41. ÅRG. NR. 1 MAJ De skiller Risøatomstationen. Producerer bakterier 77% OK-ja fra Roskilde Hans, 100 år, fortæller. Foto: Finn Svensson

Transkript

1 41. ÅRG. NR. 1 MAJ 2017 De skiller Risøatomstationen ad Producerer bakterier 77% OK-ja fra Roskilde Hans, 100 år, fortæller Foto: Finn Svensson

2 52 MINUTTER Så kort varede generalforsamlingen i Metal Roskilde 25. april. Kassereren var stolt af, at underskuddet er formindsket med kroner, selv om indtægterne faldt med en kvart million Generalforsamlingen i Metal Roskilde tirsdag 25. april varede blot 52 minutter. Så var afdelingsformand Jesper Christensen genvalgt for to år og ligeså bestyrelsesmedlemmerne Torben Bo Larsen, Per G. Jensen og Claus W. van Dijk. Valgt blev også tillidsrepræsentant Steen Chr. Nielsen, Power Stow, Gadstrup. Han kom ind i bestyrelsen som suppleant for Bent Reinsholm Andersen, der bad sig fritaget pga. meget arbejde på HMF. Steen Nielsen har deltaget i de seneste tre-fire bestyrelsesmøder. Regnskabet viste et driftsunderskud på kroner, og det er faktisk et flot regnskab, som jeg er stolt af, erklærede kasserer Lars Krab Larsen og forklarede: I 2015 var driftsunderskuddet kr., og vi havde i 2016 en kvart million i færre indtægter, fordi flere er gået på pension. Så er det flot, at vi kom ud af året med et underskud på blot kr., og det skyldes alene, at bestyrelsen har været fokuseret på at sikre en god driftsøkonomi. På forslag fra bestyrelsen bevilgede generalforsamlingen max kr. til sponsorstøtte for medlemmer, og sponsoraterne skal komme Metal Roskilde til gode gennem at synliggøre afdelingen. ROSKILDE-FÆLLESSKABET Afdelingsformanden berettede, at By organiserings Jesper Dragsbæk, deltidsansat koordinator og ansvarlig for By organiserings projektet. Foto: Finn Svensson projektet Roskilde-fællesskabet blev startet 1. oktober med seks lokale afdelinger af Dansk Metal, 3F, Dansk El-Forbund, HK, Blik&Rør og Teknisk Landsforbund og med fem virksomheder: l Fors A/S l Unomedical A/S l Thermo Fisher Scientific (tidligere Nunc) l Vestergaard Company A/S l Chr. Hansen A/S Projektet løber halvandet år frem til 1. april 2018 og betales af FIU-fonden. Som koordinator og ansvarlig for projektet er deltidsansat Jesper Syska Dragsbæk. Han er 27 år og cand.soc. fra Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab på RUC. Både tillidsvalgte og forbund forventer sig meget af projektet og vi håber på en styrkelse af samarbejdet på alle niveau, sagde Jesper Christensen. OK 2017 og 2018 Roskilde-formanden var glad for at stemmeprocenten i Metal Roskilde blev 55,65, hvoraf 77,34% stemte ja og sagde: Der er mange gode aspekter og fremtids visioner i den nye overenskomst, og hvis I måtte opleve udfordringer fra arbejdsgivers side med den nye overenskomst, så ved I, hvor I skal henvende jer, nemlig i afdelingen. Vi kommer gerne ud til jer og får en snak om den nye overenskomst, gerne sammen med jeres ledelse og rigtig gerne på jeres klubmøder. Læs mere side 6 om den nye industrioverenskomst Til næste år skal der være overenskomstforhandlinger på det offentlige område, og her godkendte generalforsamlingen, at Metal Roskilde sammen med Metal Region Sjælland indsender et samlet oplæg til overenskomstforslag til forbundet. STATSLIGT NETVÆRK Formanden nævnte, at tillidsrepræsentanterne på det statslige område har dannet et netværk, som mødes en gang i kvartalet og udveksler erfaringer. Det er tillidsrepræsentanterne på RUC, Dansk Dekommissionering på Risø, Bane Danmark Produktion og Roskilde Tekniske Skole. FREMTIDEN Formanden berettede om fremtiden, at Metal Roskilde vil fokusere på: l Tættere samarbejde med de andre afdelinger i Metal Region Sjælland l Målbar medlemsservice l Støtte tillidsvalgte gennem netværk l Sikre indflydelse i lokalsamfundet. 2 Metal Roskilde nr

3 LEDER: Respekt for demokratiet, tak skal I have Efter en april måned med skiftende temperaturer både i vejret og i forbindelse med afstemningen om resultatet af overenskomsten nærmer vi os nu sommeren, forhåbentlig med sol, varme og respekt for demokratiet. Den kommende overenskomstperiode vil vise, hvorvidt arbejdsgiverne og arbejdstagerne finder balancen i forhold til mulighederne i den nye overenskomstaftale. Jeg er som formand for Metal Roskilde stolt af, at I har vist jeres engagement og interesse i løn- og arbejdsvilkår ved at afgive jeres stemme. 55,65 procent af medlemmerne i Metal Roskilde har brugt deres ret til at stemme, hvilke er historisk højt og meget flot. 77,34 procent af de afgivne stemmer sagde ja til overenskomstresultatet, hvilke må siges at være et meget tydeligt ja fra medlemmerne i Metal Roskilde. Ved generalforsamlingen den 25. april 2017 havde jeg den ære at blive genvalgt som formand for Metal Roskilde. Jeg takker for tilliden og støtten og vil fortsat arbejde for at fremme Metal Roskildes medlemmers inter esse og indflydelse i lokalområdet samt repræsentere jeres interesser og meninger i forbundet og desuden også de steder, hvor det giver mening og værdi for jer og jeres kontingent. I vil kunne læse mere om generalforsamlingen på side 2. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er Metals ambassadører og forlængede arm direkte på arbejdspladsen. Vi sætter stor pris på, at I påtager jer dette hverv og sikrer, at overenskomsten og arbejdsmiljøloven følges og at kollegaerne bliver behandlet ordentligt. Det er et meget vigtigt hverv, der kræver en stor viden, som Metal Roskilde på alle måder vil anbefale at I tilegner jer ved at deltage på grunduddannelse på Metalskolen i Jørlunde. På grunduddannelsen deltager du sammen med andre tillidsvalgte, og din erfaring og viden fra din virksomhed er en vigtig del af uddannelsen. På kurset vidensdeler du med de andre de gode aftaler og erfaringer du har og kan få andre med hjem fra de øvrige deltagere. Du vil opleve, at du ikke er alene, men har de samme udfordringer som de andre tillidsvalgte. Det kan læse mere om i artiklen på side 21. Når du bliver interesseret, kontakter du afdelingen, som vil hjælpe med tilmeldingen. Som jeg skrev i det tidligere blad, så skal trepartsaftalerne genoptages her efter overenskomstforhandlingerne. Denne gang er det voksen- og efteruddannelse, der skal drøftes, og vi forventer os meget af disse forhandlinger. Du har som overenskomstansat ret til efter- og videreuddannelse, men også pligt til at holde dine kompetencer og færdigheder vedlige, så du hele tiden er rustet til morgendagens arbejdsopgaver inden for dit eget fag, branche og muligt karriere skifte, når robotterne kommer. Af Jesper Christensen, formand Metal Roskilde Du kan i dette blad side 13 se lønstatistikken. Jeg skal på det kraftigste anbefale, at I melder jeres timeløn ind til afdelingen, når I forhandler jer frem til stigninger samt diverse tillæg. Lønstatistikken har altid været og er fortsat et meget vigtigt redskab til at hjælpe hinanden med at løfte lønnen og sikre en stabil og ordentlig lønudvikling i Metal Roskildes område på såvel det private som det offentlige område. Så husk det nu - på forhånd mange tak. Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig sommer og ferie, når I kommer dertil. Husk at du som altid er mere end velkommen til at kontakte os i afdelingen, hvis du har en god ide, spørgsmål eller ris og ros. Vi glæder os til at høre fra dig. Elisagårdsvej 23 B 4000 Roskilde Tlf Roskilde@danskmetal.dk Åbningstider: Mandag-torsdag kl og Fredag kl Formand: Jesper Christensen. Tlf Kasserer: Lars Krab Larsen. Tlf Afdelingsbladet udgives maj og november. Redaktion: Jesper Christensen (ansvh.) og Palle R. Carstensen. Journalist Jens Holmsgaard Layout: Karen Hedegaard Tryk: Scanprint Metal Roskilde nr

4 Lærling, få din løn tje Der er fejl i 60-70% af lærlingenes lønsedler, siger kasserer Lars Krab Larsen, Metal Roskilde, der har sat gas på tjek af lærlingelønningerne Vi inviterer vore svendehold herned i afdelingen. Jeg plejer at sige, at jeg kan finde kroner, som I får for lidt. Så griner lærlingene. Men når jeg minutter senere har gennemgået deres lønsedler, har jeg som regel fundet de kroner, erklærer Lars Krab Larsen, kasserer i Metal Roskilde. Efter generalforsamlingen i maj 2016 har afdelingen givet den gas med løntjek for lærlinge. For svendene er der slet ikke de samme problemer, hverken i antal eller kroner og ører, oplyser han og siger: Der er fejl i 60-70% af lærlinge-lønningerne. Siden vort seneste afdelingsblad har vi hentet kroner hjem til lærlinge ved at tjekke deres lønsedler. På sekunder kan jeg scanne, om der er fejl på lønsedlen. Foto: Finn Svensson Der er tre typiske fejl i lærlinge-lønningerne, og det kan jeg se blot ved at tjekke de pågældende felter på lønsedlen: l Vore virksomheder er ikke opmærksomme på, at lærlingene også skal have en fritvalgs lønkonto. Den er nu på 2,7% l Pension til lærlinge l Lærlingene skal stige i løn to gange pr. år. Arbejdsgiverne er ikke opmærksomme på, at lærlingens løn stiger to gange Jeg kan på sekunder se, om der er en fejl på lærlingens lønseddel og så inviterer jeg mig altid på besøg på virksomheden. Hvis man vil have noget fra folk, skal man begynde med at rose dem. 4 Metal Roskilde nr

5 kket om året: Pr. 1. marts og på udlæringsdatoen. Bliver du fx udlært 1. august, skal du hvert år 1. august stige til det næste lærlinge-løntrin og have mere i løn. 98% af fejlene skyldes manglende viden. Det er ikke ond vilje. Jeg inviterer mig altid til møde i virksomheden, når jeg har opdaget en fejl i en lønseddel og bliver gerne inviteret på kaffe inde i privaten. Den normale arbejdsgiverreaktion er det er der aldrig nogen, der har fortalt os. Det har vi ikke fået at vide. Teknisk skole er ikke dygtig nok til at informere om reglerne, når man indgår læreforhold, siger Lars Krab Larsen. Han oplyser, at det typisk drejer sig om mindre virksomheder med en lærling, en svend, mester selv og konen på kontoret. De har ikke overenskomst, men skal følge lærlingebestemmelserne i Industriens Overenskomst, når det drejer sig om Metals brancheområde. Det siger loven. PENSION TIL LÆRLINGE Den nye overenskomst siger, at lærlinge bliver omfattet af pensionsordningen den dag, de fylder 20 år og har opnået to måneders anciennitet. Så skal arbejdsgiveren indbetale 12% af lærlingens løn til Industriens Pension. Det betyder set med virksomhedens øjne, at udgiften til lærlingen stiger 8%. De sidste 4% trækkes fra lærlingens løn. Efter den gamle overenskomst var det kun lærlinge, der gik i lære efter det fyldte 20 år, der var omfattet af pensionsordningen. Har arbejdsgiveren overset det og ikke indbetalt pensionsbidrag, skal han selv betale alle 12%, også de 4% lærlingen ellers skulle have betalt. Arbejdsgiveren har lavet en fejl. Derfor må han betale, siger Lars Krab og nævner, at det, når uheldet er ude, kan blive dyrt for arbejdsgiveren ikke at indbetale til pensionsordningen. I aller-aller værste fald kan det koste sådan en lille virksomhed en halv million kroner, fordi så længe der ikke er indbetalt pensionsbidrag, er lærlingen heller ikke omfattet af den forsikringsordning og livsforsikring, der ligger i Industriens Pension og så vil arbejdsgiveren blive dømt til at betale, hvis der sker noget med lærlingen. EFTERBETALING I den virkelige verden er den største efterbetaling, Metal Roskilde har hentet til en lærling kr. I en anden sag hentede afdelingen kr. til en lærling. Moderen sagde til sin søn, at han skulle gå til sin fagforening, for hun var sikker på, der var noget galt. Da sønnen havde fået de kr, sagde hun det er jo det der er nytten ved at være medlem af en fagforening, fortæller Metal Roskildes kasserer.»begynd med at rose hvis du vil have noget«det har Lars Krab Larsen lært ved at få nogen over nallerne Hvis du vil have noget fra folk, skal du begynde med at rose dem, forklarer kasserer Lars Krab Larsen, Metal Roskilde. Derfor tjekker jeg altid, hvad det er for en virksomhed, der har lavet fejl i en lærlingeløn inden jeg kontakter dem. Det er to forskellige hatte, man har på, om der er tale om en lille perlestensmekaniker eller et stort ApS med mere end 10 ansatte. - Hvor har du lært det? I livets skole. Det har jeg lært ved at få nogen over nallerne. Vi har et stort netværk på virksomhederne. Man kender jo altid nogen på værkstedet. Nogle af mestrene har jeg gået i skole med. Eller hej rørsmed Larsen, gik du ikke i klasse med min søster?, svarer Lars Krab Larsen, der for en uge siden blev 55 år. 25 ARBEJDSPLADSER PÅ 5 ÅR Han er udlært rørsmed fra Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge i København. Han var i lære, men på sommerferie, da fabrikken eksploderede. Han fortæller: De første fem år som udlært havde jeg 25 arbejdspladser. Det er typisk med ad hoc akkordarbejde. Der skulle tjenes penge. Jeg har kun været ledig én gang. Jeg har aldrig fået en opsigelse, men altid lugtet lunten og er løbet. I 1983 blev mester og jeg uvenner. Jeg holdt på min ret til akkord. Han ville kun give timeløn. Derfor var vi nødt til at aftale, at jeg stoppede. Det blev så til 6 ugers dagpenge. Jeg har stadig min gamle dagpengesag liggende på loftet her i Metal Roskilde. Ledigheden var høj dengang, men det har aldrig påvirket mig, og jeg har da også taget en periode i 3F eller SiD, som det hed dengang, med at lægge asfalt for Villadsens Fabrikker. Så får man familie og har brug for mere strukturerede arbejdstider. Jeg har været en kort periode på betonfabrikken i Viby som reparatør og kørt som kranmontør hos Skandinavisk Kranservice og på modulbetonfabrikken i Tune, hvor jeg blev tillidsrepræsentant i Jeg har erfaring som tillidsrepræsentant både i det private og det offentlige, idet jeg kom til Roskilde Amtssygehus, som det hed dengang, hvor jeg blev tillidsrepræsentant i I 2004 blev jeg medlem af bestyrelsen i Metal Roskilde og i 2006 valgt som afdelingens kasserer, fortæller Lars Krab Larsen. Metal Roskilde nr

6 3 ud af 4 stemte JA til overenskomsten Industrioverenskomsten giver større frihed til dig Tre ud af fire i Metal Roskilde stemte ja til den nye tre-årige industrioverenskomst, der gælder frem til 29. februar ,65% af Metal Roskildes medlemmer deltog i urafstemningen efter opfordring fra tillidsrepræsentanterne, og efter at afdelingsformand Jesper Christensen og kasserer Lars Krab Larsen ringede til medlemmer på små arbejdspladser uden tillidsrepræsentanter. 77,34% stemte ja. Tak fordi I stemte. Det er et vigtigt signal at sende til Dansk Industri, at Dansk Metals medlemmer tager deres løn- og arbejdsvilkår alvorligt og bakker op omkring vores forbundsformand Claus Jensen, sagde Jesper Christensen på Metal Roskildes generalforsamling 25. april. For Dansk Metal blev stemmeprocenten 58,2, hvoraf 71,2% stemte ja. Industrioverenskomsten er en del af mæglingsforslaget, som blev vedtaget med ja-stemmer mod nej-stemmer ved urafstemningen. Næsten alle nej-stemmerne kom fra 3F, nemlig Industriforliget blev indgået 12. februar. Det lagde linjen for de øvrige overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. 27.marts kunne forligsmanden slutte OK-forhandlingerne 2017 med et mæglingsforslag, som blev sendt til urafstemning. DU FÅR STØRRE FRIHED Fritvalgslønkontoen fordobles fra 2 til 4%. Den steg til 2,7% pr. 1. marts og den stiger til 3,4% pr. 1. marts næste år og til 4.0% pr.1. marts Fritvalgskontoen giver dig frihed. Alt efter den enkeltes behov kan kontoen fx bruges til at købe to børneomsorgsdage pr. år eller seniorfridage. Den kan som hidtil også bruges til kontant udbetaling eller til opsparing. Fritvalgskontoen er et af de få værktøjer, vi har til at sikre medlemmer en værdig afgang og hjælpe medlemmer, der ikke kan holde til en fuld arbejdsuge indtil folkepensionsalderen, siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og CO-industri. BØRNEFAMILIER Bliver dit barn sygt i løbet af arbejdsdagen og du derfor må forlade arbejdet, har du fra 1. maj ret til fri med løn resten af dagen og hele næste dag og fra samme dato har du ret til fri med dit syge barn, der skal hospitalindlægges og hospitalet siger, at indlæggelsen godt kan foregå hjemme i egen seng. Fra 1. juli har du ret til 13 ugers forældreorlov med fuld løn. 100% LØN UNDER UDDANNELSE Da jeg blev valgt som formand for Metal, lovede jeg, at det skulle være gratis at uddanne sig til et højere niveau. Det tager vi nu fat på med denne overenskomstaftale, siger Claus Kilde: Ugebrevet A4 fra LO. Jensen og oplyser, at det bliver muligt at tage en hel akademiuddannelse og bevare fuld løn. Der bliver skabt bedre muligheder for læse/skrive-kurser, da digitaliseringen kan give problemer for medlemmer, der ikke kan læse og skrive på et tilstrækkeligt højt niveau. Der er afsat 200 millioner kr. til aftalt uddannelse og DI og CO-industri vil etablere en konsulenttjeneste til at skubbe uddannelsesindsatsen i gang, fordi: Overenskomstparterne er enige om, at det er en væsentlig parameter for virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling, at der ikke opstår mangel på arbejdskraft. Det er også væsentligt for medarbejdernes muligheder for at 6 Metal Roskilde nr

7 fastholde og udvikle deres beskæftigelse, at de har tidssvarende og fremadrettede kompetencer. SATSERNE FORHØJES Med virkning fra 1. marts 2017 blev genetillæg forhøjet med 1,6% og de forhøjes igen med 1,6% 1. marts 2018 og 1. marts Samtidig forhøjes lærlinge- og elevlønninger 1,7% i hver af de tre overenskomstår og mindstebetalingen forhøjes med to kr. hvert år. Fra 1. marts 2018 bliver lærlinge omfattet af pensionsordningen den dag, der bliver 20 år. DI ØNSKEDE 40 TIMERS UGE Dansk Industri ønskede en 40 timers arbejdsuge. Kompromisset blev, at virksomhederne får ret til at diktere en daglig times overarbejde og dermed en 42 timers arbejdsuge. Der skal betales overarbejdspenge og overarbejdet skal afspadseres med hele fridage. Claus Jensen tror, at bestemmelsen vil få en del virksomheder til at spørge tillidsrepræsentanten, om man ikke kan lave en aftale om varierende ugentlig arbejdstid. Dette kompromis blev det mest udskældte under urafstemningen og der blev kørt kampagne med nej til 42 timers arbejdsuge, og 3F stemte med stort flertal nej. Mit mål: Gang i entusiasme blandt lærlinge Siger formanden for Metal Roskilde Ungdom, klejnsmedelærling Emil Sørensen Jeg vil gerne have gang i noget entusiasme over at være lærling, siger klejnsmedelærling Emil Sørensen, 20, ny formand for Metal Roskilde Ungdom. Han er den tredje formand på et år. Han efterfølger Lasse Gotthelff, der har fået svendebrev som automatiktekniker og på forhånd havde sagt, at han maksimalt kunne være formand ét år. Emil Sørensen: Det har kørt lidt op og ned med ungdomsarbejdet. Mit hovedmål er at få mere styr på det og at flere unge kommer med og at vi får et aktivt fællesskab blandt lærlingene. Vi er i bestyrelsen lige nu mig fra HMF og Andreas Jarlsø fra Vestergaard Company. Han vandt klejnsmedenes Danmarksmesterskab ved DM i Skills 2016 i Fredericia. Mange unge kender os ikke, så vi har snakket om at få lavet flyers til tekniske skoler og en profil på Instagram foruden Metal Roskildes Facebook-gruppe. Jeg skal selv på teknisk skole efter sommerferien på H3 på smedelinjen, så dér får jeg mulighed for at møde mange lærlinge og fortælle om Metal Roskilde Ungdom. Der er nok at tage fat på, men det kan lykkes at få Lærlingeformand Emil Sørensen er her i gang med at lave og montere et trappetrin, så man kan komme op til den kran, HMF monterer på en lastbil. Vi bruger ikke tegninger, så man skal tænke selv. Det er frihed under ansvar, siger han. Foto: Finn Svensson gang i ungdomsarbejdet, for det kan vi se i Slagelse, hvor det kører okay, siger Emil Sørensen. Da lærlingeklubben blev stiftet for et år siden, fortalte han her i bladet, at jeg er glad, når nogen går op i håndværk i stedet for at det er gymnasiet hele tiden. Metal Roskilde nr

8 DE SKILLER RISØ- ATOMSTATIONEN AD Vi laver altid forsøg, før vi sætter noget i værk. Intet må gå galt. Absolut intet, siger Metal-tillidsrepræsentant Søren Roed i statsvirksomheden Dansk Dekommissionering, der har til opgave at afvikle = dekommissionere atomforsøgsstationen på Risø Jeg har altid tænkt, at Risø må være det ypperste sted at arbejde. Jeg har altid tænkt, at sikkerheden må være i højsædet, både den konventionelle og den nukleare sikkerhed, siger maskinarbejder og arbejdsmiljørepræsentant Thomas Nielsen, der er i færd med at skille kernen i Risøs største reaktor DR 3 ad. Det gør han ved at styre en robot fra et sikkert kontrolrum. Det er kun robotten, der har adgang til reaktorens indre kerne. Det var i kernen, den radioaktive proces i DR 3 foregik i 40 år fra 1960 til Vi har et hav af kurser og har fået alle de nødvendige kurser for at kunne udføre arbejdet sikkert, siger Thomas Nielsen. Bladt Industries i Aalborg har bygget et glasbur med robotten oven på reaktor DR 3. Fra kontrolrummet kan Thomas Nielsen styre åbningen og lukningen af tre blyforede lemme og sænke videokameraer, lys og en plasmaskærer ned i reaktoren, skære en bid af reaktorvæggen og anbringe stykket i en stålcontainer, der også står inde i buret. Maskinarbejder Thomas Nielsen kan fra kontrolrummet se og styre robottens arbejde i kernen af reaktor DR 3 via videokameraer og lys. PLASMASKÆRER MED HELIUM Vi har gennemgået hver eneste detalje, inden vi går til det egentlige projekt, siger han. Ja, vi laver altid forsøg, før vi sætter noget i værk. Intet må gå galt. Absolut intet, siger Metal-tillidsrepræsentant Søren Roed og rapporterer: Derfor består meget arbejde her i DD i tålmodighed. Man kan ikke fare til at gøre noget uden omtanke. Den inderste kerne i DR 3 er en tank af ren aluminium, der var fyldt med tungt vand. Uden om aluminiumstanken er et grafitlag og så et blylag i en stor ståltank og uden om det igen en kappe af meget hård beton. Som forberedelse til at skære aluminiumskernen i stykker har man skåret den øverste del af reaktortanken af, så Thomas Nielsen på værkstedet har kunnet øve sig i og lære at bruge plasmaskæreren på den udfordrende måde uden trykluft. Normalt bruger man Foto: Finn Svensson Tillidsrepræsentant Søren Roed: Vi får kurser, så vi ved, hvordan en opgave skal udføres sikkert. trykluft til en plasmaskærer, men inde i tanken skærer vi i et iltfattigt miljø for at undgå eksplosionsfare. Vi bruger en helium- og nitrogenblanding. For at kunne skære i ren aluminium skal der udvikles høje temperaturer, og tætheden, densiteten, af helium er lavere end luft, men andre gasser bliver ikke varme nok til at skære, fortæller han og tilføjer: Jeg laver delene, der skal bruges i processen, og afprøver dem. Det er ret spændende. Fordi man får et bip eller to fra det superfint følende person-dosimeter betyder det ingenting. Det handler om tid, afskærmning og afstand. HELDRAGT, HVIS Adgangen til DR 3 sker gen 8 Metal Roskilde nr

9 »Vi har glæde af vore håndværkere«siger ingeniør Per Søndergaard, projektleder på nedbrydning af reaktor DR 3 I denne bygning er reaktor DR 3. nem to solide stålporte. Den ene skal være omhyggeligt lukket før den anden kan åbnes. Der er en indadgående luftstrøm pga. undertryk omkring reaktoren. Det første man ser er beton-indkapslingen om reaktorkernen med nogle afskårne rør. Dekommissioneringen = afviklingen af DR 3 sker i to hovedfaser. Den første hovedfase, som nu er overstået, var at afvikle det sekundære kølesystem og udstyr uden for reaktorblokken og tungtvandsrummet og tømme tungtvandsrummet og det var ikke bare at lukke vandet ud pga. radioaktivt tritium som er et brintmolekyle med to neutroner. Den anden hovedfase, som man nu er i gang med, er at fjerne reaktorens indre dele og derpå nedbryde reaktorblokken. Thomas Nielsen begynder arbejdsdagen med at konstatere, at iltniveauet er tilstrækkeligt lavt inde i reaktortanken. Monitorer måler strålingsniveauet, tritium og om der er kontaminering radioaktiv forurening i reaktorbygningen. Skal han ind i glasburet oven på reaktoren, foregår det i heldragt og turbomaske. Verden over er mere end 100 reaktorer ved at blive lukket eller under afvikling, dekommissionering. Kan man lære af andre eller må man selv finde løsningerne på at afvikle atomforsøgsstation Risø? Vi er en statslig virksomhed. De virksomheder, der lever af at afvikle dekommissionere atomanlæg vil ikke fortælle os, hvordan de gør, men hellere have en kontrakt, svarer Per Søndergaard, ingeniør og projekt leder på nedbrydning af DR 3 og fortæller: Vi statslige virksomheder i OECD-medlemslande mødes to gange om året og snakker mest om, hvordan vi løser diverse problemer. Der er fem reaktorer i verden af samme type som DR 3. De blev alle bygget efter britisk forbillede i perioden og er nu alle lukket og ved at blive dekommissioneret. De andre er i Tyskland, Storbritannien, Skotland og Australien. Dem udveksler vi viden og erfaringer med. I Storbritannien har man sat hængelås på døren og så kommer man igen om år, idet radioaktiviteten kommer fra kobolt 60, som har en halveringstid på 5,6 år. Efter 10 perioder er der ikke meget radioaktivt kobolt tilbage. Det er blevet til bly. 99% af de problemer, vi løber ind i, har de også haft i den konventionelle branche og her har vi stor gavn af vore håndværkere, som kommer med mange forskellige erfaringer. Hvad skal vi fx gøre med maling fra 1950 erne? Den består af bly, som gør malingen farveægte, af kviksølv som forhindrer den i at rådne og af PCB, så den ikke sprækker. PCB blev forbudt i Sandblæser man malingen af, skal alt sandet + malingen opbevares i slutdepot, så hvad gør vi? Benytter CO 2 -is på malingen. Nedkølingen til -79 grader får malingen til at krakelere, hvorefter den næste isklump flår den af. Isen har den fordel, at den går direkte fra is til luft, så ingen sekundært affald. Så hvem i den konventionelle verden har det problem, vi nu står i? Her har vi Foto: Finn Svensson Projektleder Per Søndergaard: Vi er nødt til at bevæge os på kanten. Her har vi brug for dygtige håndværkere med analytiske evner. glæde af vore håndværkere. Vores teknikere fandt på, at vi i stedet for dyre kameraer til kroner stykket kunne bruge videoovervågningskameraer fra butikker til kr. Vi er nødt til at bevæge os på kanten. Her har vi brug for dygtige håndværkere med analytiske evner. Det er vigtigt, at vi klæder vores håndværkere på med viden, så de kan få et liv bagefter. Vi ved jo, at vi skal lukke, siger Per Søndergaard. Ja, og vi satser på at være færdige i 2023, som vi har bundet os til over for ministeriet og folketinget, siger tillidsrepræsentant Søren Roed. s Metal Roskilde nr

10 »Man får virkelig lov at være opfinder«så er det sjovt at være maskinarbejder, siger Jan Nielsen, der er i gang med at lave en 5 m lang lys- og kameralanse arm s Man får virkelig lov til at være opfinder. Man får lov til at bruge sin fantasi. Så er det sjovt at være maskinarbejder, når man får lov til det, siger maskinarbejder Jan Nielsen, Dansk Dekommissionering på Risø. Han er i gang med at lave en 5 m lang lys- og kamera lanse, der skal bruges i forbindelse med sandblæsningen i det indre af Hot Cell anlægget på Risø. Det blev i 25 år brugt til nukleare undersøgelser, bl.a. til materialeforskning om metaller bliver stærkere eller skrøbeligere af at blive bestrålet, men blev lukket 1989, da Folketinget i 1985 havde besluttet ikke at bruge atomkraft til at producere el-energi i Danmark. Hot Cells består af seks betonceller, der indvendigt Foto: Finn Svensson Klejnsmed Brian Ramskov Kring er ved at bygge en sav bag plexiglas til at save sikkert i rigs. Det er en masse gamle rør fra forsøgene samt driften af reaktoren. Der kommer bly og beton uden om til at afskærme for stråling. De 5 m lange lanser kan drejes med et rat og hovedet kan drejes i to retninger med to 12 volt aktuatorer vha. et joystik. Maskinarbejder Jan Nielsen: Når vi brainstormer, er den enes idé ligeså god som den andens, uanset om man har læst tykke bøger eller som jeg har sejlet. En rig 10 Metal Roskilde nr

11 Foto: Finn Svensson er stærkt forurenede af radioaktivitet. I hver celle er der 12 stk. 90 mm huller i en 1,7 m tyk betonmur. Igennem disse indføres lanserne. Betoncellerne skal i første omgang grovrenses ved hjælp af sandblæsning og her skal de strålingsbeskyttede operatører manipulere Jan Nielsens lanser, bl.a. en kameralanse der for enden har et hoved med et CCD-kamera og lysdioder, en sandblæse lanse, hvor hovedet er udstyret med en dyse og tre laserdioder samt en støvsugerarm, der fjerner støvet efter sandblæsningen. Operatørerne orienterer sig ved hjælp af monitorer, der viser kamerabilleder fra cellernes indre. Min opgave er at fremstille det udstyr, der skal bruges. Vi har bygget en model af Hot Cell, hvor vi kan afprøve, om udstyret virker. Det skal være ekstremt brugervenligt, når man skal arbejde i heldragt og med store handsker på, forklarer han og fortæller: Når vi brainstormer om, hvordan vi skal lave udstyret, er den enes idé ligeså god som den andens, uanset om man har læst tykke bøger eller som jeg har sejlet. Jeg stod i lære på Holbæk Skibsværft og har sejlet trawler i Nordsøen, og her må man kunne klare sig selv og bruge sin fantasi, hvis noget skal ordnes. RADIOAKTIVITET OG DETEKTIVARBEJDE Atomforsøgsstation Risø brugte på 20 år ca. 75 kg uran 235, svarende til 140 millioner liter fyringsolie, oplyser en udstilling i forhallen Nu skal anlægget skilles ad, dekommissoneres, hedder det. Jeg kan da godt huske, hvad jeg selv tænkte, da jeg for 30 år siden blev forskningstekniker på reaktoren, siger Metal-tillidsrepræsentant Søren Roed. I begyndelsen tænkte man over, hvad er det her for noget, er det farligt? Det gør man jo. Vi får undervisning og man fortæller, hvor farligt eller ikke-farligt det er. Noget er jo farligt, og man får lært, at man skal passe på og vi får kurser, så vi ved, hvordan en opgave skal udføres sikkert. RADIOAKTIVITET ALLE VEGNE Det man gerne vil undgå er kræftrisiko ved radioaktiv stråling, siger helsefysiker Mikkel Øberg og forklarer: Vi ved helt sikkert, at en høj dosis radioaktivitet giver risiko for kræft. Vi ved også, at der aldrig er påvist nogen øget kræftrisiko ved doser på mindre end 100 millisievert, men vi regner for en sikkerheds skyld med at der er en risiko, og du må som arbejder ikke få mere end 20 millisievert om året. Vi skal undgå al unødig stråling, siger han og oplyser: Der er radioaktivitet og stråling overalt. I himlen, i jorden, i dyr og mennesker. Vi taler oftest om radioaktivitet, når der er mere end normalt. I gennemsnit får man 4 millisievert om året ved Et kig ind i glasburet på toppen af DR 3. at bo i Danmark. De tre er naturlige og den fjerde kommer fra medicinske undersøgelser. 4 milliesievert = mikrosievert, som skrives µsv. Når vi flyver, får vi i gennemsnit 5-6 µsv pr. time. Et røntgenbillede af tænderne giver 10 µsv, af knæ 100 µsv og en helkropsscanning µsv = 10 millisievert. Tjernobyl atomulykken i 1986 gav os danskere en ekstra dosis radioaktivitet svarende til en flyvetur til Paris eller at få taget et ekstra røntgenbillede af tænderne. DETEKTIVARBEJDET Risø bedrev forskning, så vi har mange materialer og s Metal Roskilde nr

12 RADIOAKTIVITET OG DETEKTIVARBEJDE... s isotoper indblandet. Det er vigtigt at vide hvilke materialer, siger Søren Roed. Mikkel Øberg: Der er meget detektivarbejde i at dekommissionere, fordi radioaktivitetsniveauer og isotoptyper nøje skal kortlægges før projektplanlægningen. Der er forskel på radioaktiviteten fra jern, kobber, aluminiumsrør og om noget er svejset på. Jern indeholder urenheder af kobolt. Rammes den af neutroner, bliver den radioaktiv. Billigt jern rummer alle mulige forskellige ting. Alt skal analyseres og klarlægges i detaljer, før man kan lave en arbejdsplan. AFFALDET SKAL DEPONERES Dansk Dekommissionering skal rydde op og få frigivet så meget beton, jern og stål og andre metaller som muligt. Frigivet vil sige, at fx beton ikke afgiver mere stråling end al anden beton og kan behandles som almindeligt byggeaffald. Resten skal deponeres sammen Helsefysiker Mikkel Øbergs kontor er prydet med nuklidkortet, der giver et overblik over alle de radioaktive isotoper: Der er stråling overalt. I gennemsnit får man 4 millisievert om året ved at bo i Danmark. TEKNISK VAGT Fire Metal-medlemmer deltager i en rådighedsvagtordning og kan blive kaldt ud på alle tider af døgnet. Teknisk vagt varetager tekniske alarmer som manglende trykluft og tank-alarmer, brandalarm og administrerer brandanlægget. De sørger for, at der lukkes og slukkes ved fyraften. Teknisk vagt er håndværkere og teknikere, som har den fornødne tekniske indsigt i alle anlæg på DD, som Risø nu kaldes. DD står for Dansk Dekommissionering. med de 6-8 kubikmeter affald, Risø årligt modtager fra hospitaler, virksomheder og universiteter. Her 14 år efter Folketingets afviklingsbeslutning ligger det klart, at ingen i udlandet pt. vil have Danmarks radioaktive affald. Det skal opbevares her i landet, og politikerne skal tage stilling til hvor og hvordan. COWI skønner i en rapport, at et langtids-mellemlager under fyldning maksimalt vil medføre en årlig dosis på 100 µsv til de nærmeste borgere. Det svarer til ét røntgenbillede af knæet om året. Ved et slutdepot er dosisgrænsen 10 µsv om året svarende til et røntgenbillede af tænderne eller en flyvetur til Paris. 5,5 millioner i faglige sager Der har været helt vildt travlt i afdelingen med bl.a. løntjek, gennemgang af ansættelseskontrakter, opsigelser, bortvisninger, advarsler, indgåelse af nye overenskomster, LG- og arbejdsskadesager. Alene på løntjek, som vi efter sidste generalforsamling har haft som ekstra indsatsområde har vi hentet små kr. og i opsigelses-, LG og arbejdsskadesager har afdelingen sikret medlemmer omkring 5 millioner kroner, sagde afdelingsformand Jesper Christensen til generalforsamlingen 25. april. Der har været 15 LG-sager. Hvis I bliver opsagt, skal I henvender jer i afdelingen med det samme, da vi skal nå at gøre indsigelse i opsigelsesperioden. Det er for sent at komme, når I er fratrådt, sagde han. Afdelingen har i snit 40 arbejdsskadesager om året. EKSEMPLER PÅ LÆRLINGELØNTJEK Andersen Biler A/S, to lærlinge ,96 kr. Kl Sveisesteknik kr Arons Smedeværksted kr. Midtsjællands Autocentrum kr. Copenhagen Air Taxi kr. Mac Vision Consulting ,76 kr. H. F. Jensen kr. Help Mypc ,75 kr. Hertil kommer en række sager med beløb i størrelsesordenen kr. 12 Metal Roskilde nr

13 Hitlisten oktober kvartal 2016 Top 100 i timeløn Kroner Kroner Risø DTU, ingeniørassistenter 263,48 Sks-Kraner A/S 238,25 Ingemann Maskinfabrik A/S 222,50 Københavns Lufthavne A/S, Roskilde 222,45 Ebbes Kleinsmedie ApS 219,31 Unomedical A/S 219,00 Roskilde Universitet 217,00 Soco System A/S 216,13 Arriva Danmark A/S, Roskilde 215,85 Teknologisk Institut 215,83 Volvo Truck Center Danmark A/S 215,55 FDM Test og Bilsyn A/S 215,41 Terminalen Taastrup A/S 215,00 Andersen & Martini A/S 211,19 Danske Fragtmænd Sjælland 211,12 Danfysik A/S 210,00 Frøni ApS 210,00 Nyscan a/s 208,35 Bekker Larsen Auto A/S 208,00 Dansk Retursystem A/S 205,77 Roskilde Låseservice v/freddy 205,56 Washtec A/S 205,00 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus 204,89 Allesøe Specialmaskiner ApS 204,00 Power Stow A/S 204,00 Pacco A/S 203,69 Htk Forsyning A/S 202,95 Dansk Dekommissionering 202,20 Johnson Controls Denmark, køleteknik 201,10 A/S N.P. Trucks 201,00 Granly Diesel A/S 200,09 Box Property A/S 200,00 Leon Hansen Maskinfabrik A/S 200,00 Chr. Hansen A/S 199,58 ICS Industrial Cooling Systems A/S 199,00 Vikingeskibsmuseet 197,49 Kohberg Bakery Group 197,00 Timelønsgennemsnittet i Metal Roskilde 196,17 Applus Roskilde V 196,00 Kirkebjerg A/S 195,00 Vognmand Kold I/S 195,00 Auto-Forum A/S 194,36 Vestergaard Company A/S 193,50 Nunc A/S (Thermo Fisher Scientific) 192,03 Banedanmark Produktion 191,32 G.S.V. Materieludlejning A/S 191,19 HMF Group A/S 190,29 Boschung Scandinavia A/S 190,00 Nellemann A/S 190,00 Bilforum Tåstrup ApS 190,00 Delpro A/S 189,45 Høje Taastrup Fjernvarme A.M.B.A. 189,43 K.S. Smede og Montage v/henrik Andersen 189,15 Wicotec Kirkebjerg A/S 189,00 Tekimex International ApS 188,50 Neisa Denmark A/S 188,00 Cp ApS 187,30 Air Liquide Danmark A/S 187,11 Arne Stubbe Automobiler A/S 187,00 Uddannelsescentret i Roskilde 186,00 Materielgården Roskilde 185,34 Ejner Hessel A/S 185,00 Per Aarsleff A/S 185,00 Smede Design ApS 185,00 Andersen Biler A/S 185,00 City 2 184,62 Vejlebo & Winther ApS 184,00 Roskilde Tekniske Skole 183,99 Gunner Due Biler Roskilde A/S 183,84 Sivertsen A/S 182,00 Carlo Lorentzen Smed A/S 181,68 A C Auto v/a. Christensen 180,00 Sonion A/S 180,00 Randløv Petersen A/S 180,00 Bjarne Nielsen A/S Roskilde 179,70 Sjællands Universitetshospital 178,79 Roskilde Bilcenter A/S 178,00 Risø DTU, kedel-maskinpassere, maskinarb. 178,00 Psykiatrisk Center, Sct. Hans 177,83 Loxam A/S 177,00 Smedefirmaet Raunkjær ApS 175,00 Svotec A/S 175,00 Rensningsanlæg Bjergmarken 174,46 Glud & Marstrand A/S 170,00 G. Tscherning A/S 170,00 Dansk Stålplade Teknik A/S 170,00 European Freeze Dry ApS 167,00 Taastrup Syn P/S 166,53 Skandinavisk Dæk Import A/S 166,00 Kjærulf Pedersen A/S 165,00 Ac-Stål A/S 164,75 Viby 159,50 Multi Auto ApS 155,00 Euromaster Danmark A/S 148,00 Metal Roskilde nr

14 Producerer fordøjelsesbakterier Vi giver dem så gode vækstbetingelser, at 5 milliliter kan blive til tons i løbet af 35 timer, oplyser mejerist og Metal-tillidsrepræsentant Tobias Møller Sjøgren, Chr. Hansen Chr. Hansen på Søndre Ringvej i Roskilde giver omhyggeligt udvalgte fordøjelsesbakterier så gode vækstbetingelser, at 5 milliliter kan blive til tons i løbet af 35 timer, oplyser mejerist og Metal-tillidsrepræsentant Tobias Møller Sjøgren. Produktionen i Roskilde bruges mest til probiotiske drikke og rejsetabletter til at holde maven og tarmfloraen i orden. Vi kender bakterierne så godt, at de nærmest er som vore børn, siger Chr. Hansen på sin globale hjemmeside. Bakterierne kommer fra hovedkvarteret og forskningscentret i Hørsholm, opformeres i Roskilde og sendes videre til fødevareproduktionen i Avedøre. Chr. Hansen har også fabrikker i USA, Kina, Brasilien og mange andre lande samt en enzymfabrik i Gråsten. ALT SKAL SKRIVES NED OG DOKUMENTERES Tobias Møller Sjøgren er tillidsrepræsentant for 35 hovedsageligt mejerister og produktionsteknologer og indgår selv som operatør i produktionen. Han fortæller: Vi er i alt 100 på fabrikken her. Det er en passende størrelse, for så kender man hinanden. I Avedøre er de 500. I år er vi ved at indkøre en ny fermenteringslinje, så vi fordobler produktionskapaciteten. Vi får bakteriestammerne tilsendt fra Hørsholm alt En dansk succeshistorie Chr. Hansen er en dansk succeshistorie, nu ejet af Novo Nordisk som den største aktionær med 26% af aktierne. I fem år var virksomheden ejet af en fransk kapitalfond. Kemikeren Chr. Hansen studerede fordøjelsesenzymer som assistent for sin mentor, professor Julius Thomsen, og 1873 etablerede han sin første beskedne fabrik til af den fjerde komave at udvinde osteløbe, som får mælk til at koagulere. I dag er det en global koncern med bakteriekulturer, fordøjelsesenzymer og naturlige farvestoffer fra frugt og grøntsager til mejeri-, kød- og vinbranchen. Mere end en milliard mennesker konsumerer produkter med vore bakteriekulturer og enzymer hver dag. Der er en god chance for, at du har fået en bid Chr. Hansen her til morgen i cremet yoghurt, en lækker salami eller ost, fortæller Chr. Hansens globale hjemmeside. Tobias Møller Sjøgren i centrifugerummet. efter, hvad vi skal producere. Hver bakteriestamme har sine betingelser for at trives. Det optimeres stadig i Hørsholm. Vi fremstiller ud fra produktionsparametre, vi får fra Hørsholm. Kunsten er korrekt temperatur og den rigtige mængde sukker og gær at leve af og at styre surhedsgraden i fermentatet. Det er et forholdsvis surt miljø med en ph-værdi i 14 Metal Roskilde nr

15 Foto: Finn Svensson Kenneth Müller og Jacob Hansen er ved at skifte aksetætning og motor på en tank. den lave ende af skalaen. Fermenteringen foregår i et lukket system, der er vasket og steriliseret og med 0,4 bar overtryk, så der ikke sker forurening fra luften, en kontaminering. Vi opformerer fra 5 milliliter trinvis op til tons. Så stopper vi væksten og opkoncentrerer dem gange ved at centrifugere. Bakterierne er den lette del, der først slynges ud. Bakterierne pillefryses ved at blive sendt gennem en si, hvorfra de falder som dråber ned i flydende nitrogen på -196 grader, hvorefter de så kan opbevares ved -55 grader i op til to år. Nogle bakterier tapper vi på 1 liter poser, hvor de kan opbevares i to år. Det giver en større fleksibilitet end opbevaring ved -55 grader. Der skrives 30 siders produktionsjournal for hver batch, vi producerer. Alt skal skrives ned og dokumenteres og der er fuld sporbarhed i vore produkter i 5 år: hvilke råvarer, ved hvilken temperatur og i hvilke tanke osv. Alle analyser går til kunden, når batchen bliver frigivet, fortæller Tobias Møller Sjøgren og oplyser, at man både er underlagt kontrol fra fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen. NY TOPLEDELSE SKABTE BEHOV FOR TILLIDS- REPRÆSENTANTER Han oplyser, at virksomheden fik ny topledelse for fem år siden. Nu skulle meget være anderledes, og det skabte hos medarbejderne i både produktion og vedligehold et behov for at have tillidsrepræsentanter i stedet for som hidtil blot en talsmand. Det blev for tre år siden Tobias Møller Sjøgren i produktionen og for vedligeholdelsesfolkene Kenneth Müller som tillidsrepræsentant for otte elektrikere og metallere. Vi havde et problem med vagttillæg i vedligehold og måtte så ned i fagforeningen og drøfte problemerne med dem, og de opfordrede os til at få tillidsrepræsentanter, fortæller Kenneth Müller. Vedligeholdelsesfolkene har dagvagt kl og tilkaldevagt døgnet rundt hver 7. uge. Når jeg som mekanisk smed har tilkaldevagt, har jeg en elektriker som bagvagt, forklarer Kenneth Müller. HJÆLP FRA ROSKILDE- PROJEKTET I forbindelse med Roskildes byorganiseringsprojekt indleder de to tillidsrepræsentanter et mere organiseret samarbejde, oplyser Tobias Møller Sjøgren og siger: Vi vender hurtigt tingene, når vi møder hinanden i hverdagen. Ønsket om et tættere samarbejde har været der hele tiden, men det er svært i dagligdagen med vore vidt forskellige arbejdsvilkår. Vi har ikke kunnet overskue, hvordan vi kan bruge hinanden, men får nu gennem byorganiseringsprojektet redskaber til at kunne sparre med hinanden. Produktion og vedligehold har mere til fælles end som så. Vi har fælles ting, vi går og bøvler med hver for sig, men som det ville være bedre at tage sammen, siger han og nævner som et konkret eksempel: Stedet her er et gammelt mejeri. Vi har udvidet alt, hvad vi kan, og vi har ikke pladsen til at indrette fx et fitnesscenter sådan som de har i Hørsholm og Avedøre. Men vi går jo og sammenligner os på tværs af fabrikkerne. Vi vil også gerne kunne gå direkte fra arbejde til fitness ligesom vores kolleager i Avedøre. Det giver et bedre sammenhold, man mødes med kollegaerne på en anden måde og får relationerne. Metal Roskilde nr

16 Foto: Finn Svensson»Jeg uddanner mig = jeg investerer i min fremtid«siger maskinarbejder og automatiktekniker René Holm Jørgensen, der takket være overenskomsten er i gang med en krævende akademiuddannelse ved siden af sit arbejde på Thermo Fisher Jeg tror, kollegerne kan se at jeg hver uge kommer glad, men også udfordret tilbage fra skolebænken, så jeg håber, mange vil benytte sig af mulighederne i Industriens Overenskomst til at få betalt en uddannelse, få en mere spændende hverdag og hæve sin egen markedsværdi, siger tillidsrepræsentant på Thermo Fisher Scientific René Holm Jørgensen, der er maskinarbejder med en tillægsuddannelse som automatiktekniker og som i efteråret begyndte på en akademiuddannelse i automatik og drift, mestendels betalt via overenskomsten. Han siger, han aldrig havde fået jobbet hos Thermo Fisher (tidligere Nunc), hvis han ikke havde taget tillægsuddannelsen i automatik. Jeg har altid uddannet mig. Jeg har efteruddannelseskurser, de 21 fra automatikuddannelsen + kurser i svejsning, pladeopretning, IT. Men jeg kan godt mærke, at en akademiuddannelse er et trin op i forhold til et AMU-kursus. Det er ikke et kursus, jeg er i gang med, men et studium der kræver hjemmearbejde. Hvis man ikke er vant til det, kan det være svært med hjemme opgaver. Derfor skal man tage en snak med sin kæreste/ægtefælle, inden man går i gang, for man skal være afklaret om, at der skal bruges tid på hjemmeopgaver. Jeg tog modul 1 i efteråret. Det var spændende og svært og meget om PLC-programmering, som jeg ikke har haft daglig berøring med. Undervisningen er ret intensiv. Læreren gennemgår på tavlen forskellige måder at lave programmer på. Ud fra undervisningen får man så hjemmeopgaver til næste gang. Jeg har fået god hjælp af kolleger her til selve programmeringsdelen, men har stadig brugt mere tid end de andre på holdet 16 Metal Roskilde nr

17 »Det skal ende med kollegerne bliver mere selvsikre«maskinarbejder, automatiktekniker og tillidsrepræsentant René Holm Jørgensen: Man kan meget mere end man selv tror. At efter/videreuddanne sig er en investering i sin egen og familiens fremtid. til hjemmeopgaverne. Modulet sluttede med, at man skulle skrive en sammenstilling, en synopsis, af de ting, vi har været igennem, og en mundtlig eksamen. Hele uddannelsen i automation og drift er på 7-8 moduler, men lige nu er jeg i gang med den vildt spændende spydspidsuddannelse for yngre tillidsrepræsentanter på Metalskolen Jørlunde, så efter aftale med virksomheden fortsætter jeg først næste år med modulet industridesign, fortæller René Holm Jørgensen. DU HAR RET TIL FRI TIL BETALT UDDANNELSE Industriens Overenskomst giver dig ret til to ugers fri til selvvalgt uddannelse. En akademiuddannelse består af mindst seks moduler. Et modul består typisk af otte studiedage + en eksamensdag. Typisk studerer man en dag om ugen og så passer man sit arbejde de øvrige fire hverdage og læser og skriver opgaver i fritiden. Industriens Kompetenceudviklingsfond betaler studiegebyr og materialer og løntabsgodtgørelse. Hidtil har IKUF godtgjort 85 % af lønnen, men efter den nye overenskomst kan du få fuld løn, mens du er i gang med en række uddannelser, bl.a. akademiuddannelsen i automation og drift. Det er en god overenskomst. Der er tænkt fremtid ind i den. Overenskomsten rummer en lang liste med uddannelser, der berettiger til fuld løn fra IKUF. Måske har småbørnsfamilier holdt sig tilbage med efter- og videreuddannelse, fordi de ikke havde mulighed for at undvære 15 % af lønnen. Men nu er bekymringen over den manglende løndel væk hos mange af gutterne, og det hæver interessen for mere uddannelse, fortæller tillidsrepræsentant René Holm Jørgensen og tilføjer: DU KAN MERE END DU SELV TROR Jeg kan godt sætte mig ind i, at man tøver med at gå i gang med mere uddannelse, hvis man ikke har været i kontakt med uddannelsessystemet, siden man fik sit svendebrev. Men hvis ikke man prøver, så finder man ikke ud af, at man faktisk kan meget mere end man selv tror. Sådan er det også på arbejdspladsen. Hvis man ikke siger ja til nye opgaver, bliver man aldrig dygtigere. På et kursus eller et studium lærer man nye mennesker at kende og får nye relationer og man er ligestillet bagefter, fordi man har været på kursus sammen. Jeg kan få løst mange ting, fordi jeg benytter mig af mine relationer med mennesker, jeg i tidens løb har været på kursus sammen med, siger han. Tillidsrepræsentant René Holm Jørgensen og Thermo Fisher Scientific har indgået en lokalaftale om at den månedlige lønseddel skal gøre det synligt, hvor mange timer den enkelte har til rådighed til betalt uddannelse Det skal ende med at kollegerne bliver mere selvsikre, siger Metal-tillidsrepræsentant René Holm Jørgensen, Thermo Fisher Scientific, og forklarer: Jeg har lige sluttet en lokalaftale om en udviklingssamtale for en gruppe medarbejdere en GRUS før sommerferien og en midtvejssamtale efter. Det bliver samtaler om, hvad man skal på af uddannelse det næste år. Så kommer kollegerne til mig og jeg hjælper dem med at finde et kursus og en tid, der passer dem, og den liste afleverer jeg til HR inden 1. oktober, sådan at når det nye kursuskatalog kommer 1.november er HR klar til at melde alle vore folk ind på kurser. Jeg er også ved på 150 punkter at kortlægge vor kunnen og viden. Jeg snakker med alle 28 kolleger om hvor dygtige de er og hvilken karakter de vil give sig selv om fejlfinding på vore robotter af de forskellige mærker, svejsning, fræsning, drejning. 0 er ingenting. 5 er specialist på ingeniørniveau. Det her skal ende med, at vi alle får udnyttet vore fagligheder. Man har måske tænkt den opgave kunne jeg da godt klare, men ham der er meget dygtigere, så jeg må hellere tie stille. Det skulle gerne give folk Tillidsrepræsentant René Holm Jørgensen har lavet en lokalaftale om, at den månedlige lønseddel skal skal gøre det synligt, hvor mange timer den enkelte har til rådighed til at efter/ videreuddanne sig med løn. en aha-oplevelse af, at de faktisk kan meget. Målet er, at man ser på kompetencer og ikke på navne, når en opgave skal klares, forklarer René Holm Jørgensen og oplyser: Overenskomsten giver ret til to ugers fri om året til selvvalgt uddannelse og til at spare de to årlige uger sammen til seks ugers selvvalgt uddannelse. Gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF, kan man få løn under uddannelsen. Laver man en uddannelsesplan med sin leder, har virksomheden mulighed for at lægge tre uger ekstra oveni de to. Jeg har lavet en lokalaftale om, at den månedlige lønseddel skal skal gøre det synligt, hvor mange virksomhedsrelaterede timer og hvor mange IKUF-timer den enkelte har til rådighed til at efter/videreuddanne sig, siger han. Metal Roskilde nr

18 Hans Larsen, 100 år, fortæller om sit liv Han kom i lære som 15-årig i Da var arbejdsdagen fra kl. 7 til og så på teknisk skole to timer om aftenen Foto: Finn Svensson Metal Roskildes ældste medlem, Hans Larsen, blev 100 år i oktober. Han fortæller: Jeg meldte mig i fagforening, da jeg blev læredreng som 15-årig, for så kunne man få understøttelse, hvis man blev arbejdsløs, når man var udlært. Man skulle betale kontingent hver uge hjemme hos formanden. Her havde han indrettet et lille kontor. Formanden var også ambulancefører, og hvis telefonen ringede, måtte han afsted med ambulancen og så modtog konen kontingentet. Jeg kom i lære som maskinarbejder hos Brdr. Henriksen i Grønnegade 16. Vi lavede også biler. Vi havde det hele. Jeg stod i lære i 5 år, det første år som arbejdsdreng. En normal arbejdsdag var fra kl. 7 til med en halv times frokost og en times middagspause. Pauserne måtte vi selv betale. Efter det første år som læredreng skulle jeg på teknisk skole fire aftener om ugen. Mine forældre boede i Vindinge Lindevang, så jeg måtte cykle hjem, blive vasket, få andet tøj på og så afsted til teknisk skole. Den lå i midt i Roskilde. Vi lærte at tegne, både perspektivtegning og frihåndstegning. I undervisningslokalet på skolen var der en hel væg med hylder, fyldt med jernklodser i forskellige former. Så måtte man vælge en klods og tegne den fra tre forskellige vinkler. Vi var mange læredrenge og nogle helt fra Hedehusene. Vi var 3-4 drenge fra Henriksen. Vi skulle først tegne med lineal og trekant og derpå frihåndstegning, hvor vi skulle tegne fx en kaffekande med de rette dimensioner. En dag var to drenge oppe at slås. Læreren prøvede at stoppe dem, men blev slået og så blev de udvist fra teknisk skole og fik forbud mod at komme der mere. De fik aldrig noget svendebrev. Mange gange kneb det med at nå hjem før teknisk skole, men så kunne man nogen gange få lov at gå 15 minutter før fyraften. En af de andre læredrenge hos Henriksen, Villy, skulle helt til Himmelev på cykel. Vi skulle være i skole de første fire aftener om ugen i 8 måneder om året. De fire sommermåneder var der ikke skolegang, og vi havde også en uges sommerferie. Hentede jern på en trækvogn Vi læredrenge hentede jern i Ringstedgade på trækvogn, som vi var to om at trække. Vi hentede også materialer hos firmaet Wandel Pedersen i Bredgade. De havde stangjern og pladejern og jern 02, 20, 30, 50, men mere specielt jern skulle Henriksen til København for at få. Når der skete noget med et køretøj ude på landevejen, måtte jeg sommetider afsted med bil selv om jeg ikke havde kørekort. Henriksen sagde nu kører du bare stille og roligt, og når du så bliver 18, skal jeg nok betale dit kørekort. Så ved den første time i kørelærerens gamle chevrolet udbrød han jeg tror fan me du har kørt bil før. Ved køreprøven var den køresagkyndige en ældre herre som også reparerede gamle biler. Han havde reservedele liggende i bilen, blandt andet en ratstang, der stak op mellem sæder 18 Metal Roskilde nr

19 Snød tyskerne Under krigen kunne det knibe med at få jern. Vi arbejdede ikke for tyskerne, men vidste vi ville få besøg af dem, for de manglede jern. Så vi gemte al vores jern i haven og lagde noget over. Ellers lå vores jern ude i gården. Gudskelov rejste han, vist til Jylland, og så kom der en anden. Han var dygtig. Han havde forstand på, hvad han havde med at gøre, så der var jeg lige til jeg holdt op. Thormod var mere end 40 år ved amtet og fik Dronningens fortjenstmedalje ved 40 års jubilæet. ne. På et tidspunkt skulle jeg vise at jeg kunne bremse. Den motorsagkyndige sagde, at jeg på én gang skulle trække hånd- og fodbremse, når han sagde brems. Det gjorde jeg og så slog ratstammen hul i bilens tag. Kørelæreren trøstede mig. Jeg skulle ikke betale. Jeg havde jo bare gjort, hvad jeg havde fået besked på. Det var heller ikke noget problem, da jeg på et tidspunkt skulle have stort kørekort. Jeg skulle bakke ind mellem to parkerede biler. Det havde jeg prøvet før. Om vinteren havde vi travlt. Vi fik alle amtets tromler, sneplove og grusmaskiner. Vi var gerne 2-3 svende og 4 lærlinge de morgener, hvor det brændte på. Vi havde meget svejsearbejde og drejearbejde. Jeg har lavet mange sneplove lige fra bunden og valset plader i facon. Hos Henriksen reparerede vi ikke mejetærskere og den slags, landbruget det holdt vi os fra. Svendeprøven? Den kan jeg sgu ikke huske, men mon ikke jeg lavede en damptromle til svendeprøven. I en damptromle er der en masse rør, omgivet af vand og når man fyrer i fyrboksen bliver rørene varme og der kommer damp, som så giver kraften til at køre tromlen. Bliver et rør utæt, skal det valses tæt. Jeg har siddet mange timer og valset rør. Lærlingelønnen var 4 kr. om ugen det første år, 6 det andet, 8 det tredje, 10 det fjerde og 15 kr. om ugen i 5. læreår. Som svend steg jeg ret hurtigt i løn. 1,25 i timen i 48 timer = 60 kr. om ugen + 50 øre i timen ved overarbejde. Vi pudsede maskinerne hver lørdag Da Henriksen blev ældre og syg, skulle sønnen Tage overtage virksomheden. Han havde ved olympiaden 1948 fået olympisk guldmedalje som roer i toer uden styrmand. Under den gamle var der rent og ryddeligt alle vegne. Maskinerne blev pudset hver lørdag. Men da den unge kom til, blev det pludselig helt anderledes, og så ville jeg ikke være der mere. Jeg kom til amtet og var der i 32 år. Jeg var den første, amtets ingeniør ansatte. Efterhånden fik amtet smedeværksted, tømrerværksted, kontorer og en hel masse plads det, der nu er materialegården på Darupvej. En af de først ansatte var min søn Thormod, også udlært hos Henriksen. Han var en dygtig svejser. Hvis man skulle stole på, at svejsningen kunne holde, skulle Thormod svejse det. Mange kan ikke svejse. De klatter det bare sammen. Efter den første ingeniør kom der en fra Holbæk amt. Ham kunne jeg ikke med. Man kunne bare gå i banken og hæve penge Da man så kom op i årene, lavede de noget, der hed efterløn. Så kunne man bare gå over i banken og hæve penge. Man kunne ikke få folkepension, før man var 67, men så kunne man få efterløn, siger Hans Larsen og slutter sin fortælling: Efterløn og folkepension har givet mig mange gode år, hvor jeg har kunnet rode lidt med biler, have og meget mere. Jeg har selv sat lejligheden her på Gartnervang i stand og jeg er glad for at bo her med gode naboer, man kan snakke med. Thormod og jeg byggede sommerhus sammen på Enø. Da han blev pensionist, kom han hver dag. Så sad vi i køkkenet og snakkede og drak kaffe. Men da han en dag for to år siden rejste sig for at gå, sank han sammen i entreen. Jeg ringede efter en ambulance, men der var ikke noget at gøre Min ældste søn Jørgen er også død. Han var handelsuddannet og arbejdede hos FDB helt frem til sin pension. Metal Roskilde nr

20 »Vi er fremtidens sportsklub«siger formanden for Roskilde esport, Jens Chr. Ringdal, der er glad for, at Dansk Metal har spillet en aktiv rolle i at få e-sport anerkendt. En månedlig Metal gamer aften er på vej Jeg er glad for, at Dansk Metal har spillet en aktiv rolle i at få e-sport anerkendt. Vi er fremtidens sportsklub, erklærer Jens Chr. Ringdal, formand for Roskilde esport, og den største blåstempling af os var støtten fra Roskilde Kommunes idrætsaktivitets pulje og DGI til vort nye klubhus. Roskilde esport er landets ældste, stiftet april I februar fik klubben nye lyse lokaler med nord-syd vendte vinduer i Rabalderstræde 34, ca. 200 skridt fra Roskilde Tekniske Skolens hovedbygning. Klubben har 66 medlemmer og 30 på venteliste og taler med Metal Roskildes formand Jesper Christensen om en månedlig spilleaften, en Metal gamer aften fra fredag til lørdag. Vi støtter e-sporten for at gøre det synligt, at Dansk Metal også er faglig organisation for IT-folk. Uddannelserne til bl.a. datatekniker og IT-supporter er Metal-uddannelser, siger faglig sekretær Michael Antonsen, der tilbage i 2004 fik Metal til at sponsere counterstrike. Metal støtter e-sporten med ressourcer, ikke med penge, oplyser han. Den første weekend i maj var Metalskolen Jørlunde således ramme om uddannelse af e-sport instruktører. Bag instruktøruddannelsen står e-sportsklubberne, Dansk Firmaidrætsforbund, Ungdomsringen, DGI og Dansk Metal. Der kræves det samme for at blive e-sport instruktør som for at blive fodboldtræner: Grundigt kendskab til spillene og pædagogiske evner. Godt set af Michael Antonsen. Metal var fremsynet. E-sport er i de forløbne år gået fra subkultur til popkultur, siger Jesper Christensen. Jens Chr. Ringdal: Hver generation har sine interesser. For min morfar var det at bygge el-tog baner. Foto: Finn Svensson Jeg er glad for, at Dansk Metal har spillet en aktiv rolle i at få e-sport anerkendt, siger formanden for Roskilde esport, Jens Chr. Ringdal, som udvikler spille strategier gaming strategier for IT-koncernen Also med en omsætning på 60 mia. kr. i Jeg vil til sin tid have et gamer-ollekolle. Vi er godt klar over, at vi mangler fysisk bevægelse ligesom dart, skydning, petanque. Vi er nødt til at bære et samfundsmæssigt ansvar og italesætte, at man skal bevæge sig og gerne bruge mobilens skridttæller. Vi kan udnytte teknologiens muligheder og bruge mobilen til fx en GPS-skattejagt eller til det populære Capture the Flag, fortæller han og oplyser, at vi nu ser flere piger end før. De konkurrenceprægede spil er for drenge, de fordybende for piger.»du får ge Siger direktør Mor - ten Madsen, Metalskolen Jørlunde, der har indført dogmeregler og opfordrer tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til at uddanne sig Det første faresignal for en arbejdsplads er, når tillidsrepræsentanten holder op med at uddanne sig. Så falder organisationsprocenten. På tillidsrepræsentant-kurserne på Metalskolen Jørlunde opnår du personlig gennemslagskraft, du bliver i stand til at forhandle og får kvalifikationer, så du kan gå i spidsen og være en del af løsningen på din arbejdsplads og tale et sprog, der kan forstås på ledelsesgangen, erklærer Morten Madsen, direktør for Metalskolen. Han lægger op til mere ping-pong mellem kursister og undervisere og har indført dogmeregler: l Vi skal være hurtigere til at fortælle, hvad du kan få ud af kursusugen. l Forventningsafstemning mellem dine udfordringer og læringsmålene for kurset. l Teori og praksis følges ad. Grunduddannelsen bygger på cases ud fra den overenskomst, du har. l Vi skal variere undervisningen. Du skal udfordres, ikke sidde på den flade. l I skal i fællesskab reflektere over, hvad I har lært i dag. 20 Metal Roskilde nr

21 nnemslagskraft gennem ping-pong«foto: Finn Svensson Du får en personlig gennemslagskraft gennem Metalskolens kurser, siger direktør Morten Madsen. Han er tidligere udviklingschef i LO, arbejdsmarkedsforsker og lejlighedsvis gæsteforelæser i Jørlunde. Han er ph.d. i statskundskab fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. l Vi skal have en anerkendende tilgang. Alt det du kommer med er relevant. Vi skal gå i dialog og også sige, hvis vi ser verden på en anden måde. FLERE SKAL UDDANNES Der er tillidsrepræsentanter og næsten arbejdsmiljørepræsentanter i Dansk Metal. Grunduddannelsen består af tre kurser, hver af en uges varighed for henholdsvis tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og en fjerde uge om kommunikation og formidling, fælles for TR og AMR. I dag har kun 70% af tillidsrepræsentanterne og 33,5% af arbejdsmiljørepræsentanterne været på den første kursusuge, G1. Metals mål er, at tre ud af fire tillidsrepræsentanter og halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne har været på G1 i 2020 og at man fortsætter uddannelsen efter G1. Når du kommer hjem fra G1, ringer underviseren dig op for at høre, om du kan bruge det, du lærte i ugens løb, om du har spørgsmål og om du har tilmeldt sig det næste kursus og fortæller, hvad det går ud på. Det er målet at gennemføre udviklingssamtaler med tillidsrepræsentanten efter G3 og lave en udviklingsplan, som tillidsrepræsentanten kan tage under armen, når man går i sin afdeling og drøfter sin udvikling, siger Morten Madsen. Oven på grunduddannelsen tilbyder Jørlunde en række overbygningskurser, tilrettelagt ud fra kursistens egen hverdag og den udvikling, man har aftalt i afdelingen. ARGUMENTÉR FOR METAL Han oplyser, at den største ændring i forhold til de hidtidige grundkurser er, at de nu giver dig værktøj til at organisere og til konflikthåndtering. Vi går fra at give den kolde skulder til den, der ikke vil være med i det faglige fællesskab, til at argumentere for, hvad der er det værdifulde ved at være med. Man skal også løfte problemstillinger for de gule. Det handler om at bygge relationer til den enkelte, således at det at melde sig i Dansk Metal er det næste naturlige skridt. Jeg tror, der kommer mere trofaste medlemmer ud af den måde at organisere på, siger han. I rollen som organisator skal du kunne mestre fire roller: l Levere resultater som forhandler l Analysere arbejdspladsen og finde ud af, hvem meningsdannerne er l Etablere 1:1 samtaler og samle interesser l Involvere kollegerne og skabe netværk, både med kolleger, tillidsvalgte og afdelingen. LÆRING, RELATIONER, FÆLLESSKAB Morten Madsen siger, at al uddannelse på Jørlunde handler om læring, relationer og fællesskab og forklarer: Læring betyder, at du skal have en klar fornemmelse af, at du bliver klogere på dét, du forventede. Du skal lære at spille bold med andre og og indgå i relationer, både praktisk og strategisk. Når du kommer til Jørlunde, skal du fornemme, at du er en del af noget, der er større end dig selv. Du kommer med i et fællesskab. Der er købt mountainbikes, så I kan cykle og snakke om, hvad I oplevede i dag. Metal Roskilde nr

22 Foto: Finn Svensson Allan Kjær ved et transportbånd med nybagte fibertoastbrød. Alle skal have dækket hår, ører og nakkehår, når de er i bageriet. Brød og boller i lange baner Kohberg i Taastrup vil gerne have håndværkere, der kan både el og mekanik Døgnet rundt bager Kohberg brød og boller i lange baner. Det begyndte som et rugbrødsbageri i Rødekro, men flyttede snart efter til nabobyen Bolderslev i Sønderjylland, og i dag har Kohberg Bakery Group A/S tre bagerier med 600 ansatte fordelt på Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev. I Taastrup er der fire bagelinjer i 3-holdsskift. Den nyeste, linje 4, er fuldautomatisk med en enkelt dejfører. Resten klarer maskinen selv, og det ender med Mesters yoghurtboller, quinoaboller og boller med chiafrø. Kohberg er i færd med at blive certificeret og få papir på, man har styr på kvalitet og hygiejne. At få det internationale BRC-certifikatet vil betyde, at man kan sælge brød og boller internationalt. 9 VAGTSMEDE Der er mere end 500 elmotorer til at drive bagelinjerne og ni vagtsmede i 3-holdsskift til at holde maskineriet i gang. Der er mange reparationer. Det giver derfor god mening at være her. Ikke to dage er ens. Vi har hver vort ansvarsområde. Jeg har fx tre pakkemaskiner og elskabe og PLC-programmering i Siemens 1200-serien, men vi drøfter for tiden om vi skal have en hel linje, så vi lærer alle funktioner i brødfabrikken, siger tillidsrepræsentant Allan Kjær. Han oplyser, at de er 11 på værkstedet og to lærlinge. Vi er ramt af sygdom og opsigelser. Det er faktisk svært at finde folk. Vi vil gerne have håndværkere, der både kan el og mekanik, siger han. Vi kører i en turnus på ni uger, svarende til at vi er ni mand. Vi skal i snit have 35 timer pr. uge. Vi kører fra dag til nat til dag til aften til dag igen. Efter to uger på dagvagt er det rart at komme en uge på aftenvagt og se noget andet. Om natten kommer plukkefolkene og plukker de mængder, den enkelte butik har bestilt. Så er lageret som en myretue, siger Allan Kjær. 22 Metal Roskilde nr

23 »Det lå lige til højrebenet at blive tillidsrepræsentant«siger Metal-tillidsrepræsentant på Kohberg Brød, Allan Kjær og fortæller, at det er sjovt at være tillidsrepræsentant, men første lønforhandling var nervepirrende Automekaniker Allan Kjær blev efter 12 år i autobranchen fyret og ville prøve noget andet. Som arbejdsløs greb han på Metals anbefaling muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse og tog i alt 12 ugers uddannelse i automatik og kom til Kohberg Brød i maj Ikke to dage er ens. Det kan jeg godt lide. Bilbranchen var for ens. Her er det varierende og frit. Vi kører et godt vedligeholdelsessystem. Alle melder fejl ind. Vi håndværkere har hver vort ansvarsområde og værkførerne lægger en fejlmelding hos den, der har ansvaret for det område. Så har du selv ansvaret for at få sagen afsluttet. Det er frihed under ansvar. Der bliver stolet på, at du gør dine ting. Ingen puster dig i nakken. Men vi kæmper med 3-holdsskift. Det kan ikke alle klare, det må vi erkende, siger Allan Kjær, 38 år. Han bor på Amager og har en datter på 15 år. TR-UDDANNELSEN GIVER GODE VÆRKTØJER Hvorfor blev du tillidsrepræsentant? Fordi den gamle var kørt træt og begyndt at sige det går nok. Han blev afløst af en, som kun var tillidsrepræsentant et år, så måtte den gamle træde til igen. Jeg gik og grublede over, om jeg skulle blive TR. Jeg snakker godt med min chef og også med kollegerne. Når kommunikationen er god, så kører tingene bedre. Så det lå lige til højrebenet at blive tillidsrepræsentant, og det blev jeg i marts Jeg var på grundkursus 1 for tillidsrepræsentanter på Metalskolen Jørlunde sidste år for at få en god start. Jeg fik meget ud af Jørlunde og jeg skal videre med TR-uddannelsen, for den giver gode værktøjer, men det skal også vejes op med tid til faglig efter/videreuddannelse. Ingen står i vejen for at du kan udvikle dig, og den nye overenskomst trækker i samme retning. Det er sjovt at være tillidsrepræsentant. Man får et indblik i virksomheden og bliver hørt i samarbejdsudvalget og får spørgsmål fra sin værkstedschef. Man inddrages. Det er spændende. Jeg fik renskrevet alle vore lokalaftaler og ryddet op i vort lokalaftalerod. Det er stadig meget nyt at være tillidsrepræsentant. Jeg har ikke prøvet alle aspekter endnu, men har da haft min 1. lønforhandling. NERVEPIRRENDE FØRSTE LØNFORHANDLING Den var nervepirrende. Man tænker meget over ikke at sige noget forkert. Det er et spil, kan man mærke. Jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at være forberedt. Det var jeg og jeg havde en lang liste punkter, jeg ville have taget op. Det gjorde fabrikschefen træt. Jeg sikrede en timelønsstigning på 3 kr. pr. år i tre år. Fra gamle dage fik vi et mødetillæg på 250 kr. hver 14. dag, men det kom lidt uregelmæssigt, så jeg fik det spredt ud over timelønnen. Det gav yderligere tre kroner pr. time. Kohberg plejede at indbetale et beløb til forsikring. HR kunne ikke finde ud af, hvor de penge kom fra og strøg beløbet. Det valgte jeg at tolke som en lønnedgang på 20 kr. om måneden, svarende til 50 øre i timen, sagde jeg. Det fik jeg også, selv om fabrikschefen mente, jeg var nidkær. Bagefter måtte jeg lige slå op, hvad det ord betød. FAGFORENINGEN ER VIGTIG Det er vigtigt med noget organisatorisk på en arbejdsplads. Fagforeningen PORTRÆT af en tillidsrepræsentant Allan Kjær: Det er sjovt at være tillidsrepræsentant. Man får indblik i virksomheden, man bliver hørt og man inddrages. Det er spændende. og hele Den Danske Model er vigtig. Nogen har kæmpet for, at vi har det som vi har men det er desværre ved at blive glemt. Mange unge ved ikke meget om fagforeningen og betydningen af at have en organisation. Jeg vil gerne have fagforeningssnak tilbage i samfundsfag i folkeskolen, så unge ikke er i tvivl om, hvad det går ud på, når de kommer ud på en arbejdsplads og hører om fagforeningen, siger Allan Kjær og slutter: Set med mine øjne var kampagnen mod 42 timers arbejdsuge en storm i et glas vand. Fra mit synpunkt får vi med overenskomsten en ramme og en afspadseringsordning. Det stiller krav til tillidsrepræsentanten om at indgå en lokalaftale, så systematisk overarbejde ikke kommer til udfoldelse. Metal Roskilde nr

24 BAGSIDEN Trepart skal skabe efteruddannelse, der giver mening Af Lizette Risgaard, formand for LO Det er træls at blive mødt med en løftet pegefinger. Sådan tror jeg, at alle mennesker har det især når vi egentlig godt ved, at der er noget om snakken. Og I har helt sikkert hørt det før: Husk at tage efteruddannelse. Så er I forberedt på fremtidens arbejdsmarked. Men hvordan får man tid i en travl hverdag? Har jeg ikke mere end nok at gøre i mit job, som det er i dag? Og er der overhovedet et spændende og relevant kursus for mig derude? Det er bl.a. derfor, vi nu sætter os ned fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen for at diskutere, hvordan vi får skabt et nyt og bedre system for det, der med en forkortelse bliver kaldt for VEU : Voksen-, efter- og videreuddannelse. For der er brug for et nyt VEU-system. Et system, det tager højde for jeres ønsker og behov. Hvor efteruddannelse giver ny viden og inspiration og hvor det ikke føles som en (sur) pligt eller noget der giver dårlig samvittighed i en travl hverdag. For helt ærligt: I er jo allerede en del af fremtidens arbejdsmarked i Metal. Når nogen siger, at robotterne kommer, så kommer de jo ikke af sig selv. De kommer, fordi I bygger dem. Hos mange af jer, på jeres arbejdspladser, er de allerede en god hjælp. Og de skal serviceres, opdateres og erstattes af nyere modeller. Opgaver, som mange af jer, medlemmer af Metal, skal medvirke til... også i fremtiden.»lønmodtagerne skal sikres uddannelse af høj kvalitet, så I alle fortsat kan have gode job i fremtiden.«rigtig mange af jer tæn ker sikkert allerede over, hvordan I efteruddanner jer. Når vi spørger medlemmer, ikke kun fra Metal, men fra alle LO s forbund: Ja, så får vi at vide, at I er glade for at lære nyt. At jobbet er spændende, fordi der hele tiden sker noget inden for jeres fag. Nogle af jer er også så heldige at have chefer, som kan se, at det også er en god forretning for dem, når I får mulighed for at blive dygtigere. Derfor er der også noget galt, når vi kan se, at færre og færre får ny viden i VEU-systemet. I de seneste år er antallet af undervisningsforløb faldet. Det er selvfølgelig en helt forkert udvikling. Og det er den udvikling, vi nu vil forsøge at vende ved trepartsbordet. Vi har før klaret store forandringer på arbejdsmarkedet det kan og skal vi også gøre denne gang. Derfor har vi med arbejdsgiverne og regeringen aftalt at vi nu, hvor OK 2017 er slut, vil gå i gang Foto: Ditte Valente med den 3. trepartsforhandling med Løkke-regeringen. LO s ambition her ved indgangen til de nye trepartsforhandlinger er, at VEU skal gøre os klogere og dygtigere til vores job. Så vi også i fremtiden kan fange de nye muligheder, den nye teknologi giver os. Det er dét, der skal sikre vores fælles velfærd. Derfor mener vi, at lønmodtagerne skal sikres uddannelse af høj kvalitet, så I alle fortsat kan have gode job i fremtiden. I øvrigt er arbejdsgiverne dybt afhængige af at have dygtig arbejdskraft jeres! Og samfundet har slet ikke råd til at lade være med at investere i viden. Derfor er det en bunden opgave, at vi bliver enige om en ambitiøs reform, der kigger det samlede VEU-system efter i sømmene og foretager de nødvendige ændringer. Jeg håber du griber fremtidens muligheder! Vi ses...