Busplan for Herlev Kommune version 1.0

Transkript

1 Busplan for Herlev Kommune version 1.0 Marts 2007

2

3 Busplan for Herlev Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1 Indledning Busplanen Generelle bemærkninger 5 2 Bystruktur Boliger Erhverv 9 3 Kollektiv trafik Tog Bus Nøgletal for bustrafik i Herlev Kommune Buslinjer og betjeningsområder Kundetilfredshed Serviceniveau 24 4 Særlig kørsel Kørsel med skoleelever Kørsel med ældre Lægekørsel og kørsel til sygehus Handicapkørsel Behovsstyret trafik Servicebus 31 5 Fremkommelighed Hastighedsplan og busfremkommelighed Signaler 35 6 Terminaler og stoppesteder Herlev st Passagerinformation ved større skiftepunkter Stoppesteder 39 7 Økonomi 41 8 Sammenfatning af handlingsforslag 45

4 Busplan for Herlev Kommune Indledning Pr. den 1. januar 2007 blev organiseringen af den kollektive trafik på Sjælland ændret. De tre trafikselskaber HUR, VT og STS blev fusioneret til ét samlet trafikselskab for busser og lokalbaner på Sjælland og Lolland/Falster, som hedder Trafikselskabet Movia (herefter kaldet Movia). Samtidig blev finansieringen af den kollektive trafik ændret. Kommunerne har nu ansvaret for finansiering af de lokale linjer, og regionerne finansierer regionale linjer og lokalbaner. I Hovedstadsområdet er linjerne 308, 319, 300S, 400/400S, 500S og 600S udpeget som regionale buslinjer. Det indebærer, at kommuner og regioner får et bestilleransvar for kollektiv trafik, og dermed også ansvaret for at fastlægge det serviceniveau, der ønskes lokalt. I praksis er det Movia, der rådgiver og omsætter bestillinger til konkrete driftsoplæg. I store dele af Movias område hænger den kollektive bustrafik sammen over kommunegrænserne og med den øvrige kollektive trafik i form af S-tog, regionaltog og metro. Det gælder også for buslinjer, der er defineret som lokale, og det påhviler derfor også kommunerne i samarbejde med Movia at sikre et sammenhængende kollektivt trafiktilbud til borgerne, som i vid udstrækning rejser på tværs af de kommunale grænser. 1.1 Busplanen Denne busplan har som formål at: Sætte fokus på den kollektive trafik i Herlev Kommune. Redegøre for den gældende politik for den kollektive betjening Herlev. Kommune Fungere som en handlingsplan for bustrafikken i Herlev Kommune. Denne busplan beskriver: Fysiske og trafikale forhold i Herlev Kommune, som har betydning for den kollektive trafik. Nøgletal for den kollektive trafiks omfang og benyttelse. Kendte planer, som har betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af den kollektive trafik i kommunen. Handlingsplaner for kommende aktiviteter. For mere uddybende nøgletal og analyser, henvises til den årlige nøgletalsrapport for bustrafikken i Herlev Kommune. Nøgletalsrapporten kan findes på

5 Busplan for Herlev Kommune Busplanen er udarbejdet i fællesskab mellem kommunen og Movia, og har en tidshorisont på ca. 4 år. Handlingsplanen skal opdateres løbende i det faste samarbejde mellem kommunen og Movia. 1.2 Generelle bemærkninger Movia har udarbejdet en drejebog, som beskriver de opgaver, pligter og muligheder som kommuner, regioner og Movia har i forbindelse med lokal og regional kollektiv trafik. Drejebogen er et levende dokument, som ligger på Movias hjemmeside. Når parterne i løbet af 2007 har indhøstet erfaringer med samarbejdet, forventer Movia at revidere Drejebogen. Ved ønske om ændringer i kommunens busdrift, skal der tages hensyn til arbejds- og beslutningsprocessen i kommunen, Movia og evt. nabokommuner, samt bindinger i forhold til entreprenører. Således skal en væsentlig ændring, som ønskes implementeret til et køreplanskift i januar 2009, igangsættes allerede i august Større projekter kan kræve en længere undersøgelses- og arbejdsfase. Det er vigtigt i forbindelse med ændringer på tværs af kommunegrænser, at der etableres et konkret samarbejde mellem de berørte kommuner. Herlev kommune har sammen med Ballerup, Furesø, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner indgået en fredsaftale mht. bustrafikken i 2007 og Det er vigtigt, at kommunerne kommer godt i gang med den nye bestilleropgave af bustrafik, således at det kollektive net fortsat hænger sammen. Dette er specielt vigtigt i Hovedstadsområdet, hvor langt de fleste linjer overskrider kommunegrænserne. Movia samarbejder med kommuner og regioner om lokal markedsføring. Det grundlæggende princip for markedsføringen er, at Movia varetager overordnet image- og produktmarkedsføring. Markedsføring af lokale tiltag varetages i samarbejde mellem Movia og kommunen. Kommunen afholder udgifter knyttet til lokal markedsføring.

6 Busplan for Herlev Kommune Bystruktur Herlev Kommune er en typisk storkøbenhavnsk kommune, og den er omkranset af henholdsvis Rødovre, Glostrup, Ballerup, Furesø, Gladsaxe og Københavns kommuner. I figur 2.1 ses rammer for lokalplanlægning i Herlev Kommune. Kommuneplanrammerne bestemmer overordnet hvilke formål områderne kan anvendes til, f.eks. boligformål eller erhvervsformål. Områder til center, bolig og erhvervsformål bør som udgangspunkt busbetjenes med en afvejning af byggeriets tæthed. Områder til offentlige formål, dvs. sygehuse, skoler, idrætsanlæg mv., bør altid betjenes, evt. med særlig kørsel tilpasset brugergrupper. Særlig kørsel kan f.eks. være skolebuskørsel eller en servicebus. Kortet i figur 2.2 viser arealanvendelsen i Herlev Kommune til sammenligning. 2.1 Boliger Areal, befolkning og boligsammensætning Etablering af nye boliger Betjening af nye boligområder Arealmæssigt er Herlev en lille kommune på ca. 12 km 2 med en høj befolkningstæthed (ca indbyggere). Kommunens største befolkningstæthed findes omkring Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade, i Herlev Midtby og boligområderne Lille Birkholm og Hjortegården i Hjortespring. Disse byområder er præget af etageboliger, hvor kommunens øvrige boligområder primært består af parcelhuse og tæt-lavt byggeri. Se evt. kortet i figur 3.5. Eksisterende projekter og planer Herlev Kommune har planer om en øget boligudbygning for at fastholde antallet af indbyggere. I forbindelse hermed arbejdes der med en række boligprojekter ved Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade, på Hørkær, på Stationsalléen, ved Hjortespringvej, Tvedvangen og ved Gl. Klausdalsbrovej. Det er hensigten, at der skal etableres op mod nye boliger i perioden Handlingsforslag Ved fortætning og dannelse af nye boligområder, skal det i det enkelte tilfælde vurderes, hvorvidt de ekstra boliger skaber behov for øget kollektiv trafik - enten i form af hyppigere afgange på eksisterende buslinjer, omlægning eller etablering af nye buslinjer. Der kan også være behov for nye adgangsveje, der sikrer adgang til stoppestederne. De planlagte byudviklingsområderne i Herlev Kommune har alle et busstoppested inden for en 400 meters radius, og nogle ligger tillige stationsnært.

7 Busplan for Herlev Kommune Figur 2.1 Rammer for lokalplanlægning i Herlev Kommune.

8 Busplan for Herlev Kommune Hjortespring Herlev Signaturer Start/landingsbane Teknisk Areal Bykerne Industri Lav bebyggelse Høj bebyggelse Rekreavtivt område Råstofområde Sportsanlæg Skov Gartneri Hede Sand/Klit Vådområde Kirkegård Stoppested Kun natbus Stationer Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Herlev st Meter Dato Arealanvendelse, buslinjer, stoppesteder og stationer. Herlev Kommune Figur 2.2 Buslinjer, stoppesteder og arealanvendelse i Herlev Kommune

9 Busplan for Herlev Kommune Erhverv Større erhvervsområder Ca. 60 % af Herlevs erhvervsetagemeter anvendes til industri og serviceerhverv. Det store sammenhængende erhvervsområde ved Mileparken/Marielundvej er på ca. 110 ha og er hovedsagligt udlagt til industri og lager. Centerområderne, der udgør ca. 50 ha, indeholder mest virksomheder inden for handel, kontor og offentlig administration. Herlev Amtssygehus udgør også en væsentligt koncentration af arbejdspladser, især inden for sundhedsvæsenet. Endelig er der mindre erhvervsområder ved bl.a. Klausdalsbrovej, Kantatevej, Romancevej og Symfonivej. Se evt. kortet i figur 3.6. Mileparken/ Marielundvej Bymidten Eksisterende projekter og planer Herlev Kommune arbejder med planer om en revitalisering af erhvervsområdet ved Mileparken/Marielundvej. Det er hensigten, at området skal indeholde blandede funktioner - både den nuværende industri og håndværk samt nye kontor- og serviceerhverv, butikker og boliger. Planerne omfatter bl.a. et nyt centerområde på i alt maks m 2 på Hørkær. Revitaliseringen forventes gennemført løbende fra Der er endvidere planer om at øge arealrammen for detailhandelen i bymidteområdet, herunder handel med pladskrævende varegrupper i området mellem Herlev Hovedgade og Vesterlundvej (i alt maks m 2 ). Dette forventes gennemført løbende fra Mileparken/ Marielundvej Handlingsforslag Erhvervsområdet ved Mileparken/Marielundvej betjenes i dag af linje 145, der kører med 30 minutters drift i myldretiden. Området betjenes tillige af linje 350S, som har en høj frekvens. Fra januar 2007 fik linje 350S stoppested ved Virkholm/Borgerdiget. Uden for myldretiden betjenes området ikke fra Herlev st., men linje 350S kører til Ballerup st. og tæt forbi Herlev og Husum stationer. Det nordøstlige hjørne af erhvervsområdet ligger i umiddelbar nærhed af Herlev st., men erhvervsområdet er så stort, at der fra det sydvestlige hjørne af området er ca. 2 km gangafstand til Herlev st. I forbindelse med revitaliseringen af området skal det fremtidige behov for busbetjening vurderes. Siden år 2000 har Herlev Kommune gennemført en fornyelse af vejudstyret på vejene i erhvervsområdet. Nye signalanlæg, ny vejbelysning, nye vejnavneskiltning og nye asfaltbelægninger. I 2006 er der udført et større afmærkningsprojekt på alle vejene som led i kommunens nye Hastighedsplan

10 Busplan for Herlev Kommune Kollektiv trafik Den kollektive trafik i Herlev Kommune består dels af S-tog på Frederikssundsbanen og dels af 14 buslinjer. Tre af disse buslinjer (300S og 400/400S) er defineret som regionale buslinjer af Transport- og Energiministeriet, hvilket betyder at ansvar og finansiering fremover vil ligge hos regionerne. 3.1 Tog S-tog Herlev st. ligger i kommunens sydlige del, i Herlev bymidte, og benyttes dagligt af 4850 rejsende (talt november 2005 af DSB). Herlev st. betjenes af S-togslinjerne H, H+ og C, der kører mellem henholdsvis Frederikssund og Farum (H og H+) og mellem Ballerup og Klampenborg (C). Tabel 3.1 til september Antallet af S-togsafgange pr. retning pr. time fra Herlev st. gældende frem Strækning Hverdage og lørdage (dagtimer), pr. retning Øvrig tid, pr. retning Frederikssund-Farum (H og H+) 6 3 Ballerup-Klampenborg (C) 3 3 Herlev st. i alt 9 6 Eksisterende projekter og planer Køreplanskift Næste køreplanskift for S-togene forventes at ske den 23. september I forbindelse med køreplanskiftet ændres S-togsbetjeningen på Herlev st. som vist herunder Tabel 3.2 Antallet af S-togsafgange pr. retning pr. time fra Herlev st. efter køreplanskift den 23. september Strækning Hverdage og lørdage (dagtimer), pr. retning Øvrig tid, pr. retning Frederikssund-Østerport 3 3 Ballerup-Klampenborg 3 3 Frederikssund-Klampenborg 3 0 Herlev st., i alt 9 6 Det ses af tabellen, at det samlede antal afgange fra Herlev st. bevares, men at der ikke længere vil være direkte tog til Farum. Det nye S-tognet er vist i figur 3.1.

11 Busplan for Herlev Kommune Korrespondancemuligheder Handlingsforslag Det skal i forbindelse med hvert køreplanskift sikres, at der er gode korrespondancemuligheder mellem busser og tog ved Herlev st. Tilpasning af køreplanen gennemføres af Movia, idet kommunen informeres om væsentlige ændringer i korrespondancerne. Figur 3.1 S-tognettet pr. 23. september 2007.

12 Busplan for Herlev Kommune Bus Buslinjer Herlev Kommune og de omkringliggende kommuner nord for København, er alle kendetegnet ved at have et eller flere trafikale knudepunkter. Busdriften imellem disse knudepunkter er af stor betydning for den kollektive infrastruktur. Herlev Kommune betjenes i dag af i alt 14 buslinjer: 3 S-buslinjer, 2 E- buslinjer, 8 almindelige buslinjer og 1 natbuslinje. (E-buslinje 174E blev nedlagt pr. 22. oktober 2006, og resourserne blev flyttet til linje 300S, som betjener den samme strækning i Herlev Kommune.) S-buslinjer forbinder typisk stationer og andre trafikale knudepunkter, og har få stop undervejs. I Herlev Kommune kører linje 300S, 350S og 400S. Linje 300S og 400/400S er regionale linjer og finansieres af Regionerne. E-buslinjer er ekspresbuslinjer, der typisk kører i myldretiden på strækninger med mange bolig-arbejdsrejsende. E-bussen supplerer ofte de øvrige buslinjer og standser kun ved de mest benyttede stoppesteder. I Herlev Kommune kører linje 153E og 155E. P-buslinjer kører i pendulfart mellem en station og nærliggende erhvervsog/eller uddannelsesområder. Der kører ingen P-buslinjer i Herlev Kommune. A-buslinjer er bybuslinjer, der betjener København og nærmeste omegn. A- buslinjerne kører med høj frekvens og har mange stop og passagerer. Der kører ingen A-buslinjer i Herlev Kommune. N-buslinjer kører om natten. Herlev Kommune betjenes af linje 81N, som betjener Herlev Hovedgade alle nætter, dog med en højere frekvens nat efter fredag-lørdag. I tabel 3.3 ses de 14 buslinjer, samt den frekvens den enkelte linje kører med på hverdage, opdelt i de tre tidsrum myldretid, dagtimer og aften (nat). Buslinjerne kan også ses i på trafikkortet i Figur 3.2, dog ikke natbussen. I det efterfølgende beskrives de enkelte buslinjer nærmere mht. betjeningsområde, passagertal mv. Busserne i Herlev Kommune har gennemsnitligt passagerer pr. hverdag, og passagerstrømmen over kommunegrænsen er ca Passagerstrømme over kommunegrænserne ses illustreret i figur 3.2.

13 Busplan for Herlev Kommune Tabel 3.3 Buslinjer og antal afgange på hverdage i Herlev Kommune fra 7. januar Linje Rute 15 Herlev st.-ålholm Plads-Fr.berg Rådhus- Hovedbanegården-Østerbro Frekvens som antal afgange pr. retning og time på hverdage: Myldretid Dagtimer Aften Vesterport st.-forum st.-bellahøj-herlev st Rådhuspladsen-Nørrebro st.- Gladsaxe Trafikplads-Ballerup st Herlev st.-ringvejsbroen-skovlunde st Herlev st.-herlev Bymidte-Hjortespring-(Hareskov st.) (2)3-6 (2)-3 (1)-3 153E Gladsaxe Trafikplads-Hjortespring Skole- Ballerup st E Herlev st.-datastien-syvendehusvej (aktuel retning morgen fra Herlev st., eftermiddag til Herlev st.) 161 Lyngby st.-gladsaxe Trafikplads-Herlev st.-rødovre st.-avedøre Holme Herlev st.-bagsværd st.-værebroparken *300S Kokkedal st.-nærum st.-lyngby st.-buddinge st.- Glostrup st.-ishøj st S Ballerup st.-herlev Bymidte-Nørrebro st.-nørreport st.-tårnby st.-dragør Stationsplads Hundige st.-ishøj st.-høje Taastrup st.-ballerup st.- Lyngby st. *400S Hundinge st.-ishøj st.-høje Taastrup st.-ballerup st.- Lyngby st N Ballerup st.-herlev Bymidte-Nørrebro st.- Rådhuspladsen-Dragør Stationsplads (nat) *Linje 300S og 400S er regionale linjer.

14 Busplan for Herlev Kommune Figur 3.2 Passagerbevægelser over kommunegrænser. De sorte tal viser antallet af passagerer, der rejser henover kommunegrænsen på en typisk hverdag. Det blå tal viser antallet af påstigere og det gule tal antallet af afstigere internt i Herlev kommune.

15 Busplan for Herlev Kommune Figur 3.2 Trafikkort pr. 7. januar 2007.

16 Busplan for Herlev Kommune Nøgletal for bustrafik i Herlev Kommune De følgende figurer viser passagertal, produktion og produktivitet for buslinjerne i Herlev Kommune. Disse nøgletal, med flere, præsenteres årligt i nøgletalsrapporter for de enkelte kommuner. Dataperioden er fra januar 2006 t.o.m. april Passagertal Passagertal er beregnet som et gennemsnit af på- og afstigende passagerer. Busserne i Herlev Kommune havde samlet et passagertal på passagerer pr. hverdag i perioden januar - april Til sammenligning havde kommunerne for København Nord (Ballerup, Furesø, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal) i alt passagerer, og hele Hovedstadsområdet havde passagerer i perioden. Produktion Produktion, i antal køreplantimer, er summen af den tid, hvor en buslinje er tilgængelig for kunderne. Produktionen er altså et mål for den service, der ydes, men ikke for de omkostninger, der er forbundet med kørslen. Der vil altid være et mindre ophold ved endestationerne, hvor chaufføren kan skilte om, indhente forsinkelser, blive afløst mv. Den tid, som afregnes med entreprenøren, kaldes vogntimer og behandles nærmere i økonomiafsnittet. Produktivitet København 89 Herlev 74 Glostrup 70 Rødovre 57 Ballerup 55 Gladsaxe 53 Furesø 36 Produktivitet er en betegnelse, der anvendes for at opgøre antallet af passagerer pr. køreplantime. Begrebet produktivitet er altså et mål for, hvor mange der benytter bussen. Her skal der gøres opmærksom på at produktiviteten er varierende undervejs på linjen og henover dagen. Dette medfører, at den samme bus på visse strækninger kan være fyldt godt op, mens den på andre strækninger kan køre næsten tom, ligesom der oftest er væsentligt flere med bussen i myldretiden end i de sene aftentimer. Disse variationer må accepteres, på bekostning af effektiviteten, for at opnå sammenhæng og fleksibilitet i det kollektive net. Herlev Kommune har en produktivitet på 74,0 passagerer pr. køreplantime (januar-april 2006), hvilket er den højeste blandt kommunerne nord for København, tæt fulgt af Lyngby-Taarbæk Kommune (72). Gennemsnittet i hele Hovedstadsområdet er 65 passagerer pr. køreplantime, hvor de bustunge kommuner København og Frederiksberg trækker gennemsnittet op med henholdsvis 89 og 83 passagerer pr. køreplantime. Blandt nabokommunerne overgås Herlev kun af København mht. produktivitet (januar-april 2006). Altså et udtryk for, at busserne i Herlev Kommune faktisk benyttes godt.

17 Busplan for Herlev Kommune Figur 3.3 Nøgletal for Herlev Kommune, fordelt pr. buslinje, januar-april 2006.

18 Busplan for Herlev Kommune Buslinjer og betjeningsområder Linje 15 og 67 Både linje 15 og linje 67 kører mellem Herlev st. og København og betjener Herlev Hovedgade nord for Herlev st. Linje 15 er den mest benyttede med 260 passagerer på den korte strækning. Linje 67 bruges af ca. 130 passagerer. Begge linjer viser fremgang siden 2005 med et uændret antal køreplantimer. Linje 69 Linje 69 kører mellem Ballerup st. og Rådhuspladsen og betjener Klausdalsbrovejene, Skinderskovvej og Krebsdammen i kommunes nordlige del. Knapt 700 passagerer benytter linjen i Herlev Kommune, hvilket er lidt flere end i Linje 153E og 155E De to E-buslinjer kører udelukkende i myldretiden. Linje 153E betjener Klausdalsbrovejene i kommunens nordlige del og giver forbindelse til Gladsaxe Trafikplads, Lautrupparken og Malmparken st. Linje 155E betjener den nordlige del af Herlev Hovedgade, hvor den kører mellem Herlev st. og erhvervsområdet Lautrupparken i Ballerup Kommune. Linje 174E blev nedlagt den 22. oktober 2006, og resurserne blev flyttet til linje 300S, som betjener den samme strækning i Herlev. Antallet af passagerer på linje 153E og 155E er ca. 100 på en typisk hverdag. Produktiviteten (antallet passagerer pr. køreplantime) er imidlertid tre gange så høj på linje 155E som på linje 153E, hvilket skyldes færre køreplantimer på linje 155E. Linje 151 Linje 151 er den mest benyttede buslinje i Herlev Kommune med ca passagerer på en typisk hverdag. Linje 151 kører mellem Herlev st. og Hareskov st., og betjener Hjortespringvej, Gl. Klausdalsbrovej, Skinderskovvej og Krebsdammen i den nordlige del af kommunen. De store passagermængder findes især på strækningen mellem Hjortespring og Herlev st., da der på denne strækning ligger en række skoler og etageboliger. Produktiviteten er, trods et fald siden 2005, på hele 83 passagerer pr. køreplantime. Mere end 90 % af linjens passagerer findes i Herlev Kommune. Linje 145 Linje 145 betjener Herlev st. og erhvervsområdet ved Marielundvej og Lyskær. Erhvervsområdet betjenes dog kun i myldretiden, og kun med halvtimesdrift. Antallet af passagerer er øget en smule siden Ved køreplanskiftet 7. januar 2007 er betjeningen af erhvervsområderne blevet udvidet, idet linje 350S har fået et ekstra stoppested ved Virkholm/Borgerdiget.

19 Busplan for Herlev Kommune Linje 161 Linje 161 betjener Herlev Ringvej og Herlev st. Linjen bruges i stor grad af borgere i Herlev og de omkringliggende kommuner, som skal til/fra Herlev Amtssygehus. Antallet af passagerer i Herlev Kommune er ca. 500 pr. hverdag, hvilket svarer til ca. 37 passagerer pr. køreplantime. Linje 167 Linje 167 betjener Herlev st., Tvedvangen, Klausdalbrovej og Ring 4. Undervejs betjener linjen en række af kommunens skoler. Antallet af passagerer pr. hverdag er ca , hvilket svarer til ca. 64 passagerer pr. køreplantime. Næsten 80 % af linjens passagerer benytter bussen i Herlev Kommune. Linje 300S, 350S og 400/400S Herlev Kommune betjenes af tre S-buslinjer: 300S og 400S, der kører på tværs af S-togslinjerne, og 350S, der er en radial buslinje. Linje 300S og 400S er udpeget som regionale linjer, og skal fremover finansieres af Regionen. Linje 300S betjener Herlev Ringvej med Amtssygehuset og Herlev bymidte, og har ca passagerer pr. hverdag. Produktiviteten er blandt kommunens højeste med ca. 119 passagerer pr. køreplantime. I forbindelse med køreplanskiftet 22. oktober 2006 blev linje 174E nedlagt samtidig med at frekvensen på linje 300S blev forøget tilsvarende, idet de to linjer betjente de samme stoppesteder i Herlev Kommune Linje 350S betjener Herlev Hovedgade og har passagerer pr. hverdag. Produktiviteten er ca. 95 passagerer pr. køreplantime. Linje 400S har meget få køreplantimer i Herlev Kommune, da den betjener en kort strækning på Ring 4 i det nordvestlige hjørne af kommunen. Med ca. 230 daglige passagerer bliver produktiviteten 59 passagerer pr. køreplantime. Om aftenen erstattes linje 400S af linje 400, som standser ved alle stoppesteder på ruten. Linje 400 kører ad samme rute som linje 400S i Herlev Kommune. Linje 81N Natbuslinje 81N, der betjener Herlev Hovedgade om natten, har ikke overraskende kommunens laveste passagertal og produktivitet. Selvfinansieringsgraden er dog ofte høj på natbuslinjer, da de rejsende betaler natbustillæg. Natbussen er en vigtig busforbindelse på de tidspunkter, hvor S-toget ikke kører.

20 Busplan for Herlev Kommune Linje 400/400S og 167 Eksisterende projekter og planer Pr. den 22. oktober 2006 blev der indført en forsøgsvis aftenbetjening på linje 400S (kaldet 400), hvor bussen standser ved alle stoppesteder. Hermed øges passagergrundlaget, hvorved 20-minuttersdrift på linje 400 kan opretholdes. Samtidig blev de sidste 4 afgange på linje 167 afkortet til Herlev Privatskole, således at der ikke køres til Værebroparken efter kl. 20. Buskunder i Sortemosekvarteret i det nordlige Herlev henvises til linje 151 for rejser til/fra Herlev st., og linje 400 til/fra Bagsværd st. i aftentimerne. I Ballerup og Gladsaxe kommuner, som linje 400S/400 betjener, er andre lokale linjer (165 og 156) også blevet afkortet eller indstillet i aftentimerne. Linje 400 og 400S finansieres af regionerne. Linje 300S og 174E Pr. den 22. oktober 2006 blev linje 174E nedlagt, og resourserne overført til linje 300S ved at fordoble frekvensen på linje 300S i myldretiderne. I Herlev Kommune betjente linje 174E nøjagtig de samme stoppesteder på Herlev Ringvej, som linje 300S, dog kun i myldretiden. Det er vurderingen, at ændringen udgør et forbedret betjeningstilbud til borgere i Herlev kommune. Linje 300S finansieres af regionerne. Linje 5A, 15, 22 Handlingsforslag Ved oprettelsen af A-busnettet blev der peget på eventuelt senere at forlænge linje 5A fra Husum Torv til enten Husum station, Herlev station eller Gladsaxe Trafikplads. I Frederiksberg og Københavns kommuner arbejdes med en Busplan 2008, hvor linje 5A foreslås ført til Husum station. Samtidig foreslås en ombytning, således at linje 15 fra Husum Torv føres til Bystævneparken og Tingbjerg, mens linje 22 fra Husum Torv føres til Herlev station. Forlængelse af vej Krebsdammens forlængelse til Ring 4/Sortemosevej sker tidligst fra , når Motorring 3 projektet er færdigt. Lokal Ringlinje Herlev Kommune har udtrykt ønske om en lokal ringlinje. Lokallinjen kunne erstatte de korte ture (til Herlev Privatskole på Gammel Klausdalsbrovej) på linje 151 og 167. Ændringer på de ture, som kører til henholdsvis Hareskov st. (151) og Værebroparken (167) påvirker busbetjeningen i nabokommunerne, hvorfor Furesø, Ballerup og Gladsaxe kommuner skal derfor inddrages. Linje 151 og 167 er i samme vognplan, hvilket giver nogle køreplanstekniske bindinger. Servicebuslinje Herlev Kommune har tidligere ønsket en undersøgelse af mulighederne for etablering af en servicebuslinje. Dette kan belyses i forbindelse med et projekt vedr. en lokal ringlinje.

21 Busplan for Herlev Kommune Erhvervsområdet Den nuværende betjening af erhvervsområdet ved Mileparken er utilstrækkelig. En lokal ringlinje kan eventuelt betjene området, når det udbygges med nyt erhverv og boligbyggeri (se pkt. 2.2). Bolig- og erhvervsområdet ved Symfonivej Det kan overvejes at undersøge mulighederne for at forlænge linje 12, som i dag stopper ved Viemosevej, til Herlev st. på sydsiden til gavn for boligog erhvervsområdet omkring Symfonivej, Kantetevej m.fl.

22 Busplan for Herlev Kommune Kundetilfredshed Kundetilfredshed Movia gennemfører løbende kundetilfredshedsundersøgelser blandt passagererne. De målepunkter, der indgår i kundetilfredshedsundersøgelsen, vægtes med kundernes gennemsnitlige vurdering af vigtigheden af det pågældende målepunkt. Vigtigheden baseres på periodiske undersøgelser, hvor kunderne prioriterer målepunkterne. Målepunkterne og den gennemsnitlige vigtighed for 2005 ses herunder: Målepunkter, 2005 Vigtighed Udvendig rengøring og vedligeholdelse 0,74 Indvendig rengøring 1,17 Indvendig vedligeholdelse 1,17 Temperatur 1,12 Ventilation 1,15 Begrænsning af støj 0,96 Overholdelse af køreplanen 1,30 Chaufførens kørsel 1,23 Chaufførens service og fremtræden. 1,16 Kunderne angiver deres tilfredshed for de enkelte målepunkter, ved et af følgende fem svar: Svarmuligheder for tilfredshed Talværdi Meget tilfreds Tilfreds 86,33 Både og 66,67 Utilfreds 50,00 Meget utilfreds 0,00 Hver besvarelse bidrager til det samlede tilfredshedspoint for spørgsmålets kategori og hele linjen. Da det er vigtigt for Movia ikke at have meget utilfredse kunder er deres tilfredshedsbidrag sat til nul. På baggrund af tilfredshedsundersøgelserne beregnes et kvalitetsindeks, der fås ved at sammenholde kundernes tilfredshed med den gennemsnitlige vigtighed. Den følgende figur 3.4 viser kvalitetsindekset for de linjer, der kører gennem Herlev Kommune. Bemærk at kvalitetsindekset gælder som helhed, dvs. også uden for Herlev Kommune.

23 Busplan for Herlev Kommune Figur 3.4 Kvalitetsindeks for buslinjer i dagtimerne i Herlev Kommune, i Figuren viser, at kvalitetsindekset for de enkelte linjer ligger mellem 79,5 og 84,5. Der er ikke interviews for linje 155E og kun et enkelt interview for linje 81N, hvorfor dette ikke er medtaget i oversigten. Det samlede kvalitetsindex for de øvrige buslinjer i Herlev Kommune er 82,5 I Nøgletalsrapporten, som kan hentes på vises de enkelte målepunkter og antallet af interviews. Glostrup 84,1 Furesø 83,3 Rødovre 83,2 København 82,8 Gladsaxe 82,6 Herlev 82,5 Ballerup 81,9 Det gennemsnitlige kvalitetsindeks i gruppen af kommuner nord for København (Ballerup, Furesø, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal) er 82,8. Her til venstre vises det gennemsnitlige kvalitetsindeks for Herlev og de 6 nabokommuner. Blandt disse kommuner er gennemsnittet 82,7. I alle kontrakter mellem Movia og entreprenørerne opstilles der mål for kundetilfredshed og kvalitetsindeks for de enkelte linjer. Kvalitetsindeks over 80 anses normalt ikke for kritiske, og alt over 83,3 modsvarer besvarelsen tilfreds eller meget tilfreds. De faktorer, som generelt er med til at trække tilfredsheden opad, er chaufførens kørsel og service/fremtræden i bussen, mens støj, ventilation og temperaturen i bussen trækker nedad. Overholdelse af køreplanen, samt chaufførens kørsel og service/fremtræden i bussen tillægges normalt stor vigtighed. Støj, ventilation og temperatur er faktorer, som selvfølgelig er meget afhængige af det busmateriel, der kører på den pågældende linje.

24 Busplan for Herlev Kommune Serviceniveau Stoppestedsopland I Herlev Kommune tilstræbes et stoppestedsopland med maks. 400 meter til nærmeste stoppested. De følgende kort viser, hvilke områder der er dækket af et 400 meters stoppestedopland sammenlignet med hvor mange bosiddere henholdsvis arbejdspladser, der er pr. km 2. De cirkulære oplande tager dog ikke højde for adgangsveje, og erfaringen viser at ca. 25 % inden for cirklen vil have lidt længere gangafstand end 400m. Er der betydelige fysiske barrierer inden for de 400m, såsom vand, en jernbane eller motorvej, kan gangafstandene være væsentligt længere. Cirkulære oplande er dog en let tilgængelig tilnærmelse af serviceniveauet. Kortet i Figur 3.5 viser, at de fleste boligområder i Herlev Kommune har et busstoppested inden for 400 m. De boligområder, som ikke er busbetjent, er typisk villaområder, hvor passagergrundlaget er lavt, og/eller hvor vejnettet ikke er egnet til buskørsel pga. bump, vejbredde og lignende. Kortet i figur 3.6 viser at kommunens vigtigste erhvervsområder har busbetjening inden for 400 m. Dette betyder dog ikke umiddelbart at busbetjeningens frekvens og driftsperiode er tilstrækkelige for et moderne erhvervsområde. Erhvervsområdet ved Marielundvej betjenes i myldretiderne af linje 145 med to afgange i timen. Derudover har linje 350S fået et ekstra stoppested på Herlev Hovedgade ved Virkholm/Borgerdiget, der med sin høje frekvens supplerer linje 145 og giver området betjening midt på dagen og om aftenen. Eksisterende projekter og planer Der foreligger p.t. ingen konkrete planer i forbindelse med kommunens krav til serviceniveau.

25 Busplan for Herlev Kommune Detaljering af serviceniveau Handlingsforslag Herlev Kommune skal i samarbejde med Movia detaljere kravene til serviceniveau, dvs. opstille mere detaljerede servicemål for kommunens busbetjening. Ud fra disse må det vurderes om betjeningen lever op til kommunens krav og ønsker, samt evt. udpege indsatsområder Forslag til serviceniveau i Herlev Kommune: Kvalitetsindeks skal overstige 83 som gennemsnit, og 75 på de enkelte målepunkter. Mindre forurenende og mindre støjende busser. Chaufførens kørsel skal være præget af en trafiksikkerhedsmæssig korrekt indstilling. Højst 400 m til et stoppested for langt de fleste (mere end 90 %) borgere i Herlev Kommune. Højst 400 m til et stoppested for langt de fleste (mere end 90 %) erhvervsmål i Herlev Kommune. Betjening af boligområder Der skal ses nærmere på betjeningsmulighederne i de vest- og østlige dele af Herlev Kommune, som ikke har et busstoppested inden for 400 m. Betjening af erhvervsområder Der skal ses nærmere på betjeningsmulighederne i de erhvervsområder, som ikke har et busstoppested inden for 400 m. Dette gælder bl.a. for Symfonivej. Det skal også vurderes om frekvens og betjeningstidsrum er tilfredsstillende i kommunens erhvervsområder.

26 Busplan for Herlev Kommune Krebsdammen Ring 4 Skinderskovvej Klausdalsbrovej Persillehaven Hjortespring Hjortespringvej Tvedvangen Signaturer Stoppestedsgruppe Kun natbus Herlev Stationer Serviceniveau, 400 m Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Bosiddere pr. km > Herlev Hovedgade Marielundvej Mileparken Herlev Ringvej Motorring 3 Geografisk dækning er målt som cirkler. med 400m radius, om stoppestedsgrupper, der betjenes i november Stoppestedsgrupper som kun betjenes af natbus, indgår ikke i den geografiske dækning, og er desuden vist med en anden punktsignatur. Stoppestedsgruppe = to eller flere nærliggende stoppesteder, f.eks. i et kryds, som samles i en gruppe. Demografiske data er fra Meter Dato Geografisk dækning af stoppestedsgrupper, samt bosiddere pr. km 2 Herlev Kommune Figur 3.5 Bosiddende pr. km 2 (2002), og områder med maks. 400 meters afstand til et busstoppested, april 2006.

27 Busplan for Herlev Kommune Krebsdammen Ring 4 Skinderskovvej Klausdalsbrovej Persillehaven Hjortespring Hjortespringvej Tvedvangen Signaturer Stoppestedsgruppe Kun natbus Stationer Serviceniveau, 400 m Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbaner Arbejdspladser pr. km > Herlev Hovedgade Marielundvej Herlev Mileparken Herlev Ringvej Motorring 3 Geografisk dækning er målt som cirkler. med 400m radius, om stoppestedsgrupper, der betjenes i november Stoppestedsgrupper som kun betjenes af natbus, indgår ikke i den geografiske dækning, og er desuden vist med en anden punktsignatur. Stoppestedsgruppe = to eller flere nærliggende stoppesteder, f.eks. i et kryds, som samles i en gruppe. Demografiske data er fra Meter Dato Geografisk dækning af stoppestedsgrupper, samt arbejdspladser pr. km 2 Herlev Kommune Figur 3.6 Arbejdspladser pr. km 2 (2002), og områder med maks. 400 meters afstand til et busstoppested, april 2006.

28 Busplan for Herlev Kommune Særlig kørsel I Herlev Kommune tilbydes der en række særlige kørselsordninger. Brugerne af disse ordninger er primært børn, unge, ældre og handicappede borgere i kommunen. 4.1 Kørsel med skoleelever Kørsel til skole Ifølge Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen skal kommunen sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet, når der er en vis afstand mellem skole og hjem. For elever i klasse skal afstanden være mindst 2,5 km. For elever i klasse skal afstanden være mindst 6 km. For elever i klasse skal afstanden være mindst 7 km. For elever i 10. klasse skal afstanden være mindst 9 km. Elever, som opfylder disse betingelser kan få bevilget et skolebuskort. Hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet, kan der gives skolebuskort uanset afstanden. Herlev Kommune har besluttet at give skolebuskort til alle elever bosat i det nordlige Herlev, som skal krydse Ring 4 for at komme i skole. Samtidigt kører der hver morgen en skolebus fra Hækmosen til Hjortespring Skole. Bussen køres af Nygård Turisttrafik og er forbeholdt elever i klasse. Kørsel til idræt og svømning i skoletiden Nygård Turisttrafik kører også børn til idræts- og svømmefaciliteter i tidsrummet 8-14:30. Der er ca. 40 kørsler med svømmebussen i løbet af en uge. I de tidsrum, hvor børnenes aktiviteter pågår, kan bussen anvendes af Børne-og Naturcenter Kildegård. Kildegården har typisk to daglige besøg af børn fra daginstitutioner og skoler.

29 Busplan for Herlev Kommune Kørsel med ældre Kørsel til genoptræning Ifølge 172 yder kommunen befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus. Der har ikke tidligere været et lovbestemt krav om befordring til genoptræning i kommunalt regi. Genoptræningsafdelingen har på nuværende tidspunkt et kørselsbudget på ca kr. indeholdt i sit rammebudget. Kørsel indgår som et tilbud til de borgere, der modtager tilbud om genoptræning, og som ikke selv har mulighed for at transportere sig til genoptræning (hvis muligt skal borgeren selv tage bussen, egen bil mv.). Med strukturreformen må budgettet således forventes at stige, idet flere borgergrupper kan gøre krav på kørsel. Samtidigt er det sandsynligvis nødvendigt, i større udstrækning end i dag, at gøre brug af de dyrere liftbusser. I dag benyttes overvejende taxa. Kørsel til dagcenter De tre ældrecentre ejer 3 busser, som benyttes til kørsel til og fra dagcentrene (på Lille Birkholm, Lærken og Birkely). Desuden lejer dagcentrene busser ude i byen. Det er dagcenterlederen, der står for visitationen til dagcentrene, herunder kørsel, hvor det er et krav, at borgeren ikke selv har mulighed for at transportere sig til dagcentret. Vedligeholdelse af busser, drivmidler, chaufførlønninger mv. finansieres inden for centrets rammebudgetter. 4.3 Lægekørsel og kørsel til sygehus Kørsel til læge og speciallæge Befordring og befordringsgodtgørelse skal ske i henhold til Sundhedsloven, kapitel 53. Ifølge 170 yder kommunen godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge og speciallæge til personer som modtager social pension. Personer i sygesikringsgruppe 1, som ikke kan benytte kollektiv transport, kan få betalt lægekørsel med taxa eller handicapbefordring med liftbus, hvis udgiften overstiger 25 kr. Kørsel til sygehus Ifølge 171 yder Regionsrådet befordring eller befordringsgodtgørelse til behandling på regionale sygehuse og de i loven nævnte institutionertil personer, som modtager social pension. Desuden yder Regionsrådet befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, hvis tilstand gør det nødvendigt.

30 Busplan for Herlev Kommune Handicapkørsel Handicapkørsel Handicappede borgere over 18 år har mulighed for at benytte Movias handicapkørselsordning. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at man ikke er i stand til at benytte de almindelige kollektive trafikmidler, dvs. f.eks. kørestolsbrugere, borgere, der benytter ganghjælpemidler eller borgere med psykisk handicap. Omfang Ordningen betyder, at de tilmeldte borgere kan foretage op til 104 enkeltture om året til fritidsformål, dvs. f.eks. besøge familie og venner, foretage indkøb og deltage i kulturelle aktiviteter. Handicapkørselsordningen kan således ikke benyttes til behandling hos læge, sygehusbesøg mv. Herlev Kommune betaler for de borgere, som er bosat i kommunen, og for optagelse i ordningen skal bopælskommunen kontaktes. Personer, der er tilsluttet ordningen, skal selv sørge for at bestille de enkelte ture. Med baggrund i de indkomne bestillinger sker der en løbende planlægning af de konkrete kørsler med henblik på optimering af resourseindsatsen. I Herlev Kommune var i alt 262 borgere tilmeldt ordningen pr. 12. december Profil af brugere af den individuelle handicapordning (for personer over 18 år) i hele Hovedstadsområdet: Tre fjerdedele er over 65 år Knapt tre fjerdedele er kvinder Knapt halvdelen bruger kørestol Hver bruger har i snit 27 ture pr. år, og de yngste har flest Flere har ingen og få har op mod 104 ture Hver tur er i gennemsnit 14 km 60 % af turene er under 10 km 4.5 Behovsstyret trafik Telebus Handicapkørsel varetages af Movias forretningsområde Behovsstyret trafik. Behovsstyret trafik kan også være et tilbud til alle og fungere som kollektiv trafik i tyndt befolkede områder. Denne trafikløsning kaldes en telebus og fungerer således at buskunden bestiller den ønskede tur pr. telefon, hvorefter kunden afhentes ved hjemmet og køres til destinationen. Produktet adskiller sig fra taxi ved at der hentes flere passagerer undervejs på turen. Brugerbetalingen er typisk normal bustakst. Telebussen kan også bruges til lukket kørsel i bestemte tidsrum. Herlev Kommune er tæt bebygget, hvorfor en telebus ikke er relevant.

31 Busplan for Herlev Kommune Servicebus Servicebus Servicebussen er en mindre bus for kunder med et lokalt og særligt transportbehov. Bussen betjener lokale serviceinstitutioner som f. eks. bibliotek, lægehus, plejehjem mv., og den har en særlig lav indstigning, så det er lettere at komme på og af. Derudover er chaufføren på bussen ekstra opmærksom på at hjælpe passagererne med at komme sikkert og forsvarligt ind og ud af bussen, ligesom der tages hensyn til særlige behov. Hovedstadsområdet betjenes pr. 1. august 2006 af 16 servicebuslinjer. Kommuner med en eller flere servicebuslinjer kan ofte skærpe kravene ved visitation, da flere borgere bliver i stand til at benytte den kollektive trafik. Nabokommunerne Glostrup, Gladsaxe og Rødovre har servicebusordninger. Herlev Kommune har ingen servicebuslinjer. Eksisterende projekter og planer Kommunen ønsker at lave en samlet vurdering af mulighederne for at etablere en lokal ringlinje og/eller en servicebuslinje i kommunen. Særlige kørselsordninger Handlingsforslag De særlige kørselsordninger i afsnit 4 vurderes løbende i samarbejde mellem Movia og kommunen.

32 Busplan for Herlev Kommune Fremkommelighed Når fremkommeligheden på vejene reduceres, går det især ud over busserne, da de skal følge en fast rute, og derfor ikke kan vælge alternative veje, når der opstår kø. En forringelse af fremkommeligheden medfører længere køretider og dårligere regularitet for busserne. Hvis køreplanen og dermed korrespondancen til øvrige busser og tog, ikke kan overholdes, vælger mange passagerer bussen fra til fordel for andre transportformer. Færre passagerer medfører færre billetindtægter, samtidig med at driftsomkostningerne øges. En lavere hastighed medfører længere køretid, og konsekvensen kan være, at der skal indsættes en ekstra bus for at kunne opretholde den eksisterende frekvens på linjen. Ellers må frekvensen nedsættes, f.eks. fra 20-minuttersdrift til 30-minuttersdrift, hvilket erfaringsmæssigt medfører et yderligere fald i antallet passagerer. Derfor er det vigtigt, at de trafikale og økonomiske konsekvenser opgøres og vurderes, når der etableres nye bump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger. På figur 5.1 er vist de fremkommelighedstiltag i Herlev kommune, som Movia har kendskab til pr. november 2006.

33 Busplan for Herlev Kommune Hjortespring Herlev Signaturer Punkttiltag Strækningstiltag Punkt- og strækningstiltag Buslinjer, november 2006 Punkttiltag - Et eller flere tiltag i et "punkt" f.eks. ved et kryds eller et stoppested, herunder busprioritering (grøntidsforlængelse eller afkortning af grøntid for tværretning) i ét signalanlæg, en bussluse, en kortere busbane kombineret med en højresvingsbane, dosering af den øvrige trafik i signalanlæg. Strækningstiltag - Busbaner, adaptiv signalstyring i flere tætliggende signalanlæg på bussens rute, almindelig samordning af tætliggende signalanlæg. Punkt- og strækningstiltag - Kombinationer af tiltag fra de to øvrige grupper Meter Dato Herlev Kommune Busfremkommelighedstiltag i kommunen. Status november Figur 5.1 Fremkommelighedstiltag i Herlev Kommune, status november 2006.

34 Busplan for Herlev Kommune Hastighedsplan og busfremkommelighed Hastighedsplan Herlev Kommune har udarbejdet Hastighedsplan Baggrunden for hastighedsplanen er, at trafikken i Herlev fylder meget og er steget markant gennem de senere år. Dette har medført, at en del af trafikken søger væk fra det overordnede vejnet og over til de mindre kommuneveje, også kaldet sivetrafik. I hastighedsplanen udpeges en række problemområder, og der opstilles forslag til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen. Herlev Kommune vil i 2007 udarbejde et tillæg til Hastighedsplanen som omhandler de tidligere amtsveje; Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Tillægget vil bl.a. omhandle fremkommeligheden på disse veje. Hastighedszoner Eksisterende projekter og planer Overordnet lægger Herlev Kommunes hhastighedsplan op til 40 km/t hastighedszoner i alle boligområder og 50 km/t på de større veje i kommunen. På udvalgte strækninger på de større veje skal den tilladte hastighed dog reduceres til 40 km/t. Det er hensigten, at reduktionen i hastighederne skal sikres via skiltning, etablering af bump samt andre fartdæmpende foranstaltninger. Planlagte projekter Nedenfor er der opstillet en række af de trafiksaneringsprojekter, som kan påvirke busbetjeningen i Herlev Kommune: Sennepshaven, 40 km/t hastighedszone Fartdæmpning af stikrydsninger på Skinderskovvej ved Skinderskovhallen Herlev Bygade og Herlevgårdsvej, 40 km/t hastighedszone Forlængelse af Krebsdammen til Ring 4 Fartdæmpning på Tvedvangen nord og syd Fartdæmpning på Hjortespringvej Konsekvenser for busdriften Handlingsforslag I forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter i hastighedsplanen skal konsekvenserne for busserne vurderes, f.eks. behov for omlægning af linjer, behov for busprioritering i signalanlæg eller særlige krav til udformningen af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Samtidig skal den evt. øgede årlige udgift til busdriften beregnes.

35 Busplan for Herlev Kommune Signaler Signaler I 2001 blev Herlev Kommunes signalanlæg gennemgået, og der blev udarbejdet forslag til, hvordan bussernes fremkommelighed kan øges i disse anlæg. Herudover har Københavns Amt, i forbindelse med udbygningen af Motorring 3, foretaget en gennemgang af signalanlæggene på Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej. Disse veje, samt Klausdalsbrovej overgik til kommunen den 1. januar Som følge af den forventede mertrafik på Herlev Ringvej etablerede Københavns Amt i et nyt styresystem, DOGS (Dynamisk Optimering af Grøntider og Samordninger). DOGS er etableret på Herlev Ringvej i signalanlæggene ved Mileparken, Herlev Hovedgade, Herlev Bygade, Hjortespringvej og ved Amtssygehuset. Konsekvenser af Hastighedsplan Handlingsforslag I forbindelse med gennemførelsen af de enkelte tiltag i hastighedsplanen skal det undersøges, hvorvidt kommunens signalanlæg fungerer hensigtsmæssigt, og om der er behov for at indføre busprioritering. Herlev Ringvej Det skal endvidere undersøges, om det nye styresystem (DOGS) på Herlev Ringvej fungerer efter hensigten. Herlev Hovedgade Herudover skal det løbende sikres, at signalerne på Herlev Hovedgade er samordnet med signalerne i nabokommunerne. Spoler Opfølgning på diverse spoler for signaler mht. funktionalitet.

36 Busplan for Herlev Kommune Terminaler og stoppesteder Passagerernes første møde med den kollektive trafik er stoppestederne, hvorfor de skal markere bustrafikken på en positiv måde. Det er derfor af stor betydning, at stoppestederne er udstyret med gode ventefaciliteter, f.eks. læ, lys, siddepladser, information etc. Movia har udgivet Bussen holder, en vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. Denne og andre relevante publikationer kan hentes på Stoppesteder kan reklamefinansieres. I Herlev Kommune er der i alt 105 stoppesteder, hvoraf 1 kun betjenes med natbus. Når passagerernes brug af stoppesteder skal opgøres, samles de parvis eller flere i stoppestedsgrupper, se figur 6.1. En stoppestedsgruppe kan også være en terminal, f.eks. ved Herlev st. 19, Herlev Bymidte 76, Herlev Bymidte 260, Herlev Bymidte 285, Herlev Bymidte 75, Hyrdindestien 24, Herlev Bymidte 20, Hyrdindestien Buslinje Vej stoppestedsgruppe Bygning Stoppested Dato Figur 6.1 Eksempler på stoppesteder, der samles i stoppestedsgrupper. De mest benyttede stoppestedsgrupper Passagerernes brug af de 15 største stoppestedsgrupper i kommunen fremgår af figur 6.2. Den mest benyttede stoppestedsgruppe er ikke overraskende Herlev Bymidte (ca passagerer pr. hverdag), som er illusteret på figur 6.1. Herudover er der mange passagerer ved Herlev st. (ca passagerer pr. hverdag) og ved Amtssygehuset i Herlev (ca passagerer pr. hverdag). Disse stoppesteder skal naturligvis have en ekstra høj standard med gode ventefaciliteter og information i form af trafikkort mv.

37 Busplan for Herlev Kommune Skinderskovvej/Ring Gammelgårdsvej 166 Hjortespring Skole 357 Hjortespring Persillehaven 403 Peberhaven 200 Køllegårdsvej 195 Herlev Stadion 228 Amtssygehuset i Herlev Herlev Signaturer Buslinjer, november 2006 Vejnet Jernbane Passageromsætning Marielundvej 227 Herlev Bygade 223 Herlev Bymidte Ringvejsbroen Elverhøjen Herlev st Mileparken 331 Dataperiode: Passageromsætning = (påstigere + afstigere)/2 Stoppestedsgruppe = to eller flere nærliggende stoppesteder, f.eks. i et kryds, som samles i en gruppe Meter Dato Herlev Kommune De 15 mest benyttede stoppestedsgrupper, vist som gennemsnit pr. hverdagsdøgn. Figur 6.2 De 15 mest benyttede stoppestedsgrupper i Herlev Kommune.

38 Busplan for Herlev Kommune Herlev st. Ombygning I 2005 blev der påbegyndt en ombygning af Herlev stationsforplads. Formålet med ombygningen er at få etableret en flot plads, hvor de forskellige typer af trafikanter kan færdes trygt mellem hinanden. Ombygningen omfatter derfor bl.a. en tydelig markering af de forskellige arealer til fodgængere, cyklister, biler og busser. Herudover etableres der handicapvenlige forhold (elevator fra fortov til S-togsperroner) samt en kys-og-kør plads. Eksisterende projekter og planer Renovering af stationspladsen er gennemført. Dog udestår etablering af flere cykelstativer. Løbende vurderinger Handlingsforslag Der skal løbende foretages vurderinger af bussernes indbyrdes placering, så der tages størst mulige hensyn til skiftemønstre og passagerbevægelser. Dette aftales mellem Movia og Herlev Kommune. 6.2 Passagerinformation ved større skiftepunkter Herlev stationsforplads I forbindelse med ombygningen af Herlev stationsforplads er der lagt trækrør under den nye belægning, så busstanderne er forberedt til strøm (kan bruges til lys og evt. realtidskørselsinformation på standerne). Henvisningsskilte kan være en stor hjælp for buskunderne ved visse vigtige skiftestoppesteder. Der kan være korrespondancer, som ikke lige kan ses fra stationen eller busstoppestedet, som f.eks. mellem Herlev st. og buslinjerne på Ringvejsbroen. Herlev Bymidte Store kryds, som Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej kan også være svære at orientere sig i, hvis der f.eks. skal skiftes mellem linje 350S og linje 300S. Eksisterende projekter og planer Der er p.t. ikke foretaget endelig beslutning om forbedring af passagerinformationen ved større skiftepunkter i Herlev Kommune.