Rangliste over vækstinitiativer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rangliste over vækstinitiativer:"

Transkript

1 : Se hvor man får flest job for pengene Hvordan får vi i Danmark mest vækst og beskæftigelse for pengene, når den offentlige kasse er slunken? Det spørgsmål bør være i fokus i Finansloven for 2012 og i diskussionen af en ny vækstpakke. Meget tyder dog på, at politik og ideologi skygger for økonomiske kendsgerninger. Beregninger fra finansministeriet viser, at offentlige investeringer er 3 gange så effektive til at skabe job som personskattelettelser og momsnedsættelser og 15 gange så effektive som selskabsskattelettelser for samme beløb. En vækstpakke bør derfor have hovedvægten på offentlige investeringer, da det er en økonomisk kendsgerning, at her fås flest job for pengene. af chefanalytiker Martin Madsen 18. august 2011 Analysens hovedkonklusioner Både vicestatsminister Lars Barfoed (K) på DR2 Deadline 8. august og Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på News 12. august afviser offentlige investeringer som stimulans og taler for at stimulere det private forbrug og de private investeringer, hvis (eller når), der skal laves en vækstpakke. Det er en økonomisk kendsgerning, at fremrykning af offentlige investeringer såsom at renovere offentlige bygninger, skoler, veje, kloakker mv., er den mest virkningsfulde medicin mod krisen. For 10. mia. kr. kan offentlige investeringer skabe mellem til job. For det samme beløb kan lavere selskabsskat skabe ca. 600 job. Regeringens krisepolitik har fokuseret på at fylde penge i lommerne på folk - en krisehåndtering, som har slået fejl, men som regeringen tilsyneladende nu har i sinde at gentage. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 1. pladsen går til offentlige investeringer Finansministeriet fremlagde i Økonomisk Redegørelse 2004 virkningerne på BNP-vækst og beskæftigelse af forskellige finanspolitiske stimulanser. I tabel 1 er de rangeret, og der er tilføjet et par ekstra vedligehold/renovering, udbetaling af efterlønsbidrag og midlertidig straksafskrivning på maskininvesteringer, som har været nævnt i den danske debat. For at kunne sammenligne, hvor man får flest job for pengene, ses på initiativer, der umiddelbart koster den offentlige kasse 10 mia. kr. Det er på trods af, at udbetalingen af efterlønsbidraget i 2012 koster knap 20 mia. kr., en momssænkelse fra 25 pct. til 20 pct. koster 36 mia. kr., og en sænkelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 20 pct. umiddelbart koster 8½ mia. kr. Finansministeriet viser, at offentlige investeringer slår alle andre stimulanser med mange længder. Og offentlige investeringer dækker endvidere over dels arbejdskraftintensive vedligeholdelses- og renoveringsinvesteringer, som kan sættes i gang hurtigt, dels større anlægsinvesteringer som er mere maskinintensive. De offentlige investeringer skaber privat beskæftigelse til at renovere skoler, veje mv., hvilket uddybes nedenfor. At offentlige investeringer er tre til syv gange så effektive i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse som bl.a. skattelettelser, momsnedsættelser og udbetalinger af efterlønsbidrag skyldes dels, at en stor del vil blive sparet op særligt i krisetider, dels at disse instrumenter bidrager til at skabe udenlandske job som følge af importerede varer. Forskellen i tabel 1 kan endda være undervurderet. Når privatforbruget skuffer voldsomt, er det en illustration af, at danskerne ikke bruger alle disse penge til forbrug i krisetider, og så er en krisepolitik, der går ud på at fylde penge i lommerne på folk, virkningsløs. Selskabsskat er bundskraberen i Finansministeriets opgørelse over vækstinitiativer, der skaber vækst og beskæftigelse på kort sigt. Finansministeriet opgør, at lavere selskabsskat for 10 mia. kr. kun skaber ca. 600 job, men offentlige investeringer skaber mellem til job for samme beløb. Et mere målrettet instrument til at få aktiveret det rekordstore private opsparingsoverskud er en midlertidig skattelettelser til virksomheder, der investerer. Det uddybes nedenfor. Tabel 1. Rangliste for stimuli-effekt for 10 mia. kr. målt i år ét (et-årig finanseffekt) BNP-vækst Pct.point Beskæftigelse Personer Offentlig saldo, MED afledte effekter Mia. kr. 1. Offentlige vedligehold og renoveringsinvesteringer 0, ,0 2. Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 0, ,9 3. Moms 0, ,6 4. Personskat 0, , pct. afskrivninger på maskininvesteringer 0, ,2 6. Efterlønsbidrag 1) 0, ,2 7. Selskabsskat 0, ,7 1) Multiplikatoren for udbetalingen af efterlønsbidraget er mindre en multiplikatoren for lavere personskat. Det skyldes, at der anvendes samme antagelse som i Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål 71 den 14. februar 2011, hvor der beregningsteknisk er lagt til grund, at 50 pct. af de personer, som får tilbagebetalt efterlønsbidrag, ønsker midlerne overført til en pensionsordning. Ved personskattelettelser er forudsat, at kun 10 pct. indbetales til pensionsordninger. Forholdet mellem Finansministeriets personskattemultiplikator og den skønnede efterlønsmultiplikator er således 0,5/0,9. At den offentlige saldo forværres mere end den umiddelbare udbetaling på 10 mia. kr. (brutto) skal ses i lyset af, at fradraget på pensionsindbetalinger reducerer skatteindtægterne, hvilket ikke helt opvejes af øget beskæftigelse og øget forbrug. Anm.: AE finder lidt større effekter af offentlige investeringer end Finansministeriet gør i Økonomisk Redegørelse, december 2004 ved nyere beregninger på ADAM-modellen, som Finansministeriet også anvender. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, december

3 Ny vækstpakke er tilsyneladende på vej men får VK nok job for pengene? VK-regeringen har hidtil været fuldstændigt afvisende over for behovet for vækstpakker. Men regeringen har tilsyneladende indset, at det var en forkert diagnose, at dansk økonomi var ude af krisen og i et selvbærende opsving, og det derfor også var en forkert medicin, når regeringen allerede i år strammede finanspolitikken, inden der var kommet rigtigt gang i dansk beskæftigelse. Men centrale ministre afviser, at regeringen vil stimulere økonomien via offentlige investeringer på trods af at Finansministeriet viser, at det er den mest effektive krisemedicin. Det viser udtalelser fra vicestatsminister Lars Barfoed (K) i DR2 Deadline den 8. august og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på TV2-News den 12. august. De to konservative ministre taler for at stimulere det private forbrug og de private investeringer, hvis (eller når) der skal laves en vækstpakke. Men da den mest virkningsfulde medicin mod krisen er at fremrykke offentlige investeringer, da det har en både større og mere sikker effekt på vækst og privat beskæftigelse end bl.a. skattelettelser, så vil VK s vækstpakke givetvis ikke få nok job for pengene, hvis hovedvægten ikke bliver på offentlige investeringer. Det uddybes nedenfor. Regeringen har da også haft planer for de offentlige investeringer. Desværre er de ikke blevet ført ud i livet. I august 2010 planlagde regeringen ifølge deres Økonomisk Redegørelse, at de offentlige investeringer tilsammen skulle løftes med 41½ procent i 2009 og Et løft, der kunne være medvirkende til at skubbe dansk økonomi i gang. Desværre har tal fra Danmarks Statistiks vist, at de offentlige investeringer kun blev løftet med under 12 procent - altså under en tredjedel af det planlagte. Endvidere viste tallene fra Danmarks Statistik, at der i de første tre måneder af 2011 ligefrem er sket et fald i de offentlige investeringer på hele 20 procent. Faldet i de offentlige investeringer er da også en af årsagerne til, at Danmark igen havnede i recession i starten af 2011, da investeringsfaldet isoleret bidrager negativt til BNP-væksten med ½ pct. i 1. kvartal Kort sagt har regeringens krisehåndtering været en fuser. Offentlige investeringer Af Berlingske Tidende den 11. august 2011 (side 1 og 6) fremgår det af en rundspørge blandt 30 universitetsøkonomer, at et stort flertal peger på øgede offentlige investeringer, som den oplagte finanspolitiske stimulans. På spørgsmålet om, hvad regeringen bør gøre, svarer 66,7 pct., at regeringen bør øge de offentlige investeringer, og 22,2 pct. svarer at de bør stimulere via skattelettelser. Baggrunden er, at offentlige investeringer er en langt mere effektiv og sikker medicin til at skabe private arbejdspladser end skattelettelser. Det er en økonomisk kendsgerning. At offentlige investeringer skaber flere arbejdspladser på kort sigt skyldes, at en investering er en direkte indsprøjtning i samfundsøkonomien, mens skattelettelser først skal over husholdningsbudgettet og fordøjes, hvor en del vil blive sparet op særligt i krisetider og en del vil blive brugt på udlandsrejser og forbrugsgoder med stort importindhold, som derved bidrager til øget beskæftigelse i udlandet. 3

4 Denne kendsgerning fremhæves også af De Økonomiske Vismænd i forårsrapporten fra 2009 (side 119, 120 og 134) 1. Her står der: Investeringer har større effekt end skatter på kort sigt. Den større effekt på den økonomiske aktivitet af øgede offentlige investeringer skyldes, at disse i modsætning til skatterne påvirker aktiviteten direkte. Effekten af lavere skatter går igennem en højere disponibel indkomst, men da en del af indkomstfremgangen antages at blive anvendt til opsparing, bliver aktivitetseffekten mindre ( ) Den større effekt på aktiviteten af øgede offentlige investeringer gør, at forværringen af den offentlige saldo på kort sigt er mindre, end tilfældet er ved lavere skatter ( ) Ud over at virke mere direkte på aktiviteten har en fremrykning af offentlige investeringer den fordel, at foranstaltningen er midlertidig og dermed ikke indebærer et permanent højere udgiftsniveau. Da offentlige investeringer skaber private arbejdspladser, vil den umiddelbare udgift forbundet med investeringerne i stor stil komme tilbage i form af flere skatteindtægter og færre overførselsudgifter. En finanspolitisk stimulans eller vækstpakke med offentlige investeringer er således billig. Offentlige investeringer er ifølge Finansministeriets beregninger fra 2004 tre gange så billig som skattelettelser til at skabe det samme antal arbejdspladser på kort sigt. AE s nyere beregninger på samme ADAM-model finder, at der nærmere er tale om, at det er 4-5 gange så billigt som skattelettelser, når det samme antal job skal skabes. Hertil kommer, at offentlige investeringer hverken svækker den offentlige saldo i 2020 eller den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, hvis der er tale om fremrykning af investeringer, der er planlagt til de kommende år. Offentlige investeringer som konjunkturredskab skal naturligvis sigte mod samfundsmæssigt rentable projekter, som kan iværksættes hurtigt, og helt nødvendige investeringer som følge af vedligeholdelsesefterslæb. Uanset krise eller ej tyder flere rapporter på et ophobet behov for at renovere en nedslidt offentlig sektor, herunder skoler, veje, baner mv. Bl.a. har Arbejdstilsynet kritiseret folkeskolens indeklima, og endelig kan der gøres meget for at gøre de offentlige bygninger mere klimavenlige. Når der samtidigt er ledig arbejdskraft, kan man få renoveret offentlige bygninger og anlæg på et tidspunkt, hvor man får mere renovering for skattekronerne. Endvidere skaber investeringerne et fremtidigt afkast. Offentlige investeringer er karakteriseret ved i høj grad at være en engangsudgift modsat offentligt forbrug og skattelettelser, som ofte vil have mere varig karakter. Sidegevinsten ved fremrykning af investeringer er en automatisk finanspolitisk opstramning, når krisen er ovre. Derimod er det dyrt at skubbe investeringsbehovet foran sig både i forhold til følgeskader og, især, i forhold til at den sigende ledighed, der vil bide sig fast og ende som stigende langtidsledighed. Så er der for alvor et problem. Ifølge økonomiske modeller er der ikke varige effekter af en midlertidig ekspansiv finanspolitik, men en række undersøgelser foretaget af AE, Vismændene og OECD tyder på, at den strukturelle ledighed og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet påvirkes af konjunkturerne. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden udvikler sig trægt. Flere år med stigende arbejdsløshed betyder flere langtidsledige og 1 Dansk Økonomi, forår 2009 (maj ) 4

5 flere, der mister eller får reduceret deres kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan gøre det langt sværere at få reduceret arbejdsløsheden igen, når konjunkturerne vender, fordi arbejdsmarkedsstrukturerne er blevet forværret. Når krisen er slut, og der er brug for hænderne igen, risikerer man således at stå tilbage med en mindre (effektiv) arbejdsstyrke. Det offentlige underskud er et symptom på, at det går dårligt i dansk økonomi. Underskuddet bør derfor ikke være en undskyldning for ikke at gøre mere for at stimulere dansk økonomi. Bider ledigheden sig fast på et højere niveau, bliver de offentlige underskud derved permanent højere, og så er det for alvor et problem. At der skulle komme spekulation og rentestigninger som følge en finanspolitisk stimulans er derfor uden hold i virkeligheden. Danmark er duks i EU med hensyn til offentlige finanser. Man skal naturligvis ikke lukke øjnene i forhold til risikoen for, at investorer kan miste tillid til en økonomi. Den største risiko for Danmark ligger imidlertid ikke i de offentlige finanser, men i om Danmark kan få gang i væksten. Danmark er det eneste land blandt EU27-landene, ud over Portugal, som oplevede negativ vækst i årets første kvartal. At investorer også bekymrer sig om aktiviteten og arbejdsløsheden og ikke kun offentlige finanser får man bekræftet, hver gang der eksempelvis offentliggøres amerikanske ledighedstal, der af bankøkonomer benævnes som investorernes konge-indikator. Det er desuden en myte, at kun bygge- og anlægssektoren får glæde af øgede offentlige investeringer i bygninger og anlæg. Serviceerhvervene og industrien skal lave og levere byggematerialer, transport, rådgivning, logistik mv., og derfor ses det, at beskæftigelsesvirkningen på servicesektoren er lige så stor som i bygge- og anlægssektoren. Offentlige investeringer vil have den største beskæftigelsesvirkning, hvis pengene bruges på arbejdskraftintensive vedligeholdelsesinvesteringer, og det kan samtidig sættes hurtigt i gang. Regeringen har som sagt haft planer for de offentlige investeringer, som ikke er blevet ført ud i livet. Derfor er de offentlige investeringers effektivitet som konjunkturinstrument blevet kritiseret, fordi det er blevet tolket, som at det tager lang tid, fra projekter kommer fra tegnebrættet, til første spadestik tages. Men eftersom finanskrisen brød ud i efteråret 2008, kan det næppe bruges som argument for, at man ikke får renoveret skoler og huller i vejene, som kun bliver større og dyrere at lappe, hvis man venter. At investeringer ikke er blevet sat i gang, kan i høj grad tilskrives den politiske vilje til at sætte gang i offentlige investeringer, som nu også tegner sig i regeringens udmeldinger. Det afhænger jo bl.a. af modellen, hvor regeringen ville give lånemuligheder til kommuner med en i forvejen slunken kasse. Havde regeringen i stedet for satset på at give tilskud som vi jo ser, regeringen gør med de private ordninger som BoligJobplan og den private renoveringspulje så skulle man nok se, at kommunerne fik lappet hullerne i vejene, renoveret nedslidte skoler med uhumske toiletter samt sikret, at utætte offentlige bygninger blev energirenoveret. Offentlige investeringer virker langt mere effektivt end eksempelvis skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag til at skabe arbejdspladser på kort sigt. Det viser alle opgørelser. Derfor er det et stort problem, at de offentlige investeringer ikke kommer i gang og ligefrem falder i 1. kvartal

6 Skat, moms og efterlønsbidrag Når privatforbruget skuffer voldsomt, er det en klar illustration af, hvor fejlagtig regeringens krisepolitik har været. Regeringen har lagt vægten på at give folk flere penge i lommen via skattelettelser, udbetaling af SP-opsparing, selvpensionsopsparing mv. Men når danskerne ikke bruger alle disse penge til forbrug, er en sådan krisepolitik virkningsløs 2. Det private forbrug øges tilsyneladende ikke ved at stoppe flere penge i lommen på danskerne i krisetider, men ved at give dem troen på fremtiden, herunder især troen på, at jobbene på det danske arbejdsmarked kommer tilbage. Derfor må man også forvente, at udbetaling af efterlønsbidraget, som der er lagt op til i 2012 eller en midlertidig momsnedsættelse, som har været forslået, vil være ineffektive finanspolitiske stimulanser. Derfor må det basere sig mere på ideologi end på økonomiske kendsgerninger, når både vicestatsminister Lars Barfoed (K) og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) afviser offentlige investeringer som stimulans, men taler for at stimulere det private forbrug. Således udtalte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på News 12. august: Dansk økonomi har det sådan set ganske glimrende nu her ( ) hvis vi gør, så kigger vi på privatforbruget, og så stimulerer vi det ( ) Hvis man bruger fx 10 mia. kr. [på offentlige investeringer, red.], så betyder det, at man øger skatterne, der kommer mistillid fra de internationale markeder, og så hæver man det generelle forbrug til et normalt niveau, og det er ikke det, vi har brug for. (Kilde: Brian Mikkelsen citat fra Mogensen og Kristiansen 12. august 2011, tid 15:30-16:30) Men skattelettelser, udbetaling af efterlønsbidraget og momsnedsættelse risikerer ikke at have den ønskede effekt, hvilket bl.a. påpeges af Jørgen Elmeskov, direktør i OECD i Jyllands-Posten 8. august 2011, som citeres for: Danmark er et af de lande, som hvis det er nødvendigt har økonomisk råd til at lempe. Men det skal være strengt midlertidigt af hensyn til holdbarheden. Tilsvarende vil udpumpninger af købekraft som f.eks. udbetaling af efterlønnen nok primært have en effekt på importen, hvis danskerne bruger pengene til forbrug. I forhold til en midlertidig momsnedsættelse gælder det på samme måde som med en udbetaling af efterlønsbidraget at man risikerer primært at støtte udenlandske job som følge af øget import. Desuden risikerer man, at en momsnedsættelse bliver permanent. Derudover så lider stimulanser via udbetaling af efterlønsbidraget og skattelettelser af, at en stor del vil blive sparet op, særligt i krisetider. I et svar fra Finansministeriet til Finansudvalget den 14. februar 2011 fremgår det, at Det er beregningsteknisk lagt til grund, at 50 pct. af de personer, som får tilbagebetalt efterlønsbidrag, ønsker midlerne udbetalt kontant, og tilsvarende at 50 pct. ønsker midlerne overført til en pensionsordning 3 Ud over at virkningen af lavere skat (samt udbetalinger af efterlønsbidrag) ifølge Finansministeriets multiplikatorer er tre gange så lav som offentlige investeringer, så afhænger effekten af udbetalingen af efterlønsbidraget af, hvor meget der spares op i en anden pensionsordning. 2 Det er på trods af, at skattelettelser virker bedst i år to, hvorfor vi nu bør se de positive virkninger af underfinansierede skattelettelser i 2010 som led i Forårspakke

7 Og den negative sideeffekt er, at hvis efterlønsbidraget indbetales på en pensionsordning, så udløses et fradrag, som belaster de offentlige finanser yderligere. Forudsat at 50 pct. bindes i en pensionsordning frem for forbrug, og det udløser et fradrag med 50 pct., så er der tale om et fradrag ud over efterlønsudbetalingen på 2½ mia. kr. for hver 10 mia. kr., der udbetales i efterlønsbidrag (brutto). Det er dog overraskende at se, at mange af dem, som advarer mod offentlige investeringer, er dem, der er størst tilhængere af stimulansen fra den skattefrie udbetaling af efterlønsbidraget Endelig er det værd at bemærke, at statsminister Lars Løkke Rasmussen flere gange har lagt vægt på, at 2020-planen ikke ville indeholde (nye ufinansierede) skattelettelser. Selskabsskat og afskrivningsvindue for maskininvesteringer En reduktion af selskabsskatten er det mest ineffektive instrument til at skubbe gang i dansk vækst og beskæftigelse, viser opgørelsen fra Finansministeriet. 10 mia. kr. lavere selskabsskat vil øge beskæftigelsen samme år med ca. 600 personer og øge BNPvæksten med under 0,07 pct. point. Til sammenligning vil øgede offentlige investeringer for 10 mia. kr. bidrage til at øge beskæftigelsen med personer og BNP-væksten med 0,45 pct. point ifølge Finansministeriets opgørelse af de såkaldte 1. års multiplikatorer. Dvs. at offentlige investeringer er 15 gange så effektive til at skabe arbejdspladser og derved skubbe gang i dansk økonomi som lavere selskabsskat for samme beløb. Hertil kommer, at lavere selskabsskat vil bevirke en varig forringelse af de offentlige finanser, mens offentlige investeringer er af midlertidig karakter. Danmarks selskabsskat ligger i øvrigt under gennemsnittet for EU15-landene og OECD og er lavere end nabolandene Sverige, Norge, England og Tyskland. Derimod har Grækenland og Irland en lavere selskabsskat, men man hører ikke regeringen fremhæve disse landes præstationer. Danmark har halveret selskabsskatten fra 50 pct. til 25 pct. de seneste 22 år. I samme periode har væksten været generelt faldende målt ved timeproduktiviteten. Der findes ikke empirisk belæg for at hævde, at lavere selskabsskat er en fantastisk vækstmotor. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at regeringens eget Vækstforum ikke anbefalede at sænke selskabsskatten. Og en undersøgelse bragt i Børsen den 4. april 2011 viste, at erhvervslivet prioriterer en sænkelse af selskabsskatten lavt. Det er værd at bemærke, at det er de veletablerede virksomheder særligt den finansielle sektor og DUC/Mærsk der vil få glæde af en selskabsskattereduktion. Det skyldes, at nyopstartede virksomheder og vækstvirksomheder i langt mindre grad betaler selskabsskat, fordi de investerer og derfor ikke har skattemæssigt overskud. Danmark har i øjeblikket en historisk lav investeringskvote (dvs. hvor meget, der investeres, målt i forhold til produktionsværdien (BVT)). Det modsvares af, at Danmark har et rekordhøjt privat opsparingsoverskud. Der er et kæmpemæssigt vækst- og beskæftigelsespotentiale i opsparingsoverskuddet. 7

8 Et alternativ til en generel selskabsskattelettelse er en midlertidig skattelettelse til virksomheder, der investerer. Det kan være i form af 100 pct.-afskrivninger på investeringer i en begrænset periode, hvilket vil betyde en fremrykning af private investeringer. Nobelprismodtager i økonomi Joseph Stiglitz udtalte sig i et interview til DR2 Deadline den 13. maj 2011, at: Øgede afskrivninger kan være en måde at stimulere den private sektor ( ) men bare at skære selskabsskatten er en hovedløs måde at løse problemet. Der er ingen beviser for, at det vil føre til nogen væsentlig forøgelse af investeringerne i landet." 4 4 Original-citat: increased depriciation allowenses that can be a way of stimulating the private sector but just cutting cooperate income taxes is a mindless way to address the problem. No evidence that the will lead to any significant increases in investment in the country tid 13:14-13:33: 8

9 Bilag. Finansministeriets beregninger af vækstinitiativers virkninger I Økonomisk Redegørelse fremgår det af side 144 tabel A5.1., hvordan forskellige finanspolitiske initiativer virker på vækst og beskæftigelse i år 1. Tabellen er vist nedenfor og danner grundlaget for tabel 1 i denne analyse. Bilagstabel 1. Finansministeriets beregninger af vækstinitiativers virkninger Kilde: Økonomisk Redegørelse 2004, side 144 tabel A5.1 5 Se 9

10 10

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN 26. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen tlf. 33 55 77 18 / 20 95 64 05 ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN Udsigterne til stigende ledighed og negativ vækst i år og

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere