FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo"

Transkript

1 FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014

2 2

3 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De mindre bysamfund 18 Bilag - Statistik 20 Tabel 1: Antal boliger efter ejerforhold pr Tabel 2: Antal boliger efter anvendelse og område pr Tabel 3: Beboede boliger efter husstandsstørrelse pr Tabel 4: Beboede/ubeboede boliger efter boligstørrelse pr Tabel 5: Boliger fuldført byggeri i perioden til Tabel 6: Befolkningens højest fuldførte uddannelse pr Tabel 7: Befolkningens beskæftigelse i forhold til branche pr Tabel 8: Befolkningsprognose efter område Tabel 9: Befolkningsprognose opdelt i aldersgrupper

4 Frederikshavn Kommune et godt sted at bo 4

5 Udbuddet og kvaliteten af boliger i Frederikshavn kommune har betydning for den fremtidige udvikling af kommunen. Et attraktivt boligmarked er med til at gøre det interessant at bosætte sig, og boligmarkedet har betydning for omverdenens syn på og opfattelse af kommunen. Der skal derfor være en vedholdende opmærksomhed på området. Særligt skal der fokuseres på, hvordan de eksisterende boliger kan matche de ønsker og behov, som forventes at blive efterspurgt i fremtiden, og behovet for nye typer af boliger skal vurderes. Der i mod spiller kommunen en central rolle i beslutninger om, hvorvidt der skal bygges nye boliger, og hvor de i givet fald kan ligge. Kommunen kan desuden påvirke udformningen og kvaliteten af eksisterende boligområder ved at træffe beslutninger om, hvor der skal ske nye tiltag i de offentlige arealer omkring boligerne, samt ved at sætte rammer for ombygningsmuligheder for eksisterende boliger. Der ud over har kommunen mulighed for at understøtte initiativer, der på andre måder kan fremme kvaliteterne i et boligområde. En stor del af forandringerne og tilpasningen på boligmarkedet styres af tendenser i befolkningens valg af bolig og boligområde samt markedskræfter og lovgivning vedrørende lånemuligheder m.v. Vilkår, som kommunen ikke kan påvirke, og som i øvrigt vil være under stadig forandring. I den forbindelse er det også vigtigt, at Frederikshavn Kommune fortsat har fokus på at undgå ghettodannelser. Der er i dag ikke de store ghettoproblemer i kommunen, men for at modvirke evt. ghettodannelser og store ensartede boligområder, sigtes der mod en balance i det fremtidige boligbyggeri med en variation af boligtyper, størrelser og ejerformer, og dermed gode muligheder for en blandet beboersammensætning. 5

6 FORANDRINGER DER SKABER NYE BEHOV Behovet for at fokusere på boligmarkedet er særligt aktuelt netop nu. En væsentlig årsag er, at virksomhederne i kommunen er præget af vækst, og mange virksomheder forudser, at der er store potentialer for udvikling, som kan udnyttes i de kommende år. Det er i særlig grad virksomhederne inden for de 4 vækstspor Energi, Det maritime, Fødevarer og Oplevelser der forudser sådanne vækstmuligheder. Tilsvarende udvikling ses i andre dele af Nordjylland, og de behov for yderligere arbejdskraft skal Frederikshavn Kommune understøtte og udnytte, bl.a. ved at gøre det attraktivt og fordelagtigt at blive boende eller bosætte sig i kommunen. For ud over at dække behovet for arbejdskraft i kommunen er der brug for arbejdskraften i form af borgere, som kan bidrage med menneskelige og økonomiske ressourcer til at opretholde og skabe robuste og attraktive lokalsamfund. RAMMER FOR ØGET BOSÆTNINGEN En forudsætning for at udnytte vækstpotentialerne er, at virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft kan imødekommes. En del af arbejdskraften findes allerede blandt de borgere, der bor i kommunen i dag. Imidlertid vil en stor del af denne arbejdskraft nå pensionsalderen i løbet af få år, og virksomhederne forventer derfor, at der vil blive behov for at tiltrække ny arbejdskraft fra andre dele af landet og fra udlandet. På trods af udsigten til mange attraktive jobs i virksomhederne er der udfordringer i at få den nye arbejdskraft til at bosætte sig i kommunen i så stort et omfang som ønskeligt. Det skyldes især stærke, aktuelle tendenser i bosætningsmønstre som f.eks. strømninger mod de største byer i landet. Samtidig gør en acceptabel øget pendlingsradius hos mange yngre det attraktivt at bosætte sig i f.eks. Aalborg. 6

7 Der er for tiden en tendens til, at beslutninger om valg af bosted træffes før en beslutning om et eventuelt nyt arbejde. I mange tilfælde vælges bosted på baggrund af en tilknytning til stedet, men udbuddet af arbejdspladser og boliger spiller også en væsentlig rolle for valget. På baggrund af de generelle tendenser og lokale muligheder skal Frederikshavn Kommune kontinuerligt have fokus på at understøtte og udnytte mulighederne for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og at gøre det attraktivt og fordelagtigt at bosætte sig i kommunen. Det må derfor forventes, at en del af de borgere, som er potentielle tilflyttere til Frederikshavn Kommune, har en tilknytning til kommunen eller egnen i forvejen, f.eks. i form af relationer til familie og venner. En del af den kommende arbejdskraft og fremtidige tilflyttere er formentlig allerede i gang med en uddannelse på en af uddannelsesinstitutionerne i kommunen, som f.eks. Martec. Interviews af de studerende peger på, at det er opfattelsen blandt de unge, at der er gode og interessante arbejdspladser i kommunen. Erhvervsliv og arbejdsmarked opleves som sundt og med potentialer for vækst, hvilket øger interessen for at blive i kommunen. Der ud over er det opfattelsen hos mange af de studerende, at udbuddet af fritidsmuligheder og bylivet generelt svarer til deres forventninger og opfattes som tilstrækkeligt. Derfor skal udviklingen af boligmarkedet i særlig grad tage udgangspunkt i: en tilpasning i forhold til den demografiske udvikling et udbud af boliger, der gør det attraktivt og fordelagtigt for den fremtidige arbejdskraft at bosætte sig i kommunen et øget fokus på boliger i de centrale dele af byerne at undgå ghettodannelse en udvikling af det almene boligudbud baseret på et partnerskab imellem boligforeninger og kommune 7

8 Eksisterende boliger og boligområder 8

9 Boligområders funktionelle og æstetiske kvaliteter skal styrkes ved at skabe rammer for fornyelse og ombygning af boligerne og ved at foretage en prioriteret indsats for at omdanne og forny de boligområder, der vurderes at have de største fremtidige potentialer. I boligområder med en høj andel af 65+ skal omdannelse af boligområder medvirke til at fastholde robuste og selvhjulpne borgere og gøre det attraktivt at blive boende i området langt op i alderen. I samarbejde med relevante aktører som investorer, grundejere og lokale håndværksvirksomheder skal der udvikles nye koncepter for fornyelse og værdiforøgelse af ældre, utidssvarende boliger og boligområder. FORNYELSE AF EKSISTERENDE BOLIGER OG BOLIGOMRÅDER De eksisterende boligområder udgør den fremtidige grundstamme i boligudbuddet i Frederikshavn Kommune. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at områderne og den eksisterende boligmasse modsvarer de fremtidige behov, så kommunen også i fremtiden kan tilbyde et bredt udbud af tidssvarende boliger af høj kvalitet. Den foretrukne boligform for dem, der bor i kommunen i dag, og for potentielle tilflyttere, er i altovervejende grad en ejerbolig med have. Unge familier, der bosætter sig i kommunen, lægger vægt på at bo et sted, hvor familielivet kan udfoldes, og hvor stedet danner rammen om det trygge, nære hverdagsliv med eget hus og egen have og masser af plads og luft. De ønsker stemmer godt overens med mulighederne i de mange parcelhusområder, der er i kommunen. På trods af den overensstemmelse er mange boligområder præget af en række udfordringer, fordi der samlet set er for mange boliger i forhold til den eksisterende - og formentlig også fremtidige - efterspørgsel. Den uoverensstemmelse viser sig i form af en stigning i antallet af boliger, der er til salg, mens antallet af solgte boliger er faldet, længere liggetid for boliger til salg og faldende salgspriser. Den manglende efterspørgsel efter boligerne skyldes et sammenfald af omstændigheder. Dels er der i kommunen en stærk stigende andel af ældre borgere mens de yngre årgange er væsentligt mindre, og dels er der en tendens til, at især de unge flytter mod de største byer i landet. Udviklingstræk, der trækker i samme retning, og som bidrager til en uønsket stagnation på boligmarkedet. 9

10 Men den faldende efterspørgsel skyldes også, at nogle boligkvarterer bærer præg af at være monotone og nedslidte, eller at det ikke er alle boliger, der har den rette beliggenhed, størrelse og kvalitet i forhold til, hvad især de yngre generationer efterspørger. Muligheden for at ud- eller ombygge boligen kan i nogle tilfælde være vanskelig på grund af grundstørrelsen, eller det kan være for kostbart i forhold til at bygge nyt. I en situation, hvor der er faldende efterspørgsel og et stort udbud af boliger til salg, kan det være svært at fastholde en kvalitet og attraktivitet i alle boligområder, som gør det muligt at sælge en bolig. Det er desuden erfaringen blandt lokale ejendomsmæglere, at det tidligere var nemmere at sælge en billig og nedslidt bolig til unge familier, der ønskede selv at istandsætte boligen. I dag prioriterer flere børnefamilier med et travlt familieliv og mange fritidsaktiviteter at investere i et nyere hus eller at bygge et nyt. Det er imidlertid vigtigt, at de eksisterende boligområder fortsat vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige boligudbud, og det skal derfor være muligt for ejerne at nytolke, forny og ombygge boligerne efter nutidige standarder og behov. I den forbindelse skal der også være opmærksomhed på at imødekomme ønsker og behov til boligerne fra den udenlandske arbejdskraft, som forventes at komme til kommunen. Desuden skal der fra kommunens side være fokus på understøtte mulighederne for at forbedre områderne ud fra en vurdering af, hvilke områder, der i fremtiden forventes at rumme de største potentialer bl.a. ud fra områdernes beliggenhed og grundlæggende kvaliteter. En sådan prioritering vil være nødvendig, men vil også medvirke til at sikre en interesse hos ejerne for at foretage investeringer og forbedringer i områderne, ligesom kommende ejeres muligheder for at få finansieret et boligkøb kan blive styrket. BOLIGOMRÅDER TIL SENIORER Alderssammensætningen i kommunen betyder, at der er en særlig udfordring i de boligområder, hvor en udpræget stor andel af borgerne har en alder, hvor de traditionelt set står overfor overvejelser om at udskifte den eksisterende bolig. De boliger kan være svære at sælge blandt andet på grund af den demografiske situation og den faldende efterspørgsel. 10

11 Da der samtidig er et ønske hos mange om at blive boende i de vante omgivelser, er der et stigende behov for at indrette boliger og boligområder på en måde, der gør det muligt for borgerne at opretholde et godt og aktivt liv, være selvhjulpne og blive længst muligt i den eksisterende bolig. Ikke mindst set i lyset af, at det er vanskeligt at få opfyldt et ønske, som mange har, om at flytte til en ny og helt centralt beliggende bolig, idet omfanget af sådanne boliger er begrænset. Ud over et behov for en individuel ombygning af boligerne kan de omkringliggende områdernes udformning og anvendelse nytænkes. Der kan være ønsker om at forenkle og nyindrette haver og fælles friarealer, så de i højere grad imødekommer behovene hos ældre. Eller der kan være ønsker om at kunne indrette nye, moderne fælles funktioner f.eks. til motionsformål. På samme måde som der igennem flere år har været tradition for i de mindre byer, kan der blandt boligejere ske fælles opkøb og indretning af tiloversblevne boliger eller bygninger med henblik på indretning til nye formål. NYE KONCEPTER OG SAMARBEJDER I INDSATSEN FOR FORNYELSE Mulighederne for at foretage nye investeringer i den eksisterende boligmasse ligger hos boligejerne selv. Men et presset boligmarked skaber hos mange boligejere usikkerhed om, hvorvidt det er økonomisk rentabelt at foretage yderligere investeringer og renovere boligerne, så de matcher egne fremtidige behov eller er mulige at sælge. Samtidig er det en stor og vanskelig økonomisk opgave for kommunen at foretage yderligere investeringer i de offentlige områder omkring boligerne og dermed bidrage til at løfte fornyelses- og renoveringsindsatsen i det omfang, der kan være behov for det. Der ud over kan banker og realkreditinstitutioners tilbageholdenhed med at yde lån til bl.a. nye boligejere bremse mulighederne for at opnå den ønskede rotation på boligmarkedet. Der er derfor opstået et behov for at nytænke mulighederne for at finansiere og foretage investeringer i boligområderne. Der er behov for at etablere og indgå i nye og utraditionelle samarbejder på tværs af investorer, grundejere og lokale håndværksvirksomheder om mulighederne for at løfte boligområder og skabe fornyelse og værdiforøgelse af områderne. Kommunen kan i den sammenhæng have en initierende rolle. Samtidig er det vigtigt, at kommunen signalerer, hvor der forventes at ske en udbygning eller omdannelse - ikke mindst af hensyn til potentielle investorer. Hermed kan kommunen understøtte nye muligheder for samarbejde og finansiering af indsatser, der kan forny og kvalitetssikre boligerne og de omkringliggende områders udformning og anvendelse. 11

12 Nye boligområder 12

13 Udbuddet af nye boliger skal matche behovet hos den fremtidige arbejdskraft og medvirke til, at arbejdskraften finder det fordelagtigt og attraktivt at bosætte sig i kommunen. Udbuddet af boliger i de centrale dele af byerne skal øges. Det skal være muligt både for børnefamilier og ældre at bo tæt på byens kvaliteter, muligheder og liv. Nye boligområder skal så vidt muligt udformes, så de på nye og tidssvarende måder styrker fællesskab og nærhed mellem mennesker og opfordrer til bevægelse. Kommunen vil have en aktiv og opsøgende rolle i forhold til at tiltrække investeringer til fremtidige boligbyggerier. Virksomhederne i Frederikshavn Kommune efterspørger hovedsagelig og i stigende grad faglært arbejdskraft men også medarbejdere med en længerevarende uddannelse. Udbuddet af nye boliger skal modsvare mangfoldigheden i den fremtidige arbejdskraft og imødekomme individuelle ønsker, behov og muligheder, så det bliver oplagt at købe en attraktiv bolig i kommunen frem for at pendle til arbejdspladsen. Der skal derfor udbydes attraktivt beliggende grunde, der matcher unge familier i mellemindtægtsgruppen som f.eks. faglærte og sygeplejersker. Samtidig skal der være et udbud af eksklusivt beliggende grunde, der kan have en særlig attraktivitet. Der skal lægges vægt på, at boligerne opføres som klimavenlige boliger med lavt energiforbrug. Potentialerne i et område skal udnyttes, så boliger, der ligger i eller tæt på naturkvaliteter kan få glæde af omgivelserne. Der skal gives plads til, at der kan ske arkitektoniske fornyelser, der også kan bidrage til en særlig identitet og ekstraordinær kvalitet i boligområdet. 13 Nye boligområder skal så vidt muligt udformes, så de kan rumme nye og moderne måder at dyrke fællesskaber på. Det kan være fællesskaber, der sigter mod at integrere forskellige generationer, forskellige nationaliteter, dyrke fælles interesser eller som blot gør det oplagt at bidrage til at håndtere praktiske opgaver i hverdagen. Ved realisering af nye boligprojekter skal der sigtes mod at skabe boligområder med blandede bolig- og ejerformer. Der er aktuelt en udpræget tendens til, at såvel yngre som ældre efterspørger muligheden for at bosætte sig centralt i byerne og dermed tæt på byens kvaliteter, muligheder og liv. Det er altid vanskeligt at vurdere, om tendensen vil fastholdes i fremtiden. Men effekten af at flere ønsker at bo i bymidten falder fint i tråd med behovet for at styrke et levende byliv både inden for og uden for butikkernes åbningstid. I disse år falder antallet af de kundeorienterede funktioner, som traditionelt har været knyttet til bymidten, som f.eks. butikker. Det betyder, at behovet for andre typer af aktivitet forøges for at opretholde en mangfoldighed i bylivet. Eksisterede boliger i bymidten skal derfor fastholdes i videst muligt omfang, og nye boliger skal opføres via fortætning eller omdannelse.

14 Almene boliger 14

15 Frederikshavn kommune skal kunne tilbyde moderne, bynære og tidssvarende lejeboliger. Det er de boliger, som efterspørges, og som kan være med til at tiltrække og fastholde kompetent arbejdskraft. Med et blik på behovet for fremtidig arbejdskraft og på den demografiske udvikling, som bl.a. viser, at der bliver flere ældre, er der behov for en tilpasning af den almene boligmasse. Frederikshavn kommune skal kunne tilbyde billige lejeboliger, der sikrer, at alle uanset indkomst, har mulighed for at leje en bolig. Der skal indgås et partnerskab imellem kommunen og de lokale boligforeninger for at iværksætte en mere kraftfuld indsats for at tilpasse og gøre det almene boligmarked attraktivt og fleksibelt i forhold til den eksisterende og fremtidige efterspørgsel efter tidssvarende lejeboliger. Med et partnerskab skal der være fokus på, hvor og hvordan det giver størst effekt at renovere og nedlægge og/eller sammenlægge boliger, og hvor der er behov for at opføre nyt. Som udgangspunkt er antallet af almene boliger i Frederikshavn kommune tilstrækkeligt. Udfordringen består hovedsagelig i at fastholde indsatsen med at tilpasse kapaciteten til det forventede fremtidige behov for lejeboliger. Der er især for mange små og utidssvarende boliger, som er svære at leje ud. En særlig problematik er ældreboliger, der står tomme, og hvor kommunen har anvisningsretten og dermed en udgift til husleje i de tilfælde, hvor boligen står tom. Lignende udlejningsproblemer gør sig gældende for mange af kollegie- og ungdomsboligerne, der bærer præg af, at kapaciteten af forskellige årsager overstiger den aktuelle og forventede efterspørgsel. Der er en klar tendens til, at dem, der ønsker at leje en bolig, ønsker en ny eller nyrenoveret bolig, som har en størrelse og kvalitet, der modsvarer de behov, som både yngre familier eller ældre har i dag. Nyopførte almene lejeboliger er ofte forholdsvis dyre at leje, og de henvender sig derfor hovedsagelig til mere velstillede borgere. Det medvirker til at skabe en skævvridning i beboersammensætningen både i de nye og ældre almene boligområder. Ligesom på det private boligmarked er det særligt svært at få lejet de almene boliger ud i de mindre bysamfund. 15

16 De almene boliger skal traditionelt set bidrage til at sikre et varieret udbud af boliger af god kvalitet til en husleje, der er til at betale for befolkningsgrupper med forskellig økonomisk formåen. Betydningen af denne rolle har varieret over tid og i perioder med højkonjunktur og lav arbejdsløshed har denne rolle været mindre fremtrædende. Der har igennem en årrække været en stigende interesse blandt seniorer for at leje en almen bolig af høj kvalitet og med en god beliggenhed. Det har skabt et nyt marked for boligforeningerne blandt borgere, der er i stand til at betale en dyrere husleje. Samtidig har det betydet, at det er blevet økonomisk muligt og oplagt for boligforeningerne at opføre boliger på attraktivt beliggende områder, der tidligere traditionelt set var forbeholdt private investorer. Boligforeningerne har derfor i stigende grad opnået en rolle med at indgå på lige fod med private investorer i forbindelse med realisering af nye byudviklingsområder. Et partnerskab imellem kommunen og boligforeningerne skal øge samarbejdet om udviklingen på boligmarkedet, herunder mulighederne for at tilpasse det almene boligmarked til den fremtidige efterspørgsel. Dialogen skal understøtte boligforeningernes rolle i boligudbygningen og bidrage til at relevante kommunale politikker og tiltag kan realiseres. I den forbindelse skal boligforeningernes fremtidige rolle defineres. 16

17 17

18 De mindre bysamfund 18

19 Boligbehovet i de mindre byer skal hovedsagelig imødekommes i de eksisterende boligområder. I samarbejde med grundejere og borgere skal byernes attraktivitet styrkes ved at skabe rammer for fornyelse og ombygning af boligerne og ved at understøtte prioriterede indsatser, der kan skabe ny værdi for byerne. Mange af de udfordringer, som er knyttet til de eksisterende boligområder i de større byer, findes også i boligområderne i de mindre byer. Det drejer sig om behovet for fornyelse af områderne, og de særlige behov, som en høj andel af seniorer kan medføre. De valgte prioriteringer og indsatser for at imødekomme udfordringerne vil derfor også være aktuelle for de mindre byer. Der ud over er der helt særlige udfordringer i kommunens mindre byer. Der er generelt flere, der flytter fra de mindre lokalsamfund, end der flytter til. De yngre familier vælger af forskellige årsager at bo i de større byer, primært for at være tæt på servicetilbud som skoler og daginstitutioner men også for at få glæde af gode indkøbsmuligheder og et større udvalg af arbejdspladser. Behovet for at tilpasse boligmassen til det fremtidige behov er derfor ofte mere udbredt. I de tilfælde hvor familier vælger at flytte til et mindre bysamfund kan det være vanskeligt at finde en egnet bolig. Flere af boligerne er i en stand, som ikke opfattes som attraktiv for unge familier, da boligerne måske er for små eller i for dårlig energimæssig stand. Den største udfordring er formentlig, at det ikke er muligt at låne penge til en bolig fra banker eller realkreditinstitutter. Det giver sig udslag i, at der bliver flere og flere boliger, som er vanskelige at sælge. Samtidig ejes en forholdsvis stor andel af boligerne af personer på 60+. Det betyder, at der også i de mindre bysamfund er en meget lille rotation på boligmarkedet. Den situation har i flere tilfælde betydet, at antallet af tomme og dårligt vedligeholdte boliger stiger langt mere, end hvad midlerne fra den statslige nedrivningspulje kan række til. Desuden bliver nogle boliger opkøbt af private udlejere, som ikke har nogen tilknytning til stedet, og som derfor heller ikke har samme interesse i at vedligeholde boligen. Som i de større byer er der behov for at prioritere indsatserne og for at tænke i nye og tættere samarbejdsformer imellem lokalsamfund, kommune og de professionelle aktører på boligmarkedet. Der kan f.eks. være behov for, at de enkelte lokalsamfund indgår i drøftelser med ejendomsmæglere om, hvordan boligmarkedet i byen kan udvikles, og hvordan lokale værdier til nye boligkøbere kan formidles og skabe interesse for byerne og boligerne. 19

20 Bilag statistik Generelt for alle tabeller: I de tilfælde hvor andelen udgør under 0,5% fremgår det som 0%, hvorfor den samlede sum også i disse tilfælde vil være under 100%. Tabel 1: Antal boliger efter ejerforhold pr Ejerforhold Boligtype Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % Privatperson inkl. I/S Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Almene boligselskaber Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier A/S, ApS, øvrige selskaber Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Private andelsboligforening Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Offentlig myndighed Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Andet el uoplyst Parcel/Stuehuse Ræk. kæde- dbb.huse Etageboliger Kollegier Ejerlejligheder I alt Kilde: Danmarks Statistik Det ses af tabellen, at ejerboliger inkl. ejerlejligheder udgør knap 60% af samtlige boliger i Frederikshavn kommune, og er dermed den helt dominerende ejerform. Det er procentvis lidt færre end i Brønderslev og Hjørring kommuner, men ligger meget tæt på den procentvise fordeling i Region Nordjylland. Set i forhold til både landsgennemsnittet, Nordjylland og omegnskommunerne har Frederikshavn procentvis en større andel af almene boliger. Frederikshavn har næsten dobbelt så mange almene boliger end Hjørring kommune og 2/3 mere end Brønderslev kommune.

21 Tabel 2: Antal boliger efter anvendelse og område pr Anvendelse Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % Parcel/Stuehuse Beboede Ubeboede Række-, kæde og dobbelthuse Beboede Ubeboede Etageboliger Beboede Ubeboede Kollegier Beboede Ubeboede I alt Kilde: Danmarks Statistik Af tabellen fremgår det, at ca. halvdelen af Frederikshavn Kommunens godt boliger er parcelhuse/stuehuse, mens etageboliger udgør 1/5. Set i forhold til Brønderslev og Hjørring Kommune har Frederikshavn Kommune procentvis færre parcelhus og flere etageboliger. Frederikshavn Kommune ligger tæt op ad den nordjyske boligfordeling på de forskellige boligtyper. Sammenlignet med en storby som Aalborg er den procentvise fordeling mellem parcelhuse og etageboliger i Aalborg Kommune lige omvendt Frederikshavn Kommune. Med hensyn til række-, kæde- og dobbelthuse er det procentvis meget lig både landsgennemsnittet, Region Nordjylland og omegnskommunerne. Tabel 3: Beboede boliger efter husstandsstørrelse pr Husstandsstørrelse Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % 1 person personer personer personer personer personer personer I alt Kilde: Danmarks Statistik Af tabellen ses det, at husstandsstørrelserne ligger meget tæt på den procentvise fordeling på landsplan men også i forhold til omegnskommunerne. 76 % af alle husstande i Frederikshavn kommune består af 1 eller 2 personer.

22 Tabel 4: Beboede/ubeboede boliger efter boligstørrelse pr Størrelse Beboede/Ubeboede Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % - 50 m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 Beboede Ubeboede m 2 + Beboede Ubeboede I alt % Kilde: Danmarks Statistik Af tabellen fremgår det, at Frederikshavn kommune har lidt flere små boliger under 100 m2 end omegnskommuner Brønderslev og Hjørring, men set i forhold til landsgennemsnittet og Aalborg Kommune har Frederikshavn Kommune færre små boliger. Den procentvise fordeling af boligstørrelsen mellem m2 i Frederikshavn Kommune ligger meget tæt fordelingen i omegnskommunerne. I forhold til Frederikshavn Kommune har både Brønderslev og Hjørring kommuner procentvis flere store boliger (> 175 m2).

23 Tabel 5: Boliger fuldført byggeri i perioden til Tid Boligtype Hele landet % Nordjylland % Brønderslev % Frederikshavn % Hjørring % Aalborg % 2012 Stuehuse (landbrug) Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Stuehuse (landbrug) Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Stuehuse (landbrug) Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger I alt Kilde: Danmarks Statistik I alt er der i årene færdiggjort 349 boliger i Frederikshavn Kommune. Heraf er: 18 stuehuse (5%) 113 parcelhuse (32%) 86 række-, kæde- og dobbelthuse (25%) 132 etageboliger (38%)

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Almen boligorganisation Ca.3200 lejemål Fordelt på 42 afdelinger, Familie boliger, ældreboliger, Plejeboliger, Seniorboliger, Ungdomsboliger Bofællesskaber for psykiske handicappet. Administrere ca. 150

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af almene ungdomsboliger

Samfundsøkonomiske konsekvenser af almene ungdomsboliger Himmerland Andelsboligforening Samfundsøkonomiske konsekvenser af almene ungdomsboliger Analyse Juni 2010 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere