FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo"

Transkript

1 FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014

2 2

3 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De mindre bysamfund 18 Bilag - Statistik 20 Tabel 1: Antal boliger efter ejerforhold pr Tabel 2: Antal boliger efter anvendelse og område pr Tabel 3: Beboede boliger efter husstandsstørrelse pr Tabel 4: Beboede/ubeboede boliger efter boligstørrelse pr Tabel 5: Boliger fuldført byggeri i perioden til Tabel 6: Befolkningens højest fuldførte uddannelse pr Tabel 7: Befolkningens beskæftigelse i forhold til branche pr Tabel 8: Befolkningsprognose efter område Tabel 9: Befolkningsprognose opdelt i aldersgrupper

4 Frederikshavn Kommune et godt sted at bo 4

5 Udbuddet og kvaliteten af boliger i Frederikshavn kommune har betydning for den fremtidige udvikling af kommunen. Et attraktivt boligmarked er med til at gøre det interessant at bosætte sig, og boligmarkedet har betydning for omverdenens syn på og opfattelse af kommunen. Der skal derfor være en vedholdende opmærksomhed på området. Særligt skal der fokuseres på, hvordan de eksisterende boliger kan matche de ønsker og behov, som forventes at blive efterspurgt i fremtiden, og behovet for nye typer af boliger skal vurderes. Der i mod spiller kommunen en central rolle i beslutninger om, hvorvidt der skal bygges nye boliger, og hvor de i givet fald kan ligge. Kommunen kan desuden påvirke udformningen og kvaliteten af eksisterende boligområder ved at træffe beslutninger om, hvor der skal ske nye tiltag i de offentlige arealer omkring boligerne, samt ved at sætte rammer for ombygningsmuligheder for eksisterende boliger. Der ud over har kommunen mulighed for at understøtte initiativer, der på andre måder kan fremme kvaliteterne i et boligområde. En stor del af forandringerne og tilpasningen på boligmarkedet styres af tendenser i befolkningens valg af bolig og boligområde samt markedskræfter og lovgivning vedrørende lånemuligheder m.v. Vilkår, som kommunen ikke kan påvirke, og som i øvrigt vil være under stadig forandring. I den forbindelse er det også vigtigt, at Frederikshavn Kommune fortsat har fokus på at undgå ghettodannelser. Der er i dag ikke de store ghettoproblemer i kommunen, men for at modvirke evt. ghettodannelser og store ensartede boligområder, sigtes der mod en balance i det fremtidige boligbyggeri med en variation af boligtyper, størrelser og ejerformer, og dermed gode muligheder for en blandet beboersammensætning. 5

6 FORANDRINGER DER SKABER NYE BEHOV Behovet for at fokusere på boligmarkedet er særligt aktuelt netop nu. En væsentlig årsag er, at virksomhederne i kommunen er præget af vækst, og mange virksomheder forudser, at der er store potentialer for udvikling, som kan udnyttes i de kommende år. Det er i særlig grad virksomhederne inden for de 4 vækstspor Energi, Det maritime, Fødevarer og Oplevelser der forudser sådanne vækstmuligheder. Tilsvarende udvikling ses i andre dele af Nordjylland, og de behov for yderligere arbejdskraft skal Frederikshavn Kommune understøtte og udnytte, bl.a. ved at gøre det attraktivt og fordelagtigt at blive boende eller bosætte sig i kommunen. For ud over at dække behovet for arbejdskraft i kommunen er der brug for arbejdskraften i form af borgere, som kan bidrage med menneskelige og økonomiske ressourcer til at opretholde og skabe robuste og attraktive lokalsamfund. RAMMER FOR ØGET BOSÆTNINGEN En forudsætning for at udnytte vækstpotentialerne er, at virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes. En del af arbejdskraften findes allerede blandt de borgere, der bor i kommunen i dag. Imidlertid vil en stor del af denne arbejdskraft nå pensionsalderen i løbet af få år, og virksomhederne forventer derfor, at der vil blive behov for at tiltrække ny arbejdskraft fra andre dele af landet og fra udlandet. På trods af udsigten til mange attraktive jobs i virksomhederne er der udfordringer i at få den nye arbejdskraft til at bosætte sig i kommunen i så stort et omfang som ønskeligt. Det skyldes især stærke, aktuelle tendenser i bosætningsmønstre som f.eks. strømninger mod de største byer i landet. Samtidig gør en acceptabel øget pendlingsradius hos mange yngre det attraktivt at bosætte sig i f.eks. Aalborg. 6

7 Der er for tiden en tendens til, at beslutninger om valg af bosted træffes før en beslutning om et eventuelt nyt arbejde. I mange tilfælde vælges bosted på baggrund af en tilknytning til stedet, men udbuddet af arbejdspladser og boliger spiller også en væsentlig rolle for valget. På baggrund af de generelle tendenser og lokale muligheder skal Frederikshavn Kommune kontinuerligt have fokus på at understøtte og udnytte mulighederne for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og at gøre det attraktivt og fordelagtigt at bosætte sig i kommunen. Det må derfor forventes, at en del af de borgere, som er potentielle tilflyttere til Frederikshavn Kommune, har en tilknytning til kommunen eller egnen i forvejen, f.eks. i form af relationer til familie og venner. En del af den kommende arbejdskraft og fremtidige tilflyttere er formentlig allerede i gang med en uddannelse på en af uddannelsesinstitutionerne i kommunen, som f.eks. Martec. Interviews af de studerende peger på, at det er opfattelsen blandt de unge, at der er gode og interessante arbejdspladser i kommunen. Erhvervsliv og arbejdsmarked opleves som sundt og med potentialer for vækst, hvilket øger interessen for at blive i kommunen. Der ud over er det opfattelsen hos mange af de studerende, at udbuddet af fritidsmuligheder og bylivet generelt svarer til deres forventninger og opfattes som tilstrækkeligt. Derfor skal udviklingen af boligmarkedet i særlig grad tage udgangspunkt i: en tilpasning i forhold til den demografiske udvikling et udbud af boliger, der gør det attraktivt og fordelagtigt for den fremtidige arbejdskraft at bosætte sig i kommunen et øget fokus på boliger i de centrale dele af byerne at undgå ghettodannelse en udvikling af det almene boligudbud baseret på et partnerskab imellem boligforeninger og kommune 7

8 Eksisterende boliger og boligområder 8

9 Boligområders funktionelle og æstetiske kvaliteter skal styrkes ved at skabe rammer for fornyelse og ombygning af boligerne og ved at foretage en prioriteret indsats for at omdanne og forny de boligområder, der vurderes at have de største fremtidige potentialer. I boligområder med en høj andel af 65+ skal omdannelse af boligområder medvirke til at fastholde robuste og selvhjulpne borgere og gøre det attraktivt at blive boende i området langt op i alderen. I samarbejde med relevante aktører som investorer, grundejere og lokale håndværksvirksomheder skal der udvikles nye koncepter for fornyelse og værdiforøgelse af ældre, utidssvarende boliger og boligområder. FORNYELSE AF EKSISTERENDE BOLIGER OG BOLIGOMRÅDER De eksisterende boligområder udgør den fremtidige grundstamme i boligudbuddet i Frederikshavn Kommune. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at områderne og den eksisterende boligmasse modsvarer de fremtidige behov, så kommunen også i fremtiden kan tilbyde et bredt udbud af tidssvarende boliger af høj kvalitet. Den foretrukne boligform for dem, der bor i kommunen i dag, og for potentielle tilflyttere, er i altovervejende grad en ejerbolig med have. Unge familier, der bosætter sig i kommunen, lægger vægt på at bo et sted, hvor familielivet kan udfoldes, og hvor stedet danner rammen om det trygge, nære hverdagsliv med eget hus og egen have og masser af plads og luft. De ønsker stemmer godt overens med mulighederne i de mange parcelhusområder, der er i kommunen. På trods af den overensstemmelse er mange boligområder præget af en række udfordringer, fordi der samlet set er for mange boliger i forhold til den eksisterende - og formentlig også fremtidige - efterspørgsel. Den uoverensstemmelse viser sig i form af en stigning i antallet af boliger, der er til salg, mens antallet af solgte boliger er faldet, længere liggetid for boliger til salg og faldende salgspriser. Den manglende efterspørgsel efter boligerne skyldes et sammenfald af omstændigheder. Dels er der i kommunen en stærk stigende andel af ældre borgere mens de yngre årgange er væsentligt mindre, og dels er der en tendens til, at især de unge flytter mod de største byer i landet. Udviklingstræk, der trækker i samme retning, og som bidrager til en uønsket stagnation på boligmarkedet. 9

10 Men den faldende efterspørgsel skyldes også, at nogle boligkvarterer bærer præg af at være monotone og nedslidte, eller at det ikke er alle boliger, der har den rette beliggenhed, størrelse og kvalitet i forhold til, hvad især de yngre generationer efterspørger. Muligheden for at ud- eller ombygge boligen kan i nogle tilfælde være vanskelig på grund af grundstørrelsen, eller det kan være for kostbart i forhold til at bygge nyt. I en situation, hvor der er faldende efterspørgsel og et stort udbud af boliger til salg, kan det være svært at fastholde en kvalitet og attraktivitet i alle boligområder, som gør det muligt at sælge en bolig. Det er desuden erfaringen blandt lokale ejendomsmæglere, at det tidligere var nemmere at sælge en billig og nedslidt bolig til unge familier, der ønskede selv at istandsætte boligen. I dag prioriterer flere børnefamilier med et travlt familieliv og mange fritidsaktiviteter at investere i et nyere hus eller at bygge et nyt. Det er imidlertid vigtigt, at de eksisterende boligområder fortsat vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige boligudbud, og det skal derfor være muligt for ejerne at nytolke, forny og ombygge boligerne efter nutidige standarder og behov. I den forbindelse skal der også være opmærksomhed på at imødekomme ønsker og behov til boligerne fra den udenlandske arbejdskraft, som forventes at komme til kommunen. Desuden skal der fra kommunens side være fokus på understøtte mulighederne for at forbedre områderne ud fra en vurdering af, hvilke områder, der i fremtiden forventes at rumme de største potentialer bl.a. ud fra områdernes beliggenhed og grundlæggende kvaliteter. En sådan prioritering vil være nødvendig, men vil også medvirke til at sikre en interesse hos ejerne for at foretage investeringer og forbedringer i områderne, ligesom kommende ejeres muligheder for at få finansieret et boligkøb kan blive styrket. BOLIGOMRÅDER TIL SENIORER Alderssammensætningen i kommunen betyder, at der er en særlig udfordring i de boligområder, hvor en udpræget stor andel af borgerne har en alder, hvor de traditionelt set står overfor overvejelser om at udskifte den eksisterende bolig. De boliger kan være svære at sælge blandt andet på grund af den demografiske situation og den faldende efterspørgsel. 10

11 Da der samtidig er et ønske hos mange om at blive boende i de vante omgivelser, er der et stigende behov for at indrette boliger og boligområder på en måde, der gør det muligt for borgerne at opretholde et godt og aktivt liv, være selvhjulpne og blive længst muligt i den eksisterende bolig. Ikke mindst set i lyset af, at det er vanskeligt at få opfyldt et ønske, som mange har, om at flytte til en ny og helt centralt beliggende bolig, idet omfanget af sådanne boliger er begrænset. Ud over et behov for en individuel ombygning af boligerne kan de omkringliggende områdernes udformning og anvendelse nytænkes. Der kan være ønsker om at forenkle og nyindrette haver og fælles friarealer, så de i højere grad imødekommer behovene hos ældre. Eller der kan være ønsker om at kunne indrette nye, moderne fælles funktioner f.eks. til motionsformål. På samme måde som der igennem flere år har været tradition for i de mindre byer, kan der blandt boligejere ske fælles opkøb og indretning af tiloversblevne boliger eller bygninger med henblik på indretning til nye formål. NYE KONCEPTER OG SAMARBEJDER I INDSATSEN FOR FORNYELSE Mulighederne for at foretage nye investeringer i den eksisterende boligmasse ligger hos boligejerne selv. Men et presset boligmarked skaber hos mange boligejere usikkerhed om, hvorvidt det er økonomisk rentabelt at foretage yderligere investeringer og renovere boligerne, så de matcher egne fremtidige behov eller er mulige at sælge. Samtidig er det en stor og vanskelig økonomisk opgave for kommunen at foretage yderligere investeringer i de offentlige områder omkring boligerne og dermed bidrage til at løfte fornyelses- og renoveringsindsatsen i det omfang, der kan være behov for det. Der ud over kan banker og realkreditinstitutioners tilbageholdenhed med at yde lån til bl.a. nye boligejere bremse mulighederne for at opnå den ønskede rotation på boligmarkedet. Der er derfor opstået et behov for at nytænke mulighederne for at finansiere og foretage investeringer i boligområderne. Der er behov for at etablere og indgå i nye og utraditionelle samarbejder på tværs af investorer, grundejere og lokale håndværksvirksomheder om mulighederne for at løfte boligområder og skabe fornyelse og værdiforøgelse af områderne. Kommunen kan i den sammenhæng have en initierende rolle. Samtidig er det vigtigt, at kommunen signalerer, hvor der forventes at ske en udbygning eller omdannelse - ikke mindst af hensyn til potentielle investorer. Hermed kan kommunen understøtte nye muligheder for samarbejde og finansiering af indsatser, der kan forny og kvalitetssikre boligerne og de omkringliggende områders udformning og anvendelse. 11

12 Nye boligområder 12

13 Udbuddet af nye boliger skal matche behovet hos den fremtidige arbejdskraft og medvirke til, at arbejdskraften finder det fordelagtigt og attraktivt at bosætte sig i kommunen. Udbuddet af boliger i de centrale dele af byerne skal øges. Det skal være muligt både for børnefamilier og ældre at bo tæt på byens kvaliteter, muligheder og liv. Nye boligområder skal så vidt muligt udformes, så de på nye og tidssvarende måder styrker fællesskab og nærhed mellem mennesker og opfordrer til bevægelse. Kommunen vil have en aktiv og opsøgende rolle i forhold til at tiltrække investeringer til fremtidige boligbyggerier. Virksomhederne i Frederikshavn Kommune efterspørger hovedsagelig og i stigende grad faglært arbejdskraft men også medarbejdere med en længerevarende uddannelse. Udbuddet af nye boliger skal modsvare mangfoldigheden i den fremtidige arbejdskraft og imødekomme individuelle ønsker, behov og muligheder, så det bliver oplagt at købe en attraktiv bolig i kommunen frem for at pendle til arbejdspladsen. Der skal derfor udbydes attraktivt beliggende grunde, der matcher unge familier i mellemindtægtsgruppen som f.eks. faglærte og sygeplejersker. Samtidig skal der være et udbud af eksklusivt beliggende grunde, der kan have en særlig attraktivitet. Der skal lægges vægt på, at boligerne opføres som klimavenlige boliger med lavt energiforbrug. Potentialerne i et område skal udnyttes, så boliger, der ligger i eller tæt på naturkvaliteter kan få glæde af omgivelserne. Der skal gives plads til, at der kan ske arkitektoniske fornyelser, der også kan bidrage til en særlig identitet og ekstraordinær kvalitet i boligområdet. 13 Nye boligområder skal så vidt muligt udformes, så de kan rumme nye og moderne måder at dyrke fællesskaber på. Det kan være fællesskaber, der sigter mod at integrere forskellige generationer, forskellige nationaliteter, dyrke fælles interesser eller som blot gør det oplagt at bidrage til at håndtere praktiske opgaver i hverdagen. Ved realisering af nye boligprojekter skal der sigtes mod at skabe boligområder med blandede bolig- og ejerformer. Der er aktuelt en udpræget tendens til, at såvel yngre som ældre efterspørger muligheden for at bosætte sig centralt i byerne og dermed tæt på byens kvaliteter, muligheder og liv. Det er altid vanskeligt at vurdere, om tendensen vil fastholdes i fremtiden. Men effekten af at flere ønsker at bo i bymidten falder fint i tråd med behovet for at styrke et levende byliv både inden for og uden for butikkernes åbningstid. I disse år falder antallet af de kundeorienterede funktioner, som traditionelt har været knyttet til bymidten, som f.eks. butikker. Det betyder, at behovet for andre typer af aktivitet forøges for at opretholde en mangfoldighed i bylivet. Eksisterede boliger i bymidten skal derfor fastholdes i videst muligt omfang, og nye boliger skal opføres via fortætning eller omdannelse.

14 Almene boliger 14

15 Frederikshavn kommune skal kunne tilbyde moderne, bynære og tidssvarende lejeboliger. Det er de boliger, som efterspørges, og som kan være med til at tiltrække og fastholde kompetent arbejdskraft. Med et blik på behovet for fremtidig arbejdskraft og på den demografiske udvikling, som bl.a. viser, at der bliver flere ældre, er der behov for en tilpasning af den almene boligmasse. Frederikshavn kommune skal kunne tilbyde billige lejeboliger, der sikrer, at alle uanset indkomst, har mulighed for at leje en bolig. Der skal indgås et partnerskab imellem kommunen og de lokale boligforeninger for at iværksætte en mere kraftfuld indsats for at tilpasse og gøre det almene boligmarked attraktivt og fleksibelt i forhold til den eksisterende og fremtidige efterspørgsel efter tidssvarende lejeboliger. Med et partnerskab skal der være fokus på, hvor og hvordan det giver størst effekt at renovere og nedlægge og/eller sammenlægge boliger, og hvor der er behov for at opføre nyt. Som udgangspunkt er antallet af almene boliger i Frederikshavn kommune tilstrækkeligt. Udfordringen består hovedsagelig i at fastholde indsatsen med at tilpasse kapaciteten til det forventede fremtidige behov for lejeboliger. Der er især for mange små og utidssvarende boliger, som er svære at leje ud. En særlig problematik er ældreboliger, der står tomme, og hvor kommunen har anvisningsretten og dermed en udgift til husleje i de tilfælde, hvor boligen står tom. Lignende udlejningsproblemer gør sig gældende for mange af kollegie- og ungdomsboligerne, der bærer præg af, at kapaciteten af forskellige årsager overstiger den aktuelle og forventede efterspørgsel. Der er en klar tendens til, at dem, der ønsker at leje en bolig, ønsker en ny eller nyrenoveret bolig, som har en størrelse og kvalitet, der modsvarer de behov, som både yngre familier eller ældre har i dag. Nyopførte almene lejeboliger er ofte forholdsvis dyre at leje, og de henvender sig derfor hovedsagelig til mere velstillede borgere. Det medvirker til at skabe en skævvridning i beboersammensætningen både i de nye og ældre almene boligområder. Ligesom på det private boligmarked er det særligt svært at få lejet de almene boliger ud i de mindre bysamfund. 15

16 De almene boliger skal traditionelt set bidrage til at sikre et varieret udbud af boliger af god kvalitet til en husleje, der er til at betale for befolkningsgrupper med forskellig økonomisk formåen. Betydningen af denne rolle har varieret over tid og i perioder med højkonjunktur og lav arbejdsløshed har denne rolle været mindre fremtrædende. Der har igennem en årrække været en stigende interesse blandt seniorer for at leje en almen bolig af høj kvalitet og med en god beliggenhed. Det har skabt et nyt marked for boligforeningerne blandt borgere, der er i stand til at betale en dyrere husleje. Samtidig har det betydet, at det er blevet økonomisk muligt og oplagt for boligforeningerne at opføre boliger på attraktivt beliggende områder, der tidligere traditionelt set var forbeholdt private investorer. Boligforeningerne har derfor i stigende grad opnået en rolle med at indgå på lige fod med private investorer i forbindelse med realisering af nye byudviklingsområder. Et partnerskab imellem kommunen og boligforeningerne skal øge samarbejdet om udviklingen på boligmarkedet, herunder mulighederne for at tilpasse det almene boligmarked til den fremtidige efterspørgsel. Dialogen skal understøtte boligforeningernes rolle i boligudbygningen og bidrage til at relevante kommunale politikker og tiltag kan realiseres. I den forbindelse skal boligforeningernes fremtidige rolle defineres. 16

17 17

18 De mindre bysamfund 18

19 Boligbehovet i de mindre byer skal hovedsagelig imødekommes i de eksisterende boligområder. I samarbejde med grundejere og borgere skal byernes attraktivitet styrkes ved at skabe rammer for fornyelse og ombygning af boligerne og ved at understøtte prioriterede indsatser, der kan skabe ny værdi for byerne. Mange af de udfordringer, som er knyttet til de eksisterende boligområder i de større byer, findes også i boligområderne i de mindre byer. Det drejer sig om behovet for fornyelse af områderne, og de særlige behov, som en høj andel af seniorer kan medføre. De valgte prioriteringer og indsatser for at imødekomme udfordringerne vil derfor også være aktuelle for de mindre byer. Der ud over er der helt særlige udfordringer i kommunens mindre byer. Der er generelt flere, der flytter fra de mindre lokalsamfund, end der flytter til. De yngre familier vælger af forskellige årsager at bo i de større byer, primært for at være tæt på servicetilbud som skoler og daginstitutioner men også for at få glæde af gode indkøbsmuligheder og et større udvalg af arbejdspladser. Behovet for at tilpasse boligmassen til det fremtidige behov er derfor ofte mere udbredt. I de tilfælde hvor familier vælger at flytte til et mindre bysamfund kan det være vanskeligt at finde en egnet bolig. Flere af boligerne er i en stand, som ikke opfattes som attraktiv for unge familier, da boligerne måske er for små eller i for dårlig energimæssig stand. Den største udfordring er formentlig, at det ikke er muligt at låne penge til en bolig fra banker eller realkreditinstitutter. Det giver sig udslag i, at der bliver flere og flere boliger, som er vanskelige at sælge. Samtidig ejes en forholdsvis stor andel af boligerne af personer på 60+. Det betyder, at der også i de mindre bysamfund er en meget lille rotation på boligmarkedet. Den situation har i flere tilfælde betydet, at antallet af tomme og dårligt vedligeholdte boliger stiger langt mere, end hvad midlerne fra den statslige nedrivningspulje kan række til. Desuden bliver nogle boliger opkøbt af private udlejere, som ikke har nogen tilknytning til stedet, og som derfor heller ikke har samme interesse i at vedligeholde boligen. Som i de større byer er der behov for at prioritere indsatserne og for at tænke i nye og tættere samarbejdsformer imellem lokalsamfund, kommune og de professionelle aktører på boligmarkedet. Der kan f.eks. være behov for, at de enkelte lokalsamfund indgår i drøftelser med ejendomsmæglere om, hvordan boligmarkedet i byen kan udvikles, og hvordan lokale værdier til nye boligkøbere kan formidles og skabe interesse for byerne og boligerne. 19

20 Bilag statistik Generelt for alle tabeller: I de tilfælde hvor andelen udgør under 0,5% fremgår det som 0%, hvorfor den samlede sum også i disse tilfælde vil være under 100%. Tabel 1: Antal boliger efter ejerforhold pr Ejerforhold Boligtype Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % Privatperson inkl. I/S Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Almene boligselskaber Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier A/S, ApS, øvrige selskaber Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Private andelsboligforening Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Offentlig myndighed Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Andet el uoplyst Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Ejerlejligheder I alt Kilde: Danmarks Statistik Det ses af tabellen, at ejerboliger inkl. ejerlejligheder udgør knap 60% af samtlige boliger i Frederikshavn kommune, og er dermed den helt dominerende ejerform. Det er procentvis lidt færre end i Brønderslev og Hjørring kommuner, men ligger meget tæt på den procentvise fordeling i Region Nordjylland. Set i forhold til både landsgennemsnittet, Nordjylland og omegnskommunerne har Frederikshavn procentvis en større andel af almene boliger. Frederikshavn har næsten dobbelt så mange almene boliger end Hjørring kommune og 2/3 mere end Brønderslev kommune.

21 Tabel 2: Antal boliger efter anvendelse og område pr Anvendelse Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % Parcel/Stuehuse Beboede Ubeboede Række-, kæde og dobbelthuse Beboede Ubeboede Etageboliger Beboede Ubeboede Kollegier Beboede Ubeboede I alt Kilde: Danmarks Statistik Af tabellen fremgår det, at ca. halvdelen af Frederikshavn Kommunens godt boliger er parcelhuse/stuehuse, mens etageboliger udgør 1/5. Set i forhold til Brønderslev og Hjørring Kommune har Frederikshavn Kommune procentvis færre parcelhus og flere etageboliger. Frederikshavn Kommune ligger tæt op ad den nordjyske boligfordeling på de forskellige boligtyper. Sammenlignet med en storby som Aalborg er den procentvise fordeling mellem parcelhuse og etageboliger i Aalborg Kommune lige omvendt Frederikshavn Kommune. Med hensyn til række-, kæde- og dobbelthuse er det procentvis meget lig både landsgennemsnittet, Region Nordjylland og omegnskommunerne. Tabel 3: Beboede boliger efter husstandsstørrelse pr Husstandsstørrelse Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % 1 person personer personer personer personer personer personer I alt Kilde: Danmarks Statistik Af tabellen ses det, at husstandsstørrelserne ligger meget tæt på den procentvise fordeling på landsplan men også i forhold til omegnskommunerne. 76 % af alle husstande i Frederikshavn kommune består af 1 eller 2 personer.

22 Tabel 4: Beboede/ubeboede boliger efter boligstørrelse pr Størrelse Beboede/Ubeboede Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % - 50 m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 + Beboede Ubeboede I alt % Kilde: Danmarks Statistik Af tabellen fremgår det, at Frederikshavn kommune har lidt flere små boliger under 100 m2 end omegnskommuner Brønderslev og Hjørring, men set i forhold til landsgennemsnittet og Aalborg Kommune har Frederikshavn Kommune færre små boliger. Den procentvise fordeling af boligstørrelsen mellem m2 i Frederikshavn Kommune ligger meget tæt fordelingen i omegnskommunerne. I forhold til Frederikshavn Kommune har både Brønderslev og Hjørring kommuner procentvis flere store boliger (> 175 m2).

23 Tabel 5: Boliger fuldført byggeri i perioden til Tid Boligtype Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % 2012 Stuehuse (landbrug) Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Stuehuse (landbrug) Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Stuehuse (landbrug) Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger I alt Kilde: Danmarks Statistik I alt er der i årene færdiggjort 349 boliger i Frederikshavn Kommune. Heraf er: 18 stuehuse (5%) 113 parcelhuse (32%) 86 række-, kæde- og dobbelthuse (25%) 132 etageboliger (38%)

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE

STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere