li/^,w/t : t s >'%/n; 1 M«n'MS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "li/^,w/t : t s >'%/n; 1 M«n'MS"

Transkript

1 li I li/^,w/t : t s >'%/n; M«n'MS Lystbådehavnen i København under den Første Verdenskrig, hvor en del af de hollandske småskibe, der var blevet»fanget«i dansk havn, var blevet oplagt. De havde ingen mulighed for at vende hjem, så efter længere tids oplægning blev en del af dem solgt til danske ejere. Postkort i HMP's samling. ' "^ j<ær* ifgja j^^^«*i»lfe

2 Holger Munchaus Petersen Småskibsfarten havets stedbørn Småskibsfart Sejlskibsfart, småskibsfart, mindre skibsfart samt coasterfart var nogle af de betegnelser, der i perioden 939 til 962 nærmest i flæng blev anvendt om den skibsfart, som på godt og ondt sørgede for transport af alle mulige former for gods imellem danske havne og til og fra det nære udland. Fra omkring 950 fik de også hæftet den romantiske betegnelse Havets Husmænd på sig, måske fordi skibene og deres folk ofte blev opfattet som en søgående pendant til Danmarks mange små husmandsbrug, men oftest følte de omtalte søfarende, at de ikke alene var havets men også samfundets stedbørn. I det følgende er valgt fællesbetegnelsen småskibsfart for lastskibe (statsskibe er undtagne) med en mindste bruttotonnage på 50 og en højeste på 49,99. Carolinerne hører med deres tonnage under 50 bruttotons inden for disse grænser. Foruden deres størrelse havde Carolinerne også det til fælles med de øvrige småskibe, at de fleste blev ejet og ført af en skipper med sætteskippereksamen, og derfor var deres aktionsområde fra starten begrænset til fart mellem danske havne og det nære udland. Carolinerne fik deres betegnelse efter Caroline Juhl, der i 937 blev gift med sætteskipper Albert Hansen Petersen fra Kalvø i Genner Bugt. Navnet blev alment kendt, da hun i 95 navngav mandens nybyggede skib med sit eget navn. CAROLINE og dets 22 søsterskibe blev tegnet af en dansker, bygget på danske skibsværfter, materialerne til skibene havde dansk oprindelse, motorerne var alle på nær én danske, og i det hele taget var der til skibene anvendt dansk fremstillede materialer. Carolinerne blev skabt i kølvandet af Anden Verdenskrig, idet finansieringen af de første skibe skete med den amerikanske genopbygningshjælp til det krigshærgede Europa, de såkaldte Marshalllån. Selvom Carolinerne sejlede på hjemmemarkedet, var disse skibe som al anden skibsfart underlagt internationale konjunkturer, hvorfor begivenheder langt fra Danmark berørte Carolinerne såvel som al anden skibsfart. Sønæringsloven fra 957 havde som effekt, at sætteskippere kunne sejle med større skibe, og Carolinerne var derfor ikke længere så attraktive. Sidste skib i Carolinestørrelsen blev bygget i 960.

3 Denne behandling er begrænset til perioden , inden for hvilken de 23 skibe af typen udgjorde en begrænset, men i allerhøjeste grad tiltrængt fornyelse af den danske småskibsflåde, der kan ses som et bindeled imellem den århundredgamle traditionsrige danske skibsfart, hvor skibsfører og skibsreder var én og samme person, og 960'ernes og 70'ernes skibsfart med motordrevne, anpartsejede paragrafskibe på 300, 400 og 500 brt, der blev bygget i betydeligt omfang. De stærke Carolinere og deres stædige ejere fortsatte på trods af deres nye konkurrenter sejladsen helt op til nutiden. Sætteskippere Drømmen om en dag at stå med ansvaret for et skib, der sejlede over havene, var vel fælles for mange drenge, når de som nykonfirmerede startede deres karriere til søs. Fælles for dem alle var, at hvis drømmen skulle realiseres, så skulle der først en vis praktisk sejltid til, og så skulle der lægges penge til side for at komme på navigationsskole. Alt efter lyst og temperament kunne man så læse/arbejde videre på at nå den højeste eksamination, som var skibsførereksamen, eller slå sig til tåls med en af de andre muligheder med eksamination som sætteskipper, styrmand eller kystskipper. Det var ret besværligt og kostbart at blive ejer og fører af sin egen store damper. Derimod var muligheden for at få fod på eget dæk mere opnåelig på et af de helt små eller mindre skibe, og hertil var en sætteskippereksamen nok. Men ligegyldigt hvilken eksamen, man ønskede, var en praktisk grunduddannelse til søs en forudsætning, og en teoretisk uddannelse på navigationsskole en betingelse. Sønæringsloven af 96 angav helt op til 957 det lovlige grundlag, der skulle være på plads, førend man kunne få bevis som sætteskipper. Det drejede sig om kravene til praktiske erfaringer til søs 0 og om de emner, der skulle undervises og eksamineres i, samt hvilke krav iøvrigt en sømand skulle opfylde, førend det eftertragtede bevis kunne erhverves. Kravene var, at han efter det fyldte 5. år i mindst tre år, eller efter det fyldte 7. år i mindst to år, havde faret til søs og forrettet sømandstjeneste, deraf mindst et år som kystskipper eller i søgående sejlskib, hvoraf da mindst seks måneder som matros. Dernæst skulle han have gennemgået de fag, der ifølge lov om navigationsundervisning skulle undervises og eksamineres i forud for sætteskipperprøve. Det var navigationslære, brug af nautiske instrumenter, internationale søvejsregler, grundbegreber af læren om motorer samt sundhedslære. Desuden krævedes, at han var i besiddelse af dansk indfødsret, var fyldt 23 år og ikke ved dom var fundet skyldig til straf i form af»offentligt arbejde for en i den offentlige mening vanærende handling«. Endelig skulle han bestå en synsprøve. Sætteskipperbeviset gav så ret til at føre dansk skib på ikke over 00 bruttotons i indskrænket fart (fart øst for linien fra Lindesnæs til Texel). Dog kunne søfartens ministerium give dispensation, så den, der i mindst fem år havde ført skib af over 20 tons i fast rute i den indenrigske fart, i lignende fart kunne gøre tjeneste som styrmand, eller, når ganske særlige omstændigheder talte derfor, som fører i skib af over 00, men ikke over 50 tons. Sønæringsloven var med hensyn til betingelser for sætteskippernes tonnage blevet håndhævet rimeligt strengt i tiden op til Anden Verdenskrig, men med krigens behov for skibe og søfolk blev der efterhånden åbnet for dispensationer. Således kunne Rederiforeningen af 895 i 956 meddele, at 50 bruttotons igennem flere år var lagt til grund for enhver sætteskipper, som havde

4 nogen erfaring, idet Handelsministeriet efterkom alle anmodninger om dispensation. Rigsdagen nedsatte i 947 en kommission der blandt meget andet skulle tage sønæringsloven under behandling, men først i 956 forelå betænkning fra kommissionen. Under Folketingets behandling af kommissionens forslag forsøgte skibsfartens talsmænd naturligvis at få indflydelse på lovenes indhold og paragraffer. Nogle forslag blev ændrede, andre blev direkte vedtaget som nye love. Bl.a. skete der en opsplitning af sætteskipperbetegnelsen i en af første og i en af anden grad. De, der havde»den gamle sætteskippereksamen«, skulle fremover have betegnelsen sætteskipper af anden grad. Dette bevis gav ret til at føre skib op til 300 brt. i kystfart og indskrænket fart (kystfart samt fart i Østersøens nordlige del, Den botniske Bugt og Den finske Bugt, samt i Nordsøen øst for 3 grader østlig længde og syd for 6 grader nordlig bredde). Havde skibet en størrelse imellem 00 og 50 brt., skulle der foruden sætteskipperen være en person ombord med duelighedsbevis i sejlads. Såfremt skibet var over 50 brt., var kravet, at der skulle være endnu en sætteskipper af anden grad ombord. Sætteskipperen af første grad fik tilladelse til at føre skibe på op til 300 brt. Sejlede skibet i Nordeuropæisk fart (indskrænket fart samt i Den engelske Kanal, på de britiske øer, Irland, Færøerne, Island og Norges kyst nord for 6 grader nordlig bredde), skulle der desuden være en sætteskipper af anden grad ombord. Sætteskipperen af første grad måtte også føre skib af en størrelse på 300 brt. i fart på alle have, men så skulle der yderligere være en sætteskipper af første grad ombord. Loven trådte i kraft 958, og for at blive sætteskipper af første grad krævedes: At han efter det fyldte femtende år i 42 måneder C ARMEN, 04 brt., bygget i Martenshoek 92, kom 96 i dansk eje som STABEL af Stubbekøbing, allerede året efter afhændet til skibsfører Kristian Jensen, hvorefter navnet blev CARMEN og hjemstedet Århus. 982 udslettet af dansk register. Foto: HMP968.

5 havde gjort dækstjeneste i søgående skibe, heraf tolv måneder i skibe på 20 til 500 brt., seks måneder i skibe uden for kystfart og seks måneder som matros. Endvidere krævede den nye lov, at sætteskippereksamen af første grad var bestået, at han havde indfødsret, at han var fyldt 23 år og endelig havde bestået en synsprøve. Sætteskipperne fik med de nye bestemmelser flere beskæftigelsesmuligheder, og der var bud efter deres kvalifikationer fra flere sider. Der ansattes en del som førere på de nye 299,99 brt. skibe, og andre fik dispensation til at sejle som styrmænd på større skibe i oversøisk fart. I begyndelsen af 960'erne opstod der mangel på skippere til den hjemlige småskibsfart. På trods af anskaffelserne af de større skibe på op til 300 brt. var antallet af skibe imellem 50 og 50 brt. stadig det samme. Blandt småskibserhvervets ønsker til Folketinget var derfor en ændring af lovgivningen, så en skipper med kystskippereksamen kunne få lov til at være fører på et skib op til 50 bruttotons. Ønsket gik i opfyldelse 965. Siden er der flere gange blevet justeret i lovgivningen. Dette falder dog uden for dette afsnit, der kun rører sig om tiden 939 til 962. Hver enkelt skipper havde vel sine personlige grunde til at foretrække tilværelsen som selv 9K>^"s~. "i,';' ' ' "z~'~ f «?= n ii*i3ta Redhavnen i Københavns Frihavn, også kaldet Bøllernors havn, var småskibenes venteplads imellem fragterne, og det var også stedet, hvor skibene søgte ind på grund af vejrforholdene. Nu er havnen fyldt op for at give plads til cementsiloer. Foto: HMP.

6 stændig skibsfører og reder frem for et ansættelsesforhold i et større rederi. Det var et af fællestrækkene for småskibene og med til at skille dem ud fra de store skibe. Organisationer Tonnage grænser og et selvstændigt ejerskab var således fælles for disse lastskibe. Hver for sig førte skipperne deres individuelle kamp for at overleve på de givne betingelser. Skipperen og hans families levebrød, ejendom og formue var skibet. Var der ingen fragter at få, eller syntes skipperen ikke om den betaling, han kunne få for en fragt, var kun én ting sikker, der kom ingen penge i kassen. Småskibsfarten var, som al anden skibsfart, afhængig af udbud og efterspørgsel. Organisationerne forsøgte flere gange på at skabe nogle fælles mindste fragter, men forsøgene strandede for det meste. Skipperen stod»alene«og kunne presses til at tage de fragter, der bød sig. For selv når skibet var lagt op, var der til stadighed udgifter til livets opretholdelse for skipperen og hans familie, hyre til besætning, vedligehold af skibet, forsikring m.v. Oplagte skibe led desuden så stærkt ved rust og tæring, at omkostningerne ved reparation og istandsættelse kunne være større end tabet ved en dårlig fragt, hvor skibet dog var holdt i fart, og skipperen måtte så håbe på bedre held næste gang. En enkelt talsmand for småskibsfarten fandtes ikke. Organisatorisk var denne skibsfart delt i to foreninger. Den ene var Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, der oprindeligt bar navnet Dansk Sejlskibsrederiforenings Afdeling for mindre Skibe. Som navnet viser optog denne forening sine medlemmer blandt ejerne af de mindre skibe; hovedsageligt var det skibene op til 50 brt. Den anden var Rederiforeningen af 94. Den ydre årsag til, at denne forening blev dannet, var, at de resterende større sejlskibe i løbet af 930' IlkiÆJr'' Jfcr JOL: A J fca erne efterhånden var blevet forsynet med motorer og samtidig i højere grad var kommet ind i fart på Nord og Østersø samt i indenrigsfart. Forholdene under krigen gjorde, at ejerne af disse skibe følte behov for en egen forening til at varetage deres interesser overfor myndighederne. Rederiforeningen af 94 sluttede sig i 95 sammen med Dansk Sejlskibsrederiforening (oprettet i 895) under fællesnavnet Rederiforeningen af 895. Skibe af enhver størrelse kunne optages i foreningen, men et fællestræk var, at størsteparten af medlemmernes skibe sejlede i udenrigsfart. Carolinernes ejere kunne man finde i begge organisationer, på trods af at Carolinerne var under 50 brt., og i hvert fald i de første år kun måtte sejle i indskrænket fart. Generelle oplysninger om småskibserhvervet skal imidlertid findes hos de helt store skibes organisation, Dansk Dampskibsrederiforening, der hvert år publicerede en skibsfartsberetning, 3 ERNA bygget i Bandholm 90, som galease med navnet F. N. HALMØE, i 927 erhvervet af familien Pilegaard i Svendborg. 950'erne blev skibet nedrigget til jagt, fik tilbygget de høje lugekarme kaldet begæriighedskasser, det gav skibet en dødvægt på 6 tons, brt. var 6. Efter 42 års sejlads afliændede familien skibet i 969. Foto HMP 967

7 hvori begge repræsentanter for den mindre skibsfart fik lejlighed til at bringe et par sider om forholdene for deres medlemmer. Anden Verdenskrig Efter krigen blev året 939 af småskibsfarten karakteriseret som et gennemgående dårligt år. Fragtraterne (betalingen for transport af en ladning, der blev sejlet fra afsender til modtager, kaldtes en fragtrate eller slet og ret en rate) var lave og gav kun ringe udbytte. I løbet af sommeren steg raterne imidlertid for endelig at løbe i vejret efter krigens udbrud, men samtidig steg skibenes driftsudgifter tilsvarende. Belært af erfaringer fra Første Verdenskrig havde Handelsministeriet i samarbejde med Dansk Dampskibsrederiforening allerede i april 939 forberedt oprettelsen af et fragtnævn. Staten og den store skibsfart var derfor forberedt, da krigen brød ud, og allerede den 2. september stadfæstede Kongen den såkaldte Fragtnævnslov. Fragtnævnet skulle hjælpe til med at tilvejebringe det bedste og billigste skibsrum for nødvendige tilførsler af udenlandske varer til det danske samfund. Nævnet bestod af en formand, udnævnt af Kongen, samt ni personer udnævnt af Handelsministeren efter indstilling fra Dansk Dampskibsrederiforening, Dansk Sejlskibsrederiforening og Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Forholdene blev imidlertid hurtigt vanskelige. Handel og industri var utilfredse og fik lagt politisk pres på Handelsministeren, så Fragtnævnet blev allerede den 23. september 939 udvidet med repræsentanter fra importørorganisationerne. Fragtnævnet viste fra krigens udbrud i september 939 ikke småskibsfarten større opmærksomhed. Alt hvad der skete for denne del af dansk søfart var fastsættelse af et begrænset antal standardrater på fragter fra udlandet. Dette indgreb i deres tilværelse følte småskibsfarten alligevel så 4 omfattende, at man udtalte, at nu eksisterede den frie erhvervsudøvelse på søen ikke længere. Småskibene var ved at gøre klar til årets sejlads efter vinterens oplægninger, da tyskerne den 9. april 940 besatte Danmark. Som de øvrige indbyggere i Danmark måtte også søfolkene opbygge en helt ny hverdag. Krigstidens omfattende rationeringer medførte regnskab med og kontrol af skibenes og de søfarendes forbrug. Selve sejladsen krævede mere af besætningerne, idet fyrene var slukkede, og farvandene var usikre på grund af de mange dødsensfarlige minefelter. Men der var god beskæftigelse for småskibene. Danmarks kulforbrug var tidligere hovedsageligt importeret fra Storbritannien, men med Danmarks indblandning i krigen måtte handelsflådens større skibe i stedet hente kul fra tyske Nordsøhavne og Rotterdam. Efterhånden blev disse leverancer færre og kunne ikke dække det danske energibehov. Brændsel kunne imidlertid ikke undværes. Der kom derfor gang i udviklingen af en dansk tørve og brunkulproduktion. Disse produkter blev fragtet af de større skibe, men behov og efterspørgsel var så omfattende, at de store skibe ikke alene kunne magte opgaven. De små skibe var særdeles velegnede til at transportere disse laster, og de kunne levere nærmere forbrugerne. Småskibene kom derfor ind i denne nye trafik, hvorefter fragtraterne steg, hvorfor Fragtnævnet den 8. december 940 måtte gribe ind og fastsætte den højeste betaling, der måtte kræves for en ladning brunkul eller tørv. Det var de såkaldte maksimalrater. Samtidig blev der udfærdiget standardbetingelser for småskibenes transport af de samme varer. Behovet for skibstransport aftog efter vinteren, og i foråret 94 blev maksimalrater og standardbetingelser atter ophævet, for nu var der nok af skibe men ikke mange varer at transportere. For at få beskæftigelse var småskibsejerne derfor villige til at sejle for lavere priser, det var næsten som før krigen med et frit marked afhængigt af udbud og efterspørgsel.

8 En ny situation opstod i sommeren 942, hvor der igen blev øget behov for skibstransporter. De danske Statsbaner havde på grund af de ekstraordinære forhold måttet afvise stadig flere transporter imellem Jylland og Øerne. En del af disse godstransporter havde banerne tidligere tilkæmpet sig på småskibenes bekostning. Samtidig blev der fra tysk side tilbudt kul til Danmark, udskibet fra Østersøhavnene Lybæk, Flensborg og Stettin, steder som var velegnede til besejling af danske småskibe. Der var således mere end nok at sejle med. Fragtnævnet så sig derfor nødsaget til påny at begrænse småskibenes selvstændige virke og forbeholde skibene til de godstyper, som havde størst betydning for det danske samfund til rater og betingelser, som Fragtnævnet anså for at være rimelige og forsvarlige. Samtlige småskibe blev derfor fra den 8. august 942 inddraget under Fragtnævnets kontrol. Herefter skulle hver eneste ladning på ethvert skib over 20 bruttotons godkendes af Fragtnævnet. Herudover blev der atter fastsat standardrater og betingelser for at sejle med brunkul. Imellem landsdelene transporterede småskibene udover brunkul især varegrupper som byggematerialer, korn, sukker og kul. Dertil kom salpeter fra Norge og trælast fra Sverige og Finland. Der var altså rigeligt at sejle med, men Fragtnævnets indgreb satte grænser for, hvor meget den enkelte skibsejer fik lov at tjene. Indgrebene mod deres frie erhvervsudøvelse var bestemt ikke populære blandt småskibsejerne. Så de fordanskede den latinske talemåde»navigåre necesse est vivere non est necesse«, med at»det er nødvendigt at sejle, men ikke at leve«. For det var et krav, at skibene skulle sejle. Den højere fragtbetaling, som de trods alt fik, kunne imidlertid knapt dække de forøgede udgifter ved at holde skibene sejlende. Smøreolie og brændstof var dyrt og besværligt at skaffe. Maling, sejldug og nyt tovværk hørte til de historiske sjældenheder. Også forsikringspræmierne steg. Småskibsejerne følte generelt ikke, at deres personlige økonomiske resultater svarede til den samfundsmæssige indsats, de udførte under de farefulde forhold. Det må dog konstateres, at nogle var istand til at tjene penge. Flere og endnu mere begrænsende offentlige indgreb i småskibsfartens forhold blev dog atter nødvendige. For at udnytte de eksisterende skibe på den mest hensigtsmæssige måde nedlagde Fragtnævnet fra 943 forbud mod oplægning af skibe, og som Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe udtrykte det efter krigen:»faren ved at sejle og den forøgede agtpågivenhed, der krævedes under disse forhold, bevirkede, at mange skippere, hvis nerver var ved at bryde sammen, måtte gå i land. Førere, nye og unge kræfter, engageredes til skibene, men sådanne udgiftsposter, som ikke var sædvanlige for de mindre skibes vedkommende, gjorde sig selvsagt gældende, når det økonomiske resultat skulle gøres 5 BAKKEN kaldet»kattegats natvægter«på vej nordover en tidlig morgen i 966. Skibet på 49 brt, var bygget 938 og kom 95 under dansk flag ejet af Thomas Højlund Hansen. BAKKEN var skibets navn fra Foto: HMP.

9 Carolineren MONSUNEN ved kaj i Odense 963. Foto: P. Rasmussen/H & S. op.«surrogatolien, der blev tildelt skibsfarten, var skyld i mange motorhavarier. Det betød ekstra lange rejser og uforudsete havneanløb for reparation med dertil hørende øgede udgifter til vedligehold og dermed ringere økonomisk udbytte af de enkelte rejser. Alt dette gjorde forholdene endnu mere brogede for skibsfarten som helhed og for småskibsfarten i særdeleshed. Krigen medførte et utal af restriktioner og forstyrrelser i det danske samfunds hverdag. Sådan var det også for skibsfarten. Derudover havde skibsfarten en lang række specielle problemer at kæmpe med. Mange skibe minesprængtes og andre forliste. Flere af de minesprængte og de forliste skibe ville under normale forhold være blevet kondemneret, ophugget eller bortsprængt, men nu blev mange i stedet bjerget, repareret og genindsat i fart. Adskillige var det dog ikke muligt at bjerge. For småskibenes vedkommende betød det et direkte tab på 43 skibe. Heraf var 38 6 forlist ved minesprængninger, 4 var sporløst forsvundet og skib var krigsforlist på anden vis. Dertil kom så, at slukkede fyr, længere rejser og den generelt hårdere sejlads medførte et større antal strandinger og almindelige forlis end i fredstid. Samtidig var det ikke muligt for skibsejerne at sælge deres ældre skibe til udlandet, idet dette var forbudt, ligesom det også var forbudt at hugge skibe op under krigen. Efterkrigstid Tysklands kapitulation betød umiddelbart, at mange af de varer, man ikke havde set i flere år, nu atter kunne erhverves. For småskibene betød det, at de atter kunne få olie, og at prisen på dette vigtige produkt faldt. Prisnedsættelsen gik dog ikke upåagtet hen. Fragtnævnet var nemlig stadig i funktion, så allerede i august 945 blev der sat nyt loft over småskibenes indtjeningsmuligheder, ved at de højeste fragtpriser maksimalraterne blev sat ned, og ved samme lejlighed blev nogle maksimalrater ændret til standardrater (vejledende priser). I teorien skulle de nedsatte fragtpriser svare til skibenes lavere driftsomkostninger, men måske ville der være en beskeden mulighed for, at ejerne kunne tjene flere penge. Allerede i februar 946 blev der atter sat grænser for indtjeningen. Standardrater blev påny til maksimalrater. Det var ellers købmændene, der havde opfordret til, at der skulle ske en vis fri ratedannelse under maksimalraternes niveau. Endelig den 6. december 946 ophævedes Fragtnævnets direkte godkendelse og kontrol af småskibsfarten. Skipperne modtog friheden med glæde. Endnu et stykke tid måtte alle dog trækkes med Fragtnævnets maksimalrater i indenrigsfarten. Sidenhen blev det Prisdirektoratet og Monopoltilsynet, der beskæftigede sig med småskibenes rater. Fra foråret 947 skulle man så til at finde tilbage i de vante folder, som fra tiden før krigen. Statsbanerne kunne nu atter klare deres del af transporterne. De arbejdede på at vinde det tabte til

10 bage og samtidig på at forøge banernes andel af de samlede indenrigstransporter. Det skete ved nedsættelse af godstaksterne og ved at give større kunder nedslag og rabatter på de fastsatte priser. Lastbiler var også begyndt at køre på vejene igen og de tog deres del af småskibenes fragter. Endelig kom der samme år en hel armada af moderne hollandske småskibe tilbage til de danske farvande. Nogle købmænd bød de hollandske konkurrenter velkommen og forklarede deres hjertelige velkomst med, at der var mangel på danske småskibe. Dette var til dels rigtigt, men ligeså ofte var der lange perioder, hvor de danske skibe måtte ligge ubeskæftigede og vente på last. Småskipperne følte i 948, at deres eksistens stod på spil. Det nationale slogan»køb dansk«så de meget gerne omskrevet til»anvend danske skibe, når og hvor det er muligt«. Hollænderne fortsatte deres sejlads og fik nu selskab af den tyske småskibsflåde. De allierede myndigheder i det besatte Tyskland havde givet tyskerne lov til at sejle, og de danske havne var åbne for både hollændere og tyskere. Ikke nok med det, et af småskibenes traditionelle gode beskæftigelsesområder, trælastsejladsen på Finland, var også interessant for tyskerne. Ikke færre end 50 tyske skibe dukkede op på dette marked, bød sig til og fik trælasttransporterne»til fragter der lå langt under dem, som danske skibe må have for at kunne eksistere, og hjemme i Danmark gjorde Statsbanerne forsat indhug i småskibenes fragter», hed det i en klage fra Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Fragtnævnet var imidlertid ikke blevet endeligt afviklet. I december 948 fik nævnet til opgave at behandle nogle af småskibsfartens forhold. Nu var det Prisdirektoratet, der forlangte en nedsættelse af småskibenes rater i indenrigstrafikken. Dette krav fandt Fragtnævnet imidlertid ikke rimeligt, forholdene var nemlig ændrede. Skibene havde vanskeligt ved at finde beskæftigelse, og derfor havde skibsejerne af sig selv som alle andre frie erhverv måtte sætte taksterne ned,»endog ned under, hvad der var rimeligt, for at modvirke det tryk, udenlandske skibe udøvede på rateniveauet«. Småskibsrederne ønskede, at Fragtnævnet skulle arbejde for, at de tyske skibe blev lukket ude fra dansk kystfart. Noget af miseren omkring de tyske skibe var, at disse skibes besætninger ved at købe rigeligt ind i Danmark kunne opnå store fortjenester hjemme i Tyskland, hvor der endnu var mangel på de fleste varer. Fortjenesterne var så store, at det for de tyske skibsejere kunne betale sig at underbyde de danske skibe på fragterne blot for at få en rejse til Danmark. Fragtnævnet henviste i denne sag til, at løsningen lå hos de andre offentlige instanser, der havde mulighed for at sætte begrænsninger for indkøbs og udførselsmulighederne. Skibsfartens principielle standpunkt var,»at man ønskede frie og åbne erhvervsmuligheder overalt«. Den store skibsfarts problemer, som Fragtnævnet også skulle tage 7 GERTRUD KATHRINE, familieskabet med Carolinerne er ud over tonnagen også det specielle mastearrangement. f * Foto: Knud Fredfeldt 959/H & S.

11 MARGA af Årøsund på 97 brt., var bygget i Zoutkamp Holland 90 og var blandt de småskibe hollænderne solgte lige efter den Anden Verdenskrig til Danmark. Her har skibet været handlet flere gange, fra var navnet MARGA. Foto: HMP. :, \ ii^^ék hensyn til, var bl.a. flagdiskriminering. I adskillige lande rundt om i verden forbeholdt man laster til og fra landet for landets egne skibe. Derfor ville Fragtnævnet ikke tage noget initiativ mod småskibsfartens tyske konkurrenter. 8 I efteråret 949 blev den danske krone devalueret. Devalueringen skulle sådan set give småskibene en fordel i indenrigsfarten. Men det eneste positive indtryk for småskibene var:»at vort land endnu ikke er overfyldt med broer, selvom der af og til dukker planer op om at forbinde hele øriget med faste forbindelser.«så heller ikke året 949 var opmuntrende, der var simpelthen ingen lyspunkter, snarere tværtimod.»det er ingen skam at være fattig, den vej synes vort erhverv at gå, men hvis den dag kommer, hvor småskibene ikke længere kan gøre deres indsats, er Danmark dårligt stillet,«lød det fra småskibsejerne. Man fandt dog ét lille lysglimt ved, at der stadig var danske firmaer, der nægtede at sende deres ladninger med de udenlandske skibe. Men det hjalp jo ikke meget, når det sædvanlige var, at»man skal ligge i dage eller ugevis for at få en last.«enkelte talte dog offentligt småskibenes sag. En rigsdagsmand havde forespurgt Handelsministeren om, hvorfor det kun var udenlandske (tyske) skibe, der skulle fragte kornladninger til Tyskland, mens danske småskibe måtte sejle tomme til Tyskland for at hente kali. Handelsministerens svar var en række statistiske opgørelser og en henvisning til, at»vi må gå stille med dørene af hensyn til de store skibe«. Småskibsejerne følte dog, at som verdensbilledet tegnede sig for hele den dansk søfart i 949, hvor de mest diskriminerende lande var Storbritannien, USA og samtlige lande i Sydamerika, kunne det ikke være noget problem for de danske myndigheder at støtte småskibsfarten»ved simpelthen at dreje nøglen om for udenlandske skibe«. I det hele taget følte småskibsejerne sig truet på deres levebrød. Det var købers marked, og såfremt de ikke makkede ret og sejlede til de priser, som købmændene ville betale, blev de direkte truet med tyskere, hollændere, lastbiler og jernbaner. Gode år dårlige år, 950 til 962 Under småskibenes vinteroplægning i 950 holdt deres ejere derfor rundt omkring i landet en række møder. Her besluttede de sig til at gøre opmærksom på deres problemer ved at organisere en samlet protestsejlads til København. Aktionen fandt sted i dagene 26. og 27. april 950 samtidig med, at Rigsdagen havde Statsbanernes takster til behandling. Henved 60 danske småskibe lå i de to dage langs Langeliniemolen som et synligt bevis på erhvervets utilfredshed, men også som en bøn til offentlighed, regering og rigsdag om at få stoppet den meningsløse fragtpolitik, som de følte, at specielt De danske Statsbaner førte imod dem for skatteydernes regning.

12 Den iøjnefaldende protest skabte lydhørhed, og der blev forhandlet med Trafikministeriet, Handelsministeriet, rigsdagsudvalg samt forskellige politikere. Et af de øjeblikkelige resultater var, at Statsbanerne blev tvunget til at forhøje deres rater med 2,5 procent og til at nedsætte rabatterne fra 50 til 25 procent. Dertil kom tilsagn om lån af Marshallmidlerne til forbedring af den mindre skibsfarts vilkår. Småskibsejerne følte umiddelbart, at protest og forhandlinger havde hjulpet. Samtidig viste der sig et øget behov for småskibenes virke, idet den amerikanske Marshallhjælp havde medført øget import fra udlandet af bl.a. foderstoffer. Disse blev hovedsageligt importeret via Københavns Frihavn, hvorfra de blev omlastet til småskibe, og det gav mange godt betalte fragter fra København til provinsbyerne. Desuden kom der sidst på året et større udbud af kullaster fra Polen samt af trælast fra Finland. Året 950 endte således positivt for småskibsfarten. Ja, nogle få så endda så lyst på fremtiden, at de kontraherede (bestilte) nye skibe. Året 95 kom til at gå ind i søfartshistorien som et sjældent godt år. Det betegnedes af rederne som det bedste i en meget lang årrække. Året bragte den længe ventede efterspørgsel efter skibe til alle former for fragt. Internationalt var Koreakrigen medvirkende til at skabe efterspørgsel på skibe, og derved blev fragtraterne presset op. For de danske småskibe var der, foruden de almindelige konjukturforbedringer, sket det positive, at en tysk valutareform for en tid dæmmede op for de tyske skibes underbydning på de nære fragtmarkeder. Højkonjukturen holdt desværre ikke. 952 brød småskibenes marked sammen, da kuleksporten fra Polen standsede. Skibe, der havde kontrakter i denne fart, måtte finde beskæftigelse i en af de andre farter for småskibe, hvorefter skibe fra denne fart så måtte finde beskæftigelse i andre farter o.s.v., o.s.v. Var året 952 vanskeligt, så blev 953 endnu værre. Af nogle småskibsejere blev de lange perioder uden beskæftigelse betegnet som katastrofale. Årsagen var, at Statsbanerne atter var kommet på sporet af småskibene, ligesom lastbilerne trængte sig på med fragttilbud, som småskibene absolut ikke kunne konkurrere med. En undtagelse fra den almindelige fatalisme fandt man hos Carolinerne. Skibstypen hørte med i gruppen»de moderne coasters«i størrelsen fra 240 til 950 tons dødvægt. Det var ganske vist dyr tonnage, men med økonomisk drift og yderste sparsom il M/S DYRNÆS af Frederiksværk. Byggestedet, Hoogezand, og byggeåret 895, er det eneste der leder tanken hen på familieskabet med de hundredvis af hollandske tjalke og kuffer. Forvandlingen skyldtes, at stævn og hæk blev udskiftet på væftet i Søby i 950'erne, hvilket gav en ny brt. på 00 og en dødvægt på 40 tons. Fra i dansk eje. Foto: HMP. i W.».,. ~ i^ ==a ' '?L_ j_r kp'.,r~ "'. L,= l ' _ \ nm"' TJ ==,,'7'r"'* la T (' ti 9

13 melighed havde disse skibes ejere kunnet klare sig i konkurrencen med de udenlandske skibe,»som sejler vandet tyndt i vore egne og nærliggende farvande«. Småskibsejerne satte i 954 deres lid til, at en regeringskommission, der var sat til at undersøge havne og brotakster, ville arbejde for, at konkurrenterne i hvert fald skulle betale de samme afgifter som skibsfarten. Skibene skulle nemlig betale for brugen af havnene. Der blev krævet betaling for at ligge i havne, ved anløbsbro eller ved bolværk, ja blot det at være i en uddybet sejlrende kostede penge. Desuden skulle der betales vareafgifter af de varer, der kom ind og ud af havnen ombord på skibe. Dertil kom så alle de andre udgifter, som bidrag til isbrydning, til farvandsafmærkning o.s.v. Derimod var lastbiler og jernbaner fuldstændig fritaget for at betale for havnenes faciliteter. Regeringskommissionen afgav først i 958 en betænkning. Alle håb og forventninger om lige konkurrencemuligheder blev gjort til skamme. Lastbiler og jernbaner skulle ikke betale afgifter. Samtidig følte småskibsejerne, at deres uretfærdige særbeskatning oven i købet skulle gå til nyanlæg af veje, parkeringspladser, færgelejer og jernbanespor. 955 blev betegnet som et år med god beskæftigelse. Men året efter blev småskibsfarten hårdt ramt, først af en lang og drøj isvinter, og derefter af en sømands og havnearbejderstrejke, der på grund af sin voldsomhed lammede næsten al søtransport og arbejde i havnene. Næsten fire måneder af årets sejlads gik tabt. Småskibsfarten havde ikke normalt overenskomster med Sømændenes Forbund i Danmark. I havnene behøvede småskibene ikke at anvende havnearbejdere, men kunne selv klare losning og lastning. Imidlertid var strejken i 956 på det nærmeste total, og derfor ramtes også småskibene. 20 Efter Suezkrisen i 956 brød det internationale fragtmarked sammen i 957, og dønningerne herfra ramte også den danske småskibsfart. Det betød manglende beskæftigelse med lange havneophold, og selv for folk med ældre skibe anskaffet til rimelige priser var det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Endnu hårdere var det for ejerne af de»dyrt anskaffede nybygninger, der kræver større forrentninger og afdrag på lån«. Det var ikke et år, man som småskibsreder kunne tænke tilbage på med særlig glæde«. Dårligere kunne det efter disses opfattelse ikke blive. 958 var præget af depression, men dog med håb forude. Tyske og hollandske rederiforeninger indførte dette år en række faste rater. Danskere og nordmænd gik med i aftalerne, og fra dansk side håbede man, at ved at rederne stod sammen overfor befragterne, kunne fragtbetalingerne blive højere. Samtidig blev der åbnet for skandinavisk kystfart, idet regeringerne i Norge, Sverige og Danmark aftalte, at de andre nationers skibe kunne sejle frit imellem de respektive landes havne, f.eks. et dansk skib med last imellem Oslo og Bergen. De fælles europæiske rater fik ingen lang levetid. Allerede i foråret 959 brød tyske og hollandske skibe aftalen og sluttede fragter under de aftalte satser. Hermed var bunden slået ud af systemet. Den fine nordiske aftale fik også en krank skæbne. Fra dansk side blev aftalerne overholdt, men i Sverige blev de svenske skibe favoriserede. På trods af ministeriel indblanding var det ikke muligt at få liberaliseret de svenske forhold, og i Norge kunne den fællesnordiske frie skibsfart bare ikke lade sig praktisere. På trods af alt var der i 959»et lille lyspunkt«med god beskæftigelse, og 960 fik betegnelsen»nogenlunde«. 96 var»ringere«end året før og året 962, som slutter denne gennemgang, var»usædvanlig magert«. Fragter Småskibene tog generelt alle de laster, de kunne

14 få, og som var egnede til transport over vandet. Selv om skibene var indbyrdes forskellige, så var deres marked alligevel præget af en række ganske karakteristiske varegrupper. I perioden 939 til 962 var der især tale om: Korn, der dels transporteredes imellem indenlandske havne, dels eksporteredes direkte fra provinshavnene til Norge og Tyskland. Specielt utilfredstiuende for småskipperne var kornlaster bestemt til København eller de større provinshavne, hvorfra de skulle eksporteres med større skibe, fordi småskibene hentede kornet i de mindre provinshavne, sejlede det til udskibningsstedet, hvor småskibene så for egen regning måtte vente på ankomsten af det store skib, der skulle have deres kornlast ombord og på, at dette skib fik tid til at tage ladningen ombord. fra 953 var det næsten udelukkende de såkaldte»faste«sejlere, som udførte disse transporter. Brunkul spillede en stor rolle fra krigens begyndelse til brændselsrationeringen ophørte i 953. Også efter denne tid var der brunkulslaster. Et af de sidste skibe, der sejlede mange brunkulslaster var Carolineren HELIKA, der blev bygget 956. Sukkerroer fra Danmark til de svenske sukkerfabrikker gav i begyndelsen og midten af 950' erne en del danske småskibe beskæftigelse i pe Foderstoffer importeredes sædvanligvis i større skibe til specielt Københavns Frihavn men også til enkelte større provinshavne. Herfra distribuerede småskibene det til de mindre provinshavne. Småskibenes store konkurrent til de indenrigs korn og foderstoftransporter var lastbilerne. For foderstoffernes vedkommende var der også konkurrence fra især udenlandske skibe på.000 til tons dødvægt, som hentede ladningerne i udlandet og bragte dem direkte til bestemmelsesstedet i provinsbyernes havne. Cement havde i mangfoldige år været en stabiliserende faktor for småskibsfartens beskæftigelse, men fra 95 da Dansk Cement Central fik leveret specialskibet PORTLAND, blev en betragtelig del af firmaets transporter fra Limfjorden til København, overtaget af dette skib. Alligevel var der fortsat mange fragter til småskibene med cement både fra Limfjorden og Mariager Fjord til provinshavnene. I 962 udbyggede Dansk Cement Central sin egen flåde med den store RAPID, og hermed forsvandt endnu flere af småskibenes fragter. Den anden store cementproducent var Andelscementfabrikken i Aalborg, den holdt også mange småskibe i beskæftigelse, men 2 Den 6 brt. SOLITA bygget i Wirdurn 932 korn 953 til Danmark. 955 erhvervet af Evald Flyvbjerg, i familie med Carolineren SAMKA'S ejer, hvorved navnet ændredes til EVANNA. 966 købt af skibsfører Hans P. Petersen i Middelfart, hvor navnet blev SOLITA, Hans P. Petersen er broder til Albert Hansen Petersen, ejer af CAROLINE. SOLITA blev i 979 solgt til Dakar. Foto: HMP.

15 Den 33 brt. store PAX var bygget i Marstal 99. Fra ny korn skibet vidt omkring, fisketransporter fra New Foundland og i kystfart på Grønland. 96 solgt til Rudkøbing, med en sejlads begrænset til Nord og Østersøen. Resterne af den fordums skonnertrig bibeholdtes endnu i 960'erne, men sejl var der ikke på bommene. Efter en grundstødning ved Landsort i 967, afhændedes skibet året efter til Storbritannien for ombygning til lystfartøj. Foto: HMP. rioden oktober til december. I 954 udgjorde sukkerroetransporterne henved tons. Det var ikke nogen problemfri fragt, idet fragtbetalingen blev udregnet efter vægt. Roerne blev vejet før indlastning og efter udlosning, så der kunne opstå store mankoer. Det så man et tydeligt eksempel på i 954, hvor det regnede meget. I Danmark blev sukkerroerne vejet med deres påhæng af jord. Under lastning og udlosning skylledes jorden fra roerne. Jordens vægt var så forsvundet ved vejning i Sverige. Mange Carolinerne, bl.a. CAROLINE, sejlede med sukkerroer. Trælast fra Sverige og Finland udgjorde et stort marked, men fragterne svingede voldsomt, og der skete i stort omfang favorisering af svenske og finske skibe. Men de danske Carolinere gjorde sig specielt fra 954 bemærkede på dette felt på /»/% grund af deres hensigtsmæssige indretning med stort lastrum og god dæksplads. Kali fra Tyskland og Polen blev transporteret både til Danmark og Sydnorge. Kul og koks fra Tyskland og Polen var et marked for småskibene, men specielt Polen var selv interesseret i at udføre transporterne med egne skibe for at tjene mest mulig udenlandsk valuta, og de tilbød meget billige fragter. Alligevel var kul fra Polen et arbejdsområde for mange, heriblandt Carolineren JENS WAL, der i mange år sejlede fast med kul fra Szczecin til København og danske provinshavne. I tidsrummet 952 til 965 udførte skibet ca. 650 rejser i denne fart. Briketter udgjorde i begyndelsen af 950'erne også en god beskæftigelse. 952 var der således i lange perioder behov for at transportere ca tons pr. måned fra Tyskland og Polen til Danmark og Norge. Salpeter fra Oslofjorden Norsk Hydro og karbid fra Sarpsborg var et marked helt for sig selv. Befragterne havde i 953, ifølge Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, let spil med at skaffe billige fragter, idet de kunne få transporteret deres laster helt ned til 5 kroner (pr. ton), hvilket betød et oplagt tab på den pågældende rejse, men for småskibsejeren var det dog bedre at få disse håndører end at sejle tom tilbage til Danmark. Opturene gik med lervarer fra Bornholm eller karbid fra Tyskland og Polen. Bornholm var storleverandør af lervarer, glasserede rør og klinker. Sten og skærver var for det meste forbeholdt skibe som Carolinerne eller endnu større skibe. Drænrør og teglsten leveredes specielt fra Egernsundområdet til hele Skandinavien. Kalk fra Fakse Ladeplads havde i mangfoldige år været et godt marked for småskibene, men som

16 Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe nævnte i 952:»Lastbiler og jernbaner tager deres part heraf.«stålprodukter fra Frederiksværk gav beskæftigelse til flere Carolinere og andre skibe i samme størrelsesorden. I 954 blev det betegnet som eftertragtede fragter, fordi der var hurtige ekspeditioner i laste og lossehavnene. Endnu i 994 regnes Frederiksværkfarten med skrot og nyt stål som én af de mindre skibes bedste beskæftigelser. Indenrigsfart En normal, moderne lastbil kunne i 950'erne transportere ca. 0 tons. En Caroliners lastevne svarede altså til ikke mindre end 24 lastbiler. Alligevel var indenrigsfarten et felt som tabtes til jernbaner og specielt lastbiler. Som det udtryktes i midten af 950'erne, hvor der blev holdt nøje kontrol med, at skibene ikke blev lastet dybere end tilladt, så»kører lastbilerne med 4050 procent overlastning«. Men udover denne oplagte ulovlighed, så var lastbilernes fleksibilitet og evne til at transportere fra dør til dør noget, småskibene ikke kunne hamle op imod. Det var en udvikling, der yderligere tog til med motorveje, brobyggerier og større bilfærger. i de udregnede tal skyldes bl.a., at nogle dampskibe blev ombygget til motorfragtskibe og disse ombygninger er ikke regnet med i de samlede tilog afgange, derimod er også de ombyggede skibe med i tallene for 962. Udsvingene på de samlede antal småskibe på mellem 7 og 34 over en så lang periode som 24 år tyder på, at småskibsfarten tilsyneladende var et yderst stabilt og så specialiseret et erhverv, at det havde fundet eller fået sat sine grænser. Hjemsteder og traditioner Danmarks hovedstad København havde både i 939 og 962 langt de fleste af den danske handelsflådes»store skibe«hjemskrevet. Det var måske ikke så mærkeligt, for næsten alle rederier havde deres administration i Kongens by. Anderledes er det billede, der kan tegnes af småskibene. Majoriteten af skibene, 27 af 939's 343 og 203 ud af de 360 i 962, hørte hjemme inden for fem afgrænsede områder. Og ikke én eneste af de TELLO afleveret af Svendborg Skibsværft 953 blev bygget ved hjælp af de gunstige Marshalllån; det var på 494 bruttotons. Specielt sejlede skibet med avispapir i ruller og dieselmotorer fra Burmeister & Wain. Skibsreder Hans Svenningsen, der var ejer afskibet, var især kendt forat lade sine skibe ligge i havn jul og nytår. 974 afltændedes TELLO til Cypern. Her under bygning i Svendborg. Foto:H&S. Skibene Den. januar 939 bestod den danske handelsflåde af ialt skibe, heraf opfyldte 343 kriterierne om ejerskab, anvendelse og størrelse imellem 50 og 49,99 brt. Den 3. december 962 var tallet på den samlede danske handelsflådes skibe 2.842, og heraf var 360 indenfor de samme tonnagegrænser. I perioden var der udsving i antallet af småskibe, størst var antallet i 942 med 37, mindst i 945 med småskibe udgik af forskellige årsager, men blev erstattet af de 240 skibe, der blev anskaffet i de 24 år. Differencer ' "\ \ ^^Æ^SiÆ * ÆiOf Il '" _." '' ~<SfcriiB>«

17 23 Carolinere hørte hjemme i København. De fem mest markante områder for småskibene var: Limfjorden Sønderjylland Fyn Ærø Bornholm Inden for disse geografiske områder finder man så de»rigtige«småskibsbyer. Det var de hjemsteder, der stod opført på skibenes agterender, og det var i disse byer, at skibene som regel blev lagt op for vinteren, når isen lukkede farvandene for de små skibe, og det var i hjembyen, at familien boede. De byer, der havde de største antal småskibe hjemskrevet, var: Aalborg Egernsund København Marstal Nørresundby Rønne Svendborg Vejle Således var næsten halvdelen af Danmarks småskibe i 939 hjemmehørende i kun otte byer. I 962 havde 46 småskibe hjemsted i de samme otte byer. Når småskibsfarten i 940, 950 og 960'erne blev omtalt i aviser, tidsskrifter og lignende, var det yndet at berette, hvordan dette erhverv for selvstændige mænd ofte var gået i arv fra far til søn. Det er da også i store træk rigtigt. Mange familienavne»går igen«i gamle og nye skibslister. Ligheder og forskelle Der var mange fælles træk, men der var også forskelle. Hvert skib var en verden for sig, og for den, der selv har oplevet en del af fartøjerne, kan det være svært at sætte dem i»båse«med fællesbetegnelser. Eksempelvis var der skipper Olsens ekstremt pilne og nette GRETHE fra Bornholm. Hr. og fru Pilegaard's ERNA, der på trods af de mange år dette skib sejlede fast imellem København og Malmo med korn, altid var rent og pænt. Aldrig fik støvet fra kornet lov til at lægge sig i salonen, som var familiens hjem. De folk, der sejlede skibene, var et folkefærd for sig. De havde deres egen livsstil. Skipperen var som nævnt for det meste selvejer, i nogle tilfælde var herren ombord den medsejlende hustru. Et særtilfælde og en enestående undtagelse var et skib, som her bedst er tjent med at blive nævnt under dets øgenavn SNEHVIDE. Det var sort, vist nok oprindeligt malet i denne farve, men års skidt og møg sørgede i hvert fald for, at farven blev vedligeholdt. Mand og hustru, der sejlede med skibet, havde samme kulør. De så vist sjældent et badeværelse indefra. At det kunne være en hård og opslidende tilværelse for besætningerne, var»kattegats natvægter«eksempel på. Cementtransportskibet BAKKEN af Nørresundby var et af fire skibe, der i 960'erne altid ankom til Tømmergraven i Københavns Sydhavn i de tidligste morgentimer, inden københavnerne gik på arbejde. Dagen gik med den støvende udlosning. Det var vigtigt at afgå fra havnen, før broerne igen lukkede for gennemsejling, fordi københavnerne skulle hjem fra arbejde. Så kunne BAKKEN derefter pløje sig mod nord igennem Kattegat i nattens mulm og mørke og være fremme på Limfjorden næste morgen, klar til at indtage næste ladning cement. En oplevelse af de mere usædvanlige kom forfatteren ud for på en tur igennem Svendborg Havn i maj 967. Ved en af kajerne lå et interessant far 24

18 tøj, idet det ved flere lejligheder havde været anvendt som udstillingsskib for bl.a. radio og TVselskabet Philips. Dette skib skulle indlemmes i fotosamlingen, så apparatet blev fundet frem for at skyde et billede, men en meget ophidset mand dukkede frem fra skibet og modsatte sig med meget stærke verbale udtryk, at hans skib blev foreviget, for han vidste udmærket,»hvad sådan et billede skulle bruges til!«. Det hele foregik meget højlydt, hvilket naturligvis forskrækkede forfatterens hustru og barn, der var tilskuere til optrinet. Fotografiet blev alligevel taget men hvordan kunne denne skipper vide, at denne optagelse af den smukke grønmalede MONSUNEN skulle anvendes i dette skrift 27 år senere? Altså fem højst forskellige skibe, men i denne forbindelse er de fælles om at være med i gruppen»småskibe«. Størrelse De fem omtalte fartøjer var forskellig i størrelse, ERNA var på 66, GRETHE på 77, SNEHVIDE på 04 og BAKKEN og MONSUNEN havde begge de næsten magiske mål på 49 brt. Opdelt efter bruttotonnage vises her hele flåden i årene 939 og 962, samt alle de 240 skibe der blev anskaffet i perioden: Brutto 939 ansk De mest interessante størrelser for skipperne var skibene lige under tonnagegrænserne på 00 og 50 brt. Den gennemsnitlige størrelse af skibene øgedes således markant i perioden. I 939 var der 29 skibe mellem 00 og 50 tons, i 962:23. Træ og stål Udskiftningen af den danske småskibsflåde var omfattende, mindre træskibe var erstattet med større skibe bygget af stål. Antal efter Brt Difference Træskibe Composit (stål/træ) Totalt træskibe 22 Stålskibe minus plus 2 uændret 75 minus 46 minus 9 plus 82 Totalt stålskibe plus 63 Derfor kan det tilsyneladende se ud som om der var foregået en omfattende modernisering af den mindre del af den danske handelsflåde, men det var kun tilsyneladende, for på trods af den markante udskiftning bestod småskibsflåden i hele perioden af meget bedagede skibe. De mange nyanskaffede stålskibe kom hovedsageligt fra Holland og i mindre omfang fra Tyskland. Hver eneste nation havde sin nationale søfartslovgivning. Ganske vist fandt der et stort internationalt samarbejde sted omkring forskellige emner, hvor der blev tilstræbt en samordning af de nationale lovgivninger. Men kystfarten, 25

19 småskibsfartens levebrød, var sædvanligvis undtaget fra disse bestræbelser. Specielt de hollandske og tyske lovgivninger for den mindre skibsfart var betydeligt mere liberale over for erhvervet end den danske. Eksempelvis måtte hollandske og tyske skippere sejle med større tonnage end deres danske kollegaer. Alder Der blev utallige gange af småskibsfartens talsmænd udtrykt behov for en gennemgribende fornyelse af flådens skibe, men der var ingen, der prøvede at fremstille en oversigt over, hvor gamle flådens skibe egentlig var. De tal, der nævntes i samtiden var ret upræcise. Det skyldtes, at Danmarks Statistik ikke havde tabeller, der passede til de faktiske forhold og skibe. Tabellerne over småskibsflåden er derfor udregnet af forfatteren, og tallene i nedenstående tabel viser antallet fordelt på alder af skibene i den danske småskibsflåde i 939, på de skibe der blev anskaffet i perioden og i 962. Alder 939 anskaffede 962 Under år 0 år 20» 230 «340» 450 «560» 670 «780» 890 «Ukendt Totalt var 257 af de 343 småskibe i 939 bygget i årene imellem 890 og 920. Disse tre årtiers skibsbygning slår også ganske kraftigt igennem i 962, hvor 207 af 360 skibe var bygget i de samme årstal. Selvom 60 småskippere fik bygget helt 26 nye fartøjer, så skete det trods alt igennem en periode på 24 år, så nybygningernes antal ændrer ikke på den kendsgerning, at den danske småskibsflådes skibe var gamle og i store træk blot blev ældre i tiden fra 939 til 962. Det kunne altså se ud, som om størsteparten af småskibsejerne havde affundet sig med forholdene. Lån til anskaffelse af nye skibe ville man gerne have, men også sikkerhed for investeringen. Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe fortalte i 949, at»småskibene forlanger kun at få lov til at eksistere og muligheder for at klare renter og afdrag,«og derfor var der ikke mange småskibsejere, der havde mod til at erstatte deres gamle skibe med nybyggede, for hvordan skulle det blive muligt at tjene til renter og afdrag på de lån, der var nødvendige? Derfor den meget store udskiftning af småskibsflåden ved indkøb af ældre og billige skibe. Udgåede skibe Fra den danske handelsflåde forsvandt ialt 228 småskibe gennem hele perioden Årsagerne var: Krigsforlist Borteblevet Minesprængt Forlis til havs Forlis ved stranding 34 Salg til udlandet 59 Salg til fiskeriformål 5 Degraderet til lægter 2 Ophugget 23 5 (heraf 4 under krigen) 38 6

20 Restriktioner for anskaffelse Det generelle billede af småskibsfarten i årene efter Anden Verdenskrig var præget af, at det gjaldt om at holde fast ved de skibe, man havde, for det var både vanskeligt og kostbart at anskaffe nye. I 948 forliste ikke færre end ti småskibe, flere af disse skibe var det lykkedes at få hævet, og efter reparation var de påny sat i fart. Omkostningerne til istandsættelserne var dog meget store, men det var den eneste mulighed for stadig at have skib at sejle med og tjene til føden. Der eksisterede et faktisk forbud mod indførsel af skibe, såvel nye som brugte, på en størrelse af under.000 brt. Der blev dispenseret fra forbudet, kom der så endelig en tilladelse, måtte den heldige betale et gebyr på 3 procent af købesummen til Direktoratet for Vareforsyning for indførselsbevillingen. Småskibejernes foreninger gjorde fra 953 en stor indsats for at få forbudet mod indførsel ophævet, men det lykkedes først i 956 at gøre dispensationerne til det almindelige. Denne særbeskatning af den mindre skibsfart blev først ophævet omkring 960. Udover den enkeltes vanskelighed ved at skaffe tilladelse og de økonomiske midler til køb af nyt eller brugt skib, var det også besværligt at skaffe valuta til køb af skibe fra udlandet. Der var altså mange gode grunde til at holde fast i det skib, man havde. Byggesteder Næsten hver eneste søkøbstad i kongeriget Danmark havde tidligere sit lokale skibsværft. Det kan bl.a. aflæses af de byggesteder, der er angivet for småskibsflåden i 939. Af bestanden på 343 fartøjer var 56 træskibe og 5 stålskibe bygget i Danmark. Enkelte steder skilte sig ud fra mængden ved at være byggested for et større antal skibe. Det var Marstal med 29, Svendborg med 32 og Vejle med 4. Forholdet var i 962 omtrent det samme. Af småskibsflådens 360 fartøjer var nu 4 træskibe og 20 stålskibe bygget på danske værfter. (Nogle af Carolinerne var blevet forlænget og hørte ikke længere med blandt småskibene). De samme byggesteder var stadig repræsenteret. Marstal var med sine 23 træskibe og 6 stålskibe den absolut største byggeplads for småskibsflådens skibe. Derefter kom Svendborg med 9 træskibe og 2 stålskibe. Af Vejles veteraner fandtes stadig 0 (ud af de 4 fra 939). Desuden optrådte værfterne i Holbæk og Nykøbing Mors som leverandører af hver 7 nybyggede træskibe. Udlandet var imidlertid også godt repræsenteret, idet den øvrige del af den danske småskibsflåde var bygget i: Tyskland Belgien Holland Norge Sverige Frankrig Storbritannien træ stål træ stål Hollandsk byggede skibe dannede grundstammen ved udskiftningen af den danske småskibsflåde. I Holland lå skibsbyggerierne tæt langs kanaler og floder, og største kunde var den nationale småskibsflåde. Værfterne og skibsejerne havde stor politisk bevågenhed. Når de hollandske skibe så var blevet umoderne efter hollandske forhold, var der et godt marked i Danmark, og på denne måde hjalp den betrængte danske småskibsfart de hollandske kollegaer og konkurrenter med ny kapital til at bygge moderne stålskibe, som så kunne påføre den danske skibsfart en endnu hårdere konkurrence end før. Alene af Carolinestørrelsens 52 skibe var de 6 hollandsk byggede, deres byggeår var fordelt sådan: 4 5 ^ faam

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

småskibsfartens nærmeste fortalere. Foto: Biilow J / MS

småskibsfartens nærmeste fortalere. Foto: Biilow J / MS Umiddelbart før CAROLINE'S stabelafløbning interviewedes Albert Petersen (tv.) af Ole Kilhnel fra Danmark Radio. Bag denne ses værftets direktør Thomsen og Peter Grube, forretningsføreren forrederiforeningen

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

SLAGELSE SOM HAVNEBY

SLAGELSE SOM HAVNEBY SLAGELSE SOM HAVNEBY Af Helge Christiansen, Bildsø. Slagelse har af naturlige grunde altid manglet en havn. I årene 1838 til 1922 var Mullerup Havn meget vigtig for Slagelse. Her fortælles havnens historie

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling LBK nr 71 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse

4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse 4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse indholdfortegnelse forord............................................................ 7 en historisk dag................................................... 11 de

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister LBK nr 68 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

EN VERDEN AF MULIGHEDER. Bliv Shipping Trainee i NORDEN

EN VERDEN AF MULIGHEDER. Bliv Shipping Trainee i NORDEN EN VERDEN AF MULIGHEDER Bliv Shipping Trainee i NORDEN SÆT EN STJERNE PÅ DIT CV Som Shipping Trainee i NORDEN får du gennem vores intensive 2-årige uddannelse en grundig introduktion til international

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Overnatningstal 2016 Middelfart

Overnatningstal 2016 Middelfart 18-4-217 Overnatningstal 216 Middelfart Overnatningsstal Middelfart 216 Middelfart Udv Udv% I alt 558.17 498.671 48.242 468.397 57.667 558.169 569.259 11.9 1,99 36.37 35.848 35.4 352.472 366.418 376.429

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske.

Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske. Bevis på sundheden : DE MÅSKE EGNEDE Erhvervsfiskere skal bevise, at de er sunde og raske, og at de ikke drikker for meget. Ellers er det slut med at fiske. Absolut kassation! Med den dom er fisk noget,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN!

AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN! AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN! Ifølge de nye regler i Campingreglementet, som trådte i kraft sidste år, er der nu åbnet op for muligheden for at etablere campingpladser med færre end 100 enheder

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere