Selvejende uddannelsesinstitutioners anvendelse af finansielle instrumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvejende uddannelsesinstitutioners anvendelse af finansielle instrumenter"

Transkript

1 Selvejende uddannelsesinstitutioners anvendelse af finansielle instrumenter Rentesikringsordninger afdragsfrie lån lån i udenlandsk valuta Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen December 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebsafklaring Rentesikringsinstrumenter Renteswap Renteloft (rentecap) Finansielle instrumenter i form af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån optaget i udenlandsk valuta Afdragsfrie realkreditlån Realkreditlån optaget i udenlandsk valuta Baggrund for de selvejende institutioners anvendelse af finansielle instrumenter Kort om de regulerede selvejende institutioner Regler vedrørende gæld og optagelse af lån Motiver for brug af finansielle instrumenter Motiver for brug af rentesikringsinstrumenter Motiver for brug af afdragsfrie realkreditlån og lån optaget i udenlandsk valuta Potentielle udfordringer ved anvendelse af rentesikringsinstrumenter, afdragsfrie lån og lån i udenlandsk valuta De selvejende institutioners anvendelse af finansielle instrumenter De selvejende institutioners anvendelse af rentesikringsinstrumenter Lånetyper Renteswap Renteloft De selvejende institutioners anvendelse af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån optaget i udenlandsk valuta Afdragsfrie realkreditlån Realkreditlån optaget i udenlandsk valuta Institutionernes egen vurdering af rentesikringsaftaler Dispositionsmuligheder (økonomisk handlerum) Rådgivning Overblik over rentesikringsaftalers effekt Fortsat indgåelse af aftaler Konklusion og overvejelser Konklusion på de selvejende institutioners anvendelse af finansielle instrumenter Overvejelser på baggrund af analysen Anbefaling... 42

3 1. Indledning Baggrund Rigsrevisionen konstaterede i afrapporteringen af årsrevisionen for 2011, at der var sket en vækst i institutionernes anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter, herunder renteswapaftaler. Rigsrevisionen konstaterede herudover, at nogle institutioner havde optaget lån i fremmed valuta. Rigsrevisionen anbefalede Undervisningsministeriet at overveje, om dette er hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen skrev således: 259. Rigsrevisionen konstaterede, at der er en vækst i institutionernes anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter fx renteswapaftaler. Anvendelsen af disse instrumenter kan medføre større udsving i institutionernes egenkapital. Rigsrevisionen har desuden konstateret, at nogle institutioner har optaget lån i fremmed valuta. Der er i selvejelovgivningen ingen begrænsninger i forhold til institutionernes anvendelse af sådanne instrumenter. Rigsrevisionen har anbefalet Undervisningsministeriet at overveje, om dette er hensigtsmæssigt. Dette papir præsenterer Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens overvejelser om institutionernes brug af finansielle instrumenter, herunder om institutionernes brug af finansielle instrumenter forekommer hensigtsmæssig, og om der er behov for, at Undervisningsministeriet foretager en regulering af området. Der er flere årsager til, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har igangsat en undersøgelse af institutionernes brug af finansielle instrumenter. For det første anser Rigsrevisionen institutionernes brug af finansielle instrumenter som et risikofyldt område, fordi anvendelsen af disse instrumenter kan medføre større udsving i institutionernes egenkapital, jf. ovenfor. For det andet har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i forbindelse med gennemførelsen af økonomisk tilsyn konstateret, at institutionernes brug af finansielle instrumenter i konkrete tilfælde har begrænset institutionernes økonomiske handlerum. Det betyder konkret, at bygninger grundet lånekonstruktionen ikke har kunnet afhændes trods et kapacitetstilpasningsbehov. For det tredje har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i visse tilfælde måttet yde likviditetslån til institutioner i forbindelse med deres anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter, herunder bl.a. likviditetslån til indfrielse af værdien af et sikringsinstrument og til deponering af en del af værdien af en renteswap. Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er således at tilvejebringe et grundlag for at vurdere, om de selvejende uddannelsesinstitutioners brug af finansielle instrumenter er hensigtsmæssig. 2. Begrebsafklaring Når der tænkes på et finansielt instrument, har de fleste en tendens til at identificere dette begreb med, hvad der almindeligvis er kendt som et kontant instrument. Denne type af finansielle instrumenter er de dokumenter, der er anerkendt som kontanter, der kan udnyttes til forskellige transaktioner. Valuta er den lettest identificerbare af alle kontante instrumenter, men også checks eller overførsler af midler fra bankkonti er at betragte som kontante finansielle instrumenter. 1

4 En anden type finansielt instrument er de såkaldte afledte finansielle instrumenter. Denne klassificering omfatter instrumenter som futures, optioner, swap og renteloft (cap) med et indbygget risikoelement. Til tider omfattes også aktier og obligationer i denne kategori. I mange tilfælde er et afledt instrument en form for kontrakt, der har en værdi baseret på den aktuelle status for de underliggende aktiver. En tredje type finansielt instrument er et lån, der primært handler om at tilvejebringe likviditet. Eksempler herpå er traditionelle 30-årige realkreditlån, rentetilpasningslån, prioritetslån, lån i pengeinstitutter (banklån) og lån optaget i udenlandsk valuta. I denne analyse fokuseres på afledte finansielle instrumenter i form af renteswap og renteloft, der i analysen betegnes finansielle sikringsinstrumenter eller rentesikringsinstrumenter, da de for selvejende uddannelsesinstitutioner typisk anvendes for at reducere udsving i renteudgifter. Herudover fokuseres på lån i form af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån optaget i udenlandsk valuta. Afgrænsningen skyldes, at det især er disse finansielle instrumenter, der anvendes af uddannelsesinstitutioner. Nedenfor foretages en begrebsafklaring af de 2 hovedtyper af finansielle instrumenter, henholdsvis finansielle instrumenter i form af rentesikringsinstrumenter i form af renteswap og renteloft finansielle instrumenter i form af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån optaget i udenlandsk valuta 2.1. Rentesikringsinstrumenter I dette afsnit betegnes de afledte finansielle instrumenter renteswap og renteloft som rentesikringsinstrumenter. Begge instrumenter anvendes typisk til at reducere rentebetalingsrisikoen ved variabelt forrentede lån (rentetilpasningslån). Det er karakteristisk ved disse finansielle instrumenter, at de løbende skal værdiansættes til markedsværdien. Markedsværdien vil stige og falde i takt med, at det underliggende produkt/indeks (typisk udviklingen i rentekurven), som det finansielle instrument relaterer sig til, bevæger sig. Markedsværdien er en urealiseret værdi, så længe aftalen løber, men værdien skal fortsat indarbejdes i uddannelsesinstitutionernes regnskaber. Markedsværdien reguleres direkte på institutionernes egenkapital. Hvis institutionerne vil ud af en aftale før tid, og har denne aftale en negativ markedsværdi for institutionen og dermed en positiv værdi for den finansielle institution (investoren), skal institutionen betale denne markedsværdi til den finansielle institution. Som ejer af et afledt finansielt instrument kan institutioner dermed komme til at skylde store beløb til modparten, såfremt værdien af instrumentet udvikler sig i negativ retning. Omvendt kan markedsrenten også stige, hvormed institutionen betaler en fast rente, der er lavere end markedsrenten. I dette tilfælde har aftalen en positiv markedsværdi for institutionen, og institutionen kan tjene et kontant beløb, såfremt modparten ønsker at opsige aftalen. Aftaler om rentesikringsinstrumenter indgås typisk med institutionens bank, og banken vil som hovedregel lave en modgående forretning med en tredje part (andet pengeinstitut, investor mv.) for at afdække bankens risiko ved aftalen. 2

5 Rentesikringsinstrumenterne adskiller sig dermed grundlæggende fra fastforrentede realkreditlån ved konverterbarheden. Låntager kan indfri ordinære konverterbare realkreditlån til markedskurs ved at opkøbe den tilsvarende mængde obligationer på markedet, hvis kursen er under 100. Er kursen 100 eller derover, kan lånet opsiges og indfries til kurs 100. Konverteringsretten er dermed en form for beskyttelse mod, at renten falder, og man som låntager er låst til en høj rente. Investorerne i de bagvedliggende obligationer risikerer på den anden side, at deres obligationer udtrækkes, hvorfor de skal kompenseres for denne risiko. En sådan konverteringspræmie (merpris) indregnes i kursen eller renten på den konverterbare obligation. Rentesikringsinstrumenterne er ikke tilsvarende konverterbare, da de kun kan indfries ved at erlægge aftalens konkrete markedsværdi Renteswap En renteswap er en aftale om bytte af betalingsstrømme i en nærmere bestemt tidsperiode. Med en renteswap kan renteprofilen på et eksisterende engagement (f.eks. et realkreditlån) omlægges. Renteswappen er en aftale mellem to parter, hvor den ene part betaler en fast rente i renteswappens løbetid, mens den anden part betaler den variable rente i samme periode. Hovedstole udveksles ikke i en renteswap, så rentebeløbene beregnes på baggrund af aftalte rentevilkår og en såkaldt teknisk hovedstol. Renteswaps giver mulighed for risikoafdækning uden stor likviditetsbelastning, og den anvendes typisk med henblik på at opnå en lavere rente, jf. afsnit I nedenstående figur er den typiske konstruktion søgt illustreret. En uddannelsesinstitution (skole) har et variabelt forrentet lån hos et realkreditinstitut. Skolen betaler således en variabel rente. For at sikre sig mod udsving i denne rente indgår skolen en aftale med f.eks. en bank om at bytte rente. Nu betaler banken den variable rente til skolen, som skolen skal bruge til at betale realkreditinstituttet med. I stedet betaler skolen nu en fastlagt rente til banken. Skolen har således byttet en variabel renteudgift ud med en fast renteudgift. Kilde: KPMG. (http://www.kpmg.com/dk/da/nyheder-og-indsigt/nyheder/branchegrupper/uddannelesinstitutioner/sider/regnskabsm%c3%a6ssigsikringiuddannelsessektoren.aspx) 3

6 Den faste rente i renteswapaftalen fastsættes typisk således, at nutidsværdien af den faste betalingsstrøm svarer til værdien af den forventede variable betalingsstrøm på indgåelsestidspunktet. Fastsættelsen af swaprenten bygger således på forventningen til renteudviklingen i aftalens løbetid. Markedsværdien af swapaftalen er dermed nul ved aftalens indgåelse, men efterfølgende ændringer i rentestrukturen vil gøre markedsværdien af aftalen enten positiv eller negativ. For uddannelsesinstitutionen kan værdien af swapaftalen beregnes som forskellen mellem nutidsværdien af den variabelt forrentede betalingsprofil for pengeinstituttet og nutidsværdien af institutionens fastforrentede betalingsprofil. Denne løbende beregning af markedsværdien er kompleks og kan typisk alene foretages af de finansielle institutioner, da den bl.a. afhænger af aktuel markedsrente, forventning til fremtidig renteudvikling og swapaftales restløbetid. Konsekvenser ved renteændringer kan dog beregnes på forhånd, og institutionen har derfor mulighed for at forholde sig hertil ved indgåelse af renteswap-aftalen. Hvis renten stiger, har institutionen en fordel ved at have aftalt en fast swaprente. Dermed øges værdien af aftalen, og aftalen vil have en positiv markedsværdi til fordel for institutionen. Hvis renten derimod falder, vil institutionen betale en fast rente, der er højere end den variable rente, som pengeinstituttet (eller den bagvedliggende investor) betaler til institutionen. Dette er således en gunstig aftale for pengeinstituttet (investoren), og aftalen har en positiv markedsværdi for pengeinstituttet og en tilsvarende negativ markedsværdi for institutionen. Det skyldes, at pengeinstituttet har en netto-gevinst på denne udveksling af renteudgifter og forventer at have det i aftalens restløbetid. Jo tættere på aftalens udløbstidspunkt, jo færre transaktioner er der tilbage, hvor investoren har en nettogevinst på rente-byttet. Derfor vil værdien af aftalen reduceres i takt med, at udløbstidspunktet nærmer sig. Markedsværdien vil således nærme sig nul. En swapaftale er som et inkonvertibelt lån. Swapaftalen kan således ikke indfries til kurs 100 som et traditionelt realkreditlån. Den skal derimod indfries til den aktuelle kursværdi = markedsværdien. Det er prisen, der betales for den lavere finansieringsrente. Potentielt kan swapaftaler have en betydelig markedsværdi. Hvis denne markedsværdi er til ugunst for en uddannelsesinstitution, skal den betale et betydeligt beløb, såfremt den ønsker at opsige aftalen, eller hvis aftalen af anden årsag skal indfries. Pengeinstituttet skal så at sige kompenseres med et engangsbeløb for, at aftalen ophæves, hvormed den mister netto-gevinsten ved rente-byttet i aftalens resterende løbetid. Markedsværdien er det beløb, som institutionen skal betale for at komme ud af en aftale. Omvendt kan markedsværdien også være til gunst for institutionen, og det kan give en økonomisk gevinst, såfremt pengeinstituttet vil ud af aftalen og derfor må kompensere institutionen med et engangsbeløb svarende til markedsværdien. Ofte vil institutionen dog have en ret til at forblive i aftalen. I disse tilfælde vil institutionen dog enten have et variabelt forrentet lån til en højere markedsrente eller indgå fastforrentede lån til muligvis en højere rente end den hidtidige faste rente i swapaftalen. Aftalens markedsværdi har ingen direkte likvid effekt. Det er alene ved indfrielse, at markedsværdien skal afregnes med pengeinstituttet. Markedsværdien påvirker dog institutionernes regnskaber, da den indgår direkte på uddannelsesinstitutionernes egenkapital (balancen), fordi værdien skal afregnes med pengeinstituttet, såfremt institutionen nedlægges. I nogle swapaftaler er der dog et krav om, at der skal stilles sikkerhed for en del af dette potentielt skyldige beløb. Såfremt markedsværdien eksempelvis er negativ med mere end x mio. kr. for en institution, 4

7 kan pengeinstituttet kræve, at institutionen deponerer en andel heraf i pengeinstituttet som sikkerhedsstillelse. Hermed får markedsværdien en likvid effekt. Der er stor fleksibilitet i forhold til sammensætning af renteswapaftalers løbetid, afviklingsprofil og starttidspunkt mv. Fordele ved brug af renteswaps: Renteswaps muliggør, at en institutions renteudgifter til lån kan skræddersyes institutionens behov og fastsættes mere individuelt end traditionelle realkreditlån. Samtidig gør renteswaps det muligt at omlægge et lån fra fast til variabel rente og omvendt i en aftalt periode uden at ændre lånedokumenter. Det er ligeledes en mulighed at ændre rentebetalingerne fra variabel til fast rente, hvis man ønsker at kende den fremtidige rente på et variabelt forrentet lån. Renteswaps kan ligeledes medføre en økonomisk gevinst, såfremt renten og dermed markedsværdien stiger i institutionens favør, men denne gevinst skal afvejes mod fremtidige højere renteudgifter på det bagvedliggende variabelt forrentede lån. Ulemper ved brug af renteswaps: Faldende renter vil få værdien af en renteswap til at blive negativ for den part, der betaler den faste rente, og kursværdien af restgælden vil forøges. Dette vil påvirke den berørte parts egenkapital i negativ retning. Såfremt en renteswap indfris før udløb, skal markedsværdien afregnes. En renteswap er et komplekst finansielt instrument, hvis potentielle konsekvenser kan være vanskelige for uddannelsesinstitutioner at overskue. Implikationerne for egenkapitalen og det økonomiske handlerum kan være svære at vurdere, når beregningen af markedsværdien er så kompliceret, at den alene kan foretages af de finansielle institutioner, og da konsekvenserne afhænger af udviklingen i renten, der er umulig for institutionerne at forudsige Renteloft (rentecap) En renteloftaftale (rentecap) 1 er en aftale om, at lån med variabel rente maksimalt kan stige til et vist renteniveau (loft). Stiger renten over dette niveau, skifter lånet karakter til et fastforrentet lån. På den måde sikrer man sig mod større rentestigninger. Som låntager køber man således en forsikring på sine renteudgifter. De finansielle institutioner opkræver en forsikringspræmie herfor, typisk i form af et rentetillæg. Rentetillæggets størrelse afhænger bl.a. af renteloftets niveau i forhold til markedsrenten. Præmien (rentetillægget) fastsættes således bl.a. ud fra sandsynligheden for, at institutionen vil gøre brug af sin ret til at kræve renteudgiften over loftet betalt af den finansielle institution. Jo tættere loftet er på markedsrenten, jo højere rentetillæg. Hvis lånet har loft over renten på eksempelvis 6 pct., betyder det, at renten i en aftalt periode ikke kan blive højere end 6 pct. Lånets rente vil derfor følge udviklingen i den variable rente, så længe den ikke overstiger 6 pct., men dertil betales et rentetillæg. Hvis markedsrenten når 6 pct., skifter lånet karakter til fastforrentet lån. Afhængig af den konkrete aftale vil renten forblive på det fastsatte loft eller falde igen, såfremt markedsrenten falder under den aftalte maksimalrente (loftet). Som for alle andre afledte finansielle instrumenter skal der opgøres en markedsværdi, der udtrykker produktets fremtidige værdi. Et renteloft består af en række optioner (kaldet capletter), der er en slags aftale om, at institutionen har ret (men ikke pligt) til at handle et givet aktiv til en bestemt pris på bestemte tidspunkter i fremtiden. For denne ret betales en optionspræmie til den anden part (det finan- 1 Et renteloft omtales til tider også som en swap-aftale. I denne undersøgelse er der anvendt forskellige betegnelser for de to instrumenter. 5

8 sielle institut), der forpligter sig til at handle aktivet til den aftalte pris på det aftalte tidspunkt - såfremt institutionen ønsker det - uanset hvad markedsprisen måtte være på dette tidspunkt. Optionspræmien beregnes på baggrund af aktuelle priser (kurs), forventet udvikling, løbetid mv. Denne optionspræmie (optionspris) kan enten betales samlet ved renteloftets indgåelse eller betales løbende over renteloftets løbetid i form af et rentetillæg. Da renteloftet er en købt option, kan institutionen ikke tabe mere end optionsprisen. Et renteloft, hvor optionsprisen betales med et rentetillæg, kan således ved faldende markedsrente ikke have en mere negativ markedsværdi end nutidsværdien af optionerne. Da optionernes pris kendes ved indgåelse af aftalen, kender institutionerne også den maksimale negative markedsværdi ved renteloftets indgåelse. Omvendt kan markedsværdien blive ubegrænset positiv ved rentestigninger. Ved aftalens udløb er markedsværdien dog nul uanset markedsrenten. Markedsværdien har betydning for uddannelsesinstitutioners mulighed for at udtræde af aftalen. Renteloftet løber som oftest i hele lånets løbetid. Såfremt en uddannelsesinstitution har optaget et 30-årigt rentetilpasningslån og indgået en rentesikringsaftale i form af et 30-årigt renteloft, har en investor tilsvarende indgået renteloftsaftalen ud fra en forventning om en løbende præmie/rentetillæg for den risiko, som investorer løber. Såfremt uddannelsesinstitutionen efter 10 år ønsker at opsige renteloftsaftalen, skal institutionen afregne den forventede fremtidige værdi af de løbende rentetillæg (markedsværdien) med banken. Såfremt markedsrenten er langt under renteloft-niveauet, svarer den maksimale negative markedsværdi til nutidsværdien af summen af det resterende rentetillæg/præmie. Det kan være et betydeligt beløb, men det maksimale beløb kan som nævnt ovenfor beregnes ved aftaleindgåelsen. Omvendt kan værdien også være i institutionens favør, såfremt renteforventninen tilsiger en rente over renteloft-niveauet. Markedsværdien beregnes løbende af de finansielle institutioner. Markedsværdien af aftalen reguleres direkte på uddannelsesinstitutionernes egenkapital på samme måde som renteswapaftaler. I perioder med stor forskel på en lav markedsrente og renteloftet, vil markedsværdien være negativ for uddannelsesinstitutioner, da de vil skulle betale store beløb for at indfri en renteloftsaftale. Fordele ved brug af renteloft: Fordelen ved en renteloftaftale er, at renten maksimalt kan stige til det renteniveau, som er fastlagt i aftalen. Der kan altså høstes fordele ved en lavere rente forbundet med det variable lån sammenlignet med et højere forrentet fastforrentet obligationslån, samtidigt med at risikoen for en stigende rente er begrænset ved renteloftet. Ulemper ved brug af renteloft: Ulempen ved en renteloftaftale er, at der betales en merpris over markedsrenten som præmie for at være forsikret mod, at renteudgiften overstiger et bestemt niveau. Herudover skal markedsværdien afregnes, såfremt institutionen ønsker at udtræde af renteloftaftalen. Dette beløb kan som nævnt være betydeligt. De potentielle konsekvenser af renteloftet kan ligesom for renteswap-aftaler være vanskelige for uddannelsesinstitutioner at overskue, da de afhænger af den ukendte renteudvikling og den komplicerede beregning af aftalernes markedsværdi, men den maksimale negative markedsværdi kan dog beregnes ved indgåelse af renteloft-aftalen. 6

9 2.2. Finansielle instrumenter i form af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån optaget i udenlandsk valuta Afdragsfrie realkreditlån Afdragsfrie realkreditlån er f.eks. rentetilpasningslån (F1, F3 og F5-lån) og traditionelle 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditlån, hvor der er aftalt afdragsfrihed i en kortere eller længere periode. Afdragsfrie realkreditlån kan optages i meget forskellig form, hvor både rammerne for indfrielse, konvertering og refinansiering kan variere ganske betydeligt. Herudover kan løbetiden være forskellig. Fordele ved brug af afdragsfrie lån Fordelen ved brug af afdragsfrie lån er, at låntagers likviditet på kort sigt forbedres. Afdragsfrihed skaber således øget likviditet for låntager og kan være et af midlerne til på kort sigt - at få en låntagers økonomi til at hænge sammen. Låntager køber sig således et pusterum, som kan give forøget økonomisk dispositionsfrihed (økonomisk handlerum). Afdragsfrihed på et realkreditlån kan f.eks. anvendes til at afdrage højere forrentet gæld som f.eks. banklån eller en kassekredit og på den måde nedbringe de samlede fremadrettede renteudgifter. Ulemper ved brug af afdragsfrie lån Ulempen ved brug af afdragsfrie lån er, at låntager efter den afdragsfrie periode i visse tilfælde vil skulle betale en betydeligt højere ydelse på lånet. Et eksempel herpå er den situation, hvor låntager på et traditionelt 30-årigt realkreditlån efter 10 års afdragsfrihed vil skulle afdrage restbeløbet inden for de restende 20 år. En anden ulempe er, at renten kan stige i en situation, hvor låntager ikke samtidig tager skridt til at nedbringe lånets hovedstol. Dette kan, særlig i en situation hvor låntager benytter sig af rentetilpasningslån, udsætte låntager for en betydelig finansiel risiko Realkreditlån optaget i udenlandsk valuta Nogle lånetyper kan som alternativ til danske kroner optages i udenlandsk valuta. Løbetiden kan typisk aftales med långiver. Fordele ved brug af lån optaget i udenlandsk valuta. Fordelen ved optagelse af realkreditlån i udenlandsk valuta er primært, at gæld kan nedbringes, hvis den udenlandske valuta falder i værdi i forhold til danske kroner/euro. Realkreditlån i udenlandsk valuta kan også grundet valutakursrisikoen være velegnet, hvis institutionen har løbende indtægter i den pågældende valuta. Der kan også være en rentefordel ved at optage lån i udenlandsk valuta frem for i danske kroner, dvs. at institutionerne kan opnå en lavere renteprocent. Ulemper ved brug af lån optaget i udenlandsk valuta Låntageren har en valutakursrisiko i forbindelse med lånet. Hvis valutaens kurs stiger i forhold til danske kroner, stiger ydelsens værdi omregnet til danske kroner også. Det er ikke muligt for institutioner at forudsige udviklingen i valutakursforholdet mellem to valutaer. 7

10 3. Baggrund for de selvejende institutioners anvendelse af finansielle instrumenter 3.1 Kort om de regulerede selvejende institutioner De selvejende institutioner modtager primært deres indtægt som statslige taxametertilskud. Disse tilskud ydes som bloktilskud, som institutionerne frit kan disponere over inden for rammerne af gældende bevillingsforudsætninger og dispositionsregler og i overensstemmelse med de formål, som er fastsat for de enkelte uddannelser og institutioner. Tilskudssystemet medfører altså en betydelig dispositionsfrihed og giver samtidigt et decentralt ansvar for økonomisering med de ydede tilskud. Med overgangen til bygningsselveje var det hensigten at gøre omkostningerne til lokaleforsyning til en integreret del af institutionernes totaløkonomi på linje med omkostningerne til lærerlønninger, undervisningsmateriale, ledelse og administration mv. Det indebar, at institutionerne (inden for rammerne af anden lovgivning, f.eks. vedr. arbejdsmiljø) også fik dispositionsfrihed til at træffe nødvendige bygningsmæssige beslutninger, herunder køb, salg, nybyggeri, vedligeholdelse, indgåelse og opsigelse af lejemål. Særlig relevant i denne sammenhæng havde institutionerne frihed til at belåne deres faste ejendom og i den forbindelse frihed til at vælge belåningstype. De økonomiske dispositioner, som institutionerne med bygningstaxameterordningen fik ansvar for, kan have meget langtrækkende og ligefrem afgørende betydning for institutionens økonomi. Institutionerne kan således risikere, at valg af belåningstype tilknyttet fast ejendom kan påvirke den bogførte egenkapital i balancen betydeligt i negativ retning, ligesom en tvungen indfrielse af fx en renteswap potentielt kan påføre institutionen et ganske betydeligt økonomisk tab. Det var derfor en forudsætning for bygningsselvejet, at institutionerne rådede - og til stadighed råder - over de fornødne kompetencer m.h.t. bl.a. investeringsplanlægning, valg af lånemodeller og finansiel risikostyring. 3.2 Regler vedrørende gæld og optagelse af lån De selvejende institutioners decentrale råderum viser sig bl.a. i eksisterende bestemmelser om gæld og låntagning. I Finansministeriets Budgetvejledning 2014 er der ingen generel tværgående statslig regulering af gæld og låntagning for selvejende institutioner eller for statsinstitutioner og statsvirksomheder i øvrigt. I Undervisningsministeriets institutionslovgivning fremgår det eksplicit, at institutionernes bestyrelser skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Heri ligger der et overordnet krav om, at man skal tage skyldige økonomiske hensyn i alle de beslutninger, hvor institutionens midler forvaltes. Der er endvidere i institutionslovgivningen eksplicit regulering af, hvordan institutionerne må disponere over likvide midler. Disse regler afspejler en meget lidt risikovillig tilgang, hvor midlerne skal placeres under stor hensyntagen til sikkerhed. De må således ikke investeres i aktier mv. I lovbemærkninger til disse bestemmelser er det anført, at reglerne sikrer langsigtede skole- og uddannelseshensyn, idet risi- 8

11 kobetonede pengeanbringelser vil kunne bringe skolens økonomi i fare, herunder betyde tab af offentlige tilskud. Derimod findes der ikke i institutionslovgivningen en tilsvarende regulering af institutionernes passiver, herunder låntagning og gæld. På dette område er der således ikke eksplicitte krav om, at institutionerne i deres forvaltning skal agere under stor hensyntagen til sikkerhed. Der er ligeledes heller ikke gennemført regulering heraf i bekendtgørelser udstedt af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet har dog i en håndbog om finansiering af ejendomme for selvejende institutioner (seneste version fra 2010) samt i en kort vejledning redegjort for de fordele og ulemper, der knytter sig til forskellige lånemodeller. Finansieringshåndbogen er udarbejdet af et privat revisionsfirma for Undervisningsministeriet. Håndbogen hverken opfordrer eller fraråder institutionerne til at vælge bestemte lånemodeller, men forklarer alene de fordele og ulemper, der er ved de forskellige finansielle produkter. En rød tråd i håndbogen er en eksplicit påmindelse om, at institutionen har det samme ansvar som en virksomhed på det private lånemarked. Håndbogen er opbygget således, at der først redegøres for de mest sikre lånemuligheder og sidst for de mest usikre. Lånetypen med størst sikkerhedsgrad er et fastforrentet lån, der til gengæld ofte inkluderer en merpris ift. højere renter, da den lange rente er højere end den korte. Hvis institutionen er fokuseret på at nedsætte sine finansieringsomkostninger, kan et variabelt forrentet lån være en mulighed, men institutionerne oplyses om, at en sådan lånmodel kræver en meget aktiv styring og en løbende overvågning af det finansielle marked. Institutionerne oplyses desuden om den risiko, som de påtager sig i tilfælde af en rentestigning. Et variabelt forrentet lån kan kombineres med en rentesikringsordning. Håndbogen gennemgår de forskellige afledte finansielle instrumenter og påpeger, at institutionen skal kunne håndtere balancegangen mellem en eventuel gevinst for institutionen og omvendt den påkrævede overvågning af det finansielle marked. Behovet for en finansiel risikostyring på institutionen understreges således. Finansieringshåndbogen var tilgængelig på ministeriets hjemmeside frem til ultimo Undervisningsministeriets vejledning på hjemmesiden præsenterer herudover en række risikospørgsmål, der skal perspektivere faldgruber og risici for institutioner ved valg af finansiering. Det anbefales, at der udarbejdes en risikostyringsstrategi, hvor en række forhold bør overvejes. For det første skal institutionerne fortage en realistisk vurdering af ejendommens værdi ud fra dens tilstand, friværdi og beliggenhed. Derudover skal institutionen kortlægge skolens økonomiske situation med udgangspunkt i elevgrundlag, kapital og likviditet. Herunder skal institutionen tage stilling til eventuelle fremtidsplaner om eksempelvis fusion, campusdannelse, salg af bygninger etc., da det kan have stor betydning for institutionens gældssituation og fremtidige fleksibilitet. Endelig skal institutionen vurdere sine egne kompetencer og ressourcer til at forstå forskellige lånemodeller. Institutionen skal derfor overveje sin personalemæssige kapacitet til at foretage en finansiel risikostyring. Vejledningerne understreger, at valget af lånemodeller skal afvejes nøje i forhold til institutionens ressourcer og evne til aktivt at følge lånets udvikling. Opsamlende findes der således ingen generel statslig eller specifik ressortregulering af de selvejende institutioners låntagning og anvendelse af finansielle instrumenter. Muligheden for at anvende sikringsinstrumenter mv. er neutralt beskrevet, og det er anbefalet at udarbejde en finansiel risikostyringsstrategi, men det er udelukkende generel vejledning. 9

12 I praksis har ministeriet typisk opfordret til at anvende fastforrentede lån. Det skete bl.a. i forbindelse med bygningsoverdragelsen til de tidligere amtslige institutioner. Betalingsevnemodellen til beregning af institutionernes købspris var endvidere baseret på, at institutionerne skulle optage fastforrentede lån ud fra den toneangivende rente til finansiering af købet. Lovgivning om banker, realkreditinstitutter mv. hører ressortmæssigt under Erhvervs- og Vækstministeriet. Her findes der heller ikke regulering af uddannelsesinstitutioner sted, men bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter fastslår, at finansielle virksomheder skal oplyse om risikomærkning af typer af investeringsprodukter, som de formidler eller yder investeringsrådgivning om. Investeringsprodukter er kategoriseret som grønne, gule eller røde, hvor en rød mærkning omfatter investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper, som er vanskelige at gennemskue. I bilag til bekendtgørelsen er bl.a. renteswaps kategoriseret som et produkt, der er mærket rødt. Kravet om oplysning om risikomærkningen gælder dog tilsyneladende ikke, når værdipapirhandlen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom Motiver for brug af finansielle instrumenter Institutionerne kan have forskellige årsager til at anvende finansielle instrumenter, og det kan variere alt efter, hvilket finansielt instrument der er tale om. Institutionerne er som nævnt underlagt det generelle krav om, at bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden for denne brede bestemmelse er det altså institutionens opgave at disponere over de tildelte midler og få mest mulig undervisning for pengene. Dette kan eksempelvis ske gennem en omkostningsminimering ved anvendelse af et finansielt instrument, da omkostninger til lokaleforsyning, herunder renter, afdrag mv., er omkostninger på lige fod med alle andre øvrige udgifter som eksempelvis direkte undervisningsrelaterede omkostninger Motiver for brug af rentesikringsinstrumenter Renteswaps For institutionens budgetlægning og løbende budgetopfølgning er det typisk en fordel at kende institutionens ydelse i form af renter og afdrag på lån. Det traditionelle fastforrentede lån beskytter mod renteudsving, da de årlige rentebetalinger og afdrag kendes på forhånd, idet ydelsesrækken for hele lånets løbetid specificeres i lånedokumentet. Institutionen opnår dermed en langsigtet sikkerhed. Denne forsikring mod pludselige udsving i renteudgifter taler for et fastforrentet lån. Med et fastforrentet lån har institutioner dog kunnet konstatere, at de betaler mere i rente, end hvis de havde et rentetilpasningslån (variabelt forrentet lån, flekslån). Hvis institutionen optager et lån med en kort variabel rente og kombinerer det med et renteswap, fungerer det i princippet ligesom et traditionelt fastforrentet lån i relation til ydelsen. Institutionen kender renten på den faste del af aftalen og opnår både lavere rente og sikkerhed mod pludselige merudgifter ved rentestigninger. Og med renteswap har institutionerne dermed kunnet opnå en fast rente på et lavere niveau end med et traditionelt fastforrentet lån. En institution har f.eks. kunnet indgå et renteswap med en fast rentebetaling på 2,2 pct., mens renten ville have været 4 pct. på et fastforrentet lån. Den difference i årlig renteudgift kan for større institutioner beløbe sig til flere mio. kr. De midler kan institutionen omprioritere fra renteudgifter til undervisningsrelaterede formål som lektiecafeer, nye undervisningsmaterialer mv. Fra en institutions synspunkt 10

13 kan indgåelsen af en renteswap således begrundes med, at netop denne handling opfylder lovkravet om, at statstilskuddet skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Dette motiv har stærkt fokus på den løbende årlige ydelse. Muligheden for konvertering af lån eller konsekvenser for egenkapital ved rentefald kan være underbelyste, eller disse forhold kan være betragtet som uvæsentlige, såfremt institutionen i øvrigt har en stærk økonomi, høj friværdi, stor egenkapital mv Renteloft Motivet for valg af renteloft kan minde om motivet for valg af renteswaps. Institutioner kan konstatere, at fastforrentede lån indebærer en højere renteudgift end variable lån. Denne difference i rentebetaling ønsker institutionen at hjemtage og anvende på undervisningsrelaterede formål frem for renteudgifter. Derfor vælger man et variabelt forrentet lån. For at reducere risikoen ved det rene variable lån indgår man en renteloftaftale, da man hermed både udnytter den lave rente og samtidig prioriterer sikkerheden for, at renten kun kan stige til et vist niveau. I modsætning til renteswap-aftalen vil den årlige ydelse variere med udviklingen i den korte rente, men man har fortsat sikkerheden for, at den ikke overstiger et bestemt niveau. Igen kan muligheden for konvertering af lån eller konsekvenser for egenkapital ved rentefald være underbelyste, eller disse forhold kan være betragtet som uvæsentlige, såfremt institutionen i øvrigt har en stærk økonomi, høj friværdi, stor egenkapital mv Motiver for brug af afdragsfrie realkreditlån og lån optaget i udenlandsk valuta Afdragsfrie lån Institutionernes decentrale økonomiske ansvar indebærer også, at der kan opstå økonomiske udfordringer ved lavere indtægter (elevtal) end forventet, højere udgifter eller ved uhensigtsmæssige dispositioner. Politiske ændringer af rammevilkår på finansloven kan også påvirke institutionsøkonomien negativt. Afdragsfrie lån kan i disse tilfælde skabe en hensigtsmæssig fleksibilitet for institutionen. De kan skabe et økonomisk råderum til at gennemføre nogle tilpasninger af institutionens omkostninger, der skaber en varig forbedring af økonomien og dermed muliggør, at institutionen kan genoptage sine afdrag. Et afdragsfrit lån kan således muliggøre nogle fornuftige investeringer, f.eks. afvikling af dyrere lån eller nedbringelse af kassekredit. En anden årsag til at vælge et afdragsfrit lån kan være, at institutionen på forskellige parametre forventer nogle økonomiske ændringer - eksempelvis flere elever og dermed højere taxametertilskud, der på sigt muliggør, at der igen afdrages på gælden. Såfremt afdragsfrie lån anvendes uden en parallel strategi for omkostningstilpasning og dermed tilvejebringelse af råderum til genoptagelse af afdrag, vil afdragsfrie lån kunne anvendes som en overfladisk, midlertidig behandling af et dybere økonomistyringsproblem Lånoptag i udenlandsk valuta Fællesnævneren for lånoptag i udenlandsk valuta, er, at institutionen forventer en udvikling i valutakurser, der vil medvirke til økonomisk gevinst, eller at der kan optages lån til en lavere rente end lån i danske kroner. Disse gevinster kan institutionerne ønske at hjemtage til uddannelsesformål. 11

14 De færreste institutioner formodes at have så stor handel med udenlandske virksomheder, at valutakursrisikoen kan begrunde optagelse i udenlandsk valuta Potentielle udfordringer ved anvendelse af rentesikringsinstrumenter, afdragsfrie lån og lån i udenlandsk valuta Institutioners anvendelse af de finansielle instrumenter indebærer en række potentielle udfordringer. Ift rentesikringsinstrumenterne indebærer den manglende konverterbarhed, at institutionerne i tilfælde af rentefald kan blive fastlåst til høje rentebetalinger, med mindre de er i stand til at betale markedsværdien og dermed udtræde af aftalen. En høj negativ markedsværdi kan således begrænse skolernes økonomiske handlemuligheder. En bygning med et tilknyttet realkreditlån kan muligvis ikke afhændes uden indfrielse af en tilhørende renteswap, og dermed fastlåses institutioner, der f.eks. grundet aktivitetsfald eller økonomiske udfordringer ønsker at reducere deres bygningskapacitet. I tilfælde af campusdannelser kan den manglende konverterbarhed også udgøre en barriere, såfremt salg af en bygning er en forudsætning for geografisk samling af uddannelser i en campus. Renteswap- og renteloftaftaler er dog som udgangspunkt ikke bundet op på en bestemt bygning eller på et bestemt lån, men på institutionen. I en campusdannelse med bygningssalg og køb af nye bygninger kan aftalerne således flyttes fra gamle lån til nye lån uden indfrielse af aftalerne. Det forudsætter dog, at institutionen/institutionerne i øvrigt er kreditværdige. Den negative markedsværdi påvirker egenkapitalen direkte som en regulering. Ved en negativ markedsværdi kan det påvirke skolens kreditværdighed, mens det ved positiv markedsværdi kan give indtryk af, at skolen har en stærkere økonomi, end den i virkeligheden har. Ift anvendelsen af afdragsfrie lån er den primære udfordring, at institutioner kan anvende afdragsfriheden alene til at skabe kortsigtet balance i økonomien uden at gennemføre de nødvendige længeresigtede tilpasninger, der muliggør genoptagelse af afdrag på gælden. 4. De selvejende institutioners anvendelse af finansielle instrumenter Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen har udsendt en række spørgsmål til de regulerede selvejende institutioner 2 under Undervisningsministeriet vedrørende låneforhold med fokus på brug af rentesikringsordninger og anvendelse af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån optaget i udenlandsk valuta. Alle regulerede selvejende institutioner med egne bygninger har svaret. Grundlaget for analysen er disse besvarelser. Undersøgelsen blev gennemført i oktober/november 2013 med 1. oktober 2013 som opgørelsestidspunkt. Den afspejler institutionernes finansieringsforhold på dette tidspunkt. Institutionernes låneforhold kan have ændret sig siden da, men dette tidsaspekt vurderes ikke at have afgørende betydning for analysens konklusioner. 2 De regulerede institutioner dækker over institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene gymnasier og voksenuddannelsescentre. Der er således ikke gennemført undersøgelse blandt de frie skoler. 12

15 Beskrivelsen af de finansielle instrumenter er inddelt efter typer af finansielle instrumenter. Institutionernes brug af rentesikringsinstrumenter beskrives således først (afsnit 4.1.) efterfulgt af afdragsfrie realkreditlån og realkreditlån i udenlandsk valuta (afsnit 4.2.) De selvejende institutioners anvendelse af rentesikringsinstrumenter Dette afsnit har til formål at beskrive institutionernes brug af rentesikringsinstrumenter. Der indgår tre underafsnit. Lånetyper Renteswapaftaler Renteloftsaftaler Lånetyper Brugen af rentesikringsinstrumenter hænger sammen med lånetyper. Sikringstyperne er tilknyttet variabelt forrentede lån (rentetilpasningslån). I tabel 1 vises derfor fordelingen af lånetyper med henholdsvis fast og variabel rente fordelt på institutioner. I tabellerne er institutionerne inddelt på tre typer: Institutioner, der kun har lån med fast rente Institutioner, der kun har lån med variabel rente og institutioner, der både har fast forrentede og variabelt forrentede lån. Tabel 1. Fordeling af lånetyper på institutioner. Antal institutioner med minimum et lån svarende til den pågældende lånetype. Institutioner med realkreditlån Kun fast rente Kun variabel rente Begge typer Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler AMU-centre Landbrugsskoler SOSU-skoler Almene gymnasier VUC I alt Det ses, at godt to tredjedele af det totale antal institutioner med realkreditlån i alt 149 institutioner har mindst et variabelt forrentet lån. Heraf har 93 institutioner kun variabelt forrentede lån. 68 institutioner svarende til ca. 31 pct. anvender kun fast forrentede lån. Institutionerne kan opdeles efter, hvilke institutioner der har tilknyttet rentesikringsordninger til de variabelt forrentede lån. Vi får dermed et overblik over, hvor stor en andel af de regulerede institutioner, der har benyttet sig af rentesikringsordninger. 13

16 Nedenstående tabel viser i hvilket omfang, der er knyttet rentesikringsordninger til institutionernes variabelt forrentede lån. Tabel 2. Institutioner med variabelt forrentede lån, fordelt efter anvendelsen af sikringsinstrumenter. Institutioner med variabelt forrentede lån Ingen sikring Anvendelse af rentesikringsordninger Institutioner der anvender rentesikring i pct. Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler AMU-centre Landbrugsskoler SOSU-skoler Almene gymnasier VUC I alt Det fremgår af tabellen, at rentesikringsordninger er anvendt på 96 ud af 149 institutioner, der har variabelt forrentede lån, svarende til 64 pct. Det ses, at brugen af rentesikringsinstrumenter er relativt høj for VUC er, tekniske skoler og kombinationsskoler sammenlignet med gennemsnittet, mens især landbrugsskoler og almene gymnasier anvender rentesikringsinstrumenter i lavere grad end gennemsnittet. Tabel 2 viser således også, at der er 53 institutioner, der anvender variabelt forrentede lån uden anvendelse af rentesikringsordninger. Disse institutioner kører med andre ord rene rentetilpasningslån (flekslån). Det indebærer lave renteudgifter og dermed mulighed for at prioritere større andel af skolens tilskud til undervisningsformål, nedbringelse af gæld mv., men samtidig vil stigende renter hurtigt medføre højere renteudgifter, der skal findes inden for institutionernes eksisterende budgetter. Det er således en strategi med høj risiko. Det bemærkes bl.a., at 35 almene gymnasier svarende til ca. 30 pct. af alle gymnasier anvender rent variabelt forrentede lån, selv om deres betalingsevne ved overdragelsen af bygninger fra staten var baseret på fast forrentede lån med den toneangivende rente på overtagelsestidspunktet Renteswap Kortlægning af brugen af renteswaps Brug af renteswap som valgt rentesikringsinstrument 96 ud af de 149 regulerede institutioner med variable lån anvender en eller anden form for rentesikringsinstrument, jf. tabel 2. Nedenstående tabel 3 viser, hvor mange af de 96 institutioner der anvender renteswapaftaler som rentesikringsinstrument. Tabel 3. Anvendelse af renteswapaftaler på institutioner med rentesikringsordninger. Institutioner med Institutioner rentesikringsordninger flere med en eller rente- Pct.vis anvendelse af renteswap i forhold til antal institutioner med rentesikringsordninger swap-aftaler Tekniske skoler Handelsskoler

17 Kombinationsskoler AMU-centre Landbrugsskoler SOSU-skoler Almene gymnasier VUC I alt Af tabellen fremgår det, at 59 ud af de 96 regulerede institutioner anvender renteswap som rentesikringsinstrument, svarende til 61 pct. Af de i alt 217 institutioner med realkreditlån har således ca. 27 pct. indgået renteswapaftaler. Af tabellen fremgår det, at det primært er AMU-centre, handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler, der anvender renteswaps. Omvendt anvender VUC, SOSU-skoler og almene gymnasier kun i mindre omfang renteswaps. Herudfra kan udledes, at renteswaps er relativt mindre brugt af de institutioner, der overgik fra den amtskommunale sektor til statsligt selveje i 2007, og som overtog deres bygninger i primært 2010 og for nogens vedkommende lidt senere. Renteswapaftalernes indgåelsestidspunkt Der er i perioden fra 2002 til 2013 indgået i alt 141 renteswap-aftaler for de regulerede institutioner. Nedenstående tabel viser, hvilket år de enkelte aftaler er indgået. Tabel 4. Tidspunkt for indgåelse af renteswapaftaler. Opgjort i antal renteswapaftaler. Antal aftaler i alt Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler AMU-centre Landbrugsskoler SOSU-skoler Almene gymnasier VUC I alt Det fremgår af tabellen, at indgåelse af renteswap-aftaler er i tiltagende efter 2006 for derefter at tage et voldsomt dyk i 2009, da forventningerne om den fremtidige renteudvikling grundet konjunkturskiftet var særdeles usikre. Som det fremgår af tabellen, blev der i 2012 indgået aftaler, der overstiger niveauet fra før konjunkturskiftet, hvorefter antallet af indgåede aftaler faldt i Der skal dog tages højde for, at opgørelsestidspunktet er 1. oktober 2013, hvorfor der kan være indgået aftaler i årets sidste kvartal. Indgåelse af renteswapaftaler er dog på ingen måde begrænset til før konjunkturskiftet (finanskrisen). 15

18 Renteswapaftalernes løbetid De indgåede renteswap-aftaler har varierende løbetid. I tabellen nedenfor ses en opgørelse over renteswapaftalernes løbetid fordelt på tidsintervaller. Tabel 5. Renteswapaftalernes løbetid. Opgjort i antal swap-aftaler fordelt på tidsintervaller. Antal aftaler i 0-1 år 1-3 år 3-7 år 7-15 år år 30 år alt Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler AMU-centre Landbrugsskoler SOSU-skoler Almene gymnasier VUC I alt Det fremgår af tabellen, at 127 aftaler ud af 141 aftaler svarende til 90 pct. har en løbetid på mere end 7 år. En løbetid på over 7 år er udtryk for, at swaprenten er fastlagt for en forholdsvis lang periode, og at institutionerne derfor er låst i forhold til at kunne udnytte et fald i renten. Omvendt er institutionerne sikret en fast rentebetaling, såfremt renten pludselig stiger markant. De lange løbetider øger muligheden/risikoen for en gevinst eller et tab, men det kan også indikere, at institutionerne ikke anvender renteswaps for at kunne høste en kortsigtet spekulationsgevinst. På baggrund af kortlægningen af brugen af renteswaps kan det sammenlagt konkluderes, at En stor andel af de institutioner, der anvender rentesikringsinstrumenter, anvender renteswaps Aftalerne er indgået både før og efter finanskrisen Næsten alle aftaler har en løbetid på mere end 7 år Analyse af brugen af renteswapaftaler Institutionernes rentebetaling Med renteswapkonstruktionen har en finansiel institution (kreditor) overtaget rentebetalingen på institutionens variabelt forrentede lån mod, at institutionen betaler en fast rente (swaprenten) til den finansielle aktør. Dette rentespænd kaldes herunder for differencerenten. Tabel 6 viser den maksimale differencerente for hver institutionstype, mens tabel 7 viser den minimale differencerente. Dette giver et overblik over spændet af de merrenter, som institutionerne betaler. Der er tale om en opgørelse den 1. oktober 2013, og tabellen afspejler differencen på opgørelsestidspunktet. Tabel 6. Rentespænd for renteswapaftaler. Den maksimale differencerente betalt af en institution som følge af indgåelse af aftale om renteswap. Kreditors Institutionens Difference rente rente Tekniske skoler 0,53 5,27 4,74 Handelsskoler 0,32 4,95 4,63 16

19 Kombinationsskoler 0,27 5,22 4,95 AMU-centre 0,52 5,08 4,56 Landbrugsskoler 0,52 5,08 4,56 SOSU-skoler 0,35 2,41 2,06 Almene gymnasier 0,27 4,50 4,23 VUC Ingen renteswapaftaler Tabel 6 viser, at det maksimale rentespænd for de fleste institutionstyper ligger mellem 4 og 5 pct.- point. Institutionen betaler således 4-5 pct.-point mere i rente end den finansielle institution, som institutionen har byttet rente med. Hvis institutionen ikke havde indgået en renteswap, ville den således kunne betale f.eks. 0,53 pct. i rente, såfremt den havde kunnet indgå lån på samme renteniveau som pengeinstituttet, men grundet renteswappen betaler den f.eks. 5,27 pct. i rente. Tabel 7. Rentespænd for renteswapaftaler. Den minimale differencerenterente betalt af en institution som følge af indgåelse af aftale om renteswap. Kreditors Institutionens Difference rente rente Tekniske skoler 0,52 1,99 1,47 Handelsskoler 0,35 1,76 1,41 Kombinationsskoler 0,32 4,75 4,43 AMU-centre 0,52 4,20 3,68 Landbrugsskoler 0,52 3,69 3,17 SOSU-skoler 0,35 2,41 2,06 Almene gymnasier 0,53 1,75 1,22 VUC Ingen renteswapaftaler Den minimale differencerente er 1,22 pct.point pr. 1. oktober Generelt er differencerenten stor og spænder mellem 1,22 og 4,95 pct. Den høje merrente illustrerer faldet i den korte rente, siden aftalernes indgåelse. I tabel 8 ses fordelingen af differencerenten pr. 1. oktober 2013 for de enkelte institutionstyper. Tabel 8. Differencerenten fordelt på pct.intervaller. Opgjort i antal renteswapaftaler. Antal aftaler i alt 1-2 pct.pt. 2-3 pct.pt. 3-4 pct.pt. 4-5 pct.pt. Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler AMU-centre Landbrugsskoler SOSU-skoler Almene gymnasier VUC I alt Overordnet set fordeler differencerenten sig relativt jævnt. Der er 71 aftaler med en differencerente 1. oktober 2013 på mellem 1 og 3 pct.point, mens der er 70 aftaler med en differencerente mellem 3 og 5 pct.-point. 17

20 Generelt er differencerenten højest for landbrugsskoler og AMU-centre og lavest for de almene gymnasier. Merrenten er helt generelt lavere for gymnasierne end for tekniske skoler, handelsskoler og kombinationsskoler. Dette skyldes, at gymnasierne overtog deres bygninger i 2010 (og dermed muligheden for at belåne dem), hvor renten var lavere end tidligere år, jf. også figur 1. Figur 1: Udviklingen i hhv. den korte og den lange rente På tidspunktet for indgåelse af renteswapaftalerne har alle institutioner som udgangspunkt opnået en rentebesparelse i forhold til et traditionelt 30-årigt fastforrentet lån. Institutionerne har muligvis derfor indgået aftalerne for at kunne omsætte denne rentebesparelse til en øget forbrugsmulighed, f.eks. bruge flere ressourcer på uddannelsesformål mv. Samtidig har man med swapaftalerne sikret sig mod en pludselig stigning i den korte og lange rente, og den kendte ydelse har minimeret institutionernes risiko og sikret en budgetsikkerhed i forhold til ydelsen. Tabel 6-7 viser dog entydigt, at institutionerne pt. ville have en markant lavere rentebetaling, såfremt de udelukkende havde variabelt forrentede lån og ikke havde anvendt rentesikring i form af renteswap. Det er dog en højrisiko-strategi, ligesom denne vurdering er påvirket af det aktuelle særdeles lave renteniveau. Tabel 5 viste, at institutionerne har indgået renteswapaftaler med lang løbetid. Såfremt renten stiger markant over de kommende år, kan differencerenten udvikle sig til at være i institutionernes favør. På længere sigt er det uvist, om renteswapaftalerne vil vise sig at være billigere i forhold til de samlede rentebetalinger end variable rentetilpasningslån. Tabel 7 viser også, at nogle institutioner betaler swap-renter på 1,75-2,50 pct. Disse institutioner har dermed opnået sikkerheden for deres ydelse ved en fast renteudgift, og dette lave renteniveau kunne de ikke opnå ved et traditionelt fast forrentet lån. For disse institutioner har renteswaps været en fordel i forhold til fast forrentede lån målt på renteudgifter, om end sikkerheden for den kendte ydelse betales med en højere rente end det fuldt variable lån. 18

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Strategi for lån A/B Lindstrand Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T 2. september 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T Oplysningerne i skemaet er opgjort pr. x. xxxx 201x Forbehold: Der kan være nyere vigtige oplysninger. Oplysninger i dette skema

Læs mere

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Agrovisjon 2007 Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Den 26. oktober 2007 Sektionsleder, Jeanette Brogaard Dansk virkelighed Landbrugets gæld - lånestruktur i dansk landbrug Lånemuligheder

Læs mere

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece Realkredit Danmark Skattepjece Skattepjece Indledning Denne pjece beskriver i hovedtræk reglerne for selskabers beskatning i forbindelse med realkreditlån. Du kan blandt andet læse om de skattemæssige

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008 15. februar 2008 15. februar 2008 Kommentar Pari sikkerhed med fleksibilitet Pari-swappen er en konverterbar fastrenteswap, som giver låntager sikkerhed i form af en fast finansieringsrente Swappen giver

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Standard A

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Standard A 7. november 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Standard A U D K A S T Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014 Strategi for lån A/B Lindstrand Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3 Grundprincipperne

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Bestyrelsen har gennem længere tid arbejdet på at forny foreningens nuværende låne-engagement for at give os budgetsikkerhed de næste mange år.

Bestyrelsen har gennem længere tid arbejdet på at forny foreningens nuværende låne-engagement for at give os budgetsikkerhed de næste mange år. Kære andelshavere, Bestyrelsen har gennem længere tid arbejdet på at forny foreningens nuværende låne-engagement for at give os budgetsikkerhed de næste mange år. Vi har derfor gennem en række møder med

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014.

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15 Afgjort den 11. december 2014 65 Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere