Danske Ejerledere. Connie Hedegaard: Europa skal satse mere på alternativ energi. Magasinet for

Transkript

1 Magasinet for Danske Ejerledere ErhvervsCentrum August / September 2014 Basel III Nye regler for bankerne påvirker udlånsmuligheder Side 4 Lendino Danmarks nye markedsplads for lån til virksomheder Side 12 Brasilien Det store land med de mange muligheder for vækst Side 15 & 28 Connie Hedegaard: Europa skal satse mere på alternativ energi Side 18 Investér i sunde mindre og mellemstore virksomheder Gennemsnitligt afkast p.a. 8,7 % * * 2013 gav et afkast på 10 % Bestil prospektet nu på BLIV MOBIL MED 3BUSINESS & SPAR OVER KR SE HVORDAN PÅ SIDE 7

2 Godt fra start Velkommen til det nye nummer af Magasinet for Danske Ejerledere, der udgives af ErhvervsCentrum forum for ejerledere. Første nummer af magasinet udkom i maj i år. Det kom så godt fra start og fik så mange positive tilkendegivelser, at vi har valgt at hæve oplaget fra til denne gang. At komme godt fra start betyder alverden. Det ved ejerledere. At komme godt fra start giver motivation og energi til at komme videre. Det betyder, at man har de første gode historier at fortælle om sin virksomhed og sit projekt, og at man med dem kan få skabt større interesse og tiltrække kunder, medarbejdere og investorer. For hvordan kommer man som virksomhedsejer godt fra start med nye projekter i en verden, hvor kapital er blevet væsentligt sværere at få fat i? Hvordan får man mulighed for at ekspandere og måske endda komme ud over Danmarks grænser, når penge- og kreditinstitutter ikke kan eller vil låne penge ud, fordi de skal følge nogle regler, som kommer fra en komité i Basel? Problemet står ikke alene, og det vedkommer alle. Det står højt på EU s dagsorden at fremme vedvarende energikilder og gøre samfundet mere uafhængigt af fossile brændstoffer fra lande som f.eks. Rusland. Men der skal også kapital til at rejse vindmøller og solcelleanlæg m.v. Det handler om penge, om politik og selvfølgelig også om miljø. Vi har derfor spurgt EU s miljøkommissær Connie Hedegaard om, hvordan hun ser tingene. Læs om alt dette og mere til her i Magasinet for Danske Ejerledere. Med venlig hilsen Christian Søgaard Ansvarshavende udgiver ErhvervsCentrum er en del af projekt Institute Of Cooperation, som har til formål at styrke samarbejdsrelationer virksomheder imellem og på tværs af lande. ErhvervsCentrum ApS Trelleborggade Nordhavn Telefon erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk Side 2 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

3 INDHOLD Side 4 Side 8 Side 9 Side 12 Side 14 Side 15 Side 18 Side 22 Side 24 Side 27 Side 28 Basel III - det nye bankregulativ Finanstilsynets nye bestyrelse Dansk lobby-succes på vej? Konkurrence til bankerne Læs om Lendino Et eksempel fra Lendino Kapital til landbrug i Brasilien Interview med Nivea Gajardoni & Christian Frandsen Miljø, politik og penge Eksklusivt interview med EU-Kommissær Connie Hedegaard Bæredygtigt byggeri i Korea Teknologisk Institut hold workshop Bliver der tid til at bruge gevinsten? Vinderen af sidste nummers konkurrence Nye administrative lettelser på vej til danske virksomheder Rettidig omhu er nøglen til succes i Brasilien Mød iværksætteren Carsten Snedker Magasinet for Danske Ejerledere Ansvarhavende redaktør Niels Jørgen Langkilde Redaktion, layout og produktion Lene Mollerup Forside EU-Kommisær Connie Hedegaard Foto: Den Europæiske Union, 2014 Oplag ISSN Magasinet for Danske Ejerledere udgives af ErhvervsCentrum ApS Trelleborggade Nordhavn Ansvarshavende udgiver Christian Søgaard Udgivelser april/maj august/september november/december Tryk PrintDivision A/S Distribution Bladkompagniet A/S 4x27 Amager-Øbro Taxi Annoncesalg erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk Hel eller delvis gengivelse af artikler og billeder i Magasinet for Danske Ejerledere må alene ske med skriftlig tilladelse fra ErhvervsCentrum. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, billeder eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Ej heller tages der ansvar for eventuelle fejl i magasinet. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 3

4 Basel III Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Danske Bank Finanstilsynet har den 19. juni 2014 udpeget følgende som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI): Danske Bank A/S Nykredit Realkredit A/S Nordea Bank Danmark A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S DLR Kredit A/S Igennem finanskrisen har der været arbejdet intenst med at sikre en bedre regulering af bankerne. Finanskrisen viste meget tydeligt, at det var muligt at ryste hele banksystemet, når for mange banker vurderede alt for mange låntagere alt for positivt. En række reguleringer af banksektoren er derfor blevet rullet ud over det meste af verden. I EU er der også sket reguleringer. Et særligt problem har været, at nogle banker er så store, at det ikke er acceptabelt, at de bryder sammen og går konkurs. Sker det, vil det rive så mange virksomheder med i faldet, at det vil betyde en betydelig tilbagegang i den samlede økonomi i det pågældende land. I Danmark har Danske Bank en sådan position. Først kom Basel I og II Når man siger Basel III, så skyldes det selvfølgelig, at der også har været et Ba- Kriterier Instituttets balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark. Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark. sel I, som blev udstedt i 1988 og implementeret i 1992, og et Basel II, der blev udstedt i 2004 og implementeret i Basel III blev fremlagt af Basel-komitéen i efteråret Reglerne var oprindelig planlagt til at blive rullet ud fra , men de blev først udskudt til 2018 og siden til 2019, da reglerne var svære at leve op til for en stor del af bankerne. Basel III indeholder hovedparten af reguleringerne fra Basel I og II med markante skærpelser af bl.a. definitioner og kapitalkrav. Nogle elementer ændres stadig løbende. En del af diskussionen handler om de danske realkreditobligationers vurdering. Kongeriget Danmark har den holdning, at disse meget likvide papirer skal tillægges en højere værdi, end andre lande og institutioner anser for rimeligt. Danmarks synspunkt har været, at det er manglende viden, der har medført den lavere vurdering. En for lav vurdering vil påvirke bankernes udlånsmuligheder meget alvorligt. Fortsættes... Side 4 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

5 Peria Capital For VirKSoMHED For investor Formidling af: Egenkapital Finansiering Garantier Partnerskaber Strukturering og placering af virksomhedsobligationer Investering i: Mindre virksomheder Mellemstore virksomheder Puljer af virksomheder Afskrivningsprojekter Virksomheder i Europa...og udenfor Europa Energi & infrastruktur PERIA CAPITAL Danmark Rumænien Schweiz Sydkorea Trelleborggade Lacul Tei Blvd, 6th floor, Eschenstrasse 9 9 Songpadaero 18 gil DK-2150 Nordhavn room CH-6312 Steinhausen (Munjeong-Dong) , District 2, Bucharest Songpa-ku, Seoul Telefon contact@periacapital.com -

6 Konsekvenser for bankerne Konsekvenserne for pengeinstitutterne har været, at de har skullet skaffe sig ekstra kapital, så de bedre kan modstå økonomiske ufredstider. Det har betydet væsentligt skærpede krav til bankernes indtjening, da de kan tilføre overskuddet til den nødvendige kapital. Det har masser af bankkunder mødt i det daglige. Lån som tidligere var en selvfølge, er det ikke længere. Større krav om overskud på driften, har gjort pengeinstitutterne meget mere forsigtige i deres kreditgivning. En effekt af de skærpede regler for bankerne er, at andre former for finansiering af projekter har set dagens lys. Erhvervsobligationer er et af disse relativt nye instrumenter for låntagerne. Andre låntagningsinstrumenter udvikles løbende, da pengestrømmen gennem bankerne af de fleste opfattes som værende blevet væsentligt dyrere. Flere arbejder med at knytte kapitalejere tættere på dem, der ønsker at låne. Finanstilsynets reguleringer af disse strukturer er i sin spæde begyndelse. Øgede administrative omkostninger For at få en mere sikker bankdrift kræves en række sikkerhedsmæssige procedurer fulgt. For små pengeinstitutter kan disse nye administrative regler være meget omfattende, og det kan være med til at modvirke det ekstra overskud, som skulle skabes for at have et mere solidt kapitalgrundlag. Dette har været et af elementerne i den interesse for fusioner i banksektoren, som vi har oplevet de seneste år. Baselkomitéen Basel-reglerne bliver udarbejdet af Baselkomitéen for banktilsyn (Basel Committee on Banking Supervision) Komitéen blev oprettet i 1974 med det formål at styrke det internationale finansielle systems stabilitet. Komitéen koordinerer det globale samarbejde inden for banktilsyn. Sekretariatet har plads i Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements (BIS)) som ligger i byen Basel i Schweiz. Danmark er ikke repræsenteret i Baselkomitéen. Men Finanstilsynet i Danmark modtager relevante dokumenter og har mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Baselkomitéen har repræsentanter fra Belgien, Canada, Frankrig, Nederlandene, Italien, Japan, Luxembourg, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA. Side 6 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

7 FÅ EN MOBIL ARBEJDSPLADS FOR KUN 360,05 KR./MD. SÆRTILBUD TIL BETALENDE MEDLEMMER HOS ERHvERvSCENTRUM SPAR OvER kr. Din mobile arbejdsplads fra 3business Normal pris Betalende medlem hos Erhvervscentrum iphone 5S 16 GB 3999,20 kr. 0 kr. ipad Air 4G 16 GB 3.744,80 kr. 0 kr. Oprettelse 79 kr. 0 kr. Abonnement: 3Business Fri tale Fri sms/mms 100 GB data 2 stk. SIM-kort 36 måneders binding kr ,80 kr. SAMLET PAKKEPRIS ,80 kr ,80 kr. Tilbuddet gælder til og med den 31. oktober 2014 og forudsætter samtidig oprettelse af et Medium eller Max medlemskab hos ErhvervsCentrum. Et års medlemskab koster kr., og giver en række fordele læs mere på Hvis du ønsker at benytte dig af særtilbuddet fra 3Business; skriv til erhvervscentrum@3.dk Læs mere om tilbuddet her: 3.dk/medlemstilbud

8 Finanstilsynets nye bestyrelse Med den nye lov om finansiel virksomhed, som følger op på Bankpakke 6, nedsættes en bestyrelse i Finanstilsynet. Erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen har netop offentliggjort sammensætningen af bestyrelsen. Bestyrelsens sammensætning: Professor, dr.jur., Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen (formand) Professor, Ph.d., CBS, David Lando Fhv. viceordførende direktør Jakob Brogaard Fhv. direktør Jan Hoffman Chief Financial Officer, BESTSELLER A/S, Lise Kaae Vicedirektør, Danmarks Nationalbank, Jens Lundager. Herudover udestår et medlem til bestyrelsen. Der er fundet en kandidat med international finansiel ekspertise. Det sidste medlem forventes udpeget i slutningen af august eller begyndelsen af september. Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard Foto: Henrik Clifford Præsenterer Gratis revolution af din virksomheds taxikørsel Vi lancerer for alle senere på året. Men du kan blive en af de 25, der allerede får adgang til oktober! Nem app- og onlinebestilling: Bestil din taxi med kun 2 klik via Drivr appen eller via computer. Følg din chauffør live på kortet. Nul administration: Automatisk digital kvittering efter endt tur og fuldt overblik inkl. integration til ERP systemer. Nem betaling. Vælg mellem virksomhedskonto eller kreditkort. Fuldt overblik og kontrol: Fuldt overblik over virksomhedens taxi-forbrug. Mulighed for individuel administration af beløbsgrænser på alle medarbejdere. Nye teknoligiske muligheder: Nemme digitale taxiboner til dine gæster, flat rates på transport til lufthavne og automatisk tildeling af de bedste chauffører. Tilmeld din virskomhed allerede i dag hello@drivr.com

9 Dansk lobby-succes på vej? Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Trine Søndergaard EU-Kommissionen lytter til danske argumenter EU-Kommissionen har fremlagt udkast vedrørende de kommende EU-likviditetsregler. Set med danske briller er vurderingen af de danske realkreditobligationer helt afgørende. Forslaget fra Kommissionen indebærer, at realkreditobligationer, der opfylder en række nærmere kriterier, kan medregnes som ekstremt likvide aktiver i bankernes likviditetsberedskab. Det samme regnes statsobligationer for. Efter forslaget må realkreditobligationer udgøre op til 70 pct. af den enkelte banks likviditetsberedskab. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sagde efter fremlæggelsen af forslaget bl.a.: Jeg er tilfreds med, at Kommissionen har lyttet til vores gode argumenter, især at danske realkreditobligationer får det bedste likviditetsstempel og principielt anerkendes som ligeså likvide som statsobligationer. Det er et stort fremskridt. Nu handler det om at sikre, at principperne i udspillet også finder vej til de endelig regler. Regeringen har arbejdet intenst for denne sag, og vi vil følge sagen helt til dørs, så Kommissionens gode udkast også bliver til endelige regler. Også erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er tilfreds. Han siger bl.a.: Regeringen har stort fokus på at sikre de bedste rammer for det velfungerende danske realkreditsystem. Hvis de endelige regler udformes som udkastet, vil danske institutter fortsat i stort omfang holde realkreditobligationer så Fortsættes... ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 9

10 Slip for bøvl med bogholderiet KliK Med din smartphone tog du lige billeder af dine bilag og sendte dem til Dansk Bogføring. Sådan! Du har klaret papirarbejdet for i dag. Dansk Bogføring tilbyder billige administrative kvalitetsløsninger, der er nemme for dig. Ring nu og få et uforpligtende tilbud på dine administrative opgaver. Lønadministration Bogføring, lønudbetaling Oprettelse/ophør af medarbejdere Indberetning til SKAT Afstemning til bank Fraværsadministration Sygdom Barsel Ferie Indhentning og bogføring af refusioner Finansbogholderi Afstemning Momsafregning Afregning/indberetning til SKAT Klargøring af regnskab til revisor Bogføring Kreditorbogholderi Bogføring/betaling af bilag Momsafregning Afstemning til finans Bilagskontrol Telefon info@danskbogforing.dk dansk bogføring

11 højere boligrenter undgås og stabiliteten på det danske boligmarked sikres for de danske boligejere. Kommissionen har fremlagt et udkast, og ikke de endelige regler, som skal vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen forventes at komme med de endelige regler efter sommerferien. Herefter kan Rådet med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med almindeligt flertal afvise den delegerede retsakt. Kommissionen er i dialog med medlemslandene på ekspertniveau. Regeringen oplyser, at den går videre med kontakterne med de øvrige lande og Kommissionen for at sikre hensynet til dansk realkredit også i de endelige regler. Realkreditobligationens likviditet Rammen for de kommende likviditetsregler blev fastlagt i de nye kapitalkravsregler (CRR/CRD-IV), som blev forhandlet under dansk EU-formandskab i 2012, og blev endeligt politisk vedtaget i marts Kompromiset pålagde EU28-bankmyndigheden, EBA, at gennemføre en analyse af forskellige aktivers objektive likviditetsegenskaber. Analysen blev færdiggjort i slutningen af 2013 og viste som forventet, at danske realkreditobligationer er blandt de mest likvide aktiver. EBA valgte imidlertid 20. december 2013 politisk at anbefale EU-Kommissionen at tilsidesætte denne analyse og kategorisere realkreditobligationer som mindre likvide. Der henvistes i den forbindelse til den globale standard fra Basel-komitéen, som kategoriserer aktiver efter hvem, der har udstedt dem (f.eks. om obligationerne er udstedt af et realkreditinstitut eller en stat), frem for efter deres objektive likviditetsegenskaber. Kommissionens udkast vil, hvis det vedtages i denne form, indebære, at danske institutter samlet set vil kunne holde realkreditobligationer i stort set samme omfang som i dag. Foto: Kim Vadskær

12 Konkurrence til bankerne Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Lars Dalby Et af Facebook-generationens og netværkssamfundets nye begreber er crowdfunding. Man kunne kalde det flok finansiering, hvis det skulle oversættes direkte. Nyt, og alligevel ikke nyt. Siden tidernes morgen har mange projekter og forretninger været finansieret af grupper af personer. Banker og kreditinstitutter samler penge ind fra mange forskellige personer og virksomheder, og låner dem så ud til andre personer og virksomheder. Det nye er, at man ikke nødvendigvis behøver at gå gennem en bank, et kreditinstitut eller en anden form for pengeinstitut. Man kan med de moderne teknologier forbinde långiver og låntager enklere og hurtigere med hinanden. Den helt primitive form ses på Facebook, hvor folk spørger deres netværk, om de kan låne dette eller hint, eller om de vil være med til at bidrage til et projekt. Flere musikværker, bøger og nu også film er blevet finansieret på denne måde. Den mere avancerede form ses hos internationale virksomheder. Den største er sandsynligvis Lending Club i San Francisco. De har meldt ud, at de har faciliteret lån for 5 milliarder dollars, og de forventer stadig vækst. I Danmark er crowfunding på vej op. Nogle har stiftet bekendtskab med mikro-lån i forhold til små virksomheder i u-lande, men nu er der også et tilbud til danske erhvervsvirksomheder. Lendino Lendino begyndte deres virke i februar Der er fire mand i virksomhe- den. CFO er Andreas J. H. Christensen. Han fortæller om virksomhedens start: Vi var to der gik sammen om idéen. Asger Trier Bing, der er CEO og undertegnede. Vi har etableret den elektroniske platform, som gør, at vi kan binde långivere sammen med låntagere. Vi kan gøre det enkelt, og vi er ikke bundet af det utal af regler, som er trukket ned over bankerne siden finanskrisen begyndte. Indtil nu har 100 investorer registreret sig i vores database. Det kræver, at de og vi følger loven om hvidvask. Vi har på samme måde registreret 70 virksomheder, som søger lån. En registrering er ikke ensbetydende med, at vi udbyder lån for dem. Vi kreditvurderer først selskaberne, og vi er på nuværende tidspunkt kommet igennem så mange virksomheder, at vi Side 12 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

13 Virksomhedens navn: Lendino Selskabsform: IvS Produkt: Formidling af lån Ansatte: 4 Direktion: Asger Trier Bing, CEO Andreas. J. H. Christensen, CFO Adresse: Toldbodgade København K Mere info: Crowfunding er på vej op i Danmark. CFO Andreas J. H. Christensen fra Lendino forventer, at selskabet vil omsætte for 100 millioner kr. indenfor to år. Se eksemplet med MB Classic på næste side. kan se, at ca. 5 pct. bliver klar til at blive udbudt til interesserede investorer. Hvad var den første sag I fik igennem processen? Vores første sag var en virksomhed, som ønskede et lån på kr. til at ekspandere virksomheden i USA. Det gik over al forventning. Der var flere, der ville skyde penge ind, end der var behov for. Alt vedrørende dette lån faldt på plads i maj dette år. Hvad er forretningsmodellen for Lendino? Vi prøver, at tiltrække seriøse virksomheder, der vil låne penge, og vi prøver at tiltrække både små og store investorer. Antallet af investorer er vigtigt, og små er lige så velkomne som store. Vores erfaring fra det første år viser, at når mange også mindre investorer analyserer en virksomhed ud fra de fremlagte lånedokumenter, så bliver vurderingen af projekterne bedre. Det er nøglen til at forstå denne finansieringsforms succes. I stedet for to eller fire øjne i en bank, så er der mange hundrede øjne som kigger med. Hvor tjener I pengene? Vi lever af en rentemarginal på 1,3 pct. af lånene og et udstedelsesgebyr på 2-3 pct. af hovedstolen. Långiverne får typisk mellem 4 og 8 pct. i afkast, heri er der taget højde for forventede tab og Lendinos gebyr. Låntagerne betaler i øjeblikket mellem 6 og 12 pct. Vi er selvfølgelig forberedt på, at vi en dag løber ind i lån, som ikke bliver betalt tilbage helt som planlagt. Men vores model er robust nok til også at klare nødlidende lån. Vi sikrer os de samme garantier, som en bank vil gøre. I England, med den største aktør, Funding Circle, er blot 1,6 pct. af lånene misligholdte. Hvad er jeres forventninger til fremtiden? Vi forventer at udstede for ca. 100 millioner kr. inden for to år. Vi forventer at vokse fra vores nuværende fire mand til seks i samme periode. Vi er klar over, at de lovgivningsmæssige fordele, vi har i øjeblikket, ikke varer evigt. Men vi tror meget på, at vi bevarer og udbygger vores konkurrencefordel ved at være 100 pct. on-line. Alt er digitaliseret, så vi skal ikke have omkostninger til dyre filialer og andre kostbare mursten. På IT-området vil vi udvikle en auktionsmekanisme, så rentefastsættelsen på lånene også kan blive elektronisk og foretages gennem de bud långiverne afgiver.vi vil også i fremtiden være en god mulighed ved siden af bankerne. Lendino er blevet bemærket Kan man fremlægge to års regnskaber og alle relevante informationer på en solid og struktureret måde, så er Lendino måske en mulighed. Er der frie midler, som man gerne vil placere i danske arbejdspladser, så er der mulighed for en lidt bedre forrentning også af mindre beløb i Lendino. Bankerne har fået en ekstra konkurrent. De har bemærket Lendino, for mange af dem har signet ind som abonnenter på Lendinos nyhedsbrev. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 13

14 Selv med en årlig bruttoavance på 1,2 millioner kr. er bankernes udlånskasser lukkede for MB Classic. Et eksempel fra Lendino Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Lars Dalby I det seneste nummer af Magasinet for Danske Ejerledere beskrev vi tilfældet med MB Classic. En sund virksomhed som tjener godt. Virksomhedens indehaver, Jesper Fyhr Jensen, har været i flere banker, og ingen af dem ville hjælpe den velkonsoliderede virksomhed med at vokse. Omkostninger tvinger banker til at lukke for små lån Magasinet har talt med adskillige ejerledere i de seneste måneder. Vores aktuelle erfaringer er, at rigtig mange små banker ikke vil udlåne til virksomheder, hvis beløbet er under 10 millioner kr. I de store banker synes minimums-udlånet at være omkring de 20 millioner kr. Begrundelserne er lidt forskellige fra bank til bank, men omkostningerne ved at etablere lån og følge virksomhederne, der har lånt pengene, er nu så store og rentemarginalen så lille, at småudlån ikke længere kan svare sig. Basel III og andre stramninger er årsagen. Nye lånemuligheder Denne og andre lignende sager viser, hvorfor der er en skov af andre lånemuligheder under udvikling. Lendino er én mulighed. Pantebreve en anden. Erhvervsobligationer en tredje, og der er flere muligheder. For investorer er det heller ikke så interessant at låne pengeinstitutterne kapital med renter på 0, 0,5 eller 1,0 pct. i rente, når andre projekter kan give 5, 7 eller 10 pct. Historien om MB Classic Fik du ikke læst historien om MB Classic i maj-udgaven af Magasinet, så find den på ErhvervsCentrum.dk. Du kan også skrive til os på erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk, så sender vi bladet til dig. Side 14 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

15 Kapital til landbrug i Brasilien Hvordan skaffer man 2 millioner euro til at begynde opbygningen af storlandbrug i Brasilien? Læs planen for ægteparret Nivea Gajardoni og Christian Frandsen. Af Lene Mollerup / Foto: Kim Borregaard Eriksen I det sommervarme København har Magasinet sat ægteparret Nivea Gajardoni og Christian Frandsen stævne. De er i København for at finpudse deres forretningsoplæg og tale med mulige investorer. Deres plan er at leje hektar landbrugsjord og derpå drive det supereffektivt. Idéen er at tage det bedste fra de brasilianske og de danske landbrugstraditioner og på den måde skabe en meget lønsom landbrugsvirksomhed. Hvordan er I kommet på den idé? Og hvorfor ikke i Danmark? Jeg må indrømme, at vi aldrig har tænkt os at forsøge i Danmark, for her er mange dygtige landmænd, som har udnyttet de gældende muligheder optimalt, siger Christian Frandsen. Vi tror ikke, at vi kan gøre det meget mere effektivt, og de danske regler og det politiske miljø skønner ikke voldsomt på iværksættere som os. EBIT per hektar landbrugsjord i Brasilien og Danmark er stort set identisk. En hektar landbrugsjord i Brasilien koster kun 5-10 pct. af, hvad en hektar koster i Danmark. Det økonomiske afkast er langt højere end i Danmark, og udbuddet af landbrugsjord er STORT. Niavea Gajardoni falder ind: Og så er Brasilien charmerende på en måde, som selv ikke en nok så dejlig dansk sommer kan ændre på: Vi kan høste to gange om året. På den måde følger ægteparret en udvikling, som man også ser i Nordamerika. De gamle landbrugsområder i New England bliver forvandlet til skov, for det er umuligt at konkurrere med de sydlige dele af USA, hvor der ligeledes kan høstes to gange om året. Fortsættes... Brasilien er et stort, frodigt land med rig natur og masser af landbrugsjord, der venter på at blive dyrket. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 15

16 Navn: Alder: Fødested: Uddannelse: Tidligere bl.a.: Nivea Gajardoni 36 år Londrina Brasilien Bachelor i ledelse og administration Selvstændig varemægler og ledelsesrådgiver inden for landbrugserhvervet, Office- & Financial Manager for PVC Brasil. Hvilken baggrund har I for projektet? Vi har begge arbejdet med mange sider af landbrugserhvervet i mange år i mange forskellige lande. Derfor tror vi på, at vi kan skabe noget unikt med dette koncept, fortsætter Nivea Gajardoni, som er født og opvokset i Brasilien. Hun er fra den delstat, der hedder Mato Grosso do Sul. Denne delstat og den lidt nordligere Mato Grosso bliver stedet, hvor planerne skal tage form. Disse delstater er blandt ornitologer og zoologer kendt for verdens største vådområde, som tiltrækker millioner af fugle og dyr. Turistmæssigt boomer området også. Har I været i bankerne efter penge? Ja, vi har været i de danske banker, siger Christian Frandsen. Men de nye skrappere regler, som er en følge af Basel III, gør at bankerne har undskyldt sig med, at de allerede har alt, hvad de kan trække af den slags lån. Så det blev en række høflige afslag af typen Nej tak. Begrundelserne var ikke de samme i Brasiliens banker, siger Nivea Gajardoni. Her vil man godt låne ud til bygninger, jordforbedringer og infrastruktur, og til dels opbygningsfasen af projektet, men det skal være i kombination med udenlandsk kapital. Hvad gjorde I så? Vi blev så opmærksomme på Peria Capital A/S, som vi har arbejdet tæt sammen med om projektets udformning, så det er spændende for potentielle investorer. Vi blev enige om, at det klogeste var at dele projektet op i to faser, siger Christian Frandsen og fortæller videre: I fase 1 søger vi 2 millioner euro til opbygningen af organisationen og til rejsningen af et større kapitalgrundlag. Vi forventer at fremskaffe en aktiekapital på 90 millioner brasilianske real svarende til omkring 220 millioner danske kroner i fase 2.

17 Navn: Alder: Fødested: Uddannelse: Tidligere bl.a.: Christian Frandsen 45 år Lolland Danmark Handelsuddannet korn og foderstoffer Opstart, management og udvikling af Dansk Landbrugs Grovvareselskabs aktiviteter i Polen og Letland, Underdirektør i DLG med ansvar for indkøb af protein og foderstoffer, Rådgivning og etablering af handelsvirksomheder i Danmark, Polen og Brasilien, Ejerskab og drift af landbrug i Danmark. I Peria Capital A/S er det direktør Simon Verbik, som har arbejdet med sagen. Magasinet spurgte ham: Hvorfor prøver I at skaffe kapital til sådan et projekt, når bankerne siger nej? Vi gør det, fordi vi kan se de store kvaliteter i projektet, siger Simon Verbik og fortsætter: Det er kyndige folk, som kender den lokale kultur med de muligheder den giver, og med de muligheder for større effektivitet, som de rette maskiner, de rette afgrøder og det rette management kan give. Læg hertil, at landbrugsjorden i Brasilien er relativt billig, da bankerne på grund af en række lokale regler ikke må låne til jordkøb. Jordprisen er derfor ikke eksploderet, som vi så det her i Danmark for år tilbage. Alt det vil Triplo Brasil Invest, som projektet hedder, nyde godt af. Sluttelig lægger Simon Verbik ikke skjul på, at man i Brasilien ser en betydelig større påskønnelse af landbrugserhvervet, end vi ser i Danmark. Men dansk landbrug har udviklet en række løsninger, som med fordel kan bringes til Brasilien. Selv om arbejdskraften er en hel del billigere, så kan man ikke kalkulere med det niveau på langt sigt. Lønningerne er steget meget i Brasilien, og når Triplo Brasil vil have de bedste løsninger, så må man have de bedste folk og den bedste teknologi. Det koster, men det giver også eksportmuligheder for en række danske virksomheder, som man er i kontakt med. Hvis man dertil tør håbe på en stor handelsaftale mellem landene i Sydamerika og EU, så er udsigterne bedre, end Peria Capital tør fortælle potentielle investorer.

18 Miljø, politik og penge Europa skal satse på vedvarende energi Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos: Den Europæiske Union, 2014 Trods en velfortjent ferie gav EU s miljøkommissær Connie Hedegaard et eksklusivt interview til Magasinet for Danske Ejerledere. Emnet kredsede om penge, politik og naturligvis miljø, og den danske EU-Kommissærs melding var klar: Europa skal blive mere selvforsynende med energi. Hvilke tanker gør man sig som EU-Kommissær, når man betragter det stadigt mere anspændte forhold til Rusland samtidig med, at mange af EU s medlemslande er dybt afhængige af russisk gas? Det viser mere end noget andet, at det ikke kun har en økonomisk pris, når EU s 28 medlemsstater hver dag (!) sender 1 milliard euro, svarende til 7,5 milliarder danske kroner, ud af Europa som betaling for alt det brændstof, vi importerer. Alene til Putins Rusland sender vi typisk en check på millioner euro. Men med Ukraine-krisen har vi set, at energiafhængigheden i høj grad også har en politisk pris. Derfor mener jeg, at Ukraine-krisen i den grad giver os i Europa anskuelsesundervisning i, hvorfor det giver overordentlig god mening at nedbringe vores energiafhængighed. I et alt-andet-lige scenario vil vores nuværende import af knap 60 pct. af vores energi, vokse i 2030 til op imod 80 pct. import. Allerede nu er vi en af de regioner i verden, der er mest afhængig af, at andre leverer energi til os. Derfor synes jeg, det er oplagt, at Europa skal satse mere på alternative energikilder, som f.eks. vedvarende energi, og så skal vi satse endnu mere på energieffektivisering. Den energi vi ikke bruger, er nu en gang den billigste. Skal der fokuseres på, at EU bliver energimæssigt selvforsynende, eller skal landene vælge nye underleverandører? EU bliver ikke selvforsynende i nogen overskuelig fremtid, og derfor er det vigtigt at skabe alternative forsyningslinjer. Ikke alene skal vi diversificere i forhold til underleverandører, men en mere optimal energipolitik i Europa fordrer også, at vi investerer Fortsættes... Side 18 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere