INDHOLD. Fair Løsning 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Fair Løsning 2020"

Transkript

1 INDHOLD Fair Løsning 2020 INDLEDNING side 6 1 GANG I VÆKSTEN side 11 2 STYR PÅ INDTÆGTERNE side 37 3 EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR side 45 4 ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE side 59 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER OG KONSEKVENSER side 80 3

2 De fire trin til GANG I VÆKSTEN STYR PÅ INDTÆGTERNE Først skal vi have gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. Uden ny vækst får vi ikke Danmark ud af krisen og ind i et nyt opsving. Derefter skal vi have styr på indtægterne. Der har været for slap styring af landets økonomi. Det skal være slut med ufinansierede skattelettelser. Og vi vil tage ansvar for økonomien og sikre, at alle initiativer finansieres krone for krone. 4

3 vækst og velfærd EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE Så skal vi have en mere effektiv offentlig sektor. Vi fremtidssikrer ikke velfærden ved at spare den væk. Til gengæld skal vi effektivisere den offentlige sektor, så vi får mere for skattekronerne. Når vi har fået gang i økonomien, og vi mangler hænder, skal vi arbejde mere og uddanne os bedre og hurtigere. 5

4 Indledning Danmark står foran enorme forandringer. Men det er op til danskerne, hvordan forandringerne skal se ud. Socialdemokraterne og SF vil tage lederskab. Vi vil sikre orden i økonomien, skabe nye arbejdspladser og styrke danskernes velfærd. Vi appellerer til alle danskere om, at vi sammen arbejder, investerer og uddanner os til et stærkere samfund. Vi tilbyder ikke en let løsning. Men vi tilbyder en løsning, der virker, og gør alle danskere stolte. at Danmarks problemer kan løses med skattelettelser, nulvækst og forringelser af efterløn og folkepension. Danmark er et af verdens mest harmoniske samfund. Vi har skabt et samfund, der vækker opsigt ude i verden. Vi har skabt det sammen, og vi er før kommet ud af kriser uden at sætte det særlige danske over styr. Velfærdssamfundet er bygget op gennem en modig og effektiv krisepolitik. Efter krigen hvor vi skabte et moderne industrisamfund. Efter halvfjerdserne og firserne hvor vi løftede os til et højteknologisk videnssamfund. Nu står Danmark overfor nye udfordringer. Det kræver, at vi samles om en satsning på arbejde, investeringer og uddannelse. Danmark blev ramt hårdt af den økonomiske krise. Også hårdere end en række andre europæiske lande. Vi har mistet flere job og stigningen i ledigheden har været voldsommere. Krisen blev forværret af, at de gode tider ikke blev brugt til at forberede os på fremtiden. Opsvinget er blevet soldet op. Danske skolebørn halter fagligt efter børn i lande vi normalt sammenligner os med. Danske virksomheder mangler konkurrencekraft. Vores sundhedsvæsen er presset. Alt for mange danskere er på overførselsindkomst. Byområder er blevet til ghettoområder. Efter et årti med slingrekurs og manglende resultater har Danmark brug for en samlet og langsigtet plan. En Fair Løsning 2020 er en omfattende helhedsplan for Danmark i de næste 10 år. Vores løsning er ikke nemmere end regeringens. Tværtimod. Et regeringsskifte er et opgør med illusionen om, Den modsatte politik har slået fejl. Ufinansierede skattelettelser har sprængt hul i statskassen uden at gavne væksten. Nedskæringer har bremset et nyt opsving. Der investeres mindre i det, vi skal leve af i fremtiden blokpolitik har lammet samarbejdet mellem regeringen, Folketinget, lønmodtagerne og erhvervslivet. Vi danskere står overfor nogle store beslutninger. Vi kan gå to veje. Enten bliver vi mere som andre lande, vi normalt ikke sammenligner os med. Hvor fællesskabet fylder mindre, uligheden er større og den bedste velfærd er for dem, der kan betale. Eller vi står sammen om beslutninger, der gør velfærdssamfundet stærkere og mere konkurrencedygtigt. Vi er ikke i tvivl. Arbejdsvejen virker bedre end sparevejen. Investeringer virker bedre end skattelettelser. Sam arbejde virker bedre end splittelse. 6

5 Vi tror på, at en fornyelse af velfærdssamfundet er Danmarks eneste chance for ny vækst, holdbar økonomi og varige sunde arbejdspladser. De bærende værdier i vores samfund har fremtiden for sig. Det Danmark, vi får i 2020, skabes af de beslutninger, vi træffer i Det er nu, der skal handles: Vi beder om mandat til at stå i spidsen for et langt sejt træk, hvor alle må bidrage til at få Danmark ud af krisen. Vi bliver nødt til at stille krav til hinanden. De unge skal blive hurtigere færdige med deres uddannelse, lønmodtagerne skal arbejde mere, den offentlige sektor skal effektiviseres og indvandrerne skal i højere grad være en del af arbejdsfællesskabet. Vi beder også om mandat til at gøre tingene på den måde, som før har fungeret for netop vores land: Det brede samarbejde og inddragelse af alle, der vil være med. I Danmark har vi altid taget de store skridt fremad i samarbejde med hinanden. Vi tror på, at vi bedst kan løse udfordringer på arbejdsmarkedet, hvis vi taler med lønmodtagerne. Vi tror på, at vi kan skabe vækst og konkurrencekraft, hvis vi taler med erhvervslivet. Det er den danske måde at gøre det på. En fair løsning bygger på følgende holdninger og forventninger til Danmark og danskerne: Danske virksomheder og lønmodtagere står stærkest i den internationale konkurrence, hvis vi uddanner os bedre. Det kræver investeringer her og nu. Forpligtende aftaler mellem erhvervslivet, lønmodtagere og Christiansborg er nødvendige for at udvikle de styrkepositioner Danmark skal leve af. Det kræver samarbejde og lederskab. Danskerne er parate til at yde et større bidrag for samfundet ved at arbejde mere og uddanne sig hurtigere. Socialdemokraterne og SF vil sætte gang i økonomien og får vi flere i arbejde nu, kan vi skabe varig velstand. Med færre arbejdsløse bliver udgifterne til dagpenge og kontanthjælp mindre, og indtægterne til den fælles kasse bliver større. Socialdemokraterne og SF vil investere i sundhed og forebyggelse nu, så vi får færre syge og mere livskvalitet om ganske få år. Med mindre nedslidning på arbejdsmarkedet kan flere arbejde i længere tid. Socialdemokraterne og SF vil styrke uddannelse og forskning nu, så vores unge bedre kan konkurrere med deres jævnaldrende fra resten af verden. Det er nu, de skal lære om den nyeste teknologi ikke om 10 år. Socialdemokraterne og SF vil rette op på folkeskolen nu, så vi kan nedbringe de voksende udgifter til specialundervisning. Det vil give flere midler til den helt almindelige undervisning, som langt de fleste børn modtager. Socialdemokraterne og SF vil løfte integrationen nu, så vi får færre udgifter til indvandrerkvinder på overførselsindkomst, brudt et mønster som fastholder mange unge indvandrere i et parallelsamfund, og vi får øget arbejdsudbuddet med tusindvis af hænder. Socialdemokraterne og SF vil give erhvervslivet en håndsrækning nu med et investeringsvindue og et klimafradrag, så vi kan få konkurrencekraft på markeder, som om blot få år vil være yderst vanskelige at komme ind 7

6 på, og samtidig omstille produktion i bæredygtig retning. Det er nu, at vi skal satse på Kina, Indien og Brasilien. Og det er nu, at vi med en kraftanstrengelse skal forhindre, at ungdomsarbejdsløsheden bider sig fast. Taber vi en generation på gulvet, vil prisen være høj. Tusindvis af unge vil aldrig få den chance de fortjener, og regningen vil være enorm for samfundet. Punkt for punkt. Udfordring for udfordring er det vigtigste valg vi står overfor, om vi skal handle nu eller vente. Socialdemokraterne og SF er ikke i tvivl. Fair Løsning 2020 er en ambitiøs plan om i fællesskab at hive Danmark ud af krisen. Med Fair Løsning 2020 viser vi, hvilke beslutninger, der skal træffes nu, hvordan det kan lade sig gøre i praksis og hvordan vores økonomiske plan vil virke på langt sigt. Kun ved at få væksten tilbage kan vi lukke hullet i statskassen. Det kræver nye job og mere vækst i den private sektor. Dette kommer ikke uden investeringer i fremtiden. I uddannelse, forskning, udvikling og ny teknologi. Investeringer, som skal foretages, mens tid er. Samtidig skal økonomien styres stramt. Bedre velfærd skal finansieres krone for krone med omprioriteringer og målrettede skattestigninger. Pengene skal være der, før de kan gives ud og bruges bedre end hidtil, fordi vi i de kommende år må vænne os til beskedne rammer for det offentlige forbrug. Stigningen i gælden må ophøre. Underskuddet skyldes først og fremmest, at færre arbejder og flere skal forsørges på overførselsindkomst. Det nedbringes først, når vi igen skaber job og bagefter er klar til at arbejde mere. Når alle arbejder mere, og de unge uddanner sig hurtigere, får vi orden i økonomien uden at ramme enkeltgrupper brutalt eller forringe vores sygehuse, folkeskoler, daginstitutioner eller ældreomsorg. Højere afgifter på usunde fødevarer og cigaretter skal sammen med en afgift på dårligt arbejdsmiljø og en afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer finansiere et sundhedsvæsen i verdensklasse og en bedre forebyggelsesindsats. Et større samfundsbidrag fra bankerne skal finansiere et historisk løft af folkeskolen. En millionærskat, loft over de bedst lønnedes fradrag for pensionsopsparing og afgift på de hurtige aktiehandler, skal finansiere et løft af pensionstillægget og et højere beskæftigelsesfradrag til lønmodtagerne. En lastbilsafgift og en betalingsring om København skal finansiere billigere og bedre kollektiv transport. Samtidig skal registreringsafgiften omlægges, så det bliver mere attraktivt at købe klimavenlige biler. Sådan sikrer vi en mere rimelig fordeling. Sådan sikrer vi, at der er råd til bedre velfærd på de områder, der betyder mest. Og sådan kan vi nå de målsætninger, der er bred enighed om. Fair Løsning 2020 sikrer at: den langsigtede økonomiske politik er mere end holdbar der er strukturel balance eller overskud på de offentlige budgetter i 2015 og 2020 vi efterlever alle Danmarks internationale økonomiske forpligtelser, herunder hensigterne i Europagten samt kravene i EU s henstilling om at stramme den økonomiske politik med 1,5 pct. af BNP og nedbringe budgetunderskuddet til under 3 pct. i

7 der allerede fra 2013 er udsigt til et fald i den offentlige gæld Samlet set er der tale om en historisk omfattende reformindsats. Dermed sikrer Fair Løsning 2020 en klart mere ansvarlig økonomisk politik end Reformpakke 2020, der ikke fuldt ud lever op til de nævnte målsætninger heller ikke med de ændringer, der følger af tilbagetrækningsforliget. Udfordringerne er store. Faldgruberne er mange. Men ved at handle nu, kan vi sikre, at Danmark varigt bliver et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund. Vi kan sikre et Danmark, vi er sammen om. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Vores plan indebærer, at der skridt for skridt sættes ind på 4 punkter, hvor den økonomiske politik skal lægges om. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal gang i væksten For det første skal vi sætte gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. STYR PÅ INDTÆGTERNE For det andet skal vi have styr på indtægterne. EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR For det tredje skal vi prioritere og effektivisere i den offentlige sektor. ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE For det fjerde skal vi uddanne os bedre og arbejde mere. Fair Løsning 2020 er en helhedsplan for en modernisering af dansk økonomi og vores velfærdssamfund. Forslagene på de 4 indsatsområder hænger sammen. De skal gennemføres i den rigtige rækkefølge og det er nødvendigt at gå hele vejen. 9

8 10

9 1 gang i væksten Danmark har haft en hårdere medfart under den økonomiske krise end en række øvrige euro pæiske lande. Andelen af mistede job er højere og stigningen i ledigheden har været vold sommere. Kun med fornyet økonomisk optimisme, vækst, fremgang for virksomhederne og faldende arbejdsløshed kan vi komme på sikker afstand af et nyt økonomisk tilbageslag. Vi skal mindske ledigheden i den private sektor ved at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. Det skal sikre, at private virksomheder får til opgave at renovere og udbygge skoler, sygehuse, institutioner, ældreboliger, kloakker og veje. Derudover vil Socialdemokraterne og SF straks efter et folketingsvalg indføre 100 pct. afskrivning på alle nyinvesteringer i maskiner. Det vil forøge investeringerne i virksomhederne med mindst 9 mia. kr. i Udover den nødvendige kickstart af væksten, skal danske virksomheders kon kurrenceevne styrkes med en ambitiøs vækstreform. Reformen skal øge virksomhedernes produktivitet og innovation samt skabe grundlaget for ny vækst, øget beskæftigelse og forøget velstand i årene, der kommer. Socialdemokraterne og SF vil understøtte enklere virksomhedsdrift i Danmark, skabe mere retfærdige konkurrencevilkår og stimulere væksten indenfor en række af de områder, hvor danske virksomheder har globale styrkepositioner. Efter 10 år med VKO er grundlaget for Danmarks fremtidige velstand under pres. På længere sigt er problemet med flere ældre og færre unge en betydelig økonomisk udfordring. Først er der imidlertid mere aktuelle og vigtige problemer, der skal løses. Boks 1.1: To veje i den økonomiske politik USA og Europa følger to vidt forskellige veje i den økonomiske politik for at komme ud af krisen. I USA har Obama gennemført en stor vækstpakke The American Recovery and Reinvestment Act of 2009 en vækstpakke på 787 mia. USD. Samtidig har centralbanken i USA af flere omgange opkøbt statsobligationer. Senest besluttede nationalbanken i november 2010 at opkøbe US-statsobligationer for omkring 600 mia.$. frem mod sommeren Det sikrer højere likviditet i markedet og sænker renten. Det er arbejdsløshed og ikke mangel på arbejdskraft, der er den mest umiddelbare trussel mod dansk økonomi. Derfor er en ny regerings første og vigtigste opgave at øge væksten og beskæftigelsen. Den forpligtigelse svigtes massivt med den nuværende økonomiske politik. Kursen skal ændres på to fronter. Først skal vi gennemføre en kickstart af dansk økonomi for at komme ud af krisen. Derefter skal vi gennemføre en omfattende vækstreform, der sikrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne for fremtiden. I Europa er der gennemført store sparepakker i de fleste lande. Det er sket i lande som Grækenland, Irland og Spanien, der ikke har noget valg på grund af en enorm gældsbyrde. Men der er også gennemført store sparepakker i et land som Storbritannien, der har valgt sparevejen frem for arbejdsvejen af ideologiske årsager. Her har nedskæringerne været så voldsomme, at der var negativ vækst i 4. kvartal 2010, ligesom i Danmark. 11

10 Boks 1.2: Dansk krisepolitik virker ikke Danmark har ikke klaret sig bedre end andre lande i den økonomiske krise, som regeringen ofte hævder. Snarere tværtimod. Beskæftigelsen er faldet mere end i Portugal og Grækenland, jf. figur 1 og ledigheden er steget langt hurtigere, så den nu er på niveau med vores nabolande, jf. figur 2, og ikke markant lavere, som den har været gennem en årrække. I Danmark er investeringerne i boliger, maskiner og anlæg faldet mere end i de fleste andre EU-lande, kun overgået af Irland, Grækenland, Spanien og Portugal, jf. figur 3, og det private forbrug er på trods af underfinansierede skattelettelser og udbetaling af SP-opsparing faldet, mens det er steget i mange andre europæiske lande, jf. figur 4. Figur 1: Ændring i beskæftigelsen 1. Kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 Figur 2: AKU-Ledigheden i Danmark og nabolande 2008 til 2010 Pct. Pct Irland Spanien Danmark Portugal USA Grækenland Finland Italien Holland Storbritannien Frankrig Sverige Norge Belgien Tyskland Østrig Sverige Tyskland Danmark Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT og OECD. Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT. Figur 3: faste bruttoinvesteringer 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 Figur 4: privat forbrug 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 Pct. Pct Irland Grækenland Spanien Portugal Danmark Holland Storbritannien Finland USA Italien Sverige Norge Frankrig Østrig Belgien Tyskland Irland Grækenland Spanien Storbritannien Danmark Holland Italien Finland Tyskland USA Portugal Belgien Østrig Frankring Sverige Norge Anm.: Der er kun tal for Grækenland og Holland frem til 3. kvartal Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT. Anm.: Der er kun tal for Grækenland frem til 3. kvartal Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT. 12

11 1.1 Kickstart I regeringspartierne er opfattelsen, at et nyt dansk opsving allerede er godt i gang. Det opfattes som direkte skadeligt at gøre mere for væksten. I stedet håber man på en automatisk forbedring af konjunk tursituationen. Det er en farlig holdning. Både globalt og i dansk sammenhæng er den økonomiske situation fortsat præget af stor usikkerhed. Et svagt og jobløst opsving kæmper for at bide sig fast. Det trues konstant af en lang række faktorer, som kan sende udviklingen i den modsatte retning. Med et ustabilt boligmarked, lav forbrugertillid, stramme kreditvilkår for erhvervslivet, global politisk uro og en stadig risiko for at EU-landene trækker tæppet væk under økonomien med alt for kraftige og alt for tidlige opbremsninger af konjunkturpolitikken. Derfor har dansk økonomi brug for en kickstart. Det skal ske gennem en fremrykning af både private og offentlige investeringer. Kun med fornyet økonomisk optimisme, vækst, fremgang for virksomhederne og faldende arbejdsløshed kan vi komme på sikker afstand af et nyt økonomisk tilbageslag. Vi skal ikke bare investere i vækst og job, fordi det er sympatisk og behageligt. Hvis det var rigtigt, at prisen blev stigende gæld, højere renter og dårligere konkurrenceevne, ville vi være nødt til at acceptere højere ledighed og vente på, at udlandet trak os med i et nyt økonomisk opsving. Men sådan er det ikke. Tværtimod er en helt utilstrækkelig og nu direkte kontraktiv vækst- og jobpolitik sammen med ufinansierede skattelettelser den væsentligste forklaring på det store statsunderskud. Jo længere vi venter med at gøre det nødvendige, jo dyrere bliver det. Også derfor stoppes stigningen i gælden hurtigere med en ny økonomisk politik. Boks 1.3: Lange udsigter til vækst Regeringens egne prognoser for dansk økonomi de kommende år er nedslående. Væksten bliver aftagende fra 2 pct. vækst i BNP i 2010 til 1½ pct. vækst i BNP i Når der ikke kommer gang i hjulene igen vil beskæftigelsen være stort set uændret i 2011 og For de arbejdsløse betyder det, at det ikke bliver lettere at finde arbejde. Regeringen regner da også med, at ledigheden vil være stort set uændret i perioden 2010 til 2012, jf. tabel 1. Tabel 1: Udvalgte nøgletal for dansk økonomi 2010 til BNP-vækst, pct. 2,0 1,7 1,5 Ændring i beskæftigelsen, tusinde personer Bruttoledighed, tusinde personer Kilde: Økonomisk Redegørelse, december Den langsomme vækst i BNP betyder, at faldet i BNP i 2008 og 2009 ikke indhentes foreløbig. Dansk økonomi vil dermed ligge langt fra det økonomiske spor vi har fulgt fra 1990 erne og til 2008, jf. figur 1, så vi i 2012 er 150 mia. kr. fattigere, end hvis vi havde fortsat vækstsporet fra 1990 erne. Figur 1: Langsom genopretning af dansk bruttonationalprodukt (BNP) Mia kr Private investeringer Dansk økonomi befinder sig i en massiv vækstkrise. Den hjemlige efterspørgsel står i stampe. Og virksomhedernes konkurrenceevne halter. Landene omkring os har mere gang i hjulene. Deres virksomheder vinder ordrer og udvikler sig hurtigere end de danske Kilde: AE, Økonomisk Prognose forår Socialdemokraterne og SF ønsker at give dansk erhvervsliv en hjælpende hånd. Vi ønsker, at dansk erhvervsliv får mulighed for at konkurrere på de globale markeder. Adgang til den nyeste teknologi og det mest effektive produktionsapparat er afgørende. Derfor vil Socialdemo kraterne og SF give dansk erhvervsliv en salt- 13

12 vandsindsprøjtning, som kommer hele den danske økonomi til gavn. Socialdemokraterne og SF foreslår et etårigt investeringsvindue, hvor virksomhederne skatteteknisk kan straksafskrive alle investeringer i maskiner i Det betyder, at de skal betale mindre i skat. Det betyder, at danske virksomheder vil få mulighed for at genvinde produktivitet og effektivitet. Det vil styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe job i den private sektor. Det vil bringe det enorme opsparingsoverskud i virksomhederne fra bankbogen til beskæftigelse til glæde for den danske økonomi. Forslaget skal her og nu sætte gang i de private investeringer i nye produktionsanlæg for at skabe danske arbejdspladser. I dag er vi udfordret af, at mange industrijobs flytter ud til lavtlønslande som Kina. Forslaget om at forbedre afskrivninger vil føre til en modernisering af de danske produktionsvirksomheder, som vil betyde, at det bliver mere attraktivt at lægge fremtidens produktion i Danmark og mindre attraktivt at flytte arbejdspladser ud. Konkret betyder forslaget, at der indføres straksafskrivninger på maskininvesteringer (dvs. 100 pct.). I dag er der ifølge den økonomiske model ADAM en gennemsnitlig afskrivningssats på 25 pct. 28 pct. korrigeret for forhåndsafskrivninger1. Investeringsvinduet indføres umiddelbart efter et regeringsskifte og holdes åbent frem til udgangen af Et etårigt vindue med straksafskrivninger vil sætte gang i dansk økonomi igen, fordi de private investeringer mindst øges med 9 mia. kr. i Det vil starte en positiv bølge i dansk erhvervsliv med stigende lyst til yderligere investeringer. De danske virksomheder har opsparet mange penge, men de vælger i øjeblikket at sætte dem ind på bankbogen i stedet for at investere dem. De venter på, at efterspørgslen vender tilbage. Men i den tid risikerer de at stå i stampe, miste konkurrenceevne og markedsandele og Danmark risikerer vedvarende at miste job og velstand. Et år med straksafskrivninger skal give virksomhederne lyst til at investere igen2. Det vil særligt styrke danske industrivirksomheder, som har mange arbejdspladser for faglærte og ufaglærte. Og det vil virke som en hånd under beskæftigelsen i Danmarks ydre områder. Danmark skal fortsat være et produktionsland. Forslaget om et etårigt investeringsvindue vil ikke på sigt forværre det offentlige budget eller den offentlige gæld. Virksomheder får alene fremrykket deres afskrivninger. Det skal dog bemærkes, at budgetunderskuddet øges i 2012, fordi de virksomheder, der investerer, skal betale mindre i skat. Det er nu vi har brug for, at virksomhederne investerer i deres kapitalapparat øger produktiviteten og styrker konkurrenceevnen. Boks 1.4: Straksafskrivninger gør gevinsten ved INVESTERINGER større og mere sikker Virksomheder, der anskaffer en maskine, kan trække en del af værdien af maskinen fra i beregningen af virksomhedens overskud og dermed skat. Det skyldes, at maskinen mister en del af sin værdi over tid og ved at blive brugt - en del af maskinen bliver altså afskrevet. Virksomhederne trækker derfor værditabet på maskinerne fra i overskuddet på samme måde, som virksomheden trækker lønomkostninger og udgifter til materialer, renter osv. fra i virksomhedens overskud, som der skal betales skat af. Små aktiver, fx en boremaskine, afskrives samme år, den købes, mens større aktiver, fx en vindmølle, afskrives over en årrække. Socialdemokraterne og SF s forslag om straksafskrivninger vil betyde, at også store aktiver afskrives samme år de anskaffes i For en helt almindelig virksomhed vil straksafskrivninger betyde, at gevinsten ved at investere i dyre maskiner bliver større og mere sikker. Et eksempel: Olsens maskinfabrik A/S køber en betonkanon for 1 mio. kr. Med den nye betonkanon kan Olsen levere et bedre produkt til en lavere pris. Det øger fabrikkens konkurrenceevne. Som reglerne er nu, kan Olsen afskrive op til 25 pct. af købsprisen det første år, dvs kr. Skatteværdien af afskrivningen er 25 pct. for et selskab, så han betaler kr. mindre i skat. Andet år kan Olsen afskrive 25 pct. af saldoværdien dvs kr. (1 mio. kr. minus kr.), så afskrivningen bliver kr. og skatten kr. mindre. Tredje år kan han afskrive kr. og betale op til kr. mindre i skat og så videre de næste mange år. Med Socialdemokraterne og SF s forslag vil Olsen kunne afskrive 1 mio. kr. allerede det første år, så han slipper kr. billigere i skat næsten kr. mere end i dag. Til gengæld kan han ikke afskrive noget de næste mange år, hvor han så betaler tilsvarende mere i skat. Fordelen for Olsen er, at en større del af gevinsten ved at investere i betonkanonen kommer hurtigt. Det giver større sikkerhed for, at investeringen kan tjene sig selv hjem, og det giver en rentefordel for Olsen3. 14

13 Straksafskrivninger Forbedrede afskrivningsmuligheder er et velkendt økonomisk politisk instrument. Det er tidligere anvendt til at øge de private investeringer i Danmark fx i slutningen af 1950 erne og var et af bidragene til den anden fase i Danmarks industrialisering4. Men også i USA anvendes lempede afskrivningsregler til at øge de private investeringer. Det er bl.a. et af elementerne i Obama s krisepakker jf. boks 1.5. Overføres de amerikanske resultater med at øge afskrivningsraten et enkelt år til Danmark, kan straksafskrivning for maskiner isoleret set føre til en forøgelse af erhvervsinvesteringerne på 9 mia. kr. (knap 5 pct.). I nedenstående tabel 1.1 er vist det direkte stød på erhvervsinvesteringerne og dansk økonomi fra forslaget om straksafskrivninger på maskininvesteringer. Når en forhøjelse af den skattemæssige afskrivningsrate sætter mere gang i investeringerne får vi generelt mere gang i økonomien via højere beskæftigelse og afledte effekter. Indkomsteffekter vil øge det private forbrug og investeringer i andre erhverv og sætte yderligere gang i hjulene. Med afledte positive effekter øges BNP ifølge ADAM-modellen med knap ¼ pct., og samtidig stiger beskæftigelsen med personer i 2012, jf. tabel 1.1. Det umiddelbare stød er blot en del af den forventede effekt på erhvervsinvesteringerne. Socialdemokraterne og SF forventer, at stødet til erhvervsinvesteringer vil betyde, at de samlede erhvervsinvesteringer kan stige som i sidste konjunkturvending i dansk økonomi jf. nedenfor. Men stødet er nødvendigt, da alle forventer en meget langsom vending i dansk økonomi, hvor væksten i flere år bliver så moderat, at beskæftigelsen kun vil stige ganske minimalt. Tabel 1.1: Effekter af straksafskrivninger på maskiner i 2012 Boks 1.5: Amerikanske erfaringer For at sætte mere gang i økonomien foreslog præsident Obama i september 2010 at hæve de skattemæssige afskrivningsrater for maskininvesteringer til 100 pct. til og med Forslaget er nu vedtaget. Amerikanske regeringer har i tidligere krisetider benyttet sig af dette værktøj. Således opjusterede Bush-regeringen først afskrivningsraten til 30 pct. i 2002 for på ny at hæve denne til 50 pct. fra maj 2003 til og med Afskrivningsraten på 50 pct. blev i slutningen af 2008 reintroduceret, og er altså nu erstattet af muligheden for (100 pct.) straksafskrivninger for investeringer eksklusiv bygninger frem til og med Obamas forslag blev fulgt af en rapport af det amerikanske skatteministerium5, som konkluderede, at afskrivningsraterne i 2011 kunne forventes at generere yderligere 50 mia. dollars investeringer. Det svarer til omkring 5 pct. af de samlede amerikanske investeringer i maskiner mv.6 Den forventede effekt tager udgangspunkt i et studie af House & Shapiro (2006)7, der analyserer effekterne fra tiltaget i Hassett & Hubbard (2010) vurderer, at effekten på investeringerne i 2011 kan være op til 10 pct.8 Da de 50 mia. dollars i høj grad anses for at være fremrykkede investeringer, der alligevel med tiden ville blive gennemført, og derfor skulle afskrives, vurderes tiltaget samtidig ikke at have den store negative effekt for de offentlige finanser over tid. Den amerikanske effekt vurderes på baggrund af et løft i afskrivningsraten for maskiner mv. fra skønsmæssigt 35 pct. til 100 pct. Overført til de danske maskininvesteringer mv. svarer et løft fra 28 pct. til 100 pct. til et løft på 6 pct. På den ene side kan reaktionen være lavere som følge af en højere effektiv afskrivingsrate for maskiner via straksafskrivninger på fx software. På den anden side kan effekten være større, fordi vi på vej ud af krisen har en meget lav investeringskvote og en samtidig gigantisk opsparing i de danske virksomheder. Effekt Erhvervsinvesteringer, mia. kr. (amerikansk effekt) 9 BNP, niveauforskel, pct. ¼ Beskæftigelse, niveauforskel, personer 2,4 Betalingsbalance, niveauforskel, mia. kr. -5,7 Anm.: Effekt sammenlignet med grundforløb. Beregnet som angivet i boks 1.4. Kilde: AE pba. ADAM og det amerikanske skatteministerium. 15

14 Investeringsvinduet vurderes ikke at have negative effekter på de offentlige finanser og den offentlige gæld på sigt. Det skyldes, at straksafskrivningerne primært fremrykker skattefradrag virksomhederne under alle omstændigheder skulle have. Hertil kommer, at det højere investeringsniveau betyder højere produktivitet og højere økonomisk vækst. Hertil kommer, at forværringen af de offentlige finanser fra straksafskrivninger og fra den varslede fremrykning af offentlige investeringer på 10 mia. kr. i 2012 højst er på niveau med den forværring af de offentlige finanser, som VK-regeringen selv har foreslået i forbindelse med udbetalingen af efterlønsbidrag, som følge af efterlønnens afskaffelse, jf. figur 1.1 og boks 1.6. Det er klart, at straksafskrivningen betyder, at navnlig industrivirksomhederne skal betale mindre i skat i 2012 og det medfører isoleret set en meget kortvarig forværring af de offentlige finanser på mia. kr. i mia. kr. skal betragtes som et klart overkantsskøn, hvor alle fuldt ud vil kunne udnytte afskrivningsmuligheden fuldt ud i 2012 og på alle deres maskininvesteringer hvorfor 15 mia. kr. må vurderes som ganske realistisk skøn. I 2011 vil der være en forholdsmæssig effekt afhængig af, hvornår folketingsvalget bliver afholdt. Som det ses af figur 1.1 betyder VK s efterlønsforslag, at det offentlige mister et provenu på 25,5 mia. kr. i 2012 som følge af forventet udbetaling af efterlønsbidrag samt bortfald af efterlønsbidrag i Socialdemokraterne og SF s vækstforslag bidrager til en midlertidig forværring af det offentlige budget på ca. 25 mia. kr. Heri er indregnet en budgetforværring på ca. 15 mia. kr. fra straksafskrivninger (lavere virksomhedsskat) i 2012 og 10 mia. kr. i budgetvirkning fra fremrykning af offentlige investeringer. Boks 1.6: Tilbagetrækningsreformen forværrer de offentlige finanser med 25,5 mia. kr. i 2012 Figur 1.1: Direkte provenutab på det offentlige budget af VK og S-SF forslagene, 2012, mia. kr. Mia. kr Regeringens tilbagetrækningsreform betyder, at alle under 45 år mister retten til efterløn, og derfor skal have tilbagebetalt 17,5 mia. kr. i 2012, som de har indbetalt til efterlønsordningen. Regeringen regner desuden med, at 25 pct. af personerne mellem 45 og 54 år vil vælge at træde ud af efterlønsordningen og få udbetalt deres efterlønsbidrag. Regeringen regner på den baggrund med at skulle udbetale 25,5 mia. kr. i 2012 til de danskere, der træder ud af efterlønsordningen, og at denne udbetaling vil koste 1 mia. kr. ekstra i renteudgifter de efterfølgende år9. 10 I dag indbetaler borgerne 5,2 mia. kr. om året i efterløns- 5 0 VK Efterlønsbidrag Efterlønsudbetaling S-SF Vækstpakke Straksafskrivninger bidrag, men tilbagetrækningsreformen betyder, at indbetalingerne vil falde med 3,8 mia. kr. svarende til en forringelse af den offentlige saldo på 2,6 mia. kr. efter ligningsmæssige fradrag. Sammen med den forøgede renteudgift vil tilbagetrækningsreformen altså forværre den offentlige saldo med 3,6 mia. kr. om året på kort sigt. Kilde: FM og S-SF, Der foreligger ikke skøn for, hvor store disse tal vil være med tilbagetrækningsforliget, men det må antages, at mange vil benytte muligheden for at få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i

INDHOLD. Fair Løsning 2020

INDHOLD. Fair Løsning 2020 INDHOLD Fair Løsning 2020 INDLEDNING side 6 1 GANG I VÆKSTEN side 11 2 STYR PÅ INDTÆGTERNE side 37 3 EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR side 45 4 ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE side 59 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere