Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?
|
|
- Peder Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft (imb@transport.dtu.dk), DTU Transport, Bygningstorvet 116 V, 28 Lyngby. Abstract Denne artikel omfatter analyse af personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere i årene og analyse af kriminalstatistikkens afgørelser for motorføreres spirituskørsel i Ca. 11. motorførere blev dømt for spirituskørsel om året. 9 % af de dømte førere var mænd. Antallet af spiritusuheld steg jævnt hen over ugen, og flest uheld skete nætterne mellem fredag og lørdag og mellem lørdag og søndag. Den typiske fører dømt for spiritusuheld er håndværker eller har 9. klasse som højest fuldførte uddannelse. En lille, men relativt konstant fraktion af spirituspåvirkede førere uden kørekort kommer i uheld. Per capita uheldsraten for unge spirituspåvirkede førere var højere end for voksne gennem hele perioden, men den faldt kraftigere, hvorfor kurverne nærmer sig hinanden. Per capitaraten af afgørelser for unge spiritusførere er imidlertid i stigning. Per capitaraten for ældre aldersgrupper har tilsyneladende nået et nogenlunde konstant niveau. Indledning Alkohol og bilkørsel er ikke nogen god kombination. Alkohol påvirker førerens køreegenskaber og øger uheldsrisikoen som dokumenteret blandt andet i Borkenstein m. fl. (1974). Desuden øger alkohol alvorlighedsgraden af uheld (Traynor 25). I begyndelsen af 197 erne toppede antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Danmark og i mange andre vesteuropæiske lande (se fx Siden dengang er både antallet af trafikuheld og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldet. I Danmark har vi som i andre vestlige lande indført mange tiltag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne. Blandt de meget effektive kan nævnes øget passiv sikkerhed i biler (af norske forskere estimeret til at betyde en reduktion af risikoen for at blive dræbt i en ulykke i bil med 9 % over en 2-årig periode (Sakshaug og Moe 26)), øget selebrug, stramninger af færdselsloven og forbedring af infrastrukturen (Orozova-Bekkevold m. fl. 28). Når de tiltag, vi af erfaring ved er de mest effektive, er blevet implementeret, bliver det tiltagende vanskeligt at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken yderligere. Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 1
2 En af måderne at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i spiritusuheld kan være at karakterisere spiritusbilisterne mere præcist for at kunne ramme mere præcist med forebygnings- og lovgivningsmæssige tiltag mod spiritusbilisme. Dette har været søgt af blandt andre Simpson og Mayhew (1991) og Simpson m. fl. (24), som dokumenterede to grupper af spritbilister. Disse var henholdsvis social drinkers og hard core drinkers. Vaez og Laflamme (25) inddelte uheldsinvolverede spritbilister i grupper efter alder og socioøkonomiske karakteristika, og Abdel-Aty og Abdelwahab (2) inddelte samme i grupper efter alder, race, køn og statsligt tilhørsforhold. Formålet med denne artikel er at karakterisere de danske spiritusbilister. Dette gøres på to måder, nemlig ved at klarlægge sammenhænge mellem på den ene side spirituspåvirkede føreres uheldsrate og motorførere dømt for spirituskørsel og på den anden side førernes alder, køn og sociodemografiske karakteristika. Derudover beskriver artiklen tendenserne i antallet af spirituspåvirkede føreres uheldsrate i perioden Endelig antydes mulige metoder til at nedbringe antallet af spiritusuheld. Denne artikel er i hovedsagen en del af en rapport, som Danmarks TransportForskning udgav i 27 på opdrag af Justitsministeriet (Bernhoft m.fl. 27). Metode Antallet af spirituspåvirkede førere, det vil sige motorførere med en alkoholkoncentration i blodet på mere end.5, som har været involveret i politiregistrerede personskadeuheld, er blevet analyseret for perioden Disse data stammer fra politiets uheldsindberetninger. Derudover er antallet af motorførere, som har fået en afgørelse for spirituskørsel i perioden , blevet analyseret. Som motorførere tæller i denne sammenhæng alle førere over 15 år af et køretøj, hvortil der kræves kørekort. Antallet af førere, som har fået en afgørelse for spirituskørsel, stammer fra kriminalregisteret og er koblet sammen med sociodemografiske oplysninger, der gør det muligt at karakterisere de personer, der har fået en afgørelse for spirituskørsel. Formålet med karakteristikken var at identificere undergrupper, hvor problemet med spirituskørsel er særlig stort samt at klarlægge, om spiritusbilisternes karakteristika ændrer sig over årene. Hvis sådanne undergrupper kan udpeges, kan der lettere sættes ind med direkte og specifikke tiltag over for de enkelte grupper. Afgørelser for motorførere over 15 år er registreret. Begge de nævnte datatyper repræsenterer indirekte mål for størrelsen af problemet med spirituskørsel. Ingen af datatyperne kan sidestilles med det samlede antal af spiritusbilister, men det antages, at begge datatyper er brugbare som indirekte mål for problemets størrelse. Herunder antages det, at sandsynligheden for at komme i Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 2
3 uheld er den samme hen over årene ved den samme koncentration af alkohol i blodet, og at sandsynligheden for at blive kontrolleret af politiet og efterfølgende sigtet for spirituskørsel er den samme hen over årene. Mens den første antagelse forekommer rimelig, er den anden formentlig længere fra at dække virkeligheden. Det må antages konservativt, at politiets kontrolindsats ikke kan siges at være konstant hen over årene. Desuden har sænkningen af promillegrænsen i 1998 betydet flere afgørelser, og derfor skal resultaterne angående antallet af afgørelser for spirituskørsel fortolkes med forsigtighed. På mange af diagrammerne er brugt uheldsrater i stedet for antal uheld. Dette er gjort, fordi grupperne for eksempel ved aldersopdeling ikke er lige store, og derved vil der naturligt være flere uheld i den ene gruppe frem for de andre. Ved i stedet at afbilde antal spiritusuheld per 1. indbyggere (per capita uheldsraten) i den pågældende aldersgruppe kan kurverne sammenlignes direkte. Dette rummer den indbyggede fejlkilde, at ikke alle aldersgrupper kører lige meget. Vi arbejder på at kunne afbilde antal uheld per million kørte kilometer, idet det er et bedre eksponeringsmål end per capita uheldsraten. Resultater og diskussion Hvilke førere kommer i spiritusuheld? Alder Antal pr. 1. indbyggere år år år > 64 år År Figur 1. Raten af spirituspåvirkede motorførere, som kom i personskadeuheld i perioden Raten er udpeget som antallet af spirituspåvirkede motorførere i uheld i forhold til 1. personer i den pågældende aldersgruppe pr. 1. januar hvert år. Raten af spiritusførere i personskadeuheld var meget forskellig i de forskellige aldersgrupper (Fig. 1). Uheldsraten var højere over hele perioden for unge (18-24 årige) end for andre aldersgrupper. Til gengæld faldt uheldsraten for de unge spritførere ganske kraftigt mellem midten af 197 erne og begyndelsen af 199 erne. Raten faldt så meget, at den i det nye årtusinde har nærmet sig uheldsraten for de andre aldersgrupper. Dette kunne være tegn på, at de mange kampagner, man har gennemført over for de unges spritkørsel, har båret frugt. Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 3
4 Promiller Samme mønster som beskrevet ovenfor kan ses, når uheldsraten for henholdsvis unge førere (18-24 årige) og voksne førere (25-64 årige) beskrives ved forskellige grader af påvirkning af alkohol (Fig. 2). Antal per 1. indbyggere BAK.5-1. BAK BAK > År Antal per 1. indbyggere BAK.5-1. BAK BAK > År Figur 2. Raten af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld fordelt på tre forskellige promilleniveauer. Unge førere (18-24 år) øverst, voksne førere (25-64 år) nederst. Raten er udregnet som antal spirituspåvirkede motorførere i uheld i forhold til 1. personer i den pågældende aldersgruppe pr. 1. januar hvert år. BAK: Blodalkoholkoncentration. Uheldsraten for de unge førere faldt markant ved alle grader af påvirkning af alkohol gennem perioden, mens dette langt fra i samme grad gælder for de voksne førere. Desuden gælder det både unge og voksne førere, at antallet af spiritusuheld med de højeste promiller faldt mest, mens antallet af spiritusuheld med lavere promiller faldt mindre. Eftersom uheldsrisikoen ved at køre under påvirkning af de forskellige promiller kan antages at være ens gennem hele perioden, er dette et tegn på, at antallet af førere med meget høje promiller i trafikken er for nedadgående. Dette er Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 4
5 et godt tegn, da uheldsrisikoen naturligvis er meget større ved påvirkning af de høje promiller end ved påvirkning af de lave. Kørekort Det er tydeligt, at mens antallet af sprituheld med førere med kørekort faldt ganske voldsomt gennem perioden, var antallet af spiritusuheld med førere uden kørekort blandt andre de årige lavere, men konstant (Fig. 3). Antal 2 16 Uden kørekort Kørekort År Figur 3. Antal mandlige spirituspåvirkede motorførere med og uden kørekort i personskadeuheld. Det tilsvarende antal kvinder er lille og derfor ikke vist. Diagrammet dækker mænd over 15 år. Dette tyder på, at der findes en forholdsvis lille og muligvis konstant fraktion af mandlige førere, som kører spirituskørsel uden kørekort og på denne måde unddrager sig regelefterlevelse på mere end ét punkt. Andre dele af undersøgelsen, som ikke præsenteres her, bekræfter, at ganske mange gengangere bliver dømt for spirituskørsel ikke sjældent i den periode, hvor de allerede har fået frakendt kørekortet på grund af spirituskørsel. Over for denne gruppe kan det være relevant at overveje fysiske forhindringer så som installering af alkolås i deres bil for at forhindre dem i at køre bil under påvirkning af alkohol. Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 5
6 Tidspunkt Antal (gennemsnit af ) 4 Ma-Ti Ti-On On-To To-Fr 3 Fr-Lø Lø-Sø Sø-Ma Tidspunkt Antal (gennemsnit af 22-24) 4 Ma-Ti Ti-On On-To To-Fr 3 Fr-Lø Lø-Sø Sø-Ma Tidspunkt Figur 4. Antal motorførere i personskadeuheld på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen. Gennemsnit af antallet i øverst, af nederst. Diagrammerne dækker alle motorførere over 15 år. Antallet af motorførere, der kom i personskadeuheld, varierede ganske meget hen over ugen (Fig. 4). På figuren er afbildet det gennemsnitlige antal spiritusuheld i totimers intervaller for hver af ugens dage startende kl. 8., hvor der er færrest uheld, fra årene (øverst) og fra årene (nederst). På begge diagrammer er det tydeligt at se, at antallet af uheld steg jævnt hen over ugen, og at der skete flest spiritusuheld nætterne mellem fredag og lørdag og mellem lørdag og søndag. Mellem midten af halvfemserne og først i det nye årtusinde har tendenserne ændret sig en smule: Først i det nye årtusinde skete der flest uheld lidt tidligere på natten mellem fredag og lørdag. Her toppede antallet af uheld før midnat, mens de midt i halvfemserne toppede efter midnat. Natten mellem og lørdag og søndag toppede antallet af uheld midt i halvfemserne mellem midnat og klokken 6, mens antallet af uheld samme nat først i det nye årtusinde toppede mellem klokken 22 og Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 6
7 4. Samtidig skete der flere uheld først i det nye årtusinde torsdag aften mellem kl. 22 og midnat. Konsekvenserne af denne viden kunne være, at etablere flere politikontroller på de nævnte tidspunkter. Hvem er spiritusbilisterne? Kvinder udgør en meget lille del af det totale antal bilister, der bliver dømt for spirituskørsel. Faktisk udgør kvinder ret konstant 1 % af samtlige bilister, der bliver dømt for spirituskørsel hen over årene. Det samlede antal af spiritusbilister, der får en afgørelse for spirituskørsel, svinger noget hen over årene og lå i begyndelsen af det nye årtusinde på omkring 11. motorførere om året. Antallet af afgørelser stiger i 1998 og fremad. En del af denne stigning skyldes, at promillegrænsen blev sat ned 1. marts 1998 fra,8 til,5. Dermed blev de førere, der kørte med en promille på mellem,5 og,8, kriminaliseret, og dette førte til, at det samlede antal afgørelser steg. Alder Niveauet for raten af per capita-afgørelser for spirituskørsel fordelt på aldersgrupper er meget forskelligt hen over årene (Fig. 5). Generelt lå niveauet for de unge ret højt gennem hele perioden, mens de ældre (55-64 år og 65+ år) lå lavt. Undtagelsen herfra er aldersgruppen år, som er en speciel gruppe, da de slet ikke har kørekort. Det typiske forløb for de forholdsvis få helt unge årige, som er repræsenteret i denne statistik, er sandsynligvis, at de drikker alkohol og derefter låner/stjæler en bil. Antal per 1. indbyggere år år år år år år 65-++år År Figur 5. Udvikling i antal afgørelser for spirituskørsel i forskellige aldersgrupper i forhold til 1. indbyggere i de pågældende aldersgrupper pr. 1. januar hvert år. I flere af grupperne var et fald i per capita raten af afgørelser i årene efter Dette gælder aldersgrupperne år, år, år og år. Efter 1997 steg per capita raten af afgørelser i de fleste grupper igen, hvilket formentlig skyldes omtalte nedsætning af promillegrænsen. Mens alle andre aldersgrupper Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 7
8 tilsyneladende har nået et nogenlunde konstant niveau, er per capita raten af afgørelser for de årige blevet ved med at stige. Dette er meget bekymrende, ikke mindst fordi selve antallet af unge i denne aldersgruppe også vil stige i de kommende år. Her har vi altså at gøre med to forhold, der begge to vil øge problemet med spirituskørsel, og det er en rigtig god grund til at holde godt øje med de årige i trafikken i de kommende år. Uddannelse Antal pr Grundudd. Gym. udd. Håndværker Servicefag Videreg. udd år år år 65++ år Alder Antal pr Grundudd. Gym. udd. Håndværker Servicefag Videregående udd år år år 65++ år Alder Figur 6. Rate for afgørelser for spirituskørsel for motorførere over 15 år fordelt efter højeste fuldførte uddannelse og alder. Antal pr. 1. indbyggere i den pågældende uddannelsesgruppe. Gennemsnit af øverst, af nederst. Afgørelser fordelt på uddannelse: Antallet af afgørelser i de fleste alderskategorier domineres af personer, der har folkeskolens grunduddannelse eller en Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 8
9 håndværksmæssig uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Dette gælder i begge undersøgte perioder. I forhold til, hvordan befolkningen fordeler sig på alder og uddannelse holder dette mønster: I gruppen af årige mænd, som har fået en afgørelse, er personer med en håndværksmæssig uddannelse dominerende. I gruppen af årige mænd med en afgørelse er personer, der som den højeste uddannelse har folkeskolens grunduddannelse, dominerende. For de øvrige aldersgrupper og for kvinder er der ingen klare tendenser. Antallet af årige spiritusbilister med gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse steg fra 316 i til 445 i Denne stigning er reel, også når antallet af afgørelser sættes i forhold til antal personer i denne alderskategori i de to perioder (fig. 6). Stigningen er dog ikke særlig stor, og antallet af afgørelser blandt årige med denne uddannelse er stadig væsentligt underrepræsenteret i forhold til antal afgørelser i samme gruppe med andre uddannelser. Hvor skal fokus ligge i bekæmpelse af spiritusbilisme? Raten af unge spiritusbilister er gået kraftigere ned de senere år end raten af voksne spiritusbilister (Fig. 1 og 2). Dette tyder på, at de unge er mere påvirkelige over for spritkampagner og bevægelser i samfundet i øvrigt, mens der er en ret konstant del af de voksne førere, der bliver ved med at køre spirituskørsel med høj promille. Derfor er det vigtigt med en langsigtet strategi for indsatsen mod de unge, inden de låser sig fast i dårlige vaner. Raten af afgørelser for unge spiritusførere er imidlertid i stigning, og det er en god grund til at holde et vågent øje med de unge i trafikken, specielt fordi denne gruppe vokser i antal i de kommende år. Da de unge tydeligvis opfører sig anderledes end de midaldrende førere, bør der i indsatsen skelnes mellem unge og midaldrende. Politiets kontrolindsats over for de unge bør koncentreres i weekenderne og torsdag aften. Der bør især gøres en indsats over for unge mænd og unge, der alene har folkeskolens grunduddannelse eller en håndværksmæssig uddannelse. Herudover synes der at være en stigning på vej hos den del af de unge, der som højeste fuldførte uddannelse har en gymnasial uddannelse, og denne stigning bør observeres nøje i de kommende år. I undersøgelsen fandt vi, at antallet af spiritusbilister med kørekort i personskadeuheld er faldet ganske kraftigt hen over årene, men antallet af spiritusbilister uden kørekort i personskadeuheld har været lavere, men stort set konstant. Samtidig viste undersøgelsen, at mange af de førere, der fik en afgørelse for spirituskørsel, havde begået anden kriminalitet. Desuden var der blandt førere med mere end én afgørelse for spirituskørsel en stor overvægt af personer, der også havde afgørelser for anden kriminalitet. Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 9
10 Resultaterne tyder på, at straffen for spirituskørsel for den del, der har anden kriminalitet, ikke har en tilstrækkelig præventiv effekt med henblik på at forhindre en gentagelse. Resultaterne kan desuden indikere, at der er tale om en gruppe førere med et egentligt alkoholproblem, for hvem problemet ikke løses blot ved at blive straffet. For denne gruppe kunne brugen af alkolås være relevant. Alkolås bruges systematisk i Sverige og andre lande, og her er erfaringerne gode (Bjerre 25 og referencer heri). Uddannelse: årige alene med folkeskolens grunduddannelse eller en håndværksmæssig uddannelse er overrepræsenterede i gruppen, der har fået en afgørelse for spirituskørsel. Denne overrepræsentation er blevet mere markant inden for den seneste tiårs periode. Der bør derfor gøres en kontrolmæssig indsats over for denne befolkningsgruppe. Litteraturliste Abdel-Aty MA, Abdelwahab HT. 2: Exploring the relationship between alcohol and the driver characteristics in motor vehicle accidents. Accident Analysis and Prevention 32: Bernhoft, I.M., Hels, T., Rendsvig, T.L., Orozova-Bekkevold, I. 27: Karakteristik af spiritusbilisten. Danmarks TransportForskning. 15 pp. Bjerre, B. 25: Primary and secondary prevention of drink driving by the use of alcolock device and program: Swedish experiences. Accident Analysis and Prevention, 37: Orozova-Bekkevold I, Hels T, Bernhoft I.M. 28: Road accidents and road fatalities in Denmark from 1968 to 24. p in de Smet, A. (ed.): Transportation Accident Analysis and Prevention. 26 pp. Sakshaug, K. og Moe, D. 26: TS-tiltak frem mot 22: Nye biler redder liv! Samferdsel 1: Simpson H M, Mayhew DR. 1991: The Hardcore Drinking Driver. Traffic Injury Research Foundation, Ottawa, Ontario. Simpson HM, Beirness DJ, Robertson RD, Mayhew DR, Hedlund JH.(24: Hard Core Drinking Drivers. Traffic Injury Prevention, 5: Vaez M, Laflamme L. 25: Impaired driving and motor vehicle crashes among Swedish youth: An investigation into drivers socio-demographic characteristics. Accident Analysis and Prevention, 37: Trafikdage på Aalborg Universitet 27 ISSN Fagfællebedømt 1
Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereKarakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold
Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Af Inger Marie Bernhoft Tove
Læs mereMere trafik færre ulykker
Aalborg Trafikdage august 26 Seniorforskere ths@dtf.dk og iob@dtf.dk Antal 25 2 15 1 Selemonteringspligt 69 Oliekrise, generelle hastighedsgrænser, bilfrie søndage 73 Antal trafikulykker med personskader
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereMere trafik færre ulykker
SIF smøde 26 Ulykkesforebyggelse i Danmark Seniorforskere ths@dtf.dk og iob@dtf.dk Antal 25 2 15 1 Selemonteringspligt 69 Oliekrise, generelle hastighedsgrænser, bilfrie søndage 73 Antal trafikulykker
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mere38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN
38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN Faktorer der påvirker trafiksikkerheden Af seniorforsker Tove Hels FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 39 I Danmark er antallet af trafikuheld, dræbte og
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark
Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereAlkohol og bilkørsel - effekt af ændret promillegrænse
Alkohol og bilkørsel - effekt af ændret promillegrænse Inger Marie Bernhoft og Inge Behrensdorff København 2000 Alkohol og bilkørsel - effekt af ændret promillegrænse Rapport 1 2000 Af Inger Marie Bernhoft
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereInterview med spiritusbilister
Interview med spiritusbilister Af Cand. psych. Tanja Legind Rendsvig Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Resumé I forbindelse med undersøgelsen Karakteristik af spiritusbilisten fra Danmark TransportForskning
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereAlkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs meretemaanalyse Ulykker om natten
temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker
Læs merePolitiets nationale operative strategi på færdselsområdet
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereTrafikanters uheldsrisiko
Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mere0%
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereEvaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist
Evaluering af Spritkampagnen 2008-2010 Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist 1 Indhold Selve kampagnen Tema, formål, målgruppe og kampagneelementer Formål med evalueringerne 2008-2010 Et tilbageblik
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereTrafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen
Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereEffekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa
Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereEffekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.
Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereEffekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld
Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Tove Hels, ths@transport.dtu.dk Allan Lyckegaard, DTU Transport Inger Marie Bernhoft, DTU Transport Data og formål Vi vil estimere risikoen
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL
ALKOLÅS EFTER SPIRITUSKØRSEL FRA 2015 ER DER INDFØRT EN ALKOLÅSORDNING SOM SUPPLEMENT TIL DE EKSISTERENDE SANKTIONER FOR SPIRITUSKØRSEL Du er omfattet af alkolåsordningen, hvis du har fået frakendt førerretten
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter
Vold og trusler mod offentligt ansatte Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 Indledning
Læs mereHer beskrives den del af projektet, hvis formål er at klarlægge forekomsten af alkohol og andre stoffer i trafikken i Danmark.
DRUID Kørsel under påvirkning af narkotika, alkohol og medicin I Danmark bliver 200 300 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland
TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mere"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo
"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger Lars Fynbo Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte spiritusbilister Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte
Læs mereKØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereFærdselsrelateret førstehjælp
Færdselsrelateret førstehjælp Førstehjælpens 4 hovedpunkter 1. Skab sikkerhed 2. Vurdér personen 3. Tilkald hjælp 4. Giv førstehjælp Energi og skader HVORFOR ER SKADEN OFTE SÅ STOR VED FÆRDSELSRELATEREDE
Læs mereBefolkningsprognose 2009
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Befolkningsprognose 2009 Grundlag for udarbejdelse af budget 2010-2013 Indledning Der foreligger nu en ny Befolkningsprognosen for Solrød Kommune
Læs mereKønsforskelle i trafikulykker
Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereSKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN
SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereTRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil
TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mere