Danmark i kapitalismens guldalder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i kapitalismens guldalder"

Transkript

1 FORHOLDET MELLEM DEN ØKONOMISKE POLITIK OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK I 1950ERNE AF BALDER ASMUSSEN Året 1959 udgør et vendepunkt i Danmarks økonomiske historie. I 1950 erne havde Danmark en markant lavere vækst og højere arbejdsløshed end vore nabolande. 1 Hver gang arbejdsløsheden faldt i Danmark, strammede skiftende regeringer den økonomiske politik for at undgå, at landets knappe valutareserver blev udtømt. Dette havde hindret vækst og fuld beskæftigelse. Hvorfor lykkedes det at vende denne udvikling fra og med året 1959? I samtiden og i den traditionelle historieskrivning er forandringen blevet forklaret dels med gunstige omstændigheder i bytteforholdet over for udlandet og dels med statens industripolitik. Denne fortolkning udfordres af Hasse Lundgård Andersen i en indsigtsfuld artikel betitlet»stagnation eller dynamik?«i Historisk Tidsskrift, Bind 99. Han hævder, at dansk industris løbende omstilling til eksportmarkedet i 1950 erne dannede grundlaget for den efterfølgende økonomiske ekspansion. Jeg er tilbøjelig til at give Andersen ret i, at industriens udvikling var af stor betydning. I årene steg den samlede danske industriproduktion med 51%. Hele forøgelsen blev eksporteret, hvorved industrieksporten blev forøget med 167%. 2 Jeg kan dog ikke tilslutte mig Andersens synspunkt, når han hævder, at det var industriens egen evne 1 Maddison 1995 s Perioden fra ca til 1973 benævnes ofte som kapitalismens guldalder, fordi det er den periode i verdenshistorien med højest økonomisk vækst og lavest arbejdsløshed i de industrialiserede lande. 2 Hansen 1983 s Herved udgjorde industrivarer foruden konserves 36% af den samlede danske eksport i Johansen 1985 s. 193.

2 431 og vilje til at omstille sig til de ændrede vilkår efter krigen, der var afgørende for Danmarks overgang til et højvækstland med fuld beskæftigelse. 3 Jeg har væsentlige indvendinger mod Andersens synspunkt, og det drejer sig ikke blot om at tillægge en faktor mere betydning end en anden. Andersen støtter sig til den østrigske økonom Joseph Schumpeter ( ), der hævdede, at økonomisk krise i sig selv indeholder kimen til fornyet vækst, eftersom virksomhederne er tvunget til at effektivisere produktionen gennem nyinvesteringer, hvis de ønsker at overleve. Jeg stiller mig tvivlende over for denne grundantagelse. Virksomheder skal hele tiden imødegå konkurrencen fra markedet, hvis de vil overleve, det gælder ikke kun under en krise. En virksomheds investeringsmotiv afhænger dels af forventningen om at kunne sælge flere varer og følgelig tjene penge på den pågældende investering og dels af finansieringsmulighederne. Under indtryk af krise er forventningerne om at kunne sælge, alt andet lige, mindre end ellers, og i Danmark i 1950 erne var finansieringsmulighederne ringe på grund af valutaknapheden. Det forekommer endvidere subtilt, hvorfor det kun var i Danmark, at det var nødvendigt med en lavvækstperiode for at omstille sig, hvorfor var det ikke nødvendigt i f.eks. Sverige, Holland, Vesttyskland eller Frankrig? 4 Jeg accepterer heller ikke påstanden om, at en investerings effekt lader vente på sig i flere år. Som antydet på grafen nedenfor er der en mere intim sammenhæng mellem nye investeringer og beskæftigelse. Her kan man se en korrelation mellem en stigning i nettoinvesteringerne og et fald i arbejdsløsheden. Rent erkendelsesmæssigt kan man ikke slutte uden videre, at det er de nye investeringer, der påvirker arbejdsløsheden, men den antagelse tør jeg godt benytte mig af. Når virksomhederne investerer, ansætter de ny arbejdskraft. Det er næppe ansættelsen i sig selv, der udløser en ny investering. 3 Andersen 1999 s Udgangspunktet for uenigheden mellem Andersen og mig er altså teoretisk funderet. Med sit udgangspunkt i Schumpeter bygger Andersen på neoklassiske antagelser om økonomiens virkemåde. I neoklassisk økonomisk teori findes en forventning om, at hvis blot markedskræfterne får lov at virke uhindret, så vil man på langt sigt ikke kunne opleve arbejdsløshed. I modsætning hertil gør jeg brug af keynesianske antagelser om årsagerne til arbejdsløshed. Her anskues arbejdsløshed primært som et efterspørgselsproblem. Ledighed skyldes, at de lediges arbejdskraft ikke bliver efterspurgt. Årsagen hertil er, at forbrugerne og virksomhederne er tilbageholdende med henholdsvis deres forbrug og investeringer. Det skyldes igen forventningerne til fremtiden, og disse kan og bør påvirkes af politikerne for at undgå langvarige recessioner og arbejdsløshed. Neoklassisk teori og keynesianisme skal her forstås som overordnede opfattelser om sam-

3 432 Balder Asmussen Sammenhængen mellem nye investeringer og arbejdsløsheden Arbejdsløshed Nettoinvesteringer Anmærkninger: Arbejdsløsheden er målt i procent af antal forsikrede ledige. Johansen 1985 s Nettoinvesteringerne er målt som procentdel af BNP. Flora 1987 s Tendensen er den samme for hele det tyvende århundrede. Fra 1959 og frem steg nettoinvesteringerne i Danmark betydeligt, hvilket medførte øget beskæftigelse og højere vækst. Hvad fik investeringerne til at stige? I første omgang er det jo korrekt, at det var virksomhederne selv, der foretog investeringerne, men deres incitament til, og muligheder for, at foretage disse investeringer var betinget af den økonomiske politik. Frem til 1959 havde investeringsniveauet været hæmmet. Dels af manglen på international valuta til indkøb af råvarer og produktionsapparat i udlandet, og dels af det forhold at øgede investeringer, førte til øget beskæftigelse. Det førte til øget forbrug, hvad der førte til øget import, hvad der øgede valutaknapheden, og affødte en stramning af den økonomiske politik. Denne stramning dæmpede så efterspørgslen, hvorved forventningerne om profit dalede, hvad der medførte et fald i investeringsaktiviteten. Man var således fanget i en ond cirkel i den økonomiske politik. fundsøkonomiens virkemåde og ikke som særlige doktriner eller politikker. Disse overordnede opfattelser tjener til at legitimere, i hvilket omfang staten bør gribe ind i det økonomiske liv: Direkte eller indirekte eller slet ikke. Det er min pointe i denne artikel, at de ledende danske politikere i 1950 erne bevægede sig samlet set mere i retning af en keynesiansk samfundsøkonomisk forståelse og dertilhørende politik, og at keynesianismen indirekte var årsag til den mere succesrige økonomiske udvikling. Andersens neoklassiske standpunkt gør, at han ikke tillægger den politiske dimension nogen videre vægt. Politikerne kan derfor ikke skabe gode forhold ved aktiv indgriben, det bedste de kan gøre er at gøre plads til markedet, og så bliver det naturligt nok de enkelte entreprenører, der bliver interessante at studere.

4 433 Andersen hævder, at når den danske industrieksport alligevel ekspanderede i 1950 erne, skyldtes det industriens indre dynamik. Man udnyttede de muligheder, som den kraftige udenlandske efterspørgsel gav. Jeg hævder, at det først var fra 1959 og frem, at industrien fik mulighed for at realisere hele sit vækstpotentiale. Jeg søger ikke at finde en enkelt kausalitet, der udløste dette potentiale, men opstiller i stedet en kausalitetskæde. Det var den høje internationale vækst og samhandel, der gjorde det muligt at øge den danske industrieksport og dermed den danske vækst og beskæftigelse. Det var investeringerne i industrien, der udløste dette potentiale. Investeringer i tilstrækkeligt omfang blev gjort mulige i kraft af den økonomiske politik. Den økonomiske politik ændrede sig som følge af en politisk læreproces, og fordi normerne for, hvad der var passende økonomisk politik, ændrede sig. Det var ikke dårligt bytteforhold eller nogen naturgiven tilstand, der hindrede Danmark i at indløse sit fulde økonomiske potentiale i 1950 erne. Det var politikernes egne begrænsede forestillinger om, hvad der var god skik og brug i den økonomiske politik. I det følgende vil jeg illustrere, hvordan man i tidsrummet fra Anden Verdenskrigs slutning og op gennem 1950 erne fra politisk side forpassede flere muligheder for at koble Danmark på den internationale trend med høj vækst og fuld beskæftigelse. Socialdemokratiet havde en vision om øget industrieksport, der ikke fandt opbakning hos de øvrige partier, fordi visionen krævede, at det var staten, der allokerede de knappe ressourcer til målrettede investeringer i industrien. Derfor var det først, da et politisk flertal accepterede låntagning i udlandet, at man via en generel efterspørgselsstimulerende politik opnåede fuld beskæftigelse og høj vækst. At det blev socialdemokraterne, der med de radikales hjælp gennemførte dette, var måske mest en tilfældighed. Mere om det senere. Socialdemokraternes vision: Industrieksport som løsning på Danmarks økonomiske dilemma efter krigen Efter Anden Verdenskrig lancerede socialdemokraterne en vision om fuld beskæftigelse i Danmark. For fremtiden skulle man føre en keynesiansk inspireret konjunkturudlignende finanspolitik, der skulle sikre, at efterspørgslen altid var tilstrækkelig til at opretholde fuld beskæftigelse. 5 5 Fremtidens Danmark 1945 s. 13. At Fremtidens Danmark var inspireret af Keynes, er blevet heftigt debatteret i historikerkredse. Se mit eget bidrag til denne diskussion: Fremtidens Danmark og Keynesianismen i Arbejderhistorie nr. 2, 2003.

5 434 Balder Asmussen Hvis man ville realisere dette projekt, måtte man sikre sig solide eksportindtægter for at forhindre, at den samlede købekraft ved fuld beskæftigelse genererede et underskud på betalingsbalancen. Socialdemokraterne indså, at landbrugets muligheder for at tjene tilstrækkelig fremmed valuta hjem og generere fuld beskæftigelse var begrænsede. Jo mere landbruget effektiviserede, jo flere arbejdspladser ville der forsvinde. Landbrugets eksport var rettet primært mod Storbritannien, mens importen umiddelbart efter krigen hovedsageligt blev betalt med dollar. Dette var et problem, fordi der ikke var valutakonvertibilitet. Løsningen på det problem var at udvide industrieksporten. Denne udvikling ville socialdemokraterne forcere ved statens mellemkomst. I»Fremtidens Danmark«, socialdemokraternes nye politiske program fra 1945, var man opmærksom på, at krigen grundlæggende havde ændret forholdene for industriproduktion. Nye tekniske fremskridt og rationaliseringer hos de krigsførende lande havde gjort deres industrier overlegne i forhold til Danmarks, der primært bestod af små håndværksprægede virksomheder, som overlevede i kraft af, at importrestriktioner fjernede konkurrencen udefra. 6 For fremtiden gjaldt det, at Danmark i effektivitet ikke måtte stå tilbage for udlandet. Danmark bør i Stedet trods sin Lidenhed ligge et Hestehoved foran andre Nationer i Kraft af Befolkningens Dygtighed og Initiativ. I øjeblikket er der god Brug for danske Produkter i Udlandet, saavel Landbrugs- som Industrivarer. Men Verdenshandelen er desorganiseret, og det vil tage Tid at faa den genrejst. Det er at forudse, at Afsætningen af danske Produkter vil blive sværere. Og Danmarks Kaar er mere end noget andet Lands afhængig af Udlandet. Vi er derfor klare over at Overgangsvanskelighederne bliver overordentligt store, og at en ny stor Arbejdsløshed truer. Af alle disse Grunde maa der lægges Planer for dansk økonomisk Politik i den Tid, der kommer. 7 Arbejderråd på virksomhederne skulle fremme rationaliseringer og øget produktivitet. Et samfundsøkonomisk råd skulle medvirke til at allokere ressourcerne til investeringer hensigtsmæssigt. Enkelte virksomheder, som besad naturlige monopoler, var det mest fordelagtigt, at staten overtog. 8 6 Fremtidens Danmark 1945 s. 7. Rasmussen og Rüdiger 1990 s Fremtidens Danmark 1945 s Fremtidens Danmark 1945 s Et naturligt monopol er en situation, hvor drif-

6 435 Disse visioner mødte modstand hos de borgerlige partier, og socialdemokraterne led et historisk valgnederlag i Det var næppe de nye keynesianske ideer, der skræmte vælgerne. Dette islæt var også til stede hos de konservative og i et vist omfang også hos Venstre. 9 Det var nærmere forslagene om øget statskontrol, der ikke var populære i en befolkning, der var træt af krigstidens restriktioner, og ønskede en tilbagevenden til det normale. 10 Valgnederlaget kan også skyldes, at socialdemokraterne lancerede programmet med en kraftig venstredrejet retorik for at afbøde det forventede tab til kommunisterne, hvad der i stedet har skræmt de midtsøgende vælgere væk. 11 Det var dog ikke bare midlerne, som socialdemokraterne ville tage i anvendelse, der gjorde, at deres visioner mødte modstand hos de borgerlige partier. Disse var bange for, at socialdemokraternes visioner ville være på bekostning af de samfundsgrupper, hvis interesser de selv varetog. De radikale repræsenterede husmændene, og partiet var foruroliget over udsigten til, at der skulle forsvinde arbejdspladser fra landbruget. 12 De konservative repræsenterede småindustriens interesser, og de frygtede en ophævelse af beskyttelsen af hjemmemarkedet. 13 Venstre repræsenterede landbrugets interesser, og de var ofte i uoverensstemmelse med industriens. 14 Efter valgnederlaget i 1945 måtte socialdemokraterne justere kursen. Af hensyn til samarbejdet med de radikale frasagde socialdemokraterne sig de fleste muligheder for at gribe selektivt ind i samfundets økonomiske infrastruktur, men de opretholdt visionen om en industrialisering af Danmark. 15 Med støtte fra de radikale dannede socialdemokraterne regering i Da Marshallhjælpen kom de borgerlige på tværs I 1947 tog USA initiativ til Marshallhjælpen. Målet var ikke alene genopbygningen af Europa, den var allerede i fuld gang. Marshallhjælpen ten af virksomheden er forbundet med så store etableringsomkostninger, at fri konkurrence mellem flere udbydere ville fordyre varens pris. 9 Det konservative Folkepartis program 1945 samt Topp 1986 s Rasmussen & Rüdiger 1990 s Kaarsted 1991 s Just 1994 s Rasmussen og Rüdiger 1990 s Især hvis industrien skulle tilgodeses med investeringsmidler på bekostning af landbruget. 15 Olesen 1998 s. 88.

7 436 Balder Asmussen sigtede efter at afhjælpe de strukturproblemer, der karakteriserede europæisk økonomi. Det handlede om at gøre landenes eksportsektorer konkurrencedygtige og forhindre en opbremsning af den økonomiske udvikling. 16 Danmark modtog en betydelig andel af hjælpen, for det stod klart for iagttagere i USA, at Danmark ikke havde en konkurrencedygtig eksportsektor. De borgerlige partier var skeptiske over for dansk deltagelse, for de vidste, at der ville blive stillet krav om planlægning. Man accepterede imidlertid, fordi man ville deltage i den politiske og økonomiske integration, som Marshallhjælpen medførte. 17 Marshallhjælpen bestod i, at staten modtog en mængde dollars fra USA, som de så solgte videre til danske virksomheder og landmænd for danske kroner, så de kunne importere råvarer og industrianlæg fra USA. De omvekslede danske kroner, kaldet genpartsmidlerne, forventede amerikanerne, at modtagerlandet anvendte til formål, der gjorde landet i stand til for fremtiden at forsyne sig selv med dollar. Den socialdemokratiske regering foreslog, at genpartsmidlerne skulle indgå i en statslig fond, der skulle finansiere billige lån til målrettede investeringer i industrien, hvilket netop var strategien i andre lande, der modtog hjælpen. Den amerikanske regering havde erklæret, at oprettelsen af en sådan fond var en absolut nødvendighed for at fremme den industrialisering, der var deres mål med Marshallhjælpen. 18 Ideen stødte på modstand hos de borgerlige partier, der blev bakket op af Industrirådet. Med Nationalbankens og de radikales støtte fremsatte socialdemokraterne så et forslag, hvis hovedindhold var en rationalisering af mejerisektoren. Det forslag modsatte Venstre og de konservative sig også. Venstre mente ikke, at man skulle blande sig i det private initiativ; man frygtede, at forslaget ville blive et første skridt i retning af statskontrol med erhvervene. De konservative ønskede i stedet, at man skulle føre deflationær politik. Det ville sænke renten, og så var der ikke behov for statsdirigerede investeringer. 19 Socialdemokraterne måtte give op, de kunne ikke samle flertal. Efter amerikansk pres kom der en almen låneordning i 1950, der ikke gjorde det muligt at føre en selektiv investeringspolitik. Den vedtagne plan lag- 16 Inflation og valutaknaphed var også et problem i de andre europæiske lande, hvorfor de var nødt til at dæmpe den økonomiske aktivitet. Med amerikanske dollar kunne landene se bort fra valutaknapheden for en stund, udbygge eksportsektoren og opsuge pengerigelighed ved valutaomvekslingen. Reichlin 1995 s Sørensen 2001 s Sørensen 2001 s Rigsdagstidende 1948/1949, Folketingets Forhandlinger spalte

8 437 de vægt på investeringer i landbruget og i byggesektoren. Forudsætningen for planens succes var, at der blev gennemført internationale liberaliseringer på landbrugsområdet, og at der blev indført fuld valutakonvertibilitet mellem dollar og de europæiske valutaer. 20 Det var et urealistisk håb, og det blev ikke indfriet. Det lykkedes altså ikke Danmark at få anvendt Marshallhjælpen på en måde, der gav nogen langsigtet løsning på valutaknapheden. En stor del af Marshallhjælpen blev anvendt på foderstofimport, og størstedelen af genpartsmidlerne på gældsafbetaling. Valutaknapheden blev værre efter devalueringen i og Korea-krigen i Stop-go politikken og socialdemokraternes ørkenvandring Berøvet deres statslige investeringsfond besad socialdemokraterne kun få instrumenter til at begrænse valutaknapheden med, hvis man da ikke ville stramme finanspolitikken og generere mere arbejdsløshed. Instrumenterne var at begrænse tildelingen af byggetilladelser samt importrestriktioner og de dertilhørende rationeringer. Importkontrollen styrkede den urentable danske industri ved at holde prisniveauet kunstigt højt. Fraværet af konkurrence fra mere effektive udenlandske virksomheder gjorde det muligt for dansk industri at lave karteldannelser og blive prissættere. Rationeringen var upopulær i befolkningen, og da et folketingsvalg ikke gav nogen nye muligheder, og da der samlede sig et flertal mod smørrationeringen, valgte socialdemokraterne at gå i opposition. De konservative og Venstre regerede i årene For at imødegå problemet med valutaknaphed førte de en generelt forbrugsbegrænsende politik, der naturligt nok øgede arbejdsløsheden. Det var det, socialdemokraterne ikke ønskede at gøre, da de valgte oppositionsrollen i Men da socialdemokraterne dannede regering igen i 1953, opstod der snart igen valutaknaphed, hvorfor også de måtte begrænse forbruget. Denne politik er siden blevet kaldet stop-go politikken, fordi der var tale om skiftevis lempelser og stramninger af finanspolitikken. 23 I et forsøg på at bryde ud af det økonomiske dødvande lancerede Socialdemokratiet en ny plan: Offentlig opsparing. I»Økonomisk Års- 20 Rasmussen og Rüdiger 1990 s Danmark fulgte Storbritanniens devaluering over for dollar. Devalueringen gjorde amerikanske varer 30,5% dyrere. Man fulgte devalueringen for at hindre, at danske landbrugsprodukter i stedet blev 30,5% dyrere i Storbritannien. 22 Priserne på råvarer steg som følge af strategiske opkøb. 23 Hansen 1983 s. 125.

9 438 Balder Asmussen oversigt 1954,«en publikation der var blevet væsentligt opprioriteret, efter at socialdemokraterne igen var kommet til magten, formentlig som en kompensation for afskaffelsen af»nationalbudgettet«som årlig publikation, blev det slået fast, at det kun gennem en forøgelse af industrisektoren ville være muligt at beskæftige de store ungdomsårgange, der omkring 1960 ville indtræde på arbejdsmarkedet. For at øge industriproduktionen anbefalede Økonomisk Årsoversigt, at regeringen fjernede beskyttelsen på hjemmemarkedet. Eftersom den private opsparing næppe ville være nok til at tilvejebringe tilstrækkelig kapital til investeringerne, måtte staten hjælpe til. 24 Socialdemokratiets finansminister Viggo Kampmann foreslog i 1955 i en tale i Nationaløkonomisk Forening at øge den samlede opsparing ved det offentliges mellemkomst, altså at lave et overskud på statens budget opkrævet gennem øgede skatter og afgifter i forventning om, at det ville udløse et rentefald. Kampmann havde ikke tillid til, at den private opsparing alene ville være tilstrækkelig, og det er muligt, at erfaringerne fra Vesttyskland havde gjort indtryk på ham. 25 Han var klar over, at hans forslag var kontroversielt. Går man nemlig den vej at lægge vægten på finanspolitikken, kommer det meget mere præcist til udtryk, hvem der skal betale. Derfor er der en lyst til ligesom at søge vanskelighederne løst ved kreditpolitikken, hvor der naturligvis også bliver betalt, men hvor dette hvem der skal betale, ligesom forflygtiges og ikke altid bliver resultatet af en politisk beslutning. Man kan ligesom i højere grad skyde skylden på visse naturlove, tyngdeloven, Nationalbanken, eller andre mærkelige ting. 26 Regeringen havde dog umiddelbart intet held med denne politik. Det viste sig i praksis at være for svært at dosere finanspolitikken korrekt i forhold til de internationale konjunkturer Jo mere effektivt landbruget blev, jo færre ville det kunne beskæftige, det blev derfor efterhånden klart, at det var inden for industrien, at fremtidens beskæftigelse skulle findes. Økonomisk Årsoversigt 1954 s Der kanaliserede man overskud fra det føderale budget over i investeringsfonde til erhvervslivet. Hennings 1982 s Nettoinvesteringerne i Vesttyskland, beregnet som andel af BNP, var en tredjedel til en halv gang så store som i Danmark. Flora 1987 s. 407 og s Kampmann hentydede til, at øgede skatter er meget synlige for den enkelte, mens man sjældnere kan gennemskue effekterne af en høj rente for ens privatøkonomi. Kampmann 1955 s Ulykken var, at når der kom internationale opsving, steg råvarepriserne, hvad der øgede valutaknapheden, og industrieksporten var ikke stærk nok at modveje dette med øget indtjening.

10 439 Det radikale Venstre accepterer ideen om industrialisering Som tidligere nævnt varetog de radikale husmændenes interesser. Man skulle, mente partiet, sætte gang i udstykningen af jord til husmændene for at forhindre, at andelen af beskæftigede ved landbruget faldt til under 20% af arbejdsstyrken i 1980, som de dystre prognoser forudsagde. 28 På dette punkt ændrede de radikale opfattelse i løbet af 1950 erne. De radikale havde altid lagt vægt på de økonomiske autoriteter og fulgte f.eks. gerne Nationalbankens anbefalinger i deres økonomiske politik. Det var på radikal foranledning, at den uvildige rapport»samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik«fra 1956 blev til. Også i denne rapport understreges det, at fremtidens arbejdspladser skulle findes i industrien. Dette var en medvirkende faktor til, at partiet accepterede ideen om øget dansk industrieksport. 29 Et andet forhold kunne være den realøkonomiske udvikling; der blev stadig færre arbejdspladser i landbruget. De radikale slog ofte til lyd for et bredt politisk samarbejde, og ærgrede sig over Venstres efter deres mening ufrugtbare oppositionspolitik under den Socialdemokratiske regering i årene Det forhindrede dog ikke, at de radikale tilbød Venstres formand Erik Eriksen at danne en ren venstreregering efter valget i Han afslog, han ville ikke danne regering uden de konservative. 30 Det kunne de radikale ikke støtte. Erik Eriksens afslag banede vejen for en flertalsregering af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Restforbundet. I trekantregeringen nærmede de radikale sig socialdemokraterne. De to partier stod sammen om strukturpolitikken, der behandles nedenfor. De fandt en fælles sag i ideen om velfærdsstaten, som de borgerlige argumenterede skarpt imod. 31 Under det økonomiske opsving i slutningen af årtiet argumenterede de radikale imod umiddelbare skattelettelser. Det kunne kun komme på tale, hvis en lavkonjunktur indtraf, ellers ville det føre til en overophedning af økonomien. 32 Denne keynesianske tankegang bragte de radikale på afstand af Venstre, der orienterede sig stadigt mere i retning af Det konservative Folkepartis økonomiske politik Just 1994 s Finansministeriet Hartling 1991 s Ugens Politik 1957 nr Ugens Politik 1957 nr Ugens Politik 1959 nr. 48. Det radikale Venstre fik et klart keynesiansk islæt med handelsminister og senere finansminister Kjeld Philip, der havde været økonomiprofessor i Stockholm.

11 440 Balder Asmussen Strukturpolitikken tages i anvendelse Socialdemokraterne havde gennem samarbejde med fagbevægelsen forsøgt at fremme rationaliseringer og løntilbageholdenhed i håb om at dette i kombination med en modernisering af virksomhedsstrukturen skulle lede til fuld beskæftigelse og højere vækst og dermed reallønsstigning til arbejderne. Imidlertid havde man indtil nu ikke haft succes med denne strategi. Den brede konsensus blandt arbejderne og fagbevægelsen om ikke at lade lønningerne stige mere end produktiviteten blev eroderet i løbet af 1950 erne, fordi den forventede produktivitetsstigning udeblev. Opbakningen til rationaliseringerne blev også mindre, når der var udbredt arbejdsløshed. De arbejdsløse følte, man tog brødet ud af munden på dem, når man rationaliserede arbejdsgangene. Storkonflikten i 1956 var et udtryk for denne utilfredshed og markerede et vendepunkt, hvor det blev klart for Socialdemokratiet, at det ikke længere var muligt at vente og se tiden an. 34 I borgerlige kredse havde man også en mening om industriens fremtid. I 1956 holdt Aage L. Rytter, formand for Industrirådet og tidligere konservativ minister, et foredrag i Nationaløkonomisk Forening, hvor han talte om industriens muligheder for ekspansion, set i lyset af de krav, der blev stillet til industrien om at skaffe stadig flere arbejdspladser og eksportkapital til landet. Han fremhævede, at udenlandsk industri i stort omfang var statsstøttet, hvilket var unfair konkurrence, og at andre landes regeringer med forskellige kneb forsøgte at udelukke fremmed konkurrence. Alligevel ønskede Rytter ikke, at dansk industri blev støttet direkte af staten, men ønskede til gengæld beskyttelse af det indenlandske marked, indtil dansk industri havde vokset sig stærk nok til at imødegå fuld konkurrence. Han mente, at hjemmemarkedets størrelse var for lille til at frembyde industriel ekspansion, og slog til lyd for, at Danmark tilknyttedes et større marked, om end han tog visse reservationer med hensyn til den konkurrence, man i så fald ville blive udsat for. Det var en af Rytters vigtigste pointer, at der eksisterede nogle strukturelle hindringer for dansk industri, oven i de problemer der kom udefra, der medførte en utilfredsstillende industrivækst Rostgaard 1979 s Rytter 1956 s

12 441 Industriens investeringsaktivitet er i de seneste år ikke alene blevet hæmmet af de før omtalte svingende og usikre vilkår, som i vidt omfang har været betinget af vor generelle økonomiske politik. Også det nuværende skattesystem virker i høj grad hæmmende på de faktorer, der betinger motiverne til at tage nye opgaver op, og løbe den dermed forbundne risiko. Flere af skattelovgivningens regler, først og fremmest de gældende regler om afskrivninger på virksomhedens anlæg, maskiner m.v. strider imod de retningslinier for rationel kalkulation, som industrien under den nuværende og tekniske udvikling må lægge til grund for sine rentabilitetsovervejelser. En hovedsvaghed ved de gældende regler er, at de er alt for summariske og uelastiske. De tager ikke hensyn til, at den stadig hastigere udvikling i teknik, og den stadige fremkomst af nye varer o. lign. medfører, at den økonomiske levetid af de faste anlæg, maskiner m.m. forkortes i forhold til deres fysiske levetid. 36 Kom der en løsning på disse strukturproblemer, herunder at det var muligt at holde lønomkostningerne nede, så mente Rytter ikke, at det skulle være nødvendigt med en politik, der i særlig grad favoriserede industrien. Kravet om at få løst de strukturelle problemer i dansk økonomi havde også opbakning i Socialdemokratiet. I kølvandet på storkonflikten i 1956 mente socialdemokraterne, at der skulle ske et eller andet. På den efterfølgende kongres i 1957 blev det til et nederlag for de kræfter i partiet, der var imod den produktivitetsfremmende politik. I stedet vedtog man, at målet for den fremtidige politik skulle være»et samfund med arbejde til alle, med den størst mulige produktion og en retfærdig fordeling. Veje og midler måtte afhænge af skiftende vilkår og muligheder. Offentligt og privat initiativ måtte samarbejde.«37 Det var i praksis carte blanche til de ledende socialdemokrater i Folketinget og til finansminister Kampmann især. Han valgte at lytte til synspunkter som Rytters. Det kom til udtryk i trekantregeringens nye strukturpolitik. Beskyttelsen af hjemmemarkedet blev gradvist afviklet, men langt op i 1960 erne nød dansk industri mere beskyttelse, end det var tilfældet i andre lande, der liberaliserede inden for OEEC. I 1957 indførtes der nye regler for afskrivninger og investeringer, således at der blev taget højde for den hastige teknologiske udvikling. Progressionen i selskabsskatten blev afsvækket, monopoltilsynets priskontrol blev gjort smidige- 36 Rytter 1956 s Rostgaard 1979 s. 41

13 442 Balder Asmussen re for at lette selvfinansiering, og henlæggelser til investeringsfunds blev begunstiget. 38 Fælles for alle disse tiltag var, at de var generelle tiltag, der ikke begunstigede udvalgte sektorer eller virksomheder. 39 Dette var nødvendigt for at få de radikale og Retsforbundet med. Trekantregeringens økonomiske succes I 1957 var Danmarks bytteforhold overfor udlandet meget ringe, 40 og finanspolitikken måtte strammes for tredje gang i dette årti af hensyn til valutaknaphed. I 1958 var der udpræget international lavkonjunktur. I 1959 kom der et længerevarende internationalt opsving, hvor Danmark endelig gjorde sig gældende. 41 Det skyldtes i høj grad industriens eget initiativ med rationaliseringer og de øgede investeringer. Industrien blev hjulpet på vej af regeringens strukturpolitik. Udenlandske investeringer fik også større betydning, 42 og eksportmulighederne blev udvidet efter medlemskabet af EFTA i Væksten steg og arbejdsløsheden faldt. På trods af det forbedrede bytteforhold, og på trods af at industrieksporten steg med 50% i årene , 43 så blev et overskud i Danmarks nettoeksport vendt fra 3% af BNP til et tilsvarende underskud i samme periode. 44 Større var miraklet ikke. Alle de opremsede årsager til trods, så var det grundlæggende problem for 1950 ernes økonomi det samme problem, som det var i 1960 erne (og 1970 erne og 1980 erne): Hvis man prioriterede fuld beskæftigelse højest, og tilrettelagde finanspolitikken derefter, så steg forbruget, hvilket øgede importen så meget, at man fik underskud på nettoeksporten. Det gav to muligheder: Enten måtte man bremse den økonomiske udvikling, som man gjorde det jævnligt i 1950 erne, eller også måtte man acceptere et underskud på betalingsbalancen og låne pengene i udlandet. Det var den kurs, trekantregeringen slog ind på, og det var derfor, Danmark tilsluttede sig den store gruppe af lande med høj vækst og beskæftigelse. Men hvorfor ændrede man holdning til valutaspørgsmålet? 38 Rasmussen og Rüdiger 1990 s Undtaget var dog egnsudviklingsloven, der ydede rådgivning og finansiering af projekter for storindustrien. Venstre og de konservative var imod trekantsregeringens økonomiske politik, blandt andet fordi man ikke mente, det var statens opgave at støtte særskilte virksomheder. Det rimede for meget på planøkonomi. Rostgaard 1979 s Johansen 1985 s Opsvinget slog igennem i sommeren 1958, men det kan først aflæses i de årsopgjorte statistikker fra Wilkins 1996 s Johansen 1985 s Flora 1987 s. 407.

14 443 Spørgsmålet om valutasanering Den konservative politiker Poul Møller erkender i et tilbageblik, at VKregeringen kunne have undgået den stramme finanspolitik og den medfølgende arbejdsløshed, hvis man i stedet havde lånt penge i udlandet. Men han tilføjer, at»det dengang ikke var skik at optage udenlandske statslån.«45 Hermed rammer han netop sagens kerne. Det var ikke passende at løse problemet ved at låne penge; man skulle sætte tæring efter næring. De gode gamle nationaløkonomiske dyder fra før krigen spøgte endnu. De måtte imidlertid vige for de økonomiske realiteter, efterhånden som et flertal af politikerne blev opmærksomme på, at Danmark sakkede agterud i den internationale udvikling. I 1956 tegnede OEEC et billede af Danmarks økonomiske situation i sin syvende årsrapport. Man medgav, at Danmark havde brug for industrialisering, og at der var et dilemma mellem de kortsigtede mål for økonomien (sikring af valutareserverne via overskud på betalingsbalancen) og de langsigtede mål (industrialisering, fuld beskæftigelse og vækst). Hvis Danmark tillod en ekspansiv finanspolitik, der ville skabe efterspørgsel til industrien, øgede investeringer, faldende arbejdsløshed og økonomisk vækst, måtte landet påregne et stort underskud på betalingsbalancen. I OEEC foreslog man derfor Danmark at låne penge i udlandet, så man for en tid kunne se bort fra problemet med valutareserverne, indtil man havde fået en stærkere eksportsektor;»as a temporary expedient to ease the period of adjustment.«46 I Danmark var man dog skeptisk over for denne løsning, som det forklares i rapporten»samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik«fra Man frygtede, at afhængigheden ville berøve Danmark handlefrihed, at Danmark ville opleve højere inflation end kreditorvalutaen, og at der ville opstå knaphed på denne valuta:»hvis et frit internationalt betalingssystem ikke kan opretholdes, viser erfaringen, at det er valutaerne i kreditorlandene, USA og Schweiz, der bliver knappe,«argumenteredes det. Endvidere mente man, at mulighederne for at optage lån var for ringe til, at det kunne svare sig, om end man erkendte, at det var muligt at optage lån, hvis man ville. 47 Samme år som finansministerens rapport blev udarbejdet, kom der en ny direktør i Den internationale Valutafond, der var mere lånevillig, hvorfor Danmarks muligheder for låntagning blev forbedret Møller 1974 s OEEC 1956 s Finansministeriet 1956 s Holm 1986 s. 49.

15 444 Balder Asmussen Siden man erkendte, at Danmark kunne have lavet en valutasanering, men at man ikke ville, så bliver det interessant at se på begrundelserne for ikke at gøre det. Det forekommer subtilt, at man frygtede, at det økonomiske råderum ville blive indskrænket, når lånet jo var begrundet med en udvidelse af det økonomiske råderum. Det hænger sammen med, at man måske ikke havde tillid til, at den ekspansion, lånet kunne give plads til, ville udbedre situationen med betalingsbalancen, hvorfor man ville komme til at hænge på gælden i fremtiden. Dollartilførslen i forbindelse med Marshallhjælpen havde jo ikke nyttet. Ligeledes virker frygten for inflationen ikke overbevisende, eftersom inflation i et vist omfang er politisk bestemt, og man stod i en situation, hvor arbejderne forlangte højere lønninger fordi produktivitetsstigningen udeblev. Man kunne altså forvente en inflationær udvikling hvis man ikke gjorde noget. Det er til gengæld muligt, at frygten for, at det internationale monetære regime ikke kunne opretholdes, var afgørende for, at man ikke turde låne penge. Dette sandsynliggøres af, at et enigt folketing (kun DKP undlod at stemme) valgte at optage udenlandske lån, i samme øjeblik Bretton Woods Systemet blev bekræftet, ved at der blev indført fuld valutakonvertibilitet i december Så snart bekymringerne om valutakonvertibilitet var ude af verden, var man parat til at optage udenlandske lån. Under de socialdemokratisk ledede regeringer blev der i 1958, 1959 og 1961 gennemført lovgivning, der bemyndigede staten til at optage lån i udlandet. Om det første lån udtalte Viggo Kampmann:»Formålet med låneoptagelsen er at fremme den for landets økonomiske udviklings nødvendige investeringsvirksomhed.«50 Formålet med det andet lån var en generel forøgelse af valutareserven. 51 Hvis dette og de efterfølgende lån ikke var blevet optaget, havde det været nødvendigt at stramme finanspolitikken og vende tilbage til stop-go strategien. Det ville man ikke. Man havde ændret indstilling til spørgsmålet om låntagning. Regeringen kunne se, at det gik fremad med investeringerne og industrieksporten. Det ville man sætte over styr, hvis man strammede finanspolitikken. Af demografiske årsager stod arbejdsstyrken til at blive udvidet. Strammede man den økonomiske politik, ville der ikke være beskæftigelse til de nye store ungdomsårgange. Lånemulighederne havde aldrig været bedre, og fremtidsudsigterne var gunstige. Det var med- 49 Allerede i 1957 havde Danmark trukket på sine reserver i IMF, for at undgå yderligere økonomisk stramning. Økonomi og Politik 1957 s Folketingsårbog s Folketingsårbog s

16 445 virkende til, at man nu var parate til at prioritere vækst og beskæftigelse over hensynet til betalingsbalancen. Hvad mente Venstre og de konservative? Socialdemokraterne havde regeringsmagten , så denne historie er i høj grad deres historie. Selvom de ikke havde en detaljeret plan for udviklingen, så var det dem, der havde initiativet. Det var deres skiftende strategier, der med forskelligt held styrede Danmark mod vækst og fuld beskæftigelse. Men hvor er Venstre og de konservative i denne historie? De konservatives program fra 1945 bar tydeligt præg af keynesiansk inspiration, men det gjorde deres praktiske politik ikke. De konservatives ordfører Aksel Møller var orienteret mod ortodoks neoklassisk økonomisk teori, når han konsekvent tilstræbte ligevægt på statsfinanserne også på kort sigt. 52 Med denne opfattelse stod de konservative i modsætning til Venstre, hvor finansordfører Thorkil Kristensen var klart keynesiansk inspireret, idet han var parat til at anvende finanspolitikken og pengepolitikken aktivt for at øge eller sænke investeringsniveauet for at påvirke konjunkturerne. 53 De to partier kunne alligevel blive enige om den økonomiske kurs, da de sad i regering sammen i , hvor Thorkil Kristensen var finansminister. Forbruget måtte begrænses af hensyn til valutaknapheden. Det var nødvendigt, når man ikke ville målrette investeringsmidlerne eller låne penge i udlandet. I den efterfølgende periode i opposition orienterede Venstre sig stadig mere i retning af de konservatives standpunkt, hvad der medførte et brud mellem Venstre og Thorkil Kristensen. I 1955 stemte han i modsætning til sine partifæller og de konservative for regeringens finanspolitiske stramning med argumentationen om, at det var den politik, han selv ville have ført, hvis han havde været finansminister. 54 I 1959 lavede Venstre og de konservative en fællesudtalelse om den økonomiske politik, uden at Thorkil Kristensen havde været involveret. Det førte i sidste ende til hans udmeldelse af partiet. Fællesudtalelsen»Nye Signaler i den Økonomiske Politik«var præget af en frustration over de radikale og socialdemokraternes økonomiske 52 Aksel Møllers broder og partifælle Poul Møller skrev om ham, at han var præget af, at hans studietid gik tilbage til perioden før John Maynard Keynes økonomiske teorier blev accepteret og doseret af alle ikke-socialistiske økonomer. Poul Møller 1974 s Thorkil Kristensens egen overbevisning om finans- og pengepolitik gjorde sig også gældende i Venstres program. Kristensen 1948 s. 7 og Venstres nye Program 1948 s Nyboe Andersen 1994 s. 144.

17 446 Balder Asmussen politik, som Venstre og de konservative fandt passede alt for godt til ambitionen om velfærdsstaten. I 1959 var der højkonjunktur, og nu mente Venstre og de konservative, at der var råd til skattelettelser. Det ville trekantregeringen ikke være med til, man frygtede at det ville føre til en overophedning af økonomien. Thorkil Kristensen var imod indholdet af fællesudtalelsen af samme årsager. Han var i sit grundstandpunkt uenig med udtalelser som denne: Den traditionelle opfattelse, der spiller en stor rolle i den politiske debat, at overskud eller underskud på statsfinanserne er afgørende for aktivitetsomfanget i samfundet, er for simpel og derfor forkert. 55 Den senere økonomiminister for Venstre, Poul Nyboe Andersen, har forsøgt at redegøre for Thorkil Kristensens afstandtagen fra sine partifæller således: For en veloplyst og velbegavet mand, der aldrig har fået sin sunde fornuft forstyrret af indviklede nationaløkonomiske ræsonnementer, må der være en god mening i, at»staten«giver afkald på nogle skatteindtægter, når den ligefrem har overskud på budgettet. Pengene ligger dog bedst i borgernes lommer, ikke sandt? At»samfundet«i en situation med inflationspres kan have det bedst, hvis et overskud forbliver i statens»lomme«, hører ikke til de umiddelbart indlysende sandheder. 56 Thorkil Kristensen havde en udpræget keynesiansk forståelse, og den blev ikke delt af et flertal af venstrefolkene, der orienterede sig i en helt anden retning. Venstre bevægede sig tættere på de konservatives økonomiske politik, hvor statens finanser blev anskuet som et simpelt husholdningsbudget. Herved fremmedgjorde de sig også fra de radikale, der ellers havde tilbudt Venstres formand Erik Eriksen regeringsmagten i I forbindelse med offentliggørelsen af fællesudtalelsen gengav man i Ugens Politik, Det radikale Venstres ugeblad, Venstres økonomiske politik fra 1953, hvor det understreges, at ved tendenser til inflation skal staten inddrage købekraft fra borgerne. Denne politik ville de radikale gerne stå ved, men det ville Venstre ikke længere, påpegedes det: Så mærkeligt har Danmarks politiske skæbne føjet sig, at det blev trepartiregeringen der med held reddede Danmarks økonomi ved 55 Nye Signaler i den Økonomiske Politik 1959 s Nyboe Andersen 1994 s. 180.

18 447 at gennemføre den politik, som også Venstre krævede forud for valget, men som partiet nu er løbet fra i konservative støvler! 57 Er det muligt at forestille sig, at hvis Venstre havde valgt at danne regering i 1957, og hvis Thorkil Kristensen havde fået lov at sætte dagsordenen for den økonomiske politik, at Venstre så ville have fået socialdemokraternes rolle som katalysator for Danmarks overgang til vækstsamfund? Det er ikke til at sige, men det er værd at bemærke, at selvom Venstre og Det konservative Folkeparti udgjorde en meget vrangvillig opposition, og f.eks. stemte imod optagelse af yderlige udenlandske lån, 58 så ændrede de alligevel holdning i løbet af 1960 erne, hvor de blev mere keynesiansk inspirerede, hvor de accepterede industrien som den vigtigste kilde til eksport, og hvor de fik en mere nuanceret holdning til låntagning i udlandet. Måske var det bare tilfældigheder såsom Erik Eriksens venskab med flere fremtrædende konservative, der fik indflydelse på forholdet mellem Venstre og de radikale og gav socialdemokraterne hovedrollen på den politiske scene? Konklusion Efter Anden Verdenskrig havde socialdemokraterne en plan. Staten skulle dirigere ressourcerne over på investeringer i industrien for at skabe en konkurrencedygtig eksportsektor. Det ville de borgerlige partier ikke være med til. De varetog specifikke samfundsgruppers interesser frem for hele samfundets, og de vendte sig mod statsindblanding i økonomien. Det efterlod kun et alternativ, hvis man ville have fuld beskæftigelse. Man måtte acceptere underskud på betalingsbalancen. Det var ikke muligt i den umiddelbare efterkrigstid, hvor verdenshandelen var desorganiseret. Man fik en god chance med Marshallhjælpen, men den blev forspildt. Først da et politisk flertal havde accepteret ideen om både industrialisering og udenlandsk låntagning, kom Danmark med på den internationale trend, hvor man gav målet om fuld beskæftigelse første prioritet. Jeg vil gerne understrege den væsentligste pointe med denne gennemgang: Det kunne have været gået anderledes. Hvis et politisk flertal havde været indstillet på at lade staten styre investeringerne i en periode efter krigen, er det ikke urimeligt at forestille sig, at Danmark tidligere kunne have koblet sig på den internationale trend med vækst og 57 Ugens Politik 1959 nr Folketingsårbog s Folketingsårbog s

19 448 Balder Asmussen beskæftigelse. Hvis et politisk flertal havde været parat til at optage lån i udlandet tidligere, tror jeg også, at man kunne have opnået det samme via en generel økonomisk politik. Udviklingen i arbejdsløshed og vækst i Danmark i 1950 erne har afgjort været under indflydelse af de internationale forhold og industriens indre dynamik, men politikerne var ikke låst fast i en spændetrøje, hvor de bare gjorde, hvad der var muligt, og måtte overlade resten til skæbnen og tilfældet. Ved flere lejligheder havde Danmark en mulighed for at handle anderledes, og den økonomiske udvikling i Danmark er derfor i sidste ende formet af den førte økonomiske politik og dermed det politiske styrkeforhold, normerne for hvad der var politisk acceptabelt, og hvad der mere eller mindre tilfældigt dannede sig af politiske alliancemuligheder. Litteraturliste Andersen, Hasse Lundgård: Stagnation eller Dynamik? Den økonomiske udvikling i Danmark i 1950 erne. Historisk Tidsskrift 99 hæfte 1. Asmussen, Balder: Danmark i Kapitalismens Guldalder. Speciale ved Aalborg Universitet Asmussen, Balder: Fremtidens Danmark og Keynesianismen. Arbejderhistorie nr. 2, Det konservative Folkeparti: Det konservative Folkepartis program Det radikale Venstre: Ugens Politik nr. 19 og nr. 48. Det økonomiske sekretariat: Økonomisk Årsoversigt J.H. Schultz Forlag Finansministeriet: Samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik. Finansministeriet Flora, Peter: State, Economy and Society in Western Europe vol. II. The Growth of Industrial Societies and Capitalist Economies. Campus Verlag, Macmillan Press, St. James Press Folketingsårbog: Folketingsårbog og J.H. Schultz Forlag 1959 og Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst I Danmark Bind II: Akademisk forlag Johansen, Hans Chr.: Danmarks Historie Bind 9, Dansk Økonomisk Statistik Gyldendal Hartling, Poul: Erik Eriksen, mennesket og politikeren. Christian Ejlers Forlag Hennings, Klaus Heinrich: West Germany. Boltho, Andrea (ed.): The European Economy. Oxford University Press 1982.

20 449 Holm, Erik: Stabilitet og uligevægt. Forlaget Politiske Studier Just, Flemming: Planøkonomi eller liberalisme. Staten og erhvervspolitikken i de første efterkrigsår. Thomsen, Birgit Nüchel (red.): Temaer og brændpunkter i dansk politik efter Odense universitetsforlag Kaarsted, Tage: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 13. Gyldendal Kampmann, Viggo: Finansieringen af investeringerne. Nationaløkonomisk tidsskrift Kristensen, Thorkil: Moderne Liberalisme. Venstres Maanedsblad Januar Maddison, Angus: Monitoring the World Economy OECD Møller, Poul: Fra Kamp til Samarbejde, En fortælling om to partier. Det Berlingske Hus Nyboe Andersen, Poul: Thorkil Kristensen, en ener i dansk politik. Odense Universitetsforlag OEEC: 7th report of the OEEC. Economic Expansion and its Problems. OEEC Olesen, Niels Wium: Planer for velfærd. Den jyske historiker nr Rasmussen, Hanne og Rüdiger, Mogens: Danmarks Historie Bind 8, tiden efter Gyldendal Reichlin, Lucrezia: The Marshall Plan reconsidered. Eichengreen, Barry (ed.): Europe s Post-War Recovery. Cambridge University Press Rigsdagstidende: Folketingets forhandlinger 1948/1949 bind II. J. H. Schultz Forlag Rostgaard, Marianne: Det danske socialdemokrati efter Speciale ved Aarhus Universitet Rytter, Aage L.: Om betingelserne for ekspansion af dansk industri. Nationaløkonomisk tidsskrift Socialdemokratiet: Fremtidens Danmark. Egmont H. Petersen Sørensen, Vibeke (Rüdiger, Mogens ed.): Denmarks Social Democratic Government & the Marshall Plan Museum Tusculanum Press Topp, Niels-Henrik: Udviklingen i de Finanspolitiske ideer i Danmark Jurist og Økonomforbundets forlag Venstre: Venstres Nye Program Venstre og Det konservative Folkeparti: Nye Signaler i den Økonomiske Politik Wilkins, Mira: U.S. multinationals and the unification of Europe Heller, Francis og Gillingham, John (ed.): The United States and the Integration of Europe, Legacies of the Postwar Era. St. Martins Press Økonomi og Politik: Den danske økonomiske situation. Økonomi og Politik 1957.

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere