AIDT Udviklingsplan 2012
|
|
- Katrine Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AIDT Udviklingsplan 2012
2 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse Borgermøde 5. november 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde 2 Aidt som attraktiv by Støttemuligheder Aidt Forord mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. - ønsker at gå i gang med. med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov
3 Luftfoto af Aidt Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:
4 Lidt om Aidt Aidt er beliggende i den vestlige del af Favrskov Kommune ca. 1 km fra Thorsø, og med 27 km til Silkeborg, 35 km til Viborg, 26 km til Randers og 36 km til Aarhus. Aidt har kirke, forsamlingshus og vandværk, mens skole og idrætsfaciliteter er beliggende i Thorsø. Aidt har ca. 255 beboere i følge Favrskov Kommunes befolkningsprognose for og ca. 120 husstande. Der er en slagter og en motorcykelbutik, mens nærmeste som danner det naturlige centrum i Aidt. Aidt forsamlingshuset fungerer som byens samlingssted, hvor der holdes fællesspisning, dilettant, fastelavn og andre sociale arrangementer. Der er generelt god opbakning til arrangementerne i forsamlingshuset og særligt fællesspisning er populært med et deltagertal på omkring deltagere hver gang. Forsamlingshuset er i god stand og i de seneste år er der blandt andet investeret i nyt tag og køkken. Der er god opbakning blandt byens huset. Aidt Kirke er byens vartegn med sin synlige placering i landskabet, og særligt i vintermånederne er kirken meget plænen ved vandværket, hvor der opstilles et festtelt og afholdes forskellige konkurrencer for byens borgere. Plænen ved vandværket fungerer også som byens mini lege- og boldplads Aidt er på den anden ende, hvert forår, når motorcykelforretningerne Rydberg MC og Pitværkstedet (beliggende lidt uden for Aidt) begge holder åbent hus. Denne weekend har Aidt besøg af hundredevis af motorcykellister store antal besøgende. / Borgerne i Aidt 4
5 Aidt Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Maler Forsamlingshus Aktiv landbrug Murer Aktiv landbrug Festplads Boldbane Legeplads 1st House Arkitekter Rydberg MC Slagter Smedie Gadekær Inges Hobby Sandblæser Kirke Automatdoktoren Aktiv landbrug Dan s VVS Sti Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:
6 Målebordsblade over Aidt 1:6000 Aidts historie Aidt-navnet har undergået store ændringer i middelalderen: Fra Agatweed, der skulle betyde en rydning i de store skovarealer, hvor man kunne køre, age igennem - til Akthe. Og aga- og ak- kommer netop fra verbet at age til det nuværende Aidt (Viggo Aidts erindringer og Kongeriget Danmark). tallet typisk bestået af et lidt mindre antal huse end antallet af gårde. I forbindelse med bebyggelsen af Selli Ager blev der fundet rester af en ca år gammel stavkirke ca. 70 m. øst for den nuværende stenkirke i Aidt. Fundet på bar mark er enestående, da arkæologerne indtil fundet i Aidt kun har fundet rester af trækirker i umiddelbar nærhed (ofte under) de nuværende kirker. Aidt kirke er opført i slutningen af det 12. århundrede, i den sydvestlige udkant af byen. Kirken ligger ca. midt i så meget på egnen, at mange af de kirker i området, som af rystelserne, kan være at tårnet på Aidt kirke, blev ned- Det fremgår af nedskrevne erindringer fra 1800 tallet at Aidt på det tidspunkt bestod af 10 gårde, som var en del 6 Kortet er reproduceret af Knud Kanne Jensen ud fra Axel V. Pedersen Aidt s optegnelser fra 1971.
7 Gammelt postkort fra Aidt I løbet af 1700 tallet er antallet af huse efterhånden mens andre huse de såkaldte gadehuse ikke havde tal huse og gadehuse har formodentlig haft omkring 100 beboere (kilde: Danmark historie samfund: hovedfaser i Danmarkshistorien af Ebbe Kühle). get en ny skole ved siden af den gamle. I 1886 blev der etableret endnu en skole i byen. Det var en privatskole (pogeskole). Både hovedskole og pogeskole var i funktion helt indtil 1971, hvor begge skoler blev lukket og eleverne overført til Tungelundskolen i Thorsø. Aidt var gennem 1900 tallet en driftig handelsby, med mange butikker og håndværkere. For 50 år siden var der eksempelvis 3 købmænd, 1 brugs, 3 benzinanlæg, 2 - træskomand, posthus, 1 elektriker, 1 slagterbutik, 1 ba- 2 skoler, 1 forsamlingshus og naturligvis kirken. Aidts Skolen i Aidt betydning som handelsby blev dog efterhånden overtaget mere og mere af Thorsø. Denne udvikling startede da ca / Borgerne i Aidt 7
8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidt ligger naturskønt med god kontakt til den omkringliggende natur. Aidt kirke er omfattet af en 300 m kirkebyg- Beskyttet sten - og jorddige beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må ring af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder afvekslende landskab. Exnerfredning kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekni- Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængen- bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. Sydøst for Aidt, langs bækken ved Thorsø, er der udpeget to beskyttede naturområder. Der er tale om beskyttet overdrev og eng. Derudover er der rundt om Aidt udpeget vet nærmere omkring de forskellige naturtyper: Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. bundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Overdrev med areal på over 2.500m² er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. Overdrev må således ikke omlægges, gødskes, kalkes, Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Ferske enge med et areal på over 2.500m² er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. / Planafdelingen Favrskov Kommune Juli
9 Aidt Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6.000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9
10 Aidts beliggenhed Specialbutikker Bibliotek Ulstrup Dagligvarebutikker 13 km Tog og Bus Aarhus Viborg/ Struer Randers Silkeborg Bjerringbro 14 km Bjerringbro Gymnasium Specialbutikker Biograf Dagligvarebutikker 255 Indbyggere i Aidt Indbyggere pr befolkningsprognose for 2032: 286 Bus Bjerringbro Ulstrup Thorsø Hammel Aidt Borgerforening Dagplejer Thorsø 1 km Børnehave Skole og SFO Friluftsbad Idrætsforening Dagligvarebutikker Bus Randers Hammel Biograf Hammel 9 km Fitness Svømmehal Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Administration Dagligvarebutikker Bus Randers Silkeborg 10
11 Aidt Landskabet i og omkring landsbyen Signaturforklaring Landskabet omkring Aidt Om landskabet omkring Aidt skriver borgerne følgende: strakt udsyn i retning mod Thorsø, Fårvang og Kongens- ten. Aidts krumme gader og gyder vidner om byens oprindelse, som middelalderlandsby. Byen har gennem århundrederne udviklet sig omkring hovedfærdselsårerne. Fem gårde i byen vidner stadig om landbrugets oprindelige betydning for byen. Syd og vest for Thorsø er der i kommuneplanen udlagt Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Læhegn Bygning Beskyttede diger Gravhøj 11
12 Bybeskrivelse Landsbyen Aidt er beliggende kun få kilometer nord for Thorsø. vil sige, at gårdene har ligget på begge sider af fællesarealet, forten, som ligger midt i byen sammen med gadekæ- Aidt fremstår i dag med vekslende bebyggelse og beplantning, der tilsammen giver et smukt landskabsbillede mod det åbne land. Kirken står markant med sit hvidkalkede tårn i den sydlige del af byen, som en god kontrast til de åbne vidder mod syd. Herfra slynger byen sig mod Syd for byen ligger en nyere bebyggelse fra 2005 og - meget åbne bebyggelse adskiller sig markant fra den øvrige landsbys meget tætte struktur. Udvidelsen af Aidt mod syd og Thorsøs nye boligområde er vokset sammen. Aidt er en af de få landsbyer i Favrskov Kommune som har Byzonestatus. keborg, som dog blev omlagt nord for byen i 70 erne på 12
13 Aidt Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Kort over Aidt i målestok 1:5.000 Vandløb Sø Skov 13
14 Borgermøde 5. november 2011 de med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 5. november 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Aidt? Ca. 25 deltog i borgermødet, der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Borgermødet fortsatte herefter med en gåtur rundt i Aidt. Herefter bidrog de fremmødte, i 4 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Aidt. Borgermødet bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Aidt. Landsbyrådsrepræsentanten og Lokalrådets bestyrelse - - tovholdere i de ovennævnte 4 kategorier. Disse kan nu gå en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Baggrund og formål, Beskrivelse, Aktivitets- og tidsplan, Ressourcer og deltagere, Kommunikation, Budget, Finansiering Landsbyrådsrepræsentanten og Lokalrådet koordinerer fundraising, revision, sekretær m.m.). 14
15 Workshop Der er ikke langt til skole, hal, friluftsbad, SFO m.m. Gadekæret Festpladsen Aidt har et levende forsamlingshus Aktive erhverv bl.a. 2 slagtere, 2 motrcykelforetninger, VVS, Murer, Sandblæser. Naturen omkring Aidt Fællesspisningerne i Aidt Sommerfesten Selli Ager udstykningen Aidt har en aktiv borgerforening Aidt har en god aldersspredning Legepladsen Der mangler stisystemer Opbakningen til forsamlingshuset kan være bedre Aidt har tomme og forfaldne huse Den offentlige transport Krydset i Aidt ved kirken Parkeringsforholdene ved forsamlingshuset Forsamlingshuset trænger til nye vinduer Der mangler toiletforhold ved legepladsen 15
16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Aidt en aktiv borgerforening og mange aktive borgere Der er gode muligheder for børnefamilier Aidt har gode basisfaciliteter og har resten i Thorsø Hus- og grundpriserne er ok Aidt har mange erhvervsdrivende Dårlige offentligt transportforbindelser Det kan være svært at starte privat virksomhed i Aidt pga de generelle stramme krav (love og regler) pladser Borgerne må ikke blive passive De faldefærdige huse i Aidt Der mangler stisystemer i Aidt O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Der er mulighed for udstykning Der er tomme og faldefærdige huse i Aidt Aidt som forstad til Thorsø? Aidt skal være synlig herunder de erhvervsdrivende Selli Ager 3. og 4. afdeling Mulighed for etablering af byrum kan betyder social skævvridning slagteren fuldt ud der er eksempler helt ned til 40% udnyttes som bopælsby Aidt må ikke nedprioriteres i Favrskov Kommune vi er hverken center- eller hovedby 16
17 Udviklingsønsker Legeplads Friluftsfaciliteter - Voksenmotion Lokale indkøbsmuligheder Løberuter Shelter overnatningsmuligheder Stisystemer generelt Kulturhus - Mødested for ældre Landsbypedel - Cykelstier Byporte Lastbiler udenom byen Bysanering - Husnedrivningsgruppe - Oprydning ved skrammelhuse boligforening med henblik på interesse for opkøb og bygge nyt - Forskønnelse af forhaver Beplantning i byen Flere busforbindelser herunder udvide skolebussystemet til at køre på andre tider af dagen Ny asfalt Ældreboliger Udenomsfaciliteter ved forsamlingshuset Kunst et vartegn for Aidt Aidt s eget logo Spændende legeplads - Pavillon - Bålhytte borgerforening og menighedsrådet Forsikringsproblemet ved legepladsen skal løses Køb af byfestpladsen Toilet ved byfestpladsen Flere udstykninger BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE TRAFIK/ SKOLEVEJ AIDT SOM ATTRAKTIV BY 17
18 TRAFIK/ SKOLEVEJ levej. Gruppen vil arbejde videre med følgende punkter: Sikker skolevej Cykelstier Lys på Tidselsbjergvej Byporte Lastbiler udenom byen skulle involveres i på den ene eller anden måde. ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser. Men det er håbet, at landsbyerne selv med udviklingsplanerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til realiseringen af nogle af ideerne. Kommunes i budgetlægning. 18
19 AIDT SOM ATTRAKTIV BY Ligeledes blev der nedsat en arbejdsgruppe som arbeder videre med at gøre Aidt mere attraktiv som by. Tovholderne i arbejdsgruppen er her Kim, Per og Søren, og der arbejdes videre med følgende punkter: Bysanering Husnedrivningsgruppe Oprydning ved skrammelhuse Evt kontakt til andelsboligforening/almennyttig boligforening med henblik på interesse for opkøb og bygge nyt Forskønnelse af forhaver Beplantning i byen Forskønnelse af byen kan både angå forskønnelse af de enkelte bygninger men også forskønnelse af de mere offentlige arealer, som f.eks. beplantning i byen. også ydes tilskud den kommunale andel af en byfornyelsesindsats. 19
20 Støttemuligheder søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af hen- distrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania der frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, til virkelighed. og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. onscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og sam- idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond - Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 20
21 Trygfonden øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Dan- Yderligere information: 21
22 AIDT Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Aidt kan ses på og på
Voldby Udviklingsplan 2013
Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde
Læs mereØdum Udviklingsplan 2012
Ødum Udviklingsplan 2012 Indhold Ødum Forord Lidt om Ødum Ødums beliggenhed Ødums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse af Ødum Borgermøde 18. august 2011 SWOT-analyse
Læs mereAIDT Udviklingsplan 2012
AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse
Læs mereSKJØD Udviklingsplan 2011
SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj
Læs mereBillede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling
Billede til forsiden ( Vi laver det sort/hvid) Selling Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Selling Borgernes beskrivelse af Selling Selings beliggenhed Sellings historie Fredninger, beskyttet natur
Læs mereVitten Udviklingsplan 2012
Vitten Udviklingsplan 2012 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse
Læs mereVellev Udviklingsplan 2012
Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse
Læs mereSKJØD Udviklingsplan 2011
SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj
Læs mereHvordan skal vi udvikle Skjoldelev?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereBøstrup Udviklingsplan 2013
Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde
Læs mereLaurbjerg Udviklingsplan 2013
Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse
Læs mereHvordan skal vi udvikle Selling?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede
Læs mereBORRIDSØ Udviklingsplan 2012
BORRIDSØ Udviklingsplan 2012 Indhold Borr rrid idsø Forord Lidt om Borridsø Borridsøs beliggenhed Borridsøs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Borridsø Bybeskrivelse
Læs mereLerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013
Lerbjerg-Svejstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Lerb rbje rg-s -Sve jstr trup Forord Lidt om Lerbjerg-Svejstrup Fakta Lerbjerg-Svejstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Bybeskrivelse
Læs mereVissing Udviklingsplan 2012
Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing
Læs mereHaldum Udviklingsplan 2013
Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Hald ldum Forord Lidt om Haldum Borgernes beskrivelse på kort Fakta Haldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Haldum Bybeskrivelse
Læs mereHvordan skal vi udvikle Haldum?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereSkjoldelev Udviklingsplan 2012
Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldel ev Forord Lidt om Skjoldelev Borgernes beskrivelse af Skjoldelev Fakta om Skjoldelev Skjoldelevs historie Historiske fotos fra Skjoldelev Fredninger, beskyttet
Læs mereSkjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev
Læs mereLyngå. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyngå Forord
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede
Læs mereHvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
Læs mereLyngå Udviklingsplan 2013
Lyngå Udviklingsplan 2013 Indhold Lyng ngå Forord Lidt om Lyngå Lyngås beliggenhed Lyngås historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Lyngå Bybeskrivelse af Lyngå Borgermøde
Læs mereHaldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Haldum Forord
Læs mereGrundfør Udviklingsplan 2012
Grundfør Udviklingsplan 2012 Indhold Grundfør Forord Karakteristik af Grundfør Fakta Grundførs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Byanalyse Borgermøde 22. august 2011 SWOT-analyse
Læs mereHoulbjerg Udviklingsplan 2011
Houlbjerg Udviklingsplan 2011 Indhold Houl ulbj erg Forord Lidt om Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed Houlbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Houlbjerg Bybeskrivelse
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mereVoldum Udviklingsplan 2013
Voldum Udviklingsplan 2013 Indhold Voldum Forord Lidt om Voldum Voldums beliggenhed Voldums historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Voldum Bybeskrivelse af Voldum
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereGjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?
Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereDanmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top. Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp
rer, keri iske ling rne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Favrskov top Udviklingsplan 2013 for landsbyerne Sønder Vinge, Vester Velling og Terp 12/12/08 11:31:13 AM Indhold Favrskov Top Forord
Læs mereIndhold. Forord. Lidt om Vissing. Borgernes Vissing. Vissings beliggenhed. Vissings historie. Landskabet omkring Vissing. Bybeskrivelse af Vissing
Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vissing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing
Læs mere2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!
2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal
Læs mereFøvling Stenderup - Tobøl
Føvling Stenderup - Tobøl Udviklingsplan 2020 Føvling Stenderup Tobøl du mener, jeg mener, vi gør.. Indhold.: Indhold & Forord Historie Lokal analyse Befolkningsanalyse & Input Vision 2020 & Strategi Afslutning..
Læs mereLandsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune
Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer
Læs mereBorris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)
Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOffentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk
Offentlig høring Fra den 29.03.2017 til den 23.06.2017 Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Helhedsplanens baggrund og formål... 3 1.1 Realisering af helhedsplanen...
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side
Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers
Læs mereOffentlig høring. Fra den xx.xx.2017 til den xx.xx Helhedsplan for Guldbæk
Offentlig høring Fra den xx.xx.2017 til den xx.xx.2017 Helhedsplan for Guldbæk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Helhedsplanens baggrund og formål... 3 1.1 Grundlaget for helhedsplanen... Fejl!
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereen landsby i stærk udvikling
Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser
Læs mereLandsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder
Landsbyudvikling: Procesplan og Invitation til Borgermøder Visionære Borgermøde om Landsbyudvikling i Sjelle og Omegn Tovholder: Sjelle Bylaug Procesplan for Sjelle: Formålet med dette visionære borgermøde
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereRanders - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Læs mereIndhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning
Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereDronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557
Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive
Læs mereByg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde
Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig
Læs mereBORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM
BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereSkovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget af byrådet den 5. september 2012 Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje...... Redegørelse...... 2 3 4
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereForslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen
Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereAH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereLanddisktrikternes aktionsgrupper
Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med
Læs mereProjektbeskrivelse. Titel. Ansøger
Projektbeskrivelse Titel Ansøger Kontaktoplysninger OASEN Rekreativt grønt område: - til synliggørelse/formidling af egnens kulturmiljø/-arv, - til friluftsaktiviteter, - med stisystemer samt multiplads
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereKongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje
Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje - 45 arkitekttegnede boliger - Skønne solfyldte haver og balkoner - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og sø Adresse: Ellebrinken 136-172 Lystrup, Århus www.kongslunden.dk
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereSkovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011. Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje......
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereKongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje
Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje - 45 arkitekttegnede boliger - Skønne solfyldte haver og balkoner - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og sø Adresse: Ellebrinken 136-172 Lystrup, Århus www.kongslunden.dk
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mere