li/^,w/t : t s >'%/n; 1 M«n'MS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "li/^,w/t : t s >'%/n; 1 M«n'MS"

Transkript

1 li I li/^,w/t : t s >'%/n; M«n'MS Lystbådehavnen i København under den Første Verdenskrig, hvor en del af de hollandske småskibe, der var blevet»fanget«i dansk havn, var blevet oplagt. De havde ingen mulighed for at vende hjem, så efter længere tids oplægning blev en del af dem solgt til danske ejere. Postkort i HMP's samling. ' "^ j<ær* ifgja j^^^«*i»lfe

2 Holger Munchaus Petersen Småskibsfarten havets stedbørn Småskibsfart Sejlskibsfart, småskibsfart, mindre skibsfart samt coasterfart var nogle af de betegnelser, der i perioden 939 til 962 nærmest i flæng blev anvendt om den skibsfart, som på godt og ondt sørgede for transport af alle mulige former for gods imellem danske havne og til og fra det nære udland. Fra omkring 950 fik de også hæftet den romantiske betegnelse Havets Husmænd på sig, måske fordi skibene og deres folk ofte blev opfattet som en søgående pendant til Danmarks mange små husmandsbrug, men oftest følte de omtalte søfarende, at de ikke alene var havets men også samfundets stedbørn. I det følgende er valgt fællesbetegnelsen småskibsfart for lastskibe (statsskibe er undtagne) med en mindste bruttotonnage på 50 og en højeste på 49,99. Carolinerne hører med deres tonnage under 50 bruttotons inden for disse grænser. Foruden deres størrelse havde Carolinerne også det til fælles med de øvrige småskibe, at de fleste blev ejet og ført af en skipper med sætteskippereksamen, og derfor var deres aktionsområde fra starten begrænset til fart mellem danske havne og det nære udland. Carolinerne fik deres betegnelse efter Caroline Juhl, der i 937 blev gift med sætteskipper Albert Hansen Petersen fra Kalvø i Genner Bugt. Navnet blev alment kendt, da hun i 95 navngav mandens nybyggede skib med sit eget navn. CAROLINE og dets 22 søsterskibe blev tegnet af en dansker, bygget på danske skibsværfter, materialerne til skibene havde dansk oprindelse, motorerne var alle på nær én danske, og i det hele taget var der til skibene anvendt dansk fremstillede materialer. Carolinerne blev skabt i kølvandet af Anden Verdenskrig, idet finansieringen af de første skibe skete med den amerikanske genopbygningshjælp til det krigshærgede Europa, de såkaldte Marshalllån. Selvom Carolinerne sejlede på hjemmemarkedet, var disse skibe som al anden skibsfart underlagt internationale konjunkturer, hvorfor begivenheder langt fra Danmark berørte Carolinerne såvel som al anden skibsfart. Sønæringsloven fra 957 havde som effekt, at sætteskippere kunne sejle med større skibe, og Carolinerne var derfor ikke længere så attraktive. Sidste skib i Carolinestørrelsen blev bygget i 960.

3 Denne behandling er begrænset til perioden , inden for hvilken de 23 skibe af typen udgjorde en begrænset, men i allerhøjeste grad tiltrængt fornyelse af den danske småskibsflåde, der kan ses som et bindeled imellem den århundredgamle traditionsrige danske skibsfart, hvor skibsfører og skibsreder var én og samme person, og 960'ernes og 70'ernes skibsfart med motordrevne, anpartsejede paragrafskibe på 300, 400 og 500 brt, der blev bygget i betydeligt omfang. De stærke Carolinere og deres stædige ejere fortsatte på trods af deres nye konkurrenter sejladsen helt op til nutiden. Sætteskippere Drømmen om en dag at stå med ansvaret for et skib, der sejlede over havene, var vel fælles for mange drenge, når de som nykonfirmerede startede deres karriere til søs. Fælles for dem alle var, at hvis drømmen skulle realiseres, så skulle der først en vis praktisk sejltid til, og så skulle der lægges penge til side for at komme på navigationsskole. Alt efter lyst og temperament kunne man så læse/arbejde videre på at nå den højeste eksamination, som var skibsførereksamen, eller slå sig til tåls med en af de andre muligheder med eksamination som sætteskipper, styrmand eller kystskipper. Det var ret besværligt og kostbart at blive ejer og fører af sin egen store damper. Derimod var muligheden for at få fod på eget dæk mere opnåelig på et af de helt små eller mindre skibe, og hertil var en sætteskippereksamen nok. Men ligegyldigt hvilken eksamen, man ønskede, var en praktisk grunduddannelse til søs en forudsætning, og en teoretisk uddannelse på navigationsskole en betingelse. Sønæringsloven af 96 angav helt op til 957 det lovlige grundlag, der skulle være på plads, førend man kunne få bevis som sætteskipper. Det drejede sig om kravene til praktiske erfaringer til søs 0 og om de emner, der skulle undervises og eksamineres i, samt hvilke krav iøvrigt en sømand skulle opfylde, førend det eftertragtede bevis kunne erhverves. Kravene var, at han efter det fyldte 5. år i mindst tre år, eller efter det fyldte 7. år i mindst to år, havde faret til søs og forrettet sømandstjeneste, deraf mindst et år som kystskipper eller i søgående sejlskib, hvoraf da mindst seks måneder som matros. Dernæst skulle han have gennemgået de fag, der ifølge lov om navigationsundervisning skulle undervises og eksamineres i forud for sætteskipperprøve. Det var navigationslære, brug af nautiske instrumenter, internationale søvejsregler, grundbegreber af læren om motorer samt sundhedslære. Desuden krævedes, at han var i besiddelse af dansk indfødsret, var fyldt 23 år og ikke ved dom var fundet skyldig til straf i form af»offentligt arbejde for en i den offentlige mening vanærende handling«. Endelig skulle han bestå en synsprøve. Sætteskipperbeviset gav så ret til at føre dansk skib på ikke over 00 bruttotons i indskrænket fart (fart øst for linien fra Lindesnæs til Texel). Dog kunne søfartens ministerium give dispensation, så den, der i mindst fem år havde ført skib af over 20 tons i fast rute i den indenrigske fart, i lignende fart kunne gøre tjeneste som styrmand, eller, når ganske særlige omstændigheder talte derfor, som fører i skib af over 00, men ikke over 50 tons. Sønæringsloven var med hensyn til betingelser for sætteskippernes tonnage blevet håndhævet rimeligt strengt i tiden op til Anden Verdenskrig, men med krigens behov for skibe og søfolk blev der efterhånden åbnet for dispensationer. Således kunne Rederiforeningen af 895 i 956 meddele, at 50 bruttotons igennem flere år var lagt til grund for enhver sætteskipper, som havde

4 nogen erfaring, idet Handelsministeriet efterkom alle anmodninger om dispensation. Rigsdagen nedsatte i 947 en kommission der blandt meget andet skulle tage sønæringsloven under behandling, men først i 956 forelå betænkning fra kommissionen. Under Folketingets behandling af kommissionens forslag forsøgte skibsfartens talsmænd naturligvis at få indflydelse på lovenes indhold og paragraffer. Nogle forslag blev ændrede, andre blev direkte vedtaget som nye love. Bl.a. skete der en opsplitning af sætteskipperbetegnelsen i en af første og i en af anden grad. De, der havde»den gamle sætteskippereksamen«, skulle fremover have betegnelsen sætteskipper af anden grad. Dette bevis gav ret til at føre skib op til 300 brt. i kystfart og indskrænket fart (kystfart samt fart i Østersøens nordlige del, Den botniske Bugt og Den finske Bugt, samt i Nordsøen øst for 3 grader østlig længde og syd for 6 grader nordlig bredde). Havde skibet en størrelse imellem 00 og 50 brt., skulle der foruden sætteskipperen være en person ombord med duelighedsbevis i sejlads. Såfremt skibet var over 50 brt., var kravet, at der skulle være endnu en sætteskipper af anden grad ombord. Sætteskipperen af første grad fik tilladelse til at føre skibe på op til 300 brt. Sejlede skibet i Nordeuropæisk fart (indskrænket fart samt i Den engelske Kanal, på de britiske øer, Irland, Færøerne, Island og Norges kyst nord for 6 grader nordlig bredde), skulle der desuden være en sætteskipper af anden grad ombord. Sætteskipperen af første grad måtte også føre skib af en størrelse på 300 brt. i fart på alle have, men så skulle der yderligere være en sætteskipper af første grad ombord. Loven trådte i kraft 958, og for at blive sætteskipper af første grad krævedes: At han efter det fyldte femtende år i 42 måneder C ARMEN, 04 brt., bygget i Martenshoek 92, kom 96 i dansk eje som STABEL af Stubbekøbing, allerede året efter afhændet til skibsfører Kristian Jensen, hvorefter navnet blev CARMEN og hjemstedet Århus. 982 udslettet af dansk register. Foto: HMP968.

5 havde gjort dækstjeneste i søgående skibe, heraf tolv måneder i skibe på 20 til 500 brt., seks måneder i skibe uden for kystfart og seks måneder som matros. Endvidere krævede den nye lov, at sætteskippereksamen af første grad var bestået, at han havde indfødsret, at han var fyldt 23 år og endelig havde bestået en synsprøve. Sætteskipperne fik med de nye bestemmelser flere beskæftigelsesmuligheder, og der var bud efter deres kvalifikationer fra flere sider. Der ansattes en del som førere på de nye 299,99 brt. skibe, og andre fik dispensation til at sejle som styrmænd på større skibe i oversøisk fart. I begyndelsen af 960'erne opstod der mangel på skippere til den hjemlige småskibsfart. På trods af anskaffelserne af de større skibe på op til 300 brt. var antallet af skibe imellem 50 og 50 brt. stadig det samme. Blandt småskibserhvervets ønsker til Folketinget var derfor en ændring af lovgivningen, så en skipper med kystskippereksamen kunne få lov til at være fører på et skib op til 50 bruttotons. Ønsket gik i opfyldelse 965. Siden er der flere gange blevet justeret i lovgivningen. Dette falder dog uden for dette afsnit, der kun rører sig om tiden 939 til 962. Hver enkelt skipper havde vel sine personlige grunde til at foretrække tilværelsen som selv 9K>^"s~. "i,';' ' ' "z~'~ f «?= n ii*i3ta Redhavnen i Københavns Frihavn, også kaldet Bøllernors havn, var småskibenes venteplads imellem fragterne, og det var også stedet, hvor skibene søgte ind på grund af vejrforholdene. Nu er havnen fyldt op for at give plads til cementsiloer. Foto: HMP.

6 stændig skibsfører og reder frem for et ansættelsesforhold i et større rederi. Det var et af fællestrækkene for småskibene og med til at skille dem ud fra de store skibe. Organisationer Tonnage grænser og et selvstændigt ejerskab var således fælles for disse lastskibe. Hver for sig førte skipperne deres individuelle kamp for at overleve på de givne betingelser. Skipperen og hans families levebrød, ejendom og formue var skibet. Var der ingen fragter at få, eller syntes skipperen ikke om den betaling, han kunne få for en fragt, var kun én ting sikker, der kom ingen penge i kassen. Småskibsfarten var, som al anden skibsfart, afhængig af udbud og efterspørgsel. Organisationerne forsøgte flere gange på at skabe nogle fælles mindste fragter, men forsøgene strandede for det meste. Skipperen stod»alene«og kunne presses til at tage de fragter, der bød sig. For selv når skibet var lagt op, var der til stadighed udgifter til livets opretholdelse for skipperen og hans familie, hyre til besætning, vedligehold af skibet, forsikring m.v. Oplagte skibe led desuden så stærkt ved rust og tæring, at omkostningerne ved reparation og istandsættelse kunne være større end tabet ved en dårlig fragt, hvor skibet dog var holdt i fart, og skipperen måtte så håbe på bedre held næste gang. En enkelt talsmand for småskibsfarten fandtes ikke. Organisatorisk var denne skibsfart delt i to foreninger. Den ene var Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, der oprindeligt bar navnet Dansk Sejlskibsrederiforenings Afdeling for mindre Skibe. Som navnet viser optog denne forening sine medlemmer blandt ejerne af de mindre skibe; hovedsageligt var det skibene op til 50 brt. Den anden var Rederiforeningen af 94. Den ydre årsag til, at denne forening blev dannet, var, at de resterende større sejlskibe i løbet af 930' IlkiÆJr'' Jfcr JOL: A J fca erne efterhånden var blevet forsynet med motorer og samtidig i højere grad var kommet ind i fart på Nord og Østersø samt i indenrigsfart. Forholdene under krigen gjorde, at ejerne af disse skibe følte behov for en egen forening til at varetage deres interesser overfor myndighederne. Rederiforeningen af 94 sluttede sig i 95 sammen med Dansk Sejlskibsrederiforening (oprettet i 895) under fællesnavnet Rederiforeningen af 895. Skibe af enhver størrelse kunne optages i foreningen, men et fællestræk var, at størsteparten af medlemmernes skibe sejlede i udenrigsfart. Carolinernes ejere kunne man finde i begge organisationer, på trods af at Carolinerne var under 50 brt., og i hvert fald i de første år kun måtte sejle i indskrænket fart. Generelle oplysninger om småskibserhvervet skal imidlertid findes hos de helt store skibes organisation, Dansk Dampskibsrederiforening, der hvert år publicerede en skibsfartsberetning, 3 ERNA bygget i Bandholm 90, som galease med navnet F. N. HALMØE, i 927 erhvervet af familien Pilegaard i Svendborg. 950'erne blev skibet nedrigget til jagt, fik tilbygget de høje lugekarme kaldet begæriighedskasser, det gav skibet en dødvægt på 6 tons, brt. var 6. Efter 42 års sejlads afliændede familien skibet i 969. Foto HMP 967

7 hvori begge repræsentanter for den mindre skibsfart fik lejlighed til at bringe et par sider om forholdene for deres medlemmer. Anden Verdenskrig Efter krigen blev året 939 af småskibsfarten karakteriseret som et gennemgående dårligt år. Fragtraterne (betalingen for transport af en ladning, der blev sejlet fra afsender til modtager, kaldtes en fragtrate eller slet og ret en rate) var lave og gav kun ringe udbytte. I løbet af sommeren steg raterne imidlertid for endelig at løbe i vejret efter krigens udbrud, men samtidig steg skibenes driftsudgifter tilsvarende. Belært af erfaringer fra Første Verdenskrig havde Handelsministeriet i samarbejde med Dansk Dampskibsrederiforening allerede i april 939 forberedt oprettelsen af et fragtnævn. Staten og den store skibsfart var derfor forberedt, da krigen brød ud, og allerede den 2. september stadfæstede Kongen den såkaldte Fragtnævnslov. Fragtnævnet skulle hjælpe til med at tilvejebringe det bedste og billigste skibsrum for nødvendige tilførsler af udenlandske varer til det danske samfund. Nævnet bestod af en formand, udnævnt af Kongen, samt ni personer udnævnt af Handelsministeren efter indstilling fra Dansk Dampskibsrederiforening, Dansk Sejlskibsrederiforening og Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Forholdene blev imidlertid hurtigt vanskelige. Handel og industri var utilfredse og fik lagt politisk pres på Handelsministeren, så Fragtnævnet blev allerede den 23. september 939 udvidet med repræsentanter fra importørorganisationerne. Fragtnævnet viste fra krigens udbrud i september 939 ikke småskibsfarten større opmærksomhed. Alt hvad der skete for denne del af dansk søfart var fastsættelse af et begrænset antal standardrater på fragter fra udlandet. Dette indgreb i deres tilværelse følte småskibsfarten alligevel så 4 omfattende, at man udtalte, at nu eksisterede den frie erhvervsudøvelse på søen ikke længere. Småskibene var ved at gøre klar til årets sejlads efter vinterens oplægninger, da tyskerne den 9. april 940 besatte Danmark. Som de øvrige indbyggere i Danmark måtte også søfolkene opbygge en helt ny hverdag. Krigstidens omfattende rationeringer medførte regnskab med og kontrol af skibenes og de søfarendes forbrug. Selve sejladsen krævede mere af besætningerne, idet fyrene var slukkede, og farvandene var usikre på grund af de mange dødsensfarlige minefelter. Men der var god beskæftigelse for småskibene. Danmarks kulforbrug var tidligere hovedsageligt importeret fra Storbritannien, men med Danmarks indblandning i krigen måtte handelsflådens større skibe i stedet hente kul fra tyske Nordsøhavne og Rotterdam. Efterhånden blev disse leverancer færre og kunne ikke dække det danske energibehov. Brændsel kunne imidlertid ikke undværes. Der kom derfor gang i udviklingen af en dansk tørve og brunkulproduktion. Disse produkter blev fragtet af de større skibe, men behov og efterspørgsel var så omfattende, at de store skibe ikke alene kunne magte opgaven. De små skibe var særdeles velegnede til at transportere disse laster, og de kunne levere nærmere forbrugerne. Småskibene kom derfor ind i denne nye trafik, hvorefter fragtraterne steg, hvorfor Fragtnævnet den 8. december 940 måtte gribe ind og fastsætte den højeste betaling, der måtte kræves for en ladning brunkul eller tørv. Det var de såkaldte maksimalrater. Samtidig blev der udfærdiget standardbetingelser for småskibenes transport af de samme varer. Behovet for skibstransport aftog efter vinteren, og i foråret 94 blev maksimalrater og standardbetingelser atter ophævet, for nu var der nok af skibe men ikke mange varer at transportere. For at få beskæftigelse var småskibsejerne derfor villige til at sejle for lavere priser, det var næsten som før krigen med et frit marked afhængigt af udbud og efterspørgsel.

8 En ny situation opstod i sommeren 942, hvor der igen blev øget behov for skibstransporter. De danske Statsbaner havde på grund af de ekstraordinære forhold måttet afvise stadig flere transporter imellem Jylland og Øerne. En del af disse godstransporter havde banerne tidligere tilkæmpet sig på småskibenes bekostning. Samtidig blev der fra tysk side tilbudt kul til Danmark, udskibet fra Østersøhavnene Lybæk, Flensborg og Stettin, steder som var velegnede til besejling af danske småskibe. Der var således mere end nok at sejle med. Fragtnævnet så sig derfor nødsaget til påny at begrænse småskibenes selvstændige virke og forbeholde skibene til de godstyper, som havde størst betydning for det danske samfund til rater og betingelser, som Fragtnævnet anså for at være rimelige og forsvarlige. Samtlige småskibe blev derfor fra den 8. august 942 inddraget under Fragtnævnets kontrol. Herefter skulle hver eneste ladning på ethvert skib over 20 bruttotons godkendes af Fragtnævnet. Herudover blev der atter fastsat standardrater og betingelser for at sejle med brunkul. Imellem landsdelene transporterede småskibene udover brunkul især varegrupper som byggematerialer, korn, sukker og kul. Dertil kom salpeter fra Norge og trælast fra Sverige og Finland. Der var altså rigeligt at sejle med, men Fragtnævnets indgreb satte grænser for, hvor meget den enkelte skibsejer fik lov at tjene. Indgrebene mod deres frie erhvervsudøvelse var bestemt ikke populære blandt småskibsejerne. Så de fordanskede den latinske talemåde»navigåre necesse est vivere non est necesse«, med at»det er nødvendigt at sejle, men ikke at leve«. For det var et krav, at skibene skulle sejle. Den højere fragtbetaling, som de trods alt fik, kunne imidlertid knapt dække de forøgede udgifter ved at holde skibene sejlende. Smøreolie og brændstof var dyrt og besværligt at skaffe. Maling, sejldug og nyt tovværk hørte til de historiske sjældenheder. Også forsikringspræmierne steg. Småskibsejerne følte generelt ikke, at deres personlige økonomiske resultater svarede til den samfundsmæssige indsats, de udførte under de farefulde forhold. Det må dog konstateres, at nogle var istand til at tjene penge. Flere og endnu mere begrænsende offentlige indgreb i småskibsfartens forhold blev dog atter nødvendige. For at udnytte de eksisterende skibe på den mest hensigtsmæssige måde nedlagde Fragtnævnet fra 943 forbud mod oplægning af skibe, og som Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe udtrykte det efter krigen:»faren ved at sejle og den forøgede agtpågivenhed, der krævedes under disse forhold, bevirkede, at mange skippere, hvis nerver var ved at bryde sammen, måtte gå i land. Førere, nye og unge kræfter, engageredes til skibene, men sådanne udgiftsposter, som ikke var sædvanlige for de mindre skibes vedkommende, gjorde sig selvsagt gældende, når det økonomiske resultat skulle gøres 5 BAKKEN kaldet»kattegats natvægter«på vej nordover en tidlig morgen i 966. Skibet på 49 brt, var bygget 938 og kom 95 under dansk flag ejet af Thomas Højlund Hansen. BAKKEN var skibets navn fra Foto: HMP.

9 Carolineren MONSUNEN ved kaj i Odense 963. Foto: P. Rasmussen/H & S. op.«surrogatolien, der blev tildelt skibsfarten, var skyld i mange motorhavarier. Det betød ekstra lange rejser og uforudsete havneanløb for reparation med dertil hørende øgede udgifter til vedligehold og dermed ringere økonomisk udbytte af de enkelte rejser. Alt dette gjorde forholdene endnu mere brogede for skibsfarten som helhed og for småskibsfarten i særdeleshed. Krigen medførte et utal af restriktioner og forstyrrelser i det danske samfunds hverdag. Sådan var det også for skibsfarten. Derudover havde skibsfarten en lang række specielle problemer at kæmpe med. Mange skibe minesprængtes og andre forliste. Flere af de minesprængte og de forliste skibe ville under normale forhold være blevet kondemneret, ophugget eller bortsprængt, men nu blev mange i stedet bjerget, repareret og genindsat i fart. Adskillige var det dog ikke muligt at bjerge. For småskibenes vedkommende betød det et direkte tab på 43 skibe. Heraf var 38 6 forlist ved minesprængninger, 4 var sporløst forsvundet og skib var krigsforlist på anden vis. Dertil kom så, at slukkede fyr, længere rejser og den generelt hårdere sejlads medførte et større antal strandinger og almindelige forlis end i fredstid. Samtidig var det ikke muligt for skibsejerne at sælge deres ældre skibe til udlandet, idet dette var forbudt, ligesom det også var forbudt at hugge skibe op under krigen. Efterkrigstid Tysklands kapitulation betød umiddelbart, at mange af de varer, man ikke havde set i flere år, nu atter kunne erhverves. For småskibene betød det, at de atter kunne få olie, og at prisen på dette vigtige produkt faldt. Prisnedsættelsen gik dog ikke upåagtet hen. Fragtnævnet var nemlig stadig i funktion, så allerede i august 945 blev der sat nyt loft over småskibenes indtjeningsmuligheder, ved at de højeste fragtpriser maksimalraterne blev sat ned, og ved samme lejlighed blev nogle maksimalrater ændret til standardrater (vejledende priser). I teorien skulle de nedsatte fragtpriser svare til skibenes lavere driftsomkostninger, men måske ville der være en beskeden mulighed for, at ejerne kunne tjene flere penge. Allerede i februar 946 blev der atter sat grænser for indtjeningen. Standardrater blev påny til maksimalrater. Det var ellers købmændene, der havde opfordret til, at der skulle ske en vis fri ratedannelse under maksimalraternes niveau. Endelig den 6. december 946 ophævedes Fragtnævnets direkte godkendelse og kontrol af småskibsfarten. Skipperne modtog friheden med glæde. Endnu et stykke tid måtte alle dog trækkes med Fragtnævnets maksimalrater i indenrigsfarten. Sidenhen blev det Prisdirektoratet og Monopoltilsynet, der beskæftigede sig med småskibenes rater. Fra foråret 947 skulle man så til at finde tilbage i de vante folder, som fra tiden før krigen. Statsbanerne kunne nu atter klare deres del af transporterne. De arbejdede på at vinde det tabte til

10 bage og samtidig på at forøge banernes andel af de samlede indenrigstransporter. Det skete ved nedsættelse af godstaksterne og ved at give større kunder nedslag og rabatter på de fastsatte priser. Lastbiler var også begyndt at køre på vejene igen og de tog deres del af småskibenes fragter. Endelig kom der samme år en hel armada af moderne hollandske småskibe tilbage til de danske farvande. Nogle købmænd bød de hollandske konkurrenter velkommen og forklarede deres hjertelige velkomst med, at der var mangel på danske småskibe. Dette var til dels rigtigt, men ligeså ofte var der lange perioder, hvor de danske skibe måtte ligge ubeskæftigede og vente på last. Småskipperne følte i 948, at deres eksistens stod på spil. Det nationale slogan»køb dansk«så de meget gerne omskrevet til»anvend danske skibe, når og hvor det er muligt«. Hollænderne fortsatte deres sejlads og fik nu selskab af den tyske småskibsflåde. De allierede myndigheder i det besatte Tyskland havde givet tyskerne lov til at sejle, og de danske havne var åbne for både hollændere og tyskere. Ikke nok med det, et af småskibenes traditionelle gode beskæftigelsesområder, trælastsejladsen på Finland, var også interessant for tyskerne. Ikke færre end 50 tyske skibe dukkede op på dette marked, bød sig til og fik trælasttransporterne»til fragter der lå langt under dem, som danske skibe må have for at kunne eksistere, og hjemme i Danmark gjorde Statsbanerne forsat indhug i småskibenes fragter», hed det i en klage fra Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Fragtnævnet var imidlertid ikke blevet endeligt afviklet. I december 948 fik nævnet til opgave at behandle nogle af småskibsfartens forhold. Nu var det Prisdirektoratet, der forlangte en nedsættelse af småskibenes rater i indenrigstrafikken. Dette krav fandt Fragtnævnet imidlertid ikke rimeligt, forholdene var nemlig ændrede. Skibene havde vanskeligt ved at finde beskæftigelse, og derfor havde skibsejerne af sig selv som alle andre frie erhverv måtte sætte taksterne ned,»endog ned under, hvad der var rimeligt, for at modvirke det tryk, udenlandske skibe udøvede på rateniveauet«. Småskibsrederne ønskede, at Fragtnævnet skulle arbejde for, at de tyske skibe blev lukket ude fra dansk kystfart. Noget af miseren omkring de tyske skibe var, at disse skibes besætninger ved at købe rigeligt ind i Danmark kunne opnå store fortjenester hjemme i Tyskland, hvor der endnu var mangel på de fleste varer. Fortjenesterne var så store, at det for de tyske skibsejere kunne betale sig at underbyde de danske skibe på fragterne blot for at få en rejse til Danmark. Fragtnævnet henviste i denne sag til, at løsningen lå hos de andre offentlige instanser, der havde mulighed for at sætte begrænsninger for indkøbs og udførselsmulighederne. Skibsfartens principielle standpunkt var,»at man ønskede frie og åbne erhvervsmuligheder overalt«. Den store skibsfarts problemer, som Fragtnævnet også skulle tage 7 GERTRUD KATHRINE, familieskabet med Carolinerne er ud over tonnagen også det specielle mastearrangement. f * Foto: Knud Fredfeldt 959/H & S.

11 MARGA af Årøsund på 97 brt., var bygget i Zoutkamp Holland 90 og var blandt de småskibe hollænderne solgte lige efter den Anden Verdenskrig til Danmark. Her har skibet været handlet flere gange, fra var navnet MARGA. Foto: HMP. :, \ ii^^ék hensyn til, var bl.a. flagdiskriminering. I adskillige lande rundt om i verden forbeholdt man laster til og fra landet for landets egne skibe. Derfor ville Fragtnævnet ikke tage noget initiativ mod småskibsfartens tyske konkurrenter. 8 I efteråret 949 blev den danske krone devalueret. Devalueringen skulle sådan set give småskibene en fordel i indenrigsfarten. Men det eneste positive indtryk for småskibene var:»at vort land endnu ikke er overfyldt med broer, selvom der af og til dukker planer op om at forbinde hele øriget med faste forbindelser.«så heller ikke året 949 var opmuntrende, der var simpelthen ingen lyspunkter, snarere tværtimod.»det er ingen skam at være fattig, den vej synes vort erhverv at gå, men hvis den dag kommer, hvor småskibene ikke længere kan gøre deres indsats, er Danmark dårligt stillet,«lød det fra småskibsejerne. Man fandt dog ét lille lysglimt ved, at der stadig var danske firmaer, der nægtede at sende deres ladninger med de udenlandske skibe. Men det hjalp jo ikke meget, når det sædvanlige var, at»man skal ligge i dage eller ugevis for at få en last.«enkelte talte dog offentligt småskibenes sag. En rigsdagsmand havde forespurgt Handelsministeren om, hvorfor det kun var udenlandske (tyske) skibe, der skulle fragte kornladninger til Tyskland, mens danske småskibe måtte sejle tomme til Tyskland for at hente kali. Handelsministerens svar var en række statistiske opgørelser og en henvisning til, at»vi må gå stille med dørene af hensyn til de store skibe«. Småskibsejerne følte dog, at som verdensbilledet tegnede sig for hele den dansk søfart i 949, hvor de mest diskriminerende lande var Storbritannien, USA og samtlige lande i Sydamerika, kunne det ikke være noget problem for de danske myndigheder at støtte småskibsfarten»ved simpelthen at dreje nøglen om for udenlandske skibe«. I det hele taget følte småskibsejerne sig truet på deres levebrød. Det var købers marked, og såfremt de ikke makkede ret og sejlede til de priser, som købmændene ville betale, blev de direkte truet med tyskere, hollændere, lastbiler og jernbaner. Gode år dårlige år, 950 til 962 Under småskibenes vinteroplægning i 950 holdt deres ejere derfor rundt omkring i landet en række møder. Her besluttede de sig til at gøre opmærksom på deres problemer ved at organisere en samlet protestsejlads til København. Aktionen fandt sted i dagene 26. og 27. april 950 samtidig med, at Rigsdagen havde Statsbanernes takster til behandling. Henved 60 danske småskibe lå i de to dage langs Langeliniemolen som et synligt bevis på erhvervets utilfredshed, men også som en bøn til offentlighed, regering og rigsdag om at få stoppet den meningsløse fragtpolitik, som de følte, at specielt De danske Statsbaner førte imod dem for skatteydernes regning.

12 Den iøjnefaldende protest skabte lydhørhed, og der blev forhandlet med Trafikministeriet, Handelsministeriet, rigsdagsudvalg samt forskellige politikere. Et af de øjeblikkelige resultater var, at Statsbanerne blev tvunget til at forhøje deres rater med 2,5 procent og til at nedsætte rabatterne fra 50 til 25 procent. Dertil kom tilsagn om lån af Marshallmidlerne til forbedring af den mindre skibsfarts vilkår. Småskibsejerne følte umiddelbart, at protest og forhandlinger havde hjulpet. Samtidig viste der sig et øget behov for småskibenes virke, idet den amerikanske Marshallhjælp havde medført øget import fra udlandet af bl.a. foderstoffer. Disse blev hovedsageligt importeret via Københavns Frihavn, hvorfra de blev omlastet til småskibe, og det gav mange godt betalte fragter fra København til provinsbyerne. Desuden kom der sidst på året et større udbud af kullaster fra Polen samt af trælast fra Finland. Året 950 endte således positivt for småskibsfarten. Ja, nogle få så endda så lyst på fremtiden, at de kontraherede (bestilte) nye skibe. Året 95 kom til at gå ind i søfartshistorien som et sjældent godt år. Det betegnedes af rederne som det bedste i en meget lang årrække. Året bragte den længe ventede efterspørgsel efter skibe til alle former for fragt. Internationalt var Koreakrigen medvirkende til at skabe efterspørgsel på skibe, og derved blev fragtraterne presset op. For de danske småskibe var der, foruden de almindelige konjukturforbedringer, sket det positive, at en tysk valutareform for en tid dæmmede op for de tyske skibes underbydning på de nære fragtmarkeder. Højkonjukturen holdt desværre ikke. 952 brød småskibenes marked sammen, da kuleksporten fra Polen standsede. Skibe, der havde kontrakter i denne fart, måtte finde beskæftigelse i en af de andre farter for småskibe, hvorefter skibe fra denne fart så måtte finde beskæftigelse i andre farter o.s.v., o.s.v. Var året 952 vanskeligt, så blev 953 endnu værre. Af nogle småskibsejere blev de lange perioder uden beskæftigelse betegnet som katastrofale. Årsagen var, at Statsbanerne atter var kommet på sporet af småskibene, ligesom lastbilerne trængte sig på med fragttilbud, som småskibene absolut ikke kunne konkurrere med. En undtagelse fra den almindelige fatalisme fandt man hos Carolinerne. Skibstypen hørte med i gruppen»de moderne coasters«i størrelsen fra 240 til 950 tons dødvægt. Det var ganske vist dyr tonnage, men med økonomisk drift og yderste sparsom il M/S DYRNÆS af Frederiksværk. Byggestedet, Hoogezand, og byggeåret 895, er det eneste der leder tanken hen på familieskabet med de hundredvis af hollandske tjalke og kuffer. Forvandlingen skyldtes, at stævn og hæk blev udskiftet på væftet i Søby i 950'erne, hvilket gav en ny brt. på 00 og en dødvægt på 40 tons. Fra i dansk eje. Foto: HMP. i W.».,. ~ i^ ==a ' '?L_ j_r kp'.,r~ "'. L,= l ' _ \ nm"' TJ ==,,'7'r"'* la T (' ti 9

13 melighed havde disse skibes ejere kunnet klare sig i konkurrencen med de udenlandske skibe,»som sejler vandet tyndt i vore egne og nærliggende farvande«. Småskibsejerne satte i 954 deres lid til, at en regeringskommission, der var sat til at undersøge havne og brotakster, ville arbejde for, at konkurrenterne i hvert fald skulle betale de samme afgifter som skibsfarten. Skibene skulle nemlig betale for brugen af havnene. Der blev krævet betaling for at ligge i havne, ved anløbsbro eller ved bolværk, ja blot det at være i en uddybet sejlrende kostede penge. Desuden skulle der betales vareafgifter af de varer, der kom ind og ud af havnen ombord på skibe. Dertil kom så alle de andre udgifter, som bidrag til isbrydning, til farvandsafmærkning o.s.v. Derimod var lastbiler og jernbaner fuldstændig fritaget for at betale for havnenes faciliteter. Regeringskommissionen afgav først i 958 en betænkning. Alle håb og forventninger om lige konkurrencemuligheder blev gjort til skamme. Lastbiler og jernbaner skulle ikke betale afgifter. Samtidig følte småskibsejerne, at deres uretfærdige særbeskatning oven i købet skulle gå til nyanlæg af veje, parkeringspladser, færgelejer og jernbanespor. 955 blev betegnet som et år med god beskæftigelse. Men året efter blev småskibsfarten hårdt ramt, først af en lang og drøj isvinter, og derefter af en sømands og havnearbejderstrejke, der på grund af sin voldsomhed lammede næsten al søtransport og arbejde i havnene. Næsten fire måneder af årets sejlads gik tabt. Småskibsfarten havde ikke normalt overenskomster med Sømændenes Forbund i Danmark. I havnene behøvede småskibene ikke at anvende havnearbejdere, men kunne selv klare losning og lastning. Imidlertid var strejken i 956 på det nærmeste total, og derfor ramtes også småskibene. 20 Efter Suezkrisen i 956 brød det internationale fragtmarked sammen i 957, og dønningerne herfra ramte også den danske småskibsfart. Det betød manglende beskæftigelse med lange havneophold, og selv for folk med ældre skibe anskaffet til rimelige priser var det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Endnu hårdere var det for ejerne af de»dyrt anskaffede nybygninger, der kræver større forrentninger og afdrag på lån«. Det var ikke et år, man som småskibsreder kunne tænke tilbage på med særlig glæde«. Dårligere kunne det efter disses opfattelse ikke blive. 958 var præget af depression, men dog med håb forude. Tyske og hollandske rederiforeninger indførte dette år en række faste rater. Danskere og nordmænd gik med i aftalerne, og fra dansk side håbede man, at ved at rederne stod sammen overfor befragterne, kunne fragtbetalingerne blive højere. Samtidig blev der åbnet for skandinavisk kystfart, idet regeringerne i Norge, Sverige og Danmark aftalte, at de andre nationers skibe kunne sejle frit imellem de respektive landes havne, f.eks. et dansk skib med last imellem Oslo og Bergen. De fælles europæiske rater fik ingen lang levetid. Allerede i foråret 959 brød tyske og hollandske skibe aftalen og sluttede fragter under de aftalte satser. Hermed var bunden slået ud af systemet. Den fine nordiske aftale fik også en krank skæbne. Fra dansk side blev aftalerne overholdt, men i Sverige blev de svenske skibe favoriserede. På trods af ministeriel indblanding var det ikke muligt at få liberaliseret de svenske forhold, og i Norge kunne den fællesnordiske frie skibsfart bare ikke lade sig praktisere. På trods af alt var der i 959»et lille lyspunkt«med god beskæftigelse, og 960 fik betegnelsen»nogenlunde«. 96 var»ringere«end året før og året 962, som slutter denne gennemgang, var»usædvanlig magert«. Fragter Småskibene tog generelt alle de laster, de kunne

14 få, og som var egnede til transport over vandet. Selv om skibene var indbyrdes forskellige, så var deres marked alligevel præget af en række ganske karakteristiske varegrupper. I perioden 939 til 962 var der især tale om: Korn, der dels transporteredes imellem indenlandske havne, dels eksporteredes direkte fra provinshavnene til Norge og Tyskland. Specielt utilfredstiuende for småskipperne var kornlaster bestemt til København eller de større provinshavne, hvorfra de skulle eksporteres med større skibe, fordi småskibene hentede kornet i de mindre provinshavne, sejlede det til udskibningsstedet, hvor småskibene så for egen regning måtte vente på ankomsten af det store skib, der skulle have deres kornlast ombord og på, at dette skib fik tid til at tage ladningen ombord. fra 953 var det næsten udelukkende de såkaldte»faste«sejlere, som udførte disse transporter. Brunkul spillede en stor rolle fra krigens begyndelse til brændselsrationeringen ophørte i 953. Også efter denne tid var der brunkulslaster. Et af de sidste skibe, der sejlede mange brunkulslaster var Carolineren HELIKA, der blev bygget 956. Sukkerroer fra Danmark til de svenske sukkerfabrikker gav i begyndelsen og midten af 950' erne en del danske småskibe beskæftigelse i pe Foderstoffer importeredes sædvanligvis i større skibe til specielt Københavns Frihavn men også til enkelte større provinshavne. Herfra distribuerede småskibene det til de mindre provinshavne. Småskibenes store konkurrent til de indenrigs korn og foderstoftransporter var lastbilerne. For foderstoffernes vedkommende var der også konkurrence fra især udenlandske skibe på.000 til tons dødvægt, som hentede ladningerne i udlandet og bragte dem direkte til bestemmelsesstedet i provinsbyernes havne. Cement havde i mangfoldige år været en stabiliserende faktor for småskibsfartens beskæftigelse, men fra 95 da Dansk Cement Central fik leveret specialskibet PORTLAND, blev en betragtelig del af firmaets transporter fra Limfjorden til København, overtaget af dette skib. Alligevel var der fortsat mange fragter til småskibene med cement både fra Limfjorden og Mariager Fjord til provinshavnene. I 962 udbyggede Dansk Cement Central sin egen flåde med den store RAPID, og hermed forsvandt endnu flere af småskibenes fragter. Den anden store cementproducent var Andelscementfabrikken i Aalborg, den holdt også mange småskibe i beskæftigelse, men 2 Den 6 brt. SOLITA bygget i Wirdurn 932 korn 953 til Danmark. 955 erhvervet af Evald Flyvbjerg, i familie med Carolineren SAMKA'S ejer, hvorved navnet ændredes til EVANNA. 966 købt af skibsfører Hans P. Petersen i Middelfart, hvor navnet blev SOLITA, Hans P. Petersen er broder til Albert Hansen Petersen, ejer af CAROLINE. SOLITA blev i 979 solgt til Dakar. Foto: HMP.

15 Den 33 brt. store PAX var bygget i Marstal 99. Fra ny korn skibet vidt omkring, fisketransporter fra New Foundland og i kystfart på Grønland. 96 solgt til Rudkøbing, med en sejlads begrænset til Nord og Østersøen. Resterne af den fordums skonnertrig bibeholdtes endnu i 960'erne, men sejl var der ikke på bommene. Efter en grundstødning ved Landsort i 967, afhændedes skibet året efter til Storbritannien for ombygning til lystfartøj. Foto: HMP. rioden oktober til december. I 954 udgjorde sukkerroetransporterne henved tons. Det var ikke nogen problemfri fragt, idet fragtbetalingen blev udregnet efter vægt. Roerne blev vejet før indlastning og efter udlosning, så der kunne opstå store mankoer. Det så man et tydeligt eksempel på i 954, hvor det regnede meget. I Danmark blev sukkerroerne vejet med deres påhæng af jord. Under lastning og udlosning skylledes jorden fra roerne. Jordens vægt var så forsvundet ved vejning i Sverige. Mange Carolinerne, bl.a. CAROLINE, sejlede med sukkerroer. Trælast fra Sverige og Finland udgjorde et stort marked, men fragterne svingede voldsomt, og der skete i stort omfang favorisering af svenske og finske skibe. Men de danske Carolinere gjorde sig specielt fra 954 bemærkede på dette felt på /»/% grund af deres hensigtsmæssige indretning med stort lastrum og god dæksplads. Kali fra Tyskland og Polen blev transporteret både til Danmark og Sydnorge. Kul og koks fra Tyskland og Polen var et marked for småskibene, men specielt Polen var selv interesseret i at udføre transporterne med egne skibe for at tjene mest mulig udenlandsk valuta, og de tilbød meget billige fragter. Alligevel var kul fra Polen et arbejdsområde for mange, heriblandt Carolineren JENS WAL, der i mange år sejlede fast med kul fra Szczecin til København og danske provinshavne. I tidsrummet 952 til 965 udførte skibet ca. 650 rejser i denne fart. Briketter udgjorde i begyndelsen af 950'erne også en god beskæftigelse. 952 var der således i lange perioder behov for at transportere ca tons pr. måned fra Tyskland og Polen til Danmark og Norge. Salpeter fra Oslofjorden Norsk Hydro og karbid fra Sarpsborg var et marked helt for sig selv. Befragterne havde i 953, ifølge Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, let spil med at skaffe billige fragter, idet de kunne få transporteret deres laster helt ned til 5 kroner (pr. ton), hvilket betød et oplagt tab på den pågældende rejse, men for småskibsejeren var det dog bedre at få disse håndører end at sejle tom tilbage til Danmark. Opturene gik med lervarer fra Bornholm eller karbid fra Tyskland og Polen. Bornholm var storleverandør af lervarer, glasserede rør og klinker. Sten og skærver var for det meste forbeholdt skibe som Carolinerne eller endnu større skibe. Drænrør og teglsten leveredes specielt fra Egernsundområdet til hele Skandinavien. Kalk fra Fakse Ladeplads havde i mangfoldige år været et godt marked for småskibene, men som

16 Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe nævnte i 952:»Lastbiler og jernbaner tager deres part heraf.«stålprodukter fra Frederiksværk gav beskæftigelse til flere Carolinere og andre skibe i samme størrelsesorden. I 954 blev det betegnet som eftertragtede fragter, fordi der var hurtige ekspeditioner i laste og lossehavnene. Endnu i 994 regnes Frederiksværkfarten med skrot og nyt stål som én af de mindre skibes bedste beskæftigelser. Indenrigsfart En normal, moderne lastbil kunne i 950'erne transportere ca. 0 tons. En Caroliners lastevne svarede altså til ikke mindre end 24 lastbiler. Alligevel var indenrigsfarten et felt som tabtes til jernbaner og specielt lastbiler. Som det udtryktes i midten af 950'erne, hvor der blev holdt nøje kontrol med, at skibene ikke blev lastet dybere end tilladt, så»kører lastbilerne med 4050 procent overlastning«. Men udover denne oplagte ulovlighed, så var lastbilernes fleksibilitet og evne til at transportere fra dør til dør noget, småskibene ikke kunne hamle op imod. Det var en udvikling, der yderligere tog til med motorveje, brobyggerier og større bilfærger. i de udregnede tal skyldes bl.a., at nogle dampskibe blev ombygget til motorfragtskibe og disse ombygninger er ikke regnet med i de samlede tilog afgange, derimod er også de ombyggede skibe med i tallene for 962. Udsvingene på de samlede antal småskibe på mellem 7 og 34 over en så lang periode som 24 år tyder på, at småskibsfarten tilsyneladende var et yderst stabilt og så specialiseret et erhverv, at det havde fundet eller fået sat sine grænser. Hjemsteder og traditioner Danmarks hovedstad København havde både i 939 og 962 langt de fleste af den danske handelsflådes»store skibe«hjemskrevet. Det var måske ikke så mærkeligt, for næsten alle rederier havde deres administration i Kongens by. Anderledes er det billede, der kan tegnes af småskibene. Majoriteten af skibene, 27 af 939's 343 og 203 ud af de 360 i 962, hørte hjemme inden for fem afgrænsede områder. Og ikke én eneste af de TELLO afleveret af Svendborg Skibsværft 953 blev bygget ved hjælp af de gunstige Marshalllån; det var på 494 bruttotons. Specielt sejlede skibet med avispapir i ruller og dieselmotorer fra Burmeister & Wain. Skibsreder Hans Svenningsen, der var ejer afskibet, var især kendt forat lade sine skibe ligge i havn jul og nytår. 974 afltændedes TELLO til Cypern. Her under bygning i Svendborg. Foto:H&S. Skibene Den. januar 939 bestod den danske handelsflåde af ialt skibe, heraf opfyldte 343 kriterierne om ejerskab, anvendelse og størrelse imellem 50 og 49,99 brt. Den 3. december 962 var tallet på den samlede danske handelsflådes skibe 2.842, og heraf var 360 indenfor de samme tonnagegrænser. I perioden var der udsving i antallet af småskibe, størst var antallet i 942 med 37, mindst i 945 med småskibe udgik af forskellige årsager, men blev erstattet af de 240 skibe, der blev anskaffet i de 24 år. Differencer ' "\ \ ^^Æ^SiÆ * ÆiOf Il '" _." '' ~<SfcriiB>«

17 23 Carolinere hørte hjemme i København. De fem mest markante områder for småskibene var: Limfjorden Sønderjylland Fyn Ærø Bornholm Inden for disse geografiske områder finder man så de»rigtige«småskibsbyer. Det var de hjemsteder, der stod opført på skibenes agterender, og det var i disse byer, at skibene som regel blev lagt op for vinteren, når isen lukkede farvandene for de små skibe, og det var i hjembyen, at familien boede. De byer, der havde de største antal småskibe hjemskrevet, var: Aalborg Egernsund København Marstal Nørresundby Rønne Svendborg Vejle Således var næsten halvdelen af Danmarks småskibe i 939 hjemmehørende i kun otte byer. I 962 havde 46 småskibe hjemsted i de samme otte byer. Når småskibsfarten i 940, 950 og 960'erne blev omtalt i aviser, tidsskrifter og lignende, var det yndet at berette, hvordan dette erhverv for selvstændige mænd ofte var gået i arv fra far til søn. Det er da også i store træk rigtigt. Mange familienavne»går igen«i gamle og nye skibslister. Ligheder og forskelle Der var mange fælles træk, men der var også forskelle. Hvert skib var en verden for sig, og for den, der selv har oplevet en del af fartøjerne, kan det være svært at sætte dem i»båse«med fællesbetegnelser. Eksempelvis var der skipper Olsens ekstremt pilne og nette GRETHE fra Bornholm. Hr. og fru Pilegaard's ERNA, der på trods af de mange år dette skib sejlede fast imellem København og Malmo med korn, altid var rent og pænt. Aldrig fik støvet fra kornet lov til at lægge sig i salonen, som var familiens hjem. De folk, der sejlede skibene, var et folkefærd for sig. De havde deres egen livsstil. Skipperen var som nævnt for det meste selvejer, i nogle tilfælde var herren ombord den medsejlende hustru. Et særtilfælde og en enestående undtagelse var et skib, som her bedst er tjent med at blive nævnt under dets øgenavn SNEHVIDE. Det var sort, vist nok oprindeligt malet i denne farve, men års skidt og møg sørgede i hvert fald for, at farven blev vedligeholdt. Mand og hustru, der sejlede med skibet, havde samme kulør. De så vist sjældent et badeværelse indefra. At det kunne være en hård og opslidende tilværelse for besætningerne, var»kattegats natvægter«eksempel på. Cementtransportskibet BAKKEN af Nørresundby var et af fire skibe, der i 960'erne altid ankom til Tømmergraven i Københavns Sydhavn i de tidligste morgentimer, inden københavnerne gik på arbejde. Dagen gik med den støvende udlosning. Det var vigtigt at afgå fra havnen, før broerne igen lukkede for gennemsejling, fordi københavnerne skulle hjem fra arbejde. Så kunne BAKKEN derefter pløje sig mod nord igennem Kattegat i nattens mulm og mørke og være fremme på Limfjorden næste morgen, klar til at indtage næste ladning cement. En oplevelse af de mere usædvanlige kom forfatteren ud for på en tur igennem Svendborg Havn i maj 967. Ved en af kajerne lå et interessant far 24

18 tøj, idet det ved flere lejligheder havde været anvendt som udstillingsskib for bl.a. radio og TVselskabet Philips. Dette skib skulle indlemmes i fotosamlingen, så apparatet blev fundet frem for at skyde et billede, men en meget ophidset mand dukkede frem fra skibet og modsatte sig med meget stærke verbale udtryk, at hans skib blev foreviget, for han vidste udmærket,»hvad sådan et billede skulle bruges til!«. Det hele foregik meget højlydt, hvilket naturligvis forskrækkede forfatterens hustru og barn, der var tilskuere til optrinet. Fotografiet blev alligevel taget men hvordan kunne denne skipper vide, at denne optagelse af den smukke grønmalede MONSUNEN skulle anvendes i dette skrift 27 år senere? Altså fem højst forskellige skibe, men i denne forbindelse er de fælles om at være med i gruppen»småskibe«. Størrelse De fem omtalte fartøjer var forskellig i størrelse, ERNA var på 66, GRETHE på 77, SNEHVIDE på 04 og BAKKEN og MONSUNEN havde begge de næsten magiske mål på 49 brt. Opdelt efter bruttotonnage vises her hele flåden i årene 939 og 962, samt alle de 240 skibe der blev anskaffet i perioden: Brutto 939 ansk De mest interessante størrelser for skipperne var skibene lige under tonnagegrænserne på 00 og 50 brt. Den gennemsnitlige størrelse af skibene øgedes således markant i perioden. I 939 var der 29 skibe mellem 00 og 50 tons, i 962:23. Træ og stål Udskiftningen af den danske småskibsflåde var omfattende, mindre træskibe var erstattet med større skibe bygget af stål. Antal efter Brt Difference Træskibe Composit (stål/træ) Totalt træskibe 22 Stålskibe minus plus 2 uændret 75 minus 46 minus 9 plus 82 Totalt stålskibe plus 63 Derfor kan det tilsyneladende se ud som om der var foregået en omfattende modernisering af den mindre del af den danske handelsflåde, men det var kun tilsyneladende, for på trods af den markante udskiftning bestod småskibsflåden i hele perioden af meget bedagede skibe. De mange nyanskaffede stålskibe kom hovedsageligt fra Holland og i mindre omfang fra Tyskland. Hver eneste nation havde sin nationale søfartslovgivning. Ganske vist fandt der et stort internationalt samarbejde sted omkring forskellige emner, hvor der blev tilstræbt en samordning af de nationale lovgivninger. Men kystfarten, 25

19 småskibsfartens levebrød, var sædvanligvis undtaget fra disse bestræbelser. Specielt de hollandske og tyske lovgivninger for den mindre skibsfart var betydeligt mere liberale over for erhvervet end den danske. Eksempelvis måtte hollandske og tyske skippere sejle med større tonnage end deres danske kollegaer. Alder Der blev utallige gange af småskibsfartens talsmænd udtrykt behov for en gennemgribende fornyelse af flådens skibe, men der var ingen, der prøvede at fremstille en oversigt over, hvor gamle flådens skibe egentlig var. De tal, der nævntes i samtiden var ret upræcise. Det skyldtes, at Danmarks Statistik ikke havde tabeller, der passede til de faktiske forhold og skibe. Tabellerne over småskibsflåden er derfor udregnet af forfatteren, og tallene i nedenstående tabel viser antallet fordelt på alder af skibene i den danske småskibsflåde i 939, på de skibe der blev anskaffet i perioden og i 962. Alder 939 anskaffede 962 Under år 0 år 20» 230 «340» 450 «560» 670 «780» 890 «Ukendt Totalt var 257 af de 343 småskibe i 939 bygget i årene imellem 890 og 920. Disse tre årtiers skibsbygning slår også ganske kraftigt igennem i 962, hvor 207 af 360 skibe var bygget i de samme årstal. Selvom 60 småskippere fik bygget helt 26 nye fartøjer, så skete det trods alt igennem en periode på 24 år, så nybygningernes antal ændrer ikke på den kendsgerning, at den danske småskibsflådes skibe var gamle og i store træk blot blev ældre i tiden fra 939 til 962. Det kunne altså se ud, som om størsteparten af småskibsejerne havde affundet sig med forholdene. Lån til anskaffelse af nye skibe ville man gerne have, men også sikkerhed for investeringen. Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe fortalte i 949, at»småskibene forlanger kun at få lov til at eksistere og muligheder for at klare renter og afdrag,«og derfor var der ikke mange småskibsejere, der havde mod til at erstatte deres gamle skibe med nybyggede, for hvordan skulle det blive muligt at tjene til renter og afdrag på de lån, der var nødvendige? Derfor den meget store udskiftning af småskibsflåden ved indkøb af ældre og billige skibe. Udgåede skibe Fra den danske handelsflåde forsvandt ialt 228 småskibe gennem hele perioden Årsagerne var: Krigsforlist Borteblevet Minesprængt Forlis til havs Forlis ved stranding 34 Salg til udlandet 59 Salg til fiskeriformål 5 Degraderet til lægter 2 Ophugget 23 5 (heraf 4 under krigen) 38 6

20 Restriktioner for anskaffelse Det generelle billede af småskibsfarten i årene efter Anden Verdenskrig var præget af, at det gjaldt om at holde fast ved de skibe, man havde, for det var både vanskeligt og kostbart at anskaffe nye. I 948 forliste ikke færre end ti småskibe, flere af disse skibe var det lykkedes at få hævet, og efter reparation var de påny sat i fart. Omkostningerne til istandsættelserne var dog meget store, men det var den eneste mulighed for stadig at have skib at sejle med og tjene til føden. Der eksisterede et faktisk forbud mod indførsel af skibe, såvel nye som brugte, på en størrelse af under.000 brt. Der blev dispenseret fra forbudet, kom der så endelig en tilladelse, måtte den heldige betale et gebyr på 3 procent af købesummen til Direktoratet for Vareforsyning for indførselsbevillingen. Småskibejernes foreninger gjorde fra 953 en stor indsats for at få forbudet mod indførsel ophævet, men det lykkedes først i 956 at gøre dispensationerne til det almindelige. Denne særbeskatning af den mindre skibsfart blev først ophævet omkring 960. Udover den enkeltes vanskelighed ved at skaffe tilladelse og de økonomiske midler til køb af nyt eller brugt skib, var det også besværligt at skaffe valuta til køb af skibe fra udlandet. Der var altså mange gode grunde til at holde fast i det skib, man havde. Byggesteder Næsten hver eneste søkøbstad i kongeriget Danmark havde tidligere sit lokale skibsværft. Det kan bl.a. aflæses af de byggesteder, der er angivet for småskibsflåden i 939. Af bestanden på 343 fartøjer var 56 træskibe og 5 stålskibe bygget i Danmark. Enkelte steder skilte sig ud fra mængden ved at være byggested for et større antal skibe. Det var Marstal med 29, Svendborg med 32 og Vejle med 4. Forholdet var i 962 omtrent det samme. Af småskibsflådens 360 fartøjer var nu 4 træskibe og 20 stålskibe bygget på danske værfter. (Nogle af Carolinerne var blevet forlænget og hørte ikke længere med blandt småskibene). De samme byggesteder var stadig repræsenteret. Marstal var med sine 23 træskibe og 6 stålskibe den absolut største byggeplads for småskibsflådens skibe. Derefter kom Svendborg med 9 træskibe og 2 stålskibe. Af Vejles veteraner fandtes stadig 0 (ud af de 4 fra 939). Desuden optrådte værfterne i Holbæk og Nykøbing Mors som leverandører af hver 7 nybyggede træskibe. Udlandet var imidlertid også godt repræsenteret, idet den øvrige del af den danske småskibsflåde var bygget i: Tyskland Belgien Holland Norge Sverige Frankrig Storbritannien træ stål træ stål Hollandsk byggede skibe dannede grundstammen ved udskiftningen af den danske småskibsflåde. I Holland lå skibsbyggerierne tæt langs kanaler og floder, og største kunde var den nationale småskibsflåde. Værfterne og skibsejerne havde stor politisk bevågenhed. Når de hollandske skibe så var blevet umoderne efter hollandske forhold, var der et godt marked i Danmark, og på denne måde hjalp den betrængte danske småskibsfart de hollandske kollegaer og konkurrenter med ny kapital til at bygge moderne stålskibe, som så kunne påføre den danske skibsfart en endnu hårdere konkurrence end før. Alene af Carolinestørrelsens 52 skibe var de 6 hollandsk byggede, deres byggeår var fordelt sådan: 4 5 ^ faam

småskibsfartens nærmeste fortalere. Foto: Biilow J / MS

småskibsfartens nærmeste fortalere. Foto: Biilow J / MS Umiddelbart før CAROLINE'S stabelafløbning interviewedes Albert Petersen (tv.) af Ole Kilhnel fra Danmark Radio. Bag denne ses værftets direktør Thomsen og Peter Grube, forretningsføreren forrederiforeningen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN NYHEDSBREV MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN Nr.4- oktober- november 2008 Gensyn med M/S CECILIE efter ca. 40 år. Billedet viser CECILIE ved hjemkomsten for oplægning i 1958 efter 37 år

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Side 1 af 5 I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Dato for offentliggørelse Overordnede emner Resumé 15 jul 2011 11:21 Moms og lønsumsafgift SKAT udgiver 2 gange

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM 1. Indbydelse til DM skal udsendes som brev eller e-mail til alle medlemmer med licens. Indbydelsen skal afgives til postbefordring mindst 3 dage før første sejldag dvs. onsdag, hvis første sejldag er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.2 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.3 Transportmarked Traditionelt

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN Havnens område: Det til havnen hørende søområde, jfr. bilag 1, begrænses af havnens ydre dækkende værker. Samt af følgende linier: a) Mod nord : en linie i retning 270 fra nordmolens

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B K.A.S. sejlerskole SEJLERSKOLE Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K.A.S. sejlerskole tilbyder en toårig sejleruddannelse, hvor du gennemgår

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere