Social arv - et populært, men tvivlsomt begreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv - et populært, men tvivlsomt begreb"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Social arv - et populært, men tvivlsomt begreb Morten Ejrnæs Arbejdspapir 12 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Social arv - et populært, men tvivlsomt begreb. Af forskningslektor ved Aalborg Universitet og Den sociale Højskole i København Morten Ejrnæs 1. Indledning Den sociale arv eller den negative sociale arv er blevet et meget populært begreb i den socialpolitiske debat, hvor bl.a. socialminister Karen Jespersen har brugt det flittigt. Begrebet har også længe haft en central placering i debatten om det konkrete sociale og socialpædagogiske arbejde. Pædagoger, socialpædagoger og socialrådgivere har således anvendt det siden 1973, da Gustav Jonssons bog Den sociale arvs onde cirkel Kan den brydes? blev udgivet i Danmark. Men også en række samfundsforskere 1, lærebogsforfattere og socialpolitiske debattører har anvendt begrebet. Hensigten med denne artikel er at påvise, at begrebet den sociale arv trods dets store popularitet ikke har nogen præcis samfundsvidenskabelig betydning. Til trods for dette har der efterhånden udviklet sig en bestemt forestilling om, hvad den sociale arv består i. Denne forestilling eller tankefigur er meget udbredt blandt udøverne af praktisk socialt arbejde, men den findes også blandt samfundsfagslærere, socialpolitiske debattører og socialforskere. Tankefiguren er, at mennesker ikke på grund af genetik eller biologi men på grund af sociale og psykologiske forhold arver en række egenskaber fra deres forældre. Det drejer sig om så forskelligartede forhold som fattigdom, mangel på uddannelse, brudte familier, misbrug, kriminalitet og incest. Det er en vigtig del af tankefiguren, at mønsteret i relationen mellem forældre og børn gentager sig i næste generation. Artiklen er opbygget således, at der efter indledningen følger et afsnit, hvor jeg dels beskriver begrebets centrale rolle i den socialpolitiske debat og dels med citater fra lærebogsbogudgivelser illustrerer nogle vigtige bestanddele af den tankegang, som ligger i teorien om den sociale arv. I tredje afsnit redegør jeg for, hvad der ligger i Gustav Jonssons oprindelige formulering af teorien om den sociale arv, som han fremførte i sin doktordisputats Delinquent boys, their parents and their grandparents fra I fjerde og femte afsnit påviser jeg, at der ikke i Gustav Jonssons undersøgelse er belæg for at formulere en teori, der postulerer, at der er stor sandsynlighed for, at sociale problemer overføres fra forældregenerationen til børnegenerationen. Begrebet den sociale arv er imidlertid senere blevet brugt i meget forskellige betydninger, og selv nu, hvor det spiller en fremtrædende rolle i den socialpolitiske diskussion, er det uklart, hvad der ligger i det. Dette er i sig selv en god grund til at underkaste det en nærmere undersøgelse, og i sjette afsnit tydeliggør jeg tre forskellige betydninger. I syvende afsnit diskuterer jeg, hvad der er grunden til, at Gustav Jonssons fejlagtige formulering af en teori om social arv bliver den opfattelse eller tankefigur, der kommer til at dominere socialpolitikken og det sociale arbejde, skønt Gustav Jonsson ikke engang selv gentager denne formulering i sine senere bøger. 1 Ofte er begrebet blevet brugt meget bredt og upræcist. En undtagelse er dog Erik Jørgen Hansen, der i 1982 udgav bogen Hvem bryder den sociale arv. Han bruger i denne og senere publikationer konsekvent begrebet til at dokumentere graden af overensstemmelse mellem forældres og børns uddannelsesniveau. (Hansen 1995, 1997 og 1999). Disse studier viser først og fremmest, hvad forskelligt klassetilhørsforhold betyder for uddannelsesmønsteret. Det er altså mobilitetsstudier, der tydeliggør de sociale forholds betydning for mobiliteten. Denne anvendelse af begrebet den sociale arv er imidlertid meget forskellig fra Gustav Jonssons, som jeg i denne artikel vil koncentrere mig om. 1

3 I det afsluttende ottende afsnit diskuterer jeg, om den voksende interesse for begrebet og anvendelsen af begrebet i regeringens socialpolitiske udmeldinger indvarsler en ny socialpolitisk strategi, som sætter centrale socialpolitiske principper på spil. Jeg påviser risikoen for, at den tilsyneladende selvindlysende strategi at bryde den negative sociale arv kan føre til, at grundlæggende socialpolitiske principper om ligestilling og solidaritet med de svageste nedprioriteres til fordel for en socialteknokratisk effektivitetstankegang, der ikke er noget empirisk belæg for. 2. Social arv - et begreb, der er mere levende end nogensinde I diskussioner om årsager til sociale problemer, henvises der ofte til den sociale arv eller den negative sociale arv. Praktikere i socialt og socialpædagogisk arbejde bruger disse betegnelser, når de drøfter baggrunden for børns og familiers problemer. Samfundsforskere og socialpolitiske debattører anvender ofte den sociale arv som en bred samlebetegnelse for dårlige opvækstvilkårs betydning for menneskers senere livsforløb. Det seneste og mest markante udtryk for begrebets popularitet er socialministerens initiativer med hensyn til undersøgelse og bekæmpelse af den negative sociale arv. Et andet udtryk for begrebets popularitet er, at det bruges flittigt i både tidsskrifter og aviser. Således har Artikelbasen fra 1981 og til nu 62 fund i tidsskrifter og avisartikler, hvor begrebet social arv figurerer som et nøglebegreb, og alene siden artikler 2. Det gør social arv til et af de mest anvendte begreber i den offentlige diskussion om socialpolitik og socialt arbejde, og der er altså tale om, at begrebet anvendes stadig hyppigere. Begrebet dukker op i den skandinaviske debat om socialt arbejde i slutningen af 60 erne. Gustav Jonsson præsenterer det i sin doktordisputats fra 1967, men tankegangen har muligvis eksisteret i kimform flere steder i Skandinavien; således har den norske psykolog Bjørn Urdahl fra Nic Waalinstituttet i Oslo allerede anvendt begrebet i Men begrebet har næsten ikke været anvendt uden for Skandinavien 4, hvilket kunne tyde på, at det hænger snævert sammen med den skandinaviske velfærdsmodel, hvilket jeg senere vil vende tilbage til. Begrebet anvendes også hyppigt i debat- og lærebøger, der læses af studerende og professionelle inden for det sociale og pædagogiske område. På den måde bliver den sociale arv lanceret som en faglig term, der får stor gennemslagskraft hos praktikere. Citater fra et par bogudgivelser fra de senere år kan eksemplificere, hvordan den faglige terminologi videreformidles. Citaterne viser vigtige elementer i den tankefigur, der ligger bag anvendelsen af begrebet den sociale arv. Gustav Jonssons Den sociale arvs onde cirkel. Kan den brydes? fra 1973 er genudgivet med et nyskrevet forord af Hanne Reintoft. Her hæfter hun sig ved, at begrebet har overlevet trods de socialpolitiske nedskæringer, der truer forebyggelsestænkning. Hun skriver således: 2 Andre aktuelle begreber i debatten om børns opvækstvilkår giver følgende fund siden 1996: omsorgssvigt 28, børnemishandling 2, truede børn 66, risikobørn 2 og mønsterbrydere 17. Truede børn, som er det hyppigst anvendte begreb, optræder sammen med social arv som nøglebegreb i 13 artikler. 3 Bo Vinnerljung 1998: Databasen Sociofile, der indekserer internationale samfundsvidenskabelige tidsskrifter, indeholder siden 1986 fire fund, der indeholder begrebet social heredity, som er den term, Gustav Jonsson anvender; otte fund, der indeholder begrebet social heritage, og tolv fund, der indeholder begrebet social inheritance. Heraf er der kun tre fund, der beskriver social arv i den Gustav Jonsson ske betydning, og et af dem er en artikel fra Sverrig. Seks fund vedrører udddannelse, klasse og mobilitet, og endelig fire fund, der vedrører kulturel arv. 2

4 Uden at fornægte arvebiologien sejrede miljøteoretikerne i hvert fald på nogle punkter. Det skete samtidig med opbygning af de velkendte såkaldte velfærdssystemer. Troen på miljøets betydning - den lyse tro på at indsats kunne nytte og forandring skabes slog stærkt igennem. Denne optimisme herskede i mange år, men anfægtedes af nye forhold. Den forebyggende indsats var og er kostbar. Det er ikke muligt at opgøre evt. besparelser ved den tidlige indsats i kroner og øre. Lavkonjunkturen betød hurtigt nedskæringsbestræbelser. Sideløbende mistede socialt arbejde status. Den udstødte befolkning tabte tilliden til det offentlige sociale system, og begyndte at møde socialforvaltninger og sagsbehandlere som fjender. Alligevel bestod begrebet den sociale arv på den faglige arena, dens byrde er velbeskrevet og dukker op i alle forskningsprogrammer og i alle kommissionsbetænkninger senest i den af Schlüterregeringen nedsatte socialkomissions redegørelser (Reintoft 1997: VII). Hanne Reintoft hævder, at den sociale arv er en faglig term, der muliggør, at man forskningsmæssigt kan dokumentere opvækstmiljøets betydning og på dette grundlag planlægge forebyggende indsatser. Hun beskriver derefter, hvordan genforskere har kastet sig over problemer, der tidligere blev opfattet som socialt betingede, og hun afslutter således: I denne genernes æra er der stor risiko for, at moderne arvelære og ny viden og teori, kan omsættes i plat arvebiologisk tankegang, der - suppleret med de stadige krav om besparelser - vil fratage mennesker, der gennem generationer er belastet af den sociale arv, støtte og behandlingsmuligheder, da det alligevel skønnes håbløst, og fordi man ikke længere tror, at den sociale arv kan brydes. (Reintoft 1997: VIII). Hanne Reintoft beskriver tendenser, der anfægter teorien om den sociale arv. Det drejer sig om, hvad hun kalder plat arvebiologisk tankegang og snævre nytte- eller spareovervejelser. Hanne Reintoft peger således på centrale elementer i tankefiguren den sociale arv. Det er en teoretisk og forskningsmæssigt baseret viden, som giver anledning til optimisme med hensyn til forebyggende indgreb over for sociale problemer, og den udgør en modpol til eller et værn mod plat arvebiologisk tankegang og kyniske besparelser 5. Vagn Christensen og Anne Brockenhuus-Schacks debat- og lærebog: Børn og den sociale arv fra 1997 er et eksempel på, at begrebet ikke blot omfattes med historisk interesse, men at der gøres forsøg på at nyformulere teorien om den sociale arv: Det ser ud, som om der er sket en ændring i de faktorer, der formidler den sociale arv. Tidligere var fattigdom og dårlige boligforhold meget synlige årsagsfaktorer. Nu ser 5 Hanne Reintoft undrer sig over, at begrebet har overlevet både genforskningens fremvækst og nedskæringerne i socialforvaltningen, hvilket også kan forekomme paradoksalt. Imidlertid er det måske netop dette faktum, der gør begrebet populært hos socialarbejdere og socialpædagoger, fordi begrebet tilsyneladende udgør et værn både mod den genetiske tankegang og mod de forslag om nedskæringer, som social- og sundhedssektoren ofte udsættes for. Begrebet udgør dog efter min mening netop ikke noget værn mod disse forhold. Tværtimod har tankebilledet stor lighed med både genetisk og psykologisk arv. Henvisning til at prioritere indsatser, der kan bryde den negative sociale arv, kan bruges som argument for både nedskæringer i generelle økonomiske ydelser og til promovering af en mere ensidig individuel behandlingsstrategi, der kan være genetisk, psykologisk eller terapeutisk inspireret. Denne diskussion vil blive taget op i sidste afsnit. 3

5 det ud, som om en kombination af arbejdsløshed, brudte parforhold, ghettoisering og forældrenes personlige ressourcer er de vigtigste formidlere af den sociale arv. (Christensen og Brockenhuus-Schack 1997: 43-44) Vagn Christensen og Anne Brockenhuus-Schack fremhæver en række generelle samfundsmæssige tendenser: arbejdsløshed, brudte parforhold og ghettoisering som årsagsfaktorer, men de understreger også de personlige forholds betydning. De refererer til en række undersøgelsesresultater inclusive Gustav Jonssons, som efter deres mening viser, at den sociale arv har stor betydning. De [undersøgelsesresultaterne] tyder på, at kender man et barns opvækst og helbredsforhold, har man et godt grundlag til at forudsige dets senere helbred og livsskæbne (Christensen og Brockenhuus-Schack 1997: 21) 6. Citatet tydeliggør en anden vigtig bestanddel af begrebet den sociale arv: det deterministiske præg, der skulle muliggøre kvalificerede forudsigelser af sociale problemer. De to forfattere formidler således en tankefigur, der fremstiller mennesker som sårbare individer, der let bukker under for presset, når der opstår sociale problemer, hvis deres personlige ressourcer ikke giver dem kraft til at modstå disse påvirkninger. I Sverrig står tesen om den sociale arv også stærkt. I det svenske Socialmedicinsk tidsskrifts temahæfte Arvet efter Gustav Jonsson hedder det således: Utifrån sina fynd formulerade Gustav sin tes om det sociala arvet. Denna har varit förhärskande förklaringsmodell till barns och ungdomars utagerande beteende tills nu i svensk barnpsykiatri och socialvård. (Cederblad 1998: 354) Citatet understreger tankefigurens betydning for det praktiske arbejde. Den fungerer som en forklaringsmodel, og i meget socialt og socialpædagogisk arbejde bruges den som en universalforklaring på alvorlige sociale problemer. Jeg har i dette afsnit forsøgt at tydeliggøre, at den sociale arv er et fremtrædende begreb i den socialpolitiske diskussion, og jeg har forsøgt at indkredse nogle af de elementer i tankefiguren social arv, som videreformidles gennem debat- og lærebøger. 3. Oprindelsen til begrebet social arv Gustav Jonsson anvender første gang begrebet den sociale arv i sin doktordisputats Delinquent boys, their parents and their grandparents fra Han fremlægger her i forlængelse af sin empiriske undersøgelse, hvad han kalder en udvidet teori om den sociale arv. De grundlæggende påstande i denne teori er: x kriminalitet og anden form for afvigelse arves (socialt og genetisk) x afvigelse består fra generation til generation x afvigelserne bliver talmæssigt mere omfattende fra generation til generation x afvigelserne bliver mere alvorlige fra generation til generation 6 Deres argumenter for, at der eksisterer en social arv af en sådan styrke, at den kan bruges til forudsigelse, hviler imidlertid på samme type af fejlagtige ræsonnementer som dem, Gustav Jonsson i sin tid fremførte i sin doktordisputats. Problemerne i denne typer ræsonnementer behandles udførligt i afsnit 5. 4

6 Gustav Jonsson anvender, som det tydeligt fremgår af titlerne, stadig begrebet den sociale arv i sine efterfølgende bøger 7. Men i ingen af bøgerne gentages eller nyformuleres teorien om den sociale arv. Gustav Jonsson lægger her mere vægt på at beskrive de konkrete socialpædagogiske indsatser, som kan medvirke til at skabe bedre forhold for børnene og dermed medvirke til at bryde den påståede sociale arv. Gustav Jonsson giver heller ikke i sine senere bøger udtryk for samme determinisme 8 med hensyn til forældrenes betydning for børnenes senere livsforløb. Han lægger også mindre vægt på forældrenes psykiske konstitution, og han tillægger det omgivende miljø og specielt skolen langt større betydning for, hvordan børns opvækst forløber. Det virker nærmest, som om han selv har opgivet den teori, han oprindelig fremførte. I de senere bøger lægges stor vægt på en beskrivelse af, hvordan børn fra de mest udsatte familier klarer sig, og der gives konkrete beskrivelser af utraditionelle socialpædagogiske og socialpolitiske tiltag, der i større omfang inddrager miljøforhold i behandlingen af familierne. Bo Vinnerljung fremhæver også dette skift i opfattelse hos Gustav Jonsson (Vinnerljung 1998: 23-24). Gustav Jonssons bøger rummer i øvrigt en rigdom af indsigtsfulde analyser og fremsynede pædagogiske forslag, der gør dem til klassikere inden for socialpædagogisk arbejde. Men det er paradoksalt nok den fejlagtige teori om den sociale arv, der har fået den største betydning for socialpolitikken og det sociale arbejde. Det er imidlertid netop begrebets store popularitet inden for socialt arbejde og i socialpolitikken, der gør en analyse af det interessant. Denne artikel skal således ikke forstås som et forsøg på opgør med Gustav Jonssons teoretiske og praktiske arbejde, som man kun kan nære stor respekt for, men derimod som en problematisering af den tankefigur, der består i, at man tror, at forældres belastede forhold næsten automatisk (meget hyppigt eller med stor sandsynlighed) fører til, at børnene senere i deres liv får store vanskeligheder en opfattelse som kort udtrykkes som den sociale arv eller den negative sociale arv. Jeg tager udgangspunkt i Gustav Jonsson formulering af teorien om den sociale arv i doktordisputatsen Delinquent boys, dels fordi han er den første, der gør et forsøg på at formulere en egentlig teori om overførslen af egenskaber og handlingsmønstre fra forældregenerationen til børnegenerationen, dels fordi den tankefigur, der ligger i hans oprindelige formulering, lever videre i bedste velgående hos social- og sundhedsarbejdere, politikere og i lærebøger. Endelig har Gustav Jonssons bevæggrunde for at formulere teorien og hans deraf følgende forskningsmæssige bias flere paralleller til, hvordan erfaringsopsamlingen foregår hos praktikere. En analyse af Gustav Jonssons teori kan derfor bidrage til en bedre forståelse af, hvorfor ideerne om en overførsel af belastede forhold fra generation til generation spiller en vigtig rolle i socialt arbejde og socialpolitik. 7 Det gælder således både i den svenske udgave af doktordisputatsen Det sociala arvet fra 1969 og Att bryta det sociale arvet fra Den danske udgave hedder Den sociale arvs onde cirkel Kan den brydes?, og det er denne bog, der først og fremmest kendes i Danmark. 8 Jeg bruger i denne artikel udtrykket social determinisme om den opfattelse, der går ud på, at de sociale forhold (i dette tilfælde forældrenes egenskaber og sociale situation) er det mest afgørende for, om børnene selv senere udvikler alvorlige sociale problemer som langvarig arbejdsløshed, kriminalitet og omsorgssvigt i forhold til deres egne børn. Når jeg hævder, at teorier eller opfattelser har et deterministisk præg, betyder det altså, at disse teorier efter min mening giver det udseende af, at man ud fra kendskab til specielle belastninger hos forældrene med større end 50% s sandsynlighed kan forudsige, at et barn får bestemte sociale problemer. 5

7 4. Teorien om den sociale arv Gustav Jonsson ønskede at finde frem til de faktorer, der førte til, at nogle drenge blev så involveret i ungdomskriminalitet, at de blev anbragt på Skå. Skå var den behandlingssinstitution for hårdt belastede kriminelle børn og unge, som Gustav Jonsson selv var leder af. Det fundamentale spørgsmål formulerede han således: What are the selectory factors deciding why, in the great number of schoolboys in Stockholm committing offences, there is a small group that becomes so seriously involved that its members are sent to Skå (Jonsson 1967: 27). Hans arbejde på Skå havde givet ham den erfaring, at det særlige kendetegn ved Skå-drengenes familier var basal mistillid og fjendtlighed. Hans formål med undersøgelsen var at af- eller bekræfte denne antagelse og finde ud af, hvad der lå bag ved familiernes holdning. The other circumstance was an impression I gained during many years work with delinquent boys, namely that their homes were often characterized what might be called basic distrust and hostility. Such an impression gained in clinical work might be fallacious, which made it more urgent to study systematically whether the impression was correct, and if so, what might be behind this basic attitude (Jonsson 1967: 220). Hans udgangspunkt var således det praktiske arbejde på Skå. Han og hans medarbejdere havde bl.a. i deres terapeutiske arbejde konstateret, at mange af forældrene til børnene på Skå selv havde haft belastede opvækstforhold svarende til dem, de nu udsatte deres børn for. Også denne iagttagelse ønskede han at få bekræftet ved anvendelse af videnskabelige metoder.. In the same way as work at Skå has turned the limelight more and more on contacts with parents and family treatment, as mentioned above, a new reality has been revealed to us, namely, to what extent the parents childhood environment was similiar to that which they are now creating for their children. Particularly the current experiences of group therapy for parents, sometimes for years with the same parent, has been convincing in this respect. To find the right background to the boy s delinquency it seems necessary, therefore, to discover on the basis of a control group and more scientific methods, whether our impressions gained in clinical work are misleading or not (Jonsson 1967: 20). Gustav Jonssons empiriske undersøgelse omhandlede ungdomskriminalitet og andre afvigelser - fænomener, som han mente blev overført fra generation til generation gennem en form for indbygget mekanisme, der førte til både et større antal kriminelle og en mere alvorlig form for kriminalitet. Han kaldte denne tendens til, at afvigelserne skulle blive både talrigere og mere alvorlige fra generation til generation, den kumulative arv. Han fandt således den sociale arv mere determinerende end den genetiske arv. This may be summarized to mean, that social heredity, contrary to genetic heredity, has an inherent tendency to accumulate (Jonsson 1967: 226). Han karakteriserede Skå-drengenes forældres situation således: x tilsidesat som barn x lidt nederlag som voksent samfundsmedlem 6

8 x slået fejl i forældrerollen x utilfreds i ægteskabet x mistroisk over for omverdenen (Jonsson 1967: 22) Hans empiriske grundlag for konklusionerne var en beskrivelse af 100 Skå-drenge, deres forældre og deres bedsteforældre, som han sammenlignede med 222 repræsentativt udvalgte Stockholmdrenge, deres forældre og deres bedsteforældre. Gustav Jonsson fandt, at Skå-drengene i forhold til de 222 Stockholmdrenge oftere var kriminelle, aggressive, uromagere i skolen, isolerede i forhold til kammeraterne, motorisk forstyrrede, destruktive og ildspåsættere. De udviste endvidere hyppigere psykosomatiske forstyrrelser, læsevanskeligheder, lavere intelligens, dårligere skolepræstationer. Oftere skulkede de og optrådte som mobbere eller mobbede (Jonsson 1967: ). For Skå-børnenes forældre kunne man også på en række punkter konstatere en hyppigere forekomst af belastninger end, hvad der var gældende for forældrene til de 222 Stockholmdrenge. De havde gennemsnitligt lavere uddannelse, dårligere økonomi og større alkoholmisbrug. De var hyppigere kriminelle, somatisk og psykisk syge. De betragtede oftere barnet som en byrde. Der forekom også hyppigere separation fra fader, fravær af faderfigur i hjemmet og moderdominans i hjemmet (også i hjem, hvor faderen var en del af familien). De var oftere subjektivt og objektivt fattige. Hyppigere havde de dårlig boligstandard, var isolerede i forhold til naboer og mistænksomme over for dem, havde intrafamiliære konflikter og var uenige om opdragelse (Jonsson 1967: ). Skå-drengenes bedsteforældre havde også dårligere forhold end, hvad der var gældende for de 222 Stokholmdrenges bedsteforældre. Her var forskellene dog meget mindre markante end i forældregenerationen. Men der var stadig tale om en hyppigere forekomst af dårligere økonomi, somatisk og psykisk sygdom, alkoholmisbrug og brudte hjem (Jonsson 1967: 52-73). 5. Hovedindvendinger mod Gustav Jonssons formulering af teorien om den sociale arv Gustav Jonssons i alt 71 hypoteser om, at Skå-drengene, deres forældres og deres bedsteforældre hyppigere havde sociale problemer end de tilsvarende Stockhomdrenge, deres forældre og deres bedsteforældre, udgør efter Gustav Jonssons mening en pragmatisk teori, som er baseret på, hvilke hypoteser der kan testes empirisk. På baggrund af resultaterne fremsatte Gustav Jonsson imidlertid en udvidet teori, hvor han fremhævede, at den sociale arv har fire aspekter: 1. Der er tale om et samspil mellem biologisk arv (medfødte egenskaber) og social arv. Gustav Jonsson anfører, at det var et udgangspunkt for hans undersøgelse (Jonsson 1967: ). Denne antagelse er ukontroversiel og temmelig banal, og der er ikke nogen form for forsøg på at udrede, hvad der skyldes biologisk, og hvad der skyldes social arv. 2. Afvigelse producerer afvigelse. Forældres afvigelse gentages af børnene. Gustav Jonsson anfører selv, at hans undersøgelse underbygger denne antagelse, som er undersøgelsens centrale tema (Jonsson 1967: 223). Han påstår her, at han betragter de interpersonelle relationer (og ikke de intrapersonelle), men betragtningen fokuserer på børns og forældres egenskaber, og forklaringerne er i stort omfang individualpsykologiske. Fx vil forældre, der selv er blevet frustrerede i deres barndom, have svært ved at imødekomme deres egne børns behov. Der er 7

9 fokus på forældrenes uformåenhed og på psykologiske mekanismer, fx at moderen opfatter drengen som lignende faderen med hensyn til dårlige egenskaber (Jonsson 1967: ). Det er bl.a. disse og lignende psykologiske mekanismer og socialpsykologiske handlingsmønstre, der overføres fra generation til generation. 3. Antallet af afvigere stiger fra generation til generation. Gustav Jonsson mener ikke, at undersøgelsen direkte understøtter denne antagelse, som kun bygger på en konstatering af, at ungdomskriminaliteten i nogle år har været stigende, og at samfundet og uddannelsessystemet bliver mere og mere kompliceret, hvilket efter hans mening fører til en voksende uddannelsesmæssig marginalisering på grund af hjemmenes kulturelle tilbageståenhed (Jonsson 1967: ) Afvigelsernes styrke øges fra generation til generation. Gustav Jonsson skriver: As for the fourth aspect, more serious deviants, it was mentioned earlier that evidence of this is the fact that delinquent boys, even in their early years, showed signs of becoming persistent criminals. This was implicit in the choice of the investigation sample. The results of the investigation also gave direct confirmation that delinquent boys are difficult to manage apart from their early debut as criminals (Jonsson 1967: 225). Det er ejendommeligt, at Gustav Jonsson på den ene side faktisk er bevidst om, at Skå-drengene jo pr. definition udgør de værste eksempler på sociale problemer, i og med at de er fjernet fra hjemmet, og på den anden side anfører dette som faktum til støtte for antagelsen af, at afvigelserne bliver værre og værre. Men realiteten er, at Gustav Jonsson ikke kan anføre noget til støtte for denne antagelse 10. Der kan rettes flere alvorlige indvendinger mod Gustav Jonssons teori om den sociale arv, som han heller ikke selv genfremsætter i denne form 11. Bo Vinnerljung har gjort opmærksom på fire forhold, 9 Disse argumenter er tvivlsomme. Ungdomskriminaliteten har absolut ikke været konstant stigende, og der er ikke andre indicier på, at der bliver en større og større afvigergruppe med massive sociale problemer af den type, som Gustav Jonsson omtaler. 10 Eva Johansson kalder med rette Gustav Jonssons argument i denne forbindelse en cirkelslutning (Johanson 1967 og 1994) 11 Gustav Jonssons fremstilling af, hvad de sociale forhold betyder for familiens liv i bogen Den sociale arvs onde cirkel. Kan den brydes? er langt mere nuanceret. Men samtidig bliver det også mere uklart, hvorfor disse forhold betegnes som social arv. Han medinddrager således følgende forhold: A. Skolesegregation eller marginalisering af børn, der stammer fra de lavere socialgrupper. Synspunktet er, at skolen er for de normale, og at den derfor udskiller og stigmatiserer de utålelige. Derved bliver det en skole, der ikke modvirker, men snarere forstærker den sociale arv. Lærerne har ikke overskud til at indrette skolen efter børnene. I stedet diagnosticerer de ofte børnene som selvforsvar mod egne vanskeligheder B. Pigget Familie, hvilket er et udtryk for, at familiens relationer til omverden er dårlige. Familien lukker sig om sig selv og optræder fjendtligt (pigget) over for omgivelserne i form af familie, venner og bekendte. Relationerne er betinget af gensidige fordomme, og de udstødte har fordomme over for sig selv. C. Andre kendetegn for familier præget af den sociale arv: - mangel på solidaritet - stigmatisering pga. modtagelse af socialhjælp og kriminalitet - tavshed og løgn som værn mod fordomme (risiko for stigmatisering) - politisk passivitet (Jonsson 1973) 8

10 som er meget graverende for muligheden for at drage nogen konklusion om den sociale arvs betydning. Bo Vinnerljungs hovedargument mod teorien er, at retrospektive undersøgelser, hvor der indsamles oplysninger om belastede børns forældre og bedsteforældre, ikke kan bruges til at dokumentere effekten af social arv. Der mangler oplysninger om brødre og fætre. Bo Vinnerljung refererer her den indvending, Eva Johansson fremsatte allerede i 1967 i Nordisk psykiatrisk tidsskrift i en anmeldelse af Delinquent boys (Johansson 1967). Bo Vinnerljung skriver, at hun var den eneste, der rettede en alvorlig kritik mod Gustav Jonssons studie, og han hævder, at Gustav Jonssons teori stort set har stået uantastet siden på trods af denne meget alvorlige metodiske mangel og på trods af, at teorien modsiges af en række empiriske studier (Vinnerljung 1998: 32-34). Han anfører tillige, at Gustav Jonssons formulering af teorien er inspireret af Oscar Lewis subkulturteori, og at Gustav Jonsson ser familiernes livsform som udtryk for en svensk fattigdomskultur. Oscar Lewis subkulturteori er imidlertid senere blevet angrebet både teoretisk, og fordi empiriske undersøgelser ikke har kunnet dokumentere eksistensen af en fattigdomskultur. Bo Vinnerljung hævder videre, at datakvaliteten er for dårlig, fordi oplysningerne om bedsteforældre stammer fra forældrene. Endelig gør han opmærksom på det metodiske problem, der består i hukommelsesforskydninger hos mennesker, der aktuelt står i en belastet social situation, og som bliver udspurgt om forhold i deres barndom. Der vil være en tendens til, at disse mennesker ser deres egen opvækst i lyset af de sociale vanskeligheder, de aktuelt har (Vinnerljung 1998: 34-36). Bo Vinnerljung berører fire problematiske forhold i Gustav Jonssons undersøgelse 12. Jeg vil uddybe kritikken på det første punkt, mens jeg vil undlade at behandle de tre andre kritikpunkter, da de ikke bidrager til at belyse selve tankefiguren den sociale arv, og så vil jeg tilføje et kritikpunkt, der går ud på, at Gustav Jonssons undersøgelse ikke rummer mulighed for at skelne mellem genetisk, psykologisk eller social arv, og at hans resultater derfor lige så godt (eller dårligt) kan tolkes som en støtte til genetisk eller psykologisk arv. I en undersøgelse af social arv er det vigtigste at vurdere sandsynligheden for, at forældres egenskaber overføres til børnene, altså de betingede sandsynligheder for, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet, givet at forældrene har bestemte typer sociale problemer. Gustav Jonsson burde have forsøgt at beregne sandsynligheden for, at børn, hvis forældre havde bestemte problemer, fik så alvorlige problemer, at de blev anbragt på Skå eller en lignende institution. Men denne beregning foretager han ikke. Derfor har Bo Vinnerljung ret i, at Gustav Jonsson ikke har noget grundlag for at fremsætte en teori om social arv, der postulerer, at sociale problemer overføres fra forældre til børn, og at problemerne bliver både talrigere og alvorligere fra generation til generation. Men Bo Vinnerljung dokumenterer ikke dette, hvilket Gustav Jonssons egne data faktisk giver mulighed for. I stedet for retter han kritikken mod undersøgelsens design. Den burde efter hans mening have været prospektiv, og den burde have inddraget brødre og fætre (Vinnerljung 1998: 31-32). Men det var ikke nødvendigt med en anden undersøgelsesdesign. Man kan vise, at Gustav Jonssons egne data fra den retrospektive undersøgelse direkte modsiger hans teori om den sociale arv. Gustav Jonsson tager udgangspunkt i Skå-drengene og går baglæns. Analysen er opbygget, således at der opstilles hypoteser om, at forældrene og bedsteforældrene til Skå-drengene er mere belastede, 12 Man kan endog hævde, at undersøgelsen også lider af, at både formål og problemstillinger er så uklart formuleret, at det overhovedet er svært at vurdere undersøgelsen som et forsøg på at sandsynliggøre, at de fremlagte ideer kan betragtes som en teori. 9

Udsat for forståelse. Antologi om socialt udsatte. www.udsatte.dk

Udsat for forståelse. Antologi om socialt udsatte. www.udsatte.dk Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte www.udsatte.dk Udsat for forståelse en antologi om socialt udsatte Kolofon Udgivet af: Rådet for Socialt Udsatte www.udsatte.dk Antologien er redigeret

Læs mere

Rapport udarbejdet for Mødrehjælpen. af Gitte Duus

Rapport udarbejdet for Mødrehjælpen. af Gitte Duus I gang med uddannelse eller arbejde som ung mor Rapport udarbejdet for Mødrehjælpen af Gitte Duus 2007 Rapporten er udarbejdet i forbindelse med et 3-årigt projekt finansieret af Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV

BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV BENTE JENSEN KAN DAGINSTITUTIONER GØRE EN FORSKEL? FRA FORSKNING OM DAGINSTITUTIONER SET I LYSET AF ET KOMPETENCE- OG EKSKLUSIONSPERSPEKTIV Kan daginstitutioner gøre en forskel? Fra forskning om daginstitutioner

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE UDEN FOR HJEMMET. En forskningsoversigt TINE EGELUND / ANNE-DORTHE HESTBÆK 03:04

ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE UDEN FOR HJEMMET. En forskningsoversigt TINE EGELUND / ANNE-DORTHE HESTBÆK 03:04 ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE UDEN FOR HJEMMET En forskningsoversigt TINE EGELUND / ANNE-DORTHE HESTBÆK 03:04 ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE UDEN FOR HJEMMET En forskningsoversigt TINE EGELUND ANNE-DORTHE HESTBÆK

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Indledning Nærværende mappe rummer en rapport. Den er et resultat af et projektarbejde om Identifikation af unge med særlige behov for vejledning.

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd Lilian Zøllner, Grethe Dyekjær, Paul Dyekjær, Agnieszka Konieczna Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd 2 Beskyttende og belastende forhold

Læs mere

Odense Rapporten 0 Det knuste spejl

Odense Rapporten 0 Det knuste spejl Odense Rapporten 0 Det knuste spejl Dominique Bouchet DET KNUSTE SPEJL Livskræfter et metodeudviklingsprojekt i forhold til de socialt og personligt mest udsatte større børn og unge. ODENSE RAPPORTEN 1999

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

hvem snakker man med, når man er 18 år?

hvem snakker man med, når man er 18 år? SPECIALE, KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIALT ARBEJDE, ÅLBORG UNIVERSITET. 2010 hvem snakker man med, når man er 18 år? -en undersøgelse af sociale problemer hos unge der har mistet en forælder Af Tina Kyhl

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Skolen som instrument til at bryde den negative sociale arv

Skolen som instrument til at bryde den negative sociale arv Danmarks Pædagogiske Universitet Institut for pædagogisk psykologi www.dpu.dk dpu@dpu.dk Emdrupvej 101 DK 2400 København NV Tel.: +45 3969 6633 Fax: +45 3969 2415 Skolen som instrument til at bryde den

Læs mere

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar 2014. 13965 ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu!

Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu! DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg ser ikke mig selv som kriminel - men det er jeg så nu! En kvalitativ undersøgelse af unge kriminelles selvopfattelse Line Græsted Jensen &

Læs mere

UNGES SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSE

UNGES SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSE UNGES SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSE KAN SOCIAL STØTTE GØRE EN FORSKEL? 13:18 KATRINE SCHJØDT VAMMEN MOGENS NYGAARD CHRISTOFFERSEN 13:18 UNGES SELVSKADE OG SPISEFORSTYRRELSER KAN SOCIAL STØTTE GØRE EN

Læs mere

Hvor blev drengene af?

Hvor blev drengene af? Hvor blev drengene af? køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet Camilla Hutters og Rikke Brown Hvor blev drengene af? Hvor blev drengene af? - køn og uddannelsesvalg efter gymnasiet Af Camilla Hutters og

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark?

Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark? Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark? Heidi Sørensen Juli 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag. Sociologisk Institut, Roskilde Universitet,

Læs mere

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 2014 Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions-

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Livet på de laveste sociale ydelser

Livet på de laveste sociale ydelser Livet på de laveste sociale ydelser - En kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier Maja Müller, John Andersen, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen Maj 2010 Livet på de laveste sociale

Læs mere

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats.

Læs mere

Billeder af en udviklingsorienteret

Billeder af en udviklingsorienteret Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Bent B. Andresen Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole LP-modellen, forskningsbaseret

Læs mere