Indledning Problemfelt Metode Projektstruktur Afgrænsning Begrebsafklaring Valg af empiri...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 3. Problemfelt... 5. Metode... 7. Projektstruktur... 7. Afgrænsning... 8. Begrebsafklaring... 9. Valg af empiri..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 5 Metode... 7 Projektstruktur... 7 Afgrænsning... 8 Begrebsafklaring... 9 Valg af empiri Valg af teori Videnskabsteoretiske overvejelser Projektets validitet Kapitelgennemgang: Makroøkonomisk udviklingsteori Vækst Naturressourceforbandelsen Eksport igennem strategiskifte og industriel transformation Easy Export Substitution Industrialization det optimale strategiskifte efter easy ISI Fordelene ved at tilslutte sig eksportmarkedet Betalingsbalance Zambias økonomi Befolkningsopdeling Beskæftigelse Fattigdom Bruttonationalprodukt (BNP) Betalingsbalance

2 Lån & gæld Opsparing og investering Sektorer Eksport Import Analyse Investeringer Delkonklusion Samhandel Delkonklusion Kortsigtet eller langsigtet vækst i Zambia? Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Kapitel 1 Indledning Zambia opnåede i 1964 selvstyre og blev i 1960erne anset, som værende et af Afrikas mest frembrusende og lovende økonomier. Med afsæt i landets store kobberproduktion begyndte Zambia at udvikle sig og var på dette tidspunkt et af Afrikas rigeste og mest udviklede lande (Ferguson 1999: 2). Udviklingen af de kommercielle kobberminer i Zambia resulterede i 1960erne i en stor efterspørgsel på arbejdskraft, og i løbet af få år blev der skabt minebyer langs kobberbæltet (Ferguson 1999: 2). Produktionen af kobber har altid udgjort kernen af Zambias eksport, og historisk set 1 har kobbereksport stået for over 90 % af landets samlede eksport (Ferguson 1999: 3). Zambias BNP var i 1960erne og 1970erne væsentligt højere end andre fremadgående middelindkomstlande såsom Brasilien, Sydkorea, Malaysia og Tyrkiet, og helt frem til 1979 blev Zambia stadig betegnet som et mellemindkomstland (Ferguson 1999: 6). Herefter ændrer Zambias økonomiske historie sig dog markant. Ifølge Verdensbanken faldt indkomsten pr. indbygger i Zambia med mere end 50 procent fra 1974 til 1994 (Ferguson 1999: 6), og i dag er Zambia et af verdens fattigste lande (IMF 1). Dette leder til en undren over, hvordan et tilsyneladende økonomisk velstående land på knap 20 år kan forandre sig til et land præget af massiv fattigdom? I kraft af Zambias store kobbereksport, betød faldet i verdensmarkedsprisen på kobber i 1980erne en nedgang i kobbereksporten i landet, hvilket var en afgørende faktor for Zambias dalende vækst i denne periode, da Zambias kobbereksport på daværende tidspunkt udgjorde 100 % af dets totale eksport til udlandet (jf. Zambias økonomi). Dette resulterede i, at Zambia i 1980erne skulle eksportere tre gange så meget kobber som i 1970erne for at være i stand til at importere en tilsvarende mængde varer (Ferguson 1999: 7). Dette betød, at mange miner op gennem 1980erne og 90erne måtte lukke, og at kobberproduktionen i Zambia fra denne periode og til 1995 blev halveret 1 Historisk set =

4 (Ferguson 1999: 7). På den måde betød nedgangen i opkøbet af Zambias kobber på verdensmarkedet, at landet ikke længere kunne udvide produktionen, og det allerede store afhængighedsforhold til kobbereksporten havde alvorlige konsekvenser for Zambias BNP (Ferguson 1999: 6). I de seneste år har Zambia dog oplevet en markant økonomisk vækst. Samtidig er Kina i stigende grad begyndt at efterspørge naturressourcer på verdensmarkedet, heriblandt kobber, og importerer en stadigt større mængde kobber fra Zambia. Kina investerer i denne forbindelse i den zambiske minedrift, samt indenfor områder i den zambiske infrastruktur og forarbejdningssektor. Dette har ført til en interesse i, hvorvidt Kinas engagement i Zambia fører landet mod en langsigtet økonomisk vækst, eller om historien vil gentage sig selv i Zambia. 4

5 Problemfelt Siden årtusindskiftet har Zambias økonomi oplevet en forholdsvis konstant stigning i BNP. Samtidig med dette kan der også ses en stigning i direkte udenlandske investeringer (FDI) til landet, hvor Kina i 2008 stod for den mest markante tilførsel af FDI til Zambia nogensinde på over fem milliarder US dollars (ZDA). Ud fra verdensbankens databank kan det ligeledes bemærkes, at Zambias eksport til Østasien, deriblandt Kina, er steget markant indenfor det sidste årti og er på vej til at overstige Zambias eksport til den vestlige verden (Verdensbanken 1). Det kinesiske engagement i det afrikanske kontinent er ikke et nyt fænomen, og Kinas rolle ikke bare i Zambia, men i Afrika generelt, er i de senere år til stadighed et meget debatteret og omdiskuteret emne. En række eksperter og teoretikere har gennem tiden påpeget forskellige problematikker ved den kinesiske tilstedeværelse i de afrikanske lande. Et af de centrale kritikpunkter lyder, at Kina udelukkende er i Afrika for at udnytte og udvinde afrikanske naturressourcer (Taylor 2010: 1f). Dette er i relation til Zambia en relevant kritik, da Zambias eksport af kobber udgør over 70 % af den samlede eksport, samtidig med at Kina importerer fra og investerer i Zambias minesektor (ZDA). Omvendt er udenlandsk efterspørgsel på kobber og udenlandske investeringer en vigtig tilførsel af udenlandsk valuta til Zambias økonomi, som i mange år har haft underskud på betalingsbalancen (Verdensbanken 1). Zambia har formået at tiltrække udenlandske investeringer, og disse anses som værende et centralt omdrejningspunkt for at skabe vækst i landet. Udenlandske investeringer bliver i nogle tilfælde anført som en løsningsmodel med mange potentialer i forhold til økonomisk udvikling i udviklingslande. Fordelene ved FDI anses som værende større end ved f.eks. bistand og porteføljeinvesteringer, da FDI fungerer som længerevarende kapitalindsprøjtninger (Kragelund 2007). Samtidig kan det dog problematiseres, i hvor høj grad Zambias økonomi styrkes eller svækkes af udenlandske investeringer fra Kina, når disse primært er lokaliseret i primærproduktionen i kobbersektoren. 5

6 Om Kina udelukkende er i Zambia for at udvinde naturressourcer i form af kobber, og hvorvidt det i så fald er negativt for den zambiske økonomi, eller om det omvendt bidrager positivt til væksten på kort eller lang sigt, vil søges belyst i projektet. Fra 1999 til i dag er det kinesisk-zambiske samarbejde kun vokset. Som nævnt tidligere har Zambia siden årtusindskiftet oplevet en markant økonomisk vækst (Verdensbanken 1). Trods den økonomiske vækst blev Zambia i år 2005 betegnet som et HIPC-land 2, hvilket betyder, at landet siden har modtaget gældssanering fra blandt andet IMF (IMF 2). Dette har også forbedret mulighederne for at skabe økonomisk vækst i landet, men spørgsmålet er, om Zambia er på vej mod reel stabil vækst, eller om Zambias vækst igen vil kollapse ved et fald i prisen på kobber på verdensmarkedet? Kina investerer i Zambia og efterspørger en stadig større mængde af Zambias kobber, - vil dette have en positiv afsmitning på resten af økonomien? Vil kapitaltilførslen forbedre Zambias betalingsbalance og gøre det muligt at importere produktive kapaciteter, som kan fremskynde en industrialiseringsproces i Zambia? Og har de udenlandske investeringer en positiv afsmitning i form af koblinger og spillovers til nationale virksomheder og udvikling i andre sektorer eller hæmmer fokus på kobber omvendt udviklingen i andre dele af økonomien? Den ovenstående undren har ført til følgende problemformulering: Hvorledes medvirker kinesiske investeringer i Zambia, samt landendes indbyrdes handel, til langsigtet økonomisk vækst i Zambia, og hvorvidt fastholder investeringerne og samhandlen Zambia i naturressourceforbandelse? Ud fra problemformuleringen har vi formuleret følgende arbejdsspørgsmål: Hvorledes medvirker Kinas investeringer i Zambia til en øget økonomisk vækst? Hvorledes medvirker kobbereksport til Kina til en øget økonomisk vækst i Zambia? Fastholdes Zambia i en naturressourceforbandelse grundet Kinas fokus på kobbersektoren? 2 Highly indebted Poor Country 6

7 Metode Projektstruktur Den nedenstående figur er taget med for at give et overblik over projektets struktur og opbygning: Indledende: Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode: Struktur Valg VT Teori Zambias økonomi Analyse: Analyse af investeringer Analyse af samhandel Analyse af foregående to afsnit med det mål, at undersøge kort eller langsigtet vækst i Zambia Konklusion Perspektivering Litteraturliste 7

8 Afgrænsning Vi har valgt ikke at fokusere på de sociale og kulturelle aspekter af Zambias udvikling, da en inddragelse af disse aspekter vil gøre projektet for omfattende i forhold til projektets genstandsfelt. Til trods for at IMF og Verdensbanken har haft en økonomisk rolle i Zambia, er dette ikke behandlet i projektet, da fokus ligger på investeringer og samhandel mellem Kina og Zambia. Vi er dog klar over at PRSP programmer 3, samt andre strukturelle tilpasningsprogrammer, har ydet stor indflydelse på udformningen af Zambias økonomiske politikker gennem tiden. I projektet behandles Zambias nationale udviklingsplaner, da genstandsfeltet for opgaven ikke lægger op til en vurdering af Zambias regerings generelle udviklingsplaner, men i stedet fokuserer på den nuværende økonomiske udvikling i landet. Til trods for at landbrug kan spille en vigtig rolle i forhold til økonomisk vækst i udviklingslande, er eksplicit teori samt empiri om landbrug ikke inddraget, da et fokus på en eventuel udvikling af Zambias landbrugssektor ikke indgår som en del af det faktiske genstandsfelt i projektet. Visse grafer i det empiriske materiale indeholder dog landbrugssektoren, hvilket er inddraget for at understrege, at landets landbrugssektor ikke er en af de bærende økonomiske kræfter i landet. Da projektets genstandsfelt er Zambias økonomiske vækstpotentiale i forhold til kinesiske investeringer og samhandel med Kina, er det vigtigt at understrege, at der ikke er foretaget en nærmere undersøgelse af Kina som land. Kina anses i projektet udelukkende ud fra Zambias perspektiv, dvs. som værende en handels- og investeringspartner indenfor økonomiske forhold, hvilket har gjort, at vi i projektet ikke har fundet det nødvendigt at redegøre for Kinas historiske, økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold. Når vi i projektet nævner direkte udenlandske investeringer, menes det kun i form af inflows, og vi afgrænser os således fra at behandle stocks og outflows. Dette gør vi, da 3 Poverty Reduction Strategy Paper 8

9 Zambias outflows er meget små og derfor ikke er at betragte som betydelige. Vi vælger at afgrænse os fra at behandle stocks, da det er hensigten med projektet at påpege tendenser i den nuværende zambiske økonomi. Derfor mener vi ikke, at akkumuleret kapital er den bedste måde hvorpå der kan påpeges en økonomisk vækst, hvorimod FDI inflows giver et bedre billede af vækst. Begrebsafklaring Sektorial opdeling Da Zambia er et land, hvis økonomi i høj grad afhænger af kobbereksport, fordrer dette en opdeling af den primære sektor i landet, hvilket blandt andet ses i det empiriske materiale, i form af grafer, hvor landets økonomiske forhold ofte opdeles i fire sektorer. Landets to primære sektorer består dermed af landbrugssektoren og industrisektoren, hvoraf sidstnævnte primært henviser til landets kobbersektor. Zambias sekundære sektor bliver i projektet omtalt som forarbejdningssektoren. Zambias sektorer består dermed af to primære sektorer samt en sekundær og en tertiær sektor. Økonomisk vækst Økonomisk vækst anses i projektet, som værende kvantitative forandringer eller ekspansion i et lands økonomi. Økonomisk vækst måles konventionelt i procentvis forøgelse af et lands bruttonationalprodukt per år. Økonomisk vækst kan ske på baggrund af to forskellige former for vækst. Enten kan en økonomi stige i omfang ved at bruge flere ressourcer, eller ved en øget intensivitet i form af at bruge det samme antal af ressourcer mere effektivt (Verdensbanken 2). Økonomisk udvikling Projektets definition af økonomisk udvikling læner sig op ad verdensbankens definition, der beskriver økonomisk udvikling, som kvantitative forandringer og omstrukturering i et lands økonomi i forbindelse med teknologiske og sociale fremskridt. Hovedindikatoren for økonomisk udvikling er en forøgelse af BNP pr indbygger, hvilket reflekterer en stigning i den økonomiske produktivitet og gennemsnitlige velbefindende af et lands befolkning. Endvidere er økonomisk udvikling tæt forbundet med økonomisk vækst (Verdensbanken 2). 9

10 FDI Udenlandske investeringer er defineret ved, at de kommer fra en ophavsvirksomhed med hovedsæde i en anden nation. FDI inflow er en dynamisk enhed af udenlandske investeringer i landet, som måles over tid og angives derfor pr. tidsenhed (Cypher & Dietz 2009: 460). Staten spiller en væsentlig rolle i udnyttelsen af udenlandske investeringer. Den kan gavne de nationale leverandører ved f.eks. at tilbyde skattelempelige aftaler eller subsidier til de udenlandske virksomheder, hvis der tilstræbes handel med nationale virksomheder (Cypher & Dietz 2009: 466). Dette kan lede til en spillover effekt gennem FDI, hvis modtagerlandet af investeringerne har en stærk infrastruktur, samt nogle kompetente grundleverandører, så de udenlandske virksomheder ikke vælger deres egne hjemlige leverandører, men i stedet modtagerlandets (Cypher & Dietz 2009: 466). FDI kan altså være katalysator for koblinger mellem nationale og internationale virksomheder. Valg af empiri Kvantitativt empirisk materiale For at undersøge indflydelsen af Kinas investeringer i Zambia er der i projektet blevet foretaget en række kvantitative undersøgelser indenfor Zambias økonomi. Disse kvantitative undersøgelser bygger på selvstændigt bearbejdet empiri ud fra allerede eksisterende empirisk materiale, primært indhentet fra Zambia Development Agency (ZDA), Verdensbankens databank og China Statistical Yearbook (CSY). Valget af disse, med hensyn til at skabe det kvantitative empiriske fundament for projektet, er truffet på baggrund af overvejelser vedrørende den pågældende empiris validitet. Grunden til at det har været essentielt at gøre sig disse overvejelser bunder i, at det generelle statistiske materiale, produceret om Zambia, er yderst mangelfuldt. I 2003 udgav Central Statistical Office i Zambia en gennemgribende rapport, hvori det beskrives, at landet tidligere har lidt under meget mangelfulde statistiske indsamlinger, og at staten anerkender vigtigheden af, at der bliver indsamlet statistisk materiale, da det ellers ikke er muligt at måle, hvorvidt landet er i fremgang eller ej (United Nations). 10

11 Således forklarer rapporten, hvorfor der i flere tilfælde er empiri, som det ikke har været muligt at fremskaffe. Blandt andet har det ikke været muligt at indsamle fyldestgørende empiri om den samlede arbejdsløshed samt tal på, hvor stor den reelle arbejdskraft i landet er. Desuden har det ikke været muligt at finde svar på, hvorvidt eksistenslandbrug i Zambia tæller med i den totale beskæftigelse eller ej. Valget af den økonomiske empiri er foretaget ud fra et ønske om at danne et overordnet billede af den Zambiske økonomiske situation, samt at danne et dybdegående billede af udvalgte aspekter af økonomien såsom investeringer, opsparing og samhandel, som alle er vigtige elementer i en besvarelse af projektets problemformulering. Valg af teori Det er projektets empiri, der har været bestemmende for udvælgelsen af de teoretiske emner, der bliver anvendt i den senere analyse af, hvorledes de udvalgte aspekter af økonomien influerer på Zambias økonomiske udvikling. Der bliver i projektet inddraget makroøkonomisk udviklingsteori, hvilket bidrager til en vurdering af, hvorvidt Kinas investeringer i Zambia samt kobbereksporten til Kina kan medvirke til en øget økonomisk vækst. Desuden vil teorien inddrage det teoretiske syn på en naturressourceforbandelse, hvilket vil bidrage til en undersøgelse af, hvorvidt Zambia er fanget i en naturressourceforbandelse eller ej. Den anvendte teori består primært af bogen The Process of Economic Development af J. M. Cypher og J. L. Dietz, som er en bred indføring i økonomisk teori i udviklingslande. Derudover består teorien af bogen Growth and Development With Special Reference to Developing Economies af A. P. Thirlwall. Begge bøger har kunnet bidrage til en teoretisk undersøgelse af de vigtigste elementer samt udviklingstendenser indenfor økonomisk udviklingsteori. Samtidig har bøgerne bidraget med relevante økonomiske modeller og overvejelser på punkter, hvor empirien ikke har været tilstrækkelig eller hvor empirien har givet anledning til undren. 11

12 Videnskabsteoretiske overvejelser Kritisk realisme - Vægt på ontologien Dette projekt drager på erfaringer fra kritisk realisme, hvilket skyldes projektets ontologiske genstandsfelt. Som beskrevet i problemfeltet er genstandsfeltet Zambias økonomiske vækst, og hvilken indflydelse kinesiske investeringer og samhandel med Zambia har på denne. De i projektet anvendte arbejdsspørgsmål udspringer af den afsluttende undren i problemfeltet. De bliver derfor udsat for en falsifikationsproces ved at blive undersøgt og eventuelt falsificeret i kraft af den indsamlede statistiske empiri om Zambias makroøkonomi. Indenfor kritisk realisme er den producerede viden kontekstafhængig, og svær, for ikke at sige næsten umulig, at reproducere på grund af de evigt foranderlige institutionelle og samfundsmæssige aspekter, som danner rammerne for de makroøkonomiske undersøgelser (Jespersen 2007: 97). Udover det overstående skal der i makroøkonomiske konklusioner tages højde for de mange fejlkilder, som forekommer når der produceres viden på baggrund af statistisk empiri (Fuglsang & Olsen 2009: 152). Ontologien tillægges ofte stor betydning i kritisk realisme, og denne vægtning, i forhold til epistemologien, er begrundet i de kritiske realisters interesse i at undersøge den intransitive dimension (Hansen og Nielsen 2007: 22). Ontologien er delt op i tre domæner: 'det faktiske' som består af alle de fænomener, der eksisterer uanset om de bliver erfaret eller ej, 'det empiriske' som dækker over vores erfaringer og observationer (Hansen og Nielsen 2007: 24), og det sidste domæne som er 'det virkelige', som består af ikke-direkte observerbare strukturer og mekanismer. Disse tre domæner er ydermere opdelt i to niveauer. De to førstnævnte domæner er de transitive (epistemologien), og det sidste domæne er det, der kaldes den intransitive (ontologien) dimension. (Hansen og Nielsen 2007: 24). Kritisk realisme beskæftiger sig med en kausalitetsforståelse (Hansen og Nielsen 2007: 26). Konkret kommer dette til udtryk i analysen hvor de relevante teorier bliver anvendt til at analysere de empiriske data med hensigten om at besvare de opstillede arbejdsspørgsmål samt problemformuleringen og de forskellige perspektiver i denne. 12

13 Retroduktion er en central del af kritisk realisme, da det er forudsætningen for vidensproduktionen. Begrebet spænder over en vekselvirkning mellem en induktiv og en deduktiv tilgang til vidensproduktionen, men er mere præcist en betegnelse for den kritisk realistiske slutningsform, altså måden hvorpå der kan konkluderes på en videnskabelig undersøgelse (Jespersen 2007: 102f). Benyttelsen af dette begrebs metodologi i projektet bidrager til validiteten af den producerede viden ved at udsætte vores kausalitetsforståelse for en empirisk falsifikationsproces gennem analysen. For at sætte kritisk realisme i spil i projektet, kan det siges om de førnævnte domæner i projektet omhandler: Det faktiske, begivenheden: Kinas investeringer i og samhandel med Zambia. Dvs. det faktiske er den videnskabsteoretiske betegnelse for de i opgaven anvendte arbejdsspørgsmål og deres genstandsfelt. Det empiriske, erfaringer og observationer: Det indsamlede statistiske materiale hvorved de opstillede arbejdsspørgsmål kan testes og deres anvendelighed og gyldighed tages i betragtning. Det virkelige, bagvedliggende strukturer og mekanismer: Er der hvor retroduktionsbegrebet bliver relevant, fordi det er den videnskabsteoretiske betegnelse for, hvad der i dette projekt behandles som de kausale mekanismer eller strukturer, der ligger til grund for de påviste tendenser og de kritiske ræsonnementer. Det virkelige domæne kommer til udtryk i opgavens perspektivering. Projektets validitet Den viden som er produceret med dette projekt er, grundet den videnskabsteoretiske ramme, kontekstuel. Dette skyldes, som nævnt i det ovenstående, at de makroøkonomiske og samfundsmæssige rammer er foranderlige og under konstant udvikling. Dette bevirker, at der ikke kan drages generaliserende konklusioner eller sammenfattes universelle løsningsmodeller. Det ontologiske genstandsfelt, som danner kernen i projektet, er umiddelbart målbar. Dog hersker der stor usikkerhed mht. disse målingers nøjagtighed, men dette er ikke fatalt for projektets validitet. Dette skyldes at det er tendenserne i det makroøkonomiske 13

14 genstandsfelt og ikke de helt præcise målinger i de enkeltstående målinger i graferne som er centrale i forhold til projektet. Projektets validitet styrkes ved anvendeligheden af resultaterne skabt i arbejdet med de opstillede arbejdsspørgsmål og samspillet mellem de teoretiske deduktioner og de empiriske undersøgelser. Vi mener derfor, at den producerede viden, givet ved de påviste tendenser og de underliggende strukturer og mekanismer, som skaber disse tendenser, er valid, da der kan argumenteres for klare relationer mellem disse. 14

15 Kapitelgennemgang: Kapitel 2: Makroøkonomisk teori I dette kapitel vil der blive redegjort for den teoretiske anskuelse af vækst og økonomisk udvikling. Det er hensigten med dette kapitel at operationalisere de anvendte teorier for at opnå det bedste samspil med den anvendte empiri. Kapitel 3: Zambias økonomi Dette kapitels formål er at vise Zambias økonomiske situation, som den er nu og har været i løbet af de sidste 30 år. Der inddrages grafer for de, i forhold til projektets fokus, relevante makroøkonomiske aspekter. Kapitel 4: Analyse I analysen vil erfaringerne fra de ovenstående kapitler blive sat i relation til empiri vedrørende Kinas investeringer og samhandel. Der vil i analysen blive svaret på arbejdsspørgsmålene i forhold til problemformuleringen. Dette gøres for at kunne udlede tendenser i den zambiske økonomi, som kan bidrage til en indsigt i, hvorledes Zambia står overfor en kortsigtet eller langsigtet økonomisk vækst, og hvorvidt landet fastholdes i naturressourceforbandelsen. Kapitel 5: Konklusion Heri sammenfattes resultatet af analysen, i form af de tre delkonklusioner, for derved at kunne give et fyldestgørende svar på den opstillede problemformulering. Ydermere vil ræsonnementerne fra konklusionen, blive videreført i en perspektivering. Kapitel 6: Perspektivering Det er hensigten med denne perspektivering at inddrage konklusionerne vedrørende Zambias økonomiske vækst i et statsrelateret perspektiv. Dette skyldes, at mange af resultaterne ligger op til overvejelser om Zambias stats rolle og evner mht. landets økonomiske vækst og udvikling. 15

16 Kapitel 2 Makroøkonomisk udviklingsteori I dette afsnit behandles makroøkonomisk vækstteori, som skal anvendes til at analysere indsamlet data om den zambiske økonomi. Dette gøres, for at danne en teoretisk ramme for den senere analyse af væksten i Zambia ift. eksport til og direkte udenlandske investeringer fra Kina. Vækst Bruttonationalprodukt Det er almindeligt anerkendt, at udviklingsbegrebet og processen mod udvikling er et komplekst og omdiskuteret emne, som indebærer både strukturelle, sociale og økonomiske forandringer. På trods af dette anvendes udvikling i bruttonationalprodukt (BNP) og BNP pr indbygger af økonomer som en simpel metode til at anskue en økonomis udviklingsniveau, da andre udviklingsprocesser nemmere kan opnås, når et land oplever et generelt højere indkomstniveau (Cypher & Dietz 2009: 30ff). Et lands produktion (BNP) akkumuleres ved følgende ligning: Y = C + G + I + (x m) Hvor Y= BNP, C= Privat forbrug, G = Offentligt forbrug, I = Investeringer, x= eksport og m = import. En økonomis opsparingsrate S er lig med bruttonationalproduktet fratrukket offentligt og privat forbrug (S = Y - C - G). Det vil sige, at i en lukket økonomi, hvor der ikke medtages import og eksport, vil opsparingen S være lig med landets investeringsrate I. I Zambia er der imidlertid ikke tale om en lukket økonomi, da landet handler med udlandet. Betalingsbalancen spiller derfor en vigtig rolle for økonomisk vækst i landet, og investeringsraten er derudover ikke udelukkende afhængig af landets opsparingsrate, men kan også afhænge af udenlandske investeringer i landet. 16

17 Indenfor forskellige økonomiske skoler, findes der forskellige modeller for vækst, men fælles for neoklassisk og keynesiansk teori er, at de forholder sig til, hvordan en økonomis opsparings- og investeringsrate kan anvendes, til at skabe økonomisk vækst i et land. Traditionelle neoklassiske modeller, med fokus på udbudssiden af økonomien, som f.eks. Solowmodellen, forudser en konvergens i indkomst pr. indbygger (BNP pr. indbygger) på tværs af lande. Dette stemmer dog ikke altid overens med, hvad der kan observeres gennem empiriske undersøgelser (Thirlwall 2006: 533). Der findes en høj grad af ulige fordeling af vækst og kapital verdens lande imellem, og heriblandt er Zambia et af de udviklingslande, som har en meget lav indkomst pr. indbygger sammenlignet med udviklede industrilande (jf. Zambias økonomi). Vi har derfor i projektet en efterspørgselsorienteret tilgang til vækstskabelse i økonomien, da vi finder tilgangen relevant for den økonomiske situation i Zambia, hvor der er høj fattigdom og høj arbejdsløshed på trods af indenlandsk opsparing (jf. Zambias økonomi). Dog kan der ift. den efterspørgselsafhængige vækst, påpeges oplagte forhindringer for indenlandsk efterspørgsel som vækstkatalysator for Zambia, grundet udbredt fattigdom (jf. Zambias økonomi). Det er derfor afgørende for Zambia, at man medtager vækstpotentialerne forbundet med mulighederne for at øge eksporten (x) og sænke importen (m) i ovenstående ligning for BNP. I det følgende præsenteres derfor forskellige modeller for eksportleddet vækst. Modeller for eksportleddet vækst Zambia burde, ifølge den neoklassiske udbuds-model 4, have rig mulighed for at skabe eksportleddet vækst i kraft af den indenlandske opsparing og den store 4 Ifølge modellen vil det gælde, at hvis der er arbejdskraft og investeringer, så vil en stigning i eksport også fører til vækst i landets output (BNP) (Thirlwall 2006: 534). Dette sker, fordi de sektorer som eksporterer, generelt er mere produktive og kapitalintensive end ikke-eksporterende sektorer. Samtidig forventes eksporterende sektorer at skabe eksternaliteter eller spill-over-effekter i form af f.eks. 17

18 arbejdskraftreserve i den arbejdsløse del af befolkningen (Thirlwall 2006: 534 samt jf. Zambias økonomi). Væksten i Zambia har dog været meget svingende, og landet er stadig et af verdens fattigste (IMF 1). Vi finder det derfor nødvendigt for projektet at benytte andre mulige anskuelser, i behandlingen af eksportleddet vækst. Modellen for Betalingsbalance-tvunget vækst 5 og Den Gode Cirkels Model 6 passer godt til at beskrive åbne eksportorienterede udviklingsøkonomier. Dette er tilfældet, fordi mange udviklingsøkonomiers præstation er begrænset af et underskud af udenlandsk valuta (Thirlwall 2006: 533), hvilket også kendetegner den zambiske økonomi, som i årtier har haft et markant underskud på betalingsbalancens løbende poster (jf. Zambias økonomi). Den Gode Cirkels Model Modellen anskuer relationen mellem vækst og eksport som en akkumulativ proces, og søger at forklare, hvorfor vækst og udvikling lader til, at være blevet koncentreret i bestemte områder af verden (Thirlwall 2006: 537). Den gode cirkels model udfordrer den neoklassiske forudsigende konvergens udviklingslande imellem ift. det aftagende udbyttes lov, som skulle gøre, at fattige lande har en hurtigere vækst end rige lande (Thirlwall 2006: 537). Modellen anvender Verdoons lov 7, som siger, at eksportleddet vækst er en cirkulær og akkumulativ proces. Det vil sige, at hvis en økonomi opnår en eksportleddet vækst, vil den beholde denne i den efterfølgende tid. Hvis et land får en produktionsfordel ved et produkt med høj priselasticitet (f.eks. højteknologi) vil vækstraten stige til et niveau, som ligger over knowhow og produktivitetsforhøjelse, i kraft af sin eksponering til udenlandsk konkurrence (Thirlwall 2006: 534). 5 Balance-of-payments-constrained growth 6 Virtuous circle model 7 Petrus Johannes Verdoon ( ) er en hollandsk økonom, som i 1949 lavede et studie, som viste sammenhæng mellem vækst i produktion og vækst i produktivitet (Segura & Braun, 2004) 18

19 andre landes. Gennem den høje vækst kan økonomien bibeholde konkurrencefordelen, fordi væksten kan geninvesteres og gøre produktionen endnu mere effektiv (Thirlwall 2006: 537). Netop priselasticiteten i eksportsektoren er den afgørende forskel mellem industrielle og rurale økonomier (Thirlwall 2006: 537), hvilket vi senere i projektet vil komme nærmere ind på ift. Zambias ikke-priselastiske kobbereksport. Model for Betalingsbalance-tvunget vækst Modellen for Betalingsbalance-tvunget vækst understreger, modsat den neoklassiskes udelukkende udbudsrelaterede vækstmodel, vigtigheden af efterspørgslen på output 8. Modellen finder, at de fleste faktorer, indenfor en stigende produktion og udvikling, er endogene i forhold til efterspørgslen, og ikke eksogent determineret, som de neoklassiske vækstteorier tager udgangspunkt i (Thirlwall 2006: 535). Denne model tager udgangspunkt i, at efterspørgsel er vigtig for vækst i outputtet, dvs. at der skal være et afsætningsmarked for det der produceres, ellers skaber det ikke vækst til landet. Et andet fokus er, at kapital er et produktionsmiddel, og ikke blot en konsekvens af, men også en årsag til vækst. Der skal altså være kapital i landet for, at der kan investeres og forbruges og dermed skabes yderligere vækst (Thirlwall 2006: 535). Modellen for betalingsbalance-tvunget vækst fokuserer især på arbejdskraftens betydning for økonomisk vækst, og ser efterspørgsel på arbejdskraft som udledt af efterspørgsel på output (Thirlwall 2006: 535). I langt de fleste udviklingsøkonomier, og heriblandt den zambiske, er der et arbejdskraftoverskud i form af høj arbejdsløshed. Dette er netop argumentet for, at det 8 Output som økonomisk begreb er defineret som The quantity of goods or services produced, in a given time period, by a firm, industry, or country. (web.deardorffs' Glossary of International Economics), og anvendes herfra som en betegnelse for mængden af varer og tjenester produceret i et land i en given periode. 19

20 ikke nødvendigvis er udbuddet af f.eks. arbejdskraft, der bestemmer outputtet / produktionen i et samfund (Thirlwall 2006: 356). Ifølge denne efterspørgselsorienterede model, er vækst i produktiviteten en endogen faktor i væksten i produktionen. Vækst i produktiviteten, og dermed produktionen, skal skabes gennem tilført kapitalakkumulation, hvilket igen er et udtryk for, at modellen anser kapital, som værende et produktionsmiddel, i lige så høj grad, som det er et resultat af produktion (Thirlwall 2006: 356). Kapitalen kan komme gennem investeringer fra staten. Staten kan i denne sammenhæng være katalysator for efterspørgsel, og det endogene element i modellen. Staten kan kontrollere efterspørgslen på output ved f.eks. at lave produktive investeringer, som skaber efterspørgsel på arbejdskraft, og dermed hæver købekraften hos forbrugeren. For mange udviklingslande, inkl. Zambia, er den største hindring for økonomien et underskud på betalingsbalancens løbende poster, og mangel på udenlandsk valuta til at dække underskuddet gennem kapitalposterne. Eksportstigning dæmper betalingsbalancerestriktionen på efterspørgsel, dvs. restriktion af efterspørgsel efter udenlandske varer (import). Dette lader de øvrige efterspørgselskomponenter som forbrug, investering og offentligt forbrug, vokse hurtigere, uden at økonomien får betalingsbalanceproblemer. Det er den simple forklaring på, hvordan vækst i eksport giver vækst til et land. I det lange løb skal en økonomi ikke vokse hurtigere, end at ligevægten på betalingsbalancen kan følge med, og underskuddet bør ikke være mere end 2-3 %, hvis det internationale samfunds tillid skal kunne bevares til landets økonomi (Thirlwall 2006: 356). Eksportleddet vækst er, ifølge modellen for betalingsbalance-tvunget vækst, unik i sin form, fordi det er den eneste efterspørgselskomponent, som giver udenlandsk valuta til et modtagerland, hvilket gør, at landet er i stand til at betale for de krav, der stilles ift. import. Dette gør, at økonomien kan opnå vækst gennem effektivisering igennem import af f.eks. industrimaskinel. På den måde gør eksportleddet vækst det muligt for de øvrige efterspørgselskomponenter at stige på en måde, som forbrugsleddet eller investeringsleddet vækst ikke kan (Thirlwall 2006: 356). 20

21 Dette kan sættes i relation til vækstmodellen Harrod-Domarmodellen, som introducerer begrebet warrented rate of growth, hvilket betegner vækstraten i output, i overensstemmelse med ligevægt i både input 9 -markedet og output-markedet altså ligevægt mellem et lands opsparing og investering. Den afgørende forskel ved Harrod- Domarmodellen ift. andre økonomiske vækstmodeller er, at ligevægts-vækstraten er meget ustabil og svingende. Hvis output af en eller anden årsag har en højere vækst end den garanterede vækst, så vil vækstraten for output, i den næste periode, være endnu højere, fordi investorer reagerer på væksten og investerer, hvilket skaber et endnu større output. Hvis outputtet omvendt er mindre end det forventede output, vil dette sænke vækstraten i de følgende perioder, fordi investorer her investerer og producerer mindre (Cypher & Dietz 2009: 130). Dette betyder, at hvis ikke økonomien vokser præcis med den påbudte rate af den aktuelle opsparingsrate og i stedet bevæger sig væk fra ligevægtstilstanden, ved at vokse for hurtigt, vil der komme inflationen 10. Hvis den derimod vokser for langsomt, vil arbejdsløsheden stige. Begge scenarier vil føre til et fald i væksten (Thirlwall 2006: 132). Modellen for betalingsbalance-tvunget vækst forholder sig til ligevægtstanken i Harrod- Domarmodellen, ved at præsentere eksport, som den faktor, der vil tilføre økonomien udenlandsk valuta, og dermed tillade de øvrige efterspørgselskomponenter at stige, uden at få problemer med betalingsbalancen. Eksport vil mindske risikoen for at få problemer med inflation ved en høj vækst, da en øget eksport sammen med en høj vækst, ikke vil føre til inflation, hvis det altså kombineres med en lavere import. Den betalingsbalance-tvungne vækstmodel er interessant ift. projektets fokus på Zambias vækst og de kinesiske investeringer samt efterspørgslen på kobber. Både eksport og udenlandske investeringer bringer udenlandsk valuta til Zambia, som tillader efterspørgslen på udenlandske varer at stige, - her i blandt maskineri, som kan effektivisere produktionen i landet. En produktivitetsforøgelse bidrager til øget efterspørgsel og vækst i Zambia. 9 Input er leverancen af varer og tjenester til en virksomhed eller et land (Det Store Danske) 10 Priserne på goder og tjenester stiger, hvilke sænker købekraften hos forbrugeren. Dette betyder at møntenheden bliver mindre værd end før prisstigningen. 21

22 På trods af, at der er fordele, for et land med begrænset efterspørgsel på indenrigsmarkedet, i at satse på at skabe eksportleddet vækst, er der samtidig en massiv kritik af eksportleddet vækst i udviklingslande baseret på primærproduktion, sådan som det er tilfældet i Zambia. I kritikken anvendes begrebet Naturressourceforbandelsen som en samlet betegnelse for de negative konsekvenser, det kan have for en økonomi at satse på eksport af naturressourcer. Naturressourceforbandelsen Flere undersøgelser har vist, at der er en tendens til, at jo flere naturressourcer et udviklingsland har, jo dårligere klarer landet sig økonomisk (Thirlwall 2006: 73f). For at beskrive denne tendens opereres der i udviklingsøkonomi med begrebet Naturressourceforbandelsen, som beskriver de negative konsekvenser, det kan have for et land, hvis dets eksport primært består af uforarbejdede naturressourcer. Naturressourcer, i form af f.eks. kobber, som Zambia udvinder, er ligesom landbrugsprodukter primærvarer, og eksport af disse vælges af mange udviklingslande, fordi det er landenes umiddelbare komparative fordel 11 (Thirlwall 2006: 105). Teorien om balanceret vækst 12 forholder sig kritisk til tanken om, at udviklingslande skal eksportere deres naturressourcer til udviklede lande af to årsager: For det første, vil fremtidens verden ikke efterspørge nær så mange naturressourcer og tropiske råvarer (Cypher & Dietz 2009: 145), hvilket giver naturressourceeksporten, og lande hvis økonomi primært er båret af denne, usikre fremtidsudsigter. For det andet, er Teorien om balanceret vækst, skeptisk overfor den øgede import, som eksportorienteret vækst medfører. Ifølge teorien vil lande udnytte indtægterne, fra den øgede eksport, til at 11 Nyere teorier taler for, at udviklingslande ikke skal satse på deres umiddelbare komparative fordele, som f.eks. landets olie eller metalbeholdning, men i højere grad skal satse på erhvervede / udviklede komparative fordele (Thirlwall 2006: 518). Dette er tænkt som en måde at kombinere teknologi og de naturgivne forhold i landet, f.eks. i form af satsning på solenergi i et land, som har mange soltimer, og på den måde skabe en vækst gennem en komparativ fordel, som kombineres med industrialisering og dermed har et mere langsigtet og holdbart perspektiv. 12 Teorien om balanceret vækst er formuleret af økonomen Ragnar Nurkse ( ). 22

23 importere maskineri og andet udstyr, samt forarbejdede forbrugsvarer til salg på det hjemlige marked. Betalingsbalancen vil derigennem udligne sig, men på længere sigt kan der blive problemer med at opretholde overskuddet på betalingsbalancen (Cypher & Dietz 2009: 145). Argumentet for hvorfor eksport af råvarer skulle føre til ubalance, knytter sig til Prebisch-Singer tesen, som beskriver hvordan handelsvilkårene indenfor primære varer, set i forhold til forarbejdede varer, over de sidste 100 år, er blevet forringet med cirka 0,5 % per år i gennemsnit. De faldende eksportpriser, i forhold til importpriser, reducerer den reelle indkomst for et land, fordi landet i så fald er nødt til at afsætte en stigende mængde varer på det internationale marked, for at kunne opretholde kvantiteten i importen (Thirlwall 2006: 72). Samtidig gælder det, at priselasticiteten for naturressourcer som bl.a. kobber, ligesom for fødevarer, er forholdsvis lav, fordi priselasticitet på en vare afhænger af den forarbejdning, der udføres i landet forud for eksporten (Cypher & Dietz 2009: 315). Engels lov siger, at når befolkningens indtjening stiger, så falder den proportionelle del af indkomsten brugt på fødevarer (Businessdictionary). Dette gælder dog ikke for naturressourcer som kobber, da efterspørgslen på kobber på verdensmarkedet kan stige markant. Dette sker, da naturressourceforbruget stiger i takt med stigende industrialisering og forbrug, hvilket fødevareforbruget ikke gør. En anden problematik ift. at være monoeksportør af naturressourcer er, at overflod af eksport af naturressourcer kan fortrænge andre økonomiske aktiviteter i landet. Højere indtægt i naturressourcesektoren kan svække entreprenøraktivitet og innovation i andre sektorer. Hermed svækkes linket til forarbejdningssektoren, hvilket vil hæmme industrialiseringen og hermed svække væksten i landet. Ydermere kan indtægter fra naturressourceeksporten holde valutakursen kunstigt oppe, hvilket vil føre til, at resten af økonomien ikke er konkurrencedygtig 13 (Thirlwall 2006: 73f). I forhold til de ovenstående teoretiske betragtninger, med hensyn til at skabe vækst gennem eksport og samtidig undgå at blive fanget i en naturressourceforbandelse, er det 13 Hvilket også betegnes Hollandsk syge. 23

24 afgørende, at en eksportleddet vækst skal baseres på en stærk forarbejdningssektor, for at væksten kan være holdbar og langsigtet. Derfor inddrages der i det følgende teori om eksport gennem strategisk skifte, fra import til eksportorientering i økonomien, samt industriel transformation. Dette gøres, for at kunne analysere hvorvidt Kinas investeringer i Zambia og de to landes samhandel, kan bidrage til at skabe langsigtet vækst i Zambia, eller om investeringerne og samhandlen bidrager til at fastholde Zambia i naturressourceforbandelsen. Eksport igennem strategiskifte og industriel transformation Når et udviklingsland stiler mod udvikling og industrialisering, sker dette i mange tilfælde via easy ISI strategi 14, hvor der i økonomien fokuseres på at opbygge indenrigsmarkedet ved bl.a. at mindske handel med udlandet. Denne strategi kan dog ikke alene skabe langvarig udvikling i et udviklingsland (Cypher & Dietz 2009: 308). En sådan strategi er kun det første skridt på en lang og kompleks vej mod de strukturelle forandringer der skal til, for at sikre en succesfuld udviklingsproces samt økonomisk vækst (Cypher & Dietz 2009: 308). Når en easy ISI-strategi initieres succesfuldt, skaber dette typisk økonomisk vækst, samt en stigning i BNP pr. indbygger. Dette sker gennem et skift fra lavproduktivt arbejde i landområderne til højproduktivitetsaktiviteter i industri- og servicesektorerne. Vellykket easy ISI-strategi har dog en naturlig grænse for, hvor meget vækst og udvikling den kan skabe i et udviklingsland (Cypher & Dietz 2009: 309). Dette betyder, at når alle de forskellige tidligere importerede lavprisvarer er blevet erstattet af indenrigsproducerede varer, vil fortsat industriel udvikling på indenrigsmarkedet være begrænset (Cypher & 14 Easy ISI-strategiens primære formål er at igangsætte etableringen af virksomheder, som en del af indenrigsøkonomien, og har til formål at producere en andel af de forarbejdede varer der anvendes af de lokale forbrugere, og som hidtil har været importvarer. Dette er typisk relativt simple ikke-varige varer som møbler, sko, drikkevarer mm. På den måde bliver indenrigsproduktionens varer et substitut for ellers importerede varer deraf navnet industrialization that substitutes for imports, ISI (Cypher & Dietz 2009: 277). 24

25 Dietz 2009: 309). Det kræver derfor en beslutsom og handlevillig stat, der kan vurdere, hvornår der ikke længere vindes vækst ved den anvendte strategi, og hvornår det derfor er gunstigt at lave et strategistifte rettet mod eksport og derigennem udvide væksten og udviklingsniveauet yderligere (Cypher & Dietz 2009: 308). Easy Export Substitution Industrialization det optimale strategiskifte efter easy ISI Ved skift fra easy ISI-strategi til en eksportorienteret strategi, vil staten fjerne tariffer på udenlandske varer, hvilket resulterer i, at importvarer igen kan genindtræde på indenrigsmarkedet (Cypher & Dietz 2009: 312). Dette betyder, at de etablerede indenrigsproducenter bliver tvunget til at konkurrere med importerede varer. Indenlandske virksomheder, der formår at konkurrere med de importerede varer på f.eks. priskvalitet, vil både kunne overleve på indenrigsmarkedet og også have mulighed for at udvide deres produktion og salg til det internationale marked (Cypher & Dietz 2009: 312). Åbningen af indenrigsmarkedet vil, ifølge teorien, presse industrien til effektivisering, teknologiudvidelse og tilførsel af knowhow, for at bevare konkurrencedygtigheden på det internationale marked (Cypher & Dietz 2009: 312). Varierende priskvalitet 15 gør det muligt for virksomheder i udviklingslande at konkurrere på det internationale marked (Cypher & Dietz 2009: 312). Et eksempel på dette er Kinas lavprisvarer, der til trods for at der findes samme varer af bedre kvalitet på markedet, er konkurrencedygtige pga. den lave pris på varen (Cypher & Dietz 2009: 312). Staten spiller en afgørende rolle for, hvor konkurrencedygtige landets virksomheder kan blive. Staten kan hjælpe virksomhederne ved at åbne op for eksport, uden at fjerne tariffer på udenlandske varer helt. Samtidig kan staten støtte nationale virksomheder økonomisk, og derved mindske produktionsomkostningerne for den enkelte virksomhed (Cypher & Dietz 2009: 312). 15 Lower quality-lower price og higher quality-higher price kombinationerne (lav pris på varer af lav kvalitet) (Cypher & Dietz 2009: 312). 25

26 Fordelene ved at tilslutte sig eksportmarkedet Det kan være profitabelt for statsøkonomier at eksportere til udlandet (Cypher & Dietz 2009: 312). Udvidelse af eksport i form af forarbejdede varer vil tilvejebringe muligheden, for også at importere varer af en højere standard, skabe hurtigere økonomisk vækst og udvikling, højere lønninger og flere arbejdspladser. Således kan flere arbejdere migrere til den mere arbejdsintensive industrisektor (Cypher & Dietz 2009: 312). Ifølge strategien Easy Export Substitution Industrialization skal forarbejdede varer i stort omfang overtage og erstatte den traditionelle eksport af primærprodukter, for at opnå effektivisering og vækst i økonomien (Cypher & Dietz 2009: 313). Management-, finansierings-, marketings- og teknologikapaciteter, der erhverves gennem international konkurrence, kan overføres til andre indenrigsindustrier som en spillover effekt, ligesom det kan erhverves gennem udenlandske investeringer, hvilket styrker landets indenrigsmarked og gør det i stand til at udvide yderligere (Cypher & Dietz 2009: 313). Det er på den måde evnen til at eksportere forarbejdede varer, mere end evnen til at eksportere i sig selv, der skaber økonomisk vækst (Cypher & Dietz 2009: 314). Betalingsbalance Som det fremgår af ovenstående vækstmodeller og ligningen for BNP, er ligevægt på betalingsbalancen vigtig for at skabe vækst i en økonomi. Da betalingsbalancen dermed har en stor betydning for Zambias økonomiske udvikling, samt en vurdering af denne, er nedenstående afsnit medtaget. Afsnittet forklarer overordnet de forskellige mekanismer, som kan anvendes i forhold til en regulering af en betalingsbalance. Underskud Hvis et land har underskud på betalingsbalancens løbende poster, betyder det, at landet er nødsaget til enten at låne udenlandsk valuta fra resten af verden, eller reducere dets egne officielle udenlandske valutareserver, for at finansiere overforbruget af udenlandsk 26

27 valutaforbrug, i forhold til inflow af udenlandsk valuta. Ligegyldigt om lånene tager form af lån fra udenlandske stater, banker, multinationale selskaber, individer eller andre institutioner, så skal lånene tilbagebetales i den samme udenlandske valuta. Tager lånene form af porteføljeinvesteringer eller direkte udenlandske investeringer, er der stadig en udenlandsk valutaforpligtigelse i fremtiden til at betale profitter og udbytter til den udenlandske investor (Cypher & Dietz 2009: 502). Hvis et land ikke kan få lov til at låne udenlandsk valuta fra det internationale samfund, eller hvis landets valutareserver bliver udtømt, vil landet ikke være i stand til at køre med underskud på betalingsbalancens løbende poster. Typisk vil dette betyde, at landet er i betalingsbalancekrise, og en genopretning af balancen kræver derfor omfattende økonomiske reguleringer. En sådan krise svækker tilliden til den pågældende økonomi, og hæmmer også fremtidige lånemuligheder (Cypher & Dietz 2009: 502). Omvendt vil lande med overskud på betalingsbalancen sandsynligvis ikke opleve fremtidige problemer med betalingsbalancen, skønt et overskud på denne ikke altid er positivt for økonomien, hvilket de følgende afsnit kommer ind på. Dette betyder altså, at skønt komponenterne i betalingsbalancen altid vil være lig nul, så er det afgørende, hvordan balancen er på de forskellige delbalancer (Cypher & Dietz 2009: 502). Gavnligt underskud Et underskud på de løbende poster forårsaget af valuta-overvaluering gør det muligt for et land at importere udenlandske varer billigere. En valutakurs, som er mere værd end den faktisk burde være, gør det lettere for landet at betale for f.eks. ny teknologi og udenlandske teknikere til oplæring af lokale eksperter. Dette er dog ikke en langsigtet strategi, da risiciene er for store (Cypher & Dietz 2009: 518). Valutaraten skal med tiden sænkes nedad mod eller under ligevægtspunktet. Denne strategi anvendes indenfor easy Import Substitution Industrialization (ISI) for at mindske omkostningerne for nye virksomheder. Overevaluering skal anvendes til at klare nogle af de vanskeligheder en økonomi støder på i overgangsfasen mod industrialisering og eksport til udlandet. Som et minimum, vil en succesfuld overevaluering føre til et stabilt eller faldende underskud på de løbende poster (Cypher & Dietz 2009: 518). 27

28 Svækkende underskud Et underskud på de løbende poster, som resultat af en overevaluering, kan også ende i betalingsbalancekrise i stedet for de ønskede fremskridt for økonomien beskrevet ovenfor. Hvis den beskyttede industri, i kraft af overevaluering, ikke bliver effektiv som forventet, vil det underskud, der er skabt på betalingsbalancens løbende poster, være spildt. Landet skal betale af på de lån, landet har taget, for at kunne opretholde et underskud på betalingsbalancens løbende poster, i form af afdrag og renter. Uden den forventede effektivitetsstigning vil underskuddet vokse, og det vil blive sværere at finansiere underskuddet med udenlandske lån (jf. ovenstående vdr. dækning af betalingsbalanceunderskud). Dette er et typisk eksempel på, hvordan mange udviklingslande søger midlertidige løsninger, for at hæve landenes inflow 16 af udenlandsk valuta, som sjældent gør noget for en mere langsigtet økonomisk udvikling. Overvalueringen bliver med tiden umulig at opretholde, og dermed kan landet blive tvunget til at foretage en hurtig og drastisk devaluering, som næsten altid fører til en standsning af økonomien og ofte fører til negativ vækst (Cypher & Dietz 2009: 519). Devalueringen udføres typisk for at gøre landets varer og tjenester billigere for udenlandske købere og dermed hæve eksporten. Samtidig gøres udenlandske varer og tjenester dyrere, hvilket skal sænke importen og hermed skabe overskud på betalingsbalancens løbende poster. For at skabe overskud på selve betalingsbalancen, inkl. kapitalposterne, skal de løbende poster kunne generere udenlandsk valuta nok til at kunne dække tidligere lån, og det er derfor nødvendigt at holde importen markant nede (Cypher and Dietz, 2009: 520). 16 Inflow forståes som tilførslen eller indstrømningen, men da begrebet inflow på engelsk rummer en mere dynamisk betydning af ordet end de danske ord gør, er den engelske ordlyd medtaget i projektet. 28

29 Kapitel 3 Zambias økonomi Følgende afsnit vil behandle de forskellige aspekter af den zambiske økonomi. Dette gøres for senere at kunne analysere, hvordan samhandel med Kina og kinesiske investeringer har betydning for den økonomiske situation i Zambia De første tre emner, der vil blive gennemgået i afsnittet, er medtaget, for at kunne pege på nogle befolkningsmæssige tendenser sat i relation til de efterfølgende mere overordnede økonomiske aspekter i Zambia. Disse relationer og tendenser bliver behandlet i den senere analyse. Befolkningsopdeling Omtrent 65 % af Zambias befolkning lever på landet, hvoraf mange er fattige eksistensbønder, hvilket blandt andet kan ses ved, at cirka 70 % af landets fattigste befolkning bor i landdistrikterne. Majoriteten af både den landlige og den urbane befolkning er desuden afhængig af indkomster fra landbrug og landbrugsrelateret industri (IMF 2). Som man kan aflæse af nedenstående graf, sker der omkring 1992 en intern migration i landet, hvor en del personer flytter fra de urbane områder til de landlige. Zambias landlige befolkning var i 2009 på 64 %, hvilket betyder, at 36 % af den totale befolkning er bosat i de urbane områder. Som det fremgår af grafen, sker der ikke store udsving, hvilket antyder, at når dele af befolkningen er migreret, er der en tendens til, at disse personer forbliver bosat i de områder, de er emigreret til. 29

30 Landlig og urban befolkning (% af den totale befolkning) Landlig befolkning (% af den totale befolkning) Figur 1 MIGRATION (Verdensbanken 1) Beskæftigelse Som illustreret i nedenstående graf, er over to tredjedele af den arbejdsdygtige zambiske befolkning beskæftiget indenfor de primære erhverv i form af landbrugssektoren. Omkring en femtedel af befolkningen er beskæftiget indenfor servicesektoren, mens kun 6 % er beskæftiget indenfor industrisektoren, hvor blandt andet kobberudvinding hører under 17. Ud af den totale arbejdsdygtige befolkning er der samtidig en arbejdsløshed på 12,89 % (Verdensbanken 1). 17 Som nævnt i metodeafsnittet, har det ikke været muligt at finde materiale om den samlede arbejdsløshed samt tal på, hvor stor den reelle arbejdskraft i landet er. Desuden har vi ikke kunnet finde svar på, hvorvidt eksistenslandbrug i landet tæller med i arbejdsstyrken eller ej. Det skal dog nævnes, at eftersom 70 % af befolkningen lever i landbrugsområderne, samtidig med at 71 % er beskæftiget indenfor landbruget, stemmer dette ikke overens med, at der, ifølge verdensbanken, kun er en arbejdsløshed på 12,9 % i år 2000 (Verdensbanken 1). Dette gør, at det må antages, at eksistenslandbrug inddrages som en del af den samlede beskæftigelse. 30

31 Beskæftigelse fordelt på sektorer (%) 6 9 Beskæftigelse i landbrugssektoren (% af den totale beskæftigelse) Beskæftigelse i industrisektoren (% af den totale beskæftigelse) 85 Beskæftigelse i servicesektoren (% af den totale beskæftigelse) Fattigdom Figur 2 BESKÆFTIGELSE ÅR 2000 (CIA Factbook 1) Som nævnt i indledningen er Zambia et af verdens fattigste lande. Dette har bevirket, at landet i 2005 blev klassificeret som værende et HIPC-land, hvilket har betydet, at landet har fået gældssanering (IMF 2). Den nedenstående graf viser, at andelen af den landlige befolkning, som lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 81 % i 1991 til 67 % i Andelen af den urbane befolkning, som lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 34 % i 2004 til 20 % i 2006, hvilket blandt andet skyldes, at landets vækst har været ubalanceret og tilgodeset de urbane områder frem for de landlige (Danida 2007: 12). Fra 1991 til 2004 har der dog ikke været en bemærkelsesværdig ændring i procentdelen af fattige personer, som bor i de urbane områder. 31

32 Fattigdom i landlige og urbane områder Andel af befolkningen som lever under ekstrem fattigdom (% af den totale befolkning) Andel af den landlige befolkning, som lever i ekstrem fattigdom (% af den totale landlige befolkning) Andel af den urbane befolkning, som lever i ekstrem fattigdom (% af den totale urbane befolkning) Figur 3 FATTIGDOM (UNDP 1) De næste emner, der vil blive behandlet i dette afsnit, har til formål at beskrive Zambias overordnede økonomiske tendenser for senere at kunne behandle dem i forhold til teorien i den følgende analyse. Bruttonationalprodukt (BNP) Zambia har i perioden oplevet en markant stigning indenfor BNP fra 4,4 til 14,7 milliarder US dollars, hvilket kan ses i nedenstående graf. Dette viser, at landet i denne periode har opnået såvel en større produktion samt et større afkast af produktionen. Tidligere, fra , har Zambias BNP dog ligget på et konstant lavt niveau på omkring 3 milliarder US dollars. Grafen viser dog et brud med den påviste tendens fra , da der sker et fald på omkring 2 milliarder US dollars fra , hvilket kan skyldes et fald i de internationale kobberpriser. Det skal 32

33 dog nævnes, at den globale finanskrise også må siges at spille en rolle i forhold til den zambiske økonomi, hvilket dermed også kan forklare faldet i BNP fra , , , , , , , ,00 0,00 Årlig BNP (nuværende US dollars) Figur 4 BNP PER ÅR (Verdensbanken 1) Den nedenstående graf sammenholder Zambias BNP per indbygger og dennes købekraftsparitet 18. BNP per indbygger er opgjort i US dollars og købekraftspariteten for denne er opgjort i internationale dollars, hvilket bevirker, at pengemængden ikke kan sammenlignes. Dog kan der udledes forskelle på de to i form af tendenser. Hvis disse tendenser ikke er sammenfaldende, er det en indikator for, at købekraften i landet ændrer sig. På grafen kan det ses hvorledes BNP per indbygger følger den generelle udvikling i BNP, som vist på graf 4. BNP per indbygger i forhold til købekraftspariteten viser en opadgående tendens, hvilket også er tilfældet for BNP per indbygger fra Dog viser de to en forskellig udvikling fra og fra hvor BNP per indbygger falder, uden at dette influerer på købekraftspariteten, da denne ligger på et stabilt niveau fra , hvor BNP per indbygger falder. Fra falder BNP per indbygger, men købekraftspariteten fortsætter med at stige i samme grad som fra Pariteten er en måleenhed for købekraften. Vi vil i analysen blot bruge begrebet købekraft. 33

34 BNP per indbygger og dennes købekraft BNP per indbygger (nuværende US dollars) BNP per indbygger i købekraftsparitet (Nuværrende internationale dollars) Figur 5 BNP PER INDBYGGER OG DENNES KØBEKRAFTSPARITET (Verdensbanken 1) De store udsving i nedenstående graf, over den årlige vækst i BNP, opgjort i procent, er ikke reflekteret i ovenstående graf over BNP per år i US dollars. Nedenstående graf viser, at der i flere år opstår store udsving i den årlige vækst. Fra 1998 afspejler grafen dog, at væksten i BNP antager en nogenlunde stabil, opadgående tendens. Det største udsving sker i , hvor væksten er helt nede på minus 8,6 %. Dette markante fald skyldes blandt andet, at Zambia i årene op til 1994 havde store problemer med samarbejdet med Verdensbanken og IMF, som i flere omgange afbrød al hjælp til landet i form af lån og diverse hjælpepakker (Holm 1997: 98). I kraft af at samarbejde med Verdensbanken og IMF ophørte i nogle periode ophørte en række bilaterale hjælpeprogrammer der var knyttet eller betinget af Verdensbanken eller IMFs samarbejde med Zambia. Dette førte landet ud i en økonomisk krise grundet mangel på valuta samt økonomisk og teknisk bistand fra udlandet. (Holm 1997: 98). 34

35 Årlig vækst i BNP (%) Figur 6 BNP PER ÅR I PROCENT (Verdensbanken 1) Betalingsbalance I dette afsnit bliver betalingsbalancen behandlet opdelt i vare- og tjenestebalancen samt betalingsbalancens løbende poster. Dette skyldes, at statistisk data om betalingsbalancens øvrige delposter, ikke har været tilgængelige. Dog er de inddragede delposter sigende for projektets omdrejningspunkt i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Nedenstående graf, over den zambiske betalingsbalances løbende poster, viser negative tendenser fra er det første år, hvor der kan registreres en positiv udvikling. I denne periode stiger balancen fra et minus på cirka 600 millioner US dollars til et plus på 126 millioner US dollars. Herefter falder balancen igen markant til det laveste registrerede niveau siden 1980 til et minus på lidt over 1 milliard US dollars i Det nyeste tal indikerer til gengæld en positiv vækst, da landet i 2009 formår at reducere underskuddet til cirka 400 millioner US dollars altså er der på et år skåret cirka 600 millioner US dollars af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Det skal nævnes, at årene ikke udgør et nul på betalingsbalancens løbende poster, men at indikatorer for disse årstal derimod ikke var at finde i Verdensbankens Database. Dermed er det ikke sikkert, at der fra er en positiv vækst, som 35

36 grafen misvisende indikerer. På samme måde er det ikke sikkert, at betalingsbalancens løbende poster faldt fra Betalingsbalancens løbende poster fra (mio. dollars) Figur 7 BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER (Verdensbanken 1) På nedenstående graf behandles såvel betalingsbalances løbende poster, som vare- og tjenestebalancen opgjort i procent af BNP. Disse er kendetegnet ved mange år med negative udsving på begge balancer. Udviklingen indenfor begge balancer følger hinanden, hvilket skyldes, at vare- og tjenestebalancen er en del af betalingsbalancens løbende poster. Desuden ses det, hvorledes vare- og tjenestebalancen konstant ligger på et højere niveau end betalingsbalancens løbende poster. Dette kan kun skyldes underskud på de øvrige delposter af betalingsbalancens løbende poster. Ligeledes ekspliciterer nedenstående graf, at vare- og tjenestebalancen influerer markant på betalingsbalancens løbende poster, hvilket igen kan ses ved, at udsvingene i begge balancer følger hinanden. Vare- og tjenestebalancen stiger fra til det mest positive niveau registreret siden 1980 erne. Dette skyldes, at der inden for dette år er overskud af eksport i forhold til import af varer og tjenesteydelser. Dog ses en tendentiel negativ udvikling fra , hvor Zambia ikke formår at eksportere flere varer og tjenesteydelser, end de importerer. 36

37 Den stigning, som ses i betalingsbalancens løbende poster fra , sammenholdt med den negative udvikling indenfor vare- og tjenestebalancen, indikerer en positiv udvikling i en eller flere af betalingsbalancens yderligere delposter. De delposter, der kan bidrage til denne positive udvikling, er balancerne for aflønning af ansatte, formueindkomst og løbende overførsler. 10 Delposter i betalingsbalancen Betalingsbalancens løbende poster fra (% af BNP) Vare- og tjenestebalance (% af BNP) Figur 8 BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER SAMT VARE- OG TJENESTEBALANCEN (Verdensbanken 1) Lån & gæld Som tidligere nævnt er Zambia et HIPC-land. Dette indebærer, at landets økonomi lider under stor gældsættelse. Som nedenstående graf viser, har den totale udlandsgæld fra været på et konstant højt niveau fra knap 4 milliarder US dollars til cirka 6.5 milliarder US dollars. Landet går fra at have en meget høj udlandsgæld i 1992 til at have en markant mindre gæld i , hvilket kan skyldes, at landet i 1992 indleder et nyt treårigt strukturtilpasningsprogram med Verdensbanken (Holm 1997: 99). Betragter man tallene fra 2008 i forhold til 2002, falder den totale udlandsgæld derimod markant fra cirka 4.3 milliarder US dollars til knap 3 milliarder US dollars, hvilket er det lavest registrerede niveau siden Dette kan delvist skyldes de penge, som 37

38 Zambia har modtaget i gældssanering. Det nyeste tal fra 2009 viser, at udlandsgælden igen er steget med omtrent 0,1 milliard. Det skal nævnes, at tallene fra 2008 samt 2009 står forholdsvis alene i grafen, da tallene på landets udlandsgæld fra ikke har været tilgængelige Udenlandsgæld (nuværende US dollars) 0 Figur 9 UDLANDSGÆLD (Verdensbanken 1) (Tallene fra 2008 og 2009 er hentet fra CIA Factbook 2) Opsparing og investering Som forklaret i teoriafsnittet, er der en sammenhæng mellem opsparings- og investeringsaspektet, som senere også vil blive behandlet i analysen. For fyldestgørende at kunne påvise denne sammenhæng for Zambias vedkommende, vil begge aspekter blive gennemgået samt sammenholdt i det nedenstående. Zambias bruttonationale opsparing er i nedenstående graf behandlet i US dollars. Dette gøres, for at kunne se den reelle vækst i landets opsparing. Som det fremgår af grafen, er det først fra år 2002, at der er en tiltagende vækst i opsparingen. Indtil da har opsparingen ligget på et konstant lavt niveau, på cirka 10 millioner US dollars til cirka 680 millioner US dollars. 38

39 Fra stiger landets opsparing markant fra cirka 290 millioner US dollars til over 3,5 milliarder US dollars. Denne markante stigning ændrer sig dog radikalt i 2009, hvor opsparingen falder til 2,3 milliarder US dollars, hvilket er et fald på 1,2 milliarder US dollars over en etårig periode , , , , , , , ,00 0,00 Bruttonational opsparing (nuværende US dollars) Figur 10 BRUTTONATIONAL OPSPARING (Verdensbanken 1) Zambias opsparing bliver i nedenstående graf behandlet som procent af BNP, hvilket er relevant i forhold til at kunne belyse, hvor stor en andel opsparingen udgør af den samlede BNP. På grafen ses væsentligt større udsving fra end ovenstående graf indikerer. Dette skyldes, at Zambias BNP, som vist tidligere i afsnittet, er betydeligt mindre i denne årrække, hvilket bevirker, at opsparingen målt som procent af BNP automatisk vil fremstå som havende større udsving. Dog er de overordnede tendenser de samme, som påvist ved ovenstående graf, da nedenstående graf også indikerer at kraftigt opsving i perioden fra Eftersom landets BNP, som påvist tidligere i kapitlet, stiger til det højeste registrerede niveau i Zambias historie, bevirker dette, at opsparingen målt i procent af BNP, vil fremstå som faldende til trods for en reel stigning. 39

40 35 Bruttonational opsparing (% af BNP) Figur 11 - BRUTTONATIONAL OPSPARING (Verdensbanken 1) Nedenstående graf viser nationale investeringer overfor national opsparing. Grafen viser en tendens til stigende samlede nationale investeringer fra Samlet set udgør landets nationale investeringer mellem 10 % og 25 % af BNP. Ydermere viser grafen en faldende tendens i det samlede nationale investeringsniveau fra Dette kan skyldes, at BNP, som nævnt tidligere, stiger i så høj grad, at dette kan bevirke, at investeringsniveau opmålt i procent af BNP vil komme til at fremstå som faldende til trods for en eventuel reel stigning. Grafen viser desuden at Zambia fra 2005 for første gang opsparer mere end de investerer. Det er interessant at bemærke, at landet fra 1998 til 2004 har investeret væsentligt mere end de har opsparet. Forklaringen på at dette har kunnet lade sig gøre, kan være, at landet har fået økonomisk bistand. Efter 2005 er Zambia således formentlig ikke i samme udstrækning afhængig af økonomisk bistand. 40

41 National opsparing og investering (% af BNP) Nationale bruttoinvesteri nger (% af BNP) National bruttoopsparin g (% af BNP) 5 0 Figur 12 NATIONAL OPSPARING OG INVESTERING (Verdensbanken 1) Det fremgår af den nedenstående graf at de tilsigtede direkte udenlandske investeringer forholder sig på et konstant lavt niveau fra Herefter kan der registreres en umiddelbar stigning fra Efter denne periode kan der i 2008 registreres den højeste mængde af tilsigtede direkte udenlandske investeringer, hvor mængden går fra ca. 1,7 milliarder US dollars i 2007 til 9,8 milliarder US dollars i Året efter falder mængden af de tilsigtede direkte udenlandske investeringer til ca. 1,03 milliarder US dollars. 41

42 Totale tilsigtede direkte udenlandske investeringer Figur 13 TOTALE TILSIGTEDE DIREKTE UDENLANDSKE INVESTERINGER (ZDA) Sektorer Som beskrevet i metodeafsnittet, er Zambias primære sektor delt op i to adskilte sektorer. I nedenstående graf er værditilvæksten i industrisektoren dermed udtryk for landets produktion af råmaterialer, hvilket er adskilt fra værdiskabelsen i landbrugssektoren, til trods for, at begge sektorer dækker over landets primærsektor. Nedenstående graf viser værditilvæksten fordelt på de enkelte sektorer i US dollars. Grafen er inddraget, da den bidrager til, at vise den reelle værditilvækst indenfor hver sektor, hvilket gør, at eventuelle udsving i BNP ikke påvirker de enkelte grafer. Som det ses, stiger værditilvæksten i samtlige sektorer markant fra omkring årtusindskiftet. Dog falder værditilvæksten indenfor servicesektoren i 2006, mens såvel værditilvæksten i forarbejdningssektoren som landbrugssektoren falder fra Den eneste sektor, der fortsat stiger, er industrisektoren, der udgør kobberproduktionen, som er størstedelen af Zambias eksport. Zambias eksport yderligere bliver beskrevet neden under. 42

43 Værditilvækst fordelt på sektorer i millioner US dollars Værditilvækst i landbrugssektoren Værditilvækst i industrisektoren Værditilvækst i forarbejdningsssektore n Værditilvækst i servicesektoren Eksport Figur 15 VÆRDITILVÆKST I SEKTORER (Verdensbanken 1) Som nedenstående graf viser, består Zambias eksport af handelsvarer hovedsageligt af malm og metaller, hvilket i Zambias tilfælde udgør kobber (Thirlwall 2006: 516). I det følgende vil der blive refereret til kobber på baggrund af tabellerne for malm og metaller. Ud af den samlede eksport i landet, udgør denne eksport i ,8 %. Herefter falder eksporten støt indtil 2004, hvor den udgør 46,7 %, hvilket dog stadig er knap halvdelen af den samlede eksport. De to følgende år stiger eksporten af kobber med cirka 20 % om året, hvilket gør, at kobbereksporten i 2006 udgør 80,9 % af den samlede eksport. Denne stigning er den mest markante stigning indenfor Zambias eksporterede handelsvare, og stigningen kan blandt andet skyldes, at de internationale kobberpriser så småt begynder at stige i 2003 og I 2007 falder eksporten dog en smule til 77,7 %. Eksporten af landets resterende produkter ligger på et stabilt niveau frem til 2007, på cirka 1-25 % af den samlede eksport. Heraf er eksporten af tjenesteydelser marginalt højere end de andre sektorer. Det stabile niveau er kun afbrudt af en periodisk stigning i eksporten af disse varer i 2004, hvilket hænger sammen med faldet i eksporten af kobber. 43

44 Eksporterede handelsvarer Eksport af råmatrialer fra landbrug (% af eksporterede handelsvarer) Eksport af fødevarer (% af eksporterede handelsvarer) Eksport af brændstof (% af eksporterede handelsvarer) Eksport af forarbejdede varer (% af eksporterede varer) Eksport af malm og metaller (% af eksporterede handelsvarer) Figur 16 EKSPORT AF HANDELSVARER (Verdensbanken 1) Den nedenstående graf viser, hvorledes den zambiske eksport har udviklet sig fra På grafen kan der registreres en konstant lav grad af eksport fra Indenfor denne periode svinger værdien af den zambiske eksport i US dollars fra det lavest registrerede niveau i 1986, hvor eksporten udgør 784 millioner, til at udgøre 1,347 milliarder i 1990, hvilket er det højeste registrerede niveau, indenfor den ovennævnte periode. Fra ses en markant stigning i eksporten fra Zambia. I slutningen af denne periode udgør afkastet af den zambiske eksport cirka 5,097 milliarder, hvilket er det højeste registrerede niveau på grafen. Stigningen i denne periode er sammenfaldende 44

45 med de påviste stigende tendenser i forhold til Zambias BNP, kobberpriserne 19, eksporten af kobber samt investeringer i minesektoren fra Kina Eksport af handelsvarer (nuværende US dollars) Figur 17 EKSPORT AF HANDELSVARER (Verdensbanken 1) Nedenstående graf viser, at Zambia fra opnåelsen af selvstændighed i 1964 indtil 1977 var yderst afhængige af eksport af kobber, som i denne periode udgjorde knap 100 % af den samlede eksport. At eksporten af kobber har haft stor betydning for Zambias økonomiske udvikling ses af den nedenstående graf, der giver et historisk billede af udviklingen da tallene er opgivet fra 1965 til Grafen over kobberpriserne vil blive præsenteret i analysen. 45

46 Eksport af malm og metaller (% af eksporterede handelsvarer) Figur 18 EKSPORT AF MALM OG METALLER (Verdensbanken 1) Zambias eksportpartnere består fra primært af højindkomstøkonomier, hvor eksporten svinger mellem 82 % og 46,3 % af den samlede eksport. I samme periode består landets andenstørste eksportpartnere af udviklingsøkonomier udenfor regionen, hvor eksportandelen ligger på et sted mellem 13,6 % og 33,4 %, i denne periode er eksporten til de resterende verdensdele meget lav. Fra 1997 sker der en markant ændring i Zambias eksportpartnere, hvor eksporten til samtlige lande, bortset fra landene syd for Sahara, falder markant. I stiger eksporten til lande syd for Sahara samt til højindkomstøkonomier. I den samme periode falder eksporten til udviklingsøkonomier udenfor regionen, samt eksporten til udviklingsøkonomier i Syd- og Østasien. I 2004 fremgår det af grafen, at eksporten til udviklingsøkonomier syd for Sahara falder markant. Den udgør i % af den samlede eksport af handelsvarer. Forskudt med tre år falder eksporten til højindkomstøkonomier i perioden , fra cirka 57 % til 27,9 % af den samlede eksport af handelsvarer. I perioden stiger eksporten til Østasien og stillehavsområdet markant, fra at udgøre 2,2 % til en andel på 34,5 % af de samlede eksporterede handelsvarer. Forskudt med et år, fremgår det af grafen, at den samme øgede eksporttendens gør sig gældende med hensyn til eksporten af handelsvarer til udviklingsøkonomier udenfor regionen. 46

47 Eksporten til disse stiger også markant i perioden , fra at udgøre cirka 3,6 %, til at udgøre næsten 48 % af den samlede eksport af handelsvarer. Dette viser, at Zambia har haft en øget eksport til Kina, der indgår i kategorien for Østasien samtidig med at der ses en tendens til at Zambia begynder at eksportere mere til landene udenfor regionen Eksport fordelt på modtagerøkonomier Eksport af handelsvarer til udviklingsøkonomier i Østasien og Stillehavsområdet (% af total eksport af handelsvarer) Eksport af handelsvarer til udviklingsøkonomier i Sydasien (% af total eksport af handelsvarer) Eksport af handelsvarer til udviklingsøkonomier syd for Sahara (% af total eksport af handelsvarer) Eksport af handelsvarer til udviklingsøkonomier uden for regionen (% af total eksport af handelsvarer) Eksport af handelsvarer til udviklingsøkonomier inden for regionen (% af total eksport af handelsvarer) Eksport af handelsvarer til høj-indkomstøkonomier (% af total eksport af handelsvarer) Figur 19- EKSPORT TIL VERDENSDELE (Verdensbanken 1) 47

48 Import Zambias import af handelsvarer har ligget på mellem 0,5 og 1,3 milliarder US dollars fra 1980 til Herefter stiger importen af handelsvarer markant, og ender i 2008 på lidt over 5 milliarder US dollars. Der har altså været en markant stigning i Zambias import af handelsvarer. Eksportens betydning i forhold til stigning i importen af handelsvarer vil blive behandlet senere i analysen Import af handelsvarer (nuværende US dollars) Figur 20 IMPORT AF HANDELSVARER (Verdensbanken 1) Den nedenstående graf viser, hvilke varer Zambia importerer. Af denne graf fremgår det, at Zambias hovedimport er fabrikerede varer, som ligger på et nogenlunde stabilt, højt niveau fra Indenfor denne periode svinger den procentmæssige import af fabrikerede varer mellem cirka 72 % og 77 % af de samlede importerede handelsvarer. Efter perioden falder importen af disse varer dog til at udgøre cirka 64 % i Importen af brændstof og fødevarer ligger på et stabilt niveau fra Importen af disse handelsvarer udgør i 2009 begge cirka 13 % hver af den samlede import af handelsvarer. 48

49 Importen af malm og metaller ligger på et meget lavt konstant niveau fra , hvor importen af denne varegruppe ligger på omkring 3 % af den samlede import af handelsvarer. Dog stiger importen af malm og metaller fra at udgøre omkring 4,7 % i 2007 til at udgøre cirka 13,3 % i Import fordelt på forskellige handelsvarer Import af fødevarer (% af importerede handelsvarer) Import af brændstof (% af importerede handelsvarer) Import af fabrikerede varer (% af importerede handelsvarer) Import af malm og metaller (% af importerede handelsvarer) Figur 21 IMPORT AF HANDELSVARER (Verdensbanken 1) Den nedenstående graf viser afsenderregionerne for Zambias import. På denne graf ses det tydeligt, hvorledes Zambia fra hovedsageligt importerer varer fra højindkomstøkonomier, udviklingsøkonomier syd for Sahara og udviklingsøkonomier indenfor regionen. Det ses på grafen, at importen af handelsvarer fra udviklingsøkonomier syd for Sahara er sammenfaldende med importen af handelsvarer fra udviklingsøkonomier indenfor regionen. Dette betyder, at importen fra udviklingsøkonomier indenfor regionen er begrænset til udviklingsøkonomier syd for Sahara. Importen herfra udgør 18,6 % af den samlede import af handelsvarer i 1980 og er herefter stærkt stigende, med enkelte udsving frem til år 2000, hvor importen fra syd 49

50 for Sahara er oppe på 69 % ud af den samlede import. Importen fra syd for Sahara kommer med høj sandsynlighed fra Sydafrika. Ydermere fremgår det af grafen, at importen af handelsvarer fra højindkomstøkonomier i 1980 udgør cirka 76,7 % af den samlede import af handelsvarer. Herefter falder importen fra disse økonomier markant frem til 2009 hvor importen udgør omkring 22, 9 % hvilket er det laveste registrerede niveau. Til trods for den faldende tendens, kan der registreres få korte, periodiske udsving Import fordelt på afsenderøkonomier Import af handelsvarer fra udviklingsøkonomier i Østasien og Stillehavsområdet (% af total import af handelsvarer) Import af handelsvarer fra udviklingsøkonomier i Sydasien (% af total import af handelsvarer) Import af handelsvarer fra udviklingsøkonomier syd for Sahara (% af total import af handelsvarer) Import af handelsvarer fra udviklingsøkonomier uden for regionen (% af total import af handelsvarer) Import af handelsvarer fra udviklingsøkonomier inden for regionen (% af total import af handelsvarer) Import af handelsvarer fra høj-indkomstøkonomier (% af total import af handelsvarer) Figur 22 IMPORT FRA VERDENSDELE (Verdensbanken 1) 50

51 Kapitel 4 Analyse Indledning Der vil i analysen blive diskuteret, hvilke konsekvenser Kinas investeringer og den øgede samhandel med Kina har for Zambias økonomi. I analysens to første dele vil arbejdsspørgsmål 1 og 2 blive analyseret ud fra data i det foregående empirikapitel Zambias økonomi samt makroøkonomisk teori om vækst og eksport fra teorikapitlet. Sidst i analysen vil handels- og investeringsaspekterne blive analyseret ud fra, hvorvidt disse bidrager til, at Zambia realiserer en kort- eller langsigtet vækst for at besvare arbejdsspørgsmål 3. Investeringer I det følgende analyseafsnit vil empirien vedrørende de kinesiske investeringer i Zambia blive analyseret i relation til de teorier der tidligere er blevet behandlet i projektet. Dette gøres fordi den kinesiske efterspørgsel og import af kobber har været tiltagende, hvilket vi mener, har skabt incitamentet for tiltagende investeringer i Zambias minesektor, for at sikre den fremtidige levering af kobber. Det interessante er i denne forbindelse at se på, hvorvidt dette har bidraget til økonomisk vækst i Zambia. Vi ønsker derfor i dette afsnit, i overensstemmelse med arbejdsspørgsmål 1, at undersøge hvorledes Kinas investeringer i Zambia medvirker til en øget økonomisk vækst. Der er vækst i den zambiske økonomi Som det kan ses i ovenstående kapitel Zambias økonomi, sker der fra 2004 en markant stigning i BNP. Den nedenstående graf viser udviklingen i kobberpriser, og på grafen ses det, hvorledes kobberpriserne ligger på et lavt niveau fra i forhold til perioden I løbet af perioden fra 2004 til 2008 stiger prisen på kobber per ton fra 2865,9 US dollars i 2004 til 6955,9 i I denne periode stiger Zambias BNP ligeledes. I 2009 kan der registreres et fald i kobberpriserne, som falder fra det 51

52 førnævnte niveau til 5149,7 US dollars per ton. Mellem 2008 og 2009 kan det ligeledes registreres, at Zambias BNP falder med ca. 2 milliarder US dollars. Den generelle udvikling for Zambias vækst samt udviklingen for kobberpriserne synes dermed at følges ad, hvilket tyder på, at kobberpriserne har haft direkte indflydelse på Zambias økonomiske vækst, der også er næsten firedoblet mellem 2003 og 2008 (jf. Figur 4 - BNP pr. år og nedenstående graf over kobberpriser). I forlængelse af dette og for at understrege sammenhængen mellem Zambias økonomiske vækst og landets kobberressourcer vil der i senere afsnit blive stillet skarpt på den zambiske eksport af kobber i relation til det ovenstående. Endvidere ses der en tydelig stabilitet i Zambias årlige vækst fra år 2000, sammenlignet med vækstratens kraftige svingninger de sidste 30 år (jf. Figur 6 - Årlig vækst i BNP). Dette tyder på at Zambias økonomi er blevet mere stabil og stærk end tidligere Kobberpriser i US dollars per ton Figur 23 KOBBERPRISER I US DOLLARS PER TON (AEO) Kinas investeringer i minesektoren I den samme periode som Zambia oplever stærk vækst i BNP, foretager Kina investeringer i Zambias minesektor. Nedenstående graf viser, hvorledes Kina i 2002 og 2003 stod for 100 % af de tilsigtede direkte udenlandske investeringer i minesektoren. De følgende 3 år ligger det kinesiske investeringsniveau dog meget lavere, indtil der i 2008 registreres en markant mængde tilsigtede direkte investeringer. I dette år bidrager 52

53 Kina med cirka 72,9 % af de samlede tilsigtede direkte udenlandske investeringer. I 2009 ligger de tilsigtede kinesiske investeringer i minesektoren på niveau med andelen af tilsigtede investeringer i forarbejdningssektoren, cirka 33,07 %, mens 80 % af de kinesiske tilsigtede investeringer i 2009 investeres i bygge- og anlægssektoren. 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Kinas andel af FDI til Zambia fordelt på sektorer Landbrugssektoren Bygge- og anlægssektoren Forarbejdningssektoren Minesektoren Servicesektoren Figur 24 DEN KINESISKE ANDEL AF TOTALE TILSIGTEDE DIREKTE UDENLANDSKE INVESTERINGER I DE FORSKELLIGE SEKTORER I ZAMBIA ( ) (ZDA) I faktiske tal udgør de kinesiske investeringer i minesektoren i 2002 og 2003 dog kun henholdsvis 6,8 millioner og 0,65 million, hvilket er relativt små beløb, hvis de sættes op overfor FDI-tilførsel i andre år. I 2001 og 2004 var samlet FDI-tilførsel til Zambia på omkring 14 milliarder US dollars, hvor Kina bidrog med henholdsvis ingen investeringer og investeringer af mindre betydning (jf. nedenstående graf). De kinesiske investeringer i 2002 og 2003 kan derfor ikke forventes at have afgørende betydning for økonomien i Zambia. Derimod var kinesiske investeringer i minesektoren i 2008 den største mængde FDI pr. år registreret i ti år i Zambia, og denne var over ti gange så stor, som den næststørste mængde FDI, som blev investeret i Zambia i 2007 (jf. ovenstående og nedenstående graf). 53

54 Kinesiske/totale tilsigtede direkte udenlandske investeringer fordelt på sektorer Total - forarbejdning Total - mine Total - bygge- og anlæg Kina - forarbjdning Kina - mine Kina - bygge- og anlæg Figur 25 KINESISK TILSIGTEDE DIREKTE UDENLANDSKE INVESTERINGER I ZAMBIA, FORDELT PÅ SEKTORER (ZDA) Kinas investeringer på 5,4 milliarder US dollars udgør i % af de samlede investeringer. I 2007 investerer Kina 25 millioner US dollars i Zambias minesektor, hvilket udgør 5,6 % af de samlede investeringer i minesektoren. I 2009 udgør Kinas investeringer 33 % af de totale investeringer, hvilket i rede tal er 48,5 millioner US dollars (jf. ovenstående grafer). Der ses altså nogle forholdsvist høje udenlandske investeringer fra Kina i 2007, 2008 og 2009, men exceptionelt store investeringer i 2008, hvilket indikerer en stigende investeringsinteresse fra kinesiske virksomheder i den zambiske minesektor. Om dette har haft betydning for den økonomiske vækst kan vi ikke konkludere direkte på. Der kan dog som nævnt ovenfor godt siges at være en sammenhæng mellem de store kinesiske investeringer i minesektoren i 2008 og dennes vækst i samme periode (jf. Figur 15 - Værditilvækst i sektorer). Yderligere kan det påvises, at Kina har en stigende interesse for kobberindustrien i Zambia. Kinesiske investeringer i andre sektorer Kinesiske virksomheder investerer ikke kun i minesektoren, men også i mange andre sektorer, heriblandt bygge- og anlægssektoren og forarbejdningssektoren. 54

55 Det område af den zambiske økonomi som modtager næst flest direkte udenlandske investeringer, er forarbejdningssektoren (jf. ovenstående graf). Kina tilførte i 2008, som det fremgår af nedenstående graf, næsten 15 millioner US dollars til denne sektor hvilket, i relation til de samlede realiserede direkte udenlandske investeringer kun udgør cirka 0,37 %. I figur 24 Den kinesiske andel af totale tilsigtede direkte udenlandske investeringer i de forskellige sektorer i Zambia ( ) kan det ses, hvorledes den kinesiske andel af tilsigtede direkte udenlandske investeringer i den zambiske forarbejdningssektor, udgør over 20 % af de samlede tilsigtede investeringer på nær i år 2003, 2004 og I år 2006 udgør den kinesiske andel af de samlede tilsigtede investeringer i forarbejdningssektoren 48,66 %, hvilket er det højeste registrerede niveau for tilsigtede investeringer i denne sektor siden årtusindeskiftet. Der kan på grafen registreres en tendens til, at de kinesiske tilsigtede investeringer i forarbejdningssektoren forekommer i de år, hvor det tilsigtede investeringsniveau er lavt, i både minesektoren og bygge- og anlægssektoren. Kinas investeringer i bygge- og anlægssektoren kom blandt andet i 2002, hvor de udgjorde 87,25 % af de samlede investeringer inden for denne sektor, mens andelen af de kinesiske investeringer i Zambias forarbejdningssektor i 2006 udgjorde 48 % (jf. ovenstående graf). De forholdsvis store investeringer i bygge- og anlægssektoren fra Kinas side, kan siges at skyldes forskellige årsager. Kina har bl.a. stået for at opføre regeringsbygninger i Zambia. Ydermere kan disse investeringer i bygge- og anlægssektoren skyldes, at Kina opførte fabrikker og smelteforanstaltninger i forbindelse med investeringerne i kobber. Dette kan udledes pga. tendensen til, at investeringerne i bygge- og anlægssektoren kom i forlængelse af investeringerne i minesektoren (jf. ovenstående grafer). På baggrund af det ovenstående kan der i relation til værditilvæksten i de forskellige sektorer, ikke udledes nogen umiddelbar sammenhæng mellem Zambias vækst og kinesiske investeringer, med undtagelse af væksten i minesektoren (jf. Figur 15 - Værditilvækst i sektorer). Kinas store investeringer i 2008 kan, som påvist ved nedenstående graf, have haft en indflydelse på væksten indenfor denne sektor som oplever en markant fremgang fra (jf. Figur 15 - Værditilvækst i sektorer). 55

56 Opsparing og investering Zambia har oplevet en markant stigning i den nationale opsparing fra fra en opsparing på 2 % til 30 % af BNP, hvilket i rede tal betyder, at Zambias opsparing fra er steget fra 4 mia. dollars til 12 mia. dollars (jf. Figur 10 - Bruttonational opsparing som % af BNP). Zambia opsparer altså 30 % af landets BNP i 2007, og i det samme år er landets bruttonationale investeringer på knap 25 % af BNP (jf. Figur 12 - National opspring og investering). Landet opsparer altså 5 % mere end der investeres nationalt. Umiddelbart kan det forventes at øget opsparing og FDI tilført til økonomien, ville give staten muligheder for at øge investeringerne, og dermed kunne øge produktiviteten og væksten i landet. Ud fra grafen kan vi dog aflæse, at den nationale opsparing reelt ikke bliver realiseret i årene (jf. Figur 12 - National opsparing og investering). Zambias vækst anvendes altså i disse år ikke produktivt. Det lader altså til, at der ikke er brug for udenlandske investeringer, når Zambia har en højere opsparing, end de formår at anvende produktivt. Zambia oplever i denne periode præcis det problem, som beskrives i Harrod- Domarmodellen: Der kommer en vækst i økonomien som følge af prisstigning på kobber (evt. kombineret med en højere efterspørgsel), hvilket fører til at vækstraten for outputtet i den næste periode stiger endnu mere. Dette sker som følge af, at investorer reagerer på væksten og investerer mere, hvilket vi kan se i Zambia i form af Kinas massive investeringer i Når økonomien ikke vokser med den påbudte vækstrate for balanceret vækst, skabes der en ubalance mellem opsparing og investering, hvilket vi kan aflæse på grafen for Zambias investeringer overfor opsparingen (jf. Figur 12 - National opsparing og investering). Grundet det ovenstående står Zambia i en umiddelbar fare for at overophede landets økonomi. De udenlandske investeringer bidrager til en produktionsforøgelse og til at øge væksten yderligere, hvilket ifølge Harrod-Domarmodellen ikke er positivt for økonomien. Når opsparingen stiger hos staten og befolkningen, stiger købekraften ligeledes. Dette fører til en øget efterspørgsel hos befolkningen, som medfører prisstigninger, der vil føre til inflation. Dette vil igen sænke købekraften hos de 56

57 zambiske forbrugere, og dermed sænke efterspørgslen og væksten. Dette vil føre til en forringelse af værdien af den zambiske valuta, hvilket vil være negativt for industrialiseringsprocessen, da det da bliver dyrere af importere, f.eks. maskinel, til at opbygge industrien (jf. Betalingsbalance-tvunget vækstmodel). Inflationsstigningen ses endnu ikke på Zambias inflationsrate (jf. Bilag 2 - Inflation i forbrugspriser og BNP deflatoren), men i og med at den store kinesiske investering først falder i 2008, er det ikke muligt at registrere inflationspresset på inflationsraten endnu. Hvis den store kinesiske investering får negative konsekvenser for den zambiske økonomi ift. inflation, vil dette først kunne spores i fremtidig inflationsstigning. Af samme årsag anser vi heller ikke faldet i BNP fra 2008 til 2009 (jf. Figur 4 - BNP per år) som et tegn på, at økonomien oplever en overophedning, men blot et udtryk for den verdensomspændende finanskrise i Samtidig kan det udledes af Modellen for betalingsbalance-tvunget vækst, at øget eksport, og herigennem øget inflow af udenlandsk valuta, kan tillade efterspørgslen at stige uden at skabe inflation, da inflow af udenlandsk valuta vil få den zambiske valuta til at stige i værdi, og dermed kunne udligne det fald i værdi i valutaen, som prisstigninger kan medføre. Det kan være derfor at der ikke kan registreres inflationspres i Zambia på nuværende tidspunkt. Dog er eksporten, i Zambias tilfælde monoeksport, primært baseret på eksport af primærvaren kobber, hvilket gør at et fald i kobberprisen eller efterspørgslen på verdensmarkedet kan få fatale konsekvenser for den zambiske økonomi. Samtidig bidrager inflow af udenlandsk valuta gennem udenlandske investeringer til, at Zambia kan dække underskuddet på betalingsbalancen. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster er dog historisk stort i Dette kan være et udtryk for den import, som kan følge af de kinesiske investeringer i form af maskiner og personale fra Kina. De negative tendenser på betalingsbalancens løbende poster giver ikke udslag i balancen mellem import og eksport af varer (jf. Bilag 2 - Import og eksport af handelsvarer). Det kan alternativt være et udtrykt for en negativ 57

58 tjenestebalance i form af import ved f.eks. indflyvning af servicepersonale fra Kina til Zambia, men dette kan vi kun gisne om ud fra vores indsamlede data. Delkonklusion 1 Kinas investeringer har ikke nogen afgørende betydning for økonomisk vækst i Zambia frem til I år 2008 medvirker kinesiske investeringer til værditilvækst i kobbersektoren, som er katalysatoren for boomet i den økonomiske vækst i Zambia i perioden Det kan dog overordnet konkluderes, ud fra ovenstående afsnit, at væksten i BNP i højere grad skyldes stigende kobberpriser og eksport, end kinesiske investeringer. De udenlandske investeringer tilfører udenlandsk valuta til Zambia, men de kan også medføre øget import, og forbedrer dermed ikke nødvendigvis betalingsbalancen. Samtidig er der forhold som indikerer, at de kinesiske investeringer i 2008 med tiden kan medvirke til en uhensigtsmæssig vækst samt overophedning af økonomien i Zambia. Samhandel I det følgende afsnit vil Zambias samhandel med Kina blive analyseret. Dette gøres i relation til flere af de tidligere præsenterede teorier, for at kunne give en fyldestgørende analyse af de empirisk funderede tendenser mht. handel og vækst. Vi ønsker i dette afsnit at analysere hvorledes Zambias samhandel med Kina medvirker til en øget økonomisk vækst i Zambia. Kobberpriser og eksport Som beskrevet tidligere i analysen begynder prisen på kobber at stige året efter at Kina investerer i den zambiske minesektor i Kobberprisen topper i 2008, hvor den er næsten tredoblet ift. prisen i 2003 (jf. Figur 23 - Kobberpriser). Zambias samlede eksport femdobles fra omkring 1 milliard US dollars i 2003 til 5 milliarder US dollars i 2008, (jf. Figur 17 - Eksport af handelsvarer), hvilket er samme år, som prisen på kobber topper (jf. Figur 23 - Kobberpriser). Ved at sammenholde grafen for kobberpriser og grafen for Zambias eksport af kobber, ses altså en sammenhæng mellem pris og mængde afsat på det internationale marked. 58

59 Dette kan skyldes flere årsager. For det første begynder Kina, som følge af landets industrialiseringsproces, at øge efterspørgslen på naturressourcer i udlandet i denne periode (IMF 3). Dette kan dermed være med til at hæve den generelle efterspørgsel på kobber på verdensmarkedet, hvilket medvirker til at Zambia har bedre muligheder for at afsætte landets kobberproduktion. Samtidig betyder prisstigningen på kobber, at kobberproduktionen giver større afkast, og det er derfor mere rentabelt for Zambia at øge dets produktion. Ligeledes kan de kinesiske investeringer i minesektoren have ført til udvidelse af produktionskapaciteten i kobberproduktionen, og eventuelle produktivitetsforøgelser, som gør det muligt at producere mere kobber for Zambia, og eventuelt med færre omkostninger. Det er dog ikke sandsynligt, at de kinesiske investeringer i , som beskrevet tidligere, har haft afgørende betydning for produktionskapaciteten, da de var af begrænset omfang (jf. Figur 24 - Kinas andel af FDI fordelt på sektorer). Af grafen for forskellige verdensdeles andel af den zambiske eksport kan det udledes, at højindkomstøkonomiernes andel falder, samtidig med at Kinas (Østasiens) andel stiger fra år 2004, således at de to grafer nærmer sig hinanden omkring Kinas andel af den zambiske eksport er herfra omkring 34,5 %, mens høj indkomst landenes andel, samt syd for Saharas andel, ligger på mellem 23 og 30 % af den samlede eksport (jf. Figur 19 - Eksport til verdensdele). Heraf kan det udledes, at der sker et skift i, hvem der er Zambias primære handelspartnere ift. eksport. Samhandel med Kina, som storimportør af zambiske varer, spiller derfor en vigtig rolle for den zambiske økonomi. Øget eksport fører normalt til øget import (jf. Naturressourceforbandelsen). Dette kan også observeres empirisk i grafen for Zambias import (jf. Figur 20 - Import af handelsvarer). Stigningen i eksporten følger næsten med fuldstændig nøjagtighed stigningen i importen (jf. Bilag 2 - Import og eksport af handelsvarer). Dog stiger importen lidt mere end eksporten fra 2002 til 2005, hvilket giver en negativ delbalance i handelsbalancen på betalingsbalancens løbende poster. De negative tendenser på betalingsbalancens delpost kan også observeres på Figur 7 - Betalingsbalances løbende poster opgjort i US dollars, som i årene frem til 2006 er negativ. Heraf kan vi udlede, at handelsbalancen er en afgørende delbalance i betalingsbalancen i Zambia (jf. 59

60 Betalingsbalancen). Betalingsbalancens løbende poster bliver positive i 2006, men falder igen i 2007 og dykker i 2008 til det største underskud i tredive år (jf. Figur 7 - Betalingsbalancens løbende poster). Teorien om balanceret vækst kritiserer eksportorienteret vækst baseret på primærvarer som komparativ fordel, fordi dette får udviklingslande til at øge importen, hvilket pga. forringede handelsvilkår for primærvarer, vil give problemer med betalingsbalancen hvilket Prebisch-Singer-tesen forudser (jf. Naturressourceforbandelsen). Betalingsbalancens dyk i 2008 kan være et udslag af netop dette problem. Ud fra grafen for forskellige varetypers andel af den zambiske import, ses det tydeligt, at forarbejdede varer udgør langt størstedelen af importen. Mellem 60 % og 80 % af den samlede import er forarbejdede varer i årene vist på grafen ( ) (jf. Figur 20 - Import af handelsvarer). Heraf kan vi udlede, at Zambia primært eksporterer uforarbejdede varer, mens landet primært importerer forarbejdede varer, hvilket netop er det forhold Teorien om balanceret vækst og Prebisch-Singer-tesen forholder sig kritisk til, som beskrevet i det ovenstående. Nedenstående graf viser, at den kinesiske import fra Zambia langt overstiger landets eksport til landet. Ligeledes kan der registreres en stigende grad af samhandel mellem de to lande fra

61 Kinas import fra og eksport til Zambia i US dollars Total Eksport Import Total Eksport Import Figur 26 KINAS IMPORT FRA OG EKSPORT TIL ZAMBIA (CSY) I forhold til samhandlen med Kina kan det af ovenstående graf over Kinas import fra og eksport til Zambia udledes, at det ikke kun er Zambias eksport til Kina som stiger, men at det for de to år vi har kunnet finde data for, kan udledes, at også Zambias import fra Kina stiger fra ca. 1,9 millioner US dollars i 2007 til 2,6 millioner US dollars i 2008, hvilket svarer til en stigning på ca. 25 %. Det fremgår ikke af grafen, hvilke varer Zambia importerer fra Kina, men det er plausibelt, at der er tale om forarbejdede varer. Både fordi størstedelen af Zambias import er forarbejdede varer, og fordi Kina har en stærk forarbejdningssektor for lavprisprodukter som nemt vil kunne afsættes på det zambiske marked, hvor denne sektor ikke er særlig stor / udbygget (jf. Figur 15 - Værditilvækst i sektorer). Andelen af forarbejdede varer i den zambiske import falder lidt fra 2006 til 2008 til fordel for en vækst i importandelen bestående af malm og metaller, som stiger fra 4 % til 13 % i (jf. Figur 20 - Import af handelsvarer). Spørgsmålet er, hvorfor en stigende del af Zambias import er malm og metaller, når de selv er storeksportører af kobber? Dette kan skyldes, at de importerer en anden slags malm og metal, som de ikke selv kan udvinde. Stiger importen af malm og metaller da i kraft af en udvidelse af 61

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Projekt- eller specialetitel: En analyse af dansk økonomi Efterspørgsels- eller konkurrenceevnekrise? Projektseminar/værkstedsseminar: PA-B1 Udarbejdet af (Navn(e)

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Den økonomiske vækst i Kina

Den økonomiske vækst i Kina Den økonomiske vækst i Kina - - Hvem får flest ris i skålen? Udarbejdet af: Julie Holt Søren Tams Stine Malmskov Sebastian Enemark Mygh Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, RUC 1 3. Semester 05/06

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Grønlands økonomiske vækst 2003-2010

Grønlands økonomiske vækst 2003-2010 Grønlands økonomiske vækst 2003-2010 Værdi 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 Konstant vækst på 1% Konstant vækst på 3% Konstant vækst på 5% Konstant

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere