Danmark i kapitalismens guldalder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i kapitalismens guldalder"

Transkript

1 FORHOLDET MELLEM DEN ØKONOMISKE POLITIK OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK I 1950ERNE AF BALDER ASMUSSEN Året 1959 udgør et vendepunkt i Danmarks økonomiske historie. I 1950 erne havde Danmark en markant lavere vækst og højere arbejdsløshed end vore nabolande. 1 Hver gang arbejdsløsheden faldt i Danmark, strammede skiftende regeringer den økonomiske politik for at undgå, at landets knappe valutareserver blev udtømt. Dette havde hindret vækst og fuld beskæftigelse. Hvorfor lykkedes det at vende denne udvikling fra og med året 1959? I samtiden og i den traditionelle historieskrivning er forandringen blevet forklaret dels med gunstige omstændigheder i bytteforholdet over for udlandet og dels med statens industripolitik. Denne fortolkning udfordres af Hasse Lundgård Andersen i en indsigtsfuld artikel betitlet»stagnation eller dynamik?«i Historisk Tidsskrift, Bind 99. Han hævder, at dansk industris løbende omstilling til eksportmarkedet i 1950 erne dannede grundlaget for den efterfølgende økonomiske ekspansion. Jeg er tilbøjelig til at give Andersen ret i, at industriens udvikling var af stor betydning. I årene steg den samlede danske industriproduktion med 51%. Hele forøgelsen blev eksporteret, hvorved industrieksporten blev forøget med 167%. 2 Jeg kan dog ikke tilslutte mig Andersens synspunkt, når han hævder, at det var industriens egen evne 1 Maddison 1995 s Perioden fra ca til 1973 benævnes ofte som kapitalismens guldalder, fordi det er den periode i verdenshistorien med højest økonomisk vækst og lavest arbejdsløshed i de industrialiserede lande. 2 Hansen 1983 s Herved udgjorde industrivarer foruden konserves 36% af den samlede danske eksport i Johansen 1985 s. 193.

2 431 og vilje til at omstille sig til de ændrede vilkår efter krigen, der var afgørende for Danmarks overgang til et højvækstland med fuld beskæftigelse. 3 Jeg har væsentlige indvendinger mod Andersens synspunkt, og det drejer sig ikke blot om at tillægge en faktor mere betydning end en anden. Andersen støtter sig til den østrigske økonom Joseph Schumpeter ( ), der hævdede, at økonomisk krise i sig selv indeholder kimen til fornyet vækst, eftersom virksomhederne er tvunget til at effektivisere produktionen gennem nyinvesteringer, hvis de ønsker at overleve. Jeg stiller mig tvivlende over for denne grundantagelse. Virksomheder skal hele tiden imødegå konkurrencen fra markedet, hvis de vil overleve, det gælder ikke kun under en krise. En virksomheds investeringsmotiv afhænger dels af forventningen om at kunne sælge flere varer og følgelig tjene penge på den pågældende investering og dels af finansieringsmulighederne. Under indtryk af krise er forventningerne om at kunne sælge, alt andet lige, mindre end ellers, og i Danmark i 1950 erne var finansieringsmulighederne ringe på grund af valutaknapheden. Det forekommer endvidere subtilt, hvorfor det kun var i Danmark, at det var nødvendigt med en lavvækstperiode for at omstille sig, hvorfor var det ikke nødvendigt i f.eks. Sverige, Holland, Vesttyskland eller Frankrig? 4 Jeg accepterer heller ikke påstanden om, at en investerings effekt lader vente på sig i flere år. Som antydet på grafen nedenfor er der en mere intim sammenhæng mellem nye investeringer og beskæftigelse. Her kan man se en korrelation mellem en stigning i nettoinvesteringerne og et fald i arbejdsløsheden. Rent erkendelsesmæssigt kan man ikke slutte uden videre, at det er de nye investeringer, der påvirker arbejdsløsheden, men den antagelse tør jeg godt benytte mig af. Når virksomhederne investerer, ansætter de ny arbejdskraft. Det er næppe ansættelsen i sig selv, der udløser en ny investering. 3 Andersen 1999 s Udgangspunktet for uenigheden mellem Andersen og mig er altså teoretisk funderet. Med sit udgangspunkt i Schumpeter bygger Andersen på neoklassiske antagelser om økonomiens virkemåde. I neoklassisk økonomisk teori findes en forventning om, at hvis blot markedskræfterne får lov at virke uhindret, så vil man på langt sigt ikke kunne opleve arbejdsløshed. I modsætning hertil gør jeg brug af keynesianske antagelser om årsagerne til arbejdsløshed. Her anskues arbejdsløshed primært som et efterspørgselsproblem. Ledighed skyldes, at de lediges arbejdskraft ikke bliver efterspurgt. Årsagen hertil er, at forbrugerne og virksomhederne er tilbageholdende med henholdsvis deres forbrug og investeringer. Det skyldes igen forventningerne til fremtiden, og disse kan og bør påvirkes af politikerne for at undgå langvarige recessioner og arbejdsløshed. Neoklassisk teori og keynesianisme skal her forstås som overordnede opfattelser om sam-

3 432 Balder Asmussen Sammenhængen mellem nye investeringer og arbejdsløsheden Arbejdsløshed Nettoinvesteringer Anmærkninger: Arbejdsløsheden er målt i procent af antal forsikrede ledige. Johansen 1985 s Nettoinvesteringerne er målt som procentdel af BNP. Flora 1987 s Tendensen er den samme for hele det tyvende århundrede. Fra 1959 og frem steg nettoinvesteringerne i Danmark betydeligt, hvilket medførte øget beskæftigelse og højere vækst. Hvad fik investeringerne til at stige? I første omgang er det jo korrekt, at det var virksomhederne selv, der foretog investeringerne, men deres incitament til, og muligheder for, at foretage disse investeringer var betinget af den økonomiske politik. Frem til 1959 havde investeringsniveauet været hæmmet. Dels af manglen på international valuta til indkøb af råvarer og produktionsapparat i udlandet, og dels af det forhold at øgede investeringer, førte til øget beskæftigelse. Det førte til øget forbrug, hvad der førte til øget import, hvad der øgede valutaknapheden, og affødte en stramning af den økonomiske politik. Denne stramning dæmpede så efterspørgslen, hvorved forventningerne om profit dalede, hvad der medførte et fald i investeringsaktiviteten. Man var således fanget i en ond cirkel i den økonomiske politik. fundsøkonomiens virkemåde og ikke som særlige doktriner eller politikker. Disse overordnede opfattelser tjener til at legitimere, i hvilket omfang staten bør gribe ind i det økonomiske liv: Direkte eller indirekte eller slet ikke. Det er min pointe i denne artikel, at de ledende danske politikere i 1950 erne bevægede sig samlet set mere i retning af en keynesiansk samfundsøkonomisk forståelse og dertilhørende politik, og at keynesianismen indirekte var årsag til den mere succesrige økonomiske udvikling. Andersens neoklassiske standpunkt gør, at han ikke tillægger den politiske dimension nogen videre vægt. Politikerne kan derfor ikke skabe gode forhold ved aktiv indgriben, det bedste de kan gøre er at gøre plads til markedet, og så bliver det naturligt nok de enkelte entreprenører, der bliver interessante at studere.

4 433 Andersen hævder, at når den danske industrieksport alligevel ekspanderede i 1950 erne, skyldtes det industriens indre dynamik. Man udnyttede de muligheder, som den kraftige udenlandske efterspørgsel gav. Jeg hævder, at det først var fra 1959 og frem, at industrien fik mulighed for at realisere hele sit vækstpotentiale. Jeg søger ikke at finde en enkelt kausalitet, der udløste dette potentiale, men opstiller i stedet en kausalitetskæde. Det var den høje internationale vækst og samhandel, der gjorde det muligt at øge den danske industrieksport og dermed den danske vækst og beskæftigelse. Det var investeringerne i industrien, der udløste dette potentiale. Investeringer i tilstrækkeligt omfang blev gjort mulige i kraft af den økonomiske politik. Den økonomiske politik ændrede sig som følge af en politisk læreproces, og fordi normerne for, hvad der var passende økonomisk politik, ændrede sig. Det var ikke dårligt bytteforhold eller nogen naturgiven tilstand, der hindrede Danmark i at indløse sit fulde økonomiske potentiale i 1950 erne. Det var politikernes egne begrænsede forestillinger om, hvad der var god skik og brug i den økonomiske politik. I det følgende vil jeg illustrere, hvordan man i tidsrummet fra Anden Verdenskrigs slutning og op gennem 1950 erne fra politisk side forpassede flere muligheder for at koble Danmark på den internationale trend med høj vækst og fuld beskæftigelse. Socialdemokratiet havde en vision om øget industrieksport, der ikke fandt opbakning hos de øvrige partier, fordi visionen krævede, at det var staten, der allokerede de knappe ressourcer til målrettede investeringer i industrien. Derfor var det først, da et politisk flertal accepterede låntagning i udlandet, at man via en generel efterspørgselsstimulerende politik opnåede fuld beskæftigelse og høj vækst. At det blev socialdemokraterne, der med de radikales hjælp gennemførte dette, var måske mest en tilfældighed. Mere om det senere. Socialdemokraternes vision: Industrieksport som løsning på Danmarks økonomiske dilemma efter krigen Efter Anden Verdenskrig lancerede socialdemokraterne en vision om fuld beskæftigelse i Danmark. For fremtiden skulle man føre en keynesiansk inspireret konjunkturudlignende finanspolitik, der skulle sikre, at efterspørgslen altid var tilstrækkelig til at opretholde fuld beskæftigelse. 5 5 Fremtidens Danmark 1945 s. 13. At Fremtidens Danmark var inspireret af Keynes, er blevet heftigt debatteret i historikerkredse. Se mit eget bidrag til denne diskussion: Fremtidens Danmark og Keynesianismen i Arbejderhistorie nr. 2, 2003.

5 434 Balder Asmussen Hvis man ville realisere dette projekt, måtte man sikre sig solide eksportindtægter for at forhindre, at den samlede købekraft ved fuld beskæftigelse genererede et underskud på betalingsbalancen. Socialdemokraterne indså, at landbrugets muligheder for at tjene tilstrækkelig fremmed valuta hjem og generere fuld beskæftigelse var begrænsede. Jo mere landbruget effektiviserede, jo flere arbejdspladser ville der forsvinde. Landbrugets eksport var rettet primært mod Storbritannien, mens importen umiddelbart efter krigen hovedsageligt blev betalt med dollar. Dette var et problem, fordi der ikke var valutakonvertibilitet. Løsningen på det problem var at udvide industrieksporten. Denne udvikling ville socialdemokraterne forcere ved statens mellemkomst. I»Fremtidens Danmark«, socialdemokraternes nye politiske program fra 1945, var man opmærksom på, at krigen grundlæggende havde ændret forholdene for industriproduktion. Nye tekniske fremskridt og rationaliseringer hos de krigsførende lande havde gjort deres industrier overlegne i forhold til Danmarks, der primært bestod af små håndværksprægede virksomheder, som overlevede i kraft af, at importrestriktioner fjernede konkurrencen udefra. 6 For fremtiden gjaldt det, at Danmark i effektivitet ikke måtte stå tilbage for udlandet. Danmark bør i Stedet trods sin Lidenhed ligge et Hestehoved foran andre Nationer i Kraft af Befolkningens Dygtighed og Initiativ. I øjeblikket er der god Brug for danske Produkter i Udlandet, saavel Landbrugs- som Industrivarer. Men Verdenshandelen er desorganiseret, og det vil tage Tid at faa den genrejst. Det er at forudse, at Afsætningen af danske Produkter vil blive sværere. Og Danmarks Kaar er mere end noget andet Lands afhængig af Udlandet. Vi er derfor klare over at Overgangsvanskelighederne bliver overordentligt store, og at en ny stor Arbejdsløshed truer. Af alle disse Grunde maa der lægges Planer for dansk økonomisk Politik i den Tid, der kommer. 7 Arbejderråd på virksomhederne skulle fremme rationaliseringer og øget produktivitet. Et samfundsøkonomisk råd skulle medvirke til at allokere ressourcerne til investeringer hensigtsmæssigt. Enkelte virksomheder, som besad naturlige monopoler, var det mest fordelagtigt, at staten overtog. 8 6 Fremtidens Danmark 1945 s. 7. Rasmussen og Rüdiger 1990 s Fremtidens Danmark 1945 s Fremtidens Danmark 1945 s Et naturligt monopol er en situation, hvor drif-

6 435 Disse visioner mødte modstand hos de borgerlige partier, og socialdemokraterne led et historisk valgnederlag i Det var næppe de nye keynesianske ideer, der skræmte vælgerne. Dette islæt var også til stede hos de konservative og i et vist omfang også hos Venstre. 9 Det var nærmere forslagene om øget statskontrol, der ikke var populære i en befolkning, der var træt af krigstidens restriktioner, og ønskede en tilbagevenden til det normale. 10 Valgnederlaget kan også skyldes, at socialdemokraterne lancerede programmet med en kraftig venstredrejet retorik for at afbøde det forventede tab til kommunisterne, hvad der i stedet har skræmt de midtsøgende vælgere væk. 11 Det var dog ikke bare midlerne, som socialdemokraterne ville tage i anvendelse, der gjorde, at deres visioner mødte modstand hos de borgerlige partier. Disse var bange for, at socialdemokraternes visioner ville være på bekostning af de samfundsgrupper, hvis interesser de selv varetog. De radikale repræsenterede husmændene, og partiet var foruroliget over udsigten til, at der skulle forsvinde arbejdspladser fra landbruget. 12 De konservative repræsenterede småindustriens interesser, og de frygtede en ophævelse af beskyttelsen af hjemmemarkedet. 13 Venstre repræsenterede landbrugets interesser, og de var ofte i uoverensstemmelse med industriens. 14 Efter valgnederlaget i 1945 måtte socialdemokraterne justere kursen. Af hensyn til samarbejdet med de radikale frasagde socialdemokraterne sig de fleste muligheder for at gribe selektivt ind i samfundets økonomiske infrastruktur, men de opretholdt visionen om en industrialisering af Danmark. 15 Med støtte fra de radikale dannede socialdemokraterne regering i Da Marshallhjælpen kom de borgerlige på tværs I 1947 tog USA initiativ til Marshallhjælpen. Målet var ikke alene genopbygningen af Europa, den var allerede i fuld gang. Marshallhjælpen ten af virksomheden er forbundet med så store etableringsomkostninger, at fri konkurrence mellem flere udbydere ville fordyre varens pris. 9 Det konservative Folkepartis program 1945 samt Topp 1986 s Rasmussen & Rüdiger 1990 s Kaarsted 1991 s Just 1994 s Rasmussen og Rüdiger 1990 s Især hvis industrien skulle tilgodeses med investeringsmidler på bekostning af landbruget. 15 Olesen 1998 s. 88.

7 436 Balder Asmussen sigtede efter at afhjælpe de strukturproblemer, der karakteriserede europæisk økonomi. Det handlede om at gøre landenes eksportsektorer konkurrencedygtige og forhindre en opbremsning af den økonomiske udvikling. 16 Danmark modtog en betydelig andel af hjælpen, for det stod klart for iagttagere i USA, at Danmark ikke havde en konkurrencedygtig eksportsektor. De borgerlige partier var skeptiske over for dansk deltagelse, for de vidste, at der ville blive stillet krav om planlægning. Man accepterede imidlertid, fordi man ville deltage i den politiske og økonomiske integration, som Marshallhjælpen medførte. 17 Marshallhjælpen bestod i, at staten modtog en mængde dollars fra USA, som de så solgte videre til danske virksomheder og landmænd for danske kroner, så de kunne importere råvarer og industrianlæg fra USA. De omvekslede danske kroner, kaldet genpartsmidlerne, forventede amerikanerne, at modtagerlandet anvendte til formål, der gjorde landet i stand til for fremtiden at forsyne sig selv med dollar. Den socialdemokratiske regering foreslog, at genpartsmidlerne skulle indgå i en statslig fond, der skulle finansiere billige lån til målrettede investeringer i industrien, hvilket netop var strategien i andre lande, der modtog hjælpen. Den amerikanske regering havde erklæret, at oprettelsen af en sådan fond var en absolut nødvendighed for at fremme den industrialisering, der var deres mål med Marshallhjælpen. 18 Ideen stødte på modstand hos de borgerlige partier, der blev bakket op af Industrirådet. Med Nationalbankens og de radikales støtte fremsatte socialdemokraterne så et forslag, hvis hovedindhold var en rationalisering af mejerisektoren. Det forslag modsatte Venstre og de konservative sig også. Venstre mente ikke, at man skulle blande sig i det private initiativ; man frygtede, at forslaget ville blive et første skridt i retning af statskontrol med erhvervene. De konservative ønskede i stedet, at man skulle føre deflationær politik. Det ville sænke renten, og så var der ikke behov for statsdirigerede investeringer. 19 Socialdemokraterne måtte give op, de kunne ikke samle flertal. Efter amerikansk pres kom der en almen låneordning i 1950, der ikke gjorde det muligt at føre en selektiv investeringspolitik. Den vedtagne plan lag- 16 Inflation og valutaknaphed var også et problem i de andre europæiske lande, hvorfor de var nødt til at dæmpe den økonomiske aktivitet. Med amerikanske dollar kunne landene se bort fra valutaknapheden for en stund, udbygge eksportsektoren og opsuge pengerigelighed ved valutaomvekslingen. Reichlin 1995 s Sørensen 2001 s Sørensen 2001 s Rigsdagstidende 1948/1949, Folketingets Forhandlinger spalte

8 437 de vægt på investeringer i landbruget og i byggesektoren. Forudsætningen for planens succes var, at der blev gennemført internationale liberaliseringer på landbrugsområdet, og at der blev indført fuld valutakonvertibilitet mellem dollar og de europæiske valutaer. 20 Det var et urealistisk håb, og det blev ikke indfriet. Det lykkedes altså ikke Danmark at få anvendt Marshallhjælpen på en måde, der gav nogen langsigtet løsning på valutaknapheden. En stor del af Marshallhjælpen blev anvendt på foderstofimport, og størstedelen af genpartsmidlerne på gældsafbetaling. Valutaknapheden blev værre efter devalueringen i og Korea-krigen i Stop-go politikken og socialdemokraternes ørkenvandring Berøvet deres statslige investeringsfond besad socialdemokraterne kun få instrumenter til at begrænse valutaknapheden med, hvis man da ikke ville stramme finanspolitikken og generere mere arbejdsløshed. Instrumenterne var at begrænse tildelingen af byggetilladelser samt importrestriktioner og de dertilhørende rationeringer. Importkontrollen styrkede den urentable danske industri ved at holde prisniveauet kunstigt højt. Fraværet af konkurrence fra mere effektive udenlandske virksomheder gjorde det muligt for dansk industri at lave karteldannelser og blive prissættere. Rationeringen var upopulær i befolkningen, og da et folketingsvalg ikke gav nogen nye muligheder, og da der samlede sig et flertal mod smørrationeringen, valgte socialdemokraterne at gå i opposition. De konservative og Venstre regerede i årene For at imødegå problemet med valutaknaphed førte de en generelt forbrugsbegrænsende politik, der naturligt nok øgede arbejdsløsheden. Det var det, socialdemokraterne ikke ønskede at gøre, da de valgte oppositionsrollen i Men da socialdemokraterne dannede regering igen i 1953, opstod der snart igen valutaknaphed, hvorfor også de måtte begrænse forbruget. Denne politik er siden blevet kaldet stop-go politikken, fordi der var tale om skiftevis lempelser og stramninger af finanspolitikken. 23 I et forsøg på at bryde ud af det økonomiske dødvande lancerede Socialdemokratiet en ny plan: Offentlig opsparing. I»Økonomisk Års- 20 Rasmussen og Rüdiger 1990 s Danmark fulgte Storbritanniens devaluering over for dollar. Devalueringen gjorde amerikanske varer 30,5% dyrere. Man fulgte devalueringen for at hindre, at danske landbrugsprodukter i stedet blev 30,5% dyrere i Storbritannien. 22 Priserne på råvarer steg som følge af strategiske opkøb. 23 Hansen 1983 s. 125.

9 438 Balder Asmussen oversigt 1954,«en publikation der var blevet væsentligt opprioriteret, efter at socialdemokraterne igen var kommet til magten, formentlig som en kompensation for afskaffelsen af»nationalbudgettet«som årlig publikation, blev det slået fast, at det kun gennem en forøgelse af industrisektoren ville være muligt at beskæftige de store ungdomsårgange, der omkring 1960 ville indtræde på arbejdsmarkedet. For at øge industriproduktionen anbefalede Økonomisk Årsoversigt, at regeringen fjernede beskyttelsen på hjemmemarkedet. Eftersom den private opsparing næppe ville være nok til at tilvejebringe tilstrækkelig kapital til investeringerne, måtte staten hjælpe til. 24 Socialdemokratiets finansminister Viggo Kampmann foreslog i 1955 i en tale i Nationaløkonomisk Forening at øge den samlede opsparing ved det offentliges mellemkomst, altså at lave et overskud på statens budget opkrævet gennem øgede skatter og afgifter i forventning om, at det ville udløse et rentefald. Kampmann havde ikke tillid til, at den private opsparing alene ville være tilstrækkelig, og det er muligt, at erfaringerne fra Vesttyskland havde gjort indtryk på ham. 25 Han var klar over, at hans forslag var kontroversielt. Går man nemlig den vej at lægge vægten på finanspolitikken, kommer det meget mere præcist til udtryk, hvem der skal betale. Derfor er der en lyst til ligesom at søge vanskelighederne løst ved kreditpolitikken, hvor der naturligvis også bliver betalt, men hvor dette hvem der skal betale, ligesom forflygtiges og ikke altid bliver resultatet af en politisk beslutning. Man kan ligesom i højere grad skyde skylden på visse naturlove, tyngdeloven, Nationalbanken, eller andre mærkelige ting. 26 Regeringen havde dog umiddelbart intet held med denne politik. Det viste sig i praksis at være for svært at dosere finanspolitikken korrekt i forhold til de internationale konjunkturer Jo mere effektivt landbruget blev, jo færre ville det kunne beskæftige, det blev derfor efterhånden klart, at det var inden for industrien, at fremtidens beskæftigelse skulle findes. Økonomisk Årsoversigt 1954 s Der kanaliserede man overskud fra det føderale budget over i investeringsfonde til erhvervslivet. Hennings 1982 s Nettoinvesteringerne i Vesttyskland, beregnet som andel af BNP, var en tredjedel til en halv gang så store som i Danmark. Flora 1987 s. 407 og s Kampmann hentydede til, at øgede skatter er meget synlige for den enkelte, mens man sjældnere kan gennemskue effekterne af en høj rente for ens privatøkonomi. Kampmann 1955 s Ulykken var, at når der kom internationale opsving, steg råvarepriserne, hvad der øgede valutaknapheden, og industrieksporten var ikke stærk nok at modveje dette med øget indtjening.

10 439 Det radikale Venstre accepterer ideen om industrialisering Som tidligere nævnt varetog de radikale husmændenes interesser. Man skulle, mente partiet, sætte gang i udstykningen af jord til husmændene for at forhindre, at andelen af beskæftigede ved landbruget faldt til under 20% af arbejdsstyrken i 1980, som de dystre prognoser forudsagde. 28 På dette punkt ændrede de radikale opfattelse i løbet af 1950 erne. De radikale havde altid lagt vægt på de økonomiske autoriteter og fulgte f.eks. gerne Nationalbankens anbefalinger i deres økonomiske politik. Det var på radikal foranledning, at den uvildige rapport»samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik«fra 1956 blev til. Også i denne rapport understreges det, at fremtidens arbejdspladser skulle findes i industrien. Dette var en medvirkende faktor til, at partiet accepterede ideen om øget dansk industrieksport. 29 Et andet forhold kunne være den realøkonomiske udvikling; der blev stadig færre arbejdspladser i landbruget. De radikale slog ofte til lyd for et bredt politisk samarbejde, og ærgrede sig over Venstres efter deres mening ufrugtbare oppositionspolitik under den Socialdemokratiske regering i årene Det forhindrede dog ikke, at de radikale tilbød Venstres formand Erik Eriksen at danne en ren venstreregering efter valget i Han afslog, han ville ikke danne regering uden de konservative. 30 Det kunne de radikale ikke støtte. Erik Eriksens afslag banede vejen for en flertalsregering af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Restforbundet. I trekantregeringen nærmede de radikale sig socialdemokraterne. De to partier stod sammen om strukturpolitikken, der behandles nedenfor. De fandt en fælles sag i ideen om velfærdsstaten, som de borgerlige argumenterede skarpt imod. 31 Under det økonomiske opsving i slutningen af årtiet argumenterede de radikale imod umiddelbare skattelettelser. Det kunne kun komme på tale, hvis en lavkonjunktur indtraf, ellers ville det føre til en overophedning af økonomien. 32 Denne keynesianske tankegang bragte de radikale på afstand af Venstre, der orienterede sig stadigt mere i retning af Det konservative Folkepartis økonomiske politik Just 1994 s Finansministeriet Hartling 1991 s Ugens Politik 1957 nr Ugens Politik 1957 nr Ugens Politik 1959 nr. 48. Det radikale Venstre fik et klart keynesiansk islæt med handelsminister og senere finansminister Kjeld Philip, der havde været økonomiprofessor i Stockholm.

11 440 Balder Asmussen Strukturpolitikken tages i anvendelse Socialdemokraterne havde gennem samarbejde med fagbevægelsen forsøgt at fremme rationaliseringer og løntilbageholdenhed i håb om at dette i kombination med en modernisering af virksomhedsstrukturen skulle lede til fuld beskæftigelse og højere vækst og dermed reallønsstigning til arbejderne. Imidlertid havde man indtil nu ikke haft succes med denne strategi. Den brede konsensus blandt arbejderne og fagbevægelsen om ikke at lade lønningerne stige mere end produktiviteten blev eroderet i løbet af 1950 erne, fordi den forventede produktivitetsstigning udeblev. Opbakningen til rationaliseringerne blev også mindre, når der var udbredt arbejdsløshed. De arbejdsløse følte, man tog brødet ud af munden på dem, når man rationaliserede arbejdsgangene. Storkonflikten i 1956 var et udtryk for denne utilfredshed og markerede et vendepunkt, hvor det blev klart for Socialdemokratiet, at det ikke længere var muligt at vente og se tiden an. 34 I borgerlige kredse havde man også en mening om industriens fremtid. I 1956 holdt Aage L. Rytter, formand for Industrirådet og tidligere konservativ minister, et foredrag i Nationaløkonomisk Forening, hvor han talte om industriens muligheder for ekspansion, set i lyset af de krav, der blev stillet til industrien om at skaffe stadig flere arbejdspladser og eksportkapital til landet. Han fremhævede, at udenlandsk industri i stort omfang var statsstøttet, hvilket var unfair konkurrence, og at andre landes regeringer med forskellige kneb forsøgte at udelukke fremmed konkurrence. Alligevel ønskede Rytter ikke, at dansk industri blev støttet direkte af staten, men ønskede til gengæld beskyttelse af det indenlandske marked, indtil dansk industri havde vokset sig stærk nok til at imødegå fuld konkurrence. Han mente, at hjemmemarkedets størrelse var for lille til at frembyde industriel ekspansion, og slog til lyd for, at Danmark tilknyttedes et større marked, om end han tog visse reservationer med hensyn til den konkurrence, man i så fald ville blive udsat for. Det var en af Rytters vigtigste pointer, at der eksisterede nogle strukturelle hindringer for dansk industri, oven i de problemer der kom udefra, der medførte en utilfredsstillende industrivækst Rostgaard 1979 s Rytter 1956 s

12 441 Industriens investeringsaktivitet er i de seneste år ikke alene blevet hæmmet af de før omtalte svingende og usikre vilkår, som i vidt omfang har været betinget af vor generelle økonomiske politik. Også det nuværende skattesystem virker i høj grad hæmmende på de faktorer, der betinger motiverne til at tage nye opgaver op, og løbe den dermed forbundne risiko. Flere af skattelovgivningens regler, først og fremmest de gældende regler om afskrivninger på virksomhedens anlæg, maskiner m.v. strider imod de retningslinier for rationel kalkulation, som industrien under den nuværende og tekniske udvikling må lægge til grund for sine rentabilitetsovervejelser. En hovedsvaghed ved de gældende regler er, at de er alt for summariske og uelastiske. De tager ikke hensyn til, at den stadig hastigere udvikling i teknik, og den stadige fremkomst af nye varer o. lign. medfører, at den økonomiske levetid af de faste anlæg, maskiner m.m. forkortes i forhold til deres fysiske levetid. 36 Kom der en løsning på disse strukturproblemer, herunder at det var muligt at holde lønomkostningerne nede, så mente Rytter ikke, at det skulle være nødvendigt med en politik, der i særlig grad favoriserede industrien. Kravet om at få løst de strukturelle problemer i dansk økonomi havde også opbakning i Socialdemokratiet. I kølvandet på storkonflikten i 1956 mente socialdemokraterne, at der skulle ske et eller andet. På den efterfølgende kongres i 1957 blev det til et nederlag for de kræfter i partiet, der var imod den produktivitetsfremmende politik. I stedet vedtog man, at målet for den fremtidige politik skulle være»et samfund med arbejde til alle, med den størst mulige produktion og en retfærdig fordeling. Veje og midler måtte afhænge af skiftende vilkår og muligheder. Offentligt og privat initiativ måtte samarbejde.«37 Det var i praksis carte blanche til de ledende socialdemokrater i Folketinget og til finansminister Kampmann især. Han valgte at lytte til synspunkter som Rytters. Det kom til udtryk i trekantregeringens nye strukturpolitik. Beskyttelsen af hjemmemarkedet blev gradvist afviklet, men langt op i 1960 erne nød dansk industri mere beskyttelse, end det var tilfældet i andre lande, der liberaliserede inden for OEEC. I 1957 indførtes der nye regler for afskrivninger og investeringer, således at der blev taget højde for den hastige teknologiske udvikling. Progressionen i selskabsskatten blev afsvækket, monopoltilsynets priskontrol blev gjort smidige- 36 Rytter 1956 s Rostgaard 1979 s. 41

13 442 Balder Asmussen re for at lette selvfinansiering, og henlæggelser til investeringsfunds blev begunstiget. 38 Fælles for alle disse tiltag var, at de var generelle tiltag, der ikke begunstigede udvalgte sektorer eller virksomheder. 39 Dette var nødvendigt for at få de radikale og Retsforbundet med. Trekantregeringens økonomiske succes I 1957 var Danmarks bytteforhold overfor udlandet meget ringe, 40 og finanspolitikken måtte strammes for tredje gang i dette årti af hensyn til valutaknaphed. I 1958 var der udpræget international lavkonjunktur. I 1959 kom der et længerevarende internationalt opsving, hvor Danmark endelig gjorde sig gældende. 41 Det skyldtes i høj grad industriens eget initiativ med rationaliseringer og de øgede investeringer. Industrien blev hjulpet på vej af regeringens strukturpolitik. Udenlandske investeringer fik også større betydning, 42 og eksportmulighederne blev udvidet efter medlemskabet af EFTA i Væksten steg og arbejdsløsheden faldt. På trods af det forbedrede bytteforhold, og på trods af at industrieksporten steg med 50% i årene , 43 så blev et overskud i Danmarks nettoeksport vendt fra 3% af BNP til et tilsvarende underskud i samme periode. 44 Større var miraklet ikke. Alle de opremsede årsager til trods, så var det grundlæggende problem for 1950 ernes økonomi det samme problem, som det var i 1960 erne (og 1970 erne og 1980 erne): Hvis man prioriterede fuld beskæftigelse højest, og tilrettelagde finanspolitikken derefter, så steg forbruget, hvilket øgede importen så meget, at man fik underskud på nettoeksporten. Det gav to muligheder: Enten måtte man bremse den økonomiske udvikling, som man gjorde det jævnligt i 1950 erne, eller også måtte man acceptere et underskud på betalingsbalancen og låne pengene i udlandet. Det var den kurs, trekantregeringen slog ind på, og det var derfor, Danmark tilsluttede sig den store gruppe af lande med høj vækst og beskæftigelse. Men hvorfor ændrede man holdning til valutaspørgsmålet? 38 Rasmussen og Rüdiger 1990 s Undtaget var dog egnsudviklingsloven, der ydede rådgivning og finansiering af projekter for storindustrien. Venstre og de konservative var imod trekantsregeringens økonomiske politik, blandt andet fordi man ikke mente, det var statens opgave at støtte særskilte virksomheder. Det rimede for meget på planøkonomi. Rostgaard 1979 s Johansen 1985 s Opsvinget slog igennem i sommeren 1958, men det kan først aflæses i de årsopgjorte statistikker fra Wilkins 1996 s Johansen 1985 s Flora 1987 s. 407.

14 443 Spørgsmålet om valutasanering Den konservative politiker Poul Møller erkender i et tilbageblik, at VKregeringen kunne have undgået den stramme finanspolitik og den medfølgende arbejdsløshed, hvis man i stedet havde lånt penge i udlandet. Men han tilføjer, at»det dengang ikke var skik at optage udenlandske statslån.«45 Hermed rammer han netop sagens kerne. Det var ikke passende at løse problemet ved at låne penge; man skulle sætte tæring efter næring. De gode gamle nationaløkonomiske dyder fra før krigen spøgte endnu. De måtte imidlertid vige for de økonomiske realiteter, efterhånden som et flertal af politikerne blev opmærksomme på, at Danmark sakkede agterud i den internationale udvikling. I 1956 tegnede OEEC et billede af Danmarks økonomiske situation i sin syvende årsrapport. Man medgav, at Danmark havde brug for industrialisering, og at der var et dilemma mellem de kortsigtede mål for økonomien (sikring af valutareserverne via overskud på betalingsbalancen) og de langsigtede mål (industrialisering, fuld beskæftigelse og vækst). Hvis Danmark tillod en ekspansiv finanspolitik, der ville skabe efterspørgsel til industrien, øgede investeringer, faldende arbejdsløshed og økonomisk vækst, måtte landet påregne et stort underskud på betalingsbalancen. I OEEC foreslog man derfor Danmark at låne penge i udlandet, så man for en tid kunne se bort fra problemet med valutareserverne, indtil man havde fået en stærkere eksportsektor;»as a temporary expedient to ease the period of adjustment.«46 I Danmark var man dog skeptisk over for denne løsning, som det forklares i rapporten»samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik«fra Man frygtede, at afhængigheden ville berøve Danmark handlefrihed, at Danmark ville opleve højere inflation end kreditorvalutaen, og at der ville opstå knaphed på denne valuta:»hvis et frit internationalt betalingssystem ikke kan opretholdes, viser erfaringen, at det er valutaerne i kreditorlandene, USA og Schweiz, der bliver knappe,«argumenteredes det. Endvidere mente man, at mulighederne for at optage lån var for ringe til, at det kunne svare sig, om end man erkendte, at det var muligt at optage lån, hvis man ville. 47 Samme år som finansministerens rapport blev udarbejdet, kom der en ny direktør i Den internationale Valutafond, der var mere lånevillig, hvorfor Danmarks muligheder for låntagning blev forbedret Møller 1974 s OEEC 1956 s Finansministeriet 1956 s Holm 1986 s. 49.

15 444 Balder Asmussen Siden man erkendte, at Danmark kunne have lavet en valutasanering, men at man ikke ville, så bliver det interessant at se på begrundelserne for ikke at gøre det. Det forekommer subtilt, at man frygtede, at det økonomiske råderum ville blive indskrænket, når lånet jo var begrundet med en udvidelse af det økonomiske råderum. Det hænger sammen med, at man måske ikke havde tillid til, at den ekspansion, lånet kunne give plads til, ville udbedre situationen med betalingsbalancen, hvorfor man ville komme til at hænge på gælden i fremtiden. Dollartilførslen i forbindelse med Marshallhjælpen havde jo ikke nyttet. Ligeledes virker frygten for inflationen ikke overbevisende, eftersom inflation i et vist omfang er politisk bestemt, og man stod i en situation, hvor arbejderne forlangte højere lønninger fordi produktivitetsstigningen udeblev. Man kunne altså forvente en inflationær udvikling hvis man ikke gjorde noget. Det er til gengæld muligt, at frygten for, at det internationale monetære regime ikke kunne opretholdes, var afgørende for, at man ikke turde låne penge. Dette sandsynliggøres af, at et enigt folketing (kun DKP undlod at stemme) valgte at optage udenlandske lån, i samme øjeblik Bretton Woods Systemet blev bekræftet, ved at der blev indført fuld valutakonvertibilitet i december Så snart bekymringerne om valutakonvertibilitet var ude af verden, var man parat til at optage udenlandske lån. Under de socialdemokratisk ledede regeringer blev der i 1958, 1959 og 1961 gennemført lovgivning, der bemyndigede staten til at optage lån i udlandet. Om det første lån udtalte Viggo Kampmann:»Formålet med låneoptagelsen er at fremme den for landets økonomiske udviklings nødvendige investeringsvirksomhed.«50 Formålet med det andet lån var en generel forøgelse af valutareserven. 51 Hvis dette og de efterfølgende lån ikke var blevet optaget, havde det været nødvendigt at stramme finanspolitikken og vende tilbage til stop-go strategien. Det ville man ikke. Man havde ændret indstilling til spørgsmålet om låntagning. Regeringen kunne se, at det gik fremad med investeringerne og industrieksporten. Det ville man sætte over styr, hvis man strammede finanspolitikken. Af demografiske årsager stod arbejdsstyrken til at blive udvidet. Strammede man den økonomiske politik, ville der ikke være beskæftigelse til de nye store ungdomsårgange. Lånemulighederne havde aldrig været bedre, og fremtidsudsigterne var gunstige. Det var med- 49 Allerede i 1957 havde Danmark trukket på sine reserver i IMF, for at undgå yderligere økonomisk stramning. Økonomi og Politik 1957 s Folketingsårbog s Folketingsårbog s

16 445 virkende til, at man nu var parate til at prioritere vækst og beskæftigelse over hensynet til betalingsbalancen. Hvad mente Venstre og de konservative? Socialdemokraterne havde regeringsmagten , så denne historie er i høj grad deres historie. Selvom de ikke havde en detaljeret plan for udviklingen, så var det dem, der havde initiativet. Det var deres skiftende strategier, der med forskelligt held styrede Danmark mod vækst og fuld beskæftigelse. Men hvor er Venstre og de konservative i denne historie? De konservatives program fra 1945 bar tydeligt præg af keynesiansk inspiration, men det gjorde deres praktiske politik ikke. De konservatives ordfører Aksel Møller var orienteret mod ortodoks neoklassisk økonomisk teori, når han konsekvent tilstræbte ligevægt på statsfinanserne også på kort sigt. 52 Med denne opfattelse stod de konservative i modsætning til Venstre, hvor finansordfører Thorkil Kristensen var klart keynesiansk inspireret, idet han var parat til at anvende finanspolitikken og pengepolitikken aktivt for at øge eller sænke investeringsniveauet for at påvirke konjunkturerne. 53 De to partier kunne alligevel blive enige om den økonomiske kurs, da de sad i regering sammen i , hvor Thorkil Kristensen var finansminister. Forbruget måtte begrænses af hensyn til valutaknapheden. Det var nødvendigt, når man ikke ville målrette investeringsmidlerne eller låne penge i udlandet. I den efterfølgende periode i opposition orienterede Venstre sig stadig mere i retning af de konservatives standpunkt, hvad der medførte et brud mellem Venstre og Thorkil Kristensen. I 1955 stemte han i modsætning til sine partifæller og de konservative for regeringens finanspolitiske stramning med argumentationen om, at det var den politik, han selv ville have ført, hvis han havde været finansminister. 54 I 1959 lavede Venstre og de konservative en fællesudtalelse om den økonomiske politik, uden at Thorkil Kristensen havde været involveret. Det førte i sidste ende til hans udmeldelse af partiet. Fællesudtalelsen»Nye Signaler i den Økonomiske Politik«var præget af en frustration over de radikale og socialdemokraternes økonomiske 52 Aksel Møllers broder og partifælle Poul Møller skrev om ham, at han var præget af, at hans studietid gik tilbage til perioden før John Maynard Keynes økonomiske teorier blev accepteret og doseret af alle ikke-socialistiske økonomer. Poul Møller 1974 s Thorkil Kristensens egen overbevisning om finans- og pengepolitik gjorde sig også gældende i Venstres program. Kristensen 1948 s. 7 og Venstres nye Program 1948 s Nyboe Andersen 1994 s. 144.

17 446 Balder Asmussen politik, som Venstre og de konservative fandt passede alt for godt til ambitionen om velfærdsstaten. I 1959 var der højkonjunktur, og nu mente Venstre og de konservative, at der var råd til skattelettelser. Det ville trekantregeringen ikke være med til, man frygtede at det ville føre til en overophedning af økonomien. Thorkil Kristensen var imod indholdet af fællesudtalelsen af samme årsager. Han var i sit grundstandpunkt uenig med udtalelser som denne: Den traditionelle opfattelse, der spiller en stor rolle i den politiske debat, at overskud eller underskud på statsfinanserne er afgørende for aktivitetsomfanget i samfundet, er for simpel og derfor forkert. 55 Den senere økonomiminister for Venstre, Poul Nyboe Andersen, har forsøgt at redegøre for Thorkil Kristensens afstandtagen fra sine partifæller således: For en veloplyst og velbegavet mand, der aldrig har fået sin sunde fornuft forstyrret af indviklede nationaløkonomiske ræsonnementer, må der være en god mening i, at»staten«giver afkald på nogle skatteindtægter, når den ligefrem har overskud på budgettet. Pengene ligger dog bedst i borgernes lommer, ikke sandt? At»samfundet«i en situation med inflationspres kan have det bedst, hvis et overskud forbliver i statens»lomme«, hører ikke til de umiddelbart indlysende sandheder. 56 Thorkil Kristensen havde en udpræget keynesiansk forståelse, og den blev ikke delt af et flertal af venstrefolkene, der orienterede sig i en helt anden retning. Venstre bevægede sig tættere på de konservatives økonomiske politik, hvor statens finanser blev anskuet som et simpelt husholdningsbudget. Herved fremmedgjorde de sig også fra de radikale, der ellers havde tilbudt Venstres formand Erik Eriksen regeringsmagten i I forbindelse med offentliggørelsen af fællesudtalelsen gengav man i Ugens Politik, Det radikale Venstres ugeblad, Venstres økonomiske politik fra 1953, hvor det understreges, at ved tendenser til inflation skal staten inddrage købekraft fra borgerne. Denne politik ville de radikale gerne stå ved, men det ville Venstre ikke længere, påpegedes det: Så mærkeligt har Danmarks politiske skæbne føjet sig, at det blev trepartiregeringen der med held reddede Danmarks økonomi ved 55 Nye Signaler i den Økonomiske Politik 1959 s Nyboe Andersen 1994 s. 180.

18 447 at gennemføre den politik, som også Venstre krævede forud for valget, men som partiet nu er løbet fra i konservative støvler! 57 Er det muligt at forestille sig, at hvis Venstre havde valgt at danne regering i 1957, og hvis Thorkil Kristensen havde fået lov at sætte dagsordenen for den økonomiske politik, at Venstre så ville have fået socialdemokraternes rolle som katalysator for Danmarks overgang til vækstsamfund? Det er ikke til at sige, men det er værd at bemærke, at selvom Venstre og Det konservative Folkeparti udgjorde en meget vrangvillig opposition, og f.eks. stemte imod optagelse af yderlige udenlandske lån, 58 så ændrede de alligevel holdning i løbet af 1960 erne, hvor de blev mere keynesiansk inspirerede, hvor de accepterede industrien som den vigtigste kilde til eksport, og hvor de fik en mere nuanceret holdning til låntagning i udlandet. Måske var det bare tilfældigheder såsom Erik Eriksens venskab med flere fremtrædende konservative, der fik indflydelse på forholdet mellem Venstre og de radikale og gav socialdemokraterne hovedrollen på den politiske scene? Konklusion Efter Anden Verdenskrig havde socialdemokraterne en plan. Staten skulle dirigere ressourcerne over på investeringer i industrien for at skabe en konkurrencedygtig eksportsektor. Det ville de borgerlige partier ikke være med til. De varetog specifikke samfundsgruppers interesser frem for hele samfundets, og de vendte sig mod statsindblanding i økonomien. Det efterlod kun et alternativ, hvis man ville have fuld beskæftigelse. Man måtte acceptere underskud på betalingsbalancen. Det var ikke muligt i den umiddelbare efterkrigstid, hvor verdenshandelen var desorganiseret. Man fik en god chance med Marshallhjælpen, men den blev forspildt. Først da et politisk flertal havde accepteret ideen om både industrialisering og udenlandsk låntagning, kom Danmark med på den internationale trend, hvor man gav målet om fuld beskæftigelse første prioritet. Jeg vil gerne understrege den væsentligste pointe med denne gennemgang: Det kunne have været gået anderledes. Hvis et politisk flertal havde været indstillet på at lade staten styre investeringerne i en periode efter krigen, er det ikke urimeligt at forestille sig, at Danmark tidligere kunne have koblet sig på den internationale trend med vækst og 57 Ugens Politik 1959 nr Folketingsårbog s Folketingsårbog s

19 448 Balder Asmussen beskæftigelse. Hvis et politisk flertal havde været parat til at optage lån i udlandet tidligere, tror jeg også, at man kunne have opnået det samme via en generel økonomisk politik. Udviklingen i arbejdsløshed og vækst i Danmark i 1950 erne har afgjort været under indflydelse af de internationale forhold og industriens indre dynamik, men politikerne var ikke låst fast i en spændetrøje, hvor de bare gjorde, hvad der var muligt, og måtte overlade resten til skæbnen og tilfældet. Ved flere lejligheder havde Danmark en mulighed for at handle anderledes, og den økonomiske udvikling i Danmark er derfor i sidste ende formet af den førte økonomiske politik og dermed det politiske styrkeforhold, normerne for hvad der var politisk acceptabelt, og hvad der mere eller mindre tilfældigt dannede sig af politiske alliancemuligheder. Litteraturliste Andersen, Hasse Lundgård: Stagnation eller Dynamik? Den økonomiske udvikling i Danmark i 1950 erne. Historisk Tidsskrift 99 hæfte 1. Asmussen, Balder: Danmark i Kapitalismens Guldalder. Speciale ved Aalborg Universitet Asmussen, Balder: Fremtidens Danmark og Keynesianismen. Arbejderhistorie nr. 2, Det konservative Folkeparti: Det konservative Folkepartis program Det radikale Venstre: Ugens Politik nr. 19 og nr. 48. Det økonomiske sekretariat: Økonomisk Årsoversigt J.H. Schultz Forlag Finansministeriet: Samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik. Finansministeriet Flora, Peter: State, Economy and Society in Western Europe vol. II. The Growth of Industrial Societies and Capitalist Economies. Campus Verlag, Macmillan Press, St. James Press Folketingsårbog: Folketingsårbog og J.H. Schultz Forlag 1959 og Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst I Danmark Bind II: Akademisk forlag Johansen, Hans Chr.: Danmarks Historie Bind 9, Dansk Økonomisk Statistik Gyldendal Hartling, Poul: Erik Eriksen, mennesket og politikeren. Christian Ejlers Forlag Hennings, Klaus Heinrich: West Germany. Boltho, Andrea (ed.): The European Economy. Oxford University Press 1982.

20 449 Holm, Erik: Stabilitet og uligevægt. Forlaget Politiske Studier Just, Flemming: Planøkonomi eller liberalisme. Staten og erhvervspolitikken i de første efterkrigsår. Thomsen, Birgit Nüchel (red.): Temaer og brændpunkter i dansk politik efter Odense universitetsforlag Kaarsted, Tage: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 13. Gyldendal Kampmann, Viggo: Finansieringen af investeringerne. Nationaløkonomisk tidsskrift Kristensen, Thorkil: Moderne Liberalisme. Venstres Maanedsblad Januar Maddison, Angus: Monitoring the World Economy OECD Møller, Poul: Fra Kamp til Samarbejde, En fortælling om to partier. Det Berlingske Hus Nyboe Andersen, Poul: Thorkil Kristensen, en ener i dansk politik. Odense Universitetsforlag OEEC: 7th report of the OEEC. Economic Expansion and its Problems. OEEC Olesen, Niels Wium: Planer for velfærd. Den jyske historiker nr Rasmussen, Hanne og Rüdiger, Mogens: Danmarks Historie Bind 8, tiden efter Gyldendal Reichlin, Lucrezia: The Marshall Plan reconsidered. Eichengreen, Barry (ed.): Europe s Post-War Recovery. Cambridge University Press Rigsdagstidende: Folketingets forhandlinger 1948/1949 bind II. J. H. Schultz Forlag Rostgaard, Marianne: Det danske socialdemokrati efter Speciale ved Aarhus Universitet Rytter, Aage L.: Om betingelserne for ekspansion af dansk industri. Nationaløkonomisk tidsskrift Socialdemokratiet: Fremtidens Danmark. Egmont H. Petersen Sørensen, Vibeke (Rüdiger, Mogens ed.): Denmarks Social Democratic Government & the Marshall Plan Museum Tusculanum Press Topp, Niels-Henrik: Udviklingen i de Finanspolitiske ideer i Danmark Jurist og Økonomforbundets forlag Venstre: Venstres Nye Program Venstre og Det konservative Folkeparti: Nye Signaler i den Økonomiske Politik Wilkins, Mira: U.S. multinationals and the unification of Europe Heller, Francis og Gillingham, John (ed.): The United States and the Integration of Europe, Legacies of the Postwar Era. St. Martins Press Økonomi og Politik: Den danske økonomiske situation. Økonomi og Politik 1957.

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Fremtidens Danmark og Keynesianismen. Af Balder Asmussen

Fremtidens Danmark og Keynesianismen. Af Balder Asmussen DEBAT Fremtidens Danmark og Keynesianismen Af Balder Asmussen Diskussionen om Fremtidens Danmark fortsætter. I dette debatindlæg imødegår Balder Asmussen påstandene om, at Fremtidens Danmark ikke var under

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat 4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 3 2014 KONFERENCEOPLÆG Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat Ove K. Pedersen Indledning Begrebet velfærdstat er omtvistet. Inden for den samfundsvidenskabelige

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere