Indholdsfortegnelse: Referenceliste Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: Referenceliste... 78. Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november 2006... 79"

Transkript

1 PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 2: KLINISKE RETNINGSLINJER, CHECKLISTER OG VEJLEDNINGER BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

2

3 Indholdsfortegnelse: Kliniske retningslinjer, Checklister og vejledninger Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL... 4 Nr. 2: Akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL Nr. 3: Kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter Nr. 4: Sygepleje til patienter med KOL i stabil fase Nr. 5: Administration af inhalationsmedicin Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten Nr. 7: Klinisk retningslinje for Oxygenbehandling i eget hjem Nr. 8: Undervisning, vejledning og information til KOL patienten Nr. 9: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit Nr. 10: Checklister for sygepleje til patienter med KOL på sengeafsnit Nr. 11: Checkliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL Nr. 12: Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med akut forværring af KOL Nr. 13: Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL-patienter Nr. 14: Checkliste for fysioterapeutisk vejledning og behandling af KOL-patienter på Visitationsafsnit Nr. 15: Checkliste til lungefysioterapi, fysisk træning og vejledning til patienter med KOL på sengeafsnit Nr. 16: Kliniske retningslinjer for ergoterapi for patienter med akut forværring af KOL Nr. 17: Vejledning til oxygen behandling i eget hjem Nr. 18: Vejledning for sygehusbaserede Lungeskoler/KOL-skoler Nr. 19: Vejledning for henvisning til Livsstilscentret, Horsens og Brædstrup Sygehus Nr. 20: Vejledning til en kontaktsygeplejerskes og forløbsansvarlig læges opgaver Nr. 21: Case Managere på sygehuset Nr. 22: Patientens egen handleplan Nr. 23: Lungebogen Referenceliste Medlemmer af Programledelsen KOL pr. november SIDE

4 Nr. 1: Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL Målgruppe: Tværfaglig. Formål: At sikre hensigtsmæssig lægelig modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalinger. Patientgruppe: Patienter med akut forværring af KOL. Patientforløbsbeskrivelse: Se venligst Internettet: KOL-Programledelse, Vejle Amt. Program for indlæggelse på sygehus af patienter med akut forværring af KOL FREMGANGSMÅDE Kliniske fund: Patienten observeres i forhold til følgende områder: Respiration Hjerte-kredsløb St. c. BT Puls St.p. Frekvens Dyspnø Hoste Respirationstype Saturation Spirometri Ronchi, krepitation Oftest takypnø Funktions-, tale-, eller hviledyspnø Produktiv eller tør hoste Distanceronchi, stridor LFU, obstruktivt nedsat Ofte takykardi /AFLI med puls > 100 Farver Vurdering af farver Cyanose af læber, negle eller øre Bevidsthed Bevidsthedsniveau Vågen, klar, sløv, sovende Expektorat Temperatur Ernæringstilstand Mængde Farve Konsistens Vægt højde BMI Tiltagende Purulent, blodtilblandet Sejt, skummende Under-, normal-, overernæret SIDE

5 Anamnese: Først optages hurtig sygehistorie for at adskille KOL fra astma. Ved gennemgang eller når patientens tilstand tillader det, foretages udvidet anamnese. Mulig årsag til den aktuelle forværring: Øvre luftvejsinfektion, pneumoni, hjerte insufficiens, emboli, pneumothorax, sovemedicin m.m. Aktuel medikamentel behandling Tidligere indlæggelser, herunder evt. respiratorbehandling Øvrige sygdomme (f. ex. hjerte, lever, nyre bevægeapparat eller reumatologiske lidelser) Patientens funktionsniveau (f. ex. i forhold til personlig hygiejne, gangfunktion, udefunktion. MRC-skala anvendes) Ryger/ex ryger. Oplysning om hvor længe og hvor meget patienten har røget; hvilket år pt. ophørte med rygning noteres. Beregn antal pakkeår. Stillingtagen til eventuel respiratorbehandling Undersøgelser: Saturationsmåling: Ved værdi < 90 %, skal der overvejes O 2 tilskud. Arteriepunktur er den vigtigste undersøgelse til vurdering af sygdommens sværhedsgrad, samt til vurdering af iltbehov og eventuel anæstesiassistance. Blodprøver (Hgb, leucocytter, differentialtælling, erytrocytvolumenfraktion, CRP, væsketal) Ekg Observationer som anført under kliniske fund Rtg. af thorax, ekspektorat D/R og bloddyrkning. På dårlige KOL patienter bør konfereres med bagvagt, ligesom der bør tages stilling til, om patienten er respiratorkandidat. Behandlingen monitoreres løbende efter saturationsmålinger, a-punktur, diverse blodprøver, samt patientens kliniske tilstand. Behandlingen kan ses som en trinvis proces, men alle tiltag kan iværksættes umiddelbart ved behov. O 2 tilskud: Giv 1-2 l/min, det terapeutiske mål er >55 mm Hg (7,3 kpa) eller saturation på 90-95%. Ved værdier som nedenstående, sammenholdt med de øvrige kliniske fund, skal der overvejes O 2, Lomholtbehandling, NIV (Non Invasiv Ventilation BI-PAP behandling) eller respiratorbehandling. Sammenlign med evt. tidligere A-punktur. SIDE

6 Mål: Iltdosis justeres til PaO 2 > 60 mmhg (8kPa), saturation > 90% og normal ph. O 2 Lomholt NIV Saturation 90% 90% trods O 2 tilskud po 2 pco 2 < 60 mmhg (8 kpa) < 45 mmhg (6 kpa) < 60 mmhg (8 kpa) trods O 2 tilskud > 45 mmhg (6 kpa) trods O 2 tilskud 90% trods O 2 /Lomholt, eller >90% og fald i ph < 45 mmhg (6 kpa) > 60 mmhg (8 kpa eller > 45 mmhg (6kPa) og samtidig ph < 7.05 ph Normal < 7.35 < 7.35 Handling Nasal O l 3+12 Overflyt til Intensiv* Kontrol A-punktur Efter 1-2 timer ½ time efter hver ændring Løbende via A-kanyle * Før NIV skal steroidbehandling være forsøgt. Beslutning om intensiv behandling tages i samarbejde med vagthavende anæstesiolog. Samtidig afgøres om der er indikation for invasiv ventilation hvis NIV svigter. Inhalation: Duovent (Fenoterol/Ipratropium) 4 ml x pn på forstøvermaske (flow på 6 l atm. luft). Kortikosteroider: Tbl. Prednisolon 37,5 mg eller initialt 80 mg Solumedrol iv og herefter 80 mg iv x 1 /døgn, indtil patienten atter kan tage Tbl. Prednisolon. Seponeres efter 10 dages samlet behandling uden aftrapning, hvis patientens fysiske tilstand tillader det, ellers laves der individuel aftrapningsplan. Hvis patienten får steroid inhalation, forsættes denne på trods af per oral indgift. Hvis patienten ikke responderer umiddelbart på ovennævnte, kan overvejes: Bricanyl : 5 mg Bricanyl blandes i 500 ml isotonisk Glukose eller NaCl, indløbshastighed ml/time. Kan seponeres uden aftrapning. Hyppig bivirkning er takykardi og tremor (se iv instruks på sygehusets intranet). Hvis patienten forsat ikke responderer, kan overvejes (altid efter konference med bagvagt, idet der er mange interaktioner): SIDE 6

7 Teofyllamin: Teofyllamin bolus 220 mg i 100 ml isotonisk NaCl eller Glukose givet over 30 min (se iv instruks på sygehusets intranet). Hvis patienten er i per oral teofyllaminbehandling gives ikke bolus. Herefter Teofyllamindrop: 440 mg Teofyllamin blandes i 500 ml isotonisk Glukose eller NaCl. Indløbshastighed 30 ml/time. Stillingtagen til måling af s-teofyllamin, hvis behandlingen strækker sig udover 1 døgn. Der skal pauseres med eventuel per oral teofyllamin. Antibiotika: KOL exacerbation uden infiltrat: Ordineres ved øget dyspnø, øget ekspektorat og purulens og/eller feber samt forhøjede infektionstal. Inj. Zinacef 750 mg x 3 iv eller tbl. Spektramox 500/125 mg x 3. Antibiotika ændres iht mikrobiologi. Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Spektramox 500/125 mg x 3. Ved penicillinallergi tbl. Surlid 150 mg x 2. Behandlingsvarighed 7-10 dage. Evt. anvendes tbl. Zitromax 500 mg. x1 i 3 dage (Streptokokker, H. Influenzae) og ved penicillinallergi. Evt. tbl. Avelox 400 mg. x 1 i 7-10 dage, hvis der er givet gentagne antibiotika kure. Hos patienter indlagt på intensiv kan Zinacef suppleres med inj. Ciproxin 400 mg x 2 iv eller tbl. Ciproxin 500 mg x 2. Iv-behandlingen revurderes dagligt og ændres iht mikrobiologi. KOL exacerbation med infiltrat: Inj. Penicillin 2 MIE x 3 iv. Ved påvirket patient suppleres evt. med tbl. Ciproxin 500 mg x 2 (kun iv ved sepsis og/eller opkastning). Ved penicillinallergi gives inj. Zinacef 750 mg x 3 iv. Der kan suppleres med ciproxin som ovenfor anført. Ved klinisk bedring efter 2 døgns iv-behandling, skiftes til tbl. Pancillin 2 MIE x 3. Ved penicillinallergi tbl. Surlid 150 mg x 2. Behandlings-varighed 7-10 dage. Ved manglende bedring fortsættes iv-behandlingen, og behandlingen revurderes dagligt mhp antibiotikaskift Pneumoni erhvervet under indlæggelse: Inj. Zinacef 750 mg x 3 og tbl. Ciproxin 500 mg x 2 Antibiotika ændres iht mikrobiologi Ved manglende respons revurderes efter ialt 3 døgns behandling efter samråd med mikrobiolog/infektionsmediciner. Diuretica: Ved behov gives eksempelvis mg Furosemid iv (Diural eller Furix). SIDE 7

8 Profylaktisk AK-behandling: Lavdosis LMW heparinbehandling (Fragmin 5000 IE x 1 sc; Klexane 40 mg x 1 sc) ved patienter med risiko for venøs tromboemboli, ex. immobile patienter, mb. Cordis (NYHA 3-4,) alder >75 år, tidl. DVT eller varicer, cancer. Eventuel ordination af Nikotinsubstitution. Fysioterapi: Se kliniske retningslinjer for fysioterapi. Der iværksættes bl.a. PEP/CPAP behandling så hurtigt som muligt. Opfølgende behandling: Den forsatte behandling, når det akutte stadie er overstået: O 2 tilskud. Hvis patienten skal udskrives uden ilt, skal denne seponeres timer før udskrivelse. Inhalation Duovent (Fenoterol/Ipratropium Bricanyl/Ventoline) gange 4-6, samt pn. Senest døgnet før udskrivelse overgås til den inhalationsterapi patienten skal udskrives med. Evt. inhalation Spiriva 18 µg x 1. Hvis der gives Spiriva skal Duovent erstattes med Bricanyl/Ventoline. Den medicinske behandling i forhold til Antibiotika, Kortikosteroider mv. som beskrevet under den akutte behandling forsættes. Ved behov for beroligende medicin kan anvendes Tbl. Phenergan 25 mg max 3/døgn, eller tbl Nozinan 5 mg max x 3/døgn. Undtagelsesvis kan overvejes Benzodiazepiner i lav dosering. Ordination af rygestopinstruktør. Ordination af rehabilitering. Ordination af steroidinhalation efter følgende skema: Opdeling af sygdommens sværhedsgrader (GOLD 2005), samt behandlingsforslag Trin Karakteristika 0: Risiko Normal spirometri Kroniske symptomer (hoste, opspyt) 1: Mild FEV1/ FVC < 70%; FEV1 80% af forventet +/- kroniske symptomer 2: Moderat FEV1/FVC < 70%; 50 % FEV1 < 80% af forventet +/- kroniske symptomer 3: Svær FEV1/FVC < 70%; 30% FEV1 < 50% af forventet +/- kroniske symptomer 4: Meget svær FEV1/FVC < 70 %; FEV1 < 30% af forventet eller FEV1 < 50% af forventet + respiratorisk insufficiens SIDE 8

9 Trin 0 Risiko Trin 1 Mild Trin 2 Moderat Trin 3 Svær Trin 4 Meget svær Kroniske symptomer Risikofaktorer Normal spirometri FEV1/FVC <70% FEV1 80% +/- symptomer FEV1/FVC < 70% 50% FEV1 < 80% + /- symptomer FEV1/FVC <70% 30% FEV1 < 50% + / - symptomer FEV1/ FVC < 70% FEV1 < 30% eller FEV1 < 50% + Kronisk respiratorisk insufficiens Det samme Det samme Det samme Det samme Undgå risikofaktorer (Rygestop) Influenza-vaccination Korttidsvirkende bronkodilatatorer ved behov Det samme Det samme Det samme + Fast behandl. med 1 eller flere langtidsvirkende bronkodilatatorer + Rehabilitering Det samme + Inhaleret steroid hvis gentagne exacerbationer Det samme Det samme +Ilttilskud hvis kronisk respiratorisk insufficiens Overvej kirurgi Rehabilitering: Tal med pt. om vigtigheden af daglig motion og sufficient ernæring. Tilbud om KOL skole når MRC 3. Opfølgning: Evt. ambulant opfølgning. Ordination af lungefunktionsundersøgelse x 1 årligt m.m. patienten er på trin1 eller 2, og 2 gange årligt for pt. på trin 3 og 4. Øvrig opfølgning som beskrevet under Checkliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL fra sengeafsnit 22). MRC-skala: 1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget 2. Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke 3. Jeg går langsommere end andre på min alder, eller er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg går frem og tilbage. 4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 m, eller efter få minutters gang på stedet. 5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj af eller på. SIDE 9

10 VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Søgeord: KOL, GOLD, COPD. Gennemgang ved AGREE: Retningslinjen er ikke Agree vurderet, retningslinjen er fagligt godkendt i januar 2006 af Overlæge og Speciallæge i lungemedicin Torben Riis Rasmussen, Århus Sygehus. Referencer, litteratur og links: Gold Summary 2003: Kliniske retningslinjer for behandling af KOL, fra amtssygehuset i Herlev 2003 og fra Horsens Sygehus Se også KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL samt program for forebyggelse af indlæggelse, og ambulant behandling. ANSVARLIG Udarbejdet af: KOL-Programledelsen, herunder Overlæge, speciallæge i intern medicin og nefrologi Gudrun Kjær Steffensen, Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin Tina Brandt Sørensen, 1. Reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Elisabeth Bendstrup, november 2006 SIDE 10

11 Nr. 2: Kliniske retningslinjer for akut sygepleje til patienter indlagt med forværring af KOL Målgruppe: Plejepersonale Formål: At sikre optimal sygepleje til patienter med akut forværring i KOL fra akut modtagelse til stabil fase Patientgruppe: Patienter med akut forværring i KOL Patientforløbsbeskrivelse: Programledelsen for KOL FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: Når patienten meldes: 1. Klargøring af stue og seng. 2. Klargøring af remedier til O 2 behandling. 3. Klargøring af Inhalationsudstyr inklusiv inhalationsvæske (Se retningslinje for administration af inhalationsterapi). 4. Klargøring af venflon og A-punkturbakke. 5. Klargøring til værdimåling: BT-apparat, saturationsmåler og termometer. Når patienten kommer; vurder hurtig tilstand og kald læge akut ved dårlig patient ellers følges punkt 1-7 inden lægen kaldes optræd roligt og tryghedsskabende 1. Obs. respiration. 2. Obs. almen tilstand: Hudfarve og status (varm, tør, klamtsvedende). Bevidsthedsniveau (vågen, klar, sløv, sovende). 3. Obs. Værdier: BT, Temp., Puls. 4. Foretag saturationsmåling: hos rygere skal værdien være 88 %, hos ikke rygere skal værdien 92%. 5. Giv inhalationsmedicin (Duovent, Bricanyl eller Ventoline) på maske (Se retningslinje for administration af inhalationsmedicin). 6. Hjælp patienten til optimal lejring siddende i seng ca. 90 med puder under arme eller siddende med albuer på sengebord. 7. Vis med din tilstedeværelse at du har tid, hjælp patienten til rolig vejrtrækning og vis omsorg i forhold til, at patienten kan opleve angst. Informer løbende om hvad der skal ske. 8. Tilkald forvagt. 9. Foretag A-punktur. 10. Giv O 2 tilskud/lomholt efter ordination (se klinisk retningslinje for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL). 11. Anlæg venflon. SIDE 11

12 12. Hvis ekspectoration sendes ekspectoratet til D+R inden evt. opstart af antibiotica. 13. Bestil ordinerede blodprøver. 14. Rekvirer fysioterapi med henblik på brug af PEP-fløjte, CPAP og respirationsteknik (Se retningslinje for lungefysioterapi for patienter med akut forværring af KOL). 15. Forsat behandling som ordineret (Se klinisk retningslinje for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL). 16. Vurder i samråd med læge patientens tilstand, plan og behandling og beslut i fællesskab, hvornår patienten er klar til overflytning til sengeafdeling, intensiv eller om patienten snarlig kan udskrives. 17. Dokumentation af tiltag i EPJ. VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Gennemgang ved AGREE: Ikke scoret. Referencer, litteratur og links: 1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006) Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation. 2. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigtsmæssige patientforløb BØR forløb (2004). 3. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til behandlerteamet. 4. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. : Munksgaard Danmark. 5. KOL-Programledelse, www. kol-programledelse. dk ANSVARLIGE Udarbejdet af: KOL-Programledelsen november 2006, herunder Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard & sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævnte er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen).. SIDE 12

13 Nr. 3: Kliniske retningslinjer for kontrol af og oplæring i korrekt inhalationsteknik for KOL-patienter Målgruppe: Plejepersonale. Formål: At sikre korrekt inhalationsteknik for patienter med KOL. Patientgruppe: Patienter indlagt med KOL. Patientforløbsbeskrivelse: Programledelsen for KOL. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: Undersøgelser viser at der er dårlig compliance i forhold til indtagelse af inhalationsmedicin(3). Det er derfor af stor betydning at patienten oplæres/kontrolleres i forhold til teknik, men også at patienten motiveres til korrekt anvendelse. Som hovedregel kan teknikken testes via Inhalationsfløjte: Turbuhaler som skal give et højt fløjt ved korrekt teknik eller Diskos som skal give et kontinuerligt fløjt ved korrekt teknik Seksløber (Berodual): - Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(turbuhaler), herefter testes dette på patientens egen seksløber. 1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling. 2. Tromlen drejes til den første hele kapsel. 3. Kapslen perforeres ved et tryk på den hvide knap på siden af seksløberen og slippes. 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres at kapslen vibrerer. 6. Patienten holder vejret 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud. 7. Gentages for fuld inhalation af 1. dosis. - Kontrol og resultat dokumenters i EPJ. - Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af seksløber, hvis ikke gennemgås dette med patienten. - Patienten informeres om afvaskning af seksløber, dette en gang om ugen og når den i øvrigt er snavset. Kan gøres i varmt vand. - OBS hvis kapsler sidder i mere en 3 dage skal de kasseres grundet risiko for at de suger fugt. SIDE 13

14 Turbuhaler (Symbicort, Symbicort Forte, Spirocort/ Pulmicort, Oxis, Bricanyl, Terbasamin) - Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(turbuhaler), herefter testes dette på patientens egen turbohaler. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Beskyttelseshætte skrues af. 3. Turbuhaler holdes lodret mens bundstykket drejes frem og tilbage, underordnet til hvilken side først (siger klik ). 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt. 6. Mundstykket fjernes og der pustes langsomt ud. 7. Ved ordination på 2 inhalationer gentages dette. 8. Beskyttelseshættes sættes på. - Kontrol samt resultat dokumenteres i EPJ. - Patienten informeres om, hvordan de ser turbohaleren snart er tom. - Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå mundsvamp (gælder ikke Bricanyl). - Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen, må ikke rengøres med vand. - Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Diskos (Seretide, Flixotide,Serevent og Ventoline) - Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte, herefter testes dette på patientens egen diskos. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Diskos åbnes ved at dreje beskyttelseshætten. 3. Dosisknappen trykkes i bund og bliver der. 4. Patienten puster ud til siden. 5. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt. 6. Patienten holder vejret nogle sekunder og mundstykket fjernes og patienten puster ud. 7. For fuld inhalation af en dosis kan ovenstående gentages. 8. Beskyttelseshættes drejes tilbage. - Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ. - Patienten informeres om, hvordan de ser diskos snart er tom. - Informeres om at børste tænder og skylle munden efter brug for at undgå mundsvamp (gælder ikke Ventoline). - Informeres om at mundstykket rengøres med en tør klud 2-3 gange om ugen. - Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Handihaler (spiriva) - Patienten viser sin inhalationsteknik på testfløjte(diskos), herefter testes dette på patientens egen handihaler. SIDE 14

15 1. Patienten hjælpes til opretsiddende stilling. 2. Handihaler åbnes ved at åbne beskyttelseslåget. 3. Mundstykket åbnes og der kommes 1 kapsel i umiddelbart inden brug. 4. Mundstykket trykkes ned til der høres et klik. 5. Hold handihaleren med mundstykket opad, tryk den grønne knap på siden ind 1 gang og slip. 6. Patienten puster ud til siden. 7. Medicinen inhaleres ved at patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette og trækker vejret dybt til det kan høres kapslen vibrerer. 8. Hold vejret i 5-10 sekunder, mundstykket fjernes og patienten puster langsomt ud. 9. Ovenstående kan gentages flere gange for at tømme kapslen. 10. Kassér den tomme kapse.l 11. Beskyttelseslåget lukkes igen. - Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ. - Patienten adspørges om de kender til opfyldning og brug af handihaler, hvis ikke gennemgås dette med patienten. - Informeres om at handihaler rengøres 1 gang om måneden indvendigt med vand uden sæbe, tørrer herefter i 24 timer. Mundstykket rengøres med fugtig (ikke våd) klud ved behov. - Virkning og bivirkning oplyses sammen med dosering samt administrationstidspunkter. Inhalation på spacer (Volumatic eller aerochamber Seretide, Ventoline, Berodual, Bricanyl, Spirocort, Flexotide og Serevent) - Inhalation på spacer bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved patienter, der har svært ved at administrere andre inhalationsformer eller ved voldsom mundsvamp eller hos patienter der ikke tåler pulver i munden. Inhalationsteknikken testes derfor ikke på testfløjte eller andet. Patientens brug af spacer kontrolleres ved brug af patientens egen spacer samt medicin eller på sygehusets testmodel. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Aerosol en rystes og presses fast i spaceren. 3. Patienten ånder ud til siden. 4. Patienten lukker munden tæt om mundstykket med tænderne udenpå dette eller tager masken helt tæt til ansigtet. 5. Tryk af 1-2 gange afhængigt af ordination. 6. Patienten trækker vejret langsomt 5-10 gange til spaceren er tom. 7. Ovenstående kan gentages afhængigt af ordination. - Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ. - Patienten informeres om beholderen rystes for at kontrollere om der er mere medicin tilbage. Et andet tegn på at beholderen snart er tom er at kraften på puffet aftager. Tidligere anvendt vandteknik frarådes (2). Patienten informeres om rengøring af spacer, der tåles opvaskemaskine eller almindelig vask, dette gøres 1 gang i ugen og yderligere ved behov. Spaceren skal lufttørre nogle timer før brug. SIDE 15

16 Inhalationsapparat - Inhalation på inhalationsapparat bruges ved svært nedsat lungefunktion, ved høj co 2 følsomhed eller ved patienter, der har svært ved at administrere andre inhalationsformer. Inhalationsteknikken testes derfor ikke på testfløjte eller andet. Patientens brug af apparatet kontrolleres ved brug af patientens eget apparat eller testmodel på sygehuset. 1. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 2. Apparatet tilsluttes strøm. 3. Masken påfyldes inhalationsvæske. 4. Patienten tager masken på, det kontrolleres at masken sidder tæt til ansigtet. 5. Der tændes for apparatet, patienten trækker vejret almindelig og roligt. 6. Der slukkes for apparatet når al væsken i masken er forstøvet. - Kontrol og resultat dokumenteres i EPJ. Patienten informeres om rengøring og skift af maske ved behov. VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Gennemgang ved AGREE: Ikke gennemgået. Referencer, litteratur og links: 1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006) Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation. 2. Lægemiddelkataloget 3. Mabeck, Carl Erik(1999) Samtalen med patienten. Munksgaard Kbh. 4. Øster, Lone (2006) Lægemiddelkonsulent Glaxo. 5. KOL-Programledelsen: ANSVARLIGE Udarbejdet af: KOL-Programledelsen november 2006, herunder Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard & sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævnte er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen). SIDE 16

17 Nr. 4: Kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL i stabil fase Målgruppe: Plejepersonale. Formål: At sikre optimal sygepleje under indlæggelse frem til udskrivelsen. Patientgruppe: Patienter indlagt med forværring af KOL, der er ude af den helt akutte fase. Patientforløbsbeskrivelse: Programledelsen for KOL. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: Sygeplejen frem mod udskrivelsen fokuseres om: respirationen, støtte og vejledning i forhold til personlige hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og mestring, inhalationsteknik, udskillelse af affaldsstoffer, tilbud om rygestop vejledning, planlægning af udskrivelse, planlægning af ambulant forløb samt rehabiliteringsforløb(7). Der skal udpeges en kontaktperson, som sikrer planlægning og koordinering af indlæggelsesforløbet (4). Der bør afholdes tværfaglige konference med deltagelse af læge, plejepersonale, fysioterapeut, ergoterapeut minimum 1 x ugentligt. Alle nedenstående forhold dokumenteres i EPJ. 1. Sygepleje i relation til respiration og inhalationsteknik KOL patientens overskyggende problem er naturligvis relateret til respirationen, hvor der ses forlænget og besværet ekspiration, øget respirationsfrekvens, lufthunger og angst (7,10,11). I alle aktiviteter tages hensyn til dette. Fortsæt observationer og sygepleje som beskrevet i klinisk retningslinje for Akut sygepleje til patienter med forværring i KOL, herunder saturationsmålinger og iltbehandling. Kontrol, vejledning og oplæring i forhold til inhalationsteknik (Se retningslinje for kontrol af og oplæring i inhalationsteknik.) Sikre at patienten har det for ham optimale inhalationssystem og at han mestrer anvendelse af dette. Sikre at patienten får den ordinerede medicin og at dette dokumenteres Opfordre til brug af PEP- fløjte, samt anvendelse af respirationsteknikker (se retningslinjer for fysioterapi for KOL patienten). Udføre Spirometri efter ordination. Vurder i samråd med læge og patient om der skal overvejes hjemmeilt behandling, anvende kliniske retningslinjer for oxygenbehandling i eget hjem. SIDE 17

18 2. Sygepleje i relation til personlig hygiejne KOL patienter bruger meget energi på respiration og har derfor brug for støtte til at varetage egenomsorg. Undersøgelser viser, at KOL patienter oplever, at personlig hygiejne er nødvendig for deres personlige integritet og velbefindende (8) Om morgenen planlægges med patienten, hvornår og i hvilket omfang der skal udføres personlig hygiejne denne dag. Vurder sammen med patienten, hvilke ressourcer denne har og hvilke tiltag vedkommende gerne vil udføre selv og hvilke der er brug for hjælp til. Under den personlige hygiejne skal fokus være på dette og ikke planer for patienten eller andet. Før der udføres personlig hygiejne skal patienten opfordres til at bruge sin bronkiedilaterende medicin. Det tilstræbes at patienten mobiliseres til toilet på stuen eller et af badeværelserne, gerne med støtte eller ved brug af bækkenstol. Afhængigt af patientens respiratoriske tilstand bruges forlængerslange til ilt eller iltflaske. Der skal tilbydes hjælp til at udføre de handlinger, den enkelte patient ikke magter omkring personlig hygiejne samt udøves støtte til at de kan varetage mest muligt selvstændigt, evt indlægge pauser undervejs for at imødekomme dyspnø. Patienten hjælpes tilbage til seng eller stol samt opfordres til brug af bronkiedilaterende medicin. Før og efter udførelse af personlig hygiejne vurderer patienten sin oplevelse af åndenød sammen med plejepersonalet udfra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om handlingernes betydning for deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage. Bestille ergoterapi med henblik på ADL, vurdering af funktionsniveau samt behov for hjælpemidler(se retningslinje for ergoterapi til KOL patienten). 3. Sygepleje i relation til mobilisering Mobilisering er af største betydning for patienten, idet den negative spiral med sygdom, nedsat funktion, inaktivitet, dårlig muskelkondition og yderligere nedsat funktion, er vigtig at forsøge at bryde (10). Har patienten mulighed for at mobilisere til dagligstuen støttes de til dette. Vurdering af behov for bronkiedilaterende medicin før og efter alle handlinger. Hvis patienten er sengeliggende er korrekt lejring med trykaflastende madras, samt puder til lejring i siddende stilling nødvendig. Sikre at fysioterapien fortsætter med henblik på lungefysioterapi og mobilisering (se retningslinje for fysioterapi for KOL patienten). Dagligt læses fys-notater for planer omkring mobilisering af patienten, dette inddrages i plejen. I samarbejde udarbejdes mobiliseringsplejeplan med relevante mål for patienten dette er en tværfaglig opgave. Sikre at patienten er optimalt mobiliseret frem til udskrivelsen (se retningslinje for forberedelse af udskrivelse). Før og efter mobilisering vurderer patienten sin åndenød sammen med plejepersonalet ud fra BORG skala, dette bruges til at bevidstgøre patienten om SIDE 18

19 mobiliseringens effekt på deres oplevelse af åndenød. Vurderes kontinuerligt over nogle dage til patienten oplever sin vejrtrækning nærme sig et habituelt eller stabilt niveau. Vurderingen bruges konstruktivt i forhold til tilpasning af handlingerne på gode og dårlige dage. 4. Sygepleje i relation til ernæring Ernæring er et indsatsområde, der altid skal have den største bevågenhed hos KOL patienter. Op mod % af alle KOL patienter er underernærede og det er påvist at vægttab giver dårligere overlevelsesprognose (17). Desuden har underernæring stor indflydelse på både det daglige velbefindende og livskvaliteten. Målrettet ernæringsterapi giver forbedret muskelstyrke, forbedret immunforsvar og bedre lungefunktion (10). Sikre at patienten ernæringsscreenes og at der følges op på denne (Se og følg retningslinjerne fra Programledelsen for Ernæring). Følg anbefalingerne fra den motiverende samtale i forhold til støtte i forhold til eventuelt uhensigtsmæssige kostvaner (9). Det tilstræbes at alle patienter sidder i en stol og indtager sine måltider, støttes evt. med hjælp til lav forflytning. Iltbrugere opfordres til at anvende ilt under måltidet. 5. Sygepleje i relation til psykisk tilstand og mestring Mange KOL patienter oplever angst, depression og social isolation som følge af den kroniske sygdom(7,10) Derfor skal der tages hensyn til det i kontakten med patienten. Anerkend og tal om, at respirationsproblemer ofte kan virke meget angstprovokende. Tag udgangspunkt i det der optager patienten mest aktuelt og respekter, at patientens syn på sin situation/liv kan være anderledes end din som behandler, forsøg at fremme samarbejdet frem for forsøge at overbevise patienten om din merviden (5,9). Drag omsorg for de pårørende og inddrag dem i det omfang patienten ønsker det. I forhold til mestring er det vigtigt at vejledningen, undervisningen og informationen er patientcentreret, dvs. man går ud fra patientens aktuelle situation (1). Viden alene ændrer ikke adfærd, det er derfor af største betydning at skabe en samarbejdsrelation, der gør at patienten føler sig respekteret og hørt på hans egne præmisser (5,9). Viden skal så at sige være ønsket for alvor at være meningsfuld for patienten. Det betyder, at man som fagperson skal have en anerkendende og værdsættende tilgang (6). Afpas altid information og vejledning i forhold til både fysisk og psykisk tilstand. Der arrangeres samtale med patienten og evt. pårørende for at afdække, hvilken viden de har om KOL, dette så vidt muligt i samtalerum. Læge og kontaktsygeplejerske deltager. SIDE 19

20 Samtalens formål er at sikre, at patienten har et grundlæggende kendskab til KOL og dets betydning for hverdagen. Samtalen skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle viden og behov for uddybning. Kan indeholde information om: - Lungernes opbygning og funktion. - Hvad er KOL. - Hvad er årsagen til KOL. - De psykologiske aspekter ved sygdommen, ex angst ved og for dyspnø. - Behandling, herunder gennemgang af patientens medicin. - Hvad kan patienten selv gøre for at mestre sin KOL og dermed have et godt liv med sygdommen (ernæring, motion, sociale aktiviteter, sygdommens betydning i hverdagen osv. se klinisk retningslinje for sygepleje til KOL patienter i stabil fase). - Patientvejledning Kronisk obstruktiv lungelidelse udleveres, desuden udleveres LUNGEBOG udarbejdet af Programledelsen. - Der skal altid under denne samtale opfordres til deltagelse i LUNGESKOLE, hvis patienten ikke har deltaget før og iøvrigt opfylder adgangskriterierne til LUNGE- SKOLEN Forsøg at samle de redskaber patienten løbende får fra alle faggrupper i forhold til mestring (vejrtrækningsteknik, BORG skala, hvile/aktivitet, ernæring osv.) Støt således patienten i at udarbejde sin egen handleplan (Patientens egen Handleplan (6)) Ved eventuel genindlæggelse følges der op på ovenstående samtale ved stuegang, hvor patienten får mulighed for at beskrive sin hverdag, oplevelse af begrænsninger og de erfaringer, der er gjort i hjemmet efter udskrivelse. Der udspørges til oplevelsen op til indlæggelsen, symptom forværring og hvordan disse evt. kunne have været erkendt og behandlet således akut indlæggelse kunne have været undgået. Ovenstående samtale/information, samt udlevering af materiale dokumenteres i EPJ. 6. Sygepleje i relation til udskillelse af affaldsstoffer Problemer i relation til udskillelser ses hyppigt både i akut fase samt i den mere stabile fase. Viser sig både i form af retention, obstipation eller inkontinens grundet immobilisering samt nedsat ernæring - og væskeindtag, samt angst for at den fysiske anstrengelse kan fremprovokere et dyspnøanfald. Sikre at patienten tilbydes hjælp til toiletbesøg. Vejled i forhold til vigtigheden af at reagere på vandladnings/afføringstrang. Ved patienter, der bliver suppleret med væske eller er i optimering af vanddrivende behandling kan overvejes anlæggelse af KAD, såfremt toiletbesøg kræver for stor en del af patientens energi i forhold til respiration. Hjælpe patienten til at holde sit vanlige afføringsmønster eksempelvis ved fiberrig kost og rigelig væske. Ved behov tilstræbes der ved hjælp af laksantia at bibeholde patienternes vanlige afføringsmønster, dette vurderes dagligt. SIDE 20

21 7. Sygepleje i relation til rygestop Op mod 80 % af alle KOL patienter er rygere eller ex. rygere (10,14). Det er derfor altid påkrævet at optage rygeanamnese. Hvis patienten er ryger tilbydes/opfordres til henvisning til rygestopinstruktør. Hvis patienten ønsker vejledning hos rygestopinstruktør rekvireres denne og der følges op vha. metoderne fra Den motiverende samtale (9). Hvis patienten ønsker rygeophør skal der ordineres nikotinsubstitution, så frem patienten ønsker det. 8. Planlægning af udskrivelse Allerede ved indlæggelsen skal planlægningen af udskrivelsen påbegyndes. Mange KOL patienter har flere indlæggelser pr. år, og samlet set udgør KOL patienterne 20 % af det samlede antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling pr. år(10). Så snart den akutte fase er overstået påbegyndes samtalen om forventninger/målsætning for indlæggelsen. Jo længere tid indlæggelsen varer jo større komplikation sfrekvens(tina Brandt kommer med reference ). Angående kriterier for udskrivelse se klinisk retningslinje for udskrivelse af KOL patienten. 9. Planlægning af ambulant forløb og rehabilitering Der er evidens for, at rehabilitering indeholdende rygeafvænning, undervisning i KOL og copingsstrategier, ernæringsterapi, medicinsk behandling, fysisk træning, lungefysioterapi, ergoterapeutisk vejledning samt psykosocial støtte har positiv betydning for patienten set i forhold til antal af indlæggelser, indlæggelsestid, fysisk formåen, daglige gøremål, livskvalitet og ernæringstilstand (10,13,14,16). Sikre at patienten henvises til dels ambulant opfølgning dels rehabilitering. Følg kliniske retningslinjer for kriterier for udskrivelse. VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Gennemgang ved AGREE: Ikke gennemgået. SIDE 21

22 Referencer, litteratur og links: 1. Arborelius, Elisabet(1995) Hvorfor gør de ikke som vi si r Ringkjøbing Amt. 2. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006) Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation. 3. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigtsmæssige patientforløb BØR forløb (2004). 4. Horsens - Brædstrup Sygehus (2004)Kontaktperson og forløbsansvarlige læger. 5. Knudsen, Vibeke Zoffmann (1997) Det relationelle forhold mellem patient og professionel fra Kommunikation og forståelse kvalitative studier af formidling og fortolkning i sundhedsvæsenet. 6. Knudsen, Vibeke Zoffmann (2005) Guidet egenbeslutning, PHD-afhandling. 7. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til behandlerteamet. 8. Lomborg, K et al (2005), Bodycare experienced by people hospitalized with severe respiratory disease., Journal of advanced nursing, 50 (3); , may Mabeck, Carl Erik (2005) Den motiverende samtale. 10. Netværk af forebyggende sygehuse (2004)Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. 11. Pedersen, Jim Thuesen (2002) Lungesygdomme: 3. udgave Kbh. : Munksgaard Danmark. 12. Rasmussen, Finn, Vejlø, KOL er en forebyggelig og behandlelig tilstand www. laegemagasinet.dk 13. Sorknæs, Anne Dichmann(1998) Hjemmesygepleje til patienter i iltbehandling Sygeplejersken nr 21, Sundhedsstyrelsen (2005) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOL udkast Sundhedsstyrelsen (2005) Kronisk sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund, forudsætninger for det gode forløb Vinter, Karna (2005)sygeplejeintervention for KOL- patienter og pårørende. Sygeplejersken 13/ Øbus. Am J (1999) Body mass index, Respir Crit Care Med 1999;180: KOL-Programledelse: ANSVARLIGE Udarbejdet af: KOL-Programledelsen november 2006, herunder Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, Iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt Udviklingssygeplejerske Karen Ersgard, Horsens og Brædstrup Sygehus (ej medlem af KOL-Programledelsen).. SIDE 22

23 Nr. 5: Administration af inhalationsmedicin Målgruppe: Plejepersonale. Formål: At sikre at patienten får maksimal udnyttelse af bronkiedilaterende medicin givet på maske. Patientgruppe: Patienter indlagt med forværring i KOL. Patientforløbsbeskrivelse: Programledelsen for KOL. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: 1. Maske tilsluttes atmosfærisk luft /ilt aggregat. 2. Inhalationsvæsken (eksempelvis Duovent/Berodual) fyldes i masken. 3. Patienten hjælpes til opret siddende stilling. 4. Patienten hjælpes masken på og det sikres, at den slutter tæt omkring ansigtet. 5. Masken gives på atmosfærisk luft eller ilt alt efter ordination 6-8 liter, til al medicinen er forstøvet (ca. 6 minutter), patienten trækker vejret langsomt og dybt. 6. Der lukkes for atmosfærisk luft/ilt. 7. Masken tages af og placeres på aggregat. 8. Patientens kliniske tilstand observeres for yderligere tiltag se klinisk retningslinje for akut sygepleje til KOL-patienten. 9. Såfremt patienten får ilt tilsluttes ilt kateter og ilten skrues op på det ordinerede antal liter. 10. Patientens kliniske tilstand observeres 11. Masken tørres af en gang i døgnet, dette gøres i forbindelse med, at patienten nattes og masken skiftes ved behov. 12. Indgift af inhalation og effekt af denne dokumenteres i EPJ. VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Gennemgang ved AGREE: Ikke gennemgået. SIDE 23

24 Referencer, litteratur og links: 1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006) Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation KOL-Programledelse: ANSVARLIGE Udarbejdet af: KOL-Programledelsen november 2006, herunder Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard & sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævnte er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen). SIDE 24

25 Nr. 6: Klinisk retningslinje for forberedelse af udskrivning af KOL-patienten Målgruppe: Læger, Plejepersonale, Terapeuter. Formål: At sikre en veltilrettelagt udskrivelse. Patientgruppe: Patienter indlagt med akut forværring i KOL. Patientforløbsbeskrivelse: Programledelsen for KOL. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: Det er et tværfaglig og tværsektorielt anliggende at forberede udskrivelsen sammen med patienten. Kontaktsygeplejersken er den koordinerende person i forhold til nedenstående. Planlægningen starter allerede, når den mest akutte fase er overstået. Modtager patienten hjælp fra primær sektor kontaktes de umiddelbart efter indlæggelsen. Ved komplicerede udskrivelser skal kommunen altid inddrages. Der er en lang række forhold der skal afklares og en række kriterier, der skal være opfyldt for, at patienten er udskrivningsklar. I det nedenstående fokuseres på om en række hovedområder: respiration, personlig hygiejne, mobilisering, ernæring, psykisk omsorg og hjælp til mestring, ambulant forløb og rehabilitering. Det er vigtigt at tage hånd om disse ting for at sikre en velplanlagt udskrivelse, som patienten er tryg ved og som er med til at forhindre genindlæggelser(3,4). Kriterier for udskrivelse Respiration 1. At Pt. føler at respirationen nærmer sig et habituelt niveau og vurderer sig selv til dette på Borgskalaen. 2. At Pt. s A-punktur er stabil gennem timer og evt. iltbehandling er afsluttet (gælder ikke hjemmeiltbrugere). 3. At Pt. kan sove og spise uden voldsom dyspnø. 4. At Pt. har afsluttet inhalation på maske. 5. At Pt. ikke har behov for beta 2- agonister hyppigere end hver 4. time. 6. At Pt. har en korrekt inhalationsteknik og er tilfreds med den valgte administrationsform. 7. At Pt. har gennemført Spirometri afklares lægeligt ved mødet. 8. At Pt. er velinstrueret i brugen af PEP-fløjten og evt. C-PAP (Se fysioterapeutiske retningslinjer for KOL patienter). 9. At Pt. hvis ryger eller ex-ryger i < 6 måneder tilbydes rygestopvejledning. 10. At Pt. er informeret om det hensigtsmæssige i influenza-vaccination x 1 årligt. 11. At Pt. der er eller skal være iltbrugere får genetableret/etableret kontakt til iltsygeplejerske/hjemmepleje (Se retningslinjer for oxygenbehandling i eget hjem). SIDE 25

26 Personlig hygiejne 1. At Pt. s funktionsniveau i forhold til ADL er vurderet af ergoterapeut (Se kliniske retningslinje for ergoterapi for KOL patienter). 2. At Pt s behov for hjælpemidler er vurderet af ergoterapeut (Se kliniske retningslinje for ergoterapi for KOL patienter). 3. At der er bestilt hjemmepleje til personlig pleje hvis dette er påkrævet. 4. At der har været hjemmebesøg hvis påkrævet (Se kliniske retningslinje for ergoterapi for KOL patienter). Mobilisering 1. At Pt. kan klare forflytninger ud/ind af seng evt. med hjælp. 2. At Pt. skal, hvis han før indlæggelsen var mobil, kunne gå på tværs af lokalet. 3. At Pt. færdes sikkert med eller uden gangredskaber og/eller kørestol (Se Klinisk retningslinje for fysioterapi for KOL patienter). 4. At Pt. er velinstrueret i brug af hjælpemidler, anskaffelse af disse mv.(se Klinisk retningslinje for fysioterapi for KOL patienter). 5. At Pt. har fået udleveret træningsplan hvis dette er påkrævet (Se kliniske retningslinjer for fysioterapi for KOL patienter - Se kliniske retningslinjer for ergoterapi for KOL patienter). Ernæring 1. At Pt. er ernæringsscreenet. 2. At Pt. er instrueret i sufficient ernæring. 3. At Pt. spiser og drikker tilnærmelsesvis sufficient. 4. At Pt. har modtaget ernæringspjecer. 5. At Pt. medgives recept på Proteindrik, hvis påkrævet/ønsket. 6. At Pt. tilbydes kontakt til ernæringssygeplejerske/diætist. Psykisk omsorg og hjælp til mestring 1. At Pt. og pårørende er velinformeret om sygdomsforløb, behandlingsplan og medicin. 2. At Pt. er instrueret i og medgivet LUNGEBOG og Patientvejledning: Kronisk obstruktiv lungelidelse. 3. At Pt. er klar over hvad han skal gøre hvis forværring i tilstand. 4. At Pt. har medicinliste, recept og medicin til efter udskrivelsen. 5. At hjemmepleje er bestilt hvis påkrævet og der er medgivet rapport. Ambulant forløb og rehabilitering 1. At Pt. er informeret om, hvem der skal kontaktes ved akut forværring. 2. At Pt. ses i Lungeambulatoriet: Stabil fase: x 2 årligt Ustabil: efter behov Lungefunktionsundersøgelse ved hver kontrol (Se Kliniske retningslinjer for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL). 3. At patienter der er iltbrugere tilses i ambulatoriet eller af iltsygeplejerske hver 3. måned (Se retningslinjer for Oxygenbehandling i eget hjem). 4. At Pt. er tilbudt LUNGESKOLE hvis han opfylder kriterier herfor (Se Kliniske retningslinjer for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL) og ikke har modtaget tilbudet før. SIDE 26

27 5. Det aftales, i hvilket regi patienten skal følges i forhold til rehabilitering og kontrol, herunder hvem der støtter patienten i opfølgning på Patientens egen Handleplan. VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Gennemgang ved AGREE: Ikke gennemgået. Referencer, litteratur og links: 1. Brückmann, Mønsted Lund, Damgaard J, Johansen C, Vejle sygehus (2006) Klinisk retningslinje for pleje til patienter med KOL exacerbation. 2. Horsens Sygehus (2004) Patienter med akut forværring af KOL- det hensigtsmæssige patientforløb BØR forløb (2004). 3. Lange, Peter, og Sorknæs, Anne Dichmann (2004) KOL Vejledning til behandlerteamet. 4. Netværk af forebyggende sygehuse (2004)Rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. 5. KOL-Programledelse, ANSVARLIGE Udarbejdet af: KOL-Programledelsen november 2006, herunder Oversygeplejerske Anne Sahl & sygeplejerske Jytte Damgaard Vejle og Give Sygehuse, Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, iltsygeplejerske Karen Marie Brøste Wells, Horsens og Brædstrup Sygehus, samt udviklingssygeplejerske Karen Ersgard & sygeplejerske Mette Kristensen Horsens og Brædstrup Sygehus (de to sidstnævnte er ikke medlemmer af KOL-Programledelsen). SIDE 27

28 Nr. 7: Klinisk retningslinje for Oxygenbehandling i eget hjem Målgruppe: Læger og plejepersonale. Formål: At sikre at de rigtige patienter tilbydes iltbehandling i eget hjem. Patientgruppe: Akut indlagte patienter, for hvem vi under indlæggelsen finder, der kunne være indikation for kontinuerlig ilt-behandling i hjemmet. Eller indkaldte og ambulante patienter, der er henvist af egen læge eller anden afdelingen til vurdering. Sygdomme der kan medføre behov for hjemmeiltbehandling kunne være: 1) Kronisk obstruktiv lungesygdom. 2) Andre kroniske lungesygdomme, f.eks. fibrose, sarkoidose etc. 3) Kronisk tidsbegrænset lungesygdom, f.eks. lungekræft i terminalfasen. Patientforløbsbeskrivelse: Bør- forløb og handleplan for patienter indlagt med akut forværring af KOL. FREMGANGSMÅDE Fremgangsmåde: A. Udredning: Hæmoglobin, hæmatokrit, CRP. Ryger, ikke-ryger, eks-ryger. Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet (hvis ikke udført før). Undersøgelsen udføres bedst i stabil fase, hvis muligt. Røntgen af thorax. Gastal i stabil fase med og uden ilttilførsel. Funktionsniveau MRC. Plejepersonalets observation af patienten i ro og aktivitet med og uden ilt. B. Ilt-tensionen Pa 02 - i stabil fase skal være: < 55 mmhg ved mere end 2 målinger. Kultveiltetensionen - PaC02 - vil ofte være forhøjet, men er ikke noget krav for behandling. Ilt-tensionen skal under iltbehandling stige markant, der er ikke nogen øvre grænse, dog gerne over 60 mmhg. Samtidig må der ikke være nogen betydende ændring af C02 tensionen. C. Udstyr til levering af ilt: 1) koncentrator. 2) flydende ilt og, 3) iltflasker. Læge eller iltsygeplejersken vurderer hvilket udstyr, der skal udleveres. SIDE 28

29 D. Gennemførelse. Alle overvejelser angående behandling med ilt i eget hjem drøftes mellem patient, pårørende, læge og sygeplejerske. Den medicinske behandling skal altid være optimal og ajourført. Mindst en ressourceperson (eksempelvis familiemedlem og/eller repræsentant fra hjemmeplejen)må kende apparaturet og være i stand til at hjælpe patienten. Personen oplæres i hjemmet af iltsygeplejerske og/eller iltinstruktør fra iltleverandør. Patienten skal være eksryger ved opstart. E. Bestillingsprocedure. Apparaturet bestilles hos og leveres af iltleverandøren -(se rekvisitionsseddel i instruksmappen for iltterapi). Rekvisitionssedlen skal underskrives af overlæge. Kopi til journal. Sendes til iltleverandøren. Iltleverandøren leverer apparaturet i hjemmet. F. Opfølgning: Opfølgning i hjemmet af iltsygeplejerske eller ved læge i ambulatoriet 1-2 uger efter udskrivelsen. Alle iltbrugere tilses af iltsygeplejerske eller ved læge i ambulatoriet hver 3. måned, ellers efter behov. G. Iltsygeplejerskens opgaver i hjemmet: Kontrollerer iltsaturation +/- 02. Observerer gener fra iltbrugeren ved ører/næse. Checker inhalationsteknik og compliance. Observerer ernæringstilstand. Opfordrer til tiltag der bryder den sociale isolation og inaktivitet. Evt. etablerer/opfordrer til fysioterapi/træning i og udenfor hjemmet. Arrangerer med diverse hjælpemidler. Vurderer behovet for eventuelle andet og ekstra iltudstyr. Ved opstart med ny medicin eller ordinationsændringer konfereres med relevant læge. Etablerer kontakt til primær sektor mhb. på at tilgodese behov for hjælp og støtte. Er behjælpelig med ilt-bestilling ved rejseaktivitet. VURDERING/E VALUERING Indikatorer: Se KOL-Programledelse, Program for patienter, der indlægges på sygehus med akut forværring af KOL. Gennemgang ved AGREE: Ej scoret. SIDE 29

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - Kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger Indholdsfortegnelse Introduktion til de retningslinier, vejledninger og tjeklister der vedlægges

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet. KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse,

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

Ved spørgsmål kontakt: kontaktperson i amb./hjemmepleje ect. Tlf. praktiserende læge tlf. lægevagt Udarbejdet af:

Ved spørgsmål kontakt: kontaktperson i amb./hjemmepleje ect. Tlf. praktiserende læge tlf. lægevagt Udarbejdet af: Dato: Navn: i Zone Grad af påvirkn ing Symptomer EKSEMPEL < Lav Enkelte problemer, hoste, åndenød ved lettere fysisk anstrengelse. Går langsommere. De fleste dage er gode. Middel Hoste, slim de fleste

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL almen praksis opgave Forudsætninger: viden struktur tid vilje Rune Pallesen,

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

KOL- Programledelse Formål med Programledelsens arbejde og uddybning af Kronikermodellen

KOL- Programledelse Formål med Programledelsens arbejde og uddybning af Kronikermodellen KOL-PROGRAMLEDELSE FORMÅL MED PROGRAMLEDELSENS ARBEJDE OG UDDYBNING AF KRONIKERMODELLEN DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

Læs mere

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Arbejdet med forebyggelige genindlæggelser

Arbejdet med forebyggelige genindlæggelser Arbejdet med forebyggelige genindlæggelser Medicinsk Afdeling og Hjertemedicinsk Afdeling har henholdsvis en andel på 27 og 26 % i februar måned Årsag / baggrund, øget comorbiditet og kroniske syge patienter.

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 2: Veluddannede sygeplejersker 1: Alle kontakter skal have påført

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel

Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel Dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster, Janni Lerche & Søren Lippert Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Show-map

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Basal oplæring Social- og sundhedsassistent Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen. Rev. febr Side 2

KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen. Rev. febr Side 2 KOL guide Udarbejdet af: KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen med hjælp fra KOL kontaktsygeplejerskerne i Fredericia kommune Foråret 2008 - Rev. febr. 2013 KOL nøglesygeplejerske Anne Dorit Villadsen.

Læs mere

KOL-PROJEKT. Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind

KOL-PROJEKT. Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind KOL-PROJEKT Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind Juni 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s.3 2.0 Formål s.3 2.1 Hovedformål s.3 2.2 Delmål s.4 3.0 Materiale s.4 4.0 Målgruppe s.4 5.0 Retningslinier/opgaver

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner December 2017 Samarbejdsaftale om sondeernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Det er vigtigt, at ernæringstruede patienter får dækket deres ernæringsbehov, hvis deres sygdoms- og sundhedsmæssige

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Lungeklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Indsatskatalog - sygeplejen

Indsatskatalog - sygeplejen Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon Ellen Nielsen 79 18 35 37 eller Mobil: 51 18 24 86 Afdelingen 79 18 92 02 Uddannelseskonsulent Klinisk vejleder

Læs mere

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt

Læs mere

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever Lungemedicinsk afdeling 651 tlf. 79 18 31 30 Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Finsensgade 35, 6700 Esbjerg tlf. 79 18 20 00 1 Præsentation af Lungemedicinsk

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel: Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Forfattergruppe Forfattergruppe: Signe Versterre, fysioterapeut, Neurologisk afdeling,

Læs mere

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Basal oplæring Sygeplejerske Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er i stand til selvstændigt

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere