Skoleforeningen vil gerne samarbejde omkring heldagsskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleforeningen vil gerne samarbejde omkring heldagsskolerne"

Transkript

1 Lørdag, 5. april Skole og børnehave Samarbejde mellem skole og børnehave er vigtigt. Læs om to ledere der svinger sammen. Side 6 Det er vigtigt hele tiden at bekæmpe mobning og på alle måder. Børn skal være glade Christine Antorini, undervisningsminister om nye tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljø Side 6 Sådan læser de bedre Skoleforeningen har som indsatsområde, at børnenezzz bliver bedre til at læse. Side 4 og 5 FOTO: DANIEL DÜRKOP Driftsråd nedlægger sig selv Medarbejdere De to driftsråd på Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig har besluttet at nedlægge sig selv. SYDSLESVIG. - Det sker efter et råd fra vores advokat, siger formanden for driftsrådet på A. P. Møller Skolen, Charlotte Larsen. Advokaten, Jörn Barz, mener nemlig ikke, at de to driftsråd har en chance for at vinde retssagerne, som blandt andet Skoleforeningens store driftsråd og Dansk Lærerforening i Sydslesvig kører mod dem. Dermed er der udsigt til, at der i fremtiden kun vil være et driftsråd i Skoleforeningen, som repræsenterer alle grupper af medarbejdere. Fortalerne for at magistrene på de to danske gymnasier får en egen repræsentation, er taberne i et juridiske spil, som har beskæftiget Skoleforeningen igennem de seneste år. Charlotte Larsen erkender, at gymnasielærerne står tilbage med tomme hænder. For kun få måneder siden var der både et overenskomstsikret driftsråd for gymnasielærerne på Duborg-Skolen og et mere eller mindre tolereret driftsråd for gymnasielærerne på A. P. Møller Skolen. Men overenskomsten eksisterer ikke mere, og til maj er der således kun valgt til et driftsråd, som for første gang i mange år kommer til at repræsentere hver enkelte af de cirka 1400 ansatte i Skoleforeningen. Trods alt har gymnasielærerne ikke opgivet kampen om at få en stærk repræsentation. Retssag fortsætter - Det er fortsat vores mål, at gymnasielærerne på Duborg Skolen og på A. P. Møller Skolen får en fælles driftsrådsrepræsentation. Det var det tilbud, vi havde med til de seneste forhandlinger med det store driftsråd. Forslaget blev afvist. Modparten står fast på en helhedsløsning, og som situationen er lige nu, bliver det, som det store driftsråd ønsker det, siger Charlotte Larsen. Hun frygter, at magistrene allerhøjst vil være repræsenteret af et enkelt medlem i Skoleforeningens nye driftsråd. Selvom driftsrådene på de to danske gymnasier ikke længere eksisterer, fortsætter retssagen i øvrigt. - Det gør den af juridiske grunde siger Thomas Weiss, som er advokat for blandt andet fagforeningerne GEW og Dansk Lærerforening: - Vi bliver nødt til at have slået fast, at det i sin tid var ulovligt, at der blev dannet driftsråd på de to skoler. Ellers risikerer vi, at der kommer nogen og anfægter det driftsrådsvalg, der skal afholdes til maj. Side2 Mindretal Ny leder HADERSLEV. Center for mindretalspædagogik på UC Syd har fået en daglig leder. Det er Elisa Sievers, som har fået opgaven at sætte struktur på aktiviteter og projekter. Centrets formål er at udvikle og formidle faglig og pædagogisk kompetence i forhold til arbejdet med børn, der vokser op i et mindretal. Side 7 FOTO: DANIEL DÜRKOP Læs mere side 5 Skoleforeningen vil gerne samarbejde omkring heldagsskolerne Skolelov Både fritidshjemmene og foreningerne inviteres indenfor, når det handler om udformingen af heldagsskoletilbud. SYDSLESVIG. Dansk Skoleforening skal efter sommerferien også tilbyde heldagsskoleaktiviteter for eleverne i 1. til 4. klasse. Det fremgår af den slesvig-holstenske skolelov. Debatten om en eventuel konkurrence mellem heldagsskoletilbuddene og fritidshjemmene under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) tager man i Skoleforeningen med ro. - Vi har et godt samarbejde med SdU og fritidshjemmene, siger Skoleforeningens formand, Per Gildberg. Han melder dog også helt klart ud, at Skoleforeningen står under et vist pres. Skoleforeningens ansvar - Det er vores ansvar, at opfylde lovkravene med hensyn til heldagsskolen. Derfor skal vi selvfølgelig også have kontrollen over hele processen. Vi vil gerne snakke med fritidshjemmene og foreningerne, om hvilke muligheder der er for at samarbejde omkring heldagsskoletilbud, for vi ønsker ikke deres død. Tværtimod, vil vi gerne få det bedste ud af samarbejdet, siger Per Gildberg. Det er netop det, der står i den målsætning for heldagsskolen, som Skoleforeningens styrelse besluttede i efteråret Der står skrevet, at heldagsskolen kan indeholde aktiviteter i samarbejde med lokale foreninger eller fritidshjem. Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen, slår fast, at et eventuelt samarbejde skal aftales centralt, det vil sige mellem SdUs ledelse og Skoleforeningens ledelse. Se udviklingen an - Vi kan lave forskellige koncepter med afsæt i den enkelte skole. Da det er os som Skoleforening der har det overordnede ansvar, må der være tale om tilbud, der har afsæt i skolerne. Men det betyder jo ikke, at enkelte aktiviteter ikke kan finde sted andre steder, siger han. Hvor hele diskussionen bærer hen, er det for Anders Molt Ipsen ikke muligt at bedømme endnu. - Heldagsskolen er et frivilligt tilbud. Vi aner på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange der tager imod det. Hverken fritidshjemmene eller skolefritidsordningerne har problemer med at få fyldt ordningerne op, tvært imod. Så lad os lige se, hvordan udviklingen bliver, siger han.

2 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 2 FOTO: DANIEL DÜRKOP Leder Vor fælles skole Vi har i Skoleforeningen altid været glade for de fritidstilbud som gennem SdU gives til børn og unge i mindretallet. Vi respekterer kvaliteten i arbejdet, og også det samarbejde vi har og har haft, til gavn for helheden. Jeg gør mig p.t. ikke klog på den rapport, som SdU har bestilt for at granske organisationsstrukturen. En rapport jeg selv kun kender gennem avisen, og som har ført til en debat blandt flere parter i mindretallet. Tilfældigvis kom rapporten på et tidspunkt, hvor vi i Skoleforeningen i et større omfang end tidligere diskuterer heldagsskolen. Både på grund af loven om fællesskoler og specielt med den nye skolelov i Slesvig-Holsten, skal vi i vores skoler, fra 1. klasse og opefter, tilbyde en åben heldagsskoleordning. Det betyder, at vi også der, hvor SdU har fritidshjem til eleverne, bevæger os ind på SdU s PER GILDBERG, formand»jagtgrunde«. Vi skal i henhold til loven udvikle heldagsskolen ved alle vore skoler. I denne proces forestiller vi os ikke en, men mange forskellige modeller. Vi er indstillede på et tæt samarbejde med alle relevante partnere i mindretallet. Og derfor vil resultatet givetvis blive forskelligartet, alt efter behov, tilbud og kvalitetskrav. Vi forventer en indsats fra forældre, eget personale og fra det omliggende mindretal. Men det giver sig selv, at det er Skoleforeningen som har ansvaret for, at tilbuddet er der, for at kvaliteten er tilfredsstillende, for at fordele tilbuddet rundt omkring i landsdelen, og for at økonomien i sidste ende hænger sammen. Det er Skoleforeningen, der modtager de offentlige midler til skoledrift både fra tysk og dansk side, og Skoleforeningen står overfor de tyske og danske myndigheder til ansvar for det pædagogiske indhold, for kvalitetsniveau og for økonomien. Hvert enkelt styrelsesmedlem i Skoleforeningen skriver under på det. Vi kontrolleres jævnligt af både Landesrechnungshof og Rigsrevisionen. Heldagsskolen koster penge, penge som bliver givet os under bestemte forudsætninger. Også derfor er vi tvunget til strengt at gennemse alle tiltag, som nu eksisterer eller igangsættes. Ikke for at bremse - vi håber på stærke initiativer fra alle institutioner og partnere - men for at ressourcerne skal række og fordeles jævnt. Vi alle ønsker heldagsskoletilbuddene velkommen og tror på, at der for mange vil være en yderligere forbedring af skoletiden. Vor ansvarlighed må vi slet ikke uddelegere, men vi må selvfølgelig indenfor vor ansvarsledelse samarbejde med alle relevante partnere. Vi er i Skoleforeningen overbeviste om, at vi gennem samtaler med bl.a. SdU, og uden at oprætte nye bureaukratiske strukturer, vil finde frem til ordninger, som vel vil betyde forandringer, men tilsammen vil gavne ikke bare den enkelte elev og skolen men hele mindretallet. REDAKTIONSGRUPPE Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf Fokus@skoleforeningen.org Fælleselevrådet vil have flere skolesocialarbejdere. Fælleselevråd Alle har brug for skolesocialarbejdere Enighed blandt elevrepræsentanter om, at der skal investeres i opgaven. Skoleforeningens fælleselevråd ønsker skolesocialarbejdere på alle fællesskoler i Sydslesvig og alle større skoler. Desuden skal elementer fra skolesocialarbejdet implementeres i alle skoler, for eksempel ved at der bliver ansat skolesocialarbejdere der dækker flere af de mindre skoler i en region. Det besluttede fælleselevrådet på sit seneste møde i denne uge. Fælleselevrådet har på sine seneste to møder haft skolesocialarbejdet på dagsordenen. I denne uge havde repræsentanterne for elevrådene på de store skoler i Sydslesvig haft Werner Nielsen-Tatzel på besøg, han er skolesocialarbejder på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. - For os har det været vigtigt at høre om de mange forskellige opgaver en skolesocialarbejder har, sagde fælleselevrådets formand, Paul fra Gustav Johannsen-Skolen. Werner Nielsen-Tatzel forklarede, at en skolesocialarbejder ikke kun har til opgave at løse akutte problemer. Han eller hun organiserer fritidstilbud, rådgiver skolens ledelse og er med til forældresamtaler. Det er netop fordi opgaverne er så mange, at fælleselevrådet ser et behov for skolesocialarbejde på alle skoler i Sydslesvig. Driftsrådsvalget i Skoleforeningen 2014 Driftsrådsvalget i Skoleforeningen gennemføres i ugerne op til den 15. maj. 15 medlemmer får driftsrådet, som kommer til at repræsentere alle Skoleforeningens ansatte. Et driftsrådsvalg er en ret indviklet sag, især fordi lovgivningen på området er meget omfangsrigt. Der er mange ting, man skal tage højde for, ellers er der god chance for, at driftsrådsvalget bliver anfægtet. Her kommer der et overblik over de formelle krav, der skal være opfyldt og de rettigheder, medarbejderne har i forhold til driftsrådsvalget. Valgbestyrelsen har sendt valglisterne og valgordningen ud til alle institutioner og afdelinger. Her skal de placeres tilgængelige for alle 1473 medarbejdere i foreningen (1083 kvinder og 390 mænd). Ud af de 15 driftsrådsmedlemmer skal mindst fire være mænd, som udgør et mindretal blandt de ansatte. Valgberettigede er alle medarbejdere, der på valgdagen er fyldt 18 år og er indskrevet på en vælgerliste. Valgberettigede er også medarbejdere, der er ansat ved andre arbejdsgivere og som gør tjeneste ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, hvis de på valgdagen har arbejdet uafbrudt i mere end 3 måneder i virksomheden og er indskrevet på en vælgerliste. Medarbejdere, der som følge af en strafferetsdom ikke besidder kvalifikationer til at opnå rettigheder til offentlige valg, er ikke valgbare. Eksterne medarbejdere, der efter»arbeitnehmerüberlassungsgesetz«gør deres tjeneste ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, er ikke valgbare. Valgbare er alle valgberettigede medarbejdere, som i 6 måneder har været tilknyttet Dansk Skoleforening for Sydslesvig. De valgberettigede medarbejdere opfordres til at indlevere forslagslister (valgforslag) til valgbestyrelsen, Süderstr. 86, i Harreslev, senest to uger efter bekendtgørelsen af udskrivelsen af valg, det vil sige indtil den kl. 14:00. Valgforslaget skal udskrives som en forslagsliste. I henhold til lovgivningen skal det køn, der er i mindretal, være repræsenteret forholdsmæssigt. Forslagslisterne skal opfylde følgende formalia: På hver forslagsliste bør der være opført mindst dobbelt så mange kandidater som det antal driftsrådsmedlemmer, der skal vælges. På hver forslagsliste skal de enkelte kandidater være opført i tydelig rækkefølge med fortløbende numre og med oplysninger om efternavn, fornavn, fødselsdato og stilling. Kandidatens skriftlige samtykke til optagelsen på listen skal foreligge. Forslagslisterne skal være underskrevet af mindst 50 valgberettigede medarbejdere (stillere). Fagforeningernes forslagslister skal være underskrevet af mindst to fagforeningsrepræsentanter. Kandidaterne må kun kandidere på én forslagsliste. Valgberettigede må kun underskrive (som stillere) på én forslagsliste. På hver forslagsliste skal én af kandidaterne anføres som listerepræsentant, der er kontaktpersonen til valgbestyrelsen. For at få et bedre overblik vil det være hensigtsmæssigt, at forslagslisten benævnes med et listenavn. På samme måde som udskrivelsen af valget bliver de gyldige forslagslister med valgforslagene bekendtgjort fra den indtil afslutning af stemmeoptællingen. Hemmelig stemmeafgivelse kan finde sted den kl. 14:00 - kl. 16:00 og den kl. 09:00 - kl. 13:00 i Süderstraße 86, Harrislee. Stemmeafgivelsen er bundet til forslagslisterne. Indsigelser mod rigtigheden af valglisterne kan kun indgives skriftligt til valgbestyrelsen inden udløbet af en tidsfrist på to uger fra bekendtgørelsen af udskrivelse af valget, senest den kl. 14.

3 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 3 FOTOS: DANIEL DÜRKOP Regnskab En god og sund økonomi Revisionen kommer med ros til Skoleforeningens økonomiafdeling og bemærker, at forvaltningen i hvert fald ikke er for stor. SPORSKIFTE. På Skoleforeningens fællesrådsmøde præsenterede økonomichef Ilka Börner foreningens regnskab for 2013, revideret budget for 2014 og budgetforslag for Revisionen af Skoleforeningens regnskab har ikke givet anledning til forbehold. - Vi har afsluttet regnskabsåret 2013 med et lille overskud på ca ,- euro. Indtægter og driftsomkostninger har været på lidt under 103,5 millioner euro, sagde Ilka Börner på fællesrådsmødet. På indtægtssiden udgør forældrebetalingen næsten 6,4 millioner euro. Tilskud fra landet Slesvig-Holsten udgør 35,52 millioner euro. Tilskud fra Danmark (undervisningsministeriet og pensionsfonden) er på euro. På udgiftssiden er lønomkostningerne, som i alle årene, den helt store post. De er på 81,67 millioner euro, det svarer til 79 procent af de samlede udgifter. Driftsudgifterne er på 9,99 millioner euro og udgifter til bygninger og grunde er på 10,71 millioner euro. - Ser man på budgettet for 2014, regner vi med et tilskud fra det danske undervisningsministerium på millioner euro. Fra Slesvig-Holsten på 36.8 millioner euro og tilskud fra amter og kommuner til børnehaverne på 8,1 millioner euro. Regnskab 103,5 mio Skoleforeningens indtægter og driftsomkostninger i 2013 Undervisningsministeriet i Danmark er lagt ind i budgettet med det beløb, som vi har fået bevilliget for 2014 fra Sydslesvigudvalget. Skoleforeningen har for 2014 søgt om en fremskrivning på 2,5% og det er også den fremskrivning, som vi har fået bevilliget. Vi er den eneste organisation i Sydslesvig, som har fået opfyldt den ansøgte fremskrivning. Tilskuddet til skoledrift fra landet SlesvigHolsten er blevet forankret i en ny skolelov gældende fra 2014 af. Beregningen ud fra den nye tilskudsmodel, som fremgår af skoleloven, ville have betydet en nedgang for 2014 i forhold til 2013 og først i 2017 ville det nominelle tilskud være højere end i For at imødegå denne negative udvikling har man indført en overgangsordning i form af et årligt udligningstillæg ifølge»haushaltsbegleitgesetz«. Overgangsordningen betyder for Skoleforeningen en fremskrivning på 0,5 % ved stabilt elevtal. Det betyder, at stigningen i tilskuddet kan være højere eller lavere, afhængigt af elevtallet. Klaus Grønbæk Jakobsen fra Revisionsfirmaet BDO konkluderede i revisionens beretning, at Skoleforeningens administration er hensigtsmæssig, at funktionsadskillelsen er tilstrækkeligt, og at rgenskabsstrukturen bliver løbende forbedret. - Der er et meget godt budget og en god økonomirapportering. Man styrer efter den plan, man har lagt, sagde Klaus Grønbæk Jakobsen på fællesrådsmødet. Finanzamt påbesøg - Hvis man skal sige noget kritisk, så er det, at Skoleforeningen er meget afhængig af enkeltpersoner. Sygdom ville I ikke have godt af. Jeres administration er på ingen måde for stor, sagde Klaus Grønbæk Jakobsen, som også kunne berette, at Finanzamt Flensborg i år har været på besøg i Skoleforeningen uden dog at have en eneste kommentar til finansadministrationen. Skoleforeningens økonomiafdeling har også haft travlt, fordi Folketingets seksmandsudvalg har haft besøg af rigsrevisionen, og man skulle assistere her. Klaus Grønbæk Jakobsen roste Skoleforeningen for, at beslutningen om at samle forskel- Debat om børnehavebidrag Forslag om at orientere sig efter de tyske naboinstitutioner, når man fastsætter forældrebidrag til børnehaverne fik ikke et flertal på fællesrådsmødet. SPORSKIFTE. Skoleforeningens fællesråd har besluttet, at sætte det månedlige børnehavebidrag for daginstitutioner udenfor Flensborg by op med ti euro om måneden. En børnehaveplads koster således 165 euro for syv daglige timer. Det månedlige forældrebidrag for de børn, der deltager i børnehavekørsel, forhøjes med fem euro til 30 euro. Børne- og Skolefritidschef Birgit Messerschmidt begrundede forhøjelsen med de stigende omkostninger på området. Bidragene blev sidst forhøjet i Vi har undersøgt priserne i en hel række tyske institutioner. Priserne, ligesom tilbuddenes indhold, svinger meget. Fra for eksempel 100 euro om måneden i Immingsted til 269 euro i Rendsborg, sagde Birgit Messerschmidt på fællesrådsmødet på Oksevejens Skole i Sporskifte. Fællesrådsmødet fandt sted den 20. Marts. Inden afgørelsen om bidragsforhøjelserne blev truffet, gik fællesrådet ind i en længere diskussion. Lars Petersen fra Læk Danske Skoles skolekreds havde stillet et ændringsforslag om, at man ved fastsættelsen af børnehavebidraget tager hensyn til, hvad de tyske børnehaver i lokalområdet koster. Ændringsforslaget fik dog ikke et flertal for sig. - Hvis vi forhøjer vores bidrag til 165 euro, ligger vi op til 30 procent over de tyske institutioner og det er ikke forsvarligt. Vi er bange for, at mindretallet i Sydtønder ikke har råd til at vælge vores institutioner, forklarede Lars Petersen som grunden til skolekredsens udspil. Birgit Messerschmidt henviste til, at for eksempel Immingsted, som ligger i Læk-området, med 100 euro om måneden i modsætning til Skoleforeningens børnehaver har otte ugers lukketid om året. Skoleforeningens formand Per Gildberg forklarede, at det ikke handler om at konkurere med de tyske institutioner. - Vi driver børnehaver og skoler for det danske mindretal, sagde han og fortsatte: - Hvis der er mindretalsfolk, som har økonomiske problemer, kan de altid henvende sig og få støtte. Skoleforeningens orkester, Skurk, stod for underholdningen. lige afdelinger på Christian Paulsen-Skolen får en positiv økonomisk effekt. - Det er et tigerspring. De enkelte afdelinger får bedre vilkår og der kommer en bedre kommunikation, så det får I stor gavn af, sagde han. Sydslesvigske lærere med ny næstformand Generalforsamling Danmarks Lærerforening regner med at flere danske lærere søger mod Sydslesvig. SYDSLESVIG. Kristina Sukatus er ny næstformand i Dansk Lærerforening for Sydslesvig. Læreren på Jens Jessen-Skolen var eneste kandidat til posten, da de sydslesvigske lærere havde generalforsamling forleden. Lærernes formand er fortsat Niels Nielsen. Han kom i sin beretning ind på konflikten mellem driftsrådene og det kommende driftsrådsvalg og de nu afsluttede overenskomstforhandlinger. Lærerforeningens medlemmer stemte på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg for en mindre forhøjelse af medlemskontingentet, som nu er 60 euro om måneden for lærere og 15 euro om måneden for pensionister. Lærerforeningen regner med færre indtægter fra kontingenter i Det hænger sammen med, at skolelederne er blevet bedt om at forlade Lærerforeningen, efter at skolelederne gik ud af forhandlingsfællesskabet med lærerne. Den forholdsvis beskedne situation på finansmarkederne har ført til mindre indtægter fra bankkontoer og investeringer. I alt har foreningen aktiver på lidt over 1,6 millioner euro. Per Sand Pedersen fra Danmarks Lærerforening kom med en hilsen fra hovedorganisationen,. og nogle kritiske bemærkninger til skolereformen i Danmark. - I skal være glæde for, at I ikke arbejder i Danmark. Det ser jo ud til, at I i Sydslesvig bliver skånet for en del af de reformer, vi møder derhjemme. Vi føler os forfulgt som lærere, vi er frustrerede og utrygge. I skal ikke undre jer, hvis der snart kommer et pres, fordi mange lærere i grænselandet vil søge sydpå, sagde Per Sand Pedersen og tilføjede: - I har altid ønsket at kopiere vores aftaler. Lad være med det. I får nemlig lov til at arbejde under lidt friere vilkår end vi gør det.

4 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 4 FOTO: GERTRUD TERMANSEN Det er vigtigt at man sørger for hyggelige omgivelser, når barnet skal lære at læse. Læseløft Sæt skub i dit barns læseudvikling Frilæsning.dk er et redskab til bedre læsning, som alle børn i de danske skoler kan benytte sig af. Vigtigt er det, at forældrene støtter denne proces. Alle elever på de danske skoler i Sydslesvig kan nu få adgang til hjemmesiden Frilæsning.dk, som et stort bibliotek med både litterære og fagtekster samt opgaver og quizzer til teksterne og chat. Frilæsning.dk er et forum, der henvender sig til skolebørn fra 1. til 6. klasse. Det kan både bruges i undervisningen og i fritiden. Frilæsning er med til at forbedre børnenes læsefærdigheder, og det er netop det, der er det store indsatsområde i Skoleforeningen lige for tiden. For at eleverne i vores skoler bliver bedre til at læse og skrive, er det vigtigt, at forældrene bakker op om dette indsatsområde. Let og overskueligt - Som forælder kan du hjælpe dit barn til at få et bedre læseniveau, hvis du støtter det i at læse hver dag. Frilæsning er et let og overskueligt alternativ til biblioteket, når dit barn skal finde bøger til frilæsning på et passende niveau, siger Stine Jul Rasmussen, som er redaktør på Frilæsnig.dk. Omdrejningspunktet på frilæsning.dk er den gode historie og det store bibliotek, der udvides hver uge. Portalen har mange interaktive elementer som f.eks. brevkasse, børn og læreres forslag til nye fagtekster samt anmeldelser og chat i forum. På frilæsning har dit barn mulighed for at øve sig i at læse på skærm og at kommunikere i et trygt og lukket Stine Jul Rasmussen. forum. Det er også oplagt at benytte frilæsning.dk i fritiden - både til frilæsning og til at chatte på forum, indsende vittigheder eller quizze for sjov Læs 20 minutter hver dag Øvelse gør mester, og derfor er det vigtigt, at alle børn læser minutter om dagen - hver dag. Det er en stor hjælp for mange børn, hvis deres forældre hver dag minder dem om, at der skal læsetrænes. Læsetræningen skal helst være en god og hyggelig situation, og man kan som forælder bidrage til, at det bliver sådan. Prøv at finde et bestemt tidspunkt på dagen, hvor der er ro og tid til, at dit barn får læst. Det kan være, når det kommer hjem fra skole, mens der laves aftensmad eller inden sengetid. - Når du har tid til det, er det også en god idé at tale med dit barn om den fagbog eller historie, som er blevet læst. Tal om tekstens indhold, forklar svære ord, tal om hvad forfatteren mon vil have, at man skal tænke over, når man har læst teksten. I kan også sammen overveje, hvad man kan lære af teksten, siger Stine Jul Rasmussen. Når man skriver meget, bliver man samtidig en bedre læser. Ved at skrive udvikler børnene deres ordforråd og bliver opmærksomme på ordenes lyde og teksternes opbygning. Dette hjælper dem, når de læser. Derfor bør man også som forælder opfordre til skrivning. Det kan være en god idé at veksle mellem læsning og skrivning, sådan at de minutters læsning jævnligt skiftes ud med skrivning. - Der findes mange muligheder for at skrive på frilæsning. Alle opgaver og tekster kan dit barn gemme på»mine sider.«dit barn kan på mange måder skrive om en tekst, som det har læst. Som forælder er det en god idé at læse det, dit barn har skrevet - det giver skrivningen mere værdi, siger Stine Jul Rasmussen. I indskolingen er bogstavindlæring og afkodning i centrum, når det gælder læsning. Det betyder, at der er stor fokus på lyde og læsning af meget enkle tekster, der som regel ikke har så meget indhold. Som forælder er det derfor godt at læse historier højt for dit barn og tale om historiernes indhold. Det er med til udvikle barnets forståelse af mere kompliceredetekster, ord og historier, hvilket ikke trænes ret meget i de typiske små læs-let tekster. Hastighedstræning I løbet af 2. klasse kommer afkodningen på plads hos de fleste, og den sker efterhånden automatisk. Det betyder, at de fleste børn kan læse lidt længere tekster med mere indhold i. I denne periode er det vigtigt, at barnet læser mange små, lette bøger, der passer præcis til barnets læseniveau. Når barnet har øvet så meget, at han eller hun afkoder»automatisk«, kan man begynde at træne læsehastighed. Det er som regel i løbet af 3. klasse. Hastighedstræning skal ligesom den almindelige læsetræning foregå i bøger, der passer til elevens læseniveau. Som forælder kan du hjælpe med at træne hastigheden ved, at I aftaler, at barnet skal læse så hurtigt som muligt i f.eks. fem minutter. Det er en god idé, at barnet hele tiden dækker den del, af teksten, som det har læst, med et stykke papir. Papiret skal så hele tiden køres ned over teksten, oppefra og ned, efterhånden som barnet læser. Selvom mange børn i løbet af 2. og 3. klasse bliver gode læsere, så er det stadig en god idé at læse højt. Ved højtlæsning kan barnet høre historier, der er for svære at læse selv. Sådanne bøger og efterfølgende fælles samtaler om indholdet styrker barnets læseforståelse. Mellemtrin Man må endelig ikke stoppe den daglige læsetræning, selvom afkodningen er på plads. På mellemtrinnet, det vil sige 4. til 6. klasse skal eleverne fortsat læse hver dag. Det er vigtigt, at man som forælder bakker op om den daglige læsetræning. Dette kan måske synes unødvendigt, da børnene jo nu har lært at læse, men den daglige læsetræning udvikler både læsehastigheden, genrebevidsthed, ordkendskab og læseforståelse. - Især mange drenge stopper med at læse frivilligt, når de kommer på mellemtrinnet. På frilæsning prøver vi at imødekomme dette med masser af skønlitteratur i mange forskellige genrer, og ikke mindst nye faglige artikler hver uge, hvor børnene selv kan foreslå emner og derefter stemme om, hvilke emner, der skal skrives om. Vi udgiver altså bøger om det, der interesserer vores brugere, siger Stine Jul Rasmussen. Det er også i den alder, man begynder at træne læsehastigheden. Ved for langsom læsehastighed kan barnet få problemer med forståelsen og problemer med at klare læsebyrden senere i uddannelsesforløbet. Som forælder kan man hjælpe med at træne hastigheden med forskellige øvelser.

5 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 5 Læseløft Sprogvejledere giver indlæringen et løft Børnehave- og vuggestuepædagoger og forældre får gavn af tre pædagoger med en helt særlig uddannelse. SYDSLESVIG. Daginstitutionerne i Skoleforeningen har for tiden tre sprogvejledere, som er med til at forbedre børnenes sprogtilegnelse. Det er pædagogerne Lone Krogh, Margit Alexander og Helle Witt-Nommensen, som har været igennem en sprogvejlederuddannelse, ved af UC Lillebælt. - Vi holder foredrag for pædagoger eller forældregrupper, arrangerer kurser for medhjælpere og er med til at udarbejde målsætningerne til sprog og læsning for de 0 til tre-årige, fortælle Helle Witt-Nommensen, som til dagligt er leder af den danske børnehave i Hostrup. - Vores opgave er, at komme med indspark og inspiration til de andre pædagoger, siger hun. Skoleforeningen ligesom hele uddannelsessektoren i Danmark og Tyskland, er midt i en proces, hvor tingene forandrer sig. Der er mere og mere fokus på sprogindlæringen allerede i en meget tidlig alder. Skoleforeningen har her med tosprogetheden i Sydslesvig en særlig udfordring og opgave. Her er sprogvejlederne sparringspartner for både pædagoger og forældre. Mange redskaber - Hvis der er et ønske om, at en af os skal komme ud og holde et oplæg, kan man bare kontakte børnehavekontoret, siger Helle Witt-Nommensen. - Vi har mange redskaber at arbejde med til sprogindlæring. De giver Margit Alexander rigtigt meget, hvis man bruger dem bevidst. Især hos de tosprogede børn er det vigtigt, at man gør en meget fokuseret indsats, når de skal tilegne sig sprog, siger hun og fortsætter: - Udviklingen sker, imens børnene bruger sproget. Men er det bare noget de lærer udenad eller tilegner de sig virkeligt sproget. Det kan man kun finde ud af, hvis man ser på, om det enkelte barn virkeligt dykker ned i det, og er opmærksom på dets sprog. Helle Witt- Nommensen Især Lone Krogh hos tosprogede børn er det vigtigt, at man gør en meget fokuseret indsats, når de skal tilegne sig sprog Helle Witt-Nommensen, sprogvejleder Læseløft Opdag bøgernes verden med Frilæsning Skolebørnene i Nykirke brugte en hel uge på at dykke ned i bøgernes verden. NYKIRKE. Vidingherred Danske Skole har i denne måned haft en emneuge omkring sprog og læsning. Under overskriften»bøgernes verden«blev der ikke kun læst bøger, skrevet historier og malet billeder, der blev også produceret fotobøger, papir, omslag og lavet en udstilling. De store elever har været på besøg på Flensborg Bibliotek og brugte et klassesæt ipads fra Center for Undervisningsmidler til at gå på Frilæsning.dk for at læse bøger og løse forskellige opgaver. På emneugens sidste dag var forældrene inviteret til at se på det, eleverne havde lavet. Samtidigt fik de præsenteret hjemmesiden Frilæsning.dk. -Vi bliver rigtig glade, hvis I understøtter jeres børn i at bruge Frilæsning.dk derhjemme. Der er masser af bøger at vælge imellem og det er meget vigtigt for jeres børn, at de vænner sig til at læse derhjemme. Det fremmer læselysten og læsefærdighederne at læse digitalt, sagde skoleleder Jytte Andersen til forældrene. FOTO: DANIEL DÜRKOP klasse Sprog og læsning: Initiativer i 2014/15 I 7. klasser er der igen andre områder af læsningen, der lægges vægt på. Her kan der fx arbejdes med forskellige læse- og skrivestrategier, som fx notatteknik eller overblikslæsning, og læsekurser i udskolingen kunne også dreje sig om at få forøget læsehastigheden. Hvis en elev læser for langsomt, kan det både gå ud over læseforståelsen, men lektielæsning i de mange fag kan også komme til at tage uoverskuelig meget tid. Et læseinitiativ til de store klasser kunne fx være, at man tilbød kurser i læsehastighed. Et andet tiltag i indsatsområdet læsning er også, at alle skoler i løbet af næste skoleår skal udarbejde en handleplan for læsning på netop deres skole. Her skal hver skole beskrive, hvordan man vil styrke læsningen på netop deres skole. 3. klasse i Hanved er flittige brugere af Frilæsningf.dk Læseløft Elever i Hanved bruger Frilæsning.dk næsten hver dag. HANVED. Siden november sidste år har eleverne i 4. klasse på Hanved Danske Skole arbejdet med Frilæsning.dk. Og de kan rigtigt godt lide det. De fleste af dem er inde på hjemmesiden hver dag efter skoletiden. Her læser de, kommenterer historierne, løser opgaver og chatter. - Vi har den aftale, at drengene i klassen kun går ind og kigger, hvad de andre drenge læser, og pigerne De har testet hjemmesiden gør det samme, forklarer Morten. Den regel har de, fordi man på Frilæsning.dk i starten kunne se, hvor mange sider eller bøger klassekammeraterne har læst. - Det syntes jeg ikke var hensigtsmæssigt, fordi det kunne ende i noget drilleri. Vi har snakket om, hvordan man bruger et forum, og at man skal passe på med for eksempel at sætte rigtige billeder af sig selv ind på internettet, siger dansklæreren Lene Andersen. Frilæsning har i mellemtiden lavet om på siden, så man ikke længere kan sammenligne læsepensum med andre. - Frilæsning er god at bruge, fordi eleverne kan arbejde selvstændigt med det. Efterhånden bruger vi det næsten ikke mere i undervisningstiden, det gør eleverne derhjemme, siger Lene Andersen. Adspurgt om de også involverer deres forældre i det, de gør på Frilæsning, ryster eleverne på hovedet. Men på et forældremøde forleden, fik også forældrene en introduktion tilhjemmesiden. - Det er vigtigt, at forældrene understøtter deres børn, og det styrker læselysten, siger Lene Andersen. 3. klasse 1. klasse Når eleverne kommer i 3. klasse og starter på mellemtrinnet, får de en del nye fag, og her er fokus ikke så meget på selve læseprocessen, men mere på indholdet. Her skal de direkte bruge deres læsning til noget, når de fx skal læse om et forsøg i natur og teknik eller en tekst om Dybbøl i historie. Det kalder man faglig læsning. Fagtekster skal læses på en anden måde og stiller store krav til elevernes læseforståelse. Læseforskningen viser, at det især er fagtekster, elever har svært ved at læse. En læseindsats på mellemtrinnet kunne fx være, at man sætter fokus på faglig læsning i læsebånd, eller at man arbejder med nogle bestemte læsestrategier til fagtekster i alle fag. Hvordan man som forældre kan støtte sit barn i læsningen på mellemtrinnet i forbindelse med faglig læsning, kan man læse meget mere om i de nye sprogfoldere, som udkommer efter sommerferien. Der bliver der uddannet en læseskub-lærer på hver skole. Læseskub er en særlig læseindlæringsmetode, som anvendes på de elever, som trænger til et»skub«i forbindelse med deres læseindlæring. Kort sagt går princippet ud på, at man udvælger ca. 3-4 elever fra 1. klasse, som får undervisning efter læseskubmetoden. Det er 30 min. daglig undervisning efter en bestemt metode i en længere periode. Målet er, at eleven efter denne undervisning skal have et læsestandpunkt, der svarer til klassens middel. Ideen er også, at man med denne metode får fanget eleverne før det lider nederlag i deres læseindlæring og helt mister læselysten. Erfaringer har også vist, at det ikke kun er de 3-4 elever fra en årgang, der får glæde af læseskubbet, men at selve læseskublæreren og samarbejdet med lærerne omkring klassen kan være en katalysator for læseindlæringen i en klasse.

6 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 6 FOTOS: DANIEL DÜRKOP Vi svinger godt sammen og vi griner meget! Per Sørensen og Gitte Jessen Samarbejde»Det vigtigste spring i et menneskes liv«i Læk står samarbejdet mellem daginstitution og skole højt på dagsordenen. Det er til gavn for både børn og personalet. LÆK. I begyndelsen af skoleåret blev der afholdt en fælles konference for alle daginstitutionsledere og skoleledere i Skoleforeningen. Skolelederen på Læk Danske Skole, Per Sørensen, og børnehave- og vuggestuelederen, Gitte Jessen, kom hjem fra konferencen med masser af energi. - Vi har i forvejen et godt samarbejde, men vi blev under konferencen enige om, at det skal formaliseres noget mere, fortæller de to ledere. Konferencens formål var, at belyse forskellige emner i skolernes og børnehaverns samarbejde: Den sproglige udfordring, overgangen fra børnehave til skole, handleplaner og kontakten til hjemmet. For de to ledere i Læk har det også handlet om at knytte et netværk og møde hinanden i en anden sammenhæng. - Vi kunne rigtig godt tænke os, at initiativet bliver gentaget, siger Gitte Jessen og Per Sørensen. Vævet ind i hinanden Forholdene i Læk er lidt specielle. For her ligger børnehave og skole ikke bare ved siden af hinanden som så mange andre steder i Sydslesvig. De er nærmest vævet ind i hinanden. Skolens og børnehavens forskellige bygninger ligger rundt om en fælles plads: skolegården. - Det betyder, at vi selvfølgelig også føler, at skolen er vores sted, siger Gitte Jessen. Førskolebørnene holder næsten dagligt til i skolens skolefritidsordning og benytter sig både af idrætshallen, skolebiblioteket og musiklokalet eller skolens udendørsareale. - Når vi har dyr som emne i børnehaven, låner vi nogle udstoppede dyr ovre i biologi, forklarer Gitte Jessen og Per Sørensen tilføjer: - De må låne alt, jeg kan ikke forestille mig, hvad vi ville sige nej til. De to ledere holder møde mindst en gang om måneden. Og når de mødes, er det tit sådan, at de har de samme ting med på deres dagsordener. - Vi svinger godt sammen. Vi griner meget og siger tingene lige ud. Det er vigtigt, siger Per Sørensen. Men der er også rent praktiske ting, man skal have et samarbejde om, når man rent fysisk hænger så meget sammen. - Vi havde en»lidt ufrivillig«brandøvelse forleden. Den gik faktisk meget godt. Men så tænkte jeg:»hvordan er det egentlig med børnehaven??«og Gitte tænkte faktisk det samme. Så nu skal vi have lavet en fælles evakueringsplan, siger Per Sørensen. Samarbejdet mellem skole og daginstitution er meget bredt. De er ikke kun de to ledere, der ønsker at arbejde sammen. Det er hele personalegruppen. - Et af de vigtige emner er selvfølgelig overgangen fra børnehave til skole, siger Gitte Jessen. Derfor er samarbejdet her formaliseret i forskellige projekter med førskolebørnene og 1. klasse. Der er også planer om et nyt forløb: -»Sund mad«er et af de emner, vi beskæftiger os meget med i børnehaven. Vi vil gerne have, at»sund mad«bliver en rød tråd, der følger bøenene fra børnehaven og over i skolen. Derfor laver vi nu en arbejdsgruppe med pædagogerne i førskolen og lærerne i 1. til 3. klasse, som skal lave et forløb med titlen»sund kost og bevægelse«, siger Gitte Jessen. Noget inspiration hertil har de netop fået, da de i Fokus læste om frugtordningen på Gottorp-Skolen i Slesvig, hvor alle skolens elever får frugt og grønt en gang om ugen. Det er eleverne selv, der skærer og snitter. Overgang Begge ledere har for tiden stor fokus på at gøre overgangen fra børnehave til skole så ukompliceret som muligt. - Nogle mener, at det største spring et menneske tager i sit liv er, når det skifter fra børnehaven til skolen, siger Per Sørensen. - Derfor skal vi gøre rigtig meget ud af det, siger Gitte Jessen. - Vores store drøm er en børnehaveklasse, hvor en pædagog og en lærer i en kombination af undervisning og leg arbejder med børnene i overgangsåret, siger Per Sørensen, og Gitte Jessen er enig: - Det ville give eleverne rigtig meget. Lederne ønsker også et større samarbejde mellem børnehaven og skolefritidsordningen på skolen. Desuden er der planer om en fælles fest i personalegruppen. - Vi er godt klar over, at vi har rigtig gode forudsætninger for at samarbejde. Stemningen er god, og det er faciliteterne også. Vi vil gerne udvikle en»lækker model«, det passer også fint sammen med sund mad, siger Gitte Jessen. Undersøgelse Mobning er stadig en del af for mange danske børns hverdag Nye tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) trivselstermometer viser, at for mange børn stadig oplever problemer med mobning i deres hverdag. I dag offentliggør DCUM de nyeste resultater om danske elevers trivsel fra Termometret. 88 pct. af eleverne i klasse svarer»nej«til, om de er blevet mobbet i dette skoleår, og for elever i klasse er tallet på 80 pct. Dermed er det fortsat et stort flertal, der ikke oplever mobning, og det tal er nogenlunde uændret i forhold til DCUMs tidligere opgørelser. - Selv om der er tale om et mindretal, er der fortsat alt for mange børn, der oplever mobning. Det er vigtigt hele tiden at bekæmpe mobning på alle måder og sikre, at elever bliver gladere for at gå i skole. Derfor har vi gjort netop trivsel til et af tre klare mål i forbindelse med folkeskolereformen, siger den danske undervisningsminister Christine Antorini. Om analysen Tallene er fra DCUMs spørgeskemaværktøj Termometeret, som det er frivilligt for skolerne at anvende, og er gennemført i Tallene er baseret på i alt elevbesvarelser. Da DCUM har taget en ny version af Termometeret i brug fra 2013, er spørgsmålene ændret i forhold til de foregående år. Der kan derfor ikke foretages direkte sammenligninger mellem disse tal og foregående års tal. Nye mål Der skal derfor udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. Indikatorerne skal danne grundlag for det nye mål for trivsel i folkeskolen. Der er i den forbindelse nedsat en ekspertgruppe, som skal afklare trivselsbegrebet og medvirke til at udvikle spørgsmål om elevernes trivsel i tæt samarbejde med forskere fra SFI. Der er udover trivselsmålingen en række andre initiativer i reformen, der skal sikre, at elevers trivsel forbedres. Der er bl.a. nedsat en ekspertgruppe om ro og klasseledelse, der er i gang med at beskrive eksisterende forskning og viden om klasseledelse og indsamle redskaber til at udvikle klasseledelse som elever, lærere, pædagoger, forældre og kommuner kan bruge i deres hverdag. Derudover er en omfattende forskningskortlægning om trivsel på vej. Kortlægningen skal skabe overblik over den dokumentation, der allerede findes om, hvordan elevernes trivsel kan øges. Det skal give ledere, lærere og pædagoger inspiration til, hvad der fungerer i praksis. På baggrund af forskningskortlægningen bliver der udarbejdet en publikation, som kan hjælpe lærerne med, hvordan de kan fremme og sikre trivslen blandt eleverne på skolerne.

7 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 7 Miljøfestival gør Skoleforeningen grønnere Miljø Stor»Grøn Festival«planlagt til næste forår. Festivalen henvender sig både til børn og pædagoger i daginstitutionerne og skoleelever og lærere i alle årgange og finder sted på A. P. Møller Skolen den 6. maj.»grøn Festival 2015«har fokus på bæredygtighed og er en slags opfølgning på energifestival i Ideen med festivalen er, at børn og unge i løbet af året skal arbejde med forskellige grønne emner. Det kan for eksempel være økologisk produktion, vand, affald eller friluftsliv. Den 6. maj mødes alle så for at præsentere årets arbejde,»grøn Festival 2015«gennemføres i samarbejde med Friluftsrådet, som har forskellige koncepter for, hvordan børn fra vuggestue til gymnasie kan arbejde med grønne emner. En pædagogisk eftermiddag i september er startskuddet for projektet. Institutionerne får stillet gratis materiale, netadgang til fri- luftsrådet, eksempler på metoder og nyhedsbreve stillet til rådighed. Tilmelding sker igennem ida, tilmeldingsfristen er den 28. maj. Flere informationer fås på Harreslev klar til finalen Idræt FOTOS: DANIEL DÜRKOP Vinderen af Sydslesvig-tuneringen i»høvdingebold i skolen«går direkte videre til finalen i Danmark. SYDSLESVIG. Eleverne fra Harreslev Danske Skoles 5. og 6. klasse vandt skoleturneringen i høvdingebold i Sydslesvig, som fandt sted i Idrætshallen i Flensborg den 19.marts. Her var det Bavnehøj-Skolen i Humtrup der fik en andenplads og Jes Kruse-Skolen i Egernførde der kom på 3. pladsen. Holdet fra Egernførde blev desuden udnævnt til turneringens mest værdifulde hold. - Skolen har gjort sig positivt bemærket, Eleverne har vist opbakning og fair play. Alle har været Ombygning Arrangement Skolen forbinder valg til samarbejdsråd og fællesråd med et stort mindretalsarrangement. HUSUM Danske Skole inviterer til åbent-hus arrangement torsdag den 10. april fra kl. 16. Her vil der både være mulighed for at få en snak med en lærer eller medlemmer af samarbejdsrådet og fællesrådet, se skolen, og der arrangeres værksteder, som relaterer til skolens hverdag. Mange af de danske foreninger i området vil også være tilstede. Husum Cricketklub vil lave noget boldspil, der relaterer til cricket, inddraget, ikke kun dem, der har spillet på holdet, men hele klassen har været involveret, ligegyldigt hvilken rolle den enkelte havde haft den dag, som spiller eller hepperkor eller lignende, siger idrætslæreren Monica Eichhorn, som har været stævneleder sammen med Bettina Andresen. I alt deltog der hold fra 12 sydslesvigske skoler.»høvdingebold i skolen«arrangeres af Dansk Skoleidræt og støttes af Nordea-fonden og Danmarks Radio. Mere end elever deltager Onlineportal skal gøre det nemmere at føre elever sammen med de kunstskabende. hvert år i turneringen. At eleverne fra Harreslev Danske Skole går direkte videre til finalerunden skyldes, at de ikke kan deltage i regionernes finalekampe i Danmark. De finder nemlig sted i den sydslesvigske påskeferie. -Vi er meget glade for, at vi derfor har fået et wildcard og kommer direkte med i finalen, siger Monica Eichhorn. besværligt, men nye muligheder kan til tider give nogle SLESVIG. Gottorp Børnehave i Slesvig har i denne måned fejret indvielsen af den nye vuggestueafdeling og en gen- nemgribende renovering af børnehaven. Udvidelsen og ombygningen Børnehavebørnene nød en hotdog menst er blandt andet fide voksne lyttede til talerne nansieret med euro støtte fra delstaten og over euro fra byen Slesvig. Vuggestuen har plads til ti børn under tre år. ekstra gode ople- Med medarbejdernes hjælp fik velser. Børnehaven fik lov til at flytte man ombygningsfasen i Gottorp Børind i spejdernes klubhus på Slesvig nehave til at fungere. Det har været IFs idrætsplads, og der har ikke væ- ret grænser for foreningernes hjælpsomhed og imødekommenhed. SdU, pedellen ved idrætshallen og ikke mindst spejderne har været meget hjælpsomme, og det er vi alle yderst taknemmelige for, sagde Børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt under et åbent hus arrangement i børnehaven. Hun takkede også den byggeansvarlige, Thomas Heyer, fra teknisk afdeling og ikke mindst medarbejderne, som har været i stand til at se alt positivt, set på de muligheder, der fulgte med en fraflytning. - Med stort engagement har I beskæftiget jer med husets ombygning, en ny struktur, indretning og ikke mindst hvilke pædagogiske muligheder og udfoldelser der fremover skal tages højde for. fritidshjemmet holder åbent og serverer gratis mad til alle klokken 18. Skolen og skolekredsen står for forskellige aktiviteter i aulaen, hvor der også vil være informations- og underholdningstilbud fra Flensborg Avis, Sprogforeningen, SSW, HUIF, Dansk Sundhedstjeneste og SSF. Biblioteket indretter et læsehjørne og tilbyder brætspil og kirken sælger påskepynt. I førskolegruppen vil der være forskellige aktiviteter. Efter maden klokken er der valg til skolens samarbejdsråd og fællesråd samt en årsberetning fra samarbejdsrådet og skolens ledelse. Børnene kan i denne tid fortsætte med værksteder. Klokken optræder eleverne med et gøgler-show i hallen. Arrangementet slutter klokken 20. Kunst og kultur i undervisningen Medier Gottorp børnehave i nye klæder Gnidningsfri ombygning takket være stor opbakning fra hele mindretallet. Åbent hus og valg i Husum Fremover kan lærere med den nye nationale portal skoletjenesten.dk hurtigt få overblik over de undervisningstilbud, der findes på landets kulturinstitutioner, og bruge dem til at skabe en mere varieret skoledag for eleverne. Portalen er lavet i samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet som led i Det nationale netværk af skoletjenester. Den danske kulturminister Marianne Jelved siger: - Når læreren tager sine elever med ud på kulturinstitutionerne, bliver bøger og traditionel tavleundervisning for en tid erstattet af kunst og kultur i praksis. For eksempel er det jo først i det øjeblik, hvor man rent faktisk står og ser på et af skagensmalernes billeder, at man rigtigt forstår det specielle lys, som har gjort dem så berømte. Hvis bogligheden i højere grad suppleres med sanselige indtryk fra det omgivende kultursamfund, skaber vi en mere varieret skoledag. Det vil gavne en bredere gruppe af eleverne, når undervisningen gøres mere levende. Jeg er glad for det fælles initiativ og bidrag til folkeskolereformen, som vil løfte kompetenceniveauet og fremskynde børn og unges møde med kunst og kultur. Undervisningsminister Christine Antorini siger: - Med folkeskolereformen skal skolerne åbne sig mod det omgivende samfund og i langt højere grad end i dag bruge de mange kulturelle tilbud i skolernes nærmiljøer til at styrke undervisningen. Her giver den nationale portal et godt overblik ved hurtigt og nemt at formidle de muligheder, som museerne og kulturinstitutioner tilbyder. Hensigten er at skabe en mere varieret og relevant undervisning for eleverne, så alle får så meget som muligt ud af det. Mange tilbud Landets museer og kulturinstitutioner bugner af undervisningstilbud til børn og unge, men selv om det ville være oplagt, bliver de alt for sjældent brugt som en del af undervisningen i folkeskolen. Det skal initiativet»nationalt netværk af skoletjenester«og den dertilhørende portal skoletjenesten.dk nu gøre op med. Her bliver det for første gang muligt for lærere helt enkelt at skabe overblik over, hvilke undervisningstilbud der findes på kulturinstitutionerne i deres lokalområde, og hurtigt at finde frem til dem, der er relevante for deres klassetrin og fag. Sammen med landets kulturinstitutioner skal»nationalt netværk af skoletjenester«de næste tre år være med til at understøtte folkeskolereformens mål om at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage musik- og billedskoler, museer, lokale idrætsforeninger eller andre lokale foreninger som led i den længere og mere varierede skoledag. Mindretalspædagogik i praktisk anvendelse Forskning Ny leder skal udvikle nye projekter og søge midler. HADERSLEV. Elisa Sievers er blevet ansat som leder af Center for mindretalspædagogik på UC Syd. Den 29-årige forsker skal strukturere arbejdet i instituttet og står for kommunikationen. Hun skal også være tovholder på centrets projekter og er koordinator for projektet»bliv klog på det danske mindretal«, som er et samarbejde mellem centret og Skoleforeningen. - Der er blevet brugt en del tid på at definere, hvad mindretalspædagogik i det hele taget er. Nu skal det hele gøres mere praktisk, siger Elisa Sievers. Der skal også fokuseres på mindretalskultur i sig selv. Et nyt projekt er således et samarbejde med mindretal i Finland, Rusland og de baltiske lande. Elisa Sievers kommer fra et tosproget hjem med tysk far og dansk mor og er uddannet fra Roskilde Universitet. Hun har blandt andet været højskolelærer i Sansibar og har arbejdet på den danske ambassade i Berlin.

8 Flensborg Avis lørdag, 5. april 2014, side 8 Vuggestue Rejsegilde på ny vuggestue FOTOS: DANIEL DÜRKOP SPORSKIFTE. I midten af marts var der rejsegilde på den kommende vuggestue i Flensborg Sporskifte. Byggeriet koster op imod euro. Delstaten støtter byggeriet med euro, byen Flensborg med euro. - Det bliver en moderne, lys og dejlig vuggestue med plads til 20 børn. Jeg kan tydeligt fornemme, at forældre og personale glæder sig meget til, at bygningen står færdig, sagde børnehaveleder Gisela Ahlbory under rejsegildet. - Vuggestuen er et sted, hvor man knytter venskaber. Og det handler om at gøre børnene nysgerrige over for hinanden, sætte ord på og styrke mødet mellem børn og voksne. Det bedste er at se, når børnene opdager, at de kan hjælpe hinanden, sagde Gisela Ahlbory. Efter planen skal vuggestuen stå færdig efter sommerferien. Lige inden ferien bliver alle de nye forældre inviteret til en forældreaften, hvor de kan lære hinanden at kende og få en snak om vuggestuens pædagogiske koncept. Ved siden af byggearbejderne og Skoleforeningens tekniske afdeling takkede Gisela Ahlbory også bydelens andre mindretalsorganisationer. Vuggestuen bliver bygget på SSFs grund lige ved siden af forsamlingshuset. Skoleforeningens styrelsesmedlem Niels Ole Krogh bekræftede den gode kvalitet, der er i vuggestuerne. - Det er ikke en selvfølgelighed. Det kræver en særlig indsats af det pædagogiske personale. Det er et kæmpe arbejde, der også kræver tid til refleksion, sagde han. Emneforløb Første blik på den nye skole Kommende nye elever blev budt velkommen på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg. Børnehavebørnene i Sporskifte glæder sig til, snart at får selskab af»blebørn«. Nybygningen ved siden af forsamlingshuset på Oksevejen kommer til at rumme 20 vuggestuepladser. Internationalt musikshow i Hostrup Forløb over længere tid giver børnene et ryk. HOSTRUP. Hostrup Danske Børnehave har netop afsluttet et musikteaterprojekt over tre uger med alle børnehavens 22 børn. I deres internationale musikshow var de små både på en tids- og geografisk rejse rund om hele jorden. Der blev både sunget Staying Alive, Mr Bombastic og alle mine ænder. - Teater har jo meget med sprog og sprogindlæring og sprog at gøre. Desuden får børnene selvtillid. Børnene skal stå frem og være engageret. De skal klæde sig ud og spille en rolle, siger børnehaveleder Helle Witt-Nommensen. - Sådan nogle længere forløb, hvor man arbejder med et og det samme emne, giver altid børnene et ryk. En rejse rund om hele verden. FLENSBORG. 36 elever fra små regionale skoler var forleden i to omgange på besøg på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg, hvor de skal starte i 7. klasse efter sommerferien. Blandt dem var der 7 elever fra Store Vi Danske Skole, som for første gang afleverer elever til skolen i den nordlige bydel. Hidtil er disse elever gået videre på Gustav Johannsen- Skolen i Flensborg. - De kommende elever er normalt meget optaget af det, der skal ske, når de kommer i fællesskolen. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at de kommer på besøg allerede på et tidligt tidspunkt. Det tager noget af spændingen, siger Cornelius Hansen- Skolens leder Knud Ramm-Mikkelsen. - Samtlige nye elever kommer så en gang mere lige op til sommerferien. Så får de at vide, hvem de kommer i klasse med og hvordan deres timeplan kommer til at se ud. Det skal ikke være noget, der beskæftiger dem i sommerferien, siger Knud Ramm-Mikkelsen. I det nye skoleår vil der være to 7. klasser på skolen. Der er 36 elever udefra og 16 elever fra Cornelius Hansen-Skolens 6. klasse. Fordelingen sker i samarbejde med de skoler, de nye elever kommer fra. -Vi beder dem faktisk om at dele eleverne selv. De ved bedst, hvem der har godt af at fortsætte sammen eller komme i forskellige klasser, siger skolelederen. - Desuden kigger vi også på, at eleverne bliver rystet godt sammen, siger han. Processen er lige så vigtig som resultatet. Man kan se, hvordan de udvikler sig, siger hun. Ny skole Nye og gamle elever samlet Ansættelse Næsten som at være kommet hjem Ny skoleleder i Humtrup er faldet til på sin nye skole. HUMTRUP. I et halvt år har Susanne Møller nu været skoleleder på Bavnehøj-Skolen i Humtrup. - Det føles næsten som at være kommet hjem, siger hun om sit nye job. - Det er en skole, hvor alle kender alle. Vi er en enhed, vi har et fælles ansvar og tager hånd om hinanden. Her er der plads til at være anderledes, siger skolelederen. Susanne Møller har været lærer på Læk Danske Skole i et halvt år, inden hun kom til Bavnehøj-Skolen. - Jeg har altid været ansat på store skoler. Så der er selvfølgelig en forskel. Her har vi sammenlæste klasser, og det er noget, jeg aldrig før har prøvet, siger hun. Undervisningen med to sprog sideløbende er også noget, hun først skulle vænne sig til. - Mange børn har jo ikke dansk som 1. sprog. Vi skal derfor huske, at alt det vi gør i skolen, er Fest og farvel Festlig og farverig afsked med en meget vellidt lærer Sørup Danske Skole sagde i forbindelse med festelavnsfesten forleden farvel til en mangeårige kollega og populær lærer, Kirsten Breuch. - Hvis vi nu ikke kan undgå at skulle sige farvel til dig, så skal det være på en sådan måde, at det passer til dit positive og lyse sind. Og da du altid har været glad, festligt, farverigt og dramatisk, så var fastelavnsfesten den bedste ramme, vi kunne finde frem?, sagde Anja von Oettingen til Kirsten Breuch da hun uden at ane noget kom ind til fastelavnsfesten. Hun troede, hun skulle smugkigge på de udklædte elever. Eleverne havde øvet en hjemmedigtet sang, dekoreret hendes gamle formningsskjorte og overrakte en papblomst med et lille fotografi af dem selv til tysklæreren, som alle årene havde et stort hjerte for skoleteater. Kreative SFO-pædagoger Ansatte Kursus i at motivere børn til at være kreative Daginstitutionsleder i Lyksborg børnehave Christina Strunz-Ewel afholdt i sidste uge et kreativt inspirationskursus for medarbejderne i Skoleforeningens skolefritidsordninger. Lyksborg Børnehave, der i løbet af de sidste uger har haft fokus på billedkunst, lagde sprogundervisning. Vi skal være meget konkrete i det vi siger, mener hun. Susanne Møller kommer oprindeligt fra Åbenrå. Hun har været lærer i Silkeborg og i Rødekro, inden hun kom til Sydslesvig. - Jeg kendte en del til Sydslesvig. Min far var journalist på Danmarks Radio, og lavede en del indslag omkring mindretallet. I min studietid i Århus har jeg haft en del bekendte, der kom fra Sydslesvig. Jeg har blandt andet sunget i kor med Simon Faber (Flensborgs overborgmester). Derfor var det meget naturligt for mig at søge arbejde syd for grænsen. Susanne Møller tog før læreruddannelsen en uddannelse som arkitekt. - Det er faktisk noget, der kommer mig til gode nu. Det med at administrere og planlægge er noget, jeg er god til, siger hun. Pensionering - Det er blevet til mange forskellige forestillinger, hvor vi nogle gange lavede det hele selv, fra tekst til kulisse. Det var altid dejligt og vil helt sikkert være noget af det jeg savner mest i mit pensionistliv, fortæller Kirsten. Hun havde altid ideer og lyst til at gøre lidt mere end kun at undervise i de over 40 år, hun var ansat ved Skoleforeningen. Det blev bl.a. til en del overnatninger hos hende eller på skolen, eventyr samarbejde på tværs af grænsen eller en»wdr Radionacht«, hvor eleverne lyttede hele natten til bøger og hørespil fra Astrid Lindgren. Nu vil hun passe børnebørn og mere på sig selv, fortæller hun, der glæder sig til at ægtemanden Armin til december kan gå på pension. Konkrete planer har hun lige nu ikke, men: - Det har jo aldrig manglet på ideer hos mi«, smiler hun og får igen et spontant knus af hendes nu tidligere elever. lokaler til arrangementet. På kurset blev der sat fokus på, at målrettede kreative processer bliver til succesoplevelser for børn i alderen 6-12 år. Kursuslederen forklarede, hvordan de voksne understøtter, vejleder og motiverer børnene til selv at være skabende. Og kursisterne blev selv aktive og afprøvede at arbejde med materialet gips/gibsgaze og mange forskellige andre tegneteknikker, blandt andet med akvarelfarver.

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 14.5.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017

Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017 Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017 Tabelrapport INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling Svaroverblik 0.-3. Klasse 5 Indikatorer for trivsel 11 4.-6. klasse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Risbjergskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til foråret 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Risbjergskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til foråret 2014 UMV Sådan! Dato: Forår 2011 Undervisningsmiljøvurdering for Risbjergskolen Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til foråret 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2012-2013 Udgave: Marts Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt: August: I forbindelse med skolestart Marts: Op til påskeferien Oktober: Op til efterårsferien

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen A P R I O L 2 0 1 4 NYT Herskindskolen og Nordlyset Valg til Fællesbestyrelsen Kære forældre så er det nu, hvis du vil være med Fællesbestyrelsen og få indflydelse på dit barns skole. Det er valgår og

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

skole-hjem-samarbejde

skole-hjem-samarbejde Husum Danske Skole skole-hjem-samarbejde Skole-hjemsamarbejdet på Husum Danske Skole Skole-hjemsamarbejdet er grundlæggende for børnenes udvikling på skolen. Igennem samarbejdet skabes rammerne for at

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Frederikssund Kommune Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Workshop d. 21/3 2017 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

SFOen på Højvangskolen

SFOen på Højvangskolen SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller

Læs mere

Glade børn lærer bedst

Glade børn lærer bedst Bestyrelsesmøde tirsdag d. 8/5 2018 Rødding Friskole kl. 18-21 Deltagere: Maja, Pia, Stinne, Pernille, Ditte, Henrik, Lars, Jens. Glade børn lærer bedst Fraværende: Poul Forplejning: Jens Ansvarlig Dagsorden

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! På Nivå Skole besvarede eleverne i løbet af marts 2016 spørgsmål vedrørende deres trivsel og deres undervisningsmiljø i årets nationale obligatoriske Trivselsmåling.

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018

Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Handleplan trivselsmåling Kokkedal Skole 2017/2018 Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år i alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Målingen sker i henhold til Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Orientering om. Kildebakkens Fritidshjem 2018

Orientering om. Kildebakkens Fritidshjem 2018 Orientering om Kildebakkens Fritidshjem 2018 Kildebakkens Fritidshjem Soldalen 4, Indgang C 7480 Vildbjerg Tlf: 96287698 (kontor) Tlf: 96287697 (John) E-mail: kiljf@herning.dk Pædagogisk leder: John Furbo

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere