1.0 Problemfelt Problemstilling Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Metodologi Design...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Problemfelt... 2 1.1 Problemstilling...3 1.2 Problemformulering...4 1.3 Arbejdsspørgsmål...4 2.0 Metode... 5 2.1 Metodologi...6 2.2 Design..."

Transkript

1 1.0 Problemfelt Problemstilling Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Metodologi Design Videnskabsteori Anvendelse/valg af teori og empiri Kildekritik Teorikritik Afgrænsning Historisk udvikling Bobleteori Det perfekte marked Teori udbud og efterspørgsel Særligt for boligmarkedet Teori investering og rente Investeringsteori Renteteori Teori politisk regulering Empiri danske lånetyper Obligationslån Kontantlån Rentetilpasningslån Lån med afdragsfrihed Lån med renteloft Empiri det politiske boligmarked Empiri statistisk data Empiri kvalitative interviews med Jes Asmussen og Mads D. Jensen Analyse udbud/efterspørgsel Delkonklusion Analyse investering og rente Delkonklusion Analyse politiske regulering Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

2 1.0 Problemfelt Jeg kan være bekymret for, om boligmarkedet er holdbart. Det er i hvert fald klart, at det ikke kan fortsætte på denne måde. 1 Anders Møller Christensen, Vicedirektør i Nationalbanken Vi har i dette projekt valgt at beskæftige os med de stigende boligpriser. De stigende boligpriser har været et meget omtalt emne i medierne det seneste stykke tid, og er derfor et spændende og aktuelt samfundsemne. Der sættes især spørgsmålstegn ved om de stigende boligpriser kan fortsætte, eller om vi er på vej mod en økonomisk prisboble, der inden for de næste år vil sprække og medføre et krak på boligmarkedet. Der har i det seneste år været en stigning i boligpriserne omkring hovedstaden på knap 25 procent. Dvs. at en ejerlejlighed i hovedstadsområdet, i gennemsnit, er steget med kr. om måneden siden årsskiftet. 2 Set i vores perspektiv er dette en uholdbar stigning, ligesom Jacob Graven, cheføkonom ved Sydbank, også kommer med denne kommentar: Priserne kan heller ikke blive ved med at stige med samme hastighed i en uendelighed. 3 Politiken skiver i deres leder d. 13. december 2005, at det er en problematisk udvikling, som politikerne inde på Christiansborg ikke bare kan vende ryggen til [...]at markedet derfor ikke er bæredygtigt på bare lidt længere sigt. Lederen slutter af med en opfordring til, at politikerne kommer op af stolene, og ikke blot ser til mens boblen bliver større og større. 4 Vi undrer os over, om der fra politisk side ikke er noget incitament til at gøre noget ved de stigende boligpriser, da disse muligvis kan medvirke til en overophedning af økonomien. Heri kan der også ligge en diskussion om, hvorvidt der overhovedet fra regeringens side, er nogen mulighed for at gribe ind og regulere boligpriserne, som det 1 Det ligner en boligboble men økonomerne tøver med dommen Politiken sektion s Mangel på boliger udløser prishop Børsen s Sydbank Codan boligfesten i bund JP sektion s. 1 4 Punktér boligboblen nu. Det haster. Leder i Politiken sektion s. 6 2

3 er set førhen hvor regeringen førte en kontraktiv finanspolitik som eksempelvis Kartoffelkuren 5 i Den politiske frigivelse af lån med afdragsfrihed en faktor, som har været medvirkende til en øget vækst i den danske økonomi. Danskerne har nu muligheden for at besidde flere penge uden umiddelbart at skulle betale af på deres lån. Desuden ser vi at der er kommet rentetilpasningslån, hvor lånerenten følger den nationale rente som i øjeblikket er rekord lav 6. Alt dette medfører en stor risiko for bl.a. samfundsøkonomien, hvis pludseligt renten stiger dramatisk og huspriserne derfor med stor sandsynlighed vil falde. Det altoverskyggende spørgsmål, som vi har tænkt os at gøre til vores genstandsfelt, er hvad der peger på at vi får en boligboble i København? 1.1 Problemstilling Prisudviklingen, på især det Københavnske ejerboligmarked, igennem de sidste år, har medført at boligejerne har oplevet en enorm værditilvækst i deres bolig. De vil dermed kunne sælge deres bolig med en stor fortjeneste. Udsigten til denne fortjeneste kan næsten ikke undgå, at tiltrække flere investorer til markedet, og dermed presse priserne yderligere op. Men hvad er grunden til at netop det Københavnske boligmarked har oplevet denne prisudvikling? Og er der en grænse for disse prisstigninger? Og kan det tænkes at disse prisstigninger bygger på en forventning om en fremtidig fortjeneste? Mange politiske beslutninger har indflydelse på markedet, både direkte og indirekte. Fra politisk side findes der en række værktøjer for at kunne gå ind og regulere på en række markedsmekanismer, for derved at kunne påvirke boligmarked. Dette har vi før set eksempel på med Kartoffelkuren 7. Vi mener derfor det er et vigtigt at fokusere på, hvad politikerne har af makroøkonomiske muligheder for, at kunne gå ind og ændre på markedsmekanismerne og dermed boligmarkedet samt hvilke politiske tiltag, der har haft afgørende indflydelse på boligmarkedet. 5 Se afsnittet: Historisk udvikling. 6 Se figur 12 7 Se afsnittet: Historisk udvikling 3

4 I vores projekt har vi valgt at have en grundantagelse som vil afspejles gennem hele projektet. Denne vil vi igennem projektet prøve at teste gennem falsificeringsmetoder, og jf. vores videnskabsteoretiske tilgang, vil vi udlede en hypotese for finde ud af, om der er mulighed for at den er holdbar. Således leder vores ovenstående problemstillinger os frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvilke faktorer peger på, at boligmarkedet i København er ved at udvikle sig i retning af en prisboble? Og hvordan kan dette afhjælpes? Det er således vores hensigt at beskrive de økonomiske faktorer og politiske tiltag, der har været medvirkende til at skabe den prisudvikling, som det Københavnske boligmarked har gennemgået i løbet af de sidste år. I denne forbindelse vil vi undersøge, hvorvidt der er noget der peger på, at boligmarkedet er ved at udvikle sig i retning af en prisboble samt hvorledes en sådan udvikling kan undgås. For at kunne svare fyldestgørende på vores problemformulering, har vi opstillet en række arbejdsspørgsmål, som skal opretholde et kontinuerligt flow gennem rapporten. 1.3 Arbejdsspørgsmål 1) Hvad er en prisboble? 2) Hvilke politiske og økonomiske faktorer har været medvirkende til den voldsomme prisudvikling på ejerboliger i København? 3) Hvilke reguleringsmuligheder har man fra politisk side for, at afdæmpe de voldsomt stigende boligpriser? 4

5 2.0 Metode I dette projekts problemformulering fremgår to dele. Den første, som omhandler boligmarkedets udvikling, er en økonomisk disciplin. Den anden del af projektet, som omhandler hvordan denne udvikling kan afhjælpes, betragter vi som et politologisk fagområde. Vores videnskabsteoretiske overvejelser har hovedsagligt omhandlet de ontologiske synspunkter. Vi mener vores genstandsfelt lægger op til en ontologisk tankegang, hvor der eksisterer en verden udover vores erkendelse. Dette mener vi er et vigtigt punkt, fordi vores hoveddisciplin i projektet er økonomi, der beskæftiger en række mekanismer, der har indflydelse på marked, men de frie markedskræfter er svære at erkende, da de er en svær håndgribelig størrelse. Derfor afgrænsede vores søgen efter en videnskabsteoretisk tilgang sig til demarkationismer og videnskabelige realismer. Vores valg af kritisk rationalisme, bunder dog også i en ontologisk fundering, da det er teorien om hvordan en spekulativ boble kan opstå der er vigtig for vores projekt. Hvis vi ser på den ontologiske positivistiske tilgang til denne teori, vil den ud fra nogle observerede historiske eksempler lave generelle lovmæssigheder 8 f.eks. hvornår en boble vil briste. Derved modsætter den, nogle af de grunde hvormed en boble kan opstå, da en af de grunde til at en boble har mulighed for, at opstå afhænger, i nogen grad af adfærds psykologi, og dette fænomen bliver påvirket af forskellige ting på forskellige tidspunkter. 9 Derfor har vi ud fra en ontologisk overbevisning taget vores videnskabsteoretiske valg, da denne videnskabsteori bekræfter, at verden er i konstant forandring. Det er derfor svært at bestemme generelle lovmæssigheder om verden. Den epistemologiske fremgangsmåde der bliver benyttet i positivismen, ligger op til en induktiv, eller deduktiv metode, hvor der på baggrund af empiriske observationer, skal dannes en teori om generelle lovmæssigheder i forhold til de observerede fænomener, eller teorien skal verificeres ved at se på passende empirisk data. Dette mener vi ikke er en brugbar fremgangsmåde, for at kunne svare fyldestgørende på vores problemformulering, da dette ofte vil blive en søgen efter empiriske data der 8 Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch, 2005: s Se afsnittet: Bobleteori 5

6 korresponderer med teorierne. 10 Vi vil teste om den hypotese vi har opstillet, kan falsificeres. Derved opstiller vi nogle teorier der bliver udsat for empiriske test, for at kunne sige i hvor stor udstrækning, at teorierne er brugbare til en besvarelse af vores problemformulering. Projektets videnskabsteoretiske tilgang blev derfor kritisk rationalisme, da denne videnskabsteoretiskes epistemologiske proces tester en problemstilling for at klargøre, om den anvendte teori, empiri eller hypotese er falsk. Dette er en vigtig epistemologisk proces for at kunne forklare netop vores hypotetiske problemstilling, da den prøver at forklare, eller udvikle, et problem frem for at løse det. Vores metodevalg, er endt på den hypotetisk deduktive metode, som vores videnskabsteori lægger op til. Med udgangspunkt i vores teorier, prøver vi at se, hvilke tegn der er på at udviklingen i de københavnske boligpriser er ved at opnå en boblelignende tilstand og dermed udlede en hypotese, der er vores udgangspunkt i den analytiske tilgang som vi har til hele rapporten. Vores grundlæggende hypotese er: Den nuværende prisudvikling, vil føre til et brist på boligmarkedet. 2.1 Metodologi Vi vil i dette kapitel beskrive hvorledes vi har opbygget opgave. Denne gennemgang vil munde ud i et projektdesign, som gerne skulle skabe overblik over, hvordan vi har tænkt os at besvare vores problemformulering, og muligvis falsificere vores hypotese. Desuden skal dette kapitel medvirke til at den røde tråd i projektet fremstår tydeligere. Vi mener at en forudsætning for overhovedet at kunne belyse et emne som prisudviklingen på boligmarkedet, vil det være nødvendigt at belyse de forhold, der har været med til at skabe den situation, som vi befinder os i på nuværende tidspunkt. Derfor har vi valgt at give en kort gennemgang af den historiske udvikling i den danske 10 Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare, 2005; s

7 økonomi, siden oliekrisen først i 1970 erne, samt hvilken indflydelse dette har haft på boligmarkedet. Vi har i kraft af vores metodevalg, den hypotetisk deduktive metode, valgt at beskue den empiriske verden ud fra de teorier som vi mener, er relevante for at besvare vores problemformulering. Der vil i begyndelsen af hvert enkelt teoriafsnit, være en begrundelse for, at netop denne teori er relevant. For at nå frem til en vurdering af, om der er en boble på boligmarkedet, bliver vi først nødt til at beskrive, hvad en boble er for en størrelse. Derfor har vi valgt at placere bobleteoriafsnittet først, da denne teori er grundlæggende for resten af rapporten og har været medvirkende til valget af de andre teorier, som vi efterfølgende vil redegøre for. Efter denne gennemgang af det teoretiske fundament, kommer vi med en fremstilling af den empiri, som vi har indsamlet. Det empiriske materiale er både bestående af forskellige former for statistik, beskrivelser af lånemarkedet, politiske tiltag på nationalt og lokalt plan samt kvalitative interviews. Efter denne gennemgang af empirien kommer vi frem til analyserne. Det er her meningen at vi vil teste de valgte teorier overfor den virkelige verden, som er repræsenteret ved den beskrevne empiri, i henhold til vores videnskabsteoretiske tilgang. På baggrund af vores analyser, vil vi til sidst i konklusionen forsøge at falsificere vores hypotese. Rapporten afsluttes herefter med en perspektivering, hvor vi vil forsøge at diskutere projektets perspektiver. 7

8 2.2 Design Problemfelt/indledning Problemstilling Problemformulering Metodologi Videnskabsteori Teori: Det perfekte marked Historisk udvikling Teori: Boble Teori: Udbud/efterspørgsel Teori: Investering og rente Teori: Politisk regulering Empiri: Lånetyper, kvalitative interviews, det politiske boligmarked og statistisk data Analyse: Udbud/efterspørgsel Analyse: Rente Analyse: Politisk regulering Konklusion Perspektivering 8

9 2.3 Videnskabsteori Vi har i dette projekt valgt at tage en kritisk rationalistisk videnskabsteoretisk tilgang, som skal ses i modsætning til positivismen 11. Den er en homogen tradition, og bliver beskrevet som en normativ orienteret disciplin 12. Det er den realistiske ontologi, som er knyttet til den kritiske rationalisme. I denne ontologiske terminologi ses realisme som et undersøgelsesfelt, der eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed. Det epistemologiske grundlag også vigtigt for videnskabsteorien. Epistemologi kan oversættes til erkendelsesteori på dansk, og har til opgave at præcisere erkendelsen og hvad der dermed lægger til grund for denne erkendelse 13. Kritiske rationalister ser sandheden som et mål, men må dog erkende at sandheden aldrig med sikkerhed opnås. Det er desuden vigtigt at understrege, at når de kritiske rationalister taler om sandhed, så hentydes til sandhedsbegrebet om analytiske udsagn 14. I forlængelse af den tidligere beskrivelse af erkendelsesbegrebet, må vi lige trække erkendelsesprocessen frem. Det er denne proces, som hele vores opgave hænger op på. Karl R. Popper, som er en af de vigtigste teoretikere indenfor kritisk rationalisme, har fremlagt den således: P 1 TT FE P 2 15 Vi starter med en erkendelse af et problem, som vi så forsøger løst vha. teori. Derefter tester vi teorien med empiriske test, for at kunne udrydde eventuelle fejl. Til sidst vil denne proces så enten føre til en ny problemstilling, eller en bibeholdelse af den gamle. Vi skal dog understrege, at processen altid vil slutte og starte med et problem. 16 Når vi tester vores teori med empiri, så er det for at kunne falsificere den. Dvs. at vi finder ud af om noget er i modstrid med vores udsagn. Teorierne skal altså udsættes for de hårdeste test, hvis de holder, kan vi kalde dem korroboreret 17. Det vil altså sige, at hvis vi bare finder ét falsificerbart udsagn, så kan man dermed med rette sige, at den teoretiske forklaringsmodel ikke er tilstrækkelig til det empiriske genstandsfelt. 11 Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch, 2005: s Ibid: s Ibid: s Ibid: s Ibid: s Ibid: s Ibid: s

10 Vi har tidligere beskrevet, at der aldrig endegyldigt kan finde en sandhed i denne videnskabsteoretiske tilgang. Derfor ser de kritiske rationalister i stedet videnskabelig fremskridt som et mål. Disse fremskridt opnås, hvis teorierne opfylder falsifikationskriteriet. Dette skyldes, at der må være en fejl i ens viden, og dermed kan der arbejdes videre med at udbedre fejlen 18. Den kritiske rationalismes epistemologiske tilgang, vil gøre sig gældende gennem hele vores projekt. Vha. vores hypotetisk-deduktive metode vil vi falsificere vores hypotese gennem rapporten, og vi er derfor nødsaget til at udføre empiriske test af teorien. Vi bruger i nogen grad også den kritiske rationalist Alfred Tarskis korrespondanceteori. Da vores hypotese siger, at den nuværende prisudvikling vil føre til et brist på boligmarkedet, prøver vi derfor at teste om udsagnet stemmer overens med virkeligheden. Viser korrespondanceteorien i vores opgave at være fejlagtig, vil der fremkomme nogle helt nye problemstillinger. 19 Vi begynder med at opstille Poppers skematiske erkendelsesproces, så gennemgår vi vores projekt gennem den. Erkendelsen af vores problem er udmærket formuleret gennem problemfeltet. Derefter laver vi the context of discovery, hvor vi fremsætter de teorier som vi finder nødvendige for at besvare vores problemformulering fyldestgørende. Den næste punkt er det væsentligste for projektet, da det er her vores analysedel finder sted, og vores videnskabsteoretiske tilgang kommer også klarest til udtryk i dette punkt, da vi forsøger at bruge den kritisk rationalistiske tankegang til at prøve at falsificere vores hypotese. Til sidst vil det munde ud i to mulige udfald: vores hypotese holder stik vi har anskuet boligsituationen i København korrekt fra begyndelsen. Eller der er en fejl i vores hypotese, hvorefter vi må forsøge at modificere det problem som boligsituationen består i. I vores teoretiske udvælgelsesproces, hvor vi udvælger teorier til fyldestgørende at falsificere vores hypotese, vil vi tage højde for de grundlæggende fire krav, som et teoretisk empirisk system skal opfylde. Dette har Karl R. Popper defineret for at 18 Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch, 2005: s Ibid: s

11 definitionen teoretisk, kan opflyde kravet om forklaring og forudsigelse. Disse fire krav er:1) Teorien skal være formuleret af formaliseret udsagn, for at kunne føre til deduktioner. 2) Udsagnene i teorien skal, i logisk forstand, være interne konsistente, da de ellers ikke kan bruges til at lave forklaringer. 3) Teorien skal indeholde nogle syntetiske udsagn, hvor udsagnets prædikat ikke følger subjektets natur. 4) Teoriens udsagn skal i princippet kunne benyttes til at deducere falsificerbare påstande, medmindre at påstandene ikke er observerbare. Disse krav bruger vi til at stille for vores teorier, for at se om er de er gyldige i den kritisk rationalistiske ontologi Anvendelse/valg af teori og empiri I dette projekt inddrager vi fire teorier. Vi ser på udbud/efterspørgsel teorien, rente teorien, teorien for politisk regulering samt en boble teori. Bobleteorien vil dog kun blive brugt som forståelse for hvad det er for et problem, som det københavnske boligmarked står overfor. De tre andre teorier bliver, jf. vores videnskabsteoretiske tilgang, udsat for test gennem vores empiriske materiale, så vi dermed kan forsøge at falsificere vores hypotese. Den empiriske del af projektet vil bestå af statistik omkring boligmarkedet i København, kvalitative ekspert-interviews med en senioranalytiker fra Nordea og en fuldmægtigt i Finansministeriet, der arbejder professionelt med boligmarkedet, beskrivelse at lånetyper samt politiske tiltag, som har været af betydning for boligmarkedet. Ovenstående teorier skal bruges til at operationalisere empirisk data, men det betyder ikke at data, som ikke passer på teorien bliver udeladt. Dette projekts empiriske data har vi forsøgt at finde med udgangspunkt i problemformuleringen, og ikke med udgangspunkt i teorien. Findes der forhold i empirien, som ikke genfindes i teorien, vil der også blive taget hensyn til disse nye oplysninger fra empirien, når der drages slutninger i analysen. 20 Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch, 2005: s

12 2.5 Kildekritik Vi er, under indsamlingen af vores empiriske materiale, stødt på nogle problemer som vi i dette afsnit vil gøre rede for, samt beskrive hvilke konsekvenser dette har for vores videre arbejde. Specielt vanskeligt har det været at finde statistisk materiale, der viser data, som vi har haft behov for i forhold til en vurdering af hovedstadsområdet isoleret. Dette har vi opvejet ved at i nogen grad benytte tal som er gældende på landsplan. På trods af dette, mener vi dog, stadigt at vi vil være i stand til at, drage nogle konklusioner som er sigende for København og Hovedstadsområdet, da vi mener at tendenserne i de statistiske tal på landsplan, i høj grad også vil være gældende i København og Hovedstadsområdet. Med hensyn til vores interview, vil vi således også knytte en kommentar, specielt med henblik på de begrænsninger der ligger for, hvad de kan tillade sig at udtale sig om. Det er naturligvis klart at Mads D. Jensen, ikke kan udtale sig om, hvilke tiltag finansministeriet evt. har i skuffen, samt at han ligeledes heller ikke kan udtale sig alt for kritisk om sin politiske chef og den politik som regeringen fører. Ligeledes er Jes Asmussen bundet sine professionelle forpligtelser overfor Nordea, og vil i kraft af disse ikke kunne udtale sig i konflikt med Nordeas virksomheds profil. Vi skal dog understrege, at holdninger og udtalelser der i den henseende kunne anses for at være kontroversielle, efter vores vurdering heller ikke har været fremført, og interviewene hovedsagligt har bidraget til en generel forståelse af emnet, samt en af hhv. Mads D. Jensen og Jes Asmussen personlig vurdering af vores problemstilling. En transskription af de to interviews forefindes som bilag. 2.6 Teorikritik I vores teoretiske afsnit har vi brugt flere teorier som udgangspunkt for vores analyse. Vores genstandsfelt har dog besværliggjort denne proces, da disse teorier ikke har været direkte relateret til vores genstandsfelt. Derfor har vi fortolket på disse teorier for, at gøre dem brugbare i vores analyser om boligmarked. 12

13 I afsnittet om boligboblen har vi, gennem megen søgen, ikke fundet frem til en fyldestgørende teori omkring en boligboble. Derfor er vores teori, om hvad en boligboble består i, blevet konstrueret på baggrund af, de beskrivelser af hvad en aktieboble er og udsagn fra forskellige personer, der har indsigt i hvordan der bliver skabt en boble på boligmarkedet. Til trods for disse begrænsninger i vores udvalgte teorier, har vi vurderet at de stadig vil være brugbare i undersøgelsen af vores problemformulering. 3.0 Afgrænsning Efter at have defineret hvilke problemer vi står overfor i forbindelse med de stigende boligpriser, bliver vi nødt til at afgrænse os i forhold til at få en specifik analyse af hvad det reelt er vi står overfor, og hvad der kan gøres ved det. Vi tager ikke alle boligpriserne med for hele landet, da vi mener det meget hurtigt bliver uoverskueligt, og der vil opstå mange statistiske anomalier, hvis dette indgår i vores analyse. Derfor vælger vi at fokusere på hovedstadsområdet. Grunden til at vi vælger hovedstadsområdet er bl.a. fordi vi her kan se, at de stigende boligpriser har været mest markante og der har været meget medieopmærksomhed netop omkring disse prisstigninger. Vores genstandsfelt, når vi i projektet taler om boligmarkedet, er rettet mod ejerboligmarkedet. Dette har vi valgt at gøre, fordi ejerboligmarkedet er en mere fri markedsform, i forhold til både andels- og lejeboligmarkedet. Det er et marked hvor prisudviklingen i høj grad er styret af de frie markedsmekanismer, og hvor prisen i høj grad bliver fastsat på baggrund af udbud og efterspørgsel. 21 Dette valg er også blevet taget på baggrund af de mange rapporter vi er kommet i besiddelse af, som er udviklet på baggrund af netop dette marked. Vi har altså fravalgt at inddrage andre boligformer og udelukkende beskæftige os med ejerboliger. 21 Pedersen, Kurt, mfl. 2003: s

14 Når vi ser på de politiske muligheder for at regulere på det makroøkonomiske system, har vi afgrænset os fra at inddrage pengepolitik. Dette skyldes, at den øgede internationalisering, der er sket indenfor de finansielle markeder, har gjort, at det reelt længere ikke er muligt fra dansk side, at benytte denne reguleringsform. En ting vi her tager for givet er, at der bruges politiske styringsmidler til, at regulere på de nationaløkonomiske markeder. Disse reguleringer tager udgangspunkt i den keynesianistiske tankegang, som benytter muligheden for, at regulere på det makroøkonomiske system, da de ser markedet som ikke-selvregulerende. Dette skal ses i forhold til den neoklassiske tankegang, der mener at et perfekt fungerende markedssystem, vil sikre størst mulig produktion til den lavest mulige omkostning, så længe der er fuldkommen konkurrence, og mindst mulig politiks regulerende. 22 I den politologiske del har vi afgrænset os til kun at beskrive, hvad det fra politisk side kan laves af reguleringer i den makroøkonomiske model altså de styringsmidler som politikerne har mulighed for at benytte sig af. Vi har ligeledes valgt ikke at beskæftige os med det ideologiske islæt og de enkelte partiers syn på boligmarkedet og reguleringen af dette. 4.0 Historisk udvikling Vi vil i dette afsnit opridse den historiske udvikling i boligpriserne og den generelle vækst i Danmark samt beskrive de forskellige økonomiske indgreb, der er blevet udført, fra oliekrisen i 1970 erne frem til i dag. Det har været en periode både med op og nedture, hvor de forskellige siddende regeringer har brugt diverse økonomiske værktøjer til enten at dæmpe, eller få gang i hjulene i den danske økonomi. Dette afspejler konjunkturerne, som tydelig viser på hvilke tidspunkter, der er blevet grebet ind i de frie markedskræfter kartoffelkuren er et godt eksempel på sådan et indgreb. En beskrivelse af denne vil fremtræde senere i dette afsnit. 22 Jespersen, Jesper 2004: s

15 Oliekrisen i 1973 fik prisen på en tønde råolie til at stige næsten det 4-dobbelte. Dette fik selvfølgelig virkninger på hele verdensmarkedet, men især i Vesteuropa kunne der tales om krise. Folk gik i panik og hamstrede pga. angsten for, at olien var ved at slippe op. Alt dette resulterede derfor i, at et underskud på betalingsbalancen var uundgåelig for vestens industrilande. OPEC-landene prøvede at få gang i økonomien ved at øge importen af forbrugsgoder, men det var ikke nok. Den økonomiske aktivitet var helt nede og resulterede i stor arbejdsløshed 23. I årene meldte der sig endnu en oliekrise på banen. Prisen på en tønde råolie steg nu med det 3-dobbelte og lå nu på 36 $. Dette fik endnu engang underskuddet på betalingsbalancen til at stige og øgede arbejdsløsheden 24. Det er den store afhængighed af olie blandt industrilandene, som gjorde at det blev så stor en krise, som vi så. Til trods for denne negative udvikling i økonomien op igennem 1970 erne, så er de nominelle ejendomspriser steget med det ni-dobbelte siden 1970, mens realpriserne kun er steget 55 %. Der har dog været nogle knæk på kurven siden 1970 og op til i dag jf. figur 1. Figur Netleksikon 24 Netleksikon 25 RD BoligNyt nr. 20 d. 23. januar

16 Tilbage i perioden , så vi et fald i ejendomspriserne, dette skyldtes at der fra politisk side blev ført en kontraktiv finanspolitik. Der blev bl.a. grebet ind i privatforbruget for at begrænse det, og for at forbedre konkurrenceevnen i Danmark gennemførtes en devaluering af kronen. Desuden blev en række skatter og afgifter sat op. Bl.a. steg grundskyldspromillen og momsen 26. Alt dette resulterede så i faldende ejendomspriser. Inflationen var desuden løbet løbsk i 1980 erne, så der opstod et politisk pres for at få den under kontrol, dette resulterede i øget arbejdsløshed 27. Derefter fulgte en 4-årig periode, hvor ejendomspriserne rejste sig, men perioden var præget af ustabilitet, så i 1987 blev der grebet ind fra politisk side med en kontraktiv finanspolitik, der bestod af kartoffelkuren og skattereformen, som resulterede i faldende ejendomspriser endnu engang 28. Skattereformen fik mindsket fradragene fra 72 % til 50 % og det fik naturligt nok folk til at spare op i stedet for at gå ud og låne penge. Med kartoffelkuren fik regeringen indført skatte- og afgiftslove, der bl.a. gik ind og forøgede udgifterne ved at optage lån og gjorde det mere fordelagtigt at optage en boligopsparing 29. Ideen med disse to politiske tiltag var altså at begrænse det lånefinansierede forbrug, men medførte desværre at investeringerne faldt, og beskæftigelsen kunne ikke undgå også at falde 30. Dette kunne ikke undgå at påvirke priserne på ejendomme som dalede de reale priser faldt 16 % frem til 1993 jf. figur 1. Fra 1993 og frem til 2001, har vi haft en høj økonomisk vækst og ejendomspriserne er fulgt med 31. Ejendomspriserne er nemlig blevet fulgt af en ligeså kontinuerlig udvikling i beskæftigelsen jf. figur 1 og 2. Den høje beskæftigelse gør af folk har flere penge på lommen og øger efterspørgslen, som medvirker et opadgående pres på boligpriserne. 26 RD BoligNyt nr. 20 d. 23. januar 2002: s Jespersen, Jesper, 2004: s RD BoligNyt nr. 20 d. 23. januar 2002: s Ibid: s Jespersen, Jesper, 2004: s RD BoligNyt Nr. 20 d. 23. januar 2002: s. 1 16

17 Figur 2 32 Frem til i dag er boligpriserne steget med uformindsket styrke. Forklaringen er den historiske lave rente samt sænkningen af den effektive sats på ejendomsværdiskatten. Noget tyder dog på at renten vil stige en smule de næste par år, og det vil lægge en dæmper på boligpriserne, men ikke medvirke til et egentlig fald Bobleteori I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilke udsagn der ligger i en spekulativ boble, og hvordan den vil virke på et boligmarked i tilfælde af, at der skulle opstå en sådan. Vi vil i vores projekt bruge denne teori til at prøve at falsificere udsagnet om, at der er en begyndende boble på det københavnske ejerboligmarked. En spekulativ boble karakteriseres typisk ved, at markedsværdien på et aktiv overstiger aktivets fundamentale værdi, som er givet ved de underlæggende økonomiske forhold. Dette sker i forventning om, at prisen på aktivet er større i morgen, end i dag og den forventede kapitale gevinst ved et videresalg, driver efterspørgslen og derved presser 32 RD BoligNyt Nr. 20 d. 23. januar Vismandsrapport, dansk økonomi efterår 2005 resume 17

18 prisen op. 34 Dette fænomen bliver normalt kaldt en boble, da prisen bliver ved med at stige indtil den brister, og spekulativ fordi væksten er grundet forventningen om fremtidige kapitale gevinster. 35 En boble er rationel, forstået på den måde, at den vil fortsætte med at vokse, så længe at investorerne tror på at den vil vokse. Der er dog den ulempe, at boblen på et tidspunkt brister, fordi hvis prisen stiger uendeligt, vil den på et tidspunkt overstige verdens formue og derfor blive for dyr for alle. Og hvis der ikke er nogen, der har råd til at købe, bliver prisen nødt til at falde. 36 Kendetegnet ved en boble er, at den skal stige hele tiden. For hvis der er en kendt dato for hvornår prisen vil stabiliseres, vil boblen slet ikke kunne opstå, da prisen derefter bliver den samme som aktivets fundamentale værdi. Grunden til dette er, at hvis prisen vil stabilisere sig på et tidspunkt skyldes dette, at aktivets pris har været for lav i forhold til dets fundamentale værdi, og prisstigningen dermed er lig med stigningen i den fundamentale værdi, fordi der ikke findes en spekulativ boble, hvor der er en forventning om, at den skal stoppe med at vokse. 37 En mulighed for, at en boble vil springe inden den overstiger den pris, hvor ingen længere har råd til at købe den, er den såkaldte kortsigtede spekulation. Der findes to former for spekulation en kortsigtet og den langsigtet. Den kortsigtede spekulation går ud på, at spekulanten køber et aktiv og sælger det igen inden for kort tid i forventning om en kapital gevinst. I den langsigtede spekulation investerer man i et aktiv og håber på en stigning på langt sigt. Det er den kortsigtede spekulation, der er skadelig og det er den der kan være med til at få en boble til at briste. Hvis en ejer af et aktiv forventer at prisen snart vil falde, og derfor sælger sit aktiv sideløbende med at en stribe andre ejer også begynder at sælge, vil det resultere i at udbuddet vil stige og prisen falde. Dermed ruller lavinen og kan være med til at boblen brister. 38 Grundet dette vil en boble normalt først blive opdaget, efter at den er sprunget Økonomisk Redegørelse August 2005 finansministeriet s Burda, Michael & Wyplosz, Charles, 2005: s Ibid: s Ibid: s Bilag 1: s Bilag 2: s. 10 og Tale af Bodil Nyboe Andersen i en tale til realkreditrådets årsmøde

19 Denne spekulative bobleteori kan vi overdrage til boligmarkedet, for selve mekanismen er den samme, da en bolig tjener som et investeringsobjekt kapital gevinst, altså hvor der kan opnås en fremtidig gevinst ved at investere i den. Boligen har dog også en nytteværdi, idet der også ønskes tag over hovedet og dermed kan incitamentet til at købe en bolig, ikke udelukkende ses som et investeringsobjekt. 40 Hvis investoren kun har for øje at opnå en kapital gevinst, så foreligger muligheden for at en boble opstår. Det er nemlig i det øjeblik hvor køber udelukkende investerer i en bolig i den tro, at den er mere værd i morgen end i dag risikoen for en spekulativ boble opstår. 41 Derfor opstår en boble i nogen grad på baggrund af boligejernes- og efterspørgernes adfærd, det ses bl.a. ved at kærestepar flytter sammen og beholder begge lejligheder, eller ældre ægtepar der flytter ind i deres sommerhus og udlejer deres helårshus, i stedet for at sælge det for at få større økonomiske gevinst senere. Derfor er det også folks adfærds, omkring det økonomiske der er væsentlig omkring en boble. Hvis en person sælger et hus, kan dette resultere i at flere sælger, og pludselig bliver udbuddet meget stort, og priserne vi falde, dette er også et resultat af folks adfærd. 42 Disse teoretiske udsagn vil vi bruge senere til at se, om der kan laves observationer på boligmarkedet i Købehavn, som peger i retning af en begyndende boligboble. Ud fra dette vil vi prøve at falsificere vores hypotese om, at den nuværende prisudvikling vil føre til et brist på det Københavnske boligmarked. 6.0 Det perfekte marked Vi vil i dette afsnit beskrive det perfekte marked og karakteristikken ved det. Dette gør vi for at give en forståelse af baggrunden bag de økonomiske teorier, vi har valgt at bruge senere i rapporten, og derved give en større forståelse af dem. Der er mange formaliserede udsagn, der skal være opflydt for at der kan tales om det perfekte marked, både fra udbydernes og efterspørgernes side, samt ved selve markedsmekanismen. En af de vigtigste faktorer er, at alle aktører på markedet, både udbyderne og efterspørgerne skal være økonomisk lige, forstået på den måde at ingen 40 Bilag 2: s Ibid: s Plus-Portal.dk 19

20 enkelt aktør kan påvirke prisen. Prisen skal være bestemt af udbud og efterspørgsel. Derved må aktørerne, der udbyder varerne derfor være så små, at de ikke alene, har mulighed for at påvirke prisen. Derfor bliver aktørerne nødt til at acceptere, og udbyde til den pris, som bliver bestemt af udbud/efterspørgsel. 43 På det perfekte marked skal der ligeledes være fri etableringsret, så alle har mulighed for at komme ind som udbyder på marked. Dette betyder i princippet, at omkostningen ved at blive udbyder på markedet er lille, og mere vigtigt, ens for alle. 44 Det er også vigtigt, at der ikke er nogen handelsmæssige omkostninger forbundet med den transaktion, der finder sted mellem udbyder og efterspørger. Sagt på en anden måde, skal der ikke være nogen friktion i transaktionen. Friktion indebærer typisk, at købere betaler mere end markedsværdien af varen, dette kan bl.a. være moms, skat, kurtage etc. 45 Udover disse meget væsentlige faktorer, skal alle have lige og fri adgang til den information der er forbundet ved prisfastsættelsen af en vare. Dette gælder også hvis der er en ændring i rentesatser og andre ændringer der kan påvirke prisen, så skal de på forhånd være kendte, så der skabes et risikofrit marked. 46 Det er disse udsagn der skaber et perfekt marked, og det ligger til grund for de økonomiske teorier som vi herefter vil beskrive. 7.0 Teori udbud og efterspørgsel Vi vil i dette kapitel give en beskrivelse af udbuds- og efterspørgselsteorien, for derved at give et grundlag for at forstå prisdannelsen på boliger. Desuden vil vi give en beskrivelse af hvad der, i den relation, er specielt for boligmarkedet. Det teoretiske udgangspunkt vil derfor være den mikroøkonomiske teori om markedsøkonomi og om udbud/efterspørgsel. Prisdannelsen i markedsøkonomien, er et udtryk for udbud og efterspørgsel af en given vare. 43 Heather, Ken, 2000: s Pedersen, Kurt, mfl., 2003: s Fabozzi, Frank & Modagliani, Franco, 1996: s Christiansen, Michael, 2001: s. 5 20

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? 1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Status for bolig markedet

Status for bolig markedet Danske Analyse Status for bolig markedet 27. februar 2007 Faresignaler på boligmarkedet Christian Heinig, analytiker +45 33 44 05 73 chei@danskebank.dk Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Problemformulering... 2 3. Metodebeskrivelse... 3 3.1. Property Market - Lejefastsættelse... 3 3.2. Asset Market - Prisfastsættelse... 3 3.3. Asset

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere