Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov. Stine Jacobsen, Ph.d. studerende NFA
|
|
- Arthur Christoffer Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov Stine Jacobsen, Ph.d. studerende NFA
2 Disposition 1. Projektets sammensætning 2. Formål og baggrund 3. Undersøgelsens fremgangsmåde 4. Relevant ny viden 5. Resultater indtil videre 6. Nuværende tiltag 7. Praktisk brug 8. Spørgsmål
3 Projektets sammensætning Ph.d.-projektet udføres på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Aarhus Universitet. Jeg undersøger sammenhænge mellem køn, ansættelsesform, samlivsform, arbejdsglæde og livskvalitet samt muligheder for at skabe bedre tilpasning mellem familieliv og arbejdsliv. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og varer 3 år.
4 Formålet er at skaffe tværfaglig viden om, hvordan skilte og samlevende mænd og kvinder, der er småbørnsforældre, håndterer kravene fra arbejdslivet som familiemenneske, arbejdstager og samfundsborger på samme tid. Baggrunden er at forskning fra 2010 peger på, at den eksisterende forskning i stor udstrækning ikke rummer den kompleksitet, der gør sig gældende i det moderne arbejdsliv, hvor alle logikkerne fungerer sideløbende og samtidigt
5 Moderne arbejdsliv Forskningens agenda (uanset hvilken tilgang) er at skabe viden, der gør det muligt at håndtere det moderne arbejdslivs udfordringer: Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved, at arbejdet fylder meget i den enkeltes liv og i stigende grad er identitetsopbyggende og bærende. Herved er grænserne for, hvad der er arbejdsliv og hvad der udenfor arbejdslivet stadig mere uklare. For den enkelte medarbejder/borger er arbejde, sundhed og samfundsmæssig velfærd ikke adskilte, men væsentlige faktorer, der alle påvirker det hele liv. Det hele menneske er noget vi er, hele tiden. Ikke noget vi bliver gennem forskellige ledelsesmæssige, sundhedsmæssige eller velfærdsmæssige tiltag.
6 Forskningens tilgange Forskningsområderne HRM, Arbejdsmiljø og Velfærdsforskning arbejder ud fra hver sine forestillinger om, hvordan arbejdsmæssige problematikker har betydning og hvordan de skal løses.
7 Forskningsområdernes forskelligheder De tre forskningsområder Arbejder på forskellige niveauer ser forskellige udfordringer tænker ud fra forskellige forudsætninger opererer med forskellige indsatsområder tænker i forskellige positive konsekvenser og succesfaktorer
8 Det rumopdelte menneske? Individ i privatlivet/familien Medarbejder på arbejdspladsen HRM forskning Arbejdsmiljø forskning Borger i samfundet Velfærdsforskning
9 Det hele menneske Forskning på tværs af de forskellige menneskelige rum Individ i privatlivet/familien Medarbejder på arbejdspladsen Borger i samfundet
10 En kvalitativ, eksplorativ og komparativ feltundersøgelse med 8 cases hvor både arbejds- og familiekonteksten undersøges ved hjælp af interviews, observationer og snaplogs Kan børnene dagligt komme i kontakt med deres forældre, når de er på arbejde? Er det accepteret at gå tidligere, fordi man skal hente børn? Kan man undlade at møde op til alle temadage i institutionerne? Er det accepteret at aflevere sine børn i institution fx kl. 12 om formiddagen? Er det ok at hente dem kl. 17 hver dag? Hvad sker der med mulighederne for at arbejde, når man er skilt/samlevende/mand/kvinde/offentligt ansat/privatansat?
11 Hvorfor er problemstillingen relevant ny viden? På hvilken måde kan en bedre forståelse af sammenhænge mellem arbejdsmiljø, køn og tilpasning mellem familie- og arbejdsliv forbedre arbejdsmiljøindsatser overfor småbørnsforældre? Der mangler en tværgående forskningsindsats, som skaber viden om både arbejdsplads- og familiemæssige sammenhænge der knytter sig til vilkårene i arbejdsmiljøet for småbørnsforældre.
12 Resultaterne fra mit litteraturstudie viser, at Danmark et land med mange to-forsørger familier, hvor arbejdstagere med mindre børn er særligt belastede i arbejdslivet. Der har de sidste 15 år været fokus på de negative effekter af familiearbejdslivbalancen, hvor arbejdstageren må se sig selv som forælder/individ, medarbejder og samfundsborger på samme tid. Der har ligeledes været stort fokus på de negative effekter ved forældres behov for at forsørge og yde praktisk og følelsesmæssig omsorg på samme tid. De negative effekter af dette er dårlig trivsel, skilsmisser, langtidssygemeldinger og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Grænserne mellem familie-, arbejds- og samfundsrelaterede behov er flydende, og betingelserne for forældres behov og for, hvordan de kan opfyldes, har ændret sig. Småbørnsforældre må håndtere svære valg mellem forskellige behov iht. at være forælder/individ, medarbejder og borger på samme tid.
13 Småbørnsforældre i krydspres Forældre befinder sig således i et spændingsfelt mellem familie-, arbejds- og samfundsliv med modstridende rammer for, hvordan de kan forvalte deres behov for at forsørge og yde omsorg. Fx er der begrænsninger for antal barn-syg dage, og længden på barnets sygdom og omfanget af pasningsmuligheder begrænser forældrene i forhold til, hvad der er muligt, hvis man skal være en omsorgsfuld forælder, en ansvarlig medarbejder og en god samfundsborger, der overholder institutionernes regler og åbningstider på samme tid!
14 Småbørnsforældre håndterer krydspresset Forældre finder i høj grad måder at håndtere de modstridende rammer som forælder/individ, medarbejder og borger, hvilket bl.a. kan ses af børneforældres høje repræsentation på arbejdsmarkedet. De valg forældrene må tage fører ofte til sygemeldinger, eftersom småbørnsforældre tit må gå på kompromis med ét behov, når et andet tilgodeses. Overskridelsen af behov relateret til de tre identitetsbærende hovedsfærer; familien, arbejdet og borgerskabet, kan medføre psykiske belastninger samt følelsen af ikke at slå til stress og dårlig trivsel
15 Hvad gøres der for at mindske udfordringerne? På både familie/individ-, arbejdsplads- og samfundsniveau iværksættes indsatser, som skal afhjælpe de negative effekter, der forårsager sygemeldinger mv. Virksomheder arbejder fx med work life balance, hvor forskellige HRM-tiltag skal øge produktiviteten i virksomheden og lære medarbejderne at præstere bedre og samtidig nyde familie- og arbejdslivet. På arbejdsmiljøområdet arbejdes fx med trivsel og forebyggelse af stress ved at identificere og bearbejde negative faktorer, der overføres mellem familie- til arbejdslivet. På velfærdsområdet arbejdes med sociale og samfundsøkonomiske sammenhænge, som fx tilgodeser borgere med specielle behov ift. tilpasning mellem familie- og arbejdsliv.
16 Trods disse mange indsatser øges antallet af arbejdende forældre, som bliver syge af overbelastning, stress, skilsmisser mv.!
17 Projektets bidrag Det daglige tidspuslespil, hvor begge forældres familie- og arbejdsvilkår indgår, er meget betydningsfuldt for den daglige trivsel. Ved at undersøge både mors og fars arbejdsplads og deres familiemæssige sammenhænge får vi indblik i, hvordan familierne forholder sig til at være familie med to sæt arbejdsvilkår samt de offentlige tilbuds åbningstider og servicerammer. Herved får vi indblik i de sociale processer i tilpasningsproblemerne, som giver et nuanceret og målrettet udgangspunkt for arbejdsmiljøindsatser rettet mod børnefamilier.
18 Praktisk brug af resultaterne Projektet peger på mulige forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø fx i form af forslag til, hvordan virksomheder kan håndtere planlægningen af arbejdsindsatser, så der tages hensyn til særligt belastende livsfaser gennem hele arbejdslivet. Hvilke partsaftaler er afgørende for potentielle ændringer i planlægningen af arbejdsindsatser? Projektet bidrager desuden med anvisninger til nye måder at håndtere stress og sygefravær i arbejdslivet rettet mod virksomheder og politikere samt arbejdstagere i rollen som familie/individ, medarbejder og borger på samme tid.
19 Spørgsmål til jer som er eksperterne A. Hvilke udfordringer kan der være med at implementere disse resultater? B. Er der nogle særlige tiltag fra arbejdspladsens side, I synes gør det lettere/sværere for småbørnsforældre at håndtere arbejdslivet? C. Er der nogle særlige tiltag fra stat/kommune, I synes gør det lettere/sværere for småbørnsforældre at håndtere arbejdslivet?
20 Tak for opmærksomheden
21 Hvorfor er problemstillingen relevant ny viden for de arbejdsmiljøprofessionelle? Hvilke resultater viser studiet indtil videre? Eller hvilke resultater forventes at kunne vise? Hvordan kan man bruge phd ens resultater i det fremtidige arbejdsmiljøarbejde? Hvilke udfordringer kan der være med at implementere disse resultater?
22 1. Gennemgang af resultater fra et systematisk litteratur review: En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd 2. Om projektet vilkår i arbejdslivet for opfyldelse af forældrebehov 3. Om de medvirkende i projektet
23 Indhold 1. Gennemgang af resultater fra et systematisk litteratur review: En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd 2. Om projektet vilkår i arbejdslivet for opfyldelse af forældrebehov 3. Om de medvirkende i projektet
24 Systematisk litteratur review Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming & Henrik Holt Larsen En udredning gennemført af CBS, NFA, SFI og DEA med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden i Udredningen tager udgangspunkt i den eksisterende forskning og litteratur inden for HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd. Med afsæt heri undersøgtes det, hvordan og hvorvidt de tre forskningsområder arbejder sammen om at løse det moderne arbejdslivs udfordringer.
25 Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1. rummer det moderne arbejdslivs kompleksitet 2. er målrettet imod problematikkerne i, og kvaliteten af, det moderne arbejdsliv.
26 Moderne arbejdsliv Forskningens agenda (uanset hvilken tilgang) er at skabe viden, der gør det muligt at håndtere det moderne arbejdslivs udfordringer: Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved, at arbejdet fylder meget i den enkeltes liv og i stigende grad er identitetsopbyggende og bærende. Herved er grænserne for, hvad der er arbejdsliv og hvad der udenfor arbejdslivet stadig mere uklare. For den enkelte medarbejder/borger er arbejde, sundhed og samfundsmæssig velfærd ikke adskilte, men væsentlige faktorer, der alle påvirker det hele liv. Det hele menneske er noget vi er, hele tiden. Ikke noget vi bliver gennem forskellige ledelsesmæssige, sundhedsmæssige eller velfærdsmæssige tiltag.
27 Forskningens tilgange Forskningsområderne HRM, Arbejdsmiljø og Velfærdsforskning arbejder ud fra hver sine forestillinger om, hvordan arbejdsmæssige problematikker har betydning og hvordan de skal løses.
28 Forskningsområdernes forskelligheder De tre forskningsområder Arbejder på forskellige niveauer ser forskellige udfordringer tænker ud fra forskellige forudsætninger opererer med forskellige indsatsområder tænker i forskellige positive konsekvenser og succesfaktorer
29 Det opdelte menneske? Individ i privatlivet/familien Medarbejder på arbejdspladsen HRM forskning Arbejdsmiljø forskning Borger i samfundet Velfærdsforskning
30 Konklusion Udredningen viser at: vi ikke har begreber for at forstå, hvordan konvergenser og synergier opstår mellem forskningsområderne (men mere på lineære indsatser og deres umiddelbare effekter på udvalgte områder) de eksisterende undersøgelser ikke rummer den kompleksitet, der gør sig gældende i det moderne arbejdsliv, hvor alle logikkerne fungerer sideløbende og samtidigt.
31 Ny forskning på baggrund af udredningen: En undersøgelse af koblingen mellem familieliv og arbejdsliv ved at se på det hele menneske Småbørnsforældre vigtigt nedslagspunkt i udredningen: særligt svært at udfylde rollen som individ, arbejdstager og samfundsborger på samme tid Både familie-, borger- og arbejdskonteksten undersøges Det kønsopdelte arbejdsmarked Forskellen på mænd og kvinder Skilte og samlevende Hvad skaber arbejdslivsproduktivitet og kvalitet?
32 Vilkår i arbejdslivet for småbørnsforældre Forældre befinder sig ofte i et spændingsfelt mellem familie-, arbejds- og samfundsliv med modstridende rammer for, hvordan de kan forvalte deres behov for at forsørge og yde omsorg. Forældre finder dog i høj grad måder at håndtere de modstridende rammer, hvilket bl.a. kan ses af børneforældrenes høje repræsentation på arbejdsmarkedet. De valg forældrene er nødsaget til at tage fører imidlertid ofte til sygemeldinger, da småbørnsforældre tit må gå på kompromis med ét behov, når et andet tilgodeses. Overskridelsen af behov relateret til de tre identitetsbærende hovedsfærer; familien, arbejdet og borgerskabet kan nemlig medføre psykiske belastninger samt følelsen af ikke at slå til.
33 Undersøgelsens fokusområde Hvad gør travle småbørnsforældre for at imødekomme kravene fra arbejdslivet som privatperson, medarbejder og samfundsborger på samme tid? Hvordan opstår produktivitet og kvalitet i arbejdslivet forskelligt for skilte og samlevende mænd og kvinder i henholdsvis offentlige og privat stillinger? Og hvordan kan en bedre forståelse af sammenhænge mellem disse faktorer forbedre arbejdsmiljøindsatser overfor småbørnsforældre?
34 Hvad undersøge hvor? I virksomheden undersøges, hvordan tilpasningsproblemerne udspiller sig i arbejdsmiljøet. I familien undersøges, hvordan tilpasningsproblemerne optræder på nært hold og forskelligt, alt efter hvordan familien er sammensat. Alle oplysninger om familieforhold mv. behandles fortroligt, og de kan ikke på nogen måde overfør til virksomheden.
35 Fire referencepersoner En samlevende kvinde En samlevende mand En fraskilt kvinde * En fraskilt mand* *De fraskilte behøver ikke nødvendigvis at bo alene, men skal være skilt fra faren eller moren til de hjemmeboende børn og ikke have andre hjemmeboende børn i størstedelen af den tid, hvor børnene opholder sig hos den anden forælder.
36 Information om projektet Fx: Viden om ansatte Gå hjem møder Indlæg personaleblad Artikler
37 Ekstra slides
38 Områdernes forskellige logikker og produktivitetsforestillinger Fagområde Udfordring Forudsætning Indsatsområde Positive kons Produktivitet HRM Niveau 1 Mismatch Kompetence Pers oms/fravær Udv af pers forudsætning for produktivitet Personaleudviking Work life balance Højere produktivitet Det hele menneske Den produktive og profitable virks Arbejdsmiljø Niveau 2 Dårligt PSA Grænseløst Arb Org & led af PSA giver bedre am Trivselsundersøg stressforebyg Mindre sygefravær Mere social kapital Den gode/ Sikre arb.pl Velfærd Niveau 3 Samf øk og soc konsek af højt fravær, dårlig sundhed etc. Fokus på sociale probl relateret til helbred samt God sammenhæng mlm Arb/priv er godt for velfærdssamf Undersøg soc og øk sammenhænge og konsekvenser ift fravær, helbred og fam/arb. Hensyn til særligt udsatte borgere Det socialt engagerede velfærdssamfund
39 Litteraturstudiet Et spadestik dybere
40 Metode - Internationalt litteraturreview Kvantitativ analyse af data Kvalitativ analyse af data Perspektiver på tværs Status på forskningen relateret til arbejdslivskvalitet og moderne arbejdsliv Møder forskningsfelterne overhovedet hinanden selvom de arbejder ud fra forskellige logikker?
41 Metode - Internationalt litteraturreview Relevante kilder: Internationalt publicerede artikler, bøger og undersøgelser. Nationalt publicerede artikler, bøger og undersøgelser. Igangværende forskning fra ind- og udland Rapporter fra ministerier og organisationer
42 Resultat af kvantitativ datasortering Antal fremkomne artikler gennem screening og gennemlæsning af data: Data totalt set: HRM: artikler Arbejdsmiljø: ca artikler Velfærd: ca artikler Relevant data/tematisk overlap: (127) 86 artikler - markeret med prik Særligt relevant data: 24 artikler - markeret med prik og mørk farve
43 Eksempel Life coaching Kirby, A. (2005) Human Resource Management International Digest En krydsning af søgekriterier/indsatsområder: Niveau 1 Personaleudvikling (HRM) Niveau 2 Stress (Arbejdsmiljø) Niveau 3 Sygefravær & Helbred (Velfærd)
44 Life Coaching Ifølge undersøgelsen: Handler Life Coaching om at skabe et afsæt for mennesker som står ved en skillevej Hjælper Life Coaching medarbejderne med at trække livets positive stunder med ind i deres arbejde Får Life Coaching mennesker til at tro på sig selv og deres arbejde
45 En holistisk tilgang til produktivitet Tiltaget Life Coaching har ifølge undersøgelsen en afgørende betydning for medarbejdernes liv, hvilket har en positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Medarbejderne bliver mindre syge og mere produktive, hvormed der frigives offentlige midler til andre formål
46 Grænse- og kvalitetsperspektivet De udvalgte undersøgelser fokuserer på betydningen af det moderne arbejdslivs ændringer i medarbejdernes relationer til selve arbejdet på organisatoriske, personaleudviklende tiltag, der opererer direkte på denne relation. Vi kalder disse to gennemgående perspektiver: grænseog kvalitetsperspektivet.
47 Kvalitetsperspektivet Kvalitetsperspektivet dækker over: Tiltag, der rækker ud over den enkelte virksomhed til forbedring af overskud, trivsel og bæredygtighed.
48 Grænseperspektivet Grænse Balance mellem familie og arbejdsliv giver bedre økonomisk produktivitet, bedre psykisk arbejdsmiljø gennem mindre stress, hvilket giver et mere bæredygtigt samfund.
Ambitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereNogle medarbejdere er mere syge end andre
Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 862 8855 www.cabiweb.dk Tine Hald og Lone Olsen
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereSundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereArbejdslivskvalitet og moderne arbejdsliv En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd
Arbejdslivskvalitet og moderne arbejdsliv En udredning af samspillet mellem de tre forsknings- og praksisområder: HRM, Arbejdsmiljø og Velfærd Velfærd Arbejdslivskvalitet og moderne arbejdsliv Arbejdsmiljø
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereUdvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.
Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs merePotentialer i at tænke på tværs
Program 13.00: Velkomst & program v/ Lars 13.05: Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Hvad ved vi? Kort beskrivelse af udredning og præsentation af hovedresultater
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereSundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab
Sundhedsfremmeindeks 1. Lederskab Succesen af sundhedsfremme på arbejdspladsen afhænger af, at sundhedsfremme bliver opfattet som et vitalt ledelsesansvar, og at det bliver integreret i eksisterende ledelsessystemer
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereTips til bedre arbejdsmiljø og trivsel
Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereHøringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv
Høringsversion Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE September 2017 - et lidt bedre liv DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du skal leve et sundt og langt
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereVores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE
Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE Oktober 2017 - et lidt bedre liv 2 Birgit Roswall og Cosmo ved Blistrup DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du leve
Læs merePersonalepolitik fra Fravær til Nærvær. Hvad gør jeg når jeg bliver syg?
Personalepolitik fra Fravær til Nærvær Hvad gør jeg når jeg bliver syg? Bliver du syg skal du ringe til børnehuset inden 7.00 Har du en åbnevagt kan du enten ringe til den næste der møder ind kl. 7.30/8.00
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereStrategisk tilgang til forebyggelse af stress Juni 2017
Strategisk tilgang til forebyggelse af stress Juni 2017 Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereAM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato
AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge
Læs mereIVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv
IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereArbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.
Arbejdsmiljøstrategi 2016-2020 Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016. 2 Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsmiljøkultur Arbejdsmiljøstrategien 2016-2020 er en fortsættelse af kommunens
Læs mereSygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder
1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAkademikernes arbejdsmiljøstrategi
Akademikernes arbejdsmiljøstrategi 2018-2021 Psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen Akademikerne har i en årrække arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for akademikere og for at sætte
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs merePolitik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereVi er hinandens arbejdsmiljø skab trivsel i hverdagen
Vi er hinandens arbejdsmiljø skab trivsel i hverdagen Maria Marshall Ebbesen, sundhedsfaglig konsulent, Willis Towers Watson Fokus på at fremme trivsel og produktivitet Sygefraværet i Danmark 6,35 dage
Læs mereTRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse
TRIPS: Trivsel, produktivitet og selvledelse Pia Bramming, Seniorforsker, Ph.d. Torsdag den 18. september Afsæt for TRIPS Det etablerede arbejdsmiljøapparat har vanskeligt ved at håndtere de mange psykiske
Læs mere5 bud på bedre arbejdsmiljøregler
2018 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler ET BEDRE SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ I DANMARK FORSLAG FRA AKADEMIKERNE 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler et bedre socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
Læs mereNovember Sunde og attraktive arbejdspladser
November 2016 F A G N N I E S R E AD T L D P N S Å D H J E R O RB F A K I Å T P I L S S O P RE ST Sunde og attraktive arbejdspladser INDHOLD Forord 3 Mål og holdning 4 Synlighed 5 Bilag 1 6 Trivsel, åbenhed
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur & Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereDEN ROBUSTE ORGANISATION
DEN ROBUSTE ORGANISATION VirksomhedsnetværkCabi 16. Maj 2018 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20 80 5007 Organisatorisk robusthed Organisatorisk robusthed kan defineres som:
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for
Læs mereArbejdsmiljøkonference Næstved Kommune 9. november 2016
Arbejdsmiljøkonference Næstved Kommune 9. november 2016 Workshop 3 Balance mellem arbejdsliv og privatliv er med til at skabe trivsel 8. november 2016 1 Hvem er jeg? Organisations- og ledelseskonsulent
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereMere nærvær - mindre fravær. Børne- og Ungeområdets Handleplan for nedbringelse af sygefravær
Mere nærvær - mindre fravær Børne- og Ungeområdets Handleplan for nedbringelse af sygefravær Børne- og Ungeområdet Oktober 2011 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset Smallegade 1 2000 Frederiksberg
Læs mereSunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske
Læs meregladsaxe.dk Personalepolitik
gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereGlostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress
Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende
Læs mereDecember Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at:
December 2017 Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv Analysen viser, at: 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at
Læs mereFor at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs merePolitik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress
Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil
Læs mereStress specialist & Foredragsholder
Stress specialist & Foredragsholder Mit mål er at give ledere og medarbejdere den bedste viden til, at håndtere og forebygge en sygemelding med stress. En sygemelding med stress har både en stor menneskelig
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereArbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs merePositive faktorer i arbejdsmiljøet
Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi
Læs mere