Potentialer for solenergi i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.3.2. Potentialer for solenergi i Danmark"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.3 Solenergi 10/3-2014, Gunnar Boye Olesen Opsummering Der er store muligheder for at dække en del af Danmarks el- og varmeforbrug med solenergi, MW solceller som kan give over 10 % af elforbruget, en stor del af Danmarks fjernvarme og op til 30 % af varmeforbruget uden for fjernvarmeområder kan også dækkes med solenergi. Solcellerne forventes at falde i pris, dog mindre drastisk end , og solel kan derfor inden for en kortere årrække blive billigere end el fra havvindmøller. Solvarme forventes også at blive billigere, specielt solvarme til fjernvarme; men her er der stor prisforskel på prisen for solvarme uden større lagre, og prisen for solvarme med årstidslager. Solvarme uden årstidslager er i dag økonomisk favorabel for fjernvarmeanlæg uden billig sommervarme fra f.eks. affaldsforbrænding. Der er behov for forbedrede politikker, hvis solenergis potentialer skal udnyttes, bl.a. større målsætninger for elforsyning med solenergi, mere information, og låneordninger evt. statstilskud til solvarme til bygninger og til solvarme i fjernvarmen bl.a. pga. strategisk energiplanlægning. Solvarme har meget lille miljøbelastning, belastningen er primært i produktionen. Det tager 1-4 års solenergiproduktion at producere den energi, anlæggenes produktion har kostet; men tilbagebetalingstiden har været støt faldende de senere år, og er nu ifølge nogle kilder ofte under et år. Der er kun mindre usikkerhed omkring mulighederne for at udbygge solenergi med de foreslående virkemidler, mest usikkerhed er der omkring solvarme til bygninger, fulgt af solvarme til fjernvarme, hvor usikkerheden skyldes den meget store opskalering, det vil kræve at forsyne en stor del af Danmarks fjernvarme med solvarme Potentialer for solenergi i Danmark Solenergi er den største af de vedvarende energikilder, også i Danmark, hvor solen leverer langt mere energi end vi kan bruge. Selv hvis man kun ser på den solenergi, der falder på bygninger, vil langt de fleste danske bygninger modtage mere solenergi, end de bruger af energi til el og varme. Solenergien er meget ujævnt fordelt over året, og også over døgnet, så hvis en stor del af energiforbruget skal dækkes med solenergi, kræver det et energisystem med stor lagerkapacitet. Side 1/14

2 Solens stråling på en vandret flade er i Danmark omkring 1000 kwh/m2 med lidt variation som det fremgår af nedenstående figur Figur 5.3.1: Årlig solindstråling på en vandret flade i Danmark. De grønne områder har mindre solindfald end 1020 kwh/m2 pr. år. Kun en del af Bornholm har mere end 1100 kwh/m2 pr. år Kilde: SolarGIS 2014 GeoModel Solar. På en flade, der vender 45' mod syd, er den årlige solindstråling omkring 1200 kwh/m 2. Da en stor del af solindstrålingen i Danmark kommer som diffust lys, som ikke kan koncentreres med spejle, udnyttes solenergi i Danmark uden koncentrerende spejle. I Danmark udnyttes solenergi på tre måder i større omfang: - Med solceller, der producerer strøm. - Med aktiv solvarme, hvor væske opvarmes i solfangere. - Med passiv solvarme, hvor dele af bygninger opvarmes, f.eks. vægge og gulve bag sydvendte vinduer. Der findes også andre udnyttelser af solenergi, f.eks. luftsolfangere der kan opvarme huse eller tørre korn. Side 2/14

3 I dette notat vil vi beskrive solceller og aktiv solvarme. Passiv solvarme indgår som en varmebesparelse i tema 1, bygninger. Solceller omsætter direkte solens lys til el; men kun en mindre del af lyset kan omsættes til strøm. Der findes solceller, der kan omsætte dansk sollys til el med op til 29 % virkningsgrad, mens mere effektive celler kræver direkte sollys og de bedste kan nu nå op til 44 % virkningsgrad. Da de meget effektive celler er meget dyre, har de celler, der sælges i dag i Danmark en effektivitet i området % 1. Der er yderligere et tab på typisk 3-5 % for at konvertere solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm med 230 eller 400 Volt, så systemvirkningsgraden for et nettilsluttet solcelleanlæg i Danmark er i området 11,4 19,4 %. Med 15 % virkningsgad skal der omkring 6 m 2 solceller til at producere 1000 kwh. Dette areal vil have en installeret effekt omkring 1,2 kw. Vi har nu godt 500 MW solceller i Danmark, svarende til et areal omkring 3 mio. m 2 eller 300 ha fordelt på godt anlæg. Potentialet for solceller i Danmark er i princippet den elenergi vi kan bruge og eksportere når solen skinner mest, dog fraregnet den samtidige vindmølleproduktionen og nødvendig elproduktion til stabilisering af elnettet. Det laveste elforbrug var i sommeren (juni-august) 2013 i tidsrummet kl var 2913 MW, mens den laveste centrale elproduktion i sommeren 2013 var 919 MW2. Vindkrafteffekten på land er 3457 MW. Det antages at havmøller kan standses om nødvendigt. Eleksportkapaciteten er 6420 MW3. Dette giver i princippet en mulig kapacitet for solceller på MW = 4957 MW. Dette er en principiel maksimumkapacitet for solcelleanlæg, der ikke kan reguleres ned ved for stor elproduktion. I praksis skal også ved denne kapacitet, en del solcellekapacitet kunne nedreguleres, idet elledninger til eksport kan være utilgængelige. Omvendt er det sandsynligt at den centrale elproduktion til at holde elnettet stabilt kan reduceres til mindre end 919 MW. Da det er teknisk muligt at afkoble både solcelleanlæg og landmøller ved for stor elproduktion, og solceller afkobles allerede enkelte steder i Tyskland, kan kapaciteten godt øges ud over denne teoretiske begrænsning. I praksis er spørgsmålet hvor stor solcellekapacitet vi ønsker, hvilket er et spørgsmål om en optimering af det samlede elsystem. Denne optimering er behandlet i tema 6. Det er muligt at kombinere solcelleanlæg med batterier, hvilket kan betale sig ved høj elpris, som vi bl.a. har for mindre forbrugere i Danmark. På den måde kan egetforbruget for strøm for solcelleanlæg øges fra under 30 % til op mod 70 % (dog meget afhængig af anlægsstørrelse i forhold til forbrug) Der er allerede et antal anlæg af denne type i Tyskland og visse iagttagere forventer at denne type anlæg vil blive meget populære om få år, da de forventer at både solceller og batterier falder i pris 4. 1 Solceller testet på Nordisk Folkecenters solcelleteststation, se 2 Ud fra udtræk af markedsdata fra Energinet.dk for perioden 1/7-3/9 2013, elforbrug for hhv. 7/7-14 kl og 3/9-13 kl Vindkraftkapacitet og eleksportkapacitet fra Energinet.dk s analyseforudsætninger , Udgivet april 2013, fra 4 Læs f.eks. Side 3/14

4 Aktiv solvarme med produktion af varmt vand er ret skarpt opdelt i mindre anlæg til bygninger, primært enfamilieshuse, og større anlæg til fjernvarme. Husholdninger kan kombinere solvarme med oliefyr, gasfyr, fjernvarme, biomassefyr og varmepumper. Solvarme kan så dække forbruget af varmt vand i sommerperioden og give et tilskud til rumvarme og varmt vand resten af året. I alt kan solvarme dække omkring 60 % af brugsvandsforbruget eller omkring 30 % af samlet rumvarme + brugsvandsforbrug. Solvarmeproduktionen er kwh/m 2 solfanger afhængigt at solfangertype, anlæg og dækningsgrad. En stor dækningsgrad giver en mindre solvarmeproduktion pr. m 25. I vor energivision skal olie og gasfyr erstattet af vedvarende energi. Samtidig forventer vi ikke solvarme i fjernvarmeområder. Det kan være en god ide med solvarme på huse i fjernvarmeområder, hvis alle har solvarme i et område og man derfor kan lukke for fjernvarmeforsyningen om sommeren. Det er dog sjældent muligt i praksis, og vi vil derfor kun medtage central solvarme til fjernvarme i scenarierne. Det betyder dog mindre for de samlede energisystemer om en del af solvarmen i fjernvarmen skulle blive decentral. Derfor er det kommende potentiale for solvarme i vore scenarier huse med biomassefyr og varmepumper, samt sommerhuse, hvor solvarme kan være hovedvarmekilden i sommerperioden. Vi skønner som nævnt besparelsen til 60 % af brugsvandsforbrug eller 30 % af rumvarmeforbruget. For sommerhuse, der ikke bruges hele året, skønnes besparelsen til 80 % af brugsvandsforbruget. Solvarme til fjernvarme er i kraftig stigning i disse år. Der er nu over 35 fjernvarmesystemer med store solvarmeanlæg fra 1000 m 2 til m 2 solfangere. Anlæggene er indtil videre alle anlagt på marker på med simple betonfundamenter; men de store solfangere kunne også bruges som tage over f.eks. P-pladser og haller. Det største anlæg, på m 2 i Dronninglund, er udstyret med et damvarmelager med m 3 vand som kan lagre varme for sommer til efterår og dermed sikre at 40 % af Dronninglunds varme kommer fra solvarmen. I Marstal sørger solvarme og damvarmelager for at over 50 % af byens varme er solvarme. Der er ikke noget principielt imod at et fjernvarmesystem kan få 100 % af sin varme fra solvarme, oftest dog med et lille tilskud af el til varmepumper for at få mere varme ud af et årstidslager. Jo større lageret skal være, jo dyrere bliver varmen, så derfor vælges ofte at dække en mindre del af varmen med solvarme. I princippet kunne hele Danmarks fjernvarmeforsyning, 136 PJ i 2012, dækkes af solvarme. Der er dog forskellige begrænsninger, der gør at det vil være problematisk at dække hele fjernvarmeforsyningen med solvarme. Et problem er, at udbyttet af solvarme er større ved lavere fremløbstemperaturer. Derfor vælger fjernvarmeanlæg med store solfangere lave fremløbstemperaturer. I Marstal er dimensionerende fremløbstemperatur for de tilsluttede huse f.eks. 70 C vinter og 60 C sommer. Fjernvarmesystemer i de større danske byer har noget højere fremløbstemperaturer og vil explode_ /#axzz2vijqhler. 5 Energitjenesten, og Solvarme i forbindelse med bygninger, Registrering og beregning, Ivan Katic, SolenergiCentret. Dansk Teknologisk, Præsentation ved Ivan Katic, Tlf Side 4/14

5 derfor skulle omstilles, hvis de skal have fuld glæde af solvarmen. Det er dog muligt at de stadig billigere vakuum-solfangere med lille varmetab kan ændre på dette, men for København vil det selv da kræve større ombygninger, bl.a. omlægning af dampfjernvarmenettet til normal vandbåret fjernvarme. I praksis vil udbygningen med solvarme til fjernvarme afhænge af hvordan solvarme og årstidslagre kan passe sammen med det øvrige energiforsyningssystem, samt hvordan solvarmens pris vil udvikle sig i forhold til andre varmekilder, f.eks. geotermisk Bæredygtighed Under normal drift er der ingen udslip fra solceller eller solfangeranlæg. Solfangere har et mindre elforbrug til pumper og kan have lidt elforbrug til varmepumper for at øge udnyttelsen af varmelagre. Solvarmeanlæg er fyldt med en blanding af vand og glykol. Der benyttes normalt den ugiftige propylenglykol. Ved uheld, eller hvis væsken har mistet sine egenskaber pga. overophedning, skal det bortskaffes. Det er let bionedbrydeligt og anses ikke for at være skadeligt for organismer, der lever i vand 6. Der kunne dog være tilsætningsstoffer i som er mere skadelige. Damvarmelagre har et stort vandvolumen, der skal skaffes ved lagerets start og udledes ved lagerets fremtidige nedlæggelse. Marstals damvarmelager på m 3 til et fjernvarmesystem med 1500 forbrugere betyder af fjernvarmeværket på dette lager opbevarer 50 m 3 vand pr. forbruger. Hvis alle tilsluttede var enkelte husstande ville det betyde at lageret har en vandmængde svarende til omkring et ½ års vandforbrug. Da en del tilsluttede er restauranter og andre med større vandforbrug er lagret i praksis mindre end ½ års vandforbrug, men stadig betragteligt. Produktionen af solvarme- og solcelleanlæg kræver materialer og energi. Solceller er enten lavet af renset silicium eller af specielle materialer som gallium, arsenid o.a. Der medgår en del energi til produktionen af de specielle materialer, i forhold til deres vægt, men da der bruges tynde lag af de kative materialer, begrænser det mængden, der skal bruges. Nogle af materialerne, f.eks. arsenid, er også giftige. Det internationale klimapanel (IPCC) har opgjort de eksterne omkostninger ved solcellestrøm til omkring 0,17 US-cent pr. kwh, svarende til 1 øre/kwh, hvoraf over 90 % var helseomkostninger, og har opgjort drivhusgasudslip til g/kwh, baseret på en lang række studier 7. Solvarmeanlæg er lavet af almindelige materialer som aluminium, kobberrør, ståltanke, glas, isolering m.m. Deres produktion og installation har en miljøbelastning svarende til andre VVSinstallationer. 6 Ifølge SIKKERHEDSDATABLAD for JORDVARME GLYCOL til jord-og solvarmeanlæg. Rev. Dato: Randers Kemiske Industri, 7 Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, kapitel 3, IPCC, 2011, se Side 5/14

6 Tidligere studier har opgjort energitilbagebetalingstiden for solfangere i husholdninger til 1,3-4 år og nettilkoblede solcelleanlæg til 2-5 år. Flertallet at studierne af solceller fandt dog energitilbagebetalingstider på 2-2,5 år 8. Disse studier vurderede energitilbagebetalingstider ved større solindfald end det danske, Hvis der korrigeres for dette bliver energitilbagebetalingstiden for solfangere i husholdninger 2,2 6,8 år og for solceller 3,2 6,7 år 9. Tendensen er at solceller laves stadig tyndere, hvilket udover at reducere pris, også reducerer drivhusgasudslip i produktionen og energitilbagebetalingstid. Fra 1990 til 2010 er energitilbagebetalingstiden faldet en faktor 3 og den skulle nu under danske forhold være 0,9-2,4 år ifølge solcellefirmaet Clean Technica 10. Til gengæld laves en større del af verdens solceller i Kina, hvor elproduktionen har et højt CO2-udslip. Da en stor del af energiforbruget til solceller er el, betyder det at mens energitilbagebetalingstiden går ned, også i Kina, går CO2-udslippet ikke nødvendigvis ned i samme takt. Ved større brug af solvarme og solceller rapporteres om gode genbrugsmuligheder af de forskellige materialer, både af mere almindelige materialer som glas og metaller, og også af silicium and andre specielle materialer Usikkerheder De foreslåede solfangere til hhv. mindre huse og fjernvarme samt solceller er alle kommercielle og gennemprøvede teknologier. Der er derfor, hvis man fortsætter den nuværende kvalitetskontrol og lange garantiperioder specielt for solceller, minimal risiko ved en storstilet udbygning af solvarme og solceller. Der har været enkelte eksempler på dårlige solceller med kort levetid og uheldige solvarmeanlæg. Derfor er kvalitetskontrol og garantier vigtige, ikke mindst ved en større udbygning Forslag til udnyttelse af solenergi i Danmark Der er store muligheder for en hurtig udbygning af både solvarme og solceller. Der blev i 2012 opstillet 380 MW solceller 12. Hvis denne opstillingstakt havde fået lov at fortsætte, havde der i 2022 været over 4000 MW solceller i Danmark. Der er derfor ingen kapacitetsmæssige problemer med opstilling af MW solceller i Danmark inden Der er 125 VVS-installatører i Danmark, der er registrerede i Kvalitetssikringsordningen (KSOordningen) til opsætning af solvarmeanlæg 13. De kunne uden problemer årligt opsætte anlæg 8 Fra 7, kapitel 3, side Angivelserne for solfangere er fra Palermo hvor det årlige solindfald er 1780 kwh/m 2 og angivelserne for solceller er for steder med årligt solindfald på kwh/m Clean Technica angiver i 2013 at energitilbagebetalingstid er 0,9 1,4 år ved årligt solindfald på 1700 kwh/m 2, se 11 Kilde 7, kapitel Ifølge Energinet.dk, se 13 Se Side 6/14

7 til 40 familieboliger pr. firma, hvis der kommer efterspørgsel efter det, dvs anlæg pr. år. Dertil kommer at hvis der var et større solvarmemarked kunne mange af Danmarks andre tusinder af VVS-firmaer også lære at opsætte solvarmeanlæg med en god kvalitet. Op til anlæg installeret pr. år er således ikke urealistisk efter et par års opskalering. Der er allerede i Danmark over m 2 solfangere på huse, flest på enfamilieshuse, men også en del på institutioner og flerfamiliehuse 14. Med en gennemsnitsstørrelse på 10 m 2, inkl. et mindre antal større institutionsanlæg, betyder det at der er ca huse med solvarme i Danmark. Da der ikke er mange mindre solvarmeanlæg i huse med fjernvarme, er de danske solvarmeanlæg primært placeret i Danmarks boliger uden for fjernvarmeområder. Hvis man forventer at 1/3 af disse boliger tilkobles fjernvarme, er der tilbage. Da af dem allerede har solvarme er potentialet at de resterende får solvarme. Dertil kommer et antal af de sommerhuse, hvoraf de fleste har elvarme. Hvis alle resterende huse uden fjernvarme og halvdelen af sommerhusene skulle have fjernvarme, ville det kræve installation af anlæg, svarende til anlæg pr. år i 15 år, dvs. indtil Mens dette er teknisk muligt, er spørgsmålet om det er optimalt. Hvis vi antager at der installeres varmepumper i hovedparten af de huse, der ikke får fjernvarme, er spørgsmålet hvordan økonomien er for varmepumpe + solvarme frem for varmepumpe alene. Mens det energimæssigt er bedre at bruge solvarme om sommeren frem for varmepumpe, er det ikke sikkert besparelsen kan tjene den ekstra omkostning til solvarmeanlægget hjem. Omvendt behøver ekstraomkostningen ikke være stor, da man kan kombinere lagertank og styring for varmepumpe og solvarme, og ekstraomkostningen for solvarmen kun behøver at være selve solfangerne og rørføring fra beholder til solfangere. Der er omkring m 2 solfangere i fjernvarmeanlæg og alene i 2010 blev der installeret m 2. Hvis al dansk fjernvarme, 136 PJ, skulle forsynes fra solvarme ville det kræve omkring 75 millioner m 2. Hvis de skulle opstilles indtil 2030 ville det kræve knapt 5 mio. m 2 opstillet pr. år, omkring 100 gange dagens niveau. Mens der intet principielt er imod en sådan opskalering, vil det kræve en storstilet udvidelse af produktionerne og træning af medarbejdere i alle led af produktion og installation. Hvis det planlægges hensigtsmæssigt kan denne opskalering også give billigere anlæg. Om det er ønskeligt at al dansk fjernvarme kommer fra solvarme er et andet spørgsmål. Det må afgøres ved en samlet planlægning af fremtidens fjernvarmeforsyning, som en del af et samlet scenarie for Danmarks omstilling til vedvarende energi. Det behandler vi i tema Ifølge Solvarme Centrets faktaark Markedsudvikling, se Side 7/14

8 5.3.4 Politikker til at nå målene Der skal forskellige virkemidler til at fremme solceller og solvarme. Erfaringer fra 2012 viste for solceller, at hvis tilbagebetalingstiden kommer under 10 år, er der stor interesse for at installere solcelleanlæg, både hos private, på institutioner og hos landmænd. Afregningsregler, der giver tilbagebetalingstider under 10 år i en årrække, kan derfor forventes at sikre en udbygning med solceller, på op til MW eller mere. Det kan både være en form for nettoafregning, som vi havde i Danmark til november 2012 eller en fast afregningspris (feed-in tarif), som vi har i dag. Den nuværende, meget begrænsede mulighed for at få en fast afregningspris over 1 kr./kwh vil kun give en beskeden udbygning med solceller pga. den alt for begrænsede målsætning. Det skal ændres, hvis vi skal udbygge til det fulde potentiale med solceller inden Der er dog i Tyskland en mindre bevægelse for solcelleanlæg med batterier, hvor husholdninger gemmer strøm fra dag til aften og på den måde kan få økonomisk glæde af solceller, selv med meget dårlige afregningsregler. Hvis solceller og batterier falder meget i pris, kunne sådanne anlæg også blive populære i Danmark. For solvarmeanlæg til bygninger er udbygningen omkring 2000 anlæg om året 15, hvilket er noget mindre end de 5000 anlæg pr. år, der skal til for at udfylde potentialet indtil Antallet kan øges med en række tiltag: - Kampagner. - Lånemuligheder, der er tilpasset solvarmeanlæg og kombinationer af solvarme med udskiftning af oliefyr, varmepumpeinstallation, tagrenovering og anden forbedring af bygninger. - Statsgaranti eller anden begunstigelse for solvarme kombineret med oliefyrsudskiftning o.a. i udkantsområder, hvor de normale, billige kreditforeningslån er svære at få. For solvarme til fjernvarmeanlæg er det store spørgsmål hvad der er den mest favorable kombination af varmekilder til de enkelte fjernvarmeanlæg. Der er derfor behov for både strategiske energiplaner og planer for de enkelte fjernvarmeværkers udvikling de kommende 20 år. Det er vigtigt at solvarme her bliver taget med som en mulighed. Anlæggene skal så finansieres med kommunegaranterede lån, som det sker i dag. Der er også behov for at revidere de samfundsøkonomiske forudsætninger for varmeinvesteringer, da selskabsøkonomiske investeringer i solvarme i dag kan stoppes af krav til samfundsøkonomi baseret på urealistiske forudsætninger, bl.a. høj kalkulationsrente. Et konkret eksempel er forslaget til solvarme i Gram Ifølge Energistyrelsens statistik på figurer 2012, husholdninger, er solvarmeproduktionen til husholdninger steget 4 GWh/år , svarende til installation af ca m 2 solfangere, med 6m 2 /husholdning svarer det til omkring 2000 anlæg/år. 16 Se og Side 8/14

9 5.3.5 Økonomi og miljø Både solvarme og solceller er faldet i pris de senere år, og kan forventes at falde yderligere. Solcelleanlæg er alene fra 2010 til 2013 faldet til under halv pris og solceller fås nu til knapt 6 kr./ Watt spidseffekt, svarende til omkring 7 kr. for et stykke solcelle, der kan levere 1 kwh/år 17. Den samlede anlægspris for mindre anlæg er omkring det dobbelte af solcellernes pris, dvs. omkring 12 kr./w eller 14 kr. for en del af et anlæg, der kan producere 1 kwh/år 18. Det skulle give en pris for et 6 kw anlæg på kr. ekskl. moms. Dansk solcelleleverandører tilbyder 6 kw solcelleanlæg inkl. montage for kr. ekskl. moms, ifølge Den europæiske solcelleforening forventer at prisen pr. W vil falde til omkring 11 kr. i Større solcelleanlæg er noget billigere. Her vil prisen primært være styret af solcellernes pris. Energistyrelsen angiver for større anlæg (omkring 1 MW) en installationspris på kr./w spidseffekt i 2015, faldende til 10 kr./w i 2020 og 8 kr./w i Vi vil i det følgende antage en pris som angivet af EPIA m.fl. for mindre anlæg på 12 kr./w i dag faldende til 11 kr./w i For større anlæg antager vi en pris på 9 kr./w i 2012, faldende til 7 kr./w i Der er forventninger om at solceller vil falde 6 % i pris i Også moduler og invertere vil falde med rationalisering og øget produktion. Derfor antages et 5 % årligt prisfald for større anlæg, svarende til et fald fra 9 kr./w i 2015 til 7 kr./w i Der findes allerede et anlæg på det danske marked, som er 16 % billigere end den forventede pris for 2015 på 9 kr./w ekskl. moms 21. Selvom fremtidige priser for solcelleanlæg er meget usikre, er der gode grunde til at regne med fortsatte prisfald. Selvom solcellepriserne ikke vil falde så hurtigt som i , er der stadig et voksende globalt marked, der gør det muligt at reducere omkostninger ved stadig større masseproduktion. Der er en mindre drifts- og vedligeholdelsesomkostning ved solcelleanlæg, bl.a. reparation af de invertere, der er nødvendige for tilslutning til elnettet. Energistyrelsen angiver drift- og vedligeholdelsesomkostninger til 2,5 øre/kwh for anlæg opsat i 2015, faldende til 1,4 øre/kwh 17 Data fra pvxchange.com, 1,95 /W i 2010 og 0,79 /W i 2013, begge dele i Tyskland. I Danmark producerer en W omkring 0,85 kwh/år. 18 Den europæiske solcelleindustris forening, EPIA vurderer i deres publikation Collecting the Sun fra september 2012 at priser for husstandsinstallationer vil falde fra ca. 2euro/W i 2012 til 1,55euro/W i Da solcellerne ifølge pvxchange.com er faldet fra 1 /W i 2012 til 0,79 /W i 2013, antager vi at anlæg er faldet tilsvarende, dvs. fra 15 kr./w i 2012 til omkring 12 kr./w i dag. 19 Teknologikatalog for energiforsyningsteknologier 2014, side 105, online fra 20 Ifølge 21 Priser ifølge marts Side 9/14

10 for anlæg opsat i For mindre anlæg må regnes med en minimumsomkostning til servicebesøg f.eks. hvert andet år, som skal medregnes. Vi antager det giver en årlig ekstraomkostning på 300 kr./år. Det giver følgende økonomi for solcelleanlæg i Danmark: Kr. ekskl. Moms pr kwh eller W Husholdnings-anlæg 2015 Husholdnings-anlæg MW anlæg MW anlæg 2020 Anlægspris/W Anlægspris/kWh 14,1 12,9 10,6 8,2 O&M/kWh 0,096 0,085 0,025 0,014 Egetforbrug til 1,60 kr./kwh 25% 25% 0% 0% Elpris v. 10 års TBT 1,48 1,30 1,08 0,84 Samfundsøk. Elpris v. 5% rente Samfundsøk. Elpris v. 2½% rente 1,23 1,12 0,87 0,67 1,00 0,91 0,70 0,54 Tabel Økonomi for solcelleanlæg: Væsentligste forudsætninger er: Pris ved 10 års tilbagebetalingstid er for husholdningsanlæg den pris, en husejer skal have for at få 10 års tilbagebetaling ved at sælge 75 % af strømmen til den pris og bruge resten selv og erstatte strømkøb til 1,60 kr./kwh + moms. Der forventes for større anlæg et årligt prisfald på 5 % i faste priser Samfundsøkonomiske elpriser er gennemsnit for al elproduktion, både egetforbrug og salg. Levetid 20 år. Med de anvendte forudsætninger fås at større solcelleanlæg har samfundsøkonomiske elpriser på niveau med de forventede elpriser for større havmølleparker, der er budgetteret til op til 90 øre/kwh. Vor forventede pris for større solcelleanlæg er mindre end Energistyrelsens forventninger, og dermed forventer vi lavere samfundsøkonomiske omkostninger ved solceller end Energistyrelsen forventer. Mindre solvarmeanlæg koster i dag omkring godt kr. inkl. installation ekskl. moms for brugsvandsanlæg med typisk 4 m 2 solfanger og omkring kr. inkl. installation ekskl. moms for anlæg til rumvarme + brugsvand med typisk 7 m 2 solfanger. Med en antagelse om at en brugsvandsinstallation uden solvarme koster omkring kr. inkl. montage, ekskl. moms antager vi at merprisen er kr. for solvarme til brugsvand og kr. for solvarme til brugsvand + rumvarme anlæg. 22 Data fra ovenstående kilde. Side 10/14

11 Det giver følgende priser for solvarme til bygninger: Kr. ekskl. moms Brugsvandsanlæg, 4 m 2 Brugsvand + rumvarme, 8 m 2 Merpris Besparelse, kwh/år Årlig drift og vedligeholdelse Varmepris v. 5 % rente, ekskl. moms 0,82 0,84 Varmepris v. 2½ % rente, ekskl. moms 0,70 0,70 Tabel Varmepriser for mindre solvarmeanlæg: Væsentligste forudsætninger er: Anlægget erstatter et normalt brugsvandsanlæg, der skal installeres eller udskiftes. Årlig varmeproduktion 400 kwh/m 2 for brugsvandsanlæg, 350 kwh/m 2 for rumvarme + brugsvandsanlæg. Service hvert andet år til 600 kr. rest af driftsomkostning er elforbrug. Levetid 20 år. Det ses at de privatøkonomiske priser ved 2½ % rente, som man kan få, hvis man har friværdi i huset, eller hvis man kunne få statsgaranti til f.eks. oliefyrsudskiftning, er favorable, i forhold til varme fra olie og gasfyr, samt fra biomassefyr, der kører med lav virkningsgrad om sommeren. Vi vil i det samlede scenarie vurdere huse med og uden individuel solvarme, og dermed vurdere den samlede omkostning ved solvarme. Solvarmeanlæg til fjernvarme er vurderet til at koste 1600 kr./m 2, svarende til 3200 kr. (425 ) pr. MWh årlig varmeproduktion. Hvis man skal have et lager, så man kan levere varme døgnet rundt i sommerperioder med sol, er prisen omkring 3500 kr. (461 ) pr. MWh årlig varmeproduktion 23. Hvis man skal dække mere end % af varmeforbruget er der behov for et årstidslager, hvilket forøger omkostningerne, både pga. lagerets omkostninger, omkostninger til varmepumpe, der øger udnyttelsen af et lager, og tab i lageret. Det forventes at solvarmeanlæg til fjernvarme falder omkring 30 % over de næste 20 år, ifølge Energistyrelsen 24. I tabel er en oversigt over omkostninger til solvarmeanlæg til fjernvarmeanlæg, for Solvarme til fjernvarme, kr./mwh Med døgnlager Med ½ års lager Med årslager Solfanger inkl. lille lager Årstidslager + varmepumpe Solfanger O&M/år 4,28 4,28 4,28 23 Teknologikatalog for energiforsyningsteknologier 2014, side Teknologikatalog for energiforsyningsteknologier 2014, side 154. Side 11/14

12 Lager + varmepumpe O&M/år 0 1,25 2,63 Elforbrug, lager + varmep., kwh el/mwh varme Lagertab 0,0% 5,0% 7,9% Samlet investeringsomk. kr. pr kwh, 5 % rente Samlet investeringsomk. kr. pr. kwh, 2½ % rente 0,22 0,34 0,49 0,17 0,26 0,37 Samlet driftsomk. kr. pr. kwh 0,004 0,045 0,090 Samlet årlig omk. kr. pr. kwh, 5 % rente Samlet årlig omk. kr. pr. kwh, 2½ % rente 0,23 0,38 0,58 0,17 0,30 0,46 Tabel 5.3.3: Omkostninger for solvarme til fjernvarme med og uden årstidslager i Tabellen er baseret på Energistyrelsens forudsætninger og i 2011 priser 25. Væsentligste forudsætninger er: Levetid for solfangere 30 år, for lager og varmepumpe 20 år. Lagerkapacitet i MWh er 27 % af årlig solfanger produktion for ½ års lager og 56 % for helårslager. Lagerstørrelse er m3 og varmepumpe 1 MW. El købes til 1 kr./kwh ekskl. moms, idet det antages at der indføres dynamiske afgifter, så man kan købe el med lav afgift når der er høj vindkraftproduktion og varmepumpekørsel indrettes herefter, hvilket er muligt en stor del af året. Hvis el købes med fuld afgift til 1,60 kr./kwh ekskl. moms øges varmeprisen for anlæg med ½ års lager med 2½ øre/kwh og med helårslager med 5 øre/kwh. Som det ses af tabel er der muligheder for ganske billig varme, hvis man kun dækker sommerforbrug, men hvis hele årets varmeforbrug skal dækkes, er prisen mindre gunstig. Der er derfor gode økonomiske muligheder for at bruge solvarme og mindre lagre som dele af samlede energisystemer, specielt for fjernvarmesystemer, der ikke har rigeligt varme om sommeren fra f.eks. affaldsvarme. Miljømæssigt er solenergis belastninger relativt små, som beskrevet i Der er et mindre energi- og ressourceforbrug til fremstilling, samt hvis man ønsker en stor dækningsgrad, el til lager og evt. varmepumpe. Elforbruget for solvarmeanlæg til fjernvarme er, som angivet i tabel 5.3.3, 48 % af varmeforbruget for anlæg med ½-1 års lager med varmepumpe. 25 Data fra ovenstående kilde, side , og Der er regnes med solfanger O&M 0,57 /MWh, årstidslager 500 /MWh, O&M 3,5 /MWh, elforbrug 9,5 kwh/mwh, varmepumpe COP 3,6, investering /MW varme, O&M 5000 /MW varme. Side 12/14

13 Den største effekt for lokalmiljøet er at solenergi optager plads. Man kan placere solvarmeanlæg til bygninger på bygningernes tage, ligesom en stor del solcellerne til elforsyning kan placeres på tage. For solvarme til fjernvarme har det dog indtil videre ikke været muligt at placere større anlæg på bygninger og anlæg. Hvis man rent teoretisk ville dække hele landets fjernvarmeforsyning med solvarme, ville det kræve 75 km 2 solfangere, som ville optage omkring 150 km 2 land. Det er kun 0,3 % af Danmarks areal, men det kunne omkring større byer være en udfordring at indpasse arealerne med de mange andre arealbehov, der er her Forslag til virkemidler til at nå målene For solceller vil en udbygning fra de nuværende godt 500 MW i dag til 2000 MW i 2030 kræve en årlig udbygning på 100 MW. Det kan realiseres ved at øge den nuværende målsætning til 100 MW/år. Hvis den årlige aftrapning af afregningsprisen for solcellestrøm betyder at der installeres færre anlæg, kan aftrapningen nulstilles et eller flere år, til installationstakten er nået målet om 100 MW/år. Parallelt bør der indføres regler, der gør det lettere at opstille fællesanlæg, både for at ligestille folk med og uden mulighed for at opstille solceller på eget hus og fordi det har en bedre samfundsøkonomi. Det bør bl.a. være muligt at opstille fælles solcelleanlæg på kommunale ejendomme, med en passende lejepris for taget. For solvarmeanlæg er der behov for de politikker, der er foreslået under Mulighed og behov for folkelig deltagelse Solenergi har hidtil i Danmark været tæt knyttet til folkeligt engagement, både med mindre solvarmeanlæg, hvor husejere tog initiativ til de første anlæg, og senere med forbrugerejede fjernvarmeforsyninger, der investerer i store solvarmeanlæg. Også solcelleudbygningen er baseret på en folkelig deltagelse, hvor boomet i 2012 var båret af tusinder danske husejere, der fik solceller på deres tage. For solceller er der et stort potentiale i fællesanlæg, der er billigere for samfundet end små anlæg (såfremt de ikke bliver så store at de kræver større netforstærkninger). Fællesanlæg vil også stille alle lige mht. mulig udnyttelse af solcelleanlæg, modsat hidtil, hvor dem med de bedste tage har fået mest ud af solceller. Der er med de aktuelle regler muligheder for fællesanlæg, men der er en række barrierer, bl.a. en alt for lille kvote for solceller med gode afregningsmuligheder og problemer ved opsætning på kommunale ejendomme. Hvis en større del af Danmarks solcelleudbygning skal komme fra fællesanlæg, er der også behov for en kampagne og støtte til at hjælpe og styrke lokale initiativer. Hvis solvarme på bygninger skal nå det niveau, der er angivet i skal der rettes større opmærksomhed på solvarme blandt de mange uden for fjernvarmeområder, som kan få glæde Side 13/14

14 af det. Det kan ske med kampagner og anden oplysning. Det vil have størst effekt, hvis det inddrager og bygger på folkelig organisering i de aktuelle områder, og kombineres med kampagner for at omstille fra olie- og elvarme, og siden også gasvarme. De mest entusiastiske i disse områder har allerede har fået solvarme eller tilsvarende alternativer. Derfor er der behov for en indsats der får de næste med, i form af fortsatte, lokale indsatser, kombineret med andre tiltag, som f.eks. lånetilbud. Der er et antal mindre aktiviteter for solvarme som selvbyggeranlæg. Det bør styrkes som en del af en større kampagne, for at få flere solvarme-ambassadører. De forbrugerejede varmeværker spiller en vigtig rolle i omstillingen til vedvarende energi. For solvarme til fjernvarme, er der allerede en del information til potentielle fjernvarmeanlæg, direkte fra pioneranlæg som i Marstal, via en hjemmeside som og via fjernvarmeværkernes forening, DanskFjernvarme. Der er behov for at udbygge og fortsætte denne information, så nye fjernvarmeværker får de bedste muligheder for at tage en beslutning om solvarme, baseret på de nyeste erfaringer fra andre anlæg. Generelt vil solenergi styrke den folkelige deltagelse i omstillingen til vedvarende energi, idet den er synlig og uden væsentlige gener, og dermed skaber opmærksomhed uden at skabe modstand Vurdering af virkemidlernes effekt For solceller er det danske marked et meget lille hjørne af et stort globalt marked. De foreslåede virkemidler er baseret på at den internationale dynamik, hvor et globalt voksende marked fortsat giver faldende solcellepriser. Efter de store prisfald ser det ud til at den forventede dynamik fortsætter i lavere tempo. Men den internationale udvikling er den største usikkerhed i denne vurdering. For solvarme til bygninger afhænger udbygningen meget af hvordan solvarme bliver integreret med de andre varmeløsninger, så det er muligt at få solvarme med til merpriser som angivet i 5.3.5, eller lavere. Det er muligvis den største usikkerhed. En anden usikkerhed er om det lykkes at gøre solvarme så populært, at det generelt vil blive valgt ved udskiftning af varmeanlæg, så fordelene udnyttes ved at kombinere solvarme med andre varmeanlæg. En udfordring er at solvarme primært er egnet til bygninger uden for fjernvarmeområder, hvor der ofte er mindre dynamik og færre midler end i byer og landsbyer med fjernvarme. For solvarme til fjernvarme er de to største usikkerheder hvordan solvarmens økonomi er i forhold til alternativer og om det er muligt at opskalere solvarmeinstallationer så hurtigt, at en stor del af fjernvarmen kan komme fra solvarme. Andre usikkerheder er mulige pladsproblemer til solvarme-felter omkring de større byer og hvor meget kravene om samfundsøkonomi vil begrænse udbygningen, også for anlæg, der er selskabsøkonomisk rentable. Med den igangværende udbygning ses det at der på trods af disse usikkerheder sker en væsentlig udbygning i dag; men de kan godt begrænse den langt større udbygning, der skal til, hvis en stor del af Danmarks fjernvarme skal komme fra solvarme i Side 14/14

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Solvarme i forbindelse med bygninger

Solvarme i forbindelse med bygninger Solvarme i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Forslag til dynamisk elafgift

Forslag til dynamisk elafgift Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Forslag til dynamisk elafgift 27/3 2015, Gunnar Boye Olesen Indhold 1.Opsummering... 1 2. Indledning... 3 3. Forslag til dynamisk elafgift... 5 4 Introdukt

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

4.1 Mindre varmepumper og smart grid

4.1 Mindre varmepumper og smart grid Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.1 Mindre varmepumper og smart grid 25/7 2014 af Jakob Worm, enkelte rettelser Gunnar Boye Olesen, 5/8-2014 4.1.1 Opsummering I dag opvarmes ca. 250.000

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Dagens solstrålehistorie. lehistorie eller! Hvordan virker solvarme? Hvor stort skal anlægget være? v Hvad koster det? Hvad kan der spares?

Dagens solstrålehistorie. lehistorie eller! Hvordan virker solvarme? Hvor stort skal anlægget være? v Hvad koster det? Hvad kan der spares? Peter Larsen Energitjenesten Nordjylland Dagens solstrålehistorie lehistorie eller! Hvordan virker solvarme? Hvor stort skal anlægget være? v Hvad koster det? Hvad kan der spares? Solvarmeudnyttelse i

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe Klaus Ellehauge Energiforbrug i sommerhuse Varmepumper og solvarme i sommerhuse Økonomi af VE anlæg i udlejningssommerhuse Kombinationen af solvarme

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Insero Live Lab 21.03.2013

Insero Live Lab 21.03.2013 Insero Live Lab 21.03.2013 Nyt og ambitiøst fyrtårnsprojekt i Inseros geografi Mai Louise Agerskou 1 Programmet for i aften - Hvad er Insero - Hvad er Insero Live Lab - Teknikken og økonomien - Tid til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Med naturens egen energi

Med naturens egen energi Denmark Med naturens egen energi Solcellepaneler Solvarme www.izen.dk IZEN Energy Systems blev grundlagt i 1987, og lige siden har vores mission været "at producere vedvarende energi til alle med de bedste

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger FORBEDRING AF DIN BOLIG og din økonomi Energirenovering og anvendelse af vedvarende energi, som solfangere,

Læs mere