Elektrificeringen af Danmark Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder"

Transkript

1 Elektrificeringen af Danmark Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder The Electrification of Denmark from Production, Distribution and Consumer Applications of Electricity Af: Kaare Brønlund Madsen Vejleder: Søren Bitsch Christensen Afleveret: 4. august

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Tilgang til problemstilling Elektrificeringen af Danmark Introduktionen af elektriciteten Elektrificeringen af Danmark efter Apparatimplementeringen og det private forbrug Net-udbygning Forbrug og produktion Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område Fra produktion til forbruger Apparatimplementeringen Introduktion af produkter i husholdningen Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem Undersøgelsens baggrund Det forskningsbaserede materiale Tidsskrifter Statistisk materiale Teoretiske udgivelser og overvejelser Elektrificeringen af Danmark Introduktionen af elektriciteten Elektrificeringen af Danmark efter Sammenslutningen vest for Storebælt (ELSAM) Apparatimplementeringen og det private forbrug Net-udbygning Forbrug og produktion Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område Fra produktion til forbruger Jord- og søkabler i det primære net(50kv og derover) Luftledninger Realiseringen af nye forsyningslinjer Det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen Apparatimplementeringen Introduktionen af produkter i husholdningen Vaskemaskiner i private hjem Køle- og fryseskabe Reklame til den danske husmor Introduktionen af underholdningsmediet (TV) i danske hjem Konklusion Elektrificeringen af Danmark Net-udbygning Apparatimplementeringen The electrification of Denmark from Production, Distribution and Consumer Applications of electricity (Abstract) The electrification of Denmark

3 8.2. Network expansions The implementation of the appliances Conclusion Litteraturliste Litteratur Statistiske udgivelser Tidsskrifter Arkiv/privat arkiv og tekniske rapporter Internet: Bilag...91 Bilag Bilag Bilag Bilag

4 1. Introduktion Elektrificeringen af Danmark Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder Vi tager, som moderne mennesker en række ting for givet i vores hverdag. At der er vand, når vandhanen åbnes, at der er varme, når radiatoren tændes, og at der er strøm, når brødet skal ristes. Sagt med andre ord, der findes et meget stort og veludbygget net, der forsyner os med de mest basale ting. Kun meget få af os bemærker disse systemer, medmindre noget går galt. Et af de disse systemer er elektricitetsnettet. Et system, hvis implementering i det danske samfund historisk set, er ganske nylig. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag har elektriciteten stort set invaderet alle dele af det danske samfund og sat sit præg på mange områder. Lige fra 400kV luftledninger og højspændingsmaster, der snor sig gennem landskabet til de små IC/CPU komponenter, der snart findes overalt i det moderne samfunds elektriske apparater. Elektricitetens indtog i Danmark startede noget mere beskedent og med det primære formål for øje at skabe lys. I og ved de urbane miljøer blev der i perioden omkring år 1900 skabt en række små private elektricitetsværker, der forsynede fortrinsvis private med elektricitet til belysning. De små stationer måtte dog indse at det stigende forbrug og efterspørgselen på elektricitet ikke stod mål med produktionsforholdene. Dertil kom at flere kommunale tiltag var på vej, hvilket vanskeliggjorde driften af de små elektricitetsværker. De kommunale tiltag, forbrugsstigninger og en større efterspørgsel bevirkede i første omgang ikke til en centralisering af elektricitetsproduktionen på landsplan. Produktionen af elektricitet forblev decentral og dette skyldtes hovedsagelig de mange små elektricitetsværker, som skød op i landområderne. Denne decentrale elektricitetsproduktion blev først for alvor vendt til en mere central styret og rationel drift i tiden efter Anden Verdenskrig. Rationaliseringen og centraliseringen betød store omlægninger og udvidelser. Ikke alene på produktionssiden men også på distributionssiden, idet 1950 erne og 1960 erne bød på en langt større efterspørgsel på billig og sikker el. Både det private forbrug og det industrielle forbrug kom i denne periode ud i en rivende udvikling, hvilket stillede store krav til elektricitetsværkerne og elektricitetsnettet. Med den billige og stabile produktion af elektricitet kom også et vælg af nye apparater og maskiner, der specielt i de små private hjem, vendte op og ned på hverdagen for den almindelige dansker. Perioden efter Anden Verdenskrig blev elektricitetspotentialet således udnyttet i lang højere grad end tidligere. 4

5 1950 ernes og specielt 1960 ernes økonomiske højkonjunkturer muliggjorde, at almindelige forbrugere fik chancen for at vaske tøjet i egen maskine, opbevarer maden i køleskabet samt blive underholdt via TV-mediet. Alle disse nye muligheder, der blev taget i brug i 1950 erne og 1960 erne, gjorde med tiden det danske samfund mere sårbart over for en række faktorer. Priserne på kul og olie blev omdrejningspunktet for en stabil og billig produktion i et stadigt mere centraliseret elektricitetsmarked. Den store fokus på billig og stabil elektricitet var ikke kun interessant i forhold til råstofpriserne men også i forhold til produktionsfaciliteterne, der via centraliseringen kunne producere til en billig og ensartet pris. Centraliseringen satte en række teknologiske udviklingstiltag i gang, der gjorde det muligt at producere billigere og mere elektricitet på få produktionsanlæg. Sideløbende men denne udvikling skulle forsyningsnettet også gennemgå forandringer, så forbrugernes efterspørgsel kunne opfyldes. Disse tre hovedområder, det store forbrug af nye elektriske produkter, produktionscentraliseringen og forsyningsudvidelserne beskrevet ovenfor, tegner et billede af en elektricitetsbranche i vækst, men stiller også en række spørgsmål til: Hvilke udfordringer de danske elektricitetsværker stod overfor efter 1945, specielt i forhold til de tekniske løsninger (udbygning af nettet og kraftværker på en hensigtsmæssig måde)? Hvilke tiltag blev der igangsat for at imødekomme den store efterspørgsel på elektricitet, og hvordan blev disse tiltag implementeret? Det overordnede tema for dette speciale vil, som det fremgår ovenfor, være teknisk orienteret. De tekniske aspekter vil dog med fordel kunne suppleres af et samfundsmæssigt aspekt, idet de store udvidelser må bunde i en større efterspørgsel. Dette samfundsmæssige aspekt skal her uddybes, fordi der er tale om et meget specifik område, undersøgelsen sigter mod at behandle. Det er først og fremmest det private forbrug og specielt integrationen af nye elektriske apparater, der her skal analyseres, idet dette udgør en væsentlig del af den forbrugsstigning, der fordrede udvidelserne af elektricitetsnettet og elektricitetsværkerne. Undersøgelsen sigter derfor også på at analysere: Hvilke elektriske produkter blev inkluderet i danskernes hverdag? Hvilken indvirkning havde produkterne på dagligdagsniveau? Hvilken indflydelse havde reklamerne på produktimplementeringen? 5

6 2. Tilgang til problemstilling For at besvare disse spørgsmål er dette speciale inddelt i 3 hovedunderpunkter. Disse er som følger: En belysning af periodens overordnede udviklingsmønstre ved navn: Elektrificeringen af Danmark efter En hovedanalysedel, der omhandler elektricitetsværkernes og elektricitetsnettets udvikling, som overordnet kaldes: Net-udbygning. En analysedel, der omhandler det private forbrug og apparater hos private forbrugere, der har fået navnet: Apparatimplementeringen. På de næste sider forligger der en uddybning af de tre hovedpunkter Elektrificeringen af Danmark Dette underpunkt vil i kort form introducere elektricitetssektorens udvikling og grundlag. Den primære fokus vil være rettet mod årene Da elektrificeringen og dennes udvikling forløber over en historisk set ganske kort periode, vil det være hensigtsmæssigt, at inddrage nogle fokuspunkter, der ligger udenfor den overordnede afgrænsning, idet der herved kan skabes en helhed Introduktionen af elektriciteten Dette underpunkt omhandler en kort introduktion til elektricitetsbranchen før Da den tidlige del af elektrificeringen af Danmark tager sit udgangspunkt i byområderne og der først senere bliver etableret elektricitetsforsyning i landområderne, vil det være naturligt at belyse disse områder hver for sig. Da denne del kun skal medvirke til at få en større forståelse af den primære periode ( ), vil udredningen kun koncentrere sig om nogle hovedpunkter af udviklingen og derved skabe en indledning til de efterfølgende punkter i dette afsnit Elektrificeringen af Danmark efter 1945 Med udgangspunkt i Anden Verdenskrig tager dette afsnit fat på at anskueliggøre periodens generelle udvikling. Dette vil sige introduktion til den økonomiske smalhals i perioden frem til De økonomiske trange kår bliver dog ligesom resten af det danske samfund i 1950 erne og specielt i 1960 erne vendt til en økonomisk vækstsituation. Dette betyder, at 1 Følger specialets overordnede overskriftsstruktur(niveau 1 og 2) og kan også bruges som supplement til indholdsfortegnelsen. 6

7 afsnittet også omhandler en redegørelse for de overordnede effektiviserings- og rationaliseringstiltag med fokus på det organisatoriske og økonomiske Apparatimplementeringen og det private forbrug Herefter følger en kort introduktion til apparatimplementeringen. Fokus vil her være ca Det er netop i denne periode de elektriske hjælpemidler vinder frem på det danske marked. Specielt køleanordninger vinder indpas og gør hverdagen mindre arbejdstung. Den almindelige danskers såkaldte fritid bliver også invaderet af elektriske apparater i perioden. Dette kommer eksempelvis til udtryk via TV-apparater, der specielt i 1950 erne og 1960 erne bliver solgt i stort antal Net-udbygning Dette underpunkt vil i sin helhed omhandle de tekniske udfordringer, der opstod efter Der vil også indgå en række overvejelser omkring rentabilitet, samt forbrugsrelateret statistisk materiale. I den henseende er det vigtigt at pointere, at den danske elforsyning er opdelt i to områder. En vestdansk og en østdansk elektricitetssammenslutning. Denne opdeling skyldes, at der ikke var nogen fast forbindelse over Storebælt, og at der således ikke var en direkte udveksling af elektricitet mellem de sjællandske elværker og de jysk-fynske elværker. Den geografiske opdeling gør det derfor oplagt, at anlægge en undersøgelse, der tager udgangspunkt i en af disse sammenslutninger. Denne analyse vil således tage udgangspunkt i udviklingen af det vestdanske elektricitetsnet. Undersøgelsen af det vestdanske elektricitetsnet må givetvis specificeres yderligere, idet den overordnede centraliseringsstruktur blev grundlagt omkring en række regionale centre. Regionalstrukturen gør det oplagt, at tage udgangspunkt i produktionscentrene for siden hen, at kunne udvide undersøgelsen ud til de enkelte forbrugere i afsnittet: Fra produktion til forbruger Forbrug og produktion Dette afsnit vil grundlæggende søge at analysere de forbrugsstigninger, som fandt sted i perioden. Dette vil indebære en statistisk baseret gennemgang af det materiale, der foreligger omkring de overordnede forbrugsstigninger på henholdsvis det østdanske elektricitetsnet og det vestdanske. Endvidere vil det vestdanske elektricitetsnet og forbrugsområde blive undersøgt separat. Den forbrugsmæssige udvikling gennem perioden for regionerne i det jysk- 7

8 fynske vil i denne sammenhæng også blive undersøgt. Undersøgelsen søger at afdække følgende: Er der tale om en ensartet struktur eller er der specifikke regioner, der skiller sig ud, hvad angår salg og forbrug af elektricitet? Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen Et andet og ligeså vigtigt led i analysen er produktionsenhederne eller sagt med andre ord: elektricitetsværkerne. Fokus for dette område vil være på det tekniske og dermed ikke på de politiske problematikker, der opstod under oliekrisen eller atomkraftdebatten. I forhold til det tekniske aspekt vil det være oplagt, at se på effektiviseringen af produktionsforholdene. En kort gennemgang af produktionsforholdet på et centralt elektricitetsværk danner grundlag for en videre undersøgelse af udviklingen indenfor effektiviseringen af elektricitetsproduktionen Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område De tekniske aspekter undersøgt i forrige afsnit komplimenters af et konkret studium i den praktiske anvendelse af nye større produktionsfaciliteter med udgangspunkt i de jysk-fynske regioner. Der kan anlægges adskillige analyseparametre for sådan en undersøgelse, men dette underpunkt vil koncentreres omkring kedelkapacitet og trykforøgelser i kedelanlæggene Fra produktion til forbruger Efter at den overordnede elektricitetsproduktion i det foregående afsnit er blevet analyseret, vil det være selve elektricitetsnettet, der skal undersøges nærmere. Ved at inddrage de undersøgelser, der i perioden var fremherskende for nye forsyningsudvidelser, ønsker denne del af specialet, at analysere de tekniske muligheder og overvejelser, der var gældende for forsyningsnettet samt den samfundsmæssige interaktion. Analysen af netudvidelsen skal i første omgang koncentreres omkring det primære højspændingsnet, det sekundære net/lavspændingsdelen samt de muligheder der fandtes i jævn - og vekselstrømsdrift. Dette gøres både ved at inddrage den tekniske udvikling, men også de af strækstrømreglementet udstukne retningslinjer for opførelsen af nye forsyningslinjer for derved, at inddrage samfundets stilling. Specielt ændringen af strækstrømreglementet i 1963 vil være af interesse for denne del af specialet. 8

9 2.3. Apparatimplementeringen Da det må antages, at anvendelsesmulighederne for de elektriske apparater var og er utallige, er det nødvendigt at fortage en udvælgelse af hvilke apparater, der skal undersøges nærmere. Eller rettere hvilke udviklings- og implementeringsforløb denne analyse bør koncentrere sig om. Kriterierne for en udvælgelse af emner, der kan være af interesse for undersøgelsen, vil være om de elektriske apparater har haft en væsentlig indflydelse på den almene danskers hverdag. Apparater, dette må antages at være gældende for, er eksempelvis køle- og fryseskabe, der fik stor betydning indenfor opbevaringen af madvarer samt fremkomsten af TV-mediet, der udvidede danskernes mulighed for underholdning og oplysning. Det er imidlertid ikke nok kun at afgrænse dette område via en udvælgelse af de elektriske emner, der skal undersøges, idet disse forbrugerbaserede produkter kan analyseres ud fra en række punkter. Derfor undersøges produkterne ud fra nogle specifikke punkter Introduktion af produkter i husholdningen Dette område tager udgangspunkt i forbrugernes interesse for produkterne, de lempelser på eksempelvis de huslige arbejdsbyrder de elektriske produkter muliggjorde. Produktgruppen køle/frys og vask skal her danne udgangspunkt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt, at se på hvordan interessen for disse produkter skabes. Dette indebærer at en række salgs- og reklamemuligheder bliver belyst Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem Undersøgelsen vedrørende elektriske produkter til underholdning eller oplysning er centreret omkring fjernsynet, men idet her er tale om en anden udnyttelse af elektricitetspotentialet end den undersøgt i det tidligere afsnit, vil det være hensigtsmæssigt at undersøge TV-mediet separat. Det er specielt underholdningsmediets indvirkning på hverdagsniveau samt dens anvendelsen blandt befolkningen, der skal undersøges. For at afgrænse yderligere er 1964 valgt som fokusår. 9

10 3. Undersøgelsens baggrund Dette speciale omhandler primært en række tekniske problemstillinger og vil således basere sig på teknisk litteratur og tekniske kilder. Dette vil på nogle punkter nødvendiggøre yderligere forklaringer og redegørelser af det tekniske materiale. Derved må det påregnes, at der figurer teknisk-teoretiske værker som understøttelse. Da de enkelte underpunkter i videst muligt omfang skal ses som dele af en helhed, vil det valgte litteratur- og kildegrundlag blive søgt fremstillet og redegjort for under et. Alligevel må det påregnes, at der forefindes en del litteratur og kilder, der er specifikke for de enkelte underpunkter. Eksempelvis vil litteratur til underpunktet, Elektrificeringen af Danmark, primært være af overordnet karakter. Eksempelvis Birgitte Wistoft mfl. Elektricitetens Aarhundrede: Dansk elforsynings historie bind 1 og 2. Derimod vil litteratur og kilder til underpunktet Net-udbygning tage udgangspunkt i Elektroteknikeren og statistisk materiale. Det sker med henblik på, at kortlægge udvidelserne og analysere de tekniske problematikker. Afsnittet, undersøgelsens baggrund, tæller slutteligt også den overordnede teoretiske vinkel, som denne analyse arbejder ud fra. Tidligere undersøgelser af den danske elektricitetssektors udvikling tager som oftest udgangspunkt i lokale forhold. Dette kommer til udtryk i de mange jubilæumsskrifter samt virksomhedsbeskrivelser, der er publiceret. Set fra et historiefagligt synspunkt er det vanskeligt, at kommentere disse udgivelsers anvendelighed under et, idet disse udgivelser har vidt forskellige målsætninger. Nogle udgivelser er således kendetegnet af ren begivenhedshistorieskrivning, mens andre inddrager analyseparametre i form af virksomhedsstrukturanalyser og lignende. Kvaliteten og kildegrundlaget for disse jubilæumsskrifter må dog siges at variere ganske betydeligt. Eksempelvis benyttes der ofte vidneberetninger fra enkeltpersoner, uden at disse bliver understøttet af andet kildemateriale. Jubilæumsskrifterne kan finde anvendelse ved analysebaserede undersøgelser, da disse udgivelser ofte rummer genoptryk af lokale dokumenter, avisartikler, fotos eller lignende som ellers kan være vanskelige at finde uden lokalkendskab. Antagelsen om de vanskeligt anvendelige jubilæumsskrifter understøttes både af egne iagttagelser, men også af andre der har undersøgt dette område. Eksempelvis Søren Federspiel, der gør opmærksom på jubilæumsskrifternes varierende karakter i Dynamikken bag energien. 2 2 Federspiel s. 32 Dette speciale arbejder med henvisningsforkortelser. Se litteraturlisten for yderligere information 10

11 3.1. Det forskningsbaserede materiale Et værk, der i modsætning til de lokalprægede jubilæumsskrifter søger, at sammenfatte elektricitetsudviklingen og dens indvirkning på det danske samfund er: Elektricitetens Aarhundrede af Birgitte Wistoft. Elektricitetens Aarhundrede er en oversigt over elektricitetens historie i Danmark (Bind 1: og bind 2: ). Værkets fokus er på hvordan og hvorfor Danmark blev elektrificeret? Til at belyse disse spørgsmål foreligger der et stort kildemateriale, således at dette værk fremstår, som en af de største sammenfattende beskrivelser af elektrificeringen. Elektricitetens Aarhundrede er særdeles velegnet til at danne grundlag for en redegørelsesdel 3 samt supplement til en analyse af elektricitetens indvirkning på det danske samfund, fra den tidlige introduktion i slutningen af det 19. århundrede til starten af 1990 erne. Da værket spænder over hele elektrificeringsperioden bliver værket som sagt oversigtspræget og mindre analysebaseret. Derfor berører Elektricitetens Aarhundrede kun ganske kort den tekniske udvikling af elektricitetsbranchen og giver ikke direkte nogen fyldestgørende svar på de spørgsmål, dette speciale søger at analyserer. I forbindelse med udgivelser, der rummer en mere overordnet tilgang til elektricitetsbranchens udvikling, skal Winnie Kristensen Elproduktion fra dampmaskine til atomkraft og Jørgen Rasmussen Energi til magten ligeledes fremhæves. Winnie Kristensen har med udgangspunkt i en studierapport udarbejdet en analyse, der med fokus på den mulige implementering af atomkraft gennemarbejder en lang række problematikker omkring udviklingen af elektricitetsproduktionen fra 1870 til Samtidig fremstilles og redegøres for en række centrale begreber i forhold til konkurrence, centralisering og samarbejde. Analysen komplimenteres af en række grafiske fremstillinger af relevant statistisk materiale. Jørgen Rasmussens 4 Energi til magten er en analyse af de økonomiske, politiske og organisatoriske forhold omkring de danske elektricitetsselskabers udvikling fra 1890 til i dag. 5 Rasmussen benytter også en række kilder af mere teknisk observans til at undersøge ovenfornævnte områder. Dette medfører eksempelvis, at der findes oversigter over elektricitetsnettets udvidelser (i kortform) og der figurerer statistisk materiale. Energi til magten er udarbejdet i forbindelse med et energiforskningsprojekt med titlen: Energi, organisation og samfund (EOS-projekt). 3 Jan Petersen fremhæver dette værk som en gedigen fremstilling af elforsyningens udvikling. Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s Jørgen Rasmussen er lektor ved erhvervsøkonomi og organisationsteori ved AUC. 5 Rasmussen s. 1 11

12 En overordnet tilgang til elektricitetsbranchen og dens udvikling kan i større elle mindre omfang også findes i værker, der omhandler dansk industri og dens udvikling. Eksempelvis kan Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens, Teknologiske forandringer i dansk industri bind 7 nævnes som et værk, der berører elektrificeringen af Danmark og dele af den teknologiske udvikling af kraftvarmeværkerne. Da fremstillingen arbejder med flere industrielle brancher er der ikke tale om en tilbundsgående analyse af elektricitetsbranchen og dens udvikling. Et værk der i modsætningen Teknologiske forandringer i dansk industri er mere centreret om elektricitetsbranchens problematikker, er Søren Federspiels: Dynamikken bag energien. Dette værk er i sit udgangspunkt en selskabs- og virksomhedsanalyse, foretaget ud fra den sjællandske elektricitetsbranche. 6 Initiativet til denne analyse blev taget i , idet EU varslede med ændringer og liberaliseringstiltag i elektricitetsbranchen, samt det faktum at flere af de fremtrædende kræfter indenfor elektricitetsbranchen var ved at forlade branchen. Dette kan i første omgang betyde en fremstilling, der søger at skrive begivenhedshistorie. Dette er imidlertid ikke tilfældet for Dynamikken bag energien, da det ikke har været meningen med udgivelsen. Værket søger, at analysere og fremstille brydninger i den sjællandske elektricitetsbranche på et forskningsbaseret niveau, således at fremstillingen kan anvendes til at forstå den nuværende elektricitetssektor. Dynamikken bag energiens indhold er som sagt baseret på selskabs- og virksomhedsanalyser på Sjælland, og dette gør den mindre anvendelig som grundlag for denne analyse, der for det første er centreret omkring den vestdanske elektricitetsbranche og for det andet søger at analysere teknologiske aspekter, der primært ligger udenfor de organisatoriske forhold. Alligevel kan undersøgelsen af de sjællandske forhold anvendes som supplement til den overordnede forståelse af den danske elektricitetsbranches organisatoriske forhold. Den sjællandske elektricitetsbranche udgør en betydelig del af den samlede danske elektricitetsbranche og bør derfor ikke negligeres. Derudover skal det påpeges, at der til udgivelsen af Dynamikken bag energien er foretaget en gennemgang af et stort kildemateriale, der ellers kan være vanskeligt at for adgang til. Det må formodes specielt at gælde for de privatarkiver og de privatpersoners erindringer, undersøgelsen har kunnet benytte sig af. De ovenfor anførte værker fokuserer i stort omfang på økonomiske, sociale og politiske faktorer, men kun i mindre omfang på de teknologiske aspekter, som må siges at være et centralt aspekt i udviklingen af elektricitetssektoren. Der ligges i stor grad vægt på det, som 6 Dynamikken bag energien er udgivet af Elkraft System, Elkraft transmission og Energi E2 12

13 må forventes af samfundsfaglige og samfundsøkonomiske fremstilligner, nemlig samfundsrelaterede problematikker. Derfor søger dette speciale, at drage flere teknologiske problemstillinger frem, idet disse ofte bliver overset i politiske, sociale eller økonomiske undersøgelser. Hermed ikke sagt, at der er tale om et usammenhængende system, hvor de teknologiske og samfundsrelaterede problematikker skal analyseres hver for sig. Det er ikke gældende for specialets overordnede struktur, idet elektricitetsbranchen og dennes udvikling i stort omfang skal ses som et system, der interagerer med samfundet på en række niveauer. Interaktionen mellem teknik og samfund er specielt at finde i husstanden og de produkter der i perioden bliver implementer. Et værk der sætter fokus på apparatimplementering i husstanden er Bodil Olesen og Jytte Thorndahls, Da danske hjem blev elektriske Men udgangspunkt i en række interviews redegøres der for flere forskellige typer af apparaters indmarch i de danske hjem. På trods af at der tages udgangspunkt i enkelt personers erindringer er udgivelsen alligevel interessant hvis man ønsker at undersøge husholdningsprodukternes historie. Der figurerer ud over interviewdelen også en mere overordnet redegørelse, eksempelvis for de reklamemæssige aspekter der vedrører salget af nye apparater til husholdningen Tidsskrifter Flere uddrag af tidsskriftet Elektroteknikeren er brugt, som kildegrundlag for specialets analysedel. De artikler fra Elektroteknikeren som anvendes, er skrevet af daværende fremtrædende teknikere og ingeniører. Artiklerne giver et relevant billede af de teknisk/økonomiske overvejelser, som var fremherskende i perioden. Gennemgået er årgangene , men dette er sket på baggrund af en række søgekriterier, der specifikt omhandler kabeldebatten, luftledningsdebatten, net-udbygningen samt apparatimplementeringen. Da kildematerialet vedrørende disse tre områder andrager et ganske betydeligt omfang, har det været nødvendigt at anlægge en række afgrænsningskriterier. Afgrænsningen er foretaget ud fra hvert enkelt tilfælde, hvor det er skønnet nødvendigt. Dette er eksempelvis sket i afsnittet om jord- og søkabler i det primære net (50kV og derover) og afsnittet om luftledninger, hvor der er inddraget et begrænset antal kilder fra Elektroteknikeren. Dette er gjort, idet der foreligger en betænkning fra 1971 (Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg - 50 kv og derover. En teknisk-økonomisk analyse), der danner et overordnet billede af de forhold, der gør sig gældende for jord- og 13

14 søkabler/luftledninger. Henvisninger til Elektroteknikeren under denne del af analysen har primært været tiltænkt til at bekræfte de tekniske problematikker og analyser fremsat i betænkningen fra Uddrag fra de første årgange ( ) er anvendt til at påvise, de af betænkningen fremsatte tekniske overvejelsers tilstedeværelse i periodens første år ( ). Herigennem opnås en afklaring om de tekniske analyser og muligheder, beskrevet i betænkningen, var til rådighed allerede fra starten af perioden. Samtidig har det været muligt gennem Elektroteknikeren at inddrage en række eksempler, hvor kabler og luftledninger finder anvendelse i det danske elektricitetsnet. Til spørgsmålet om hvorfor netop Elektroteknikeren danner et så stor grundlag for analysedelen, skal det fremføres at dette tidsskrift i stort omfang publicere både tekniske, økonomiske og samfundsrelaterede indlæg, der ikke alene forfattes af teknikere og ingeniører. Eksempelvis kan det nævnes, at der findes et stort antal referater fra foredrag afholdt i foreninger med tilknytning til elektricitetsbranchen, hvor foredragsholderen ikke nødvendigvis har en erhvervsmæssig tilknytning til elektricitetsbranchen. 7 Elektroteknikerens indhold er primært af teknisk karakter hvilket vil sige, at læserne skal være i besiddelse af et vist kendskab til tekniske termer og forklaringer. Tidsskriftet er primært henvendt til personer, der har eller har haft tilknytning til elektricitetsbranchen. Ved gennemgangen af Elektroteknikeren er der lagt vægt på, at gengive ikke tidligere anvendte kilder eller retter interessen har været rettere mod at undersøge om der fandtes nye oplysninger, som ikke tidligere har været genstand for en undersøgelse. Da tidsskriftet tidligere har været anvendt som baggrund for undersøgelser af eksempelvis samfundsfaglig karakter, har det været interessant at se på de tekniske indlæg. Dette har dog ikke været ensbetydende med, at indlæg af ikke-teknisk observans er blevet forbigået. Eksempelvis kan Jonas Bruun indlæg nævnes: Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm. Jonas Bruun indlæg er fundet via gennemgangen af Elektroteknikeren og ikke via de publicerede undersøgelser, der har haft Elektroteknikeren som grundlag. Slutteligt skal tidsskriftet Elnyt også kort nævnes. Elnyt er Udgivet af ELRA (Elektricitetens Rationelle Anvendelse). ELRA s medlemmer talte Danske Elværkers Forening og 3 elektroinstallatørforeningssammenslutninger (elektroinstallatørforeningerne: Provinsen, København og Protektor). Elnyt er primært et omlysnings- og reklamebaseret tidsskrift, der i dette speciale er anvendt til understøttelse af afsnittet om apparater i danske hjem. Tidsskriftet er ikke gennemgået for hele perioden men kun for en række relevante årgange og skal således ikke kommenteres yderligere her. 7 Eksempelvis H.C. Hansen foredrag i elektricitetsværkernes forening. Hansen: Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker s

15 3.3. Statistisk materiale I forhold til det anvendte statistiske materiale er der flere aspekter, der bør anføres. Til området der omhandler underholdningsmediet (TV) i danske hjem introduceres socialforskningsinstituttets publikation, Fritidsvaner i Danmark med særlig hensyn til radio og fjernsyn. Denne udgivelse rummer primært kommenteret statistisk materiale, der danner et billede af danskernes fritidsvaner i Undersøgelsen giver et indblik i betydningen af TVimplementeringen og er således et oplagt valg når TV-apparaternes indflydelse på dagligdagsniveau skal undersøges. Til området, der behandler produktionsenheder og produktionseffektiviseringen, er det primært Dansk Elværksstatistik udgivet af Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening, der danner grundlaget. Disse udgivelser samler en stor mængde data fra elektricitetsværkernes drift og udvikling. Dansk Elværksstatistiks summariske tabeloversigter er i denne sammenhæng meget anvendelige til at danne et overblik over perioden fra Det skal dog anføres, at der må foretages en databehandling af det statistiske materiale, specielt på områder, der vedrører forbrugerantal og forbrug af elektricitet i de enkelte landsdele. Derudover er der en række specifikke ting, der bør påpeges, i forhold til Dansk Elværksstatistik. Dansk Elværksstatistik første udgave er fra 1953/54, hvorved statistisk materiale om danske elektricitetsværker før 1953 skal indhentes andetsteds. Det vil generelt sige, de årlige statistiske publikationer vedrørende Danmarks elektricitetsværker udgivet af det statistiske departement (påbegyndt 1921) eller Statistik for danske provins-elektricitetsværker udgivet af foreningen af elektricitetsværksbestyrere i Danmark (påbegyndt 1909). Det er gennem Dansk Elværksstatistik muligt, at danne et overblik over udviklingen før 1953, idet denne udgivelse sammenholder og behandler en række data, der er indhentet før 1953/54. Det ses eksempelvis i behandlingen af data, der omhandler salg til forbrugere. Her inddrages data fra 1920 erne og frem. Som en sidebemærkning til Dansk Elværksstatistiks anvendelighed bør det nævnes, at der i 1953/1954 udgaven er fundet fejl i tabel x. Salg til forbrugere. 8 Fejlen vedrører underinddelingen almindelige forbrugere i Sønderjylland. Der opgives et fejlagtigt salg af kwh pr. forbruger. Det opgivne kwh pr. almindelig forbruger indeholder også gruppen særlige forbruger. Denne fejl har medvirket til at de anvendte data fra tabel x. i afsnittet forbrug og produktion er søgt efterprøvet, således det statiske materiale for afsnittet bygger på det mest nøjagtige grundlag. Det betyder at der kan forekomme afvigelser i forhold til kildematerialet. Dog kun de steder hvor det har været muligt at undersøge datagrundlaget nærmere. De omtalte ændringer har 8 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s

16 ikke været ensbetydende med et ændret udfald af forbrugsmønstret i Sønderjylland eller for dens sags skyld ændret udfaldet af analysedelen. Dansk Elværksstatistik er i forhold til specialet gennemgået for årgangene, der ligger indenfor periodeafgrænsningen 1953 til De primære undersøgelser har taget udgangspunkt i tabel x., tabel y. og tabel 1: primære værker produktionsanlæg og produktion. Der foreligger ligeledes en tabel 3: sekundære Værker Produktionsanlæg, produktion, brændselsforbrug og produktionsudgifter, der inddrager de mindre værkers anlæg og produktion. De sekundære værker er ikke undersøgt i denne analyse og derfor er tabel 3 ej heller undersøgt Teoretiske udgivelser og overvejelser Der findes en række vinkler, som kan anlægges i forhold til den teoretiske baggrund for granskningen af et teknologihistorisk område som elektrificeringen. Det mest nærliggende ville være, at anlægge en internalistisk vinkel, og derved udelukkende koncentrere undersøgelsen omkring teknikken bagved elektricitetssystemerne. Dette vil imidlertid danne et mindre nuanceret billede af udviklingen af elektricitetsbranchen, og det ville være meget vanskeligt at inddrage det samfundsmæssige perspektiv, som der ligges op til i specialets indledning. Derfor vil en passende teoretisk tilgang være at tage udgangspunkt i interaktionen mellem teknologi og samfund. Som eksempel på en forskningsbaseret udgivelse, der opstiller interaktionen mellem samfundet og elektricitetsbranchens, som grundlag for en analyse af elektricitetens udvikling, kan Hanne Thomsen og Jytte Thorndahls El og Gas til de danske kommuner nævnes. Denne udgivelse er i store træk en analyse og en sammenligning af henholdsvis gas- og elforsyningsudviklingen. Jytte Thorndahl og Hanne Thomsen teoretiske indgang til denne analyse funderes på basis af Thomas P. Hughes systemperspektiv anvendt i hans værk, der omfatter en analyse af elektricitetsudviklingen i USA, Tyskland og England. 9 Dette indebærer at Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl anlægger den betragtning, at gas og elsystemernes udvikling skal ses i sammenhæng med det omkringliggende samfund. Derved skaber de et fælles referencepunkt for disse systemer, hvorved den videre analyse kan udfolde sig. El og Gas til de danske kommuner undersøger mere specifikt forholdet vedrørende gas og el med en samfunds- og økonomirelateret baggrund, og kun i mindre grad de tekniske aspekter bag elektricitetsproduktionen. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at denne udgivelse ikke kan finde anvendelse i undersøgelsen af elektricitetsbranchens tekniske 9 Der arbejdes med et ekstensiveret begrebsapparat i Hughes analyse, der ikke indgående skal granskes her. 16

17 aspekter. Den føromtalte teoretiske baggrund er anvendelig både ved interaktionen mellem samfund og teknologi, men også hvis der undersøges mindre teknologiske systemer. Som Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl fremfører det på baggrund af Thomas P. Hughes systemperspektiv, så er det op til den enkelte, der foretager undersøgelsen at definere hvilke systemer der granskes. Denne undersøgelse hviler på det vestdanske elektricitetssystem og de udvidelser dette system så i denne periode, og er derfor ud fra en systemanalysetilgang afgrænset af de organisatoriske og tekniske sammenslutninger, som fandtes under det vestdanske system. Øst- og vestforholdet er dog mindre anvendelig som afgrænsning, når forholdet mellem samfundet og elektricitetsbranchen skal analyseres. Undersøgelsen introducerede her lovgivnings- og forbrugermæssige forhold, der på flere områder må anses for at være gældende for hele elektricitetsbranchen. Herved er det nødvendigt, at udvide undersøgelsesområdet til en mere generel analyse af den danske elektricitetsbranche. Generelt i den forstand, at de såkaldte eksterne faktorer (lovgivnings- og forbrugermæssige forhold osv.) bliver undersøgt for deres påvirkning af den tekniske udvikling. Som en sidebemærkning må det påpeges, at termen eksterne faktorer bliver anvendt i to forskellige sammenhænge i denne analyse. For det første anvendes det i forhold til de samfundsmæssige påvirkninger. For det andet anvendes eksterne faktorer også som sammenfattende betegnelse for de faktorer, som ikke direkte er forbundet med overføring af elektricitet via luftledninger. De omtalte teoretiske tilgange til undersøgelsen af store teknologiske systemer, som elektricitetsnettet er med baggrund i udenlandske observationer og teorier udarbejdet ud fra udenlandske casestudies. Det er imidlertid også muligt, at se på en mere specifik dansk tilgang til teknologihistorien. Et eksempel, der anviser en række tilgange til teknologihistoriske undersøgelser er Jan Petersens, Ny dansk teknologihistorie: en kort oversigt og diskussion i Historisk tidsskrift fra Heri anlægger Jan Petersen for det første en historiografisk gennemgang af centrale værker for teknologihistorien og for det andet, en diskussion af den måde hvorpå der bedrives teknologihistorisk forskning. 10 Jan Petersens indlæg kan i første omgang være en interessant indgangsvinkel til selve begrebet teknologihistorie. Ikke mindst for dette speciale, idet elektrificeringen må være en central del 10 Specielt i forhold til de målsætninger som det teknologihistoriske miljø opstiller ved deres undersøgelser. 17

18 af teknologihistorien. Teknologihistoriebegrebet skal forstås som en sammenfattende betegnelse for teknologiens historie eller sagt med andre ord så handler teknologihistorie om:..artefakters fremstilling, virkemåde, udbredelse og anvendelse og om de dertil hørende organisationsformer, konflikter og øvrige sociale handlingsmønstre. Teknologihistorie er historisk analyse af den praktiske, stoflige side af produktion og forbrug samt vilkår og motiver for de i disse processer involverede grupper og personer. 11 Teknologihistoriebegrebet danner således en fælles overordnet reference og kan med fordel bruges ved undersøgelser af elektricitetsbranchen, idet der i høj grad er tale om en teknologisk udvikling eller fremstilling af et produkt (i dette tilfælde elektricitet), der kan undersøges i dets virkemåde, udbredelse og anvendelse. Jan Petersens indlæg kan i anden omgang bruges til en forståelse af de strømninger, der har været i den overordnende forskningsmæssige tilgang til undersøgelsen af teknologiske elementer, samt den måde hvorpå ny forskning bør bedrives. I denne del anlægger Jan Petersen argumenter for en mere balanceret tilgang til teknologihistorien, hvor den internalistiske vinkel ville kunne få en mere central plads i det teoretiske fundament. Ikke mindst på baggrund af at de nøgterne undersøgelser af teknologiske udviklingsmønstre og systemer har været tilsidesat frem for en mere kontekstualistisk vinkel. Kontekstualistisk i den forstand at teknologiske aspekter har været undersøgt ud fra den antagelse, at teknologi er en integreret del af det sociale liv og samfund. Dette har gjort at der i mindre grad har været fokus på specifikke tekniske undersøgelser og i større grad har været en samfundsmæssig tilgang. Der bliver dog fra Jan Petersens side gjort opmærksom på det forhold, at både en kontekstualistisk og internalistisk tilgang har svagheder. En internalistisk tilgang i form af mangel på indre konsistens og kontekstualistisk i form af det selvrefererende aspekt, som ofte introduceres. 12 Nu kunne det således være hensigtsmæssigt, at følge en nøgtern internalistisk vinkel, eftersom dette ikke har været den foretrukne måde, at drive undersøgelse på. Men i kraft af de spørgsmål, der ønskes undersøgt i dette speciale, er det nødvendigt at inddrage en samfundsmæssig vinkel, og der kan således ikke kun fokuseres på elektricitetsbranchens som en isoleret enhed. 11 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s

19 4. Elektrificeringen af Danmark 4.1. Introduktionen af elektriciteten Det startede i det små omkring år Sådan ville begivenhederne omkring fødslen af det danske elektricitetssystem kunne sammenfattes. Det danske elektricitetssystem tog nemlig sin begyndelse i et privat og ganske lille regi. 13 Den første produktionsenhed eller det første elektricitetsværk blev grundlagt i Køge i , men det var først efter år 1900 at elektrificeringen og elektricitetsnettet for alvor begyndte, at spille en væsentlig rolle i danskernes hverdag. De små og forsøgsprægede private elektricitetsværker blev mange steder (primært i de urbane områder) komplimenteret af kommunale tiltag. 15 Dette skete eksempelvis i København fra og i Århus fra Disse elektricitetsværker var primært jævnstrømsanlæg 17 hvilket indebar, at de kun kunne forsyne forbrugerne indenfor et afgrænset område. Hvis afstanden fra elektricitetsværket til forbrugerne oversteg 1-1½ km, blev strømtabet i ledningsnettet for stort. 18 Dette havde både indvirkning på rentabiliteten af jævnstrømsværkerne samt placeringen af disse værker. Eksempelvis havde det første elektricitetsværk i København ved idriftsættelsen kun 250 forbrugere. Det var ikke ret meget set i forhold til anlægsomkostningerne, der udgjorde godt 2,5 mio. kr. 19 Elektricitetsværkerne blev dog søgt anlagt de steder hvor forbrugergrundlaget var størst, hvilket var tilfældet i byerne. Elektricitetsværkernes primære opgave var i starten, at levere elektricitet til belysning. 20 Først til private forbrugere, idet den offentlige gadebelysning mange steder allerede var etableret ved hjælp af gas. Gassen blev efterhånden udkonkurreret af elektriciteten, hvorved også dette område kom til at øge byværkernes rentabilitet erne, 1920 erne og 1930 erne blev præget af en forfinelse af elektricitetsnettet. 22 Forfinelse i form af tilkobling af nye forbrugere samt forbrugsstigninger, der bevirkede, at elektricitetsværkerne øgede produktionen af 13 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 1 s Kristensen s. 30 og Buhl s Rager s Centralelektricitetsværk i Gothersgade 17 2 x 110V jævnstrømsanlæg var den primære spænding. Kristensen s Rasmussen s Efterspørgselen steg hurtigt og man måtte iværksætte udvidelser af kapaciteten. Således kom der udvidelser i 1896 og 1898 på værket i Gothersgade. 20 Gejl s. 97 og Rode s. 295 Se tabel over årligt salg af elektricitet. Driftsoversigt s Kristensen s. 62 og Rode s Se tabel der angiver antal lamper og strømforbrug til gadebelysning Antallet af offentlige lamper til gadebelysning er i 1940 over Kristensen s

20 elektricitet. Eksempelvis steg forbrugergrundlaget for det sjællandske distributionsselskab NESA i perioden fra kunder til kunder. 23 Perioden bød også på en række alvorlige forsyningsnedbrud og netfejl flere steder i landet. Eksempelvis var det københavnske elektricitetsnet i 1920 erne udsat for en række nedbrud. Disse nedbrud var i sig selv ikke så vanskelige at håndtere, men det efterfølgende arbejde med at bringe det døde net på spænding igen viste sig at være vanskelig. Problemet lå ofte i, at håndtere den spidsbelastning, der optrådte i de millisekunder, der gik fra nul spænding til nettet atter havde normaliseret sig. Samtidig gjorde udvidelserne af elektricitetsnettet, at spidsbelastningen blev vanskeligere at håndtere. 24 I et forsøg på at afhjælpe problemet blev der i København opsat reservekapaciteter i form af batterikomplekser. Disse batterikomplekser skulle ved opstart om nødvendigt, levere op til ampere. 25 Problemet med batterierne var størrelsen. Selvom kapaciteten var ganske betydelig, var den ikke tilstrækkelig til at kunne bruges som primært opstartsystem på hele elektricitetsnettet. Derfor søgte man at inddele nettet i flere sektorer og derved mindske belastningen på reservesystemerne. På landet skulle de første forsøg med elektricitet findes i højskolemiljøet, nærmere bestemt Askov Højskole. Her oprettedes der i 1904 et selskab ved navn Dansk Vind Elektricitet. Dette selskab fik, som navnet antyder, til opgave at fremme vindelektricitetens (vindmøller) udvikling, men også at bistå med konsulenthjælp til bønder, uddannelse af teknisk personel og generel information om elektricitetens muligheder. Selskabets rolle ændrede sig med tiden, således at der efter 1907 tilstødte funktioner som: Hjælp til etablering af andre typer energianlæg (dampanlæg osv.) og ikke mindst hjælp til etablering af elektricitetsandelsselskaber. 26 Etableringen af elektricitetsselskaberne skete på baggrund af andelsselskabernes organisatoriske og økonomiske fundament. Størst betydning fik dog det arbejde, Dansk Vind Elektricitet gjorde i at uddanne personel til installation af el-anlæg og informationsarbejdet omkring elektriciteten. Dette arbejde bragte de kommunalt ejede byelektricitetsværker på kollisionskurs med andelsselskaberne. Byværkerne så fordele i at uddannelsen af fagfolk foregik i byerne, idet man herved kunne skole eleverne til den nye tids 23 Fenger s Duhn s. 71 Dette fænomen er ikke blevet mindre aktuelt, idet elektricitetsværkerne er afhængige af elektricitet ved en opstart, eller sagt med andre ord et spændingssat elektricitetsnet. Normalt vil der være behov for nødanlæg, der kan startes uden et spændingssat elektricitetsnet. Eksempelvis dieselmotorer, der kan startes ved trykluft. 25 Rode s Rasmussen s

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Aalborg Universitet. Energi i forandring Rüdiger, Mogens. Publication date: 2011. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Aalborg Universitet. Energi i forandring Rüdiger, Mogens. Publication date: 2011. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Aalborg Universitet Energi i forandring Rüdiger, Mogens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten,

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, RADIO- OG TV-NÆVNET 1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, Kamillevænget 8 Sundeved, Broager og Sønderborg 5270 Odense

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Indledning Powerquest er et undervisningshjemmeside fra elektricitetsrådet om elsikkerhed. Hjemmesiden er delt op i tre tematiske episoder. Episode 1, der handler om el i almindelighed. Episode 2, der

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere