Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby Søren Udby Fototips, side 1

Transkript

1 Mine fototips 6 gode råd til bedre fotos Version 1.1 Søren Udby Søren Udby Fototips, side 1

2 Fototips Min filosofi omkring succesfuld fotografering er, at man som fotograf skal have kontrol over 6 basale funktioner i kameraet og vide hvorledes de påvirker hinanden. 1. Blænden 2. Lukketiden 3. Brændvidden 4. ISO 5. Hvidbalancen 6. Optagevinklen Søren Udby Fototips, side 2

3 Indledning Et kamera er et teknisk apparat, og funktionerne har alle både en teknisk og en kreativ egenskab. Jeg vil påstå, at man med kendskab til de tekniske egenskaber, vil man som fotograf kunne trække bedre på de kreative muligheder. Og i den sidste ende er det målet som fotograf, i mine øjne, at skabe gode, kreative fotografier. Man skal som fotograf være opmærksom på, at et fotografi er et produkt af alle disse egenskaber, så det er sammensætningen af disse funktioner, der udgør et billedes genitik. Først en lille sammenligning mellem kameraer og vandhaner! Blænden og lukketiden er de funktioner, der lukker lyset ind i kameraet i afmålte mængder. Jeg sammenligner blænden og lukkeren med en vandhane. Den står åben i et tidsrum og lader på den måde en målbar mængde vand løbe igennem. Blænden er som diameteren på vandhanen - jo større hul, jo mere kan der løbe igennem. Lukkeren er den tid som vandet løber - jo længere tid, jo mere vand. Groft sagt, så er blænden et åbent hul af variabel diameter og lukkeren er døren ind til kameraet. Så hvis vi forestiller os, at der skal 1 liter lys til at eksponere et billede korrekt, så er der flere måder at opnå dette på. Hvis vi siger, at kombinationen af blændetal 8 og en lukketid på 1/125 sekund giver den ønskede mængde lys, så vil kombinationen af blændetal 5.6 og lukketid 1/250 giver samme mængde lys. Det er fordi hver fordobling eller halvering af blænde- og lukkeværdierne enten fordobler eller halverer mængden af lys, der kommer ind i kameraet. I eksemplet her, så er skiftet fra blændetal 8 til blændetal 5.6 en fordobling af lys, så derfor skal mængden af lys igennem lukkeren tilsvarende halveres fra lukketid 1/125 til lukketid 1/250 for at opnå den samme, korrekte eksponering. Søren Udby Fototips, side 3

4 Da forskellige blænder og lukketider påvirker det endelig billede forskelligt, så finder man hurtigt ud af, at fotografering i virkeligheden består af en lang række kompromiser, hvor man skal vælge mellem forskellige kreative muligheder. Men det er også en del af charmen og udfordringen ved at fotografere. Blænderækken: Der sker en fordobling eller en halvering for hvert skift mellem grønne og orange tal. Søren Udby Fototips, side 4

5 Blænden Blænden er en af de vigtigste egenskaber i kameraet. Blænden er den mekanisme, der lukker lyset ind igennem objektivet, men ud over selve eksponeringen, så bestemmer blænden også dybdeskarpheden i billedet. Den nemme huskeregel er: Små blændetal giver lille dybdeskarphed. (Fx. F2.8) Store blændetal giver stor dybdeskarphed. (Fx. F11) Det betyder, at man som fotograf kan kontrollere hvilke dele af billedet, der skal være i fokus. I et portrætbillede vil en lille dybdeskarphed giver større fokus på modellen og ligesom få modellen til at træde ud af baggrunden. Modsat så vil et landskabsbillede med stor dybdeskarphed være skarpt over hele billedefladen. På mange kameraer er blændefunktionen kaldet A eller Av, efter det engelske ord for blænde, aperture. Blænden er dog ikke alene om at bestemme dybdeskarpheden i et billede, brændvidden har også en indflydelse, hvilket vi kommer ind på lidt senere. Søren Udby Fototips, side 5

6 Blænden Her er et par eksempler på billeder, der illustrerer blændefunktionen i praksis. Her er der valgt en meget lille blænde, som får blomsten stil at adskille sig fra baggrunden. Man skal sørge for at blænden ikke bliver så lille, at hele blomsten ikke er skarp. Der skal som regel nogle prøveskud til for at finde den rette blændeværdi. Blænde 2.8 Baggrunden er her sløret, sådan at modellen fremstår tydelig uden at blive sløret. Der er igen valgt et lille blændetal. Brændvidden på objektivet samt optageafstanden mellem fotografen og modellen spiller også en væsenlig rolle, men mere om det senere. Blænde 5.6 Her er der brugt et stort blændetal, således at der opnås maksimal dybdeskarphed i billedet. Valget af blænden påvirker også eksponeringen, så det er et kompromis mellem lys og dybdeskarphed. Blænde 22 Søren Udby Fototips, side 6

7 Lukketiden Lukkeren styrer som tidligere nævnt den tid som lyset kan komme ind i kameraet. Men lukkeren har også to andre vigtige funktioner/formål. Først er lukketiden afgørende for om et motiv i bevægelse står stille/ frosset på billedet, eller om motivet trækker spor af bevægelse på billedet. Første effekt opnås med en hurtig lukketid, hvor motivet ikke når at bevæge sig væsenligt i den korte periode lukkeren er åben. Eksempelvis vil en cykelrytter der cykler forbi fotografen i høj fart fremstå frosset fast i øjeblikket med en lukketid på 1/500 sekund. Ønsker man modsat at indfange noget af bevægelsen og farten, så kan en langsommere lukketid anvendes, fx. 1/125 sekund. Dermed bliver lukketiden et kreativt værktøj. Et andet vigtigt aspekt vedrørende lukketiden er om det er muligt for fotografen at holde kameraet helt stille i den tid lukkeren står åben. Der siger tommelfinger-reglen, at lukketiden som minimum skal være det samme som brændvidden i optage-øjeblikket. Det vil sige, at hvis man fotograferer med et objektiv på 200 mm, så bør lukketiden være 1/200 sekund eller hurtigere. Brugen af et stativ giver flere og andre muligeder end håndholdt fotografering. Et stativ gør det også muligt at vælge et meget stort blændetal for super dybdeskarphed hvor lukketiden bliver så lang, at det ikke kan holdes stille i hånden. Søren Udby Fototips, side 7

8 Lukketiden Her er nogle billede-eksempler på hvordan lukketiden påvirker et billede: Her er der brugt en hurtig lukketid, der får rytteren til at stå stille på billedet. Vi kan se på forhjulet, at lukketiden ikke skal være me get langsommere før der kommer bevægelse i billedet. Lukketid ca. 1/500 sekund. ere og Her er lukketiden noget langsomm billedet, derfor vil de hurtigeste elementer på pga. hjulene og rytterens ben står sløret bevægelses-uskarphed. Lukketid ca. 1/320 sekund. Vandet bliver blødt og sløret på grund af en lang lukketid, der g iver vandet tid til at bevæge sig imens lukkeren står åben. Ofte er lukketiden så lan gsom ved billeder som dette, at det er nød vendigt at bruge st ativ under optagelsen. Lukketid ca. 2 seku nder. Søren Udby Fototips, side 8

9 Brændvidde Brændvidden på et objektiv er afstanden mellem filmplanet (CCD/CMOS chippen) og midten af det fokuserende linse-element i objektivet. Denne afstand udtrykkes oftes i millimetre. Selvom det er nemt at sige at man zoomer tættere på, når man øger brændvidden, så er det faktisk forkert. Brændvidden bestemmer nemlig billedvinklen, som er den vinkel objektivet kan se. Der er en længere matematisk forklaring, som jeg vil skåne jer for, men jeg husker det ved at sige, at en kort brændvidde giver en stor billedvinkel og modsat. Men brændvidden har også en anden meget stor indflydelse på et billede. Sammen med blændetallet bestemmer brændvidden nemlig også den potentielle dybdeskarphed i et billede. Ved korte brændvidder, op til 50 mm., er den potentielle dybdeskarphed ret stor, og derfor skal der et meget lille blændetal til at skabe en sløret baggrund/lille dybdeskarphed. Fra 50 mm. og længere brændvidder bliver den potentielle dybdeskarphed meget lille og derfor skal der et stort blændetal til at bevare dybdeskarpheden i hele billedet, eksempelvis ved brug at teleobjektiver til landskabs-fotografering. Brændvidder under 50 mm. = stor potentiel dybdeskarphed Brændvidder over 50 mm. = lille potentiel dybdeskarphed Det er derfor, at det kan anbefales at bruge objektiver med en brændvidde på mellem 85 mm. og 115 mm. til portrætfotografering, da det giver bedre mulighed for at stille blænden således at modellen skiller sig ud fra baggrunden. Der er endnu en grund til at være opmærksom på hvilken brændvidde man bruger ved portrætfotografering, som billedet på næste side vidner om. Søren Udby Fototips, side 9

10 Brændvidde Her er det tydeligt at se, at på billedet til venstre, at den korte brændvidde på 42 mm. gør modellens hoved fortegnet og overdriver næsens størrelse. Med en længere brændvidde på 115 mm. forsvinder fortegningen og billedet ligner mere den virkelige model. Den forøgede brændvidde betyder at fotografen bliver nødt til at stille sig længere bagud i forhold til modellen, for at opnå den samme beskæring. Søren Udby Fototips, side 10

11 En illustration af hvorledes billedvinklen bliver mindre jo længere brændvidde. Da filmen/sensoren i kameraet har en fast fysisk størrelse, skal motivet strækkes ved vidvinkel for at udfylde hele billedvinklen, og modsat, så bliver motivet klemt for at kunne være i den smallere billedvinkel ved lange brændvidder. Søren Udby Fototips, side 11

12 ISO ISO er en talværdi, der angiver en film/kamera sensors lysfølsomhed. Ligesom blænden og lukketiden, så vil en fordobling eller halvering af ISO værdien effektivt fordoble eller halvere den mængde af lys, som kommer ind i kameraet. Hvis vi fortsætter med sammenligningen mellem kameraet og vandhanen, så kan vi sige, at ISO er den kande, som skal indholde det vand som trænger igennem blænden og lukkeren. Ved at stille på ISO en kan vi sige, at vi ændrer på størrelsen af kanden, hvilket påvirker blændetallet og lukketiden. Jo højere ISO, jo mindre lys skal der bruges til den korrekte eksponering og omvendt. ISO en har som alle andre funktioner endnu en påvirkning af det færdige billede. For jo højere ISO, jo flere korn kommer der i billedet, og modsat jo lavere ISO, jo færre korn. Dette kan igen bruges kreativt og ISO korn kan eksempelvis bruges til at skabe stemning i et billede. Moderne digitale spejlreflekskameraer er efterhånden blevet rigtig gode til at mindske kornene i billederne ved høj ISO, så man som fotograf har bedre muligheder for at vælge høje ISO værdier og dermed større blændetal eller hurtigere lukketider. Søren Udby Fototips, side 12

13 Hvidbalance Hvidbalancen er en funktion, der måler motivets farvetemperatur og den påvirker hele billedet uanset blændetal, lukketid, brændvidde og ISO. Venstre: Blåligt skær. Højre: Hvidbalancen er rettet Farvetemperaturen er en international vedtaget værdi som er nulstillet med en refleksionsværdi på 18%, normalvis kaldet 18% grå. Farvetemperaturen er en indstilling, som kan ændres i fx Photoshop uden kvalitetstab hvis billedet er optaget i et RAW format. Derfor kan man med fordel undlade at tænke for meget over hvidbalancen under optagelsen, og den kan så efterfølgende justeres i computeren. Hvis billedet er optaget i JPEG format, er hvidbalancen noget sværere at rette efterfølgende, da farvetemperaturen er integreret i billedfilen. Søren Udby Fototips, side 13

14 Hvidbalance Farvetemperaturen måles i Kelvin grader. Lav farvetemperatur giver et blåligt stik og en høj farvetemperatur giver et gulligt stik. Der findes også mange forudindstillinger (Presets) som tilpasser kameraet til diverse lyskilder, som glødelamper, sollys og neonrør. Vores øjne og hjerne er gode til at justere vores syn for farvestik, men kameraer er ikke så gode endnu. Derfor skal de have hjælp til at finde den helt rigtige farvetemperatur. Ved hjælp af hvidbalance værktøjet (Markeret med den røde cirkel) i fx. Adobe Camera RAW kan man klikke på et område i billedet, som man mener skal være hvid. Værktøjet retter så farvetemperaturen efter bedste evne. Søren Udby Fototips, side 14

15 Hvidbalance Det er også muligt at indstille farvetemperaturen manuelt, og denne funktion kan også bruges kreativt til eksempelvis at give et aften/nat billede et varmt skær. Søren Udby Fototips, side 15

16 Optagevinkel Fugle-perspektiv Dette perspektiv er højere end øjenhøjde. Frø-perspektiv Dette perspektiv ligger under øjenhøjde. Horisontal perspektiv Normalt perspektiv i øjenhøjde. Skæv vinkel Kreativ brug af optagevinkel. Her i form af et lidt skævt frø perspektiv. Søren Udby Fototips, side 16

17 Optagevinkel Optagevinkel er en vigtig beslutning, som ofte risikerer at blive glemt når man står med kameraet og skal huske på blændetal, lukketider osv., men der er mange kreative muligheder i at vælge den rette optagevinkel. Der er et særligt hensyn at udvise i forbindelse med portrætfotografering, da de fleste mennesker finder billeder taget I øjenhøjde de mest tiltalende. Og mange finder frø-perspektivet uflatterende i et portræt. Men det skal endelig ikke holde de kreative kræfter tilbage! Men det er en god tommelfinger-regel altid at være i øjenhøjde med modellen, det gælder også børn og høje mennesker. Derfor er det ned på knæ eller op til en stol eller tilsvarende, så man opnår det bedste resultat. Søren Udby Fototips, side 17