Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv"

Transkript

1 Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode resultater i dansk, får kun 56 procent af underklassens børn gode resultater. Ser man på forældrenes uddannelsesniveau, er der ligeledes en stærk social arv på spil. Endda bedsteforældrenes uddannelsesniveau afspejler sig i børnenes skolepræstationer i de små klassetrin. Selvom folkeskolen formår at løfte nogle børn, er der stadig er stor sammenhæng mellem, hvordan børnene klarer sig i klasse og ved afgangsprøven. Indsatsen i skolen bør ligge så tidligt så muligt og i høj grad fokusere på at løfte de elever, der kommer fra ikkeakademiske hjem. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Rasmus Salmon 25. juli 217 Analysens hovedkonklusioner I de nationale dansktest i 2. klasse får 87 pct. af børnene med akademikerforældre gode resultater, mens det samme gælder for 57 pct. af børnene af forældre. Det samme billede viser sig i matematik i 3. klasse. Ca. 87 pct. af børnene fra overklassen eller højere klasse får gode resultater. Det samme gælder ca. 68 pct. af arbejderklassens børn og 56 pct. af underklassens børn. Der er en sammenhæng mellem elevernes præstationer i de små klassetrin og bedsteforældrenes uddannelse. Af de børn, der ingen bedsteforældre har, klarer 83 pct. sig godt. Kun 66 pct. af dem med fire bedsteforældre klarer sig godt. Efter folkeskolereformen blev der indført et måltal om, at pct. af eleverne skal klare sig godt i dansk og matematik i de nationale test. Analysen viser, at børn af akademikere samt børn fra overklassen/den højere klasse opfylder målsætningen om. Børn af og fra lavere sociale klasser er derimod langt fra målsætningen. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Den sociale arv er stærk i Danmark Denne analyse undersøger to forskellige ting. Først ser vi på, hvor stærk den sociale arv er, når man går en og to generationer tilbage. Det viser sig, at der er stærkt sammenhæng mellem, hvor godt børn klarer sig i skolens nationale tests i klasse, og hvilken socialklasse og uddannelse deres forældres og endda bedsteforældres har. Derefter ser vi på, hvorvidt de tidlige skolepræstationer i klasse afspejler sig i karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. Også her finder vi et tydeligt mønster: Dem, der klarer sig godt i de nationale tests i klasse, klarer sig typisk også godt ved afgangsprøven. Og omvendt dem, der klarer sig skidt i de nationale tests, klarer sig ofte skidt ved afgangsprøven. Analysen viser altså, der er en stærk social arv på spil i Danmark, som kan aflæses hele vejen op gennem folkeskolen og faktisk også videre ind i voksenlivet. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at ens livsbane ligger fuldstændig fast fra den dag, man triller ud af mors mave. Både folkeskolen og senere opkvalificerings- og videreuddannelsesprogrammer gør et godt og vigtigt arbejde med at løfte mange af dem, som kommer fra en svag uddannelsesbaggrund. Det, analysen peger på, er, at vi skal have øget fokus på tidlige indsatser. Værdien af omsorg og opmærksomhed i vuggestue, dagpleje og børnehave er svær at måle på og prissætte, og den slags parametre bliver derfor ofte en overset, når politiske indsatser udarbejdes med henblik på at sikre børns uddannelse og fremtidsmuligheder. Der er dog lavet nogle studier af effekten af tidlige indsatser, og den klare konklusion er, at det betaler sig. I høj grad. Klar sammenhæng mellem forældrenes baggrund og børns skolepræstationer I det følgende ser vi på sammenhængen mellem forældrenes uddannelse og socialklasse forhold, og hvordan deres børn klarer sig i de nationale test på de tidlige klassetrin. Analysen dækker elever, der har været til de obligatoriske test i 2. klasse dansk, læsning, i skoleåret 213/214 og 3. klasse matematik 214/215. For uddybning af metode se boks 1. Dansk Figur 1A viser sammenhængen mellem forældrenes højeste fuldførte uddannelse og børnenes resultaterne i den nationale test i dansk, læsning, i 2. klasse. Figur 1B holder familiernes sociale klasse op imod børnenes præstationer i dansk læsning. Det ses af figur 1A viser, at jo længere uddannelse forældrene har, des bedre klarer eleverne sig i dansk til de nationale test. Således klarer 87 procent af børnene med mindst en akademiker blandt forældrene sig godt i testen i 2. klasse, mens det samme gælder for 57 procent af børn af forældre og ca. 68 procent af børn af forældre med en erhvervsuddannelse. Det at klare sig godt i en test eller en prøve siger selvfølgelig en hel del om det faglige niveau. Men også børnenes trivsel kan spille ind på, hvor godt de klarer sig. At akademikerbørnene klarer sig bedre i de nationale tests, kan derfor både være et resultat af, at de er fagligt dygtigere, og at de trives bedre i forhold til det at gå i skole. 2

3 Figur 1A: Forældres uddannelse, dansk, 2. kl. Figur 1B: Familiens sociale klasse, dansk, 2. kl Uoplyst uddannelse EUD KVU + MVU LVU Over og Højere Middel Arbejder Underklasse Andre og uoplyst Anm.: Se boks 2 for metode. Uoplyst dækker både børn med manglende personoplysninger på forældre og børn med manglende uddannelsesoplysninger på forældre. LVU dækker universitetsbachelorer, kandidater og ph.d.er. Anm.: Se boks 2 for metode. Figur 1B viser en klar sammenhæng mellem familiernes sociale klasse og resultaterne i testen. Se definitionen af socialklasserne i boks 3. Således fik ca. 87 procent af børnene fra overklassen eller den højere klasse gode resultater, mens klassens børn fik gode resultater i 79 procent af tilfældene. Tilsvarende fik ca. 68 procent af arbejderklassens børn gode resultater, og kun 56 procent af underklassens børn fik gode resultater. Som en del af forliget om Folkeskolereformen blev partierne enige om nationale måltal i forbindelse med de nationale test. 1 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik. I gennemsnit er vi et stykke fra det nationale mål, og kun blandt børn af akademikere eller overklassen eller den højere klasse er målet opfyldt. Matematik Figur 2A og 2B viser den sociale arv i matematiktesten i 3. klasse. Figur 2A viser i vid udstrækning samme billede som figur 1A, hvor børn af forældre med lange uddannelser får bedre resultater. Således får over 87 procent af børnene af akademikere gode resultater, hvorimod kun 53 procent af børn med forældre får gode resultater. 66 procent af børnene, hvor forældrenes højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse, får gode resultater. Fig. 2A. Forældres uddannelse, matematik 3. kl. Fig. 2B. Familiens socialklasse, matematik 3. kl Uoplyst uddannelse EUD KVU + MVU LVU Over og Højere Middel Arbejder Underklasse Andre og uoplyst Anm.: Se boks 2 for metode. Uoplyst dækker både børn med manglende personoplysninger på forældre og børn med manglende uddannelsesoplysninger på forældre. LVU dækker universitetsbachelorer, kandidater og ph.d.er. Anm.: Se boks 2 for metode. 1 Se Om nationale måltal på uvm.dk 3

4 Over 87 procent af børnene fra overklassen og højere klasse får gode resultater i matematik i 3. klasse, mens det kun gør sig gældende for 67 procent af arbejderklassens børn og 53 procent af underklassens børn. I matematik ligger gennemsnitsresultaterne også et stykke fra de måltallene om, at procent skal klare sig godt. Her er det også kun blandt børn af akademikere og de højeste sociale klasser, at procent opnår gode resultater. Der er altså tendens til, at der er social arv i testresultaterne for de nationale test. I både dansk og matematik er der en sammenhæng mellem, hvor meget uddannelse forældrene har, og hvor godt børnene klarer sig i de nationale test. Børn af forældre med længere uddannelser får således gennemsnitlig bedre resultater i testene. Endvidere får børn fra familier med højere socioøkonomisk status bedre resultater i de nationale test. Den sociale arv er ikke nødvendigvis alene et udtryk for forældrenes påvirkning på børnene. Forældrenes uddannelse og familiens socioøkonomiske status fortæller meget om, hvor familierne bor, hvilke skoler de går på, og dermed hvilke klassekammerater børnene har. Således kan ovenstående muligvis også være udtryk for forskellige effekter på børnenes resultater flere steder fra. Analysen siger ikke noget om effekter, men noget om sammenhænge. Bedsteforældrenes uddannelse spejler sig i børnenes præstationer I det følgende har vi med data for de nationale test for første gang haft mulighed for at undersøge sammenhængen mellem, hvordan børn klarer sig i uddannelsessystemet og deres bedsteforældres uddannelsesmæssige baggrund. Det er dog ikke alle børn, hvor der forefindes data på bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund. Derfor er populationen i forhold til forældre-delen af analysen reduceret med cirka procent, jf. boks 1. I dette afsnit har vi kun medtaget elever, hvor den ældste af bedsteforældrene var yngre end 7 år i 25, og hvor det har været muligt at finde deres uddannelsesniveau (svarende til år i 215 eller personer født efter 1935). Endvidere er børn, der mangler enten personoplysninger eller uddannelsesoplysninger på mere end en af de fire bedsteforældre, udeladt af denne del. Med andre ord medtages kun de børn, for hvem mindst 3 ud af 4 bedsteforældre kan genfindes i data, og der er oplysninger om deres uddannelse. Dansk Figur 3a og 3B viser sammenhængen mellem bedsteforældrenes uddannelsesmæssige baggrund og resultaterne for dansk i 2. klasse. Figur 3A viser resultatet af de nationale test i dansk i læsning fordelt på bedsteforældrenes højest fuldførte uddannelse. Det er således den højest fuldførte uddannelse blandt alle 4 bedsteforældre. Figuren viser, at 87 procent af børnene, hvor en af bedsteforældrene har en akademisk uddannelse, får gode resultater i den nationale test. 72 procent af børn, hvor den højeste uddannelse blandt bedsteforældrene er en erhvervsuddannelse, får gode resultater, mens 65 procent af børn, hvor ingen bedsteforældre har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får gode resultater. Tendensen viser altså, at jo højere uddannelse bedsteforældrene har, des bedre klarer børnebørnene sig i læseprøven i 2. klasse. 4

5 Fig. 3A. Højeste fuldf. uddannelse, dansk, 2. kl. Fig. 3B. Ufaglærte bedsteforældre, dansk, 2. kl uddannelse EUD KVU + MVU LVU En ufaglært To Tre Fire 2 Anm.: Se boks 2 for metode. LVU dækker universitetsbachelorer, kandidater og ph.d.er. Anm.: Se boks 2 for metode. Ufaglærte er folk, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Figur 3B viser resultatet i nationale test fordelt på antallet af bedsteforældrene, som er. Der er en tendens til, at jo flere af et barns bedsteforældre, der er, des dårligere klarer barnet sig i de nationale test. Således klarer 83 procent af børnene, som ingen bedsteforældre har, sig godt, mens kun 66 procent af dem med 4 bedsteforældre klarer sig godt. I forhold til resultaterne i fig. 1A, så viser det sig, at børn, hvis bedsteforældre ingen uddannelse har, klarer sig bedre end dem, hvis forældre ingen uddannelse har. Det slår altså hårdere igennem, hvis forældrene ikke har end uddannelse, end hvis bedsteforældrene står uden uddannelse. Ser man på hhv. børn og børnebørn af akademikere, er der næsten ingen forskel. Begge grupper ligger på, at procent klarer sig godt. Matematik Figur 4A og 4B viser sammenhængen mellem bedsteforældrenes uddannelsesmæssige baggrund og resultaterne i matematik i 3. klasse. Figur 4A viser samme billede som figur 3A, og figur 3B viser i høj grad samme billede som i 5B. Således får 86 procent af børn, hvor mindst en af bedsteforældrene har en akademisk uddannelse, gode resultater, mens det tilsvarende kun er 71 procent af børn med bedsteforældre med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, der får gode karakter. Fig. 4A. Højest fuldført uddannelse, mat. 3. kl. Fig. 4B. Ufaglærte bedsteforældre, mat. 3. kl uddannelse EUD KVU + MVU LVU En ufaglært To Tre Fire Anm.: Se boks 2 for metode. LVU dækker universitetsbachelorer, kandidater og ph.d.er. Anm.: Se boks 2 for metode. Ufaglærte er folk, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. I figur 4B kan man se, at 83 procent af dem med ingen bedsteforældre, får gode resultater, mens kun 62 procent af børn med fire bedsteforældre får gode resultater. 5

6 Overordnet set viser denne del af analysen, at bedsteforældrenes uddannelsesmæssige baggrund spiller ind på, hvor godt børn klarer sig til de nationale test. Børn med bedsteforældre, der har en uddannelse, klarer sig bedre end andre. Det er dog ikke kun bedsteforældre med lange uddannelser, der afspejles i børnebørnenes testresultater. Således viser analysen, at flere blandt bedsteforældrene giver relativt lavere sandsynlighed for at opnå gode resultater. Ligesom med testresultaterne i dansk viser det sig, at det slår hårdere igennem på børnenes resultater i matematik, når forældrene ingen uddannelse har, sammenlignet med når bedsteforældrene ikke har en uddannelse. Boks 1. Metodeboks social arv i testresultater AE har undersøgt den sociale arv i resultaterne fra de nationale test. Analysen dækker personer, der både har deltaget i den nationale test i dansk i 2. klasse i skoleåret 213/214 og matematik i 3. klasse i skoleåret 214/215. Analysen dækker kun personer, der har boet i Danmark i 1. januar 214, som har deltaget i begge af ovenstående nationale test. Forældres uddannelsesniveau Forældrenes højest fuldførte uddannelse er den højest fuldførte uddannelse på hovedgruppeniveau, som den forælder med højest uddannelse havde gennemført 1. januar 214. Forældre med uoplyst uddannelsesbaggrund indgår i analysen, men er niveaumæssigt placeret under grundskoleniveau. Bedsteforældrenes uddannelsesniveau Størstedelen af eleverne i 2. klasse i skoleåret 213/214 / 3. klasse i skoleåret 214/215 vil være født i 25. I delen omhandlende bedsteforældre er der grundet manglende data på gennemførte uddannelser for de ældre generationer kun medtaget børnebørn, hvor den ældste af bedsteforældrene i 25 var under 7 år (svarende til år i 215 eller personer født før 1935). Endvidere er børnebørn, der mangler enten personoplysninger eller uddannelsesoplysninger på mere end en af de fire bedsteforældre, udeladt af denne del. Med andre ord medtages kun dem, hvor hvem mindst 3 ud af 4 bedsteforældre kan genfindes i data, og der er oplysninger om deres uddannelse. Manglende data kan skyldes indvandring/udvandring, eller at bedsteforældrene ikke levede på målingstidspunktet, dvs. omkring fødselsåret for eleven. Antallet af elever reduceres med procent ud fra ovenstående kriterier. Det er således prioriteret at medtage de elever, om hvem man kan sige noget meningsfyldt om bedsteforældrenes uddannelsesniveau. Bedsteforældres højest fuldførte uddannelse er defineret som den højest fuldførte uddannelse på hovedgruppeniveau, som den bedsteforælder med højest fuldført uddannelse havde taget 1. januar 25. Det år, de fleste børn, er født i. Adgangsgivende kurser (AUDD:35) er i analysen betragtet som værende på niveau med en gymnasial uddannelse (AUDD:2). Ufaglærte, dvs. dem med en grundskoleuddannelse, og personer med gymnasiet som højst fuldført uddannelse ligger i kategorien erhvervskompetencegivende uddannelse. Gruppen universitetsuddannelser dækker over universitetsbachelorer, universitetskandidater og ph.d.er. Resultaterne er angivet på den kriteriebaserede skala, hvor kategorierne Godt, Rigtig godt og Fremragende betegnes som. Denne definition af gode resultater er sammenlignelig med Undervisningsministeriets målsætning om, at % af folkeskoleeleverne skal være gode til at læse og regne. Alle tabeller er afrundet til nærmeste 1 er. Der kan derfor forekomme mindre afvigelse i delsummer og procentberegninger. 6

7 De tidligere skolepræstationer flugter med afgangsprøverne I denne del af analysen undersøger vi sammenhængen mellem resultaterne i de nationale test på de tidlige klassetrin og afgangsprøvekarakterer. Analysen dækker elever, der er gået ud af 9. klasse i skoleåret 215/216, og som også har deltaget i nationale test i 3. klasse matematik i skoleåret 29/21 og 4. klasse dansk i skoleåret 21/211. For uddybning af metode se boks 2. Figur 5 og 6 viser sammenhængen mellem karaktererne i afgangsprøverne og de nationale test i henholdsvis dansk og matematik. Det ses tydeligt, at hovedparten af dem, der fik høje karakterer til afgangsprøven, også har fået gode resultater i de nationale test. Sammenhængen gælder i både dansk og matematik, dog ser den ud til at være stærkere i dansk end i matematik. Over 85 procent af dem, der fik mindst 1 i gennemsnit i dansk til afgangsprøven, fik bedømmelsen over i de nationale test i dansk i 4. klasse. Under 2 procent af dem, som fik under 2 i gennemsnit i dansk, fik over i de nationale test. Hovedparten (85 procent) af dem, der fik under 2 i afgangsprøven, havde fået bedømmelsen under i den nationale test i dansk i 4. klasse, mens det tilsvarende kun gjaldt under 1 procent af dem med gennemsnit over 1 ved afgangsprøverne. Figur 5. Sammenhængen mellem nationale test (4. klasse) og afgangsprøvekarakterer, dansk Under 2 Mellem 2 og 4 Mellem 4 og 7 Mellem 7 og 1 Mindst Under Omkring Over Anm.: Se boks 1 for metode. Kun elever, der både deltog i test (21-11) og har taget afgangsprøve i 216. I matematik (figur 6) havde 68 procent af dem, der fik mindst 1 i gennemsnit i matematik ved afgangsprøven, fået over i testen i 3. klasse, mens det kun var ca. 3 procent for dem med gennemsnit under 2. Blot 5 procent af dem, der fik mindst 1 ved afgangsprøven, havde fået under i testen i 3. klasse, mens det samme gjorde sig gældende for 81 procent af dem med gennemsnit under 2 i afgangsprøven. 7

8 Figur 6. Sammenhængen mellem nationale test (3. klasse) og afgangsprøvekarakterer, matematik Under 2 Mellem 2 og 4 Mellem 4 og 7 Mellem 7 og 1 Mindst Under Omkring Over Anm.: Se boks 1 for metode. Kun elever, der både deltog i test (29-1) og har taget afgangsprøve i 216. Der er altså en klar tendens til, at elever, der opnår gode resultater ved afgangsprøven, også havde gode resultater i de nationale test på de tidlige klassetrin i det pågældende fag. Det skal påpeges, at sammenhængen ikke er en-til-en, og at der er en gruppe af elever, der flytter sig i perioden mellem testene i 3.-/4. klasse og afgangsprøven. Af dem, der fik mindst 1 i dansk i afgangsprøven, fik 14 procent omkring i den nationale test i dansk. Tilsvarende er der over 25 pct. af børnene, der får mindst 1 til afgangsprøven i matematik, som lå omkring bedømmelse i matematik i 3. klasse. Ser man på dem, der fik mellem 7 og 1 i afgangsprøven, fik ca. 1 procent under i dansk og ca. 2 procent under i matematik i de nationale test. Så der er elever, der flytter sig, selvom sammenhængen generelt er stor mellem testene på de små klassetrin og afgangsprøverne. Undervisningsministeriet har i rapporten Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet (feb. 216) undersøgt sammenhængen mellem resultaterne i de nationale test i klasse og afgangsprøvekaraktererne i 9. klasse. Her konkluderes også en stor sammenhæng mellem resultaterne i nationale test og afgangskarakterkerne. Langt til målet for børn af kortuddannede Samlet set viser analysen, at der er stor sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og resultaterne i testene i de tidligste skoleklasser. Endvidere viser analysen, at familiers socioøkonomiske klasse spiller ind på, hvilket resultat børnene opnår i de tidlige skoleklasser. Der er således en klar tendens til, at børn, der kommer fra familier med et højt uddannelsesniveau og fra enten overklassen eller den højere klasse, klarer sig bedre i de nationale test. Sågar bedsteforældrenes uddannelsesniveau afspejler sig i børns skolepræstationer i de små klassetrin. 8

9 Den sociale arv spiller altså kraftigt ind på resultaterne i de nationale tests og dermed også i børnenes præstationer ved afgangsprøve, som i høj grad flugter med, hvordan de klarer sig i de tidlige klasser. De nationale tests er en slags retningspil for afgangsprøverne i 9. klasse. Vi ved fra andre analyser, at afgangsprøvekaraktererne i høj grad har indflydelse på uddannelse senere i livet. Det at klare sig godt til afgangsprøverne i 9. klasse er helt centralt for at få en ungdomsuddannelse. En AE-analyse fra 29. marts 216 viste fx, at to-tredjedele af unge, der ikke opnåede karakteren 2 i dansk og matematik, ikke havde gennemført en uddannelse som 25-årig 2. Således kan de nationale test bruges som tidlig indikator for børnenes senere uddannelseschancer, De nationale mål indeholder en målsætning om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Analysen her viser, at der er børn, der flytter sig i løbet af folkeskolen men også, at der er stærk social arv i resultaterne helt ned til 2. klasse. En stor del af de forskelle, der er mellem børnenes præstationer i 2. klasse, vil med stor sandsynlighed fortsætte helt til folkeskolens afgangsprøve. Hvis man vil bryde den sociale arv i skolen og have alle elever med, så skal man sætte ind meget tidligt. I den økonomiske litteratur taler man om Heckmaneffekten, der viser, at investeringer i et barns tidlige liv vil være langt mere hensigtsmæssige end investeringer senere hen. Det er langt bedre at sætte ind i de unge år end senere i livet, viser undersøger fra den amerikanske økonometriker James Heckman. Socioøkonomiske forskelle kan spottes tidligt i skoleforløbene, og det vil altså være mere effektfuldt at sætte ind med en særlig indsats til en elev i 2. klasse end overfor en 14-årig, der står med det ene ben ude af skolen. Efter folkeskolereformen blev der vedtaget en målsætning om, at mindst procent af børnene skal være gode til at læse og regne. Analysen viser, at målsætningen kun er opfyldt blandt børn af akademikere og børn, der er vokset op i overklassen eller den højere klasse. Derfor skal man i langt højere grad end i dag fokusere på at få de elever med, der kommer fra hjem, hvor forældrene har kort eller ingen uddannede. Et andet resultatmål er, at folkeskolen skal mindske betydningen af socioøkonomiske forhold. Undervisningsministeriet har i rapporten Statusrapport for folkeskolens udvikling undersøgt status på dette mål i forhold til nationale test gennemført fra 216. Her konkluderes det, at andelen af elever, der klarer sig ikke tilstrækkeligt eller mangelfuldt er faldet fra 215 til 216 blandt elever med forældre. Blandt eleverne i 6. klasse er der tale om et fald på 2 procentpoint i såvel dansk som matematik 3, men rapporten konkluderer, at der stadig er stor forskel i elevernes resultater alt efter forældrenes socioøkonomiske gruppe. Ser man på andelen af elever, der klarer sig godt, har der imidlertid ikke været nogen udvikling for børn af fra 215 til 216 i dansk læsning, og kun en lille udvikling i matematik 4 Indsatsen i skolen bør ligge så tidligt så muligt og i højere grad fokusere på at løfte de elever, der kommer fra ikke-akademiske hjem. Således vil man kunne afhjælpe en større del af den sociale arv og komme tættere på målsætningen om, at procent skal være gode til at læse og regne. 2 https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_fagligt-svage-unge-har-svaert-ved-at-faa-en-uddannelse.pdf 3 Se figur 11 og Se figur 3 s. 14 samt figur 4 s

10 Boks 2. Analyse af sammenhæng mellem nationale test og afgangskarakterer Analysen dækker alle personer, som deltog i afgangsprøverne i henholdsvis dansk og matematik i 9. klasse i skoleåret 215/216, som også har deltaget i den nationale test i det pågældende fag i de tidlige klassetrin. Eleven skal have deltaget i afgangsprøverne i samme fag som de nationale test på de tidlige klassetrin. I dansk skal eleverne have deltaget i den nationale test i 4. klasse i skoleåret 21/211, mens man i matematik skal have deltaget i testen i 3. klasse i skoleåret 29/21. Man kan således godt medtages i et fag uden at være medtaget i det andet, hvis man kun har deltaget i en af testene. Data for nationale test vedrører kun de obligatoriske test, dvs. kun folkeskoler. Karaktergennemsnittet er gennemsnittet af alle afgangsprøvekarakter, en person har modtaget i et givent fag. Resultatet fra den nationale test er angivet på den normbaserede skala, hvor følgende gruppering er benyttet: -< 36 : Under 36 -< 66 : Omkring 66 : Over Den normbaserede skala måler eleverne relativt til resultaterne i den første runde af test i skoleåret 29/21. Således hvis en elev får 5 point på den normbaserede skala, så har eleven klaret sig bedre end halvdelen af eleverne i de første test i 29/21. Det er således en rent relativ målemetode, der kun kan bruges til at sige noget om relative forskelle mellem forskellige grupper, og ikke noget om absolutte forskelle. Undervisningsministeriet bruger nedenstående gruppering i forbindelse med den normbaserede skala: -< 11: Klart under 11 -< 36: Under 36 -< 66: Omkring 66 -< 91: Over 91 : Klart over AE har således, af diskretionshensyn, blot valgt at slå de to højeste og laveste kategorier sammen. Alle tabeller er afrundet til nærmeste 1 er. Der kan derfor forekomme mindre afvigelse i delsummer og procentberegninger. I 3. klasse 29/1 deltog 5. elever i de nationale test i matematik, og deltog i dansk i 4. klasse i skoleåret 21/11. 1

11 Boks 3. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere klasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. 11

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Kvinder halter bagefter på løn

Kvinder halter bagefter på løn Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere