FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016"

Transkript

1 FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016

2 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Dette afsnit indeholder en beskrivelse af: Ny politisk arbejdsform Budgetaftale Kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier POLITISK ARBEJDSFORM TÆTTERE PÅ BORGERNE Borgerne skal med i beslutningsprocesserne og lokalpolitikerne ud af de traditionelle mødeværelser. Derfor har kommunalbestyrelsen fra d. 1. august indført en ny politisk struktur og arbejdsform. Hovedparten af arbejdet i kommunens stående udvalg erstattes af en række nye opgaveudvalg med deltagelse af både borgere og politikere. Konkret betyder det, at politikerne mødes fire gange om året i de traditionelle stående fagudvalg frem for 11 gange om året. I stedet bruges tiden i opgaveudvalg, hvor der udvikles politikker og strategier sammen med borgerne. Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde.

3 Efteråret 2015 går otte opgaveudvalg i gang: Børn Struktur og Kvalitet Erhvervspolitik Integration af flygtninge Ny Sundhedspolitik Skolereformen Strategi for fællesskaber for børn og unge Trafik sikker i byen Ungepolitik. Opgaveudvalgene er rådgivende og midlertidige og nye opgaveudvalg vil komme til, efterhånden som andre opgaveudvalg afslutter deres arbejde. Opgaveudvalgenes arbejde defineres af kommunalbestyrelsen i kommissorier, hvor det også fremgår, hvilke kompetencer, der skal inddrages i arbejdet. Det er kommunalbestyrelsen, der vælger hvilke personer, der skal deltage i opgaveudvalgene. Derudover kan opgaveudvalgene inddrage yderligere borgere, interessenter og eksperter i arbejdsgrupper, workshops mv. Kommunalbestyrelsen i Gentofte har taget konsekvensen af de gode erfaringer, kommunen har haft med at inddrage borgerne. Fremover vendes den politiske proces på hovedet, så borgere, interessenter og lokalpolitikere først udvikler politikker og strategier sammen, hvorefter de behandles i kommunalbestyrelsen. På den måde involveres borgerne tidligt. Det skal give effektive beslutningsprocesser, der harmonerer med borgernes behov og ønsker samt nye innovative løsninger. Den nye arbejdsform betyder, at lokalpolitikerne ikke længere skal bruge tiden på enkeltsager eller på at nikke til forvaltningens indstillinger. Samtidig giver den nye måde at arbejde på, politikerne mulighed for at tage de svære drøftelser med borgerne, før man låser sig fast politisk. På den måde bliver det nemmere sammen at finde de bedste prioriteringer.. TO ÅRIG BUDGETAFTALE Et bredt flertal på 17 ud af Kommunalbestyrelsen 19 medlemmer indgik ved vedtagelsen af budgettet for 2015 en to årig budgetaftale for 2015 og Budgetaftalen har særligt fokus på at udvikle og færdiggøre anlægsprojekterne på Bank-Mikkelsens Vej, Skovshoved Havn og Gentofte Sportspark. Desuden er der fokus på den nyindkøbte skole på Hellerupvej (CIS), på implementering af skolereformen samt på at sikre en bæredygtig struktur på daginstitutionsområdet. Da de store anlægsprojekter har et sådan tidsforløb, at de kræver et særligt fokus, er budgetaftalen toårig. Budgetlægningen for 2016 er således baseret på, at 2015 er et planlægnings- og realiseringsår for budgetaftalen.

4 BUDGETAFTALE Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre har den 21. september 2014 indgået en aftale om budgettet for Gentofte Kommune i Budgetaftalen bygger videre på aftalen for med særlig fokus på, at skatterne holdes i ro, og at udvikle og færdiggøre de meget store anlægsprojekter på Bank-Mikkelsens Vej, Skovshoved Havn, Gentofte Sportspark og den nyindkøbte skole (CIS) på Hellerupvej samt implementeringen af skolereformen og en bæredygtig struktur på daginstitutionsområdet. Der er mellem forligspartierne enighed om, at de store projekter har et forløb, som også kræver et særligt fokus også i et tidsperspektiv. Forligspartierne er derfor enige om, at budgetforliget er 2-årigt. Forligsparterne udtrykker sin tilfredshed med det brede samarbejde, hvor 17 ud af Kommunalbestyrelsens 19 medlemmer står bag kommunens budget, og vil løbende drøfte og samarbejde om budgetterne udmøntning og opfølgning, herunder særligt omkring de store projekter, samt sikre en organisering, der muliggør dette. Fortsat robust økonomi Forligspartierne er enige om, at en robust økonomi i balance er en forudsætning for, at kommunen fortsat kan tilbyde en høj service og brugervenlighed. Samtidig er der enighed om, at kommunen skal fastholde det lave skattetryk, som også i 2015 forventes at være landets laveste. Dette kræver et fortsat fokus på prioritering og effektivisering af kommunens drift. Økonomisk ansvarlighed betyder kontinuerlig effektivisering, og omfatter også nye måder at løse opgaverne på i samarbejde med blandt andet andre kommuner, private, pårørende, frivillige og organisationer. Bedre velfærd i fremtiden er ikke nødvendigvis mere af det samme, men at selve kerneopgaven, og måden den skal løses på, tænkes anderledes. Teknologien er et vigtigt element for denne nytænkning. Og når vi høster gevinsterne af investeringer i teknologi, giver det råd til at skabe nye initiativer, uden at balancen i kommunens økonomi sættes over styr. Da Gentofte Kommune solgte Nesa-aktierne i 2004, blev der i bred enighed lavet en strategi for anvendelsen af midlerne. Den strategi har de skiftende kommunalbestyrelser fulgt. Forligspartierne er enige om, at der skal ske en prioriteret anvendelse af de resterende Nesa-midler. Nesamidlerne skal fremadrettet ses som en investeringsbeholdning og anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringerne fra de projekter, der finansieres af puljen, skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til investeringsbeholdningen, så der skabes plads og råderum til nye projekter. Den økonomiske politik skal stadig være baseret på principper om ansvarlighed og langsigtet økonomisk balance samt budgetdisciplin. Som en naturlig følge heraf, skal kommunens lånemuligheder anvendes til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Budgetaftalen respekterer aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem Regeringen og KL med overholdelse af rammerne for service- og anlægsudgifterne og en uændret kommunal beskatning. Konkurrenceudsættelse Gentofte Kommune skal konkurrenceudsætte, hvor det er relevant, så borgerne sikres god service til den rette pris, hvad enten servicen tilbydes af kommunale eller privatansatte medarbejdere. Forligsparterne er enige om, at der i forbindelse med konkurrenceudsættelse skal indarbejdes relevant krav til sikkerhedsstillelse i kommunens kontrakter med private leverandører, så kommunen i videst muligt omfang kan sikre, at aftalte ydelser fortsat kan leveres til borgerne uden omkostninger for kommunen i tilfælde af, at en leverandør ikke opfylder sin leveringsforpligtelse. Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) I forbindelse med den nye Beskæftigelsesreforms implementering rettes henvendelse til organisationerne i LBR for at drøfte grundlag for dialog i en fremtidig struktur Aktive borgere og fællesskaber I fremtidens kommune skal sætte fokus på borgernes ansvar for eget og deres nærmestes liv, hvor borgeren med afsæt i egen situation og ressourcer spiller en aktiv rolle og så vidt muligt bliver hjulpet til at kunne selv. Forligsparterne er enige om fortsat at have fokus på, hvordan de teknologiske muligheder kan understøtte borgerens mulighed for at være selvhjulpen. I fremtidens kommune engagerer borgerne sig i at skabe aktiviteter og løse opgaver i lokalsamfundet. Derfor er forligspartierne enige om, at borgernes initiativer skal understøttes på forskellig vis alt efter initiativets karakter. Forskellige fællesskaber, forskellige bydele og forskellige aldersgrupper lægger op til en differentieret og målrettet understøttelse. Kommunen skal udvikle og understøtte frivilligt arbejde og aktive borgere ved at tilbyde hjælp, råd og vejledning. Borgerne kan desuden søge om økonomisk støtte til at realisere deres projekter gennem eksisterende puljer indenfor social-, kultur- og fritidsområdet. Kunst i det offentlige rum I Gentofte Kommune udfolder kunst i det offentlige rum sig primært gennem en række permanente værker, der

5 spænder fra historiske monumenter og mindesten, klassiske og moderne skulpturer til bygningsværker med kunstneriske relieffer og udsmykninger. Værkerne er nøje udvalgt og forbundet med de steder, de er placeret, for at skabe et rigt bymiljø med kunst og kulturminder. Flere helt centrale værker er rejst på baggrund af borgernes egne initiativer som eksempelvis Skovserpigen i Skovshoved, en trompe l oeil på Jægersborg Alle og som et af de seneste eksempler Kenn André Stillings Alfabet Turèll på Dan Turells Plads i Vangede. Bogbørserne er en nutidig vinkel på kunst i Gentoftes offentlige rum, der involverer borgerne direkte i selve funktionen og brugen af værket. Partierne bag budgetaftalen ønsker, at Gentofte Kommune fortsat skal imødekomme og understøtte borgernes initiativer til at præsentere kunst af høj kvalitet i det offentlige rum. Arkitektur Gentofte Kommune har en tradition for at prioritere æstetik, så kommunens bygninger og arealer fremstår smukke, og så det giver borgerne en god oplevelse at færdes i byrummet i en kommune, som fremstår helstøbt og harmonisk med respekt for kulturarv og planlægning og med samtidig blik for fornyelse. Forligsparterne finder det vigtigt, at der også fremadrettet fokuseres på og drøftes en sammenhængende arkitekturpolitik, der sætter rammerne for og samtidig giver inspiration til kommunens arkitektoniske udvikling og fornyelse. Byrum Det er vigtigt, at Gentofte Kommune bevarer også enkeltheder i sit særkende. Forligsparterne ønsker derfor, at der i 2015 afsættes midler til at sikre istandsættelse af kommunens karakteristiske plakatsøjler, designet af Engelhardt for snart 100 år siden. Bellevue Arbejdet med at gennemføre helhedsplanen for Bellevue skal fortsættes. Der afsættes derfor midler til at fortsætte med næste fase i renovering og modernisering. Partierne bag budgetaftalen lægger derfor også vægt på, at kontakten med staten intensiveres, så staten opfylder sine forpligtelser som delejer af området. Åbent bibliotek og udvidelse af Jægersborg Bibliotek Forligsparterne glæder sig over de gode erfaringer, der er med åbent bibliotek i Gentofte Kommune, og den fleksibilitet, det giver kommunens borgere. Parterne er derfor enige om at udvide ordningen i 2015 til også at gælde Gentoftegade bibliotek. I løbet af 2015 skal der desuden igangsættes en proces med henblik på at finde en løsning for at etablere åbent bibliotek også på Ordrup bibliotek. Jægersborg Bibliotek har i nogle år fungeret som åbent bibliotek. For at udvide mulighederne for aktiviteter for bor- gerne i lokalområdet er der i budgetforliget på baggrund af forslag fra Jægersborg Biblioteks Venner afsat 0,9 mio. kr. i 2016 til at udvide biblioteket med et aktivitetsrum. Charlottenlund slot Eksisterende lejere af Charlottenlund Slot forventes at fraflytte med udgangen af Forligspartierne er enige om i 2015 at undersøge mulighederne for at benytte Charlottenlund slot til kulturelle formål samt undersøge mulige forretningsmodeller for driften under den forudsætning, at udgifter til slottets istandsættelse og indretning samt bygningsdrift er udgiftsneutralt for Gentofte Kommune. Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden Partierne bag budgetaftalen ønsker den bedste kvalitet også for de yngste børn. Fortsat udvikling af en mere bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet er en af vejene til dette og er derfor en højt prioriteret indsats. Arbejdet med denne udvikling tager afsæt i tydelige kvalitetskriterier, der understøtter høj kvalitet i alle dagtilbud, den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og gode rammer for en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere. På baggrund af tilbagemeldinger fra samtlige institutioner ultimo 2014, vil der primo 2015 være et solidt grundlag for den videre udvikling af en bæredygtig struktur. Der skal være både tryghed, leg og læring i børnenes hverdag i kommunens tilbud. Forligspartierne ønsker fortsat fokus på børns udvikling af sprog, motorik og fællesskaber. Samtidig ønsker partierne bag budgetforliget at øge fokus på udvikling af børns digitale kompetencer, så børnene i Gentofte Kommune rustes bedst muligt til fremtidens samfund. Det er erfaringen at veltilrettelagte digitale læringsforløb fremmer f.eks. børns innovations-, samarbejds- og kommunikationsevne. Samtidig med at børnenes digitale evner og dannelse styrkes. Der afsættes derfor midler til opbygning af det digitale fundament samt afledt drift. Forligspartierne lægger vægt på, at der kontinuerligt er fokus på det enkelte barns trivsel. Med henblik på at styrke viden om det enkelte barns potentialer og udvikling giver projektet Kvalitet i Børnehøjde et stærkt fundament for at understøtte realisering af visionen med fokus på det enkelte barns læring, udvikling af sociale- og personlige kompetencer og barnets sundhed. Læring uden Grænser Gentofte Kommune har gode resultater på skoleområdet. Vores elever har generelt gode forudsætninger, men de gode forudsætninger må aldrig blive en sovepude. Derfor ønsker partierne bag budgetaftalen kontinuerligt fokus på synlig læring med udfordringer, udvikling og kontinuerlig fremdrift for den enkelte elev i alle aktiviteter, så den enkelte løfter sig mest muligt, fagligt og socialt.

6 Folkeskolereformen afstedkommer en stor omstilling af folkeskolerne i alle landets kommuner. Forligspartierne vil følge området tæt med fokus på både ressourcer og indhold. Forligspartierne ønsker, at de mange og gode erfaringer fra arbejdet med kreativitet i GFO erne videreføres til brug i den understøttende undervisning på mellemtrinnet. Tankerne med den understøttende undervisning taler for at udvikle og give eleverne særlige kreative kompetencer, der kan understøtte og supplere den øvrige undervisning med et kreativt islæt. Denne kombination kan skabe en større helhed og sammenhæng i elevernes læringsdag. I udskolingen giver den brede vifte af valgfag samme mulighed for eleverne. Partierne bag budgetaftalen ønsker fortsat at understøtte udvikling af de eksisterende læringsmiljøer, herunder mere fleksibel indretning af fællesarealer og faglokaler samtidig med en helhedsløsning med dobbelt-udnyttelse af de fysiske miljøer, så kapaciteten kan udnyttes gennem hele dagen både til læringsmiljøer for børn og unge og til forberedelse for vidensmedarbejdere. Gentofte Kommune har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, men kvalitet i undervisningen kræver, at de voksne, som eleverne møder i deres hverdag, får mulighed for at udnytte deres ressourcer og potentialer optimalt. Forligspartierne ønsker derfor, at der er fokus på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. I starten af 2015 igangsættes kompetenceudvikling af alle medarbejdere i skoleområdet over de næste år med henblik på, at alle har indsigt og kompetencer i synlig læring. Projektet gennemføres sammen med de øvrige kommuner i 4K samarbejdet med Gladsaxe, LyngbyTaarbæk og Rudersdal. Forligspartierne noterer sig med tilfredshed, at Gentofte Kommune har en af landets højeste inklusionsprocenter. Forligspartierne finder det vigtigt, at læring og trivsel for alle børn er pejlemærke for hele inklusionsdrøftelsen. Partierne finder det endvidere vigtigt at fastholde så mange børn som muligt i normalskolen, så børn bliver i deres nærmiljø, og alle børn også lærer, at forskellighed er en styrke. Ved at udvide kompetencecentrene kan kommunen understøtte flere børn i normalskolen. Udvidelsen skal rummes indenfor det eksisterende budget, da andre udgiftskrævende tiltag, som individuel støtte eller tilbud udenfor kommunen, kan reduceres. Som et led i ønsket om at styrke fællesskab og inklusion er det vigtigt, at der indrettes skærmende miljøer, som kan understøtte differentieret læring. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de børn, som har særlige behov, der ikke kan rummes i folkeskolen. Partierne bag budgetforliget har derfor afsat 5 mio. kr. i 2015 til at udvide den specialpædagogiske indsats, herunder Søgårdsskolen. Ved at udvide indsatsen kan flere Gentoftebørn undervises i Gentofte Kommune og kan derfor hentes hjem fra tilbud i andre kommuner og således blive i deres nærmiljø. De mange initiativer på skoleområdet kræver investeringer og vedligeholdelse. Forligspartierne har derfor besluttet at afsætte midler til geninvesteringer og afledt drift af digital læring på skoleområdet. Ligeledes afsættes midler til ombygning af toiletter og garderobefaciliteter på Tjørnegårdsskolen. CAMPUS Gentofte Kommune har i overensstemmelse med budgetaftale 2014 erhvervet CIS-bygningerne på Hellerupvej. Bygningerne skal bruges til at skabe et fyrtårn for unges uddannelse med fokus på udvikling af de mange talenter. Skolen skal samtidig fungere som kommunens kompetencecenter for innovation og iværksætteri, hvor andre af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser kan søge inspiration og viden. Forligsparterne finder det vigtigt, at anvendelsen af bygningerne på Hellerupvej ses i sammenhæng med Campus på Hartmansvej, så synergieffekter kan opnås. Ved hjælp af partnerskaber med eksterne aktører (eksempelvis erhvervsvirksomheder, større finansielle virksomheder, Institut for Fremtidsforskning, Fonden for Entreprenørskab) vil folkeskoler og lokale ungdomsuddannelser kunne tilbyde læringsforløb for kommunens unge med tættere tilknytning til det private erhvervsliv og en mere direkte kobling til samfundets nuværende og fremtidige behov, end hvad der i dag er normalt. Dette er i god overensstemmelse med hensigterne i folkeskolereformen og visionen Læring uden grænser om en mere åben skole, der i højere grad samarbejder med (lokal)samfundet. Forligspartierne ønsker, at kommunen undersøger, hvordan skolen kan blive knyttet tættere på det omkringliggende samfund, f.eks. ved skabelsen af et lokalt iværksættermiljø, hvor lokaler udlejes til små innovative virksomheder, eller ved at tilbyde lokaler til at oprette erhvervsuddannelser i Gentofte Kommune. Partierne bag budgetaftalen ønsker, at bygningsdriften og udgifterne til skabelse af aktiviteter skal være selvfinansierende. Forligspartierne ønsker at følge udviklingen og ønsker en organisering, der muliggør dette. Ung og i gang! Alle unge i Gentofte Kommune skal gennemføre en ungdomsuddannelse og udfordres til toppen af deres potentiale, så de er klar til videreuddannelse eller job. Derfor er forligspartierne enige om at fortsætte arbejdet på tværs af de politiske udvalg med at tydeliggøre en ny politisk vision

7 for ungeområdet. Samtidig realiseres Ledetråde for det gode ungeliv som fælles afsæt for Gentofte Kommunes ungeindsatser. Som led i Erhvervsuddannelsesreformen opretter kommunen en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne, obligatoriske introduktionskurser for eleverne i 8. klasse og fokuseret vejledningsindsats i udskolingen. Partierne bag budgetaftalen ønsker fokus på, at unge i sårbare og udsatte positioner understøttes i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal der fortsat arbejdes med en mangfoldighed af forskellige tiltag og veje til at støtte dem, som f.eks. Særtog til Uddannelse, ViTo, brug af mentorer og Kvisten et tilbud til unge med psykiske udfordringer. Ligesom der i 2015 i forbindelse med Campus skal oprettes et aktivitetshus for udsatte unge i samarbejde med en NGO. Forligspartierne ønsker en særlig fokus på unge med misbrugsproblemer, herunder de udfordringer et øget forbrug af hash medfører. I starten af 2015 gives der en status på området med anbefalinger om særlige og yderligere tiltag. Gentofte Kommune har mange tilbud til unge. Forligspartierne ønsker, at der kommer en mere tværgående tilgang til fritidstilbuddene set i lyset af folkeskolereformen. De unge skal bruge klubber, lounges, skolen, fritidsklubberne, musikbunkeren mm. Med ejerskab og medbestemmelse bliver de unge en central ressource og drivkraft for deres egne aktiviteter. Partierne bag aftalen er derfor enige om, at tilbud til unge fortsat skal skabes og drives med afsæt i, at de unge kan, vil og skal selv. Skaterområdet Helligdommen, Musikbunkeren og det Det Grå Pakhus på Teglgårdsgrunden er eksempler på, at en lyttende og involverende tilgang giver målrettede tilbud, som de unge har lyst til at bruge og får udbytte af blandt andet i form af fællesskab og identitet. Idræt og fritid for alle Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at skabe de bedste rammer for et aktivt og varieret idræts- og fritidsliv for alle. Derfor vil vi i forlængelse af de sidste års budgetaftaler fortsætte udbygningen af Gentofte Sportspark med etablering af nye haller, forbedre fodboldstadion og skabe nye faciliteter til skoleatletik. Forligspartierne ønsker, at der sideløbende med færdiggørelsen af den igangværende fase foretages en analyse af, hvilke behov der er for yderligere udvikling af sportsparken i en næste fase. Vi vil give både bredden og eliten i Gentofte Kommune de bedste betingelser og derfor udvikle tilbud til begyndere i alle aldre i samarbejde med foreningerne samt fortsætte med at udvikle tilbuddene til talenterne på Bakkegårdsskolen og de tre gymnasier med idrætsordning. Forligspartierne ønsker, at det skal være nemt at bevæge sig i hverdagen, og kommunens arealer skal inspirere til bevægelse. Vi vil derfor fortsat udbygge øvrige idrætsfaciliteter som f.eks. bevægelsesklare områder og bruge byens rum til at tilskynde til aktiviteter. I et fremadrettet perspektiv skal forholdene for motionsløbere omkring kystvejen forbedres. Der undersøges muligheder for fondsstøtte. Med baggrund i undersøgelsen om idrætspas til udsatte børn og unge ønsker forligspartierne at indføre en forsøgsordning i ét år med idrætspas til udsatte børn og unge i Gentofte Kommune. Idrætspasset skal give endnu flere børn og unge mulighed for at dyrke idræt i foreningslivet. Palladium og rideklubber Idrætsklubberne i Gentofte Kommune skal have tidssvarende faciliteter. Der er i tidligere års budgetaftaler afsat midler til Palladium-bygningen, men bygningens stand har vist sig at kræve yderligere istandsættelse. Partierne bag budgetforliget er derfor enige om, at der skal afsættes yderligere midler til klublokalerne på Hellerup Havn. Desuden har partierne bag budgetaftalen besluttet at afsætte 3 mio. kr. i 2015 til rideklubberne, så de kan få hjælp til at leve op til de nye lovkrav i deres fysiske rammer. Det grå pakhus I sidste års budgetaftale blev der afsat midler til at etablere Det grå Pakhus som brugerstyret tilbud i sommermånederne. Da målgruppen er i en alder, hvor interesser og sociale sammenhænge hurtigt kan skifte, ønsker forligspartierne at ansætte en kreativ og organisatorisk medarbejder nogle timer ugentligt i perioden april til og med september for at sikre støtte til et stabilt og åbent tilbud for kommunens unge. Ren by hver dag Forligspartierne ønsker, at Gentofte Kommune skal være en ren kommune, som fremstår renholdt og vel vedligeholdt. Pladser, fortove, gadeforløb, parker, strande og havne skal være indbydende for borgerne at færdes og opholde sig i. Affald og graffiti skal fjernes umiddelbart. Storskrald på fortove og skæmmende containere i gaderummet skal henstå i kortest mulig tid. Også indvendigt skal kommunens bygninger fremtræde ryddelige og rengjorte. Derfor skal kommunes skoler sætte ren skole hver dag på dagsordenen.

8 Kommunen kan gøre meget og gå forrest, men en ren by får vi kun med aktiv indsats fra borgerne. Vi har rigtig gode erfaringer med de to årlige Ren by kampagner, hvor aktive borgere fjerner affald fra grønne områder, ligesom der også fjernes affald fra pladser og veje. Forligspartierne er derfor enige om at arbejde for, at vi alle gennem hele året har opmærksomheden på at rydde op efter os selv og andre. Gentofte Kommune vil indlede et samarbejde om projekt Ren by hver dag med foreninger, borgere, frivillige, institutioner og andre interessenter. Sammen med borgerne vil vi afdække behov og gode initiativer, der kan motivere os alle til at tage et medansvar for en ren kommune f.eks. gennem brug af SMS-tjenester og sociale medier. For at styrke nye initiativer har forligspartierne afsat midler i 2015 og 2016 til projektet. Der afsættes desuden midler til beplantning i kommunens bydelscentre. WiFi i det offentlige rum Primo 2015 forventes Folketinget at ændre teleloven, så kommunerne på udvalgte steder kan stille trådløse forbindelser gratis til rådighed. Forligspartierne ønsker, at der udarbejdes forskellige scenarier for, hvilke sikkerhedsmæssige krav det stiller, samt hvad omkostningen vil være hertil. Opgradering af vejbelægninger Parterne bag budgetaftalen finder det vigtigt, at kommunen prioriterer den løbende vedligeholdelse af vejnettet med henblik på at sikre, at vejnettet ikke nedbrydes, men bevarer sin værdi, jf. kommunens belægningsstrategi. I forbindelse med retablering af vejbelægninger efter gravearbejder fjernvarme, spildevandsprojekter m.v. opleves flere steder store ujævnheder i vejenes belægning med gener til følge for færdslen/bilister. Forligspartierne ønsker, at der er fokus på at opgradere vejbelægningen på steder, hvor den ikke opleves tilfredsstillende. Derfor påbegyndes i en retablering af prioriterede strækninger med finansiering inden for det eksisterende budget til planlagt vedligeholdelse. Lysmaster Partierne bag budgetforliget er enige om, at Gentofte Kommune i 2015 forhandler om at overtage hele ejerskabet af vejbelysningen (lysmasterne) fra Dong med henblik på fremadrettet at opnå en billigere drift. Vedligeholdelse af kommunens bygninger Kommunens bygningsmasse skal løbende vedligeholdes til gavn for de nuværende brugere af ejendommene og med sigte på, at de værdier og muligheder, der er bundet i bygningsmassen, bevares. Den løbende vedligeholdelse skal også sikre, at renoveringsudgifterne ikke på et senere tidspunkt bliver unødigt store. For at bringe den samlede bygningsmasse op på et solidt vedligeholdelsesniveau er der i tidligere års budgetaftaler afsat i alt ca. 200 mio. kr. ud over det almindelige vedligeholdelsesbudget i perioden 2011 til Forligspartierne ønsker, at det sikres, at kommunens ejendomme fremadrettet fastholdes på dette vedligeholdelsesniveau. I løbet af 2015 skal administrationen derfor kvalificere og dokumentere grundlaget for det budgetmæssige vedligeholdelsesbehov. Klima Forligspartierne ønsker fortsat et stort fokus på klimatilpasning, herunder håndtering af oversvømmelser ved skybrud og havvandsstigninger. Det skal ske gennem implementering af kommunens kommende Spildevandsplan og indenfor de ni særlige risikoområder for oversvømmelse, der er udpeget i tillæg til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning for Gentofte Kommune. Der skal konkretiseres løsninger for de ni risikoområder i perioden Indledningsvist skal borgere, virksomheder mv. i risikoområderne inddrages. Forligsparterne afsætter i 2015 konkret 5,5 mio. kr. til at istandsætte vejafvandingssystemet, som er i kritisk stand, på den sydlige del af Kystvejen. Vejafvandingssystemet på den nordlige del af Kystvejen istandsættes i 2014 i forbindelse med Nordvands nedlægning af bassinledning og kan således istandsættes inden for budgettet. Den kommende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal implementeres i Skovshoved Havn Partierne bag budgetaftalen imødeser med tilfredshed færdiggørelsen af projektet ved Skovshoved Havn i Projektet vil give alle kommunens borgere et væsentligt bidrag til de rekreative tilbud i området. Det gode liv i nye rammer Partierne bag budgetaftalen står fuldt ud bag og vil følge det vedtagne og kommende projek med modernisering og udbygning af de fysiske rammer for sociale institutioner på børneområdet og dag- og botilbud på voksenområdet på Bank-Mikkelsens Vej Det gode liv i nye rammer samt opførelsen af de almene familieboliger. Partierne ser frem til resultatet af den arkitektkonkurrence, som udskrives for området i andet halvår Partierne understreger vigtigheden af, at projektet både bidrager til en modernisering af de mange institutioner og tilbud til de nuværende målgrupper af børn og voksne, og at det samtidig skaber en fleksibilitet, så de fysiske rammer også vil kunne rumme fremtidens behov og målgrupper.

9 Det er en stor styrke ved moderniseringsprojektet, at det åbner området op, så der skabes sammenhæng og mulig synergi med det øvrige Vangede. Forligspartierne ønsker, at der etableres en dialogproces med alle interesserede i lokalmiljøet for at få input til aktiviteter og nye fællesskaber, som både respekterer de nuværende beboere og brugeres særlige behov, og åbner op for inklusion i forhold til lokalsamfundet. Socialpsykiatrisk støttecenter Nogle borgere har brug for støtte i hverdagen for at kunne leve et normalt og selvstændigt liv. Forligspartierne vil støtte op om de svagere borgere i Gentofte Kommune, så kommunen gennem rådgivning kan hjælpe borgere til at kunne selv. Der er derfor afsat midler i budgettet til et socialpsykiatrisk støttecenter i Drosselbo. Støttecentret skal være base for bostøtterne og støttekontaktpersonordningen og skal varetage rådgivning til borgere med psykiske lidelser. Der skal indrettes en café, og støttecentret skal kunne gennemføre social udredning i konkrete borgersager. Støttecentret vil give bedre mulighed for at lave et samspil mellem Hjemmevejlederteamet og Socialpsykiatrisk team, så der kan bygges videre på de gode erfaringer med fælles gruppeforløb om fx anvendelse af IT og sunde madvaner på tværs af målgrupperne. behov for genoptræning har forligspartierne afsat midler til flere lokaler til genoptræningsindsatsen samt til drift heraf. Medarbejderne som drivkraft Engagerede og dygtige medarbejdere er også en forudsætning for fortsat udvikling af kommunens opgaveløsning sammen med borgerne. Partierne bag aftalen fastholder derfor fokus på at sikre Gentofte Kommune som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever, at deres potentialer kommer i spil og hvor der er rum til at udvikle sig fagligt. I en tid med mange forventninger, store reformer og øget kompleksitet er det vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling med henblik på at give medarbejdere, ledere og organisationen tilstrækkelig robusthed til at de kan præsterer og trives i en kompleks hverdag i konstant forandring. Projektet Fremtidens tillidsrepræsentant og leder, som har vist sig at tjene til inspiration for mange andre kommuner, fortsættes, som en væsentlig del af organisationens udvikling. Ved at komme ind i et større hus, vil det være muligt for især Socialpsykiatrisk team at dele borgerne op i grupper efter behov, alder og interessefællesskaber. Forligspartierne lægger vægt på vurderingen af, at det vil kunne tiltrække flere af særligt de unge borgere til. Nye indsatser på ældreområdet I forbindelse med Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014 blev det aftalt, at indsatsen i forhold til ældre skulle øges (Ældremilliarden). Partierne bag budgetaftalen er enige om, at Gentofte Kommune fortsat skal benytte muligheden for at få tilført ekstra midler fra staten til ældreområdet. Gentofte Kommune har derfor søgt puljen om en række projekter og fortsætter arbejdet i Et af de nye projekter i 2015 er en klippekortordning. Den omfatter hjemmeboende ældre, der er visiteret til personlig pleje, og som der sammen med en hjælper får mulighed for 4 gange årligt at få 2 timers ledsagelse til en selvvalgt aktivitet (besøg, indkøb, Cafébesøg). Genoptræning I Gentofte Kommune vægtes genoptræning højt. Det er vigtigt at hjælpe borgere med fysiske udfordringer til at blive så selvhjulpne som muligt, da det øger folks livskvalitet at kunne klare sig selv. Tilsvarende er det vigtigt at hjælpe borgere i den erhvervsaktive alder hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. For at kunne imødekomme det øgede

10 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget.

11 Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt og idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idrætsog bevægelsespolitikken. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 20 foreninger og anslået 400 aktive, hvor ca. 200 er under 18 år. Idræts- og bevægelsespolitikken skal give kommunens borgere, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken fik nye og mål indsatser i 2013, som gælder frem til 2016, hvor hele politikken skal revideres. Overordnet vision Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Visionen følger kommuneplanens 12-årlige rytme og løber derfor indtil 2016, hvor visionen vil blive taget op til revision. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 60 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idrætsog motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. < Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. < Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. < Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. < Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangf-oldige-idræts--og-bevægelsestilbud,-som-findes-i-foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter.

12 Børnenes Folkemøde Demokrati i børnehøjdre under Kultur & Festdage 2014 satte fokus på demokrati, medborgerskab, børns rettigheder og ytringsfrihed. Foto: Kathrine Albrechtsen/Villabyerne. BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN Børne- og Ungepolitikken skal bidrage til en fælles forståelse af og udgangspunkt for det gode børne- og ungeliv. Politikken er formuleret med afsæt i FN s Børnekonvention og tager udgangspunkt i helheden omkring det enkelte barn og den enkelte unge. Børne- og Ungepolitikken er baseret på fem centrale værdier, der er grundlæggende for måden, vi arbejder og samarbejder med børn og unge på i Gentofte Kommune: MIT ANSVAR Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. De skal mødes med klare rammer og forventninger, og de skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber. MIN UDVIKLING Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og de skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig. Børne- og Ungepolitikken er en del af det tværfaglige samarbejde om børn og unge i Gentofte Kommune, og derfor også forbundet med indsatserne omkring visionerne Børn forandrer verden og Læring uden grænser samt ledetrådene for det gode ungeliv. I 2016 vil der være fokus på at styrke både børn og unges ansvar og medbestemmelse. Børne- og Ungepolitikkens værdier og deres realisering er tæt knyttet til en demokratiforståelse, hvor barnet eller den unge er i centrum for sit eget liv og sine rettigheder. Gentofte Kommune er på forkant af udviklingen i forhold til at tage afsæt i de unges aktive medvirken og ansvar for eget liv for herigennem at arbejde med en moderne form for medborgerskab. I 2016 udarbejdes der en ungepolitik blandt andet med det formål at styrke udviklingen af og sammenhænge i ungeindsatsen. Fremadrettet skal der arbejdes med også at involvere de mindre børn, når de voksne træffer beslutninger om forhold, der angår dem. MINE VOKSNE Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne, og deres opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. MINE MULIGHEDER Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke, og de skal stimuleres både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. MIN SUNDHED Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste vilkår for både børn og unge. YDERLIGERE OPLYSNINGER Læs om Børne- og Ungepolitikken på

13 Sundhedspolitikken skal bidrage til, at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil. SUNDHEDSPOLITIK Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune Sundhedspolitikkens vision og værdier sætter rammerne for sundhedsarbejdet, der tilrettelægges som en integreret del af opgaveløsningerne og udvikles i takt med, at der fremkommer ny viden på området. Værdierne bag politikken De fem sundhedspolitiske værdier er det holdningsmæssige fundament for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune. Værdier er: < Opmærksomhed på det hele menneske En positiv og helhedsorienteret forståelse af sundhed, der inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. < Fokus på tidlig indsats Sundhedsfremme og forebyggelse skal medvirke til at bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. < Særlig forpligtelse overfor udsatte og kritisk syge borgere, samt borgere med kroniske lidelser Socialt udsatte grupper har en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, der medfører tab af livskvalitet og leveår. Ligeledes har kritisk syge og mennesker med kroniske lidelser behov for særlig indsats for at forebygge ulighed i sundhed. < Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. < Den faglige indsats er kompetent og innovativ Indsatser, der bygger på evidens og systematisk evaluering samt deltagelse i regionale og nationale projekter, er med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Sundhedspolitikken I februar 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen Sundhedspolitikken for perioden Politikkens indsatsområder omfatter indsatser og konkrete mål og succeskriterier indenfor kost, rygning, alkohol, motion, mental sundhed og patientrettet forebyggelse. Sundhedspolitikkens indsatsområder er konkretiseret i handleplaner. I juni 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen handleplanerne for perioden Disse handleplaner er evalueret. Nye handleplaner for 2015 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i december 2014 og bliver p.t. gennemført. YDERLIGERE OPLYSNINGER Sundhedspolitikken kan læses på

14 HANDICAPPOLITIK Kommunalbestyrelsen vedtog i 2013 en ny revideret handicappolitik for perioden , og målet er at tage nye skridt mod en mere konkret og målrettet politik. Det er samtidig ideen at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, borgere med handicap er en del af. Politikkens fundamenter er FN s handicapkonvention og den danske lovgivning, der skal sikre, at alle mennesker uanset handicap har de samme rettigheder og pligter. Lovgivningen pålægger endvidere alle kommunale institutioner, skole mv. at sikre, at alle borgere har lige adgang til de kommunale ydelser. Vision, Værdier og principper. Vision for handicappolitikken er, at: Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Arbejdet med at sikre, at borgere med handicap kan indgå som aktive medborgere, er en proces, der er baseret på FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, og indgår i værdisættet for Gentofte Kommune: GENERELLE PRINCIPPER HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 a. Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b. Ikke-diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e. Lige muligheder f. Tilgængelighed g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Faglige mål og indsatsområder Handicappolitikken skal være kendt i kommunen og være et redskab, som alle kan bruge og drage nytte af. Derfor skal handicappolitikken nå ud til alle målgrupper overalt i kommunen og medvirke til at skabe den dialog og eftertænksomhed, som skal flytte os de næste skridt i udviklingen af handicapområdet. Handicaprådet vil arbejde for at skabe større fokus på rådets arbejde for derigennem at involvere børn, unge, voksne og pårørende i gennemførelsen af handicappolitikken. Handicappolitikkens faglige mål knytter sig til de forskellige områder, som repræsenterer de fællesskaber og dimensioner, der skaber rammerne for et helt liv som ligeværdig medborger. Disse områder er: < Tilgængelighed, information og digital kommunikation < Uddannelse, børne- og ungeliv < Arbejdsliv < Bolig og lokalsamfund < Sundhed og trivsel < Kultur-, fritids- og foreningsliv. Målene udmøntes i handicappolitikkens årlige handleplaner. De Forenede Nationer (2009): Konvention om rettigheder for personer med handicap YDERLIGERE OPLYSNINGER Politikken og handleplaner kan ses på

15 INTEGRATIONSPOLITIK Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal snarest muligt boligplaceres i passende boliger fordelt over hele kommunen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, vil nyankomne flygtninge blive tilbudt et midlertidigt opholdssted. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6-årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer til Gentofte Kommune, skal have tilbud om helbredsmæssig vurdering 3 måneder efter deres ankomst til kommunen. Herudover skal flygtninge og indvandrere have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Nye-flygtninge-og-indvandrere-skal-modtages-således,-at-dekan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. YDERLIGERE OPLYSNINGER Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside Integration/integrationspolitik

16 ARKITEKTURPOLITIK I GENTOFTE KOMMUNE: Arkitekturpolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Målet er at fremme udbredelsen af god arkitektur til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitekturpolitikken er i enkelhed et værdigrundlag for de virkningsområder, hvor Gentofte Kommune har indflydelse på arkitekturen og den arkitektoniske kulturarv. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Arkitekturpolitikken udmøntes dagligt i de enkelte områder som en del af opgaveløsningen, endvidere understøttes Arkitekturpolitikken af Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver. ARKITEKTURPOLITIK Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Det er kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Kommunen som plan- og bygningsmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Ligeledes er det et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre, forvalter og støttegiver Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i byggeog anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Når Gentofte Kommune er part i en sag, f.eks. i byfornyelse, indgår arkitekturpolitikken. Eksempelvis vurderes bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. YDERLIGERE OPLYSNINGER Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Bevaringsværdier ses i Atlas over bygninger og bymiljøer: Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer Gentofte Kommunes Bygherrevejledning- Arkitektur og bæredygtighed (Der også kan bruges som inspiration af øvrige bygherre): Bygherrevejledning Arkitektur- og bæredygtighed

17 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG KLIMA Gentofte Kommune vedtog i 2011 Strategi for bæredygtig udvikling , som fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens indsats for en mere bæredygtig udvikling. Strategien udmøntes dels gennem sektorplaner og dels ved en årlig tværgående indsatsplan, hvor aktuelle indsatsområder til sikring af en mere bæredygtig udvikling og drift af kommunens egen aktivitet, samt en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed, gennem inddragelse af borgere og erhvervsliv beskrives. Strategi for bæredygtig udvikling er tredje 4-årige strategi kommunen har udarbejdet for en bæredygtig udvikling. I Strategi for bæredygtig udvikling fokuseres i højere grad på også at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et samarbejde om at skabe en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Indsatsområderne i Strategi for bæredygtig udvikling < Miljøbelastning og ressourceforbrug Reduceret ressourceforbrug og mindsket miljøbelastning skal sikre en bedre miljøtilstand nu og i fremtiden. < Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal inddrages i byplanlægning og sektorplanlægning. < Grønne områder og rekreative værdier Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. < Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kommunen kan ikke skabe en bæredygtig udvikling på egen hånd. Arbejdet for en bæredygtig udvikling skal ske sammen med borgere, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats. I 2015 igangsættes arbejdet med at udarbejde en ny strategi for bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune. Denne nye strategi skal udarbejdes sammen med borgere, brugere og andre interessenter. Kommunalbestyrelsen har derfor, på deres møde i august 2015, besluttet at nedsætte en opgaveudvalg, som skal stå for arbejdet med at udarbejde den nye strategi for bæredygtig udvikling. Klimaindsats Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. Derfor vedtog kommunen i 2010 Klimaplan for Gentofte Kommune , der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: 1. At reducere CO ² -udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk område med 12 pct. i år 2020 i forhold til år At nedsætte CO ² -udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 pct. om året fra At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen. De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer.

18 GRØN STRUKTURPLAN De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens 6 tilhørende delplaner: < Delplan 1: Kortlægning af CO ² -udledning i Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 2008 af udledningen af CO ² for Gentofte Kommunes egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. < Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger Energihandlingsplanen for kommunens bygninger , som omfatter tre primære indsatsområder: elbesparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. < Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 2030, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. < Delplan 4: Indsats for bæredygtig udvikling De årlige indsatsplaner for bæredygtig udvikling omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. < Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes så de kan håndtere klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. < Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som i det omfang ressourcerne er tilrådighed kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO ² - udledningen. veje og viadukter kan virke som forsinkelsesbassin for regnvand, til vandet atter kan ledes sikkert væk via kloakken. Regnvand skal så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller håndteres i et separat regnvandssystem i risikoområderne. Dette kan bl.a. ske ved etablering af flere grønne og blå rekreative løsninger på overfladen, dels i private haver, dels på offentlige arealer og begge steder på en måde, hvor regnvandet tilbageholdes eller forsinkes. Endvidere skal befæstede arealer såsom pladser, parkeringsarealer og adgangsveje etableres med en belægning, som muliggør nedsivning af regnvand. Der skal under hensyntagen til naturindhold og rekreativ anvendelse udpeges områder til kontrolleret oversvømmelse, hvor regnvandet kan holdes tilbage. Rent overfladevand kan f.eks. ledes til sportsbaner eller naturområder. For at sikre vandkvaliteten i vandområder ved udledning af regnvand, bør flere regnvandsløsninger sammentænkes for at øge den rensende effekt. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget, og indsatsen vil blive koordineret i et tværgående samarbejde. I klimaplanen er indskrevet et forventet behov for at opdatere og tilpasse planen undervejs, hvilket derfor vil ske i Bland andet er delplan 5 klimatilpasningsstrategi i mellemtiden blevet konkretiseret i et tillæg til Kommuneplan 2013 som omtalt herunder. Klimatilpasning Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2013, klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Der er udpeget 9 risikoområder, som er udvalgt på baggrund af en risikokortlægning. Formålet hermed er at skabe et grundlag for at prioritere en særlig indsats, hvor der er størst behov for risikosikring af værdier og funktioner i kommunen. Det langsigtede mål for Gentofte Kommune er, at der højst må stå 10 cm vand på terræn ved skybrud (en såkaldt 100-års regnhændelse, der hvert år kan forekomme med 1 pct. sandsynlighed) for at modvirke skadevoldende oversvømmelser. Øget regnvandsafstrømning fra vej og befæstede arealer skal reguleres gennem udpegning af skybrudsveje, således at Det overordnede mål for klimatilpasning i Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne.

19 Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige styrelser, private interesseorganisationer og nabokommuner. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. < En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. < Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. < En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Der er udarbejdet en driftsplan for Gentofte Sø til at imødegå den naturlige tilgroning. Desuden er der i forbindelse med Spildevandsplanen etableret et nyt overløbsbassin ved Brogårdsvej for yderligt at sikre kommunens eneste natura 2000område mod forurening fra spildevandssystemet. Arbejdet ligger i umiddelbar forlængelse af den nye vand- og naturplan fra 2012 for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Klimatilpasning er indarbejdet som tillæg til Kommuneplan 2013 og dermed skal der i forbindelse med nyanlæg/renovering af grønne områder indtænkes tiltag, der imødegår de kommende klimaudfordringer i forhold til topografi og plantevalg. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. YDERLIGERE OPLYSNINGER Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside under By og miljø.

20 INDKØBSPOLITIK Formålet med Gentofte Kommunes indkøbspolitik er at give borgere, eksisterende såvel som potentielt nye leverandører og medarbejdere indsigt i de overordnede rammer for indkøb i Gentofte Kommune. Indkøbspolitikken er vedtaget af Økonomiudvalget i marts Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven, eller at den fortsat løses bedst internt. Målsætninger < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et koordineret grundlag efter forretningsmæssige principper med en kommerciel målsætning om udnyttelse af stordriftsfordele til opnåelse af optimale indkøbsvilkår. < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et konkurrencemæssigt lovligt grundlag. < At Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. Samarbejder Gentofte Kommune har i dag formelt samarbejde omkring udbud og indkøb med: < SPAR5 (Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte kommuner) < SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) < SI (Statens Indkøb) YDERLIGERE OPLYSNINGER Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder.

GENTOFTE-PLAN 2016. Efterårsrengøring som led i Ren By Hver Dag

GENTOFTE-PLAN 2016. Efterårsrengøring som led i Ren By Hver Dag GENTOFTE-PLAN 216 Efterårsrengøring som led i Ren By Hver Dag Titel: Gentofte-Plan 216 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 215 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 2 stk I tabeller kan afrunding medføre,

Læs mere

Budgetaftalen 2015 og 2016

Budgetaftalen 2015 og 2016 Budgetaftalen 2015 og 2016 Gentofte Kommune skal fortsat være et godt sted at bo, leve og arbejde. Et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen gør det muligt, at Gentofte Kommune kan gennemføre den nødvendige

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Gentofte Kommune 21. september 2014

Gentofte Kommune 21. september 2014 Gentofte Kommune 21. september 2014 Budgetaftale Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre har den 21. september 2014 indgået en aftale om budgettet for Gentofte

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

HANDICAP- POLITIK 2019

HANDICAP- POLITIK 2019 HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018 Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED 1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Børne- og skolepolitikkens indsatshus Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Fritids- og idrætspolitik 2008

Fritids- og idrætspolitik 2008 Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det

Læs mere

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Udkast til Ungestrategi Bilag

Udkast til Ungestrategi Bilag Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere