst er dog svær at beregne, og man er nødt til at gøre visse antagelser i forsøget på at beregne en samfundsøkonomisk besparelse. I en rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen iv estimeres omkostningerne i sundhedsvæsenet og det samfundsøkonomiske produktivitetstab, der skyldes fysisk inaktivitet. Fysisk inaktivitet fører til flere hospitalsindlæggelser og større udgifter til sygesikringsydelser, hvilket årligt udgør en meromkostning i sundhedsvæsenet på 2,88 mia. kr. end hvis de inaktive danskere i stedet var moderat aktive og eksempelvis styrkede krop og kondition nogle timer ugentligt i et fitnesscenter. Fysisk inaktivitet fører ikke blot til større træk på hospitaler og sygesikring, men også til eksempelvis flere sygedage, førtidspension og i tidlig død for personer på arbejdsmarkedet. Sundhedsstyrelsen har opgjort den samlede værdi af den tabte arbejdskraft til ca. 3,3 mia. kr. Omkostningen på de 3,3 mia. er korrigeret for besparelser i fremtidigt forbrug, grundet f.eks. manglende fremtidig pensionsudbetalinger ved for tidlig død. Der er dermed store omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet og i kraft af at fitnesscentrene formindsker antallet af inaktive medvirker de dermed til at holde sundhedsomkostninger nede og reducere produktionstabet. Norsk undersøgelse peger også på besparelser ved fitness Det er dog i den forbindelse ikke klart hvor stor en indirekte samfundsøkonomisk gevinst fitnessbranchen bidrager med. Den norske brancheorganisation Virke Trening forsøgte i 2014 at estimere velfærdsgevinsten af det øgede aktivitetsniveau som skyldes fitnessbranchen. På baggrund af rapporter fra det norske helsedirektorat og egne medlemsundersøgelser estimerer Virke Trening en årlig velfærdsgevinst på 2,85 mia. DANSK ERHVERV 4

5 norske kr. i 2013 ved at folk går fra fysisk inaktiv til fysisk aktiv v. Ved at gentage beregningerne for danske tal opnås en årlig velfærdsgevinst fra den danske fitnessbranche årligt på 3,01 mia. kr., som skyldes at fitnessbranchen medvirker til at øge folkesundheden. Alle undersøgelserne hviler på den præmis, at fysisk inaktive personer bliver aktive i moderat eller betydeligt grad. DFHO mener Mere idræt for pengene o Effekten af offentlig idrætsstøtte skal løbende evalueres o Udlodningsmidler skal finansiere idrætspuljer o Private aktører bør inddrages i almennyttige aktiviteter. Fair konkurrence på idrætsområdet o Skærpet tilsyn af konkurrenceforhold o Konkurrence- og forbrugerstyrelsens anbefalinger skal følges. En fælles indsats for mere sundhed o Samfundet skal motivere til motion o Offentlige-private samarbejder skal fremmes o Motion skal være dopingfrit. DANSK ERHVERV 5

6 OM DETTE FAKTABLAD Fitnessbranchen i Danmark er senest opdateret 12. april Faktabladet er udarbejdet af chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe og Branchedirektør for DFHO Morten Brustad. OM DANSK ERHVERVS FAKTA Dansk Erhvervs Fakta er Dansk Erhvervs baggrundspublikation, der nøgternt og kort fremstiller sager med aktuel samfundsmæssig relevans. Dansk Erhvervs Fakta udkommer løbende og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen med faktabladet er at bidrage til faktuelt vidensgrundlag, der kvalificerer beslutningsgrundlaget i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Skulle der derfor forekomme faktuelle fejl eller unøjagtigheder i faktabladet, vil disse blive rettet eller præciseret hurtigst muligt. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Fakta med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Følgende er blevet anvendt under udarbejdelsen af dette faktablad: E-indkomst data fra Danmarks Statistik KONTAKT Henvendelser angående faktabladets indhold og Dansk Erhvervs holdning til fitnessbranchen kan ske til Branchedirektør Morten Brustad på mob@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Fitnessbranchen er her defineret som kommercielle fitnesscentre og dermed ikke aktiviteter, der foregår i offentligt regi. ii Storm, Rasmus Klarskov, Ditte Toft og Søren Bang Motionsdoping i Danmark", Idrættens Analyseinstitut iii iv Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen (2006), Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. v Treningscenterbransjen 2014 Fra treningsglede til velferdsgevinst DANSK ERHVERV 6