MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET

Transkript

1 MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret Velfærd for ældre - inspiration på et højere plan! Værdierne skal tydeliggøres - om at være sociale entreprenører Leder - Så kom de! Gensyn med amerikanerne - diskussion af praksis giver inspiration RIKKE HJEMMET Nu tar vi på ferie - ud at rejse med de gamle ROSE HJEMMET ELLEN HJEMMET November 2008 FONDEN HJEMMENE ELSE HJEMMET

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, INGE MARIE Skansen 1, 4100 Ringsted SOFIE MARIE Skansen 3, 4100 Ringsted Forsiden: Fra Mariehjemmenenes 50-års Jubilæumsfest 25. oktober 2008 i Østerbrohuset. Et lille udsnit af glade festdeltagere. Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Så kom de! I den måned, hvor Mariehjemmene fejrede sin 50-års fødselsdag, kom - omsider - meddelelsen fra Velfærdsministeriet om, at vi har fået tildelt kvoter til gennemførelsen af hhv. Meta Marie i Gadbjerg og Aase Marie i Bjæverskov som friplejeboliger. De tilsagn har ventet længe på sig, idet vi faktisk allerede i efteråret 2006 søgte om dem, men takket være en lidt speciel sagsbehandling i det der dengang hed Socialministeriet, nåede vi ikke at få tilsagnene, før lovgivningen blev ændret, og der dermed blev stillet helt nye krav til de to projekter. Nu kom tilsagnene, og nu er det så, vi skal vise, om al det der med friplejeboliger er noget, vi er i stand til at arbejde med. Faktisk er det jo Mariehjemmene, der har inspireret til hele friplejeboligbegrebet i og med, at vi i efterhånden mange år - og som de første - har drevet overenskomstfrie botilbud. Med Meta og Aase fører vi Mariehjemmenes faglige linie videre, idet vi både bygger tilbud til ældre og til sindslidende. I Gadbjerg på basis af en massiv lokal pression, inspiration og opbakning, der bl.a. er manifesteret gennem en donation af den grund, hvorpå botilbuddet bliver placeret - derfor har plejeboligerne fået navnet Meta. Det bliver til mange udfordringer på en gang: Kan et tilbud i Jylland blive en del af Mariehjems-familien? Kan vi få økonomien til at hænge sammen indenfor de rammer, der er fastsat af Velfærdsministeriet? Kan de nye bestyrelser stå model til det selvstændige ansvar, der kræves af friplejeboligernes ejere? Kan vi mane billedet af private tilbud som luksus-tilbud i jorden? Vil kommunerne søge at spænde ben for friplejeboligerne? Vi kan kun sige, at nu klør vi på og gør, hvad vi kan for at skabe tilbud af så høj en kvalitet, at de af sig selv bliver efterspurgt. Derfor vælger vi at opfatte de to tilsagn som Velfærdsministeriets fødselsdagsgave til Mariehjemmene! God læselyst ønskes af Redaktionsgruppen! 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Gensyn med amerikanerne Nu tar vi på ferie FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Fra den store verden Velfærd for ældre - holdning og handling 4-5 Samarbejdet med det offentlige - nye begrænsninger og nye muligheder. 6-7 Bagsiden Marhjemmene lige nu Jubilæumsfesten 25. oktober Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 450 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra den store verden Velfærd for ældre holdning og handling Artikel af Jesper Maarbjerg bestyrelsesformand Fonden Mariehjemmene og Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent Fonden Mariehjemmene Professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitetscenter er leder af Center for Velfærdsstatsforskning. Centret har side 2005 udgivet en række overordentlig interessante analyser og beskrivelser under fællestitlen: Velfærd for ældre holdning og handling. Den samme titel har Jørn Henrik Petersen givet sin afsluttende sammenfatning af de i alt 6 bøger det blev til. Hvad kan man bruge sådan et kæmpe stykke arbejde til? Der er ikke tale om oplæg til konkret lovgivning, selvom det er Velfærdsministeriet, der har sat det i gang, men der er tale om en række undersøgelser, der gør os klogere, så debatten og overvejelserne om ældreområdet kan blive opkvalificeret. Sidst i sammenfatningen lægger han op til hvilke spørgsmål og overvejelser undersøgelserne inspirerer til. Vi vil her trække nogle af dem frem. Hvem er de ældre? Der gøres meget ud af, at aldring er en individuel foreteelse og at aldersafgrænsningen er rent politisk vedtaget uden at afspejle behov hos de, der kommer op i gruppen af ældre. Den gennemsnitlige levealder i Danmark er stigende, og gruppen af ældre borgere over 80 år er stærk stigende. Men ældre er ikke en homogen gruppe; ofte er alderen eneste fællesnævner. De ældre borgere er både de ældre på plejehjem, på arbejdsmarkedet, i frivillige organisationer og mange andre steder i samfundet. Aldringen er en fase i vores totale livsforløb, og hvornår vi bliver gamle er individuelt. Vi bør derfor gøre, hvad vi kan for at mindske sammenhængen mellem 4 vores alder og vores tilknytning til hhv. arbejdsmarkedet eller de pensionerede. Efterlønsbegrebet og en fast pensioneringsalder passer dårligt med dette. Til gengæld kalder det på en stadig stærkere indsats for at vi får bedre mulighed for, at vi kan være i længere (og kortere!) tid i job, og for at civilsamfundet i større grad løser opgaver for borgerne. Bogens budskab er, at vi skal værdsætte mulighederne for flere aktive år! Hos os selv - her i Mariehjemmene - fylder debatten om efterløn og seniorordninger, og den kan blive endnu mere visionær! Vi bør diskutere muligheder for at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet og arbejde for en mere fleksibel og individuel tilbagetrækning. Det betyder, at vi skal forsætte med at tilbyde individuelle

5 .. velfærd for ældre seniorordninger og andre foranstaltninger, fordi det er nødvendigt og væsentligt i forhold til at kunne levere høj kvalitet i ældreplejen. Ligeledes bør vi stimulere til, at de ældre borgere inddrages i løsning af de mange opgaver i civilsamfundet. Vores botilbud kan måske nogle steder rumme et samlingssted, hvor ældre kan mødes og hjælpe hinanden og husets beboere. Men det kan også være i form at bestyrelsesarbejde, hvor vi jo har mange års erfaringer med aldersintegration i vores bestyrelser - den linje skal vi styrke og udvikle. Det er vel oplagt at profilere fonden på at bruge aktive ældres kompetencer på det sociale område. Sandwich-generationen Sandwich-generationen betegner de borgere, som har både børn, børnebørn og gamle forældre over 80 år, som er udsat for pres og krav fra flere sider. Vi møder sandwich-generationen og andre pårørende, som ønsker at være med og inddrages i forhold til deres ældre familiemedlemmer. Vi skal sætte øget fokus på familien på tværs af generationerne, så familien stadigvæk fungerer som omsorgsgivere. Familiens ønsker og behov bør indgå, så der er den rette arbejdsdeling mellem familien og medarbejderne. Det stiller store krav til sprog og kommunikationen, fordi vi skal være inkluderende i ord og handlinger, så vi skaber liv og lyst til at deltage på vores hjem. Ledelsen og medarbejderne skal være opmærksomme på at skabe nye relationer og være åbne for en mulig renæssance for familien som ansvarsbærende enhed i det hyper-moderne samfund. De ældre borgere ønsker sammenhørighed og kontakt med familien, så familien stadigvæk har en betydning. En af undersøgelserne i bogen handler om familien og det gode liv som gammel, hvor der er klare ønsker om aktiviteter, autonomi, værdighed, respekt og tætte bånd til familien. Mariehjemmene har gode muligheder for at inddrage familien og beboeren, fordi vores organisation bygger på deltagelse og inddragelse af lokalsamfundet. De ældre som forbrugere Jørn Henrik Petersen er meget i opposition til tidens trend om frit valg og den øgede markedsorientering. Det at modtage hjælp og at være afhængig af denne hjælp er en hel anden situation end at vælge mellem forskellige varer i et supermarked. Han mener, at borgeren har en begrænset frihed til at vælge mellem forskellige leverandører, fordi det er den enkelte kommune og lovgivningen, som sætter overlæggeren for mulighederne, og det er visitationen/kommunen som behovsvurderer. Så det er så som så med det frie valg. Derudover er der mange problemer med, at fritvalgsideologien stimulerer til, at man kun støtter egeninteressen og dermed nedbryder velfærdssamfundets fælles ansvar. Mariehjemmene er bestemt ikke enig i dette synspunkt, fordi vi har arbejdet for, at de ældre visiterede borgere kan vælge mellem forskellige leverandører. Vi har mange gode erfaringer med, at beboerne sammen med deres familie har valgt et af vores hjem. Selvvalgt er velvalgt! det indebærer i alle tilfælde som udgangspunkt en større tilfredshed, end der hvor andre vælger. Friplejeboligloven og annonceringskravet i konkurrenceloven er begge tiltag med en øget markedsorientering, som øger borgernes valgmulighed. Friplejeboligloven har medført, at der på sigt bliver flere forskellige typer af plejehjem i privat regi, og dette arbejde synes vi skal styrkes. Det er derfor vigtigt, at vi bidrager til at styrke de selvejende institutioner, fordi de selvejende institutioner er et væsentligt supplement til den kommunale indsats. Tendensen i mange andre lande er skræmmende, fordi konkurrencen og den øgede markedsorientering har medført færre leverandører, og det skal vi helst undgå i Danmark. De selvejende institutioner, som har en helt speciel position og vægt i det danske sociale område, er en vigtig aktør i forhold til at modvirke at markedsorienteringen blot skaber nye monopoler. 5 Artiklen fortsætter side 7

6 Fra den store verden Samarbejdet med det offentlige nye begrænsninger eller nye muligheder? Refleksioner fra en konference i København Af Torben Larsen, sekretariatsleder i OSI, Organisationen af selvejende Institutioner. Hvordan presses civilsamfundet af velfærdssamfundets markedsgørelse?, spurgte professor Lars Hulgård fra RUC på det københavnske kontaktudvalgs konference om samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet, og han svarede ved at spørge om det ikke snarere åbner for nye muligheder for at udvikle en socialøkonomisk sektor. Lars Hulgård ser store muligheder i udviklingen af en socialøkonomisk sektor. Han opfordrer hele den frivillige verden inklusiv de selvejende institutioner til at se sig som sociale entreprenører. Dem er der brug for i velfærdssamfundet til at løse mange af de sociale opgaver. Markedsgørelsen har så den effekt, at der skabes konkurrence, og at der kræves udpræget grad af dokumentation. Lars Hulgård opfordrede til, at man bruger dokumentationen offensivt, altså ikke så meget til at vise den offentlige samarbejdspartner, at man har udført det arbejde, der er aftalt, men at dokumentationen også bliver en påpegning af nye problemstillinger, ligesom den er med til at positionere leverandøren i forhold til andre mulige leverandører, eller sagt på en måde, vi normalt bruger i den frivillige verden: at tydeliggøre vore værdier. 6 I den socialøkonomiske virksomhed geninvesteres virksomhedens overskud i virksomheden eller anvendes til andre sociale formål. Virksomheden er en nonprofit virksomhed ligesom de selvejende institutioner, der således alle er socialøkonomiske virksomheder. Den selvejende institution har så yderligere nogle kendetegn, der ikke dækker alle socialøkonomiske virksomheder, nemlig at man er selvejende, og at man har en frivillig bestyrelse. Ligeledes vil værdigrundlaget i den selvejende institution ofte være bredere defineret end i andre socialøkonomiske virksomheder. Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard fortalte om det omfattende samarbejde, der er mellem kommunen og de frivillige organisationer. Han opfordrede til udbygning af den dialog, der allerede er i gang, og nævnte en række fremtidige tiltag, som kommunen ville tage. Han lagde vægt på, at samarbejdet skaber større mangfoldighed og rummelighed, og han understregede samarbejdets betydning for udvikling af nye metoder. Særligt nævnte har samarbejdet på beskæftigelsesområdet, hvor der stilles særlige krav til professionalisme. I udbudssituationer stilles store krav til dokumentation af hele processen, og det vil være en fordel, hvis der dannes konsortier, der samlet set har større styrke til at løse opgaverne. Forstanderen for Kristeligt Studenter Settlement, Johs. Bertelsen gav en lidt anden version af samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige organisationer. For konsortiet som Settlementet er med i har aftalen

7 .. begrænsninger eller muligheder indtil nu påført store tab for deltagerne. Problemet har været, at selvom man har vundet retten til at gennemføre beskæftigelsesindsatsen overfor borgerne, er det ikke sikkert at kommunen sender borgere til konsortiet. Det betyder at man skal opretholde en kapacitet uden at være sikre på at få dækket sine omkostninger. Johs. Bertelsen kritiserede også den omfattende proces, som et udbud er. Det kræver utrolig meget arbejde og dokumentation som betyder, at kun store organisationer eller grupper af organisationer kan byde ind på opgaverne. Borgmester Jacob Hougaard understregede i sit indlæg, at det netop er ideen med udbuddene. Kommunen ønsker samarbejde med store leverandører med stor kapacitet. Afslutningsvis omtaltes på konferencen de ændringer i konkurrenceloven, som blev gennemført i 2007, og som sætter alle offentlige indkøb over en halv million kroner i udbud. Specielt indenfor det sociale område er det vanskeligt at definere opgaverne så præcist, at udbudsmetoden er rimelig, og man vil klart miste den mangfoldighed i tilbuddene, som man ellers lægger så stor vægt på. Civilsamfundet og dermed den frivillige verden er presset af en tiltagende markedsgørelse. Nu gælder det for den frivillige verden om at agere i en ny virkelighed, samtidig med at OSI, Frivilligt Forum og andre fælles grupperinger arbejder på at gøre politikerne opmærksomme på, at markedsgørelsen ensretter og hæmmer kreativitet og udvikling. Artikel fortsat fra side 7 Udvikling af fagligheden Jørn Henrik Petersen er meget optaget af fagligheden og etikken i arbejdet med ældre mennesker. God omsorg og pleje handler ikke bare om ønsker men det handler i høj grad om opmærksomhed og indfølelighed i forhold til den enkelte beboer og familie. Og endelig viser erfaringerne, at deltagelse og interesse bevirker, at beboerne i højere grad siger, hvad de mener og ikke, hvad de tror, medarbejderne mener eller vil have dem til at mene. Tendensen er, at de mennesker som kommer på plejehjem dels er gruppen med dobbelt aldring (over 80 år), dels en gruppe af mennesker med ofte alvorlige somatiske eller psykiatriske lidelser. Baggrunden herfor er dels en stram visitationspraksis, og dels fordi der er sket en afinstitutionalisering. Antallet af plejehjemsbeboere faldt fra 1987 til 2004 fra beboere til beboere og vi ser, at mange af beboerne er så stærkt svækkede, at de dør efter kort ophold på plejehjemmet. Vi oplever det i hverdagen, hvor der er meget pres på plejen og omsorgen, fordi beboerne er meget dårlige og har svært ved at indgå aktivt i de mange tilbud. Det stiller store krav til personalet om faglige kvalifikationer, kompetencer og viden i forhold til en række forskellige sygdomme både i forhold til omsorg, plejen og genoptræning. Det betyder, at når borgere bliver visiteret til vores hjem, er de ofte ikke i stand til at tage vare på sig selv. De har behov for omsorg og pleje, og der foregår en professionel og faglig vurdering. Det er vigtigt, at vi er med til at fastholde og anerkende, at det kræver en høj faglighed og etik at støtte mennesker, som er dybt afhængige af os! Eftertanker 7 Selvom vi skal konkurrere med hinanden og byde på vores egne opgaver med jævne mellemrum, så er det vigtigt, at vi stadigvæk har fokus på udviklingsmuligheder og nytænkning på ældreområdet. Der er mange komplekse opgaver og udfordringer i at skabe gode vilkår for de svage ældre borgere, og det kræver fagligt engagement og dygtighed. Vi skal derfor blive ved med at udvikle attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne anerkendes og respekteres for deres arbejde. Af Jørn Henrik Petersen sammendrag inspireres vi til at medtage udviklingstendenserne ( og der er mange flere, end dem vi har trukket frem! ) i vores forberedelse af nye måder at løse vores opgaver på. Men som han understreger: Vi skal værne om fagligheden og etikken i arbejdet med ældre mennesker!

8 Fra vores egen verden I forbindelse med den stiftende generalforsamling i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering 1 blev der afholdt en temadag, hvor Mariehjemmene var inviteret sammen en række tilbud i Storkøbenhavn til mennesker med sindslidelse. Det nye selskab vil sætte fokus på den psykosociale rehabiliteringsindsats i Danmark, så mennesker med sindslidelse kan opnå større muligheder for deltagelse i samfundet. Stiftelsen af dette selskab er en nyskabelse på det socialpsykiatriske felt i Danmark, fordi vi ikke har særligt mange erfaringer med rehabiliterings- og recovery orienterede programmer. Gensyn med amerikanerne Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Initiativtagerne til selskabet er da også meget inspireret af vennerne fra Boston området, som Mariehjemmene også har besøgt. Amerikanerne fortæller, at det kræver klart fokus på forandringer og nytækning i de socialpsykiatriske organisationer, hvis man skal ændre praksis, så indsatsen bidrager til at give mennesker med sindslidelse håb og støtte til at genopdage deres roller i samfundet. Der er interessante perspektiver, som Mariehjemmenes socialpsykiatriske botilbud bør være opmærksomme på, fordi der er behov for strategier og visioner, som bidrager til inklusion og deltagelse i lokalsamfundet. Gensynet med amerikanerne var interessant, for hvordan virker de amerikanske teorier og erfaringer i en dansk sammenhæng? Inden vi smider barnet ud med badevandet, bør vi gøre status for at vurdere vores rutiner og kerneydelser i socialpsykiatrien. Vi ønsker ligesom amerikanerne en indsats, som skal være med til at kvalificere rammerne for mennesker med sindslidelse, så de har mulighed for at komme videre i deres liv. Hvordan igangsættes forandringsprocesser? Jeg har talt med medarbejdere fra Rose Mariehjemmet og Kirsten Marie for at høre om deres tanker og holdninger til sådanne forandringsprocesser, og hvad der konkret skal arbejdes med for at skubbe og fastholde udviklingsperspektivet. Amerikanerne påstår, at udviklings- og forandringsprocesser minimum tager fem år! Forstander Nanna Nielsen fra Rose Mariehjemmet er 8 optaget af, at initiativerne bør blive mere end varmt luft. Hun siger: Det skal omsættes til konkrete udviklingstiltag, hvor beboerne er med til at sætte fokus på, hvad der skal være mindre af og hvad skal der gøres mere?. Det er med andre ord en meget kompliceret proces, som kræver deltagelse af ledelse, medarbejdere, beboere og pårørende. Det er først og fremmest nødvendigt at gøre status sammen med beboerne. Det kontante spørgsmål er, hvad kræver det af organisationen? Har vores bofællesskab/botilbud nok fokus på håb og muligheder for både beboere og medarbejdere? Forstander Bodil Skovgaard fra Kirsten Marie er optaget af denne opgave, hvor det er nødvendigt med mere fokus på støtte og vejledning. Hun beretter: Vi skal støtte beboere til at tro på deres eget potentiale til at komme sig af deres psykiske lidelse. Der er mange forskellige måder at komme sig på.

9 .. diskusion af praksis giver inspiration Det er vigtigt, at vi vejleder beboerne i forskellige muligheder, så de får styrket deres personlige recoveryproces. Medarbejderne på Rose Mariehjemmet og Kirsten Marie har særligt fokus på at få justeret værktøjskassen. Således arbejdes der med mange forskellige metoder, så den enkelte beboer har optimale rammer til at opnå førsteklassesmedborgerskab. Det er en lang proces med fokus på deltagelse og støtte, så beboerne har mulighed for at få et meningsfyldt liv. Brugerstøttepersoner og uddannelse Det er vigtigt at arbejde med konkret rådgivning og støtte via uddannelses- og træningsprogrammer med fokus på lifecoaching/mestringsstrategier omkring fx fritidsaktiviteter, arbejde og boformer. Hvordan håndterer man vanskelige situationer, og hvad gør man i stresssituationer? Amerikanerne fremhæver, at støtten skal være ligeværdig, når beboerne arbejder med håb, planlægning og udvikling af livet i et recoveryperspektiv. I den sammenhæng er ligeværdig støtte defineret mere snævert, idet det her er en person i recovery, som yder støtte til andre mennesker i recovery. Det er vigtigt at påpege, at denne støtte er en form for lærings- og udviklingsforløb, som handler helt konkret om det enkelte menneskes livsmuligheder. Der er ikke mange erfaringer med tidligere beboere som mentorer i en rollemodel i forhold til andre beboers recoveryproces. Det er en kontant måde at formidle håb, og det nytter at fastholde håbet. Amerikanerne fortalte om to former for brugerstøtte. Den første form benævnes som WRAP modellen, som står for velvære og recovery handlingsplan. Den anden model - personcentreret planlægning - har de også stiftet bekendtskab med på Kirsten Marie. En beboer og en medarbejde er i gang med at blive certificeret til personcentreret planlægning. Det er først og fremmest en appetitvækker, og på sigt er det muligt, at flere beboere får lyst til dette. Bodil Skovgaard nævner, at det er vigtigt, at der flere muligheder. Hun siger: Hvad der er livgivende for mig er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden person. Lokalsamfundsperspektivet Ole Schrøder, leder af aktivitets- og værestedet på Kirsten Marie, er optaget af, hvordan man skaber inklusion i lokalsamfundet. Han påpeger: Sommer jazz på Kirsten Marie er en mulighed, hvor der sagtens kunne være en større berøringsflade med lokalsamfundet. Beboerne og bofællesskabet er en væsentlig aktør i lokalsamfundets arena, fordi beboerne og medarbejderne kan være med til at flytte grænse ved at åbne op for lokalsamfundet. Gevinsten med at bidrage med aktiviteter i lokalsamfundet er, at man bidrager til at reducere stigmatisering af mennesker med sindslidelse. Det er en kæmpe udfordring at skabe åbenhed og nærhed i et lokalsamfund, og amerikanerne fremhæver, at det kræver en meget offensiv indsats at bygge bro og skabe positive aktiviteter. Ole Schrøder, leder af aktivitets- og værestedet på Kirsten Marie Det er opmuntrende at høre om amerikanernes projekter og absolut brugbar i en dansk kontekst. Vores tiltag skal være koncentreret om at bygge broer til lokalsamfundet, så vi kan skabe bedre mulighed for inklusion. Vi skal også bidrage til at skabe nye former for partnerskab med andre aktører i lokalområdet, så der er flere muligheder for beboerne i forhold til at få rigtige relationer og arbejde. Det har amerikanerne haft stor succes med, og det bør være muligt i en dansk kontekst. Hvordan kommer vi videre? Vi bliver nødt til at arbejde mere konkret med vores praksis, og se på hvordan vi får mere fokus på rutiner og forandringer af dem? Det er måske en god ide at overveje, hvordan man helt konkret starter sådanne processer. Amerikanerne har samarbejdet med universiteterne for at få analyseret egen praksis, fordi undersøgelserne har været med til at sætte yderligere skub i udviklingen. Gensynet med amerikanerne var positivt, og vi får inspiration ved at diskutere praktikken. Der er mange interessante spørgsmål. Hvordan arbejder vi med at formidle håb? Hvordan forstår vi begrebet håb, og hvordan kan håb knyttes til den professionelle indsats? Det er vigtigt at holde udviklingsgryden i kog, så der ikke opstår unødvendige rutiner og bureaukrati, som kan være ødelæggende for udviklingsmuligheder! (Footnotes) 1 Læs mere om selskabet på: 9

10 Fra vores egen verden Der var mange overvejelser omkring turen, førend den var en realitet. Joan og Ann- Gerd er enige om, at det er vigtigt for turen, at alle bakker op om den, fordi det er en mega udfordring for alle! Rejsemålet Svendborg er en rejse værd! Svendborg på Fyn er valgt med omhu, fordi Joan kommer fra byen, så hun kender byen rigtig godt. Hotel Svendborg ligger centralt i byen, og hotellet er handicapvenligt, så man kan komme rundt med kørestole og rollatorer. Der er god plads på badeværelserne, så der er plads til en hjælper. Sengene er store dobbeltsenge, og alle sov godt, når de havde tid til det. Ved næste ferie vil de finde et sted, som også har højdeindstillelige senge og lifte, da det vil gøre det mere bekvemt og rart for alle. De fysiske rammer bør være handicapvenlige både på hotellet og i Nu tar vi på ferie Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Vi kender alle sammen H.C. Andersens ord: At rejse er at leve. Medarbejderne på Else Mariehjemmet har taget dette slogan til sig, og er begyndt at rejse med beboerne. Jeg har interviewet de to aftenvagter Joan Hansen og Ann- Gerd Backe for at høre om deres konkrete erfaringer med at rejse med ældre beboere. De vil gerne inspirere andre til at gøre det samme. Joan og Ann- Gerd har begge erfaringer fra rejser på andre plejehjem, som har været drivkraften bag ideen på Else Mariehjemmet. De har oplevet mange gevinster, der er ved at rejse. De nævner, at det er livgivende at rejse, fordi man oplever nye ting. Joan fremhæver: Vi er sammen med beboerne på en anden måde, end man er sædvanligvis. Joan har haft drømmen i lang tid om at rejse med de gamle, og forstanderen Hanne Munkholm har været med på ideen. Hun beretter: Det er utroligt vigtigt, at beboere og medarbejdere har positive oplevelser sammen, og ferierejser er med til at give et mere nuanceret syn på, hvad der foregår på et plejehjem. byrummet. Det skaber bedre forudsætninger for ferien, og Joan og Ann- Gerd har været meget opmærksomme på dette, da de skulle planlægge turen. Hvad med bagagen? Der er langt til Svendborg, og hvem kan holde til en så lang rejse? Ja det kan være svært at vide, men der var fire beboere og tre medarbejdere med lyst og mod på denne udfordring. De pårørende var positive overraskede over, at man kunne rejse på ferie, når man bor på plejehjem. Else Mariehjemmet lånte Ellen Mariehjemmets bus. Ann- Gerd var chauffør. Endelig kom dagen for rejsen mandag den 1. september, og alle havde pakket deres kufferter. De skulle naturligvis have kørestole og rollatorer med. De mange kufferter gjorde, at der ikke var plads til rollatorerne, og mange af kufferterne måtte blive hjemme! Hvad gør man så? Ja, man fik forstanderen til kontakte Svendborg Kommune for at låne tre rollatorer, og kommunen var heldigvis forstående og tak for det! Ann- Gerd og Joan griner over den klassiske rejseudfordring med kufferterne og siger. Selvom det gav mere plads, var der stadigvæk en del kufferter, som blev ompakket i sorte skraldeposer. Det var jo vigtigt at få det hele med, så man kunne matche en hvilken som helst udfordring på ferien. 10

11 .. at rejse er at leve Det endte med lidt forsinkelse, men alt kom med, også chokoladen og rødvinen. Turen til Svendborg var lang, men alle hyggede sig. Da de kom til Storebæltsbroen var gode råd dyre! Storebæltsbroen er meget høj, og der var en af deltagerne, som ikke var glad for at køre over den høje bro. Men de holdt en fælles rådslagning, og det endte med, at alle kørte over broen. Turboferie Den første dag gik med at komme frem, men rejseselskabet var dog på restaurant om aftenen. Der var mange gode oplevelser ved at spise på restaurant, fordi der skulle tages stilling til menukortet, og der var mange andre mennesker på restauranten. Om aftenen fordøjedes dagens mange indtryk efter spisning på et af værelserne med fælles hygge og masse af latter. meget bedre nu, fordi de var sammen på hele turen. Ann Gerd siger: Vi var på mange måder meget lige på en sådan tur, fordi vi bl.a. sov sammen. Beboerne oplevede os om morgenen, og de så også os med morgenhår! Det kræver meget af alle, og man skal have lyst til at rejse på denne måde. De to medarbejdere har fået mere appetit på at rejse, fordi der er så mange gevinster ved sådan en ferietur. De sov i dobbeltseng, så der var masse af nærhed og tryghed på hele turen. Der var en beboer, som sov alene, men hun fik besøg et par gange om natten. Livet på et hotel er ofte forbundet med luksus og høj komfort, og alle nød det store morgenbord. De stod op kl for at få tid til den gode morgenmad, inden man skulle ud på dagens strabadser. Der var mange aktiviteter på hotellet, og der skulle jo også være tid til at klæde om til aftensmaden, som blev nydt på byens forskellige restauranter. På ferien var der også ture til Valdemars Slot og Tåsinge egnen, og man nød det smukke fynske landskab. Der var også tid til en lille sviptur til Langeland, hvor man var rundt og se de mange flotte huse i Rudkøbing. De havde rigtig mange gode oplevelser, og de beretter: Nej, det livgivende ved en rejse, er de mange oplevelser og tanker undervejs, når man rent fysisk bevæger sig fra ét sted til et andet. Det var fx at gå rundt i Svendborgs små gader og kigge på tøj. Der var tid til det, og forretninger i Svendborg har ikke det samme som i Humlebæk! Der var meget, som skulle nås på ferien, og en af beboerne fejrede sin efter fødselsdag og en anden besøgte sin pårørende i sommerhuset. Der var fart over feltet, men der var alligevel tid til at hvile, og man kunne sagtens tage en lur på caféen eller på køreturen. Vi er tæt på hinanden Medarbejderne understregede, at de er meget begejstret for turen, fordi de grinede og pjattede sammen med beboerne. Selvom beboere og medarbejdere havde små opture og nedture, så støttede man hinanden, så alle har haft en fantastisk tur. De er enige om, at der er mange sidegevinster ved ferieturen. Joan og Ann- Gerd påpeger, at fx beboere og medarbejdere kender hinanden 11 Ude er godt, men hjemme er bedst Onsdag den 3. september var alle imidlertid glade for at turen lakkede mod enden, og at de skulle hjem til Else Mariehjemmet. Det var dejligt at komme hjem og fortælle om turen til venner og familie. Der var mange forskellige historier, som kunne fortælles fra turen. Beboerne og medarbejderne har mod på flere oplevelser, og de vil gerne på flere ferier, hvad enten det er Danmark eller udlandet. Der er allerede et ønske om at rejse til Malta. Der er en beboer, som ikke har prøvet at flyve, og det vil hun gerne prøve! Medarbejderne er fx sikre på, at det er godt for beboerne og medarbejderne at rejse sammen, fordi ferieture skaber nye perspektiver hos begge parter. Den store gevinst er at være sammen om oplevelser. Medarbejderne er på hele tiden, og det kræver overskud og lyst til sådanne oplevelser uden for plejehjemmets trygge rammer. Det er dog vigtigt, at der er, en medarbejder pr. beboer for at skabe optimale betingelser. De to medarbejdere er i fuld gang med at planlægge næste tur og søge penge, så flere beboere kan få oplevelsen. Joan Hansen og Ann- Gerd Backe vil gerne stille deres viden til rådighed, hvis der er andre plejehjem, som ønsker at komme ud og rejse.

12 Jubilæumsfesten 25. oktober 2008