RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017"

Transkript

1 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

2 Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april kommuner har besvaret undersøgelsen Temaer for undersøgelsen: 1. Behov for statslig afbureaukratisering 2. Den kommunalpolitiske styring 3. Vurdering af hidtidig styring og planer om de næste skridt 4. Arbejdet med at udvikle folkeskolen

3 HOVEDRESULTATER

4 Behov for statslig afbureaukratisering En række statslige regler udgør barrierer for kommuners og skolers arbejde Over halvdelen af forvaltningerne vurderer, at følgende regler i høj eller i nogen grad udgør barrierer for kommunens og skolernes arbejde: Reglerne om klassedannelse (65 %) Reglerne om, at aldersintegrerede klasser alene kan dannes i udskolingen (65 %) Antallet af bindende mål i Forenklede Fælles Mål (60 %) Reglerne om holddannelse (59 %) Reglen om, at undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede (57 %) Reglen om, at den fagopdelte undervisning i klasse skal varetages af læreruddannede (56 %) Reglerne om indhold i elevplaner (55 %) Derudover vurderer 53 %, at kravet om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (som er aftalt ved økonomiforhandlingerne for 2014) udgør en barriere.

5 Den kommunalpolitiske styring I Kommunal målstyring følger op på den nationale målstyring 74 % af kommunerne har oversat de nationale mål i folkeskolereformen til kommunalpolitiske resultatmål. Mange kommuner har sat kommunalpolitiske mål for reformens indsatser. Fx har 61 % sat mål for digital understøttelse af elevernes læring og 57 % har sat mål for åben skole. Knap halvdelen af kommunerne har sat kommunalpolitiske resultatmål, der går videre end de nationale mål. Fx har 21 % sat mål for resultater i afgangsprøver, mens 20 % har sat mål for elevfravær. 34 % af forvaltningerne har suppleret de kommunalpolitiske mål med øvrige resultat- eller indsatsmål. Det drejer sig fx om resultat/aftalemål for skoler/skoleledere i forhold til sundhed, bevægelse og læringsplatforme.

6 Den kommunalpolitiske styring II Ressourcestyringen er lagt ud til skolerne 81 % af kommunerne har i høj grad lagt ressourcestyringen ud til skolerne. 36 %, at skoleledelserne i høj grad har gode kompetencer i forhold til ressourcestyring. 57 % vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet.

7 Vurdering af hidtidig styring og planer om de næste skridt Forvaltningerne tillægger den nuværende kommunale styring stor betydning og effekt Over 90 % vurderer, at de valgte styringstiltag både understøtter en god sammenhæng mellem det politiske niveau, forvaltningen og de decentrale ledelser og giver skoleledelserne rum til at lede og motivere medarbejderne. Tværsektorielle udviklingsprocesser bliver næste skridt i kommunernes styring af det samlede børn- og ungeområde Knap 70 % af forvaltningerne forventer, at næste skridt i styringen af det samlede børn- og ungeområde bliver fælles udviklingsprocesser og tættere facilitering af dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud. 89 % har sat kommunalpolitiske mål, der omfatter hele 0-18-årsområdet.

8 Arbejdet med at udvikle folkeskolen I Lidt færre kommuner end i 2016 oplever at være i god udvikling med at udvikle skoledagen 40 % vurderer, at arbejdet med en motiverende og varieret skoledag er i god udvikling, mens 54 % vurderer, at det er i nogenlunde god udvikling. 6 % vurderer at være i mindre god udvikling. Der er sket en lille negativ udvikling siden foråret 2016, hvor 46 % oplevede at være i god udvikling, mens 54 % vurderede at være i nogenlunde god udvikling. Mange kommuner efterspørger understøttelse af arbejdet med skoledagen Der er især behov for: Understøttelse af ledelsesmæssig og pædagogisk brug af data (62 %) Videnunderstøttelse (61 %) og Indsatser, der fremmer planlægning og gennemførelse af en motiverende og varieret dag (60 %).

9 Arbejdet med at udvikle folkeskolen - II Forvaltningerne understøtter arbejdet med digitale læringsplatforme I 52 % af kommunerne er det primære fokus for implementering af læringsplatforme at understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven. 32 % har som primært fokus, at læringsplatformen skal understøtte nye arbejdsog samarbejdsformer for det pædagogiske personale. 80 % af forvaltningerne faciliterer viden- og erfaringsudveksling om opgaven. 61 % har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter.

10 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN

11 Resultater fra spørgeskemaet På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser, hvor mange procent af de forvaltninger, der har besvaret, som har valgt den pågældende svarkategori

12 1.1. I hvilken grad udgør følgende national lovgivning og regler på folkeskoleområdet en barriere for kommunens og skolernes arbejde I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Reglerne om holddannelse 21% 38% 27% 12% 2% Reglerne om, at aldersintegrerede klasser alene kan dannes i indskolingen 23% 42% 19% 13% 2% Reglerne om klassedannelse 27% 38% 24% 9% 2% Kravet om, at den fagopdelte undervisning i klasse skal varetages af læreruddannede (pædagoger kan alene varetage afgrænsede undervisningsopgaver) 17% 39% 29% 14% 1% Kravet om, at undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede (læreruddannede kan alene varetage afgrænsede opgaver) 33% 24% 27% 14% 1% Antallet af bindende mål i de forenklede Fælles Mål 26% 34% 22% 13% 4% Kravet om, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring i alle fag 16% 39% 22% 21% 2% Kravet om, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i 11% 42% 32% 13% 1% Reglerne om, at pædagoger ikke kan varetage dele af den fagopdelte undervisning på klassetrin 12% 33% 27% 27% 1% Reglerne om skoledistrikter, der giver elever ret til plads i en bestemt skole på baggrund af deres bopæl 14% 18% 39% 27% 2% Den kommunale kontoplan 6% 16% 30% 27% 22% Kravet om, at eleverne både skal til afgangsprøve og have afsluttende standspunkskarakterer 4% 13% 36% 41% 6%

13 2.1. Har kommunen sat kommunalpolitiske mål, der oversætter folkeskolereformens tre strategiske mål og fire resultatmål til en kommunal kontekst? (Sæt gerne flere krydser) Ja, der er progressionsmål på kommunalt niveau i forhold til et eller flere af målene om øget andel af dygtige elever, lavere andel af elever med dårlige resultater og øgning af elevernes trivsel 39% Ja, der er mål på kommunalt niveau om, hvornår x % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 36% Ja, der er progressionsmål på skoleniveau i forhold til et eller flere af målene om øget andel af dygtige elever, lavere andel af elever med dårlige resultater og øgning af elevernes trivsel 33% Ja, der er mål på skoleniveau om, hvornår x % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 20% Ja, folkeskolereformens mål er oversat til en kommunal kontekst på andre måder 43% Nej 24% Ved ikke 2%

14 2.2. Har kommunen sat egne politiske resultatmål for undervisningskompetencedækning? Nej 89% Ja. 10% Ved ikke 1%

15 2.3. Har kommunen sat egne politiske resultatmål for elever med særlige behov? (Sæt gerne flere krydser) Ja, mål i forhold til andel elever i almenundervisning 27% Ja, mål for faglige resultater for elever med særlige behov 11% Ja, mål for trivsel for elever med særlige behov 9% Ja, andre 9% Nej 59% Ved ikke 1%

16 2.4. Har kommunen sat egne politiske mål for andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? Nej 71% Ja 28% Ved ikke 1%

17 2.5. Har kommunen sat øvrige politiske resultatmål, der går videre end de nationale mål på skoleområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, mål for resultater i afgangsprøver 21% Ja, mål for elevfravær 20% Ja, mål for andel elever, der vurderes uddannelsesparate 9% Ja, mål for andel elever med udskudt skolestart 7% Ja, mål for ressourceanvendelse 6% Ja, mål for resultater i nationale test for andre fag end dansk og matematik 6% Ja, mål for andel i elever i folkeskolen (set i forhold til andel i frie grundskoler) 4% Ja, mål for faglige resultater og trivsel for udvalgte elevgrupper (fx drenge, udsatte børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk) 4% Ja, øvrige resultatmål 20% Nej 50% Ved ikke 1%

18 2.6. Har kommunen sat kommunalpolitiske mål for arbejdet med følgende indsatser på skoleområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, for digital understøttelse af elevernes læring 61% Ja, for åben skole 57% Ja, for læringsmål og opfølgning på elevernes læring 40% Ja, for samarbejdet mellem lærere og pædagoger 40% Ja, for en motiverende og varieret skoledag 34% Ja, for samarbejdet med forældre om deres børns læring og trivsel 32% Ja, for motion og bevægelse 29% Ja, for understøttende undervisning 27% Ja, for holddannelse 10% Ja, for lektiehjælp og faglig fordybelse 10% 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7

19 2.7. Er der sat kommunalpolitiske mål, der omfatter hele årsområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, strategiske mål 83% Ja, indsatsmål 39% Ja, resultatmål 23% Ja, mål for ressourceanvendelse 6% Nej 9% Ved ikke 2%

20 2.8. Er der sat kommunalpolitiske mål for fritidstilbuddene til børn og unge? Ja, strategiske mål 47% Ja, indsatsmål 20% Ja, resultatmål 8% Ja, mål for ressourceanvendelse 7% Nej 37% Ved ikke 8%

21 2.9. Har forvaltningen suppleret de kommunalpolitiske mål med øvrige resultat- eller indsatsmål? Nej 61% Ja 34% Ved ikke 4%

22 2.10. Hvordan følges der op på status for de nationale og kommunalpolitiske mål? (Sæt gerne flere krydser) Status på målene behandles i kvalitetsrapporten 94% Status på målene drøftes med den enkelte skoleledelse 90% Status på målene drøftes i kommunalbestyrelsen og/eller det relevante udvalg 87% Status på målene drøftes i skolelederkredsen 84% Dokumentation fra skolerne trækkes elektronisk af forvaltningen 83% Nøgletal fra staten og KL inddrages systematisk i opfølgningen 81% Status på målene drøftes med skolebestyrelserne 63% Status på målene behandles i andre rapporter eller lignende 40% Status på målene drøftes i lederfora på tværs af børn- og ungeområdet 37% Dokumentation indberettes af skolerne til forvaltningerne 36%

23 2.11. Hvor ofte følger kommunalbestyrelsen op på status for de nationale og kommunale mål? (skriv den mest anvendte kadence, hvis der er forskel på, hvor ofte der følges op i forhold til de enkelte mål) En gang årligt i kvalitetsrapporten eller eventuelt på anden vis 44% En gang hvert andet år i kvalitetsrapporten samt eventuelt på anden vis 32% Oftere end en gang om året 14% Andet 7% Ved ikke 2%

24 2.12. Hvordan leder og understøtter forvaltningen skolernes arbejde med de nationale og kommunale mål? (Sæt gerne flere krydser) Gennem facilitering af obligatorisk dialog og samarbejde i fx skole-ledelsesnetværk 86% Gennem forvaltningens og/eller skolernes deltagelse i udviklingsprojekter 82% Gennem kompetenceudviklingsindsatser 82% Gennem en eller flere årlige udviklingssamtaler med den enkelte skoleledelse 77% Gennem en eller flere årlige udviklingssamtaler med den enkelte skoleleder 76% Gennem målrettede indsatser for enkeltskoler, som har svært ved at nå målene 54% Gennem forventning om anvendelse af bestemte indsatser og metoder i undervisningen 52%

25 2.13. I hvilken grad kendetegner følgende ressourcestyring på folkeskoleområdet? I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Ressourceanvendelsen er lagt ud til de enkelte skoler 81% 17% 0% 2% 0% Skoleledelserne har generelt gode kompetencer i forhold til ressourcestyring 36% 57% 8% 0% 0% Forvaltningen følger op på skolernes ressourceanvendelse månedligt eller oftere 31% 36% 28% 4% 1% Forvaltningen faciliterer drøftelser om ressourcestyring på tværs af skolerne 30% 49% 16% 4% 1% Skoleledelserne tilbydes kompetenceudvikling i forhold til ressourcestyring 16% 47% 32% 4% 1%

26 2.14. Hvilke øvrige styrings- og udviklingstiltag arbejder kommunen med på børn- og ungeområdet? (Sæt gerne flere krydser) Organiseringer, som skal fremme et samlet ansvar for alle børn og unges læring (fx samling af ansvaret i ét politisk udvalg, en samlet børn- og ungeforvaltning eller samling af dagtilbud, skoler mv. i distrikter) 84% Fælles udviklingsprocesser på tværs af børn- og ungeområdet 82% Forventning om, at skoler og øvrige kommunale tilbud opsøger nye måder at arbejde med læring, trivsel og udvikling på og nye samarbejdsformer inden for og på tværs af organisationen 74% Anvendelse af fælles metoder/indsatser på alle skoler/institutioner, fx LP, PALS, De utrolige år 63% Andet 10% Nej0% Ved ikke 1%

27 3.1. I hvilken grad kendetegner følgende de hidtidige kommunale styringstiltag? I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke De politiske mål er styrende for arbejdet i forvaltningen og på skoler og institutioner 56% 39% 4% 1% 1% De valgte styringstiltag giver skoleledelserne rum til at lede og motivere deres medarbejdere og skabe fælles retning 52% 44% 0% 4% 1% De valgte styringstiltag understøtter en god sammenhæng mellem det politiske niveau, forvaltningen og de decentrale ledelser 48% 43% 8% 0% 1% De valgte styringstiltag er med til at samle skolevæsenet og skabe fælles ejerskab til målene 46% 41% 11% 0% 2% Skole- og/eller institutionsledelser inddrages i udviklingen af de kommunale mål 42% 47% 10% 1% 1% De politiske mål bidrager til at øge kvaliteten af forvaltningernes og skolernes arbejde 37% 54% 7% 1% 1% Forvaltningens rammesætning er styrende for arbejdet i skoler og institutioner 31% 59% 10% 0% 1% De valgte styringstiltag er med til at samle børn- og ungeområdet og skabe fælles ejerskab til målene 28% 56% 16% 1% 1% Vi henter inspiration til vores styring i andre kommuner 21% 59% 17% 2% 2% Pædagogiske medarbejdere inddrages i udviklingen af de kommunale mål 20% 36% 38% 3% 3%

28 3.2. Har de kommunalpolitiske mål på folkeskoleområdet været drøftet det seneste år med henblik på en eventuel revision af målene? (Sæt gerne flere krydser) Ja, et eller flere af målene har været drøftet i kommunalbestyrelsen og/eller det politiske udvalg 73% Ja, et eller flere af målene har været drøftet med skoleledelserne 67% Ja, et eller flere af målene har været drøftet med skolebestyrelserne 43% Ja, på anden vis 10% Nej 18% Ved ikke 1%

29 3.5. Hvad forventes at blive næste skridt i kommunens styring af det samlede børn- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) Tættere facilitering af dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud på børn- og ungeområdet 69% Fælles udviklingsprocesser på tværs af børn- og ungeområdet 66% Forventning om, at skoler og øvrige kommunale tilbud opsøger nye måder at arbejde med læring, trivsel og udvikling på samt nye samarbejdsformer inden for og på tværs af organisationen 58% Ændring af kommunalpolitiske mål 26% Ændring af opfølgning på kommunalpolitiske mål 22% Organisationsændringer, som skal fremme et samlet ansvar for alle børn og unges læring (fx samling af ansvaret i ét udvalg, en samlet børn- og ungeforvaltning eller samling af dagtilbud, skoler mv. i distrikter) 17% Ved ikke 6%

30 4.1. Hvordan går det generelt i skolevæsenet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer 40% Arbejdet er i nogenlunde god udvikling med overkommelige udfordringer 54% Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 6%

31 4.3. Hvilke former for understøttelse har skolerne og forvaltningen behov for i det fortsatte arbejde med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? (Sæt gerne flere krydser) Direkte understøttelse af skolernes brug af data, herunder med fokus på den ledelsesmæssige og pædagogiske brug Videnunderstøttelse i form af oversættelse af ny viden til konkrete og anvendelige redskaber med effekt på elevernes læring og trivsel Indsatser der kan fremme lærere og pædagogers samarbejde om planlægning og gennemførelse af en motiverende og varieret dag for eleverne Indsatser der kan fremme en planlægning og organisering af skoledagen og skoleåret, der tager afsæt i elevernes læring og trivsel 62% 61% 60% 58% Direkte understøttelse af forvaltningens brug af data, herunder med fokus på styring, ledelse og understøttelse af skolerne 48% Indsatser der kan fremme medarbejdernes motivation og engagement 39% Videndeling, fx i netværk 39% Indsatser der kan fremme skolernes samarbejde med eksterne aktø-rer om en motiverende og varieret dag for eleverne 37% Skræddersyede understøttende tiltag i forhold til indsatser, hvor skoler er særligt udfordret 36% Skræddersyede understøttende tiltag i forhold til indsatser, hvor forvaltninger er særligt udfordret 13% Ved ikke 3%

32 4.4. Hvad er skolevæsenets primære fokus i opgaven med at implementere digitale læringsplatforme? (Sæt kun ét kryds) Læringsplatforme skal understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven 52% Læringsplatforme skal understøtte nye arbejds- og samarbejdsformer for det pædagogiske personale 32% Læringsplatforme skal fungere teknisk set 3% Skolevæsenet har ikke fastsat et primært fokus for opgaven med at implementere læringsplatforme 10% Skolevæsenet har et andet primært fokus 1% Andet 1%

33 4.5 Hvordan arbejdes der i skolevæsenet med at forberede og/eller implementere digitale læringsplatforme? (Sæt gerne flere krydser) Forvaltningen faciliterer deling af viden, ideer og erfaringer om processen på tværs af skolerne 80% Kommunen har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter om indhold og tilrettelæggelse af en god implementeringsproces 61% Forvaltningen faciliterer bred dialog med inddragelse af forskellige aktører, fx medarbejdere, forældre og elever 38% Skolevæsenet eller enkelte skoler deltager i tværkommunale udviklingsprojekter om arbejdet med ændrede arbejdsformer, understøttet af læringsplatformen 28% Andet 6%

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens

Læs mere

Janni Mosgaard Hansen

Janni Mosgaard Hansen Janni Mosgaard Hansen Fra: KL Sendt: 23. december 2015 09:51 Til: KL Emne: Status på arbejdet med folkeskolereformen Vedhæftede filer: Borgmesterbrev spørgeskemaresultater_sp4.pdf; Spørgeskemaresultater_alle.pdf;

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.

Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Livstræet Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere