INDHOLD. Fair Løsning 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Fair Løsning 2020"

Transkript

1 INDHOLD Fair Løsning 2020 INDLEDNING side 6 1 GANG I VÆKSTEN side 11 2 STYR PÅ INDTÆGTERNE side 37 3 EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR side 45 4 ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE side 59 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER OG KONSEKVENSER side 80 3

2 De fire trin til GANG I VÆKSTEN STYR PÅ INDTÆGTERNE Først skal vi have gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. Uden ny vækst får vi ikke Danmark ud af krisen og ind i et nyt opsving. Derefter skal vi have styr på indtægterne. Der har været for slap styring af landets økonomi. Det skal være slut med ufinansierede skattelettelser. Og vi vil tage ansvar for økonomien og sikre, at alle initiativer finansieres krone for krone. 4

3 vækst og velfærd EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE Så skal vi have en mere effektiv offentlig sektor. Vi fremtidssikrer ikke velfærden ved at spare den væk. Til gengæld skal vi effektivisere den offentlige sektor, så vi får mere for skattekronerne. Når vi har fået gang i økonomien, og vi mangler hænder, skal vi arbejde mere og uddanne os bedre og hurtigere. 5

4 Indledning Danmark står foran enorme forandringer. Men det er op til danskerne, hvordan forandringerne skal se ud. Socialdemokraterne og SF vil tage lederskab. Vi vil sikre orden i økonomien, skabe nye arbejdspladser og styrke danskernes velfærd. Vi appellerer til alle danskere om, at vi sammen arbejder, investerer og uddanner os til et stærkere samfund. Vi tilbyder ikke en let løsning. Men vi tilbyder en løsning, der virker, og gør alle danskere stolte. at Danmarks problemer kan løses med skattelettelser, nulvækst og forringelser af efterløn og folkepension. Danmark er et af verdens mest harmoniske samfund. Vi har skabt et samfund, der vækker opsigt ude i verden. Vi har skabt det sammen, og vi er før kommet ud af kriser uden at sætte det særlige danske over styr. Velfærdssamfundet er bygget op gennem en modig og effektiv krisepolitik. Efter krigen hvor vi skabte et moderne industrisamfund. Efter halvfjerdserne og firserne hvor vi løftede os til et højteknologisk videnssamfund. Nu står Danmark overfor nye udfordringer. Det kræver, at vi samles om en satsning på arbejde, investeringer og uddannelse. Danmark blev ramt hårdt af den økonomiske krise. Også hårdere end en række andre europæiske lande. Vi har mistet flere job og stigningen i ledigheden har været voldsommere. Krisen blev forværret af, at de gode tider ikke blev brugt til at forberede os på fremtiden. Opsvinget er blevet soldet op. Danske skolebørn halter fagligt efter børn i lande vi normalt sammenligner os med. Danske virksomheder mangler konkurrencekraft. Vores sundhedsvæsen er presset. Alt for mange danskere er på overførselsindkomst. Byområder er blevet til ghettoområder. Efter et årti med slingrekurs og manglende resultater har Danmark brug for en samlet og langsigtet plan. En Fair Løsning 2020 er en omfattende helhedsplan for Danmark i de næste 10 år. Vores løsning er ikke nemmere end regeringens. Tværtimod. Et regeringsskifte er et opgør med illusionen om, Den modsatte politik har slået fejl. Ufinansierede skattelettelser har sprængt hul i statskassen uden at gavne væksten. Nedskæringer har bremset et nyt opsving. Der investeres mindre i det, vi skal leve af i fremtiden blokpolitik har lammet samarbejdet mellem regeringen, Folketinget, lønmodtagerne og erhvervslivet. Vi danskere står overfor nogle store beslutninger. Vi kan gå to veje. Enten bliver vi mere som andre lande, vi normalt ikke sammenligner os med. Hvor fællesskabet fylder mindre, uligheden er større og den bedste velfærd er for dem, der kan betale. Eller vi står sammen om beslutninger, der gør velfærdssamfundet stærkere og mere konkurrencedygtigt. Vi er ikke i tvivl. Arbejdsvejen virker bedre end sparevejen. Investeringer virker bedre end skattelettelser. Sam arbejde virker bedre end splittelse. 6

5 Vi tror på, at en fornyelse af velfærdssamfundet er Danmarks eneste chance for ny vækst, holdbar økonomi og varige sunde arbejdspladser. De bærende værdier i vores samfund har fremtiden for sig. Det Danmark, vi får i 2020, skabes af de beslutninger, vi træffer i Det er nu, der skal handles: Vi beder om mandat til at stå i spidsen for et langt sejt træk, hvor alle må bidrage til at få Danmark ud af krisen. Vi bliver nødt til at stille krav til hinanden. De unge skal blive hurtigere færdige med deres uddannelse, lønmodtagerne skal arbejde mere, den offentlige sektor skal effektiviseres og indvandrerne skal i højere grad være en del af arbejdsfællesskabet. Vi beder også om mandat til at gøre tingene på den måde, som før har fungeret for netop vores land: Det brede samarbejde og inddragelse af alle, der vil være med. I Danmark har vi altid taget de store skridt fremad i samarbejde med hinanden. Vi tror på, at vi bedst kan løse udfordringer på arbejdsmarkedet, hvis vi taler med lønmodtagerne. Vi tror på, at vi kan skabe vækst og konkurrencekraft, hvis vi taler med erhvervslivet. Det er den danske måde at gøre det på. En fair løsning bygger på følgende holdninger og forventninger til Danmark og danskerne: Danske virksomheder og lønmodtagere står stærkest i den internationale konkurrence, hvis vi uddanner os bedre. Det kræver investeringer her og nu. Forpligtende aftaler mellem erhvervslivet, lønmodtagere og Christiansborg er nødvendige for at udvikle de styrkepositioner Danmark skal leve af. Det kræver samarbejde og lederskab. Danskerne er parate til at yde et større bidrag for samfundet ved at arbejde mere og uddanne sig hurtigere. Socialdemokraterne og SF vil sætte gang i økonomien og får vi flere i arbejde nu, kan vi skabe varig velstand. Med færre arbejdsløse bliver udgifterne til dagpenge og kontanthjælp mindre, og indtægterne til den fælles kasse bliver større. Socialdemokraterne og SF vil investere i sundhed og forebyggelse nu, så vi får færre syge og mere livskvalitet om ganske få år. Med mindre nedslidning på arbejdsmarkedet kan flere arbejde i længere tid. Socialdemokraterne og SF vil styrke uddannelse og forskning nu, så vores unge bedre kan konkurrere med deres jævnaldrende fra resten af verden. Det er nu, de skal lære om den nyeste teknologi ikke om 10 år. Socialdemokraterne og SF vil rette op på folkeskolen nu, så vi kan nedbringe de voksende udgifter til specialundervisning. Det vil give flere midler til den helt almindelige undervisning, som langt de fleste børn modtager. Socialdemokraterne og SF vil løfte integrationen nu, så vi får færre udgifter til indvandrerkvinder på overførselsindkomst, brudt et mønster som fastholder mange unge indvandrere i et parallelsamfund, og vi får øget arbejdsudbuddet med tusindvis af hænder. Socialdemokraterne og SF vil give erhvervslivet en håndsrækning nu med et investeringsvindue og et klimafradrag, så vi kan få konkurrencekraft på markeder, som om blot få år vil være yderst vanskelige at komme ind 7

6 på, og samtidig omstille produktion i bæredygtig retning. Det er nu, at vi skal satse på Kina, Indien og Brasilien. Og det er nu, at vi med en kraftanstrengelse skal forhindre, at ungdomsarbejdsløsheden bider sig fast. Taber vi en generation på gulvet, vil prisen være høj. Tusindvis af unge vil aldrig få den chance de fortjener, og regningen vil være enorm for samfundet. Punkt for punkt. Udfordring for udfordring er det vigtigste valg vi står overfor, om vi skal handle nu eller vente. Socialdemokraterne og SF er ikke i tvivl. Fair Løsning 2020 er en ambitiøs plan om i fællesskab at hive Danmark ud af krisen. Med Fair Løsning 2020 viser vi, hvilke beslutninger, der skal træffes nu, hvordan det kan lade sig gøre i praksis og hvordan vores økonomiske plan vil virke på langt sigt. Kun ved at få væksten tilbage kan vi lukke hullet i statskassen. Det kræver nye job og mere vækst i den private sektor. Dette kommer ikke uden investeringer i fremtiden. I uddannelse, forskning, udvikling og ny teknologi. Investeringer, som skal foretages, mens tid er. Samtidig skal økonomien styres stramt. Bedre velfærd skal finansieres krone for krone med omprioriteringer og målrettede skattestigninger. Pengene skal være der, før de kan gives ud og bruges bedre end hidtil, fordi vi i de kommende år må vænne os til beskedne rammer for det offentlige forbrug. Stigningen i gælden må ophøre. Underskuddet skyldes først og fremmest, at færre arbejder og flere skal forsørges på overførselsindkomst. Det nedbringes først, når vi igen skaber job og bagefter er klar til at arbejde mere. Når alle arbejder mere, og de unge uddanner sig hurtigere, får vi orden i økonomien uden at ramme enkeltgrupper brutalt eller forringe vores sygehuse, folkeskoler, daginstitutioner eller ældreomsorg. Højere afgifter på usunde fødevarer og cigaretter skal sammen med en afgift på dårligt arbejdsmiljø og en afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer finansiere et sundhedsvæsen i verdensklasse og en bedre forebyggelsesindsats. Et større samfundsbidrag fra bankerne skal finansiere et historisk løft af folkeskolen. En millionærskat, loft over de bedst lønnedes fradrag for pensionsopsparing og afgift på de hurtige aktiehandler, skal finansiere et løft af pensionstillægget og et højere beskæftigelsesfradrag til lønmodtagerne. En lastbilsafgift og en betalingsring om København skal finansiere billigere og bedre kollektiv transport. Samtidig skal registreringsafgiften omlægges, så det bliver mere attraktivt at købe klimavenlige biler. Sådan sikrer vi en mere rimelig fordeling. Sådan sikrer vi, at der er råd til bedre velfærd på de områder, der betyder mest. Og sådan kan vi nå de målsætninger, der er bred enighed om. Fair Løsning 2020 sikrer at: den langsigtede økonomiske politik er mere end holdbar der er strukturel balance eller overskud på de offentlige budgetter i 2015 og 2020 vi efterlever alle Danmarks internationale økonomiske forpligtelser, herunder hensigterne i Europagten samt kravene i EU s henstilling om at stramme den økonomiske politik med 1,5 pct. af BNP og nedbringe budgetunderskuddet til under 3 pct. i

7 der allerede fra 2013 er udsigt til et fald i den offentlige gæld Samlet set er der tale om en historisk omfattende reformindsats. Dermed sikrer Fair Løsning 2020 en klart mere ansvarlig økonomisk politik end Reformpakke 2020, der ikke fuldt ud lever op til de nævnte målsætninger heller ikke med de ændringer, der følger af tilbagetrækningsforliget. Udfordringerne er store. Faldgruberne er mange. Men ved at handle nu, kan vi sikre, at Danmark varigt bliver et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund. Vi kan sikre et Danmark, vi er sammen om. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Vores plan indebærer, at der skridt for skridt sættes ind på 4 punkter, hvor den økonomiske politik skal lægges om. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal gang i væksten For det første skal vi sætte gang i væksten og styrke konkurrenceevnen. STYR PÅ INDTÆGTERNE For det andet skal vi have styr på indtægterne. EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR For det tredje skal vi prioritere og effektivisere i den offentlige sektor. ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE For det fjerde skal vi uddanne os bedre og arbejde mere. Fair Løsning 2020 er en helhedsplan for en modernisering af dansk økonomi og vores velfærdssamfund. Forslagene på de 4 indsatsområder hænger sammen. De skal gennemføres i den rigtige rækkefølge og det er nødvendigt at gå hele vejen. 9

8 10

9 1 gang i væksten Danmark har haft en hårdere medfart under den økonomiske krise end en række øvrige euro pæiske lande. Andelen af mistede job er højere og stigningen i ledigheden har været vold sommere. Kun med fornyet økonomisk optimisme, vækst, fremgang for virksomhederne og faldende arbejdsløshed kan vi komme på sikker afstand af et nyt økonomisk tilbageslag. Vi skal mindske ledigheden i den private sektor ved at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. Det skal sikre, at private virksomheder får til opgave at renovere og udbygge skoler, sygehuse, institutioner, ældreboliger, kloakker og veje. Derudover vil Socialdemokraterne og SF straks efter et folketingsvalg indføre 100 pct. afskrivning på alle nyinvesteringer i maskiner. Det vil forøge investeringerne i virksomhederne med mindst 9 mia. kr. i Udover den nødvendige kickstart af væksten, skal danske virksomheders kon kurrenceevne styrkes med en ambitiøs vækstreform. Reformen skal øge virksomhedernes produktivitet og innovation samt skabe grundlaget for ny vækst, øget beskæftigelse og forøget velstand i årene, der kommer. Socialdemokraterne og SF vil understøtte enklere virksomhedsdrift i Danmark, skabe mere retfærdige konkurrencevilkår og stimulere væksten indenfor en række af de områder, hvor danske virksomheder har globale styrkepositioner. Efter 10 år med VKO er grundlaget for Danmarks fremtidige velstand under pres. På længere sigt er problemet med flere ældre og færre unge en betydelig økonomisk udfordring. Først er der imidlertid mere aktuelle og vigtige problemer, der skal løses. Boks 1.1: To veje i den økonomiske politik USA og Europa følger to vidt forskellige veje i den økonomiske politik for at komme ud af krisen. I USA har Obama gennemført en stor vækstpakke The American Recovery and Reinvestment Act of 2009 en vækstpakke på 787 mia. USD. Samtidig har centralbanken i USA af flere omgange opkøbt statsobligationer. Senest besluttede nationalbanken i november 2010 at opkøbe US-statsobligationer for omkring 600 mia.$. frem mod sommeren Det sikrer højere likviditet i markedet og sænker renten. Det er arbejdsløshed og ikke mangel på arbejdskraft, der er den mest umiddelbare trussel mod dansk økonomi. Derfor er en ny regerings første og vigtigste opgave at øge væksten og beskæftigelsen. Den forpligtigelse svigtes massivt med den nuværende økonomiske politik. Kursen skal ændres på to fronter. Først skal vi gennemføre en kickstart af dansk økonomi for at komme ud af krisen. Derefter skal vi gennemføre en omfattende vækstreform, der sikrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne for fremtiden. I Europa er der gennemført store sparepakker i de fleste lande. Det er sket i lande som Grækenland, Irland og Spanien, der ikke har noget valg på grund af en enorm gældsbyrde. Men der er også gennemført store sparepakker i et land som Storbritannien, der har valgt sparevejen frem for arbejdsvejen af ideologiske årsager. Her har nedskæringerne været så voldsomme, at der var negativ vækst i 4. kvartal 2010, ligesom i Danmark. 11

10 Boks 1.2: Dansk krisepolitik virker ikke Danmark har ikke klaret sig bedre end andre lande i den økonomiske krise, som regeringen ofte hævder. Snarere tværtimod. Beskæftigelsen er faldet mere end i Portugal og Grækenland, jf. figur 1 og ledigheden er steget langt hurtigere, så den nu er på niveau med vores nabolande, jf. figur 2, og ikke markant lavere, som den har været gennem en årrække. I Danmark er investeringerne i boliger, maskiner og anlæg faldet mere end i de fleste andre EU-lande, kun overgået af Irland, Grækenland, Spanien og Portugal, jf. figur 3, og det private forbrug er på trods af underfinansierede skattelettelser og udbetaling af SP-opsparing faldet, mens det er steget i mange andre europæiske lande, jf. figur 4. Figur 1: Ændring i beskæftigelsen 1. Kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 Figur 2: AKU-Ledigheden i Danmark og nabolande 2008 til 2010 Pct. Pct Irland Spanien Danmark Portugal USA Grækenland Finland Italien Holland Storbritannien Frankrig Sverige Norge Belgien Tyskland Østrig Sverige Tyskland Danmark Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT og OECD. Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT. Figur 3: faste bruttoinvesteringer 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 Figur 4: privat forbrug 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010 Pct. Pct Irland Grækenland Spanien Portugal Danmark Holland Storbritannien Finland USA Italien Sverige Norge Frankrig Østrig Belgien Tyskland Irland Grækenland Spanien Storbritannien Danmark Holland Italien Finland Tyskland USA Portugal Belgien Østrig Frankring Sverige Norge Anm.: Der er kun tal for Grækenland og Holland frem til 3. kvartal Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT. Anm.: Der er kun tal for Grækenland frem til 3. kvartal Kilde: AE, på baggrund af EUROSTAT. 12

11 1.1 Kickstart I regeringspartierne er opfattelsen, at et nyt dansk opsving allerede er godt i gang. Det opfattes som direkte skadeligt at gøre mere for væksten. I stedet håber man på en automatisk forbedring af konjunk tursituationen. Det er en farlig holdning. Både globalt og i dansk sammenhæng er den økonomiske situation fortsat præget af stor usikkerhed. Et svagt og jobløst opsving kæmper for at bide sig fast. Det trues konstant af en lang række faktorer, som kan sende udviklingen i den modsatte retning. Med et ustabilt boligmarked, lav forbrugertillid, stramme kreditvilkår for erhvervslivet, global politisk uro og en stadig risiko for at EU-landene trækker tæppet væk under økonomien med alt for kraftige og alt for tidlige opbremsninger af konjunkturpolitikken. Derfor har dansk økonomi brug for en kickstart. Det skal ske gennem en fremrykning af både private og offentlige investeringer. Kun med fornyet økonomisk optimisme, vækst, fremgang for virksomhederne og faldende arbejdsløshed kan vi komme på sikker afstand af et nyt økonomisk tilbageslag. Vi skal ikke bare investere i vækst og job, fordi det er sympatisk og behageligt. Hvis det var rigtigt, at prisen blev stigende gæld, højere renter og dårligere konkurrenceevne, ville vi være nødt til at acceptere højere ledighed og vente på, at udlandet trak os med i et nyt økonomisk opsving. Men sådan er det ikke. Tværtimod er en helt utilstrækkelig og nu direkte kontraktiv vækst- og jobpolitik sammen med ufinansierede skattelettelser den væsentligste forklaring på det store statsunderskud. Jo længere vi venter med at gøre det nødvendige, jo dyrere bliver det. Også derfor stoppes stigningen i gælden hurtigere med en ny økonomisk politik. Boks 1.3: Lange udsigter til vækst Regeringens egne prognoser for dansk økonomi de kommende år er nedslående. Væksten bliver aftagende fra 2 pct. vækst i BNP i 2010 til 1½ pct. vækst i BNP i Når der ikke kommer gang i hjulene igen vil beskæftigelsen være stort set uændret i 2011 og For de arbejdsløse betyder det, at det ikke bliver lettere at finde arbejde. Regeringen regner da også med, at ledigheden vil være stort set uændret i perioden 2010 til 2012, jf. tabel 1. Tabel 1: Udvalgte nøgletal for dansk økonomi 2010 til BNP-vækst, pct. 2,0 1,7 1,5 Ændring i beskæftigelsen, tusinde personer Bruttoledighed, tusinde personer Kilde: Økonomisk Redegørelse, december Den langsomme vækst i BNP betyder, at faldet i BNP i 2008 og 2009 ikke indhentes foreløbig. Dansk økonomi vil dermed ligge langt fra det økonomiske spor vi har fulgt fra 1990 erne og til 2008, jf. figur 1, så vi i 2012 er 150 mia. kr. fattigere, end hvis vi havde fortsat vækstsporet fra 1990 erne. Figur 1: Langsom genopretning af dansk bruttonationalprodukt (BNP) Mia kr Private investeringer Dansk økonomi befinder sig i en massiv vækstkrise. Den hjemlige efterspørgsel står i stampe. Og virksomhedernes konkurrenceevne halter. Landene omkring os har mere gang i hjulene. Deres virksomheder vinder ordrer og udvikler sig hurtigere end de danske Kilde: AE, Økonomisk Prognose forår Socialdemokraterne og SF ønsker at give dansk erhvervsliv en hjælpende hånd. Vi ønsker, at dansk erhvervsliv får mulighed for at konkurrere på de globale markeder. Adgang til den nyeste teknologi og det mest effektive produktionsapparat er afgørende. Derfor vil Socialdemo kraterne og SF give dansk erhvervsliv en salt- 13

12 vandsindsprøjtning, som kommer hele den danske økonomi til gavn. Socialdemokraterne og SF foreslår et etårigt investeringsvindue, hvor virksomhederne skatteteknisk kan straksafskrive alle investeringer i maskiner i Det betyder, at de skal betale mindre i skat. Det betyder, at danske virksomheder vil få mulighed for at genvinde produktivitet og effektivitet. Det vil styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe job i den private sektor. Det vil bringe det enorme opsparingsoverskud i virksomhederne fra bankbogen til beskæftigelse til glæde for den danske økonomi. Forslaget skal her og nu sætte gang i de private investeringer i nye produktionsanlæg for at skabe danske arbejdspladser. I dag er vi udfordret af, at mange industrijobs flytter ud til lavtlønslande som Kina. Forslaget om at forbedre afskrivninger vil føre til en modernisering af de danske produktionsvirksomheder, som vil betyde, at det bliver mere attraktivt at lægge fremtidens produktion i Danmark og mindre attraktivt at flytte arbejdspladser ud. Konkret betyder forslaget, at der indføres straksafskrivninger på maskininvesteringer (dvs. 100 pct.). I dag er der ifølge den økonomiske model ADAM en gennemsnitlig afskrivningssats på 25 pct. 28 pct. korrigeret for forhåndsafskrivninger1. Investeringsvinduet indføres umiddelbart efter et regeringsskifte og holdes åbent frem til udgangen af Et etårigt vindue med straksafskrivninger vil sætte gang i dansk økonomi igen, fordi de private investeringer mindst øges med 9 mia. kr. i Det vil starte en positiv bølge i dansk erhvervsliv med stigende lyst til yderligere investeringer. De danske virksomheder har opsparet mange penge, men de vælger i øjeblikket at sætte dem ind på bankbogen i stedet for at investere dem. De venter på, at efterspørgslen vender tilbage. Men i den tid risikerer de at stå i stampe, miste konkurrenceevne og markedsandele og Danmark risikerer vedvarende at miste job og velstand. Et år med straksafskrivninger skal give virksomhederne lyst til at investere igen2. Det vil særligt styrke danske industrivirksomheder, som har mange arbejdspladser for faglærte og ufaglærte. Og det vil virke som en hånd under beskæftigelsen i Danmarks ydre områder. Danmark skal fortsat være et produktionsland. Forslaget om et etårigt investeringsvindue vil ikke på sigt forværre det offentlige budget eller den offentlige gæld. Virksomheder får alene fremrykket deres afskrivninger. Det skal dog bemærkes, at budgetunderskuddet øges i 2012, fordi de virksomheder, der investerer, skal betale mindre i skat. Det er nu vi har brug for, at virksomhederne investerer i deres kapitalapparat øger produktiviteten og styrker konkurrenceevnen. Boks 1.4: Straksafskrivninger gør gevinsten ved INVESTERINGER større og mere sikker Virksomheder, der anskaffer en maskine, kan trække en del af værdien af maskinen fra i beregningen af virksomhedens overskud og dermed skat. Det skyldes, at maskinen mister en del af sin værdi over tid og ved at blive brugt - en del af maskinen bliver altså afskrevet. Virksomhederne trækker derfor værditabet på maskinerne fra i overskuddet på samme måde, som virksomheden trækker lønomkostninger og udgifter til materialer, renter osv. fra i virksomhedens overskud, som der skal betales skat af. Små aktiver, fx en boremaskine, afskrives samme år, den købes, mens større aktiver, fx en vindmølle, afskrives over en årrække. Socialdemokraterne og SF s forslag om straksafskrivninger vil betyde, at også store aktiver afskrives samme år de anskaffes i For en helt almindelig virksomhed vil straksafskrivninger betyde, at gevinsten ved at investere i dyre maskiner bliver større og mere sikker. Et eksempel: Olsens maskinfabrik A/S køber en betonkanon for 1 mio. kr. Med den nye betonkanon kan Olsen levere et bedre produkt til en lavere pris. Det øger fabrikkens konkurrenceevne. Som reglerne er nu, kan Olsen afskrive op til 25 pct. af købsprisen det første år, dvs kr. Skatteværdien af afskrivningen er 25 pct. for et selskab, så han betaler kr. mindre i skat. Andet år kan Olsen afskrive 25 pct. af saldoværdien dvs kr. (1 mio. kr. minus kr.), så afskrivningen bliver kr. og skatten kr. mindre. Tredje år kan han afskrive kr. og betale op til kr. mindre i skat og så videre de næste mange år. Med Socialdemokraterne og SF s forslag vil Olsen kunne afskrive 1 mio. kr. allerede det første år, så han slipper kr. billigere i skat næsten kr. mere end i dag. Til gengæld kan han ikke afskrive noget de næste mange år, hvor han så betaler tilsvarende mere i skat. Fordelen for Olsen er, at en større del af gevinsten ved at investere i betonkanonen kommer hurtigt. Det giver større sikkerhed for, at investeringen kan tjene sig selv hjem, og det giver en rentefordel for Olsen3. 14

13 Straksafskrivninger Forbedrede afskrivningsmuligheder er et velkendt økonomisk politisk instrument. Det er tidligere anvendt til at øge de private investeringer i Danmark fx i slutningen af 1950 erne og var et af bidragene til den anden fase i Danmarks industrialisering4. Men også i USA anvendes lempede afskrivningsregler til at øge de private investeringer. Det er bl.a. et af elementerne i Obama s krisepakker jf. boks 1.5. Overføres de amerikanske resultater med at øge afskrivningsraten et enkelt år til Danmark, kan straksafskrivning for maskiner isoleret set føre til en forøgelse af erhvervsinvesteringerne på 9 mia. kr. (knap 5 pct.). I nedenstående tabel 1.1 er vist det direkte stød på erhvervsinvesteringerne og dansk økonomi fra forslaget om straksafskrivninger på maskininvesteringer. Når en forhøjelse af den skattemæssige afskrivningsrate sætter mere gang i investeringerne får vi generelt mere gang i økonomien via højere beskæftigelse og afledte effekter. Indkomsteffekter vil øge det private forbrug og investeringer i andre erhverv og sætte yderligere gang i hjulene. Med afledte positive effekter øges BNP ifølge ADAM-modellen med knap ¼ pct., og samtidig stiger beskæftigelsen med personer i 2012, jf. tabel 1.1. Det umiddelbare stød er blot en del af den forventede effekt på erhvervsinvesteringerne. Socialdemokraterne og SF forventer, at stødet til erhvervsinvesteringer vil betyde, at de samlede erhvervsinvesteringer kan stige som i sidste konjunkturvending i dansk økonomi jf. nedenfor. Men stødet er nødvendigt, da alle forventer en meget langsom vending i dansk økonomi, hvor væksten i flere år bliver så moderat, at beskæftigelsen kun vil stige ganske minimalt. Tabel 1.1: Effekter af straksafskrivninger på maskiner i 2012 Boks 1.5: Amerikanske erfaringer For at sætte mere gang i økonomien foreslog præsident Obama i september 2010 at hæve de skattemæssige afskrivningsrater for maskininvesteringer til 100 pct. til og med Forslaget er nu vedtaget. Amerikanske regeringer har i tidligere krisetider benyttet sig af dette værktøj. Således opjusterede Bush-regeringen først afskrivningsraten til 30 pct. i 2002 for på ny at hæve denne til 50 pct. fra maj 2003 til og med Afskrivningsraten på 50 pct. blev i slutningen af 2008 reintroduceret, og er altså nu erstattet af muligheden for (100 pct.) straksafskrivninger for investeringer eksklusiv bygninger frem til og med Obamas forslag blev fulgt af en rapport af det amerikanske skatteministerium5, som konkluderede, at afskrivningsraterne i 2011 kunne forventes at generere yderligere 50 mia. dollars investeringer. Det svarer til omkring 5 pct. af de samlede amerikanske investeringer i maskiner mv.6 Den forventede effekt tager udgangspunkt i et studie af House & Shapiro (2006)7, der analyserer effekterne fra tiltaget i Hassett & Hubbard (2010) vurderer, at effekten på investeringerne i 2011 kan være op til 10 pct.8 Da de 50 mia. dollars i høj grad anses for at være fremrykkede investeringer, der alligevel med tiden ville blive gennemført, og derfor skulle afskrives, vurderes tiltaget samtidig ikke at have den store negative effekt for de offentlige finanser over tid. Den amerikanske effekt vurderes på baggrund af et løft i afskrivningsraten for maskiner mv. fra skønsmæssigt 35 pct. til 100 pct. Overført til de danske maskininvesteringer mv. svarer et løft fra 28 pct. til 100 pct. til et løft på 6 pct. På den ene side kan reaktionen være lavere som følge af en højere effektiv afskrivingsrate for maskiner via straksafskrivninger på fx software. På den anden side kan effekten være større, fordi vi på vej ud af krisen har en meget lav investeringskvote og en samtidig gigantisk opsparing i de danske virksomheder. Effekt Erhvervsinvesteringer, mia. kr. (amerikansk effekt) 9 BNP, niveauforskel, pct. ¼ Beskæftigelse, niveauforskel, personer 2,4 Betalingsbalance, niveauforskel, mia. kr. -5,7 Anm.: Effekt sammenlignet med grundforløb. Beregnet som angivet i boks 1.4. Kilde: AE pba. ADAM og det amerikanske skatteministerium. 15

14 Investeringsvinduet vurderes ikke at have negative effekter på de offentlige finanser og den offentlige gæld på sigt. Det skyldes, at straksafskrivningerne primært fremrykker skattefradrag virksomhederne under alle omstændigheder skulle have. Hertil kommer, at det højere investeringsniveau betyder højere produktivitet og højere økonomisk vækst. Hertil kommer, at forværringen af de offentlige finanser fra straksafskrivninger og fra den varslede fremrykning af offentlige investeringer på 10 mia. kr. i 2012 højst er på niveau med den forværring af de offentlige finanser, som VK-regeringen selv har foreslået i forbindelse med udbetalingen af efterlønsbidrag, som følge af efterlønnens afskaffelse, jf. figur 1.1 og boks 1.6. Det er klart, at straksafskrivningen betyder, at navnlig industrivirksomhederne skal betale mindre i skat i 2012 og det medfører isoleret set en meget kortvarig forværring af de offentlige finanser på mia. kr. i mia. kr. skal betragtes som et klart overkantsskøn, hvor alle fuldt ud vil kunne udnytte afskrivningsmuligheden fuldt ud i 2012 og på alle deres maskininvesteringer hvorfor 15 mia. kr. må vurderes som ganske realistisk skøn. I 2011 vil der være en forholdsmæssig effekt afhængig af, hvornår folketingsvalget bliver afholdt. Som det ses af figur 1.1 betyder VK s efterlønsforslag, at det offentlige mister et provenu på 25,5 mia. kr. i 2012 som følge af forventet udbetaling af efterlønsbidrag samt bortfald af efterlønsbidrag i Socialdemokraterne og SF s vækstforslag bidrager til en midlertidig forværring af det offentlige budget på ca. 25 mia. kr. Heri er indregnet en budgetforværring på ca. 15 mia. kr. fra straksafskrivninger (lavere virksomhedsskat) i 2012 og 10 mia. kr. i budgetvirkning fra fremrykning af offentlige investeringer. Boks 1.6: Tilbagetrækningsreformen forværrer de offentlige finanser med 25,5 mia. kr. i 2012 Figur 1.1: Direkte provenutab på det offentlige budget af VK og S-SF forslagene, 2012, mia. kr. Mia. kr Regeringens tilbagetrækningsreform betyder, at alle under 45 år mister retten til efterløn, og derfor skal have tilbagebetalt 17,5 mia. kr. i 2012, som de har indbetalt til efterlønsordningen. Regeringen regner desuden med, at 25 pct. af personerne mellem 45 og 54 år vil vælge at træde ud af efterlønsordningen og få udbetalt deres efterlønsbidrag. Regeringen regner på den baggrund med at skulle udbetale 25,5 mia. kr. i 2012 til de danskere, der træder ud af efterlønsordningen, og at denne udbetaling vil koste 1 mia. kr. ekstra i renteudgifter de efterfølgende år9. 10 I dag indbetaler borgerne 5,2 mia. kr. om året i efterløns- 5 0 VK Efterlønsbidrag Efterlønsudbetaling S-SF Vækstpakke Straksafskrivninger bidrag, men tilbagetrækningsreformen betyder, at indbetalingerne vil falde med 3,8 mia. kr. svarende til en forringelse af den offentlige saldo på 2,6 mia. kr. efter ligningsmæssige fradrag. Sammen med den forøgede renteudgift vil tilbagetrækningsreformen altså forværre den offentlige saldo med 3,6 mia. kr. om året på kort sigt. Kilde: FM og S-SF, Der foreligger ikke skøn for, hvor store disse tal vil være med tilbagetrækningsforliget, men det må antages, at mange vil benytte muligheden for at få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i

FAIR LØSNING 2020 SAMMEN OM DANMARK sammen om Danmark

FAIR LØSNING 2020 SAMMEN OM DANMARK sammen om Danmark sammen om Danmark INDHOLD Fair Løsning 2020 INDLEDNING side 6 1 GANG I VÆKSTEN side 11 2 STYR PÅ INDTÆGTERNE side 37 3 EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR side 45 4 ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE side 59 ØKONOMISKE

Læs mere

INDHOLD. Fair Løsning 2020

INDHOLD. Fair Løsning 2020 INDHOLD Fair Løsning 2020 INDLEDNING side 6 1 GANG I VÆKSTEN side 11 2 STYR PÅ INDTÆGTERNE side 37 3 EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR side 45 4 ARBEJDE MERE OG UDDANNE OS BEDRE side 59 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Digital forskning fylder meget lidt

Digital forskning fylder meget lidt Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST

ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere