Neurovidenskab coaching
|
|
- Caroline Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 Psykolog nyt
2 & Neurovidenskab coaching Coaching er ikke kun de glade praktikeres legetøj, men for længst professionaliseret af coaching-psykologerne. En ny udvikling er på vej, forankret i kognitiv neurovidenskab og kognitiv psykologi. Udvikling Af Anders Myszak og Jon Wegener Coaching opfattes i dag som et relativt nyt fænomen, der er i gang med at udvikle sig fra at være praktikerdomineret til at blive en evidensbaseret profession, og som til og med har potentialet til at kunne blive et selvstændigt område inden for den anvendte psykologi (Palmer & Whybrow, 2007). Denne professionalisering karakteriseres i højeste grad af coaching-psykologien, som i modsætning til coaching i bredere forstand, er mere tydeligt baseret på psykologisk teori og praksis. Denne tendens bidrager til at højne og homogenisere kvaliteten på coaching-markedet. Alligevel er det blevet pointeret, at der savnes en formaliseret metode til at indsamle den evidens, der er nødvendig for at påvise, at coaching skaber værdi (Carter, 2001). At kunne teste coaching interventioners effektivitet er helt centralt for, at vi skal kunne forstå, hvor godt de enkelte komponenter i coaching virker. I denne artikel vil vi vise, at forskning inden for den kognitive neurovidenskab er en vigtig og bæredygtig vej frem, hvis man ønsker en mere formaliseret forståelse af, hvorfor coaching virker, og ikke mindst hvordan den virker. De to første generationer Coaching er på manges læber takket være en række kendte praksispionerer, den såkaldte første generation af coaches (Kaufmann & Scoular, 2004). Denne generation udviklede Psykolog nyt
3 både deskriptive og præskriptive coaching-modeller, der var simple og hævdedes at være effektive, uden at de havde støtte inden for den etablerede forskning. Desværre ligger den største styrke ikke i modellernes indhold, men i udøverens evner til at formidle og tryllebinde sine klienter. Denne fokus på formidlingsevner og charme kan have bidraget til den svingende kvalitet af coachingtjenester (Myszak, 2008). Derudover har holdningen til coaching mange gange været ukritisk og ateoretisk (Kaufmann & Scoular, 2004) og i værste fald pseudovidenskabelig eller præget af synkretisme. Dette er muligvis en reaktion på markedets behov for at finde enkle, men desværre ofte forenklede løsninger på komplekse menneskelige problemer. Desuden bidrager det sandsynligvis til det udbredte behov for at finde løsninger på psykiske problemer for dem, der ikke tør eller synes, at det er pinligt at søge hjælp hos psykologer eller psykoterapeuter (Spence & Grant, 2005). Uanset hvad debatten om coaching-tjenesters eventuelle skadelighed ender i, kan man spørge sig selv, om mange af dem, der køber coaching-tjenester, går glip af mere effektive tilbud, fx i form af videnskabeligt valideret coaching. En naturlig respons er, at psykologer i stigende grad har interesseret sig for coaching og dermed har bidraget til udviklingen af coaching-psykologi der også kaldes andengenerations coaching (Kaufmann & Scoular, 2004). Ideen bag coaching-psykologi er, at man ved at forankre koncept, teori og metoder i den etablerede psykologiske videnskab kan mindske risikoen for, at både den enkelte coach viden bliver indholdsmæssigt vinklet og ustruktureret, og at coaching-praksis bliver kendetegnet af det, der fungerede for mig, kan også fungere for dig. (Grefberg, 2007, s. 8). Efterhånden vil markedet kræve, at coaching-interventioner bliver mere avancerede (Kauffman & Scoular, 2004). Det indebærer, at de grundlæggende konceptualiseringer, teorier og praksis udvikles, i takt med at eksplicitte psykologiske principper og ny empirisk viden inddrages. og tredje generation I denne ånd ønsker vi at vise, at det næste skridt i denne udvikling, hvad vi kalder den tredje generation af coaching, vil være forankret i kognitiv neurovidenskab og kognitiv psykologi. Det gør vi, fordi vi mener, at disse to områder og især kognitiv neurovidenskab fører til nogle af de største fremskridt inden for psykologi. Det betragtes som åbenlyst, at neurovidenskaben har bidraget til at udvikle psykologi som en videnskab, og vice versa (Poldrack & Wagner, 2008). Dette bidrag er hovedsagelig drevet af teknologiske fremskridt inden for neurovidenskaben. For tyve år siden var neurovidenskaben begrænset til adfærdsstudier, elektroencefalografi (EEG) og patienter med hjerneskade, men som resultat af udviklingen af funktionelle hjerneskanningsmetoder er dette bidrag accelereret. Dette gælder især funktionel Magnetisk Resonans billeddannelse-undersøgelser (fmri), hvor antallet af publicerede forsøg er gået fra ni (1993) til 2139 (2007). [1] Neurovidenskaben har bidraget til at belyse nogle af de grundlæggende teoretiske problemer i den videnskabelige psykologi og har fx bidraget med detaljeret viden om, hvad der sker i hjernen, når mennesker tager beslutninger, og især hvad der sker, når beslutninger er uhensigtsmæssige for individet. Eksempelvis har fmri kastet lys over, hvad der sker i hjernen, når vi foretrækker kortsigtede belønninger frem for langsigtede belønninger, og har fundet, at hjerneområder, der er involverede i belønningsprocessering (fx striatum) bliver mere aktive, end når man er konfronteret med valget mellem to langsigtede belønninger (McClure m.fl., 2004). Vi fristes ofte af umiddelbare belønninger på bekostning af langsigtede belønninger, og neurovidenskaben understøtter helt overordnet ideen om, at der er to fundamentale processer involveret i beslutningstagning (Evans 2008). På den ene side har vi System 1 som er ubevidst, hurtigt og foregår automatisk, og som fx sørger for, at vi fristes af umiddelbare belønninger som eksempelvis fødevarer med stort indhold af fedt og sukker. På den anden side har vi System 2, som er mere bevidst, langsomt og velovervejet, og som fx kunne medvirke til at være moderat med indtagelsen af fedt og sukker og spise mere sundt til gavn for det langsigtede velvære. Forskningen i samspillet mellem de to systemer viser, at det er kontekstafhængigt, hvornår det er hensigtsmæssigt at lade System 1 eller System 2 dominere beslutningstagningen. Coachens opgave er at facilitere klientens indsigt i forholdet mellem de to systemer og den indvirkning, de har på kvaliteten af beslutningstagningen. Tilgange og rammer Coaching drejer sig ganske enkelt om at facilitere klientens udvikling i en positiv retning, hvilket er langt vanskeligere, 12 Psykolog nyt
4 end de populære medier giver udtryk for. De forandringer, som denne udvikling er baseret på, og som klienter ønsker at skabe, er ofte vanskelige at initiere og vedligeholde. Ligeledes er de psykologiske processer, der ligger bag disse ændringer stadig videnskabeligt underbelyst, og de er langt fra integreret og klart konceptualiserede i nuværende coachingtilgange, modeller og teknikker. I de fleste coaching-tilgange bedes klienten om at igangsætte en række kognitive processer, der præciserer, hvordan denne skal opnå de ønskede forventninger om forandring. Coachens rolle er at støtte disse processer. Til forskel fra coaches generelt er coaching-psykologens opgave at bruge sin viden om forskellige tilganges fordele og ulemper, forskellige modeller og teknologier for at facilitere klientens arbejde med at indfri sine forventninger. I en engelsk undersøgelse af coaching-psykolo ger fandt Whybrow og Palmer (2006), at flertallet brugte en faciliterende tilgang, baseret i enten en kognitiv, adfærds- eller løsningsfokuseret ramme. Af disse rammer er især den kognitive og løsningsfokuserede afhængig af en god forståelse af kognitive processer som fx tænkning, problemløsning, beslutningstagning, vurdering, kreativitet, nysgerrighed og motivation [2]. Inden for disse rammer og mere generelt inden for coaching er der udviklet en række modeller, som også er knyttet til en forståelse af ovennævnte kognitive funktioner. Herunder kan Whitmores (2002) GROW-model, PRAC- TICE-modellen (Palmer, 2007) og en række problemløsningsmodeller (fx Wasik, 1984) medregnes. Disse modeller har flere fællesnævnere, der ifølge Wearing (2008) er målsætning, forståelse af den adfærd, der kan understøtte disse, planlægning af handling samt gennemgang og evaluering af handling. Disse fællesnævnere og mere grundlæggende meta-kognitive funktioner såsom indsigt og vurderinger af værdier er alle undersøgt inden for kognitiv neurovidenskab. Viden om de grundlæggende processer er central for, at coachen skal kunne skabe resultater, der er velforankrede og autentiske. Meta-kognition kan ses som vores kendskab til egne kognitive processer og kræver bevidsthed eller bevidst opmærksomhed, så vi forstår vores mål med hensyn til, hvordan vi kan koordinere, styre og evaluere vores egne og andres handlinger (Flavell, 1976). Det er blevet hævdet, at coaching kan skabe mere bevidst opmærksomhed ved at øge deres klienters selvoverensstemmelse (eng. self-concordance) med de mål, de sætter sig, og gennem at harmonisere disse mål med personlige værdier og målsætninger (Burke & Linley, 2007). Selvoverensstemmende mål er også knyttet til mere overordnede mål som øget tilfredshed og velvære (Sheldon & Elliott, 1999). Strategi A og Strategi B Coachen står over for en række udfordringer i arbejdet med at skabe resultater, der ud fra klientens perspektiv er velforankrede og autentiske. Her er det væsentligt at have en forståelse for kognitive processers betydning, især kognitive biases. Kognitive biases kan beskrives som systematiske fejl i beslutningstagning. Den type fejl bliver oftest defineret som en afvigelse fra rationel beslutningstagning. Vi tager hånd om relationerne... Kom med til Kempler Instituttets 30 års jubilæumskonference mod til at handle - hvornår Gør nogen noget? 29. september 2009 i Spektrum, Odder Foredrag af jesper juul, sue Palmer, Per schultz jørgensen m. fl. spændende workshops Gallamiddag og dans Program, pris, formål og tilmelding - se Følg med i konferencen og instituttets liv. Tilmeld dig nyhedsbrevet på Psykolog nyt
5 Forestil dig, at en virksomhed står over for at skulle fyre 600 medarbejdere. Som beslutningstager har man muligheden for at vælge mellem to strategier for at håndtere situationen. Strategi A sikrer, at 200 medarbejdere ikke bliver fyret, og Strategi B vil med 1/3 sandsynlighed sikre alle 600 medarbejderes fortsatte ansættelse. Her vælger de fleste strategi A og undgår dermed den risikofyldte strategi B, selv om den gennemsnitligt set også fører til sikringen af 200 medarbejdere (for det oprindelige studie, se Kahnemann m.fl., 1990). Hvis man forestiller sig samme problematik, men med de to muligheder fremstillet anderledes, så får man en ændring i præference til fordel for det usikre valg. Hvis strategi A formuleres, som at 400 medarbejdere bliver fyret, og strategi B formuleres som 1/3 sandsynlighed for, at alle 600 medarbejdere beholder deres ansættelse og 2/3 sandsynlighed for alle 600 bliver fyret, så vælger flertallet strategi B. Strategi A og B er identiske i begge situationer, så det er fremstillingen, der er årsag til ændring i præference. I den første fremstilling vælges A, da man, uden at tænke på at 400 medarbejdere fyres, fokuserer på, at 200 medarbejdere reddes fra at blive fyret. I den anden fremstilling foretrækkes strategi B, fordi der fokuseres på sandsynligheden for at alle medarbejdere kan reddes fra fyring, hvorimod strategi A leder fokus hen på, at 400 medarbejdere fyres. Sådanne forskningsresultater viser vores generelle tendens til at være risikoaversive, når det drejer sig om valg mellem to udfald, der fremstilles som positive som i strategi A. Hvis udfaldene fremstilles som negative, som i strategi B, har vi en tendens til at foretrække det risikofyldte valg. Dette fænomen er i prospect theory blevet forklaret med vores grundlæggende tendens for tabsaversion (Kahnemann, Slovic & Tversky, 1982). En rationel beslutningstager bør være indifferent mellem strategi A og B i begge situationer. Viden fra kognitiv neurovidenskab Men vores beslutningstagning er følsom over for kontekst. Her er det vigtigt at huske på, at vi har en hjerne, der gennem millioner af år er udviklet til at være en effektiv beslutningstager i en helt anden kontekst end den moderne verdens opfindelser, herunder penge. Kognitive biases kan ses som et resultat af de miljøpåvirkninger, vores hjerne har haft gennem evolutionshistorien. De kan i de fleste situationer være hensigtsmæssige, da de kan føre til hurtige, effektive beslutninger. Men i mange af den moderne dagligdags situationer kan disse biases resultere i meget uhensigtsmæssige beslutninger. Tabsaversion kan fx indtræde, når vi allerede har investeret ressourcer i et projekt, der ser ud til at gå dårligt. Her kan tabsaversionen lede til, at man i stedet for at indse, at man har taget fejl og acceptere det tabte, investerer yderligere. Dette er sandsynligvis en central komponent i forstyrrelser som ludomani. Det er især nogle få biases, der er relevante for coachingpsykologi. Ud over risikoaversion og tabsaversion drejer det sig fx om konfirmations-bias. Konfirmations-bias er en slags selektiv tænkning, hvor vi tillægger større værdi til information, der understøtter vores eksisterende overbevisninger, og samtidig mindre værdi til information, der går imod vores overbevisninger. Det er et meget udbredt fænomen, også inden for videnskabernes egne rækker, hvor forskere, der har investeret pre stige i en teori, ofte ignorerer resultater, der modsiger denne. Vi kender det også fra dagligdagssituationer, som når vi holder med et fodboldhold, hvor vi uagtet hvad der faktisk sker på banen, er tilbøjelige til at se modstandernes tacklinger som ulovlige, mens vores eget holds tacklinger er helt på sin plads! På samme måde, som vi har tendens til vælge aviser, radio- og tv-programmer, der støtter vores eksisterende overbevisninger. Coaching-psykologien influerer allerede i dag den måde, coaches arbejder på, og denne udvikling kan styrkes gennem at inddrage viden fra kognitiv neurovidenskab i større udstrækning. Gennem en mere formaliseret og dybere forståelse af centrale processer inden for coaching, såsom målsætning, forståelse af den adfærd, der kan understøtte disse, planlægning af handling samt gennemgang og evaluering af handling, kan vi øge vores viden om, hvordan coaching virker. Mere præcist kan vi få undersøgt, hvilke komponenter der virker og ikke virker. Anders Myszak, cand.psych., erhvervspsykolog, medstifter af Cogency Jon Wegener, cand.scient., ph.d.-studerende, hjerneforsker, medstifter af Cogency 14 Psykolog nyt
6 Referencer Burke & Linley, P.A. (2007). Enhancing goal self-concordance through coaching. International Coaching Psychology Review, 2 (1), Carter, A. (2001). Executive coaching: Inspiring performance at work. IES rapport 379. Evans, J.S. (2008) Dual-processing accounts of reasoning, judgment, and social cognition. Annu. Rev. Psychol. 59: Flavell, J.H. (1976). Metacognitive aspects of problem-solving. I L.B. Resnick (red.), The Nature of intelligence (s ). Hillsdale, NJ: Erlbaum. Grefberg, A. (2007). Någon måste ta hand om normala människors vilsenhet: Coaching en framtidens arena för psykologer. Upubliceret Kandidatafhandling. Kauffman, C. & Scoular, A. (2004). Toward a positive psychology of executive coaching. Ch.18. I Linley, P.A. & Joseph, S. (eds.), Positive psychology in practice. Hoboken, N.J.: Wiley & Sons. Kahnemann, D., Slovic, P. & Tversky, A. (1982). Judgment under Uncertainty: Heuristics and Biases. Cambridge: Cambridge University Press. Kahneman, D., Knetsch, J., & Thaler, R. (1990). Experimental Test of the endowment effect and the Coase Theorem. Journal of Political Economy 98(6), McClure, S.M., Laibson, D.I., Loewenstein, G. and Cohen, J.D. (2004). Separate neural systems value immediate and delayed monetary rewards. Science 306, Myszak, S. (2008). Coachingpsykologi og positiv psykologi. I Myszak, A. & Nørby, S. (red.) Positiv psykologi: En introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Palmer, S. (2007). PRACTICE: A model suitable for coaching, counselling, psychotherapy and stress management. The Coaching Psychologist, 3(2), Palmer, S. & Whybrow, A., (2007). Coaching psychology: An introduction. I S. Palmer & A. Whybrow (red.) Handbook of coaching psychology: A guide for practitioners (s. 1-20). London: Routledge. Poldrack, R.A. & Wagner, A.D. (2008). Introduction to the special issue: The interface between neuroscience and psychological science. Current Directions In Psychological Science, 17 (2), 1. Spence, G.B. & Grant, A.M. (2005). Individual and group life-coaching: Initial findings from a randomised, controlled trial. I M. Cavanagh, A.M. Grant & T. Kemp (eds.), Evidence-based Coaching (Vol. 1): Theory, research and practice from the behavioural sciences (s ). Queensland: Australian Academic Press. Stewart, L.J., O Riordan, S. & Palmer, S. (2008). Before we know how we ve done, we need to know what we are doing: Operationalising coaching to provide a foundation for coaching evaluation. The Coaching Psychologist, 4 (3), Wasik, B. (1984). Teaching parents effective problem solving: A handbook for professionals. Upubliceret manuskript. Chapel Hill: University of North Carolina. Wearing, P.A. (2008). Coaching the brain. The Coaching Psychologist, 4 (2), Whitmore, J. (2002). Coaching for performance (3rd ed.). London: Nicholas Brealey. Whybrow, A. & Palmer, S. (2006) Taking stock: A survey of coaching psychologists practices and perspectives. International Coaching Psychology Review, 1 (1), noter [1] Søgeresultat fra PubMed med søgeordene ( fmri OR functional MRI OR functional magnetic resonance imaging ) citeret i Poldrack og Wagner (2008). [2] Givetvis findes der en emotionel komponent i disse. Psykolog nyt
EVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs merePsykiatrien. går nye veje
7 17. april 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Psykiatrien går nye veje Flere psykologer i psykiatrien bliver nu en realitet. En ny specialuddannelse sætter for alvor skub i processen fra årsskiftet.
Læs mereNYT LAND. for psykologer
COACHING-PSYKOLOGI AF ANDERS MYSZAK NYT LAND for psykologer Coaching-psykologi er et af fagets fremtidsområder, og psykologer af alle afstøbninger har en fantastisk mulighed for at bidrage til at definere
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs merepå evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010)
Coaching forskning på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Status for tyve års evidens baseret empirisk forskning På verdensplan findes i alt blot tretten publicerede
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereKONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING
KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til
Læs mereMindfulness gennem mental træning
Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne
Læs mereMentaltræning øget balance, nærvær og resultater
Mentaltræning øget balance, nærvær og resultater Opnå mindre stress og bedre resultater med mentaltræning Styr dine tanker, så de ikke styrer dig Vi befinder os i en verden, hvor næsten alt drejer sig
Læs mereDANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB
DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB Modul 1 Effektiv kommunikation og personlig gennemslagskraft På modul 1 får deltagerne mulighed for at professionalisere deres formidlingsevner
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs merePFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG
PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereFormidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet
Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereCITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER
CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereDet her får du ud af at deltage på uddannelsen: MejlhedeHalskov.dk
Integrativ NLP Practitioner og Master Practitioner Vi tilbyder nu en unik uddannelse, som kombinerer det bedste fra en NLP Practitioner og en NLP Master Practitioner med Enneagrammet indsat i en integral
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereSensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS
Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse
Læs mereNudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll
Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereNu skal I til og I arbejdstøjet.. WElearn
Nu skal I til og I arbejdstøjet.. Sprit er en klassiker hvordan fremmer vi brugen?! En simpel metode, kan gøre forskellen i praksis! A! F! L! Det gode nudge kan designes udfra EAST-tilgangen! ! TEAM! Hvordan
Læs mereHjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede
Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,
Læs mereSTÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL
STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereTÆNKER FORBRUGERNE PÅ BÆREDYGTIGHED, NÅR DE KØBER IND - ELLER TALER DE BARE OM DET?
TÆNKER FORBRUGERNE PÅ BÆREDYGTIGHED, NÅR DE KØBER IND - ELLER TALER DE BARE OM DET? DEPARTMENT OF MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY 2019 PROF. DR. JESSICA ASCHEMANN-WITZEL ER FORBRUGERNE VILLIGE TIL AT BETALE
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereCoaching psykologi
The Danish Journal of Coaching Psychology Volume 3, Edition 1 July 2014 Page 33 Coaching psykologi www.coachingpsykologi.org http://dx.doi.org/10.5278/ojs.cp.v3i1.662 Coaching psykologi praksis modellen
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereForandringskurven. (Med tilpasset coaching - og ledelsesstil) 1. Bebrejder andre Lyt... intet andet. Forsøg ikke at rådgive eller løse problemer
er en populær og effektiv model, der bidrager til at lette forståelsen af de forskellige trin i den personlige transformation og organisatoriske forandring. Modellen viser, hvordan mennesker normalt reagerer
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereMenneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst
Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-
Læs merePersonprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Læs mereDe vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Læs mereVibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,
Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making
Læs mereKort om phd-projektet
Coaching som redskab til at skabe motivation for og struktur på sikkerhedsarbejdet Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2009, Phd-workshop 2, Styringsformer og ledelse, d. 10/11 2009 Louise M. Pedersen, ph.d.-studerende,
Læs merePraksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereHVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.
HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher
Læs mereMange vil udvikling færre forandring
Mange vil udvikling færre forandring 4 årsager og en huskeliste Peter Møller Org.-strategi Produktivitets forbedringer Ledelsesudvikling Sparring >300 Organizational Review Engagements undersøgelser Præstationsvurderinger
Læs mereDet psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk
Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Læs mereGROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING
COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg
Læs mere06-05-2013. Positiv psykologisk coaching. Læringsmål
Positiv psykologisk coaching Ebbe Lavendt Coaching Psychology Unit, NEXS Dias 1 Læringsmål Udvikle dybdegående viden og forståelse for positiv psykologi anvendt i forbindelse med coaching Forholde sig
Læs mereSundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde
Sundhedsfremme i det p pædagogiske g g arbejde j Kjeld Kj ld FFredens d fforsker k i lledelse d l og kognition. Han er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet,
Læs mereExecutive Coach uddannelsen. Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation
Executive Coach uddannelsen Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation O Executive Coach uddannelsen Her er coachuddannelsen, der giver dig kompetencerne
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs merewidex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereIdentificering af kreativ produktion
kreativ produktion Christian Byrge 1 kreativ produktion Evnen til spontant at kunne identificere originale ideer. Evnen til spontant at kunne identificere om videreudvikling, flydende tænkning, fleksibilitet
Læs mereTIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling
TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability
Læs mereSUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt!
VIL DU HAVE SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Små skridt Stor effekt! Skal man forebygge, skal der først og fremmest sættes ind så tidligt som muligt. Erfaringerne viser at et af de vigtigste elementer for at
Læs mereByg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde
Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde Foredrag v/ Bo Vestergaard Forfatter, proceskonsulent & aktionsforsker Foredrag, workshops og aktionslæringsforløb www.fairproces.dk
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereFaglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus
Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereTEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen
TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,
Læs mereSimon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk
Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt
Læs merelæg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige
læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mere