Status på Lokale Ungepartnerskaber oktober Om projektet Projektets to ben Projektets opbygning Gode råd...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Status på Lokale Ungepartnerskaber oktober Om projektet... 4 Projektets to ben... 4 Projektets opbygning... 5 Gode råd... 6 Fire forskellige projekter samme ramme... 7 Randers... 7 Roskilde Guldborgsund Lolland De generelle erfaringer med Lokale Ungepartnerskaber De individuelt tilrettelagte forløb med fokus på en kontinuerlig hånd i ryggen og en sammenhængende praksisnær vej til uddannelse Et lokalt partnerskab mellem de mange forskellige aktører for at sikre kontinuitet og sammenhæng Bilag 1: Aktivitetsoversigt Bilag 2: Budget Bilag 3: Statistik Bilag 4: Fokuspunkter 1

2 Status på Lokale Ungepartnerskaber oktober 2011 Projekt Lokale Ungepartnerskaber går nu ind i sit sidste år og afsluttende fase med formidling af erfaringer til nye partnerskaber på ungeområdet. CABI har gennem sommeren gennemført en omfattende erfaringsopsamling blandt partnerskabernes interessenter. Opsamlingen danner grundlag for inspirationskatalog til nye partnerskaber. Den mere fyldestgørende tekst fra denne opsamling medsendes som statusnotat fra projektet. Overordnet opleves det, at partnerskaberne i Randers, Roskilde, Guldborgsund og Nakskov har arbejdet meget stabilt og målrettet med de aktiviteter og mål, der var lagt for projektet. Partnerskabernes koordinatorer og tovholdere har med enkelte undtagelser deltaget gennem hele projektperioden og skabt en god base for stabil og sammenhængende indsats for de unge. Statistikker fra de fire partnerskaber er vedhæftet og viser, at de forudsatte antal unge der er optaget i projektet, fastholdes i sammenhængende forløb, deltager i individuelt tilrettelagte tilbud og starter uddannelsesaktiviteter m.m. Der er et meget lille frafald fra projektet. Finanskrisen og afmatning på arbejdsmarkedet har vanskeliggjort ideen om virksomhedsvejen til uddannelse og har krævet stor kreativitet og opfindsomhed fra partnerskaberne. I Inspirationskataloget, som udkommer november 2011 indgår en mere dybdegående fremstilling af de unges forløb i partnerskaberne. Indsatsen fra styregrupper og nøglepersonsgrupper i partnerskaberne har været præget af besparelser og omstruktureringer i kommunerne og har vanskeliggjort partnerskabstankegangen i de lokale partnerskaber. Det kræver vedholdende ledelsesmæssig og styringsmæssig indsats at fastholde partnerskabsideen, når rammebetingelser som økonomi, lovgivning, strukturer og andet forandres. Den økonomiske afmatning og besparelser i kommunerne har gjort det svært for partnerskaberne at prioritere de landsdækkende erfaringsnetværk. Erfaringsudveklingen på tværs af de fire partnerskaber er derfor foregået gennem kvartalsvise møder for partnerskabernes koordinatorer, hvor der er bidraget og udvekslet erfaringer på tværs. Og medlemmer af partnerskaberne har besøgt hinanden og haft kontakt til hinanden vedrørende konkrete initiativer og materialer udviklet i de enkelte partnerskaber. Den afsluttende fase af projektet skulle omfatte rekruttering af ni nye kommuner med mulighed for praksislæring hos de fire erfarne partnerskaber. Der har imidlertid været meget lille interesse for denne model fra nye kommuner. Vi har derfor valgt at oplægge aktiviteterne, så der i højere grad tænkes i inspiration til den praksis, som nye partnerskaber oplever relevante og realistiske inden for de rammer, som gælder lokalt. Der afholdes konference d. 3. november i Odense. Her inviteres medarbejdere og ledere fra UU, jobcenter, børn- og ungeforvaltninger, produktionsskoler, uddannelsesinstitutioner og andre, som beskæftiger sig med unge, som har brug for en hånd i ryggen på vejen til uddannelse og job. 2

3 Formålet med konferencen er: at præsentere metoder og erfaringer fra sammenhængende ungeforløb at gennemføre workshops med udgangspunkt i fire forskellige modeller for lokale ungepartnerskaber at invitere interesserede kommuner og andre til praktikbesøg i de fire partnerskaber i foråret Der er planlagt 3x4 besøgsdage for nye partnerskaber, hvor partnerskaberne i Roskilde, Randers, Guldborgsund og Nakskov viser og fortæller om rammer for og indhold af deres praksis. CABI står for den praktiske tilrettelæggelse af disse besøgsdage, og opsamler og formidler erfaringerne fra forløbet. Formidling Der sker løbende formidling på Her findes nyheder fra projektet og materialer, som er udviklet i de enkelte partnerskaber. Og der er udviklet en side med ungecases, som illustrerer de unges situation og hvilke lovgivningsmæssige redskaber, som kan bringes i anvendelse. Siden er udviklet i samarbejde med jurist Pernille Lykke Dalmar fra UC-Vest i Esbjerg. Konsulenter fra CABI og repræsentanter fra de fire partnerskaber deltager løbende med oplæg og anden formidling af erfaringer fra partnerskaberne. Aktivitetsplan Aktivitetsplanene for perioden 1. oktober til 30. september er tilpasset med ovenstående bemærkninger, som primært omfatter inspiration til nye partnerskaber. Øvrige aktiviteter afvikles som oprindeligt planlagt bilag 1. Budget Budgettet for den resterende projektperiode er ligeledes tilpasset ovenstående ændringer bilag 2. Aarhus, oktober 2011 Seniorkonsulent Marianne Saxtoft CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats 3

4 Om projektet Lokale ungepartnerskaber skal bidrage til, at flere af de unge, som oven i manglende uddannelse og arbejde har komplekse problemstillinger, kommer i gang med uddannelse Projektets ide har været at støtte flere af disse unge i at starte uddannelse eller arbejde ved at: have en positiv og ressourceorienteret tilgang til den unge tilknytte en tovholder som har en tæt, kontinuerlig kontakt til den unge gennem en lang periode sikre kontinuitet og progression i overgangen fra et element i forløbet til et andet styrke muligheden for at gå virksomhedsvejen til uddannelse opbygge lokale partnerskaber mellem de forskellige parter som er i berøring med disse unge, så der kan laves en koordineret, langsigtet og tværsektoriel indsats. Projektets to ben For at leve op til disse ideer har projektet haft to ben, nemlig: udvikling af individuelt tilrettelagte forløb for en række unge med fokus på tæt opfølgning, kontinuitet, sammenhæng og praksisnære veje til uddannelse etablering af et lokalt ungepartnerskab bestående af UU, jobcentret, socialafdelingen, uddannelsesinstitutioner, produktionsskolen, lokale virksomheder og andre relevante parter for at sikre kontinuitet og sammenhæng. Med andre ord er der i projektet både blevet arbejdet konkret med en række unge, som havde brug for ekstra støtte for at komme i gang med uddannelse, og samtidig blevet opbygget et netværk mellem de relevante aktører på ungeområdet et netværk som skal fremme kontinuitet og sammenhæng i de unges forløb. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektperioden er juli 2008 til september 2012 Projektets faser: Fase 1: juli 08 febr 09: Projektet etableres i de fire lokalområder Fase 2: marts 09 sept 11: Metoder udvikles og afprøves Fase 3: sept. 11 sept 12: Interesserede kommuner tilbydes praktikbesøg i de 4 partnerskaber Projektets parter er fire Lokale partnerskaber i Randers, Roskilde, Guldborgsund og Lolland, Produktionsskoleforeningen og CABI. 4

5 Projektets opbygning Ved projektstart blev der i alle fire lokalområder udarbejdet en samarbejdsaftale. Her sagde jobcentret, UU, familieafdelingen, en lokal produktionsskole og CABI ja til at indgå i et forpligtende samarbejde med det formål at skabe sammenhængende og koordinerede ungeforløb for op til 40 unge fra denne gruppe udsatte unge. Konkret sagde parterne ja til at deltage i forskellige møder i projektregi, sikre at den konkrete sagsbehandling støtter op om principperne i projektet, og at kommunen bevilger de nødvendige tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service, når det er afgørende for den unges videre forløb. Baseenheden I de fire steder i landet blev der oprettet en baseenhed. Det er derfra alle de unges forskellige aktiviteter udspringer. I tre af de fire steder er produktionsskolen baseenhed. I Roskilde er der oprettet en ny baseenhed, som fysisk er placeret ved UU og med værkstedsfaciliteter på teknisk skole. I alle fire steder er der blevet lagt vægt på at finde en baseenhed med et ungemiljø og med en mulighed for praksisnær vejledning. Den lokale organisering Den tætte kontakt til de unge i projektet er foregået gennem tovholderne. Der har været afsat midler til én eller flere tovholdere, som har kunnet følge de unge lige meget hvilken aktivitet, de var i gang med. Begrebet en hånd i ryggen har udviklet sig i projektet og er et godt billede på tovholderens rolle. Hvis den unge er ved at vakle på sin vej til uddannelse og arbejde, så er støtten der. Tovholderen har deltaget i visitationen, fulgt de unge gennem deres forskellige aktiviteter, haft kontakt til involverede instanser og dermed sikret kontinuitet og sammenhæng i den enkelte unges forløb. Eksempler på opgaver er at have kontakt til den unge og praktikværten for at høre, hvordan det går i en praktik, tage med til møder på jobcentret, have samtaler med den unge om deres misbrug og hjælpe med at finde løsninger på konkrete problemer, som har været sten på vejen. For at støtte op om det konkrete arbejde med de unge i projektet blev der de fire steder i landet udpeget en koordinator for projektet, oprettet en styregruppe og en nøglepersonsgruppe. Styregruppen består af ledere fra de centrale partnere, som mødes et par gange om året og får mulighed for at diskutere og finde løsninger på de udfordringer, projektet støder på. Derudover har de til opgave at sikre kendskabet til projektets grundideer hos medarbejderne i deres respektive organisationer. Nøglepersonsgruppen består af praktikere fra de involverede parter dvs. jobcentret, socialafdelingen, UU, uddannelsesinstitutioner, produktionsskolen, misbrugscentret og andre. Her er der blevet opbygget netværk, og det har også været det forum, hvor praktikerne har fået nye input og opbygget kendskab til hinandens muligheder og kompetencer. De unge i projektet De unge i projektet har alle det problem, at de ikke har gennemført uddannelse efter folkeskolen. En del har heller ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve. Derudover kan deres problemer være at de ryger hash, er kriminelle, har psykiske eller sociale problemer. De har dårligt netværk og har ofte mange afbrudte forløb og relationer bag sig. Det er unge, som har brug for nogle omveje for at få en uddannelse ofte en mere praktisk vej, for mange af dem har dårlige skoleoplevelser bag sig. Og så er det unge, som ikke er i stand til at lave en langsigtet planlægning af deres vej mod uddannelse og arbejde. 5

6 Samtidig er det også unge, som gerne vil ændre på deres situation, som gerne vil i gang med at lave noget og lave planer, så langt som de kan. I projektet har vi kunnet arbejde med 15 til 25-årige unge som ellers ville forlade produktionsskolen uden en plan for videre uddannelse eller arbejde som er frafaldstruede på en ungdomsuddannelse som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde Denne gruppe unge kan man støde på mange forskellige steder, for det drejer sig ikke om unge med én bestemt problematik. Der er tale om mange forskellige situationer, som gør, at de har brug for en særlig indsats for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Eksempel på et forløb for en ung i Lokale Ungepartnerskaber: Et produktionsskoleforløb, en virksomhedspraktik, tilbage på produktionsskole, en ny virksomhedspraktik eventuelt kombineret med psykologsamtaler og derefter et EGU-forløb. Under det hele løber tovholderen som en gennemgående figur. Gode råd Lokale Ungepartnerskaber har samlet følgende gode råd op til en styrket indsats: de er samlet i to dele de første handler om arbejdet med de unge og de nederste om partnerskabet Arbejdet med de unge: Vær klar på målgruppen. Det skal være dem, der ellers ikke får det rigtige tilbud. Så giver det også værdi for sagsbehandleren. Giv de unge en hånd i ryggen og lad den sidde der gennem hele forløbet. Lav de fleksible forløb med bl.a. virksomhedspraktikker som skridt på vejen. Klarlæg, hvem der har bolden sammen med den unge og klarlæg, hvordan de andre parter kan støtte op. Sæt noget positivt i stedet for misbrug og en dårlig hverdag. Reager hurtigt og sørg for, at der altid er et næste skridt. Om partnerskabet: Tramp stier mellem systemerne. De unges vanskeligheder er så komplekse at ingen part kan løse opgaven alene. Få et nik fra ledelsen, som kan signalere ejerskab og stikke linjer ud. Få ansigt på parterne på ungeområdet - så er det meget lettere at finde frem til løsninger. Få alle parterne med og få dem med fra start, så alle får ejerskab til partnerskabet. 6

7 Find de konkrete medarbejdere, som kan se mening med at arbejde på tværs, kender området og som har en åben stil. Fire forskellige projekter samme ramme Projektet er de fire forskellige steder i landet - nemlig i Randers, Roskilde, Guldborgsund og Lolland - blevet til fire forskellige projekter, men projekter som alle bygger på de overordnede principper for projektet. Randers I Randers har man haft fokus på at få de relevante parter i spil, så de hver især kan byde ind i den koordinerede indsats med netop deres ekspertise. Fx er tovholderfunktionen placeret i et allerede eksisterende ungetilbud i socialforvaltningen. Partnerskabet er etableret gennem den allerede eksisterede Garantiskole, gennem samarbejdsaftalen, besøg hos mulige samarbejdspartnere og gennem det konkrete samarbejde om de unge. Koordinator Hans Rønnau: Min tanke har været, at vi skal være gode til at udnytte det de forskellige parter kan. Vi skal ikke have dem til at opfinde noget nyt. Vi skal alle gøre det, vi er gode til og så gøre det i samarbejde. Dybest set handler det her projekt for os om partnerskabet og de stier vi kan trampe og så handler det om den tættere kontakt til de unge, siger Hans Rønnau. Baseenhed Her fungerer Randers Produktionshøjskole som projektets baseenhed. Koordinator er pædagogisk udviklingschef for Randers Produktionshøjskole Hans Rønnau, som har etableret sig i et tæt samarbejde med vejlederne Morten Sejr Stisen og Torben Olsen fra UU. De tre har stået for visitation af de unge til projektet og har i projektets startfase også fungeret som tovholdere for de unge. Det overordnede nik til projektet Fra kommuneledelsen har der gennem samarbejdsaftalen været et overordnet nik til denne særlige indsats. Det har fungeret som et godt grundlag for at diskutere med hinanden, hvordan vi får det til at fungere bedst muligt, siger Hans Rønnau. Styregruppen i Randers består af den allerede etablerede Garantiskole, hvor Lokale Ungepartnerskaber er på som fast punkt på alle møder. Garantiskolen er ikke en skole i fysisk forstand, men er et tæt samarbejde mellem alle relevante institutioner i Randers. 7

8 Garantiskolen skal sikre løbende kontakt til alle unge, som ikke er i uddannelse, med det formål at etablere eller fastholde et uddannelsesmæssigt perspektiv for de unge. Parterne i Garantiskolen er: lokale uddannelsesinstitutioner arbejdsmarkedets parter ungdommens uddannelsesvejledning jobcentret socialforvaltningen og andre relevante instanser. Man har på denne måde valgt at knytte Lokale Ungepartnerskaber op på de fora, som allerede fandtes i Randers. Praktikersamarbejdet Fra start blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af koordinatoren fra produktionshøjskolen og to vejledere fra UU. Og set med Randersbriller, er UU en helt central part i arbejdet for denne gruppe unge. De har en stor kontaktflade, og så ligger projektet i forlængelse af det, som UU i forvejen skal. Ved at UU deltager i det daglige koordineringsarbejde inddrages det store netværk, som UU har. At produktionsskolen og UU er de centrale parter betyder også, at det ikke er en ny partner, samarbejdspartnerne skal lære at kende. De kender os, og vi har allerede bygget noget op sammen, siger Hans Rønnau. Nøglepersonsgruppen er først sent blevet etableret i Randers. Netværksopbygningen foregik i starten, ved at koordinatoren opsøgte de mulige samarbejdspartnere og diskuterede projektets ideer og samarbejdsflader. På den måde har man trampet stier for de unge rundt i hele systemet. Erfaringen fra Randers er, at kontakten til samarbejdspartnere skal være kontinuerlig for at holde netværket og kontakterne levende. Senere er nøglepersonsgruppen blevet etableret, og på møderne har der både været faglige input af fælles interesse og diskussion om det konkrete ungesamarbejde. Men der har været udfordringer i at få samarbejdspartnerne til at prioritere møder i nøglepersonsgruppen og dermed være en del af forandringsprocessen. Man vil dog fortsat forsøge at bruge nøglepersonsgruppen til at holde fast i det stisystem mellem de forskellige instanser, der er blevet etableret. Hans Rønnau lægger stor vægt på partnerskabet. Når vi kender hinanden og ved hvad vi snakker om, så kan vi meget hurtigt finde frem til nogle gode løsninger, er hans erfaring. Der skal være aftaler med sagsbehandlere, så der kan ske noget hurtigt, når tovholderne eller koordinatoren kontakter dem. Det kan kun ske, hvis der er en ledelse, der siger ja, og hvis medarbejderne kan se, at indsatsen er en god investering. Alle skulle gerne fremover sidde med en oplevelse af, at når vi også har socialafdelingens, jobcentrets, UU s og Produktionskolens kompetencer og muligheder at gøre godt med, så kan vi godt løse det her, siger Hans Rønnau. Tovholder I Randers havde man som udgangspunkt den tanke, at der skulle være mulighed for, at den unge kunne pege på en person i sit eget netværk, som den unge allerede havde en relation 8

9 til, og som kunne være tovholder. Det viste sig dog, at de unge ikke havde den type ressourcepersoner i deres netværk. Derfor fungerede de to UU-vejledere i første del af projektet som tovholdere. I 2010 tog projektet så kontakt til Ungebasen i Randers Kommune. Ungebasen er et tilbud i familieafdelingen for børn og unge mellem 11 og 17 år med komplekse og sammensatte vanskeligheder som kriminalitet, misbrug, sociale, psykiske eller familiemæssige problemer. Ungebasen tilbyder i deres daglige arbejde en mentorordning, en familieindsats eller at starte projekter for særlige grupper af unge. Ungebasen har mulighed for også at yde efterværn for de unge, der måtte have behov for det, frem til det fyldte 23. år. Medarbejderne har stor erfaring med tæt opfølgning af unge, som har vanskeligheder, og i mange tilfælde kender de også de unge i projektet, fordi de tidligere har haft kontakt til Ungebasen. Når Ungebasen løser tovholderopgaven i Lokale Ungepartnerskaber er der ingen aldersgrænse. Ideen var at udnytte de erfarne tovholderkompetencer, der fandtes her, og samtidig udnytte, at der for en del af de unges vedkommende var tale om voksne, som de allerede kendte på forhånd. Der var lydhørhed over for ideen i Ungebasen, og fra januar 2011 blev der udarbejdet en samarbejdsaftale, om at de første unge fik tovholdere fra Ungebasen. Løsningen blev altså her at bruge en kapacitet, som allerede fandtes et sted i kommunen. Målgruppen De unge i projektet er unge med ret omfattende problemer, og de er visiteret både gennem produktionsskolen, UU og jobcentret. Der har ikke været tale om en snævert defineret målgruppe. De unge kan have mange forskellige problemstillinger og være i mange forskellige situationer. Men der har hver gang været fokus på at tilbyde projektet til unge, som ellers ikke får de rigtige tilbud. Så giver det også ekstra værdi for samarbejdspartnerne at være med til at løse opgaven, er erfaringen i Randers. Ved visitationen lægger man vægt på, om den unge selv er motiveret for at være med i projektet og dermed motiveret for at komme videre mod uddannelse og har mod på at få en tovholder tilknyttet. Vi skal se en gnist i øjnene, og vi skal tro på, at vi kan se uddannelse et sted derude i fremtiden. Ellers er vi ikke den rigtige løsning, siger Hans Rønnau. De unges forløb De unge er i gang med produktionsskoleforløb, i virksomhedspraktik eller i gang med EGU bilag 3. Metoderne Når den unge bliver visiteret til projektet, indkalder de den unge og den unges netværk til et møde. På mødet skrives der referat af de aftaler, der bliver lavet et referat, som den unge også selv får med sig. Allerede på mødet aftales det, hvad der skal sættes i gang, for holdningen er, at der straks skal sættes noget i værk. Der kan være tale om en kort praktik, for typisk kan de unge ikke overskue lange planer, men har brug for fleksible planer med mange delmål. Her aftales det også, hvem der skal være tovholder, og hvad tovholderen særligt skal lægge vægt på i forløbet. Alle skal vide, hvem der har ansvaret, og hvem der skal tages kontakt til, hvis der sker noget uventet. Efter at forløbet er gået i gang, indkalder koordinatoren og de to UU-vejledere med jævne mellemrum den unge til en snak, om hvordan det går, og om der skal laves justeringer i 9

10 planen. Det er en måde at holde fast i de unge og hjælpe dem med at holde fokus, siger Hans Rønnau. Virksomhedspraktikkerne har haft høj prioritet i forløbene i Randers. Selvom ikke alle de unge har været i stand til at følge et forløb i en virksomhed, mener man i projektet, at virksomhedspraktikkerne kan tilbyde et unikt voksenmiljø, som kan holde den unge fat i nye handlemønstre. De unge får gennem virksomhedspraktikken en oplevelser af, at de kan bruges til noget. Virksomhedsvejen ses i Randers som en måde at styrke de unges motivation på, og så giver den ekstra tid, og det har mange af de unge behov for, før de er klar til uddannelse. Der er tale om helt individuelt tilrettelagte forløb, hvor de forskellige unge i projektet ikke nødvendigvis kender hinanden. Virksomhederne kender som regel heller ikke noget til projektet, og det mener man, heller ikke er det centrale. De skal bare have kvalitet fra deres samarbejdspartnere, siger Hans Rønnau. Roskilde I Roskilde etablerede man en ny base mellem produktionsskolen, teknisk skole og UU, hvor de unge starter op i et 10-ugers gruppeforløb. De unge har også været tilknyttet forskellige værksteder på teknisk skole. I de efterfølgende individuelt tilrettelagte forløb har EGU haft en central rolle, fordi den netop tilbyder den fleksibilitet og støtte, de unge har behov for. Både koordinatoren og en coach har været tilknyttet de unge som tovholdere gennem de forskellige dele af forløbet. Baseenhed I Roskilde var der ikke en produktionsskole, der havde plads til projektet, så derfor opfandt man et holdforløb formelt et produktionsskoleforløb, men placeret uden for produktionsskolen og i et samarbejde med teknisk skole. De unge kalder LUP (Lokale Ungepartnerskaber) for skolen midt i det hele fordi skolen rent fysisk ligger i en villa midt i det hele. Men det er også et godt billede siger Peter Fløe. Peter Fløe er ansat som koordinator og arbejder med udgangspunkt i Ungdommens Uddannelsesvejledning og i Jobcentret. Det overordnede nik Styregruppen består af repræsentanter for de centrale parter i området: Jobcenter Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning Familieafdelingen Produktionsskolen i Roskilde. Erfaringen er her, at samarbejdsaftalen har fungeret som et stempel fra oven, og at den har haft gennemslagskraft ned gennem systemet. Praktikersamarbejdet I Roskilde har der været stort fokus på netværksopbygningen, som er foregået gennem en stor og velfungerende nøglepersonsgruppe. Nøglepersonsgruppen kaldes her for udviklingsforum netop for at sætte fokus på udviklingsperspektivet. Udviklingsforum har bestået af 10

11 10 til 15 praktikere fra forskellige relevante parter, som har haft mulighed for at mødes, lære hinanden at kende, få nye faglige input og diskutere det tværfaglige samarbejde. De har fungeret som ambassadører for projektet og for det tværfaglige samarbejde rundt omkring hos de forskellige instanser. Tovholder Den tætte relation til de unge har været i fokus i Roskilde. Her har både koordinator Peter Fløe og coach Jesper Kamp fungeret som tovholdere for de unge. Og her lægger man meget vægt på at finde den rette balance mellem at hjælpe de unge og forvente, at de kan selv. Og så skal tovholderen også have systemkendskab for at kunne åbne de rigtige døre og være med til at finde de rigtige løsninger. Coach Jesper Kamp har arbejdet med de unge med en terapeutisk tilgang. Han har brugt sin egen baggrund aktivt i sit arbejde med de unge. Jeg har selv siddet i fængsel, og jeg har selv haft et misbrugsproblem. Jeg har hørt dem sige: Han ved, hvad han snakker om. Han har prøvet det, er kommet ud af det, og nu sidder han et helt andet sted og laver noget helt andet. Jeg håber på, at jeg kan blive en af de voksne, der har betydet noget for dem, siger Jesper. At Peter Fløe som koordinator også har fungeret som tovholder for de unge og dermed både været tæt på de unge og været kontakten til samarbejdspartnere, vurderer man har haft stor betydning for projektet i Roskilde. Det har givet stor sammenhæng og gennemslagskraft. De unges forløb I Roskilde er erfaringen, at der er flere fordele ved at starte i hold frem for at starte helt individuelle forløb. De unge starter med et gruppeforløb på 10 uger fast start- og sluttidspunkt. Her møder de unge en kombination af undervisning, coaching, små projektopgaver, værkstedsforløb på teknisk skole m.m. Formålet er at motivere, empower, give de unge mere selvindsigt og afklare de unge i forhold til de videre planer. Organiseringen har gjort det let at komme ind og blive en del af teknisk skole. I forhold til de unge er der også en fordel ved, at vi ikke bliver identificeret som produktionsskole, for det er der mange af de unge, der har modstand imod. Vi kan på den måde appellere til lidt flere unge, siger Peter Fløe. Efter de 10 uger fortsætter de unge i individuelt tilrettelagte forløb med EGU, virksomhedspraktik eller andet. EGU giver mulighed for den fleksibilitet, som de unge har brug for. Falder de unge fra, så er der mulighed for at komme op på hesten igen, som Peter Fløe udtrykker det. Og for virksomhederne giver EGU mulighed for kun at stå for en del af den unges forløb, og der er ikke noget krav om, at virksomheden er praktikgodkendt. Man har oplevet stor åbenhed fra virksomhedernes side, som alle er håndplukkede til opgaven. Målgruppen Målgruppen har hovedsagelig været unge over 18 år, men i 2011 starter et hold med unge under 18. Forventningen er, at man vil opleve ekstra udfordringer med de unge under 18 år, fordi man her også har en modenhedsudfordring at arbejde med. Deltagerne har været drenge hovedsageligt fordi værkstederne på teknisk skole i højere grad har appelleret til drenge end til piger. 11

12 De unge er visiteret fra UU, jobcentret og fra produktionsskolen. Størstedelen af de unge er indskrevet som produktionsskoleelever, men har deres dagligdag på holdforløbet i villaen, i en praktik eller i EGU. Metoder Holdforløbet har den styrke, at de unge oplever sammenhold og et fællesskab, og at der er andre unge, som har vanskeligheder, der ligner deres egne. Fremover vil vi også etablere en klub for de unge, hvor de kan komme hver torsdag. Vi skal være med til at skabe nogle bedre alternativer for dem i deres fritid, siger Peter Fløe. Metoderne er i de første ti uger en vekselvirkning mellem et forløb i villaen og et forløb på værksteder på teknisk skole. Derefter er der tale om individuelt tilrettelagte forløb, hvor de unge er i praktik eller lignende, samtidig med at de har en tæt kontakt til medarbejderne i projektet. Coach Jesper Kamp peger på hashen som et af de centrale temaer i arbejdet med de unge. Nogle har røget hash siden de var 12 år gamle. Når de har et misbrug, kan de ikke mærke sig selv, og så kan de ikke komme videre. Men vi har oplevet gennem vores arbejde, at hvis vi kan sætte en masse på plussiden, så er det lettere for de unge at kvitte hashen. Der skal skabes nogle alternativer i form af en praktik, som den unge bliver glad for, eller et kørekort, som kræver rene urinprøver, fortæller Jesper. Der skal et bedre alternativ til for at få dem til at stoppe deres misbrug og udvikle en anden identitet end en misbrugeridentitet. I det hele taget er der fokus på handling i arbejdet med de unge. Der sættes hurtigt planer i værk, der følges hurtigt op, hvis den unge ikke dukker op og der findes hurtigt en praktikplads. Det er gennem handling, at vi viser de unge, at vi vil noget med dem, siger Peter Fløe. Guldborgsund I Guldborgsund har der været fokus på de muligheder projektet gav for at forlænge denne gruppe unges forløb på produktionsskolen og give ekstra tovholderstøtte via skolens værkstedslærere, som er tæt på de unge i hverdagen. Den viden om de unge, som tovholderne opbygger, skal efterfølgende bruges som fundament for kommunens udvikling af en koordineret ungeindsats. Baseenhed I Guldborgsund er baseenheden produktionsskolen Multicenter Syd. Allan Axelsen er ansat som koordinator på Multicenter Syd. Det overordnede nik Styregruppen består af repræsentanter for de centrale parter i området: Jobcenter Guldborgsund Ungdommens Uddannelsesvejledning Guldborgsund Udviklingskonsulent fra Social og handicap Udviklingskonsulent fra Børn og Unge Børn- og ungerådgivningen Produktionsskolen Multicenter Syd. 12

13 Praktikersamarbejdet Det har været vanskeligt at få nøglepersonsgruppen til at fungere. De inviterede er ikke mødt talstærkt op. Vores samarbejdspartnere spørger, om det kan lette deres daglige arbejde med de unge, som de arbejder med lige nu, at deltage i nøglepersonsgruppen. Når jeg så siger: Det kan det ikke i dag, men det kan det på sigt, så siger de ok, så venter vi, fortæller Allan Axelsen. Allan vil gøre det mere tydeligt, hvordan et tættere samarbejde kan lette det daglige arbejde for samarbejdspartnerne. Vi skal ha dem til at investere, og det er en udfordring, siger Allan. Målet er, at få nøglepersonerne til at mødes, så der bliver skabt nogle relationer parterne imellem, og man får set hinanden i øjnene. Tovholder Tovholderfunktionen deles mellem fem til seks af produktionsskolens værkstedslærere. Tovholderne har hver en række unge, som de følger tæt både i forløbet på produktionsskolen og når de unge går videre på teknisk skole, VUC eller andet. Tovholderne har en helt central rolle i projektet i Guldborgsund. De skal knytte bånd til de forskellige instanser, som arbejder med de unge. Og så skal de tage de unge i hånden og sige: Hør her, jeg kender en, der ved noget om det her. På den måde skabes kontakten til de instanser, som kan hjælpe, fortæller koordinator Allan Axelsen. Og han oplever, de unge har stort behov for at blive holdt i hånden, bl.a. fordi de ikke har tillid til de store systemer. På produktionsskolen har man fundet frem til de medarbejdere, som er støbt til at være tovholdere. De skal være gode til at kommunikere, have empati, ville de unge og så skal de være robuste. Når man starter de tætte relationer, så ved man ikke, hvad det bringer. Man dykker ned i noget, og man kan ikke bare lige smide tøjlerne igen, siger Allan Axelsen. I projektet har man koncentreret sig om at dygtiggøre tovholderne. Det er sket gennem møder med fagligt indhold, sparringsmøder omkring de unge i projektet og møder med udviklingskonsulent Søren Palshøj fra Guldborgsund Kommune, hvor man har arbejdet med praksisforskning og udvikling af it-værktøj til dialog, progressions og dokumentation i dens unges forløb. Tovholderne mødes månedligt for at give hinanden sparring, og der har været fokus på tovholdernes observation af den unges problemer. Redskaberne har bl.a. været netværkskort som udgangspunkt for en snak med den unge om, hvilket netværk den unge har omkring sig. For tovholderne har det været en guide til, hvordan den konkrete unge skal have en hånd i ryggen. Gennem sparring og fagligt input bliver møderne et ideforum for den enkelte unges forløb. Her har de givet hinanden sparring på, hvad tovholderopgaverne er, og hvornår man skal henvise til de professionelle instanser, som arbejder med fx boligproblemer, mentorordninger eller andet. Ud over at være tæt på den unge, mener Allan Axelsen, at tovholderens fornemste opgave er at kommunikere og skabe det rette netværk omkring den unge. Vi har jo alle støttefunktioner, og de er super gode. Men vi mangler limet. Det lim kan tovholderen være, siger Allan. Ud over møderne samles viden op gennem tovholdernes logbogsnotater, som beskriver forløbene med de unge. Tovholdernes observationer bliver derefter samlet sammen til udviklingskonsulent Søren Palshøj, som dermed får et overblik over de unges nøgleproblemer. Dette overblik skal senere danne udgangspunkt for planlægning af kommunens ungeindsats. I Guldborgsund har man bevidst valgt tovholderne mellem skolens værkstedslærere. Allan Axelsen ser en kæmpe fordel for tovholderne i, at de unge løber om benene på dem hele 13

14 tiden. De kender dem, og gennem tovholderroller kommer de til at kende dem endnu bedre. Når de laver netværkskort med de unge, viser tovholderens betydning sig. Tovholderen står tit længere inde mod midten end mor, fortæller Allan. Samtidig pointerer Allan Axelsen, at hver enkelt tovholder kun skal være tovholder for en mindre gruppe unge. Man skal kunne holde til, at de unge ringer om aftenen, eller at man skal tidligt op og ringe for at vække en ung. Så der er grænser for, hvor mange man kan være tovholder for, siger Allan. De unges forløb Visitationen varetages af koordinatoren i projektet - bilag 3. Målgruppen De unge rekrutteres primært fra produktionsskolen men også fra UU. Der er tale om unge, som viser behov for en tættere opfølgning, end den opfølgning produktionsskolen normalt kan tilbyde og i længere tid end det år, som er grænsen for et produktionsskoleforløb. Samtidig skal der være et uddannelsesperspektiv for den unge, og den unge skal selv være motiveret for at være med. Metode Metoderne har været fokuseret omkring den praksisnære vejledning og den tætte relation til tovholderen. Realkompetenceværktøjet og netværkskortet har indgået i det daglige arbejde. Udviklingskonsulent Søren Palshøj fra Guldborgsund Kommune har fulgt projektet siden Han arbejder med praksisforskning, og i denne forbindelser har tovholderne i projektet indhentet viden om gruppen af unge. Den viden bliver grundlaget for den omstillingsproces, som Guldborgsund Kommune er i gang med på deres ungeområde med det formål at kunne tilrettelægge kommunens ungeindsats på baggrund af viden og erfaringer. Metoden er observation på bestemte temaer refleksion og opsamling. Metoden har også været den gennemgående metode, som er blevet anvendt til sparring ved tovholdermøderne og har vist sig at fungere fint sammen med realkompetenceværktøjerne. Når vi skal omstille os, så sker det på baggrund af data. Og har vi ikke det på plads, kan vi ikke ændre vores organisation, siger Søren Palshøj. Der er mange parter, der skal involveres i denne omstillingsproces. Det drejer sig både om børn & unge, jobcentret, UU, Handicap osv. Søren Palshøj vil gennem den viden, der er opnået om denne gruppe unge, kunne pege på, hvordan de forskellige indsatser har indflydelse på hinanden, hvordan en indsats ét sted vil kunne spare noget et andet sted og så videre. Vi skal kunne dokumentere, hvordan alt det her hænger sammen. Ellers får vi ikke lavet de omstillinger der skal til, siger Søren Palshøj. Og han ved, der er store udfordringer for kommunen i at arbejde på tværs. Der skal tænkes anderledes, og der skal en mere hensigtsmæssig tilgang til, når det drejer sig om denne gruppe unge. Det har krævet tålmodighed fra samarbejdspartnerne, at omstillingen i kommunen ikke er kommet her og nu. Det tager tid, når nogle skal afgive magt, andre skal have mere magt og nogen skal ændre kultur og arbejdsmåde. Samarbejdsaftalen med Guldborgsund Kommune har betydet velvilje og en positiv holdning, men samtidig har projektet ikke endnu i tilstrækkelig grad betydet et styrket tværsektorielt samarbejde i det daglige i Guldborgsund. Men forandringen kommer, fastholder Søren Palshøj. 14

15 I virksomhedssamarbejdet tror man i Guldborgsund mest på det praksisnære samarbejde. Det gode konkrete samarbejde med virksomhederne foregår, når tovholderen kontakter en virksomhed for at høre, om de kan have en bestemt ung i praktik. Når vi kan sige: Jeg skal nok sørge for at han dukker op, og hvis der bliver problemer, så ring til mig, så vil de godt, fortæller Allan Axelsen. Lolland På Lolland har man etableret sig med én tovholder, som har kontakt til alle unge i projektet alt efter hvor meget støtte de har behov for. Størstedelen af de unge er på produktionsskolen, og tovholderen har et tæt samarbejde med værkstedslærerne og koordinerer de unges aktiviteter. Samtidig er tovholderen bindeled til de eksterne samarbejdspartnere, som indgår i de unges forløb. Baseenhed På Lolland er baseenheden Lolland Produktionsskole. Det overordnede nik Styregruppen består af: Jobcenter Lolland Børn og ungerådgivningen UU Lolland Produktionsskole Socialpsykiatrien. Christian Rosdahl er koordinator og fungerer også som specialvejleder for ungdommens uddannelsesvejledning. Styregruppen på Lolland har ikke haft nogen fremtrædende rolle. Der har været store udfordringer med at få afholdt møder og det har betydet, at beslutninger og udmeldinger fra styregruppen ikke i tilstrækkeligt omfang er kommet videre til de medarbejdere, som i det daglige arbejder med de unge. Men samarbejdsaftalen har stadig betydet en større legitimitet af samarbejde på tværs. Der er kommet hul på holdningen om, at alle bliver bedre ved at samarbejde med andre. Noget af det samarbejde, som var lettere i de små kommuner, hvor alle kendte hinanden, kan nu ved hjælp af en samarbejdsaftale og et konkret samarbejde også lade sig gøre i de større kommuner, siger koordinator Christian Rosdahl. Praktikersamarbejdet På Lolland har der været fokus på at udvikle samarbejdsfladerne med jobcentret. Der er et godt samarbejde med jobkonsulenterne i jobcentret om praktikpladser til de unge. Det betyder bl.a., at det er blevet lettere at tage kontakt til jobcentret og få en hurtig løsning, når en af de unge skal i virksomhedspraktik. Det har snarere været det daglige samarbejde, der har haft betydning for udviklingen af partnerskabet end møderne i nøglepersonsgruppen. Der er tanker om, at nøglepersonsgrup- 15

16 pen fremover skal kunne forankres og gøres mere levende i et ungenetværk, som for tiden er aktivt på Lolland. Tovholder Morten E. Hansen fungerer som tovholder for alle unge i projektet. På grund af jobskifte kom der midtvejs i projektet en ny tovholder. På Lolland ser man fordele i, at der kun er én tovholder. Han får en masse erfaring, og det er ikke en sideforretning til alt det andet arbejde. Det gør det også tydeligere for fx jobcentret, hvem de skal samarbejde med i projektet. Tovholderen har delt de unge op, alt efter hvor stor en indsats de har behov for fra projektet. En del følger Morten tæt, en del følger han i de forløb, de er i gang med eksternt fx på VUC og en del følger han løsere gennem en udslusningsdel. Alle unge er noteret på en tavle, hvor man kan se, hvilken indsats den unge har brug for, og hvornår den sidste kontakt har været. De unges forløb Visitationen foregår ved, at koordinatoren får en henvendelse fra UU, produktionsskolen eller jobcentret. Derefter tager koordinatoren stilling til problemstillingen og får afklaret, om der arbejdes med den unge et andet sted i kommunen, om den unge er udredt, hvor udviklingspotentialerne er og vurderer dermed, om projektet er den rette løsning. Den praksisnære vejledning foregår først og fremmest på produktionsskolens værksteder men også i virksomhedspraktikker. Når det ved visitationssamtalen er aftalt, hvad den unge skal i gang med, så er det koordinatorens opgave at klæde værkstedslæreren på produktionsskolen og tovholderen på til opgaven: Hvad er målet, og hvor er knasterne? I nogle unges forløb er jobcentret en vigtig samarbejdspartner, i andre tilfælde er det UU. Det bliver klarlagt fra gang til gang, og i hvert tilfælde er det afgørende, at samarbejdspartnerne ved, hvem de skal kontakte, hvis der sker noget uventet. I samarbejdet med erhvervsskolerne er det aftalt, at det er tovholderen som har bolden, når den unge er på grundforløb. Når den unge så fortsætter på hovedforløb, træder projektet lidt tilbage, og så er det UU, der har den primære kontakt til den unge. Hvis noget går galt i hovedforløbet, træder projektet til igen med den ekstra støtte, der kan tilbydes der. Målgruppen Man har især haft fokus på de unge, for hvem et år på produktionsskolen ikke var nok til at komme videre i uddannelse eller arbejde. De unge er primært over 18 år. Det er unge med meget komplekse problemstillinger, dog er der ikke tale om unge, som er målgruppe for STU-forløb. Fremover vil man fokusere på unge, som vil være i stand til at gennemføre en EGU. Metoder Koordinator og tovholder har på Lolland inddelt eleverne i forskellige niveauer, alt efter hvor meget støtte de har brug for fra projektet. På en tavle kan medarbejderne se, hvad de unge er i gang med, hvornår de sidst har haft kontakt, hvordan de er inddelt og dermed, hvor meget støtte de har brug for Metoderne i projektet er først og fremmest relationsarbejde. Her er der både tale om en central relation til værkstedslærer, tovholder og en eventuel mentor på en virksomhed eller en 16

17 uddannelsesinstitution. Den praksisnære vejledning foregår både på produktionsskolen og i virksomhedspraktikker. Tovholderen eller koordinatoren har også haft til opgave at følge de unge til møder på fx jobcentret og hjælpe den unge med at holde styr på historikken, hjælpe med at se muligheder og barrierer, og hvordan barrierer kan overkommes. Så er der sammen fundet løsninger og aftalt, hvem der har ansvar for hvad. På den måde kan man gøre det tydeligt, at bolden kun ligget ét sted ad gangen. De generelle erfaringer med Lokale Ungepartnerskaber Projekt Lokale Ungepartnerskaber har to ben: Individuelt tilrettelagte forløb med fokus på en kontinuerlig hånd i ryggen og en sammenhængende praksisnær vej til uddannelse. Et lokalt partnerskab mellem de mange forskellige aktører for at sikre kontinuitet og sammenhæng. Erfaringen er, at disse unge har stor gavn af en hånd i ryggen, og de har stor gavn af de fleksible forløb med fokus på den praktiske tilgang. Erfaringen er også, at det tværfaglige samarbejde er en nødvendighed for at skabe de gode forløb for denne gruppe unge. Der er tale om så komplekse problemstillinger, at ingen af parterne kan klare opgaven alene. Og når systemer taler bedre sammen, hjælper det ikke blot indsatsen for denne gruppe unge det smitter også af på indsatsen for en langt bredere gruppe af unge. De individuelt tilrettelagte forløb med fokus på en kontinuerlig hånd i ryggen og en sammenhængende praksisnær vej til uddannelse Den tætte relation Tovholderen har haft en helt central betydning i projekterne. Tovholderen er den projektmedarbejder, der som hovedregel deltager i den grundige visitation, hvor man får kortlagt den unges historik, og fundet ud af, hvad den unges situation er. De får kortlagt, hvem det skal samarbejdes med, og tovholderne har også ofte en rolle med at finde en praktikplads til den unge. Jobcentret har ofte kun kontakt med den unge hver tredje måned. Men tovholderen har den daglige kontakt med de unge og tager ansvaret for koordinering, kontinuitet og sammenhæng på sig i det daglige. Det der flytter noget for de unge er, når de får en god relation til en voksen, som også kan fungere som tovholder. Det nytter ikke, vi siger: Det er ikke lige her, vi kan hjælpe med det. Nej, vi skal sige: Det er ikke sikkert det er her, men det finder vi ud af, siger Hanne Winther fra Ungebasen. For det er et meget specialiseret systemet, de unge skal navigere i. Jeg kan hjælpe de unge med at bære sagen det rigtige sted hen. Det som forældre ellers gør. De her unge har bare ikke forældre, som gør det, fortsætter Hanne Winther fra Ungebasen. 17

18 Og så er tovholderen den voksne, som er tæt på den unge i hverdagen. Tovholderen er den, som den unge kan kontakte, og som den unge får en opringning fra eller en snak med. Alle tovholderne lægger meget vægt på relationen mellem den unge og den voksne. Man skal have lyst til at være sammen med den unge og være en tydelig voksen, som er vant til at høre mange ting uden at falde ned af stolen. Den unge skal ha nogen at ringe til. Og tit kan man med en meget lille indsats være med til at rette op på noget, der er ved at køre skævt. Det er, når vi handler, at vi virkelig viser de unge, at vi vil noget med dem, siger Peter Fløe. En ung kan have fået tilbud om samtaler hos en psykolog, men hvis man ikke kommer op om morgenen, så møder man ikke op med mindre der er en der ringer og sørger for, at man kommer op. Og det kan være tovholderen. Men der har også i projektet været udfordringer med at få afklaret tovholderens rolle over for samarbejdspartnerne. En tovholder kan og skal for eksempel ikke overtage UU s rolle. Tovholdernes udfordring er hele tiden at finde frem til det netværk, der kan hjælpe med at løse udfordringen. De skal ikke selv, men de skal finde nogen der kan, siger Allan Axelsen og peger dermed på de generelle erfaringer fra projektet. Den ekspertise, som findes rundt i systemerne, skal bringes i spil, og det kan tovholder og koordinator koordinere, så den unge ikke står alene i det meget specialiserede system. Vores erfaring er, at det er en PERSON de har kontakt med ikke et SYSTEM. Hvis det ikke er en person, bruger de ikke tilbuddet, fortæller Hanne Winther fra Ungebasen i Randers. Forleden fik jeg et brev fra en ung, jeg havde kontakt med for mange år siden. Dengang hev jeg mig i håret over ham. Men det viser sig nu, at de små ting jeg har gjort, har haft en voldsom betydning. Det kan virkelig gøre en positiv forskel, hvis man tager det på sig. Men det fortæller også, hvor ansvarsfuldt det er at gå ind i andres liv. For mig giver det en masse motivation til arbejdet, siger Peter Fløe. Én person Styrken i dette projekt har også været, at tovholderen har kunnet følge den unge gennem forskellige aktiviteter. Tovholderen har stadig haft kontakten, selv om den unge er i en virksomhedspraktik eller i et skoleforløb. Ved at kende hele forløbet har tovholderen også kunnet bidrage til progression i den unges forløb og dermed kunnet arbejde for, at det ikke er de samme vanskeligheder, der stopper den unge igen og igen. Ofte er udfordringen for disse unge, at de har mange afbrudte forløb bag sig, og dermed har de også mange afbrudte vejleder-, kontaktlærer- eller mentorforløb bag sig. Det er belastende for de unge. De skriger på én person, for de har fortalt deres historie så mange gange, siger Hanne Winther fra Ungebasen i Randers. Jesper Kamp fra Roskilde fortæller videre: Det er så afgørende, at vi laver relationer, som holder i lange forløb. De her unge har oplevet så mange brud skilsmisser, flytninger, forældres nye kærester og så videre. Vi skal være vedholdende, tage hjem, banke på og sige: Hvad faen foregår der? Vi har brug for dig. På trods af de ekstra midler til tovholderfunktion oplever flere medarbejdere, at ressourcerne har været en udfordring. En del af de unge har brug for meget mere støtte, end det har været muligt at give dem gennem projektet. Der kan skyldes bogstav-diagnoser, kriminalitet, hashmisbrug, boligproblemer eller andet. 18

19 Vi har her samlet de kompetencekrav, som de forskellige samarbejdspartnere har opstillet for en tovholder: Positivt livssyn Dygtig til at være sammen med unge mennesker Empati Systematik for der er mange bolde i luften Fleksibilitet både i forhold til de unge og samarbejdspartnerne Socialpædagogisk forståelse Forståelse for uddannelsessystemet, kontanthjælpssystemet m.m. Man skal ikke vide alt, men man skal vide, hvem man kan spørge. Åbenhed Fremkommelighed Lyttende Kunne skære igennem Kende området, så man også kender de personer, det kunne være godt at ringe til. Gode råd til andre tovholdere Find din egen facon, for man bruger sig selv i arbejdet. Bliv en ven af huset hos de forskellige samarbejdspartnere. Vær vedholdende. Sæt dig i respekt og giv samtidig masser af omsorg. Virksomhedsvejen Virksomhedspraktikker som en mere praktisk vej til at blive klar til og motiveret for uddannelse har været en anden af hovedidéerne i projektet. En praktikplads kan have mange forskellige formål. Det kan være at afprøve et fagområde, at være på en arbejdsplads eller måske, at få aflivet en drøm. Jesper Kamp fortæller: Praktikkerne er rigtig vigtige for de her unge. De fleste af dem har ingen arbejdsidentitet, så den skal de først i gang med at bygge op. Mange er ikke vokset op med en far eller en mor, der går på arbejde. Men at møde en mester, som bliver stik tosset, når det ikke kører, men også giver en masse ros det er uvurderligt. Og EGU har vist sig som en brugbar vej for de unge. EGU er lige i overensstemmelse med projektets formål. Vi kan løbende opkvalificere, og går det dårligt, kan vi gøre noget for at komme op på hesten igen, siger Peter Fløe. I EGU er der tæt opfølgning, så man kan samle op på problemerne, lige når de opstår. Alle steder opdyrker man virksomhedskontakterne fra sag til sag. Når en konkret ung skal i en virksomhedspraktik, finder tovholderne eller koordinatorerne frem til en virksomhed, som man mener kan matches med den konkrete unge. I nogle tilfælde er branche og jobfunktion i fokus. I andre tilfælde er virksomhedens mulighed for at give et indblik i, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads i fokus. Og endelig kan der også være fokus på en leder eller en kollega, som kan være et godt match for den konkrete unge og give det positive modspil, som den unge har brug for. 19

20 EGU er for unge, som ikke passer ind i de traditionelle uddannelser men har brug for større vægt på det praktiske. Forløbet består af praktik i en virksomhed og enkelte skoleforløb på en erhvervsskole, i ungdomsskolen eller på en produktionsskole. Hvis der ikke er mulighed for at skaffe en praktikplads, kan praktikdelen foregå på en produktionsskole eller på en erhvervsskole. Den unge får praktikløn og skoleydelse under forløbet. Læs mere på og på Når den unge har været på et produktionsskoleværksted i en virksomhedspraktik eller ofte flere så er der efterfølgende en opgave med at finde ud af, om det skal være EGU eller et forløb på teknisk skole. Mangler der nogle skolekundskaber, så starter den unge måske på VUC. Nogle gange lykkes tingene ikke, og så skal den unge måske tilbage på værkstedet på produktionsskolen eller i gang med noget helt andet. Den unges hele situation I projektet har man arbejdet med unge med mange forskellige problemstillinger. Problemstillinger som ikke kan løses ét sted i systemet. Og metoden med tæt tværfagligt samarbejde har haft betydning for, hvor bredt der er blevet set på den unges situation. Torben Olsen fra UU i Randers siger: Vi her på UU er blevet mere opmærksomme på, at der er flere ting der skal spille sammen, for at det lykkes. Det nytter ikke noget at tænke, at nu er han startet på teknisk skole, og så er alt godt. Vi er også nødt til at tænke på, at der skal være et sted at bo, nogle relationer som hjælper til, et misbrug der skal styr på. Så nu er der flere ting i spil, når UU snakker med de unge, og der er mere opmærksomhed på, om hele den unges situation er kommet på bordet. Der skal altid være et næste skridt Statistikkerne viser, at de unges forløb består af mange komponenter. Den langsigtede plan består af mange små delmål, og for en del af de unge kan der også være tale om et skridt frem og to tilbage. Men der skal altid være et næste skridt, siger tovholder Morten Hansen fra Lolland. Der har i arbejdet med de unge været meget fokus på, at forløbene ikke må gå i stå. Der skal hurtigt tages fat i de unge, når noget ikke går efter planen, og så skal der laves nye planer. Her har tovholderen en central placering, fordi tovholderen har den tætte kontakt med den unge. De unge kan ikke tænke så mange skridt frem, så sammen med den unge skal der laves lange sammenhængende forløb, men med små skridt. Måske har vi nogle tanker, men for den unge skal vi lave planen, så de kan håndtere det i deres eget hoved. Og vi er klar på at ændre planen, hvis der bliver behov for det, siger Morten Stisen fra UU Randers. Men tovholderne lægger også vægt på, at samarbejdspartneren stadig er på banen. Det har været nødvendigt i projektet at aflive forventningen om, at projektet tog ansvaret for de unges forløb. Det har der ikke været ressourcer til i projektet. I stedet har der været fokus på at inddrage de enkelte samarbejdspartnere og få fuldstændig klarhed over, hvilke opgaver de enkelte partnere har i det konkrete forløb. Det duer ikke at sagsbehandleren tænker: Fedt, nu er der en anden, der klarer det. De må gerne forvente, at jeg er den udfarende, men når jeg så kontakter dem, skal de tage det alvorligt, siger Morten Hansen fra Lolland. 20