Rangliste over vækstinitiativer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rangliste over vækstinitiativer:"

Transkript

1 : Se hvor man får flest job for pengene Hvordan får vi i Danmark mest vækst og beskæftigelse for pengene, når den offentlige kasse er slunken? Det spørgsmål bør være i fokus i Finansloven for 2012 og i diskussionen af en ny vækstpakke. Meget tyder dog på, at politik og ideologi skygger for økonomiske kendsgerninger. Beregninger fra finansministeriet viser, at offentlige investeringer er 3 gange så effektive til at skabe job som personskattelettelser og momsnedsættelser og 15 gange så effektive som selskabsskattelettelser for samme beløb. En vækstpakke bør derfor have hovedvægten på offentlige investeringer, da det er en økonomisk kendsgerning, at her fås flest job for pengene. af chefanalytiker Martin Madsen 18. august 2011 Analysens hovedkonklusioner Både vicestatsminister Lars Barfoed (K) på DR2 Deadline 8. august og Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på News 12. august afviser offentlige investeringer som stimulans og taler for at stimulere det private forbrug og de private investeringer, hvis (eller når), der skal laves en vækstpakke. Det er en økonomisk kendsgerning, at fremrykning af offentlige investeringer såsom at renovere offentlige bygninger, skoler, veje, kloakker mv., er den mest virkningsfulde medicin mod krisen. For 10. mia. kr. kan offentlige investeringer skabe mellem til job. For det samme beløb kan lavere selskabsskat skabe ca. 600 job. Regeringens krisepolitik har fokuseret på at fylde penge i lommerne på folk - en krisehåndtering, som har slået fejl, men som regeringen tilsyneladende nu har i sinde at gentage. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 1. pladsen går til offentlige investeringer Finansministeriet fremlagde i Økonomisk Redegørelse 2004 virkningerne på BNP-vækst og beskæftigelse af forskellige finanspolitiske stimulanser. I tabel 1 er de rangeret, og der er tilføjet et par ekstra vedligehold/renovering, udbetaling af efterlønsbidrag og midlertidig straksafskrivning på maskininvesteringer, som har været nævnt i den danske debat. For at kunne sammenligne, hvor man får flest job for pengene, ses på initiativer, der umiddelbart koster den offentlige kasse 10 mia. kr. Det er på trods af, at udbetalingen af efterlønsbidraget i 2012 koster knap 20 mia. kr., en momssænkelse fra 25 pct. til 20 pct. koster 36 mia. kr., og en sænkelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 20 pct. umiddelbart koster 8½ mia. kr. Finansministeriet viser, at offentlige investeringer slår alle andre stimulanser med mange længder. Og offentlige investeringer dækker endvidere over dels arbejdskraftintensive vedligeholdelses- og renoveringsinvesteringer, som kan sættes i gang hurtigt, dels større anlægsinvesteringer som er mere maskinintensive. De offentlige investeringer skaber privat beskæftigelse til at renovere skoler, veje mv., hvilket uddybes nedenfor. At offentlige investeringer er tre til syv gange så effektive i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse som bl.a. skattelettelser, momsnedsættelser og udbetalinger af efterlønsbidrag skyldes dels, at en stor del vil blive sparet op særligt i krisetider, dels at disse instrumenter bidrager til at skabe udenlandske job som følge af importerede varer. Forskellen i tabel 1 kan endda være undervurderet. Når privatforbruget skuffer voldsomt, er det en illustration af, at danskerne ikke bruger alle disse penge til forbrug i krisetider, og så er en krisepolitik, der går ud på at fylde penge i lommerne på folk, virkningsløs. Selskabsskat er bundskraberen i Finansministeriets opgørelse over vækstinitiativer, der skaber vækst og beskæftigelse på kort sigt. Finansministeriet opgør, at lavere selskabsskat for 10 mia. kr. kun skaber ca. 600 job, men offentlige investeringer skaber mellem til job for samme beløb. Et mere målrettet instrument til at få aktiveret det rekordstore private opsparingsoverskud er en midlertidig skattelettelser til virksomheder, der investerer. Det uddybes nedenfor. Tabel 1. Rangliste for stimuli-effekt for 10 mia. kr. målt i år ét (et-årig finanseffekt) BNP-vækst Pct.point Beskæftigelse Personer Offentlig saldo, MED afledte effekter Mia. kr. 1. Offentlige vedligehold og renoveringsinvesteringer 0, ,0 2. Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 0, ,9 3. Moms 0, ,6 4. Personskat 0, , pct. afskrivninger på maskininvesteringer 0, ,2 6. Efterlønsbidrag 1) 0, ,2 7. Selskabsskat 0, ,7 1) Multiplikatoren for udbetalingen af efterlønsbidraget er mindre en multiplikatoren for lavere personskat. Det skyldes, at der anvendes samme antagelse som i Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål 71 den 14. februar 2011, hvor der beregningsteknisk er lagt til grund, at 50 pct. af de personer, som får tilbagebetalt efterlønsbidrag, ønsker midlerne overført til en pensionsordning. Ved personskattelettelser er forudsat, at kun 10 pct. indbetales til pensionsordninger. Forholdet mellem Finansministeriets personskattemultiplikator og den skønnede efterlønsmultiplikator er således 0,5/0,9. At den offentlige saldo forværres mere end den umiddelbare udbetaling på 10 mia. kr. (brutto) skal ses i lyset af, at fradraget på pensionsindbetalinger reducerer skatteindtægterne, hvilket ikke helt opvejes af øget beskæftigelse og øget forbrug. Anm.: AE finder lidt større effekter af offentlige investeringer end Finansministeriet gør i Økonomisk Redegørelse, december 2004 ved nyere beregninger på ADAM-modellen, som Finansministeriet også anvender. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, december

3 Ny vækstpakke er tilsyneladende på vej men får VK nok job for pengene? VK-regeringen har hidtil været fuldstændigt afvisende over for behovet for vækstpakker. Men regeringen har tilsyneladende indset, at det var en forkert diagnose, at dansk økonomi var ude af krisen og i et selvbærende opsving, og det derfor også var en forkert medicin, når regeringen allerede i år strammede finanspolitikken, inden der var kommet rigtigt gang i dansk beskæftigelse. Men centrale ministre afviser, at regeringen vil stimulere økonomien via offentlige investeringer på trods af at Finansministeriet viser, at det er den mest effektive krisemedicin. Det viser udtalelser fra vicestatsminister Lars Barfoed (K) i DR2 Deadline den 8. august og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på TV2-News den 12. august. De to konservative ministre taler for at stimulere det private forbrug og de private investeringer, hvis (eller når) der skal laves en vækstpakke. Men da den mest virkningsfulde medicin mod krisen er at fremrykke offentlige investeringer, da det har en både større og mere sikker effekt på vækst og privat beskæftigelse end bl.a. skattelettelser, så vil VK s vækstpakke givetvis ikke få nok job for pengene, hvis hovedvægten ikke bliver på offentlige investeringer. Det uddybes nedenfor. Regeringen har da også haft planer for de offentlige investeringer. Desværre er de ikke blevet ført ud i livet. I august 2010 planlagde regeringen ifølge deres Økonomisk Redegørelse, at de offentlige investeringer tilsammen skulle løftes med 41½ procent i 2009 og Et løft, der kunne være medvirkende til at skubbe dansk økonomi i gang. Desværre har tal fra Danmarks Statistiks vist, at de offentlige investeringer kun blev løftet med under 12 procent - altså under en tredjedel af det planlagte. Endvidere viste tallene fra Danmarks Statistik, at der i de første tre måneder af 2011 ligefrem er sket et fald i de offentlige investeringer på hele 20 procent. Faldet i de offentlige investeringer er da også en af årsagerne til, at Danmark igen havnede i recession i starten af 2011, da investeringsfaldet isoleret bidrager negativt til BNP-væksten med ½ pct. i 1. kvartal Kort sagt har regeringens krisehåndtering været en fuser. Offentlige investeringer Af Berlingske Tidende den 11. august 2011 (side 1 og 6) fremgår det af en rundspørge blandt 30 universitetsøkonomer, at et stort flertal peger på øgede offentlige investeringer, som den oplagte finanspolitiske stimulans. På spørgsmålet om, hvad regeringen bør gøre, svarer 66,7 pct., at regeringen bør øge de offentlige investeringer, og 22,2 pct. svarer at de bør stimulere via skattelettelser. Baggrunden er, at offentlige investeringer er en langt mere effektiv og sikker medicin til at skabe private arbejdspladser end skattelettelser. Det er en økonomisk kendsgerning. At offentlige investeringer skaber flere arbejdspladser på kort sigt skyldes, at en investering er en direkte indsprøjtning i samfundsøkonomien, mens skattelettelser først skal over husholdningsbudgettet og fordøjes, hvor en del vil blive sparet op særligt i krisetider og en del vil blive brugt på udlandsrejser og forbrugsgoder med stort importindhold, som derved bidrager til øget beskæftigelse i udlandet. 3

4 Denne kendsgerning fremhæves også af De Økonomiske Vismænd i forårsrapporten fra 2009 (side 119, 120 og 134) 1. Her står der: Investeringer har større effekt end skatter på kort sigt. Den større effekt på den økonomiske aktivitet af øgede offentlige investeringer skyldes, at disse i modsætning til skatterne påvirker aktiviteten direkte. Effekten af lavere skatter går igennem en højere disponibel indkomst, men da en del af indkomstfremgangen antages at blive anvendt til opsparing, bliver aktivitetseffekten mindre ( ) Den større effekt på aktiviteten af øgede offentlige investeringer gør, at forværringen af den offentlige saldo på kort sigt er mindre, end tilfældet er ved lavere skatter ( ) Ud over at virke mere direkte på aktiviteten har en fremrykning af offentlige investeringer den fordel, at foranstaltningen er midlertidig og dermed ikke indebærer et permanent højere udgiftsniveau. Da offentlige investeringer skaber private arbejdspladser, vil den umiddelbare udgift forbundet med investeringerne i stor stil komme tilbage i form af flere skatteindtægter og færre overførselsudgifter. En finanspolitisk stimulans eller vækstpakke med offentlige investeringer er således billig. Offentlige investeringer er ifølge Finansministeriets beregninger fra 2004 tre gange så billig som skattelettelser til at skabe det samme antal arbejdspladser på kort sigt. AE s nyere beregninger på samme ADAM-model finder, at der nærmere er tale om, at det er 4-5 gange så billigt som skattelettelser, når det samme antal job skal skabes. Hertil kommer, at offentlige investeringer hverken svækker den offentlige saldo i 2020 eller den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, hvis der er tale om fremrykning af investeringer, der er planlagt til de kommende år. Offentlige investeringer som konjunkturredskab skal naturligvis sigte mod samfundsmæssigt rentable projekter, som kan iværksættes hurtigt, og helt nødvendige investeringer som følge af vedligeholdelsesefterslæb. Uanset krise eller ej tyder flere rapporter på et ophobet behov for at renovere en nedslidt offentlig sektor, herunder skoler, veje, baner mv. Bl.a. har Arbejdstilsynet kritiseret folkeskolens indeklima, og endelig kan der gøres meget for at gøre de offentlige bygninger mere klimavenlige. Når der samtidigt er ledig arbejdskraft, kan man få renoveret offentlige bygninger og anlæg på et tidspunkt, hvor man får mere renovering for skattekronerne. Endvidere skaber investeringerne et fremtidigt afkast. Offentlige investeringer er karakteriseret ved i høj grad at være en engangsudgift modsat offentligt forbrug og skattelettelser, som ofte vil have mere varig karakter. Sidegevinsten ved fremrykning af investeringer er en automatisk finanspolitisk opstramning, når krisen er ovre. Derimod er det dyrt at skubbe investeringsbehovet foran sig både i forhold til følgeskader og, især, i forhold til at den sigende ledighed, der vil bide sig fast og ende som stigende langtidsledighed. Så er der for alvor et problem. Ifølge økonomiske modeller er der ikke varige effekter af en midlertidig ekspansiv finanspolitik, men en række undersøgelser foretaget af AE, Vismændene og OECD tyder på, at den strukturelle ledighed og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet påvirkes af konjunkturerne. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden udvikler sig trægt. Flere år med stigende arbejdsløshed betyder flere langtidsledige og 1 Dansk Økonomi, forår 2009 (maj ) 4

5 flere, der mister eller får reduceret deres kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan gøre det langt sværere at få reduceret arbejdsløsheden igen, når konjunkturerne vender, fordi arbejdsmarkedsstrukturerne er blevet forværret. Når krisen er slut, og der er brug for hænderne igen, risikerer man således at stå tilbage med en mindre (effektiv) arbejdsstyrke. Det offentlige underskud er et symptom på, at det går dårligt i dansk økonomi. Underskuddet bør derfor ikke være en undskyldning for ikke at gøre mere for at stimulere dansk økonomi. Bider ledigheden sig fast på et højere niveau, bliver de offentlige underskud derved permanent højere, og så er det for alvor et problem. At der skulle komme spekulation og rentestigninger som følge en finanspolitisk stimulans er derfor uden hold i virkeligheden. Danmark er duks i EU med hensyn til offentlige finanser. Man skal naturligvis ikke lukke øjnene i forhold til risikoen for, at investorer kan miste tillid til en økonomi. Den største risiko for Danmark ligger imidlertid ikke i de offentlige finanser, men i om Danmark kan få gang i væksten. Danmark er det eneste land blandt EU27-landene, ud over Portugal, som oplevede negativ vækst i årets første kvartal. At investorer også bekymrer sig om aktiviteten og arbejdsløsheden og ikke kun offentlige finanser får man bekræftet, hver gang der eksempelvis offentliggøres amerikanske ledighedstal, der af bankøkonomer benævnes som investorernes konge-indikator. Det er desuden en myte, at kun bygge- og anlægssektoren får glæde af øgede offentlige investeringer i bygninger og anlæg. Serviceerhvervene og industrien skal lave og levere byggematerialer, transport, rådgivning, logistik mv., og derfor ses det, at beskæftigelsesvirkningen på servicesektoren er lige så stor som i bygge- og anlægssektoren. Offentlige investeringer vil have den største beskæftigelsesvirkning, hvis pengene bruges på arbejdskraftintensive vedligeholdelsesinvesteringer, og det kan samtidig sættes hurtigt i gang. Regeringen har som sagt haft planer for de offentlige investeringer, som ikke er blevet ført ud i livet. Derfor er de offentlige investeringers effektivitet som konjunkturinstrument blevet kritiseret, fordi det er blevet tolket, som at det tager lang tid, fra projekter kommer fra tegnebrættet, til første spadestik tages. Men eftersom finanskrisen brød ud i efteråret 2008, kan det næppe bruges som argument for, at man ikke får renoveret skoler og huller i vejene, som kun bliver større og dyrere at lappe, hvis man venter. At investeringer ikke er blevet sat i gang, kan i høj grad tilskrives den politiske vilje til at sætte gang i offentlige investeringer, som nu også tegner sig i regeringens udmeldinger. Det afhænger jo bl.a. af modellen, hvor regeringen ville give lånemuligheder til kommuner med en i forvejen slunken kasse. Havde regeringen i stedet for satset på at give tilskud som vi jo ser, regeringen gør med de private ordninger som BoligJobplan og den private renoveringspulje så skulle man nok se, at kommunerne fik lappet hullerne i vejene, renoveret nedslidte skoler med uhumske toiletter samt sikret, at utætte offentlige bygninger blev energirenoveret. Offentlige investeringer virker langt mere effektivt end eksempelvis skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag til at skabe arbejdspladser på kort sigt. Det viser alle opgørelser. Derfor er det et stort problem, at de offentlige investeringer ikke kommer i gang og ligefrem falder i 1. kvartal

6 Skat, moms og efterlønsbidrag Når privatforbruget skuffer voldsomt, er det en klar illustration af, hvor fejlagtig regeringens krisepolitik har været. Regeringen har lagt vægten på at give folk flere penge i lommen via skattelettelser, udbetaling af SP-opsparing, selvpensionsopsparing mv. Men når danskerne ikke bruger alle disse penge til forbrug, er en sådan krisepolitik virkningsløs 2. Det private forbrug øges tilsyneladende ikke ved at stoppe flere penge i lommen på danskerne i krisetider, men ved at give dem troen på fremtiden, herunder især troen på, at jobbene på det danske arbejdsmarked kommer tilbage. Derfor må man også forvente, at udbetaling af efterlønsbidraget, som der er lagt op til i 2012 eller en midlertidig momsnedsættelse, som har været forslået, vil være ineffektive finanspolitiske stimulanser. Derfor må det basere sig mere på ideologi end på økonomiske kendsgerninger, når både vicestatsminister Lars Barfoed (K) og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) afviser offentlige investeringer som stimulans, men taler for at stimulere det private forbrug. Således udtalte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på News 12. august: Dansk økonomi har det sådan set ganske glimrende nu her ( ) hvis vi gør, så kigger vi på privatforbruget, og så stimulerer vi det ( ) Hvis man bruger fx 10 mia. kr. [på offentlige investeringer, red.], så betyder det, at man øger skatterne, der kommer mistillid fra de internationale markeder, og så hæver man det generelle forbrug til et normalt niveau, og det er ikke det, vi har brug for. (Kilde: Brian Mikkelsen citat fra Mogensen og Kristiansen 12. august 2011, tid 15:30-16:30) Men skattelettelser, udbetaling af efterlønsbidraget og momsnedsættelse risikerer ikke at have den ønskede effekt, hvilket bl.a. påpeges af Jørgen Elmeskov, direktør i OECD i Jyllands-Posten 8. august 2011, som citeres for: Danmark er et af de lande, som hvis det er nødvendigt har økonomisk råd til at lempe. Men det skal være strengt midlertidigt af hensyn til holdbarheden. Tilsvarende vil udpumpninger af købekraft som f.eks. udbetaling af efterlønnen nok primært have en effekt på importen, hvis danskerne bruger pengene til forbrug. I forhold til en midlertidig momsnedsættelse gælder det på samme måde som med en udbetaling af efterlønsbidraget at man risikerer primært at støtte udenlandske job som følge af øget import. Desuden risikerer man, at en momsnedsættelse bliver permanent. Derudover så lider stimulanser via udbetaling af efterlønsbidraget og skattelettelser af, at en stor del vil blive sparet op, særligt i krisetider. I et svar fra Finansministeriet til Finansudvalget den 14. februar 2011 fremgår det, at Det er beregningsteknisk lagt til grund, at 50 pct. af de personer, som får tilbagebetalt efterlønsbidrag, ønsker midlerne udbetalt kontant, og tilsvarende at 50 pct. ønsker midlerne overført til en pensionsordning 3 Ud over at virkningen af lavere skat (samt udbetalinger af efterlønsbidrag) ifølge Finansministeriets multiplikatorer er tre gange så lav som offentlige investeringer, så afhænger effekten af udbetalingen af efterlønsbidraget af, hvor meget der spares op i en anden pensionsordning. 2 Det er på trods af, at skattelettelser virker bedst i år to, hvorfor vi nu bør se de positive virkninger af underfinansierede skattelettelser i 2010 som led i Forårspakke

7 Og den negative sideeffekt er, at hvis efterlønsbidraget indbetales på en pensionsordning, så udløses et fradrag, som belaster de offentlige finanser yderligere. Forudsat at 50 pct. bindes i en pensionsordning frem for forbrug, og det udløser et fradrag med 50 pct., så er der tale om et fradrag ud over efterlønsudbetalingen på 2½ mia. kr. for hver 10 mia. kr., der udbetales i efterlønsbidrag (brutto). Det er dog overraskende at se, at mange af dem, som advarer mod offentlige investeringer, er dem, der er størst tilhængere af stimulansen fra den skattefrie udbetaling af efterlønsbidraget Endelig er det værd at bemærke, at statsminister Lars Løkke Rasmussen flere gange har lagt vægt på, at 2020-planen ikke ville indeholde (nye ufinansierede) skattelettelser. Selskabsskat og afskrivningsvindue for maskininvesteringer En reduktion af selskabsskatten er det mest ineffektive instrument til at skubbe gang i dansk vækst og beskæftigelse, viser opgørelsen fra Finansministeriet. 10 mia. kr. lavere selskabsskat vil øge beskæftigelsen samme år med ca. 600 personer og øge BNPvæksten med under 0,07 pct. point. Til sammenligning vil øgede offentlige investeringer for 10 mia. kr. bidrage til at øge beskæftigelsen med personer og BNP-væksten med 0,45 pct. point ifølge Finansministeriets opgørelse af de såkaldte 1. års multiplikatorer. Dvs. at offentlige investeringer er 15 gange så effektive til at skabe arbejdspladser og derved skubbe gang i dansk økonomi som lavere selskabsskat for samme beløb. Hertil kommer, at lavere selskabsskat vil bevirke en varig forringelse af de offentlige finanser, mens offentlige investeringer er af midlertidig karakter. Danmarks selskabsskat ligger i øvrigt under gennemsnittet for EU15-landene og OECD og er lavere end nabolandene Sverige, Norge, England og Tyskland. Derimod har Grækenland og Irland en lavere selskabsskat, men man hører ikke regeringen fremhæve disse landes præstationer. Danmark har halveret selskabsskatten fra 50 pct. til 25 pct. de seneste 22 år. I samme periode har væksten været generelt faldende målt ved timeproduktiviteten. Der findes ikke empirisk belæg for at hævde, at lavere selskabsskat er en fantastisk vækstmotor. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at regeringens eget Vækstforum ikke anbefalede at sænke selskabsskatten. Og en undersøgelse bragt i Børsen den 4. april 2011 viste, at erhvervslivet prioriterer en sænkelse af selskabsskatten lavt. Det er værd at bemærke, at det er de veletablerede virksomheder særligt den finansielle sektor og DUC/Mærsk der vil få glæde af en selskabsskattereduktion. Det skyldes, at nyopstartede virksomheder og vækstvirksomheder i langt mindre grad betaler selskabsskat, fordi de investerer og derfor ikke har skattemæssigt overskud. Danmark har i øjeblikket en historisk lav investeringskvote (dvs. hvor meget, der investeres, målt i forhold til produktionsværdien (BVT)). Det modsvares af, at Danmark har et rekordhøjt privat opsparingsoverskud. Der er et kæmpemæssigt vækst- og beskæftigelsespotentiale i opsparingsoverskuddet. 7

8 Et alternativ til en generel selskabsskattelettelse er en midlertidig skattelettelse til virksomheder, der investerer. Det kan være i form af 100 pct.-afskrivninger på investeringer i en begrænset periode, hvilket vil betyde en fremrykning af private investeringer. Nobelprismodtager i økonomi Joseph Stiglitz udtalte sig i et interview til DR2 Deadline den 13. maj 2011, at: Øgede afskrivninger kan være en måde at stimulere den private sektor ( ) men bare at skære selskabsskatten er en hovedløs måde at løse problemet. Der er ingen beviser for, at det vil føre til nogen væsentlig forøgelse af investeringerne i landet." 4 4 Original-citat: increased depriciation allowenses that can be a way of stimulating the private sector but just cutting cooperate income taxes is a mindless way to address the problem. No evidence that the will lead to any significant increases in investment in the country tid 13:14-13:33: 8

9 Bilag. Finansministeriets beregninger af vækstinitiativers virkninger I Økonomisk Redegørelse fremgår det af side 144 tabel A5.1., hvordan forskellige finanspolitiske initiativer virker på vækst og beskæftigelse i år 1. Tabellen er vist nedenfor og danner grundlaget for tabel 1 i denne analyse. Bilagstabel 1. Finansministeriets beregninger af vækstinitiativers virkninger Kilde: Økonomisk Redegørelse 2004, side 144 tabel A5.1 5 Se 9

10 10

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Dynamiske effekter af offentlige udgifter og konsekvensen af offentlig nulvækst

Dynamiske effekter af offentlige udgifter og konsekvensen af offentlig nulvækst Dynamiske effekter af offentlige udgifter og konsekvensen af offentlig nulvækst Vi har overraskende få undersøgelser af, hvordan offentlige investeringer og offentligt forbrug påvirker arbejdsudbud og

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Økonomiske Tendenser 2009 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55 77

Læs mere