Maribo Varmeværk a.m.b.a. Dato: Udgave: B Projekt nr: Udarbejdet af: NTH PROJEKTFORSLAG. Fjernvarmeforsyning af Hillested

Transkript

1 Dato: Udgave: B Projekt nr: Udarbejdet af: NTH PROJEKTFORSLAG Fjernvarmeforsyning af Hillested

2 Forsyning af Hillested April 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Konklusion Ansvarlige for projektet Forholdet til kommunal varmeplanlægning Forhold til anden lovgivning mv Anvendelse af styringsmidler Forsyningsområde og varmegrundlag Tilslutningspligt Præcisering af bygninger der ikke kan kræves tilsluttet Retsvirkninger i forbindelse med pålægning af tilslutningspligt Dispensation Tidsplan for projektets gennemførelse Arealafståelser og servitutpålæg Forhandling med berørte parter Anlægsoverslag Økonomiske vurderinger Brugerøkonomi Selskabsøkonomi for fjernvarmen Samfundsøkonomisk sammenligning Varmebehov og el-produktion Investeringer og drift & vedligehold i referencen Investeringer og drift & vedligehold i projektet Samfundsøkonomisk resultat Klima- og miljøforhold Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendomsliste 3. Selskabsøkonomi 4. Samfundsøkonomi 5. Brugerøkonomi 2

3 Forsyning af Hillested April Indledning 1.1 Formål Maribo Varmeværk a.m.b.a. ansøger med dette projektforslag Lolland Kommune om godkendelse af et varmeforsyningsprojekt, der omfatter forsyning af Hillested med fjernvarme, samt pålægning af tilslutningspligt. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til: Lov om Varmeforsyning LBK nr af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) BEK nr. 825 af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 904 af Projektforslaget fremsendes til byrådet med henblik på afgørelse efter 4 i Lov om varmeforsyning vedrørende godkendelse af projekter og 12 i samme lov vedrørende beslutning om tilslutningspligt til kollektive forsyningsanlæg. Området, der med vedtagelse af projektforslaget udlægges til fjernvarmeforsyning, er vist på oversigtskortet i bilag 1. 2 Konklusion Projektforslaget viser både en god samfunds- og brugerøkonomi ved at konvertere til fjernvarme i det viste område. På sigt vil projektet også give god selskabsøkonomi. Ved projektets realisering er følgende resultater beregnet: Projektet vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 3,3 mio. kr. i henhold til Energistyrelsens beregningsforudsætninger. Beregningen omfatter perioden Der er indregnet scrapværdier i 2036 for investering i lednings- og brugeranlæg. I klimaregnskabet vil projektet reducere CO 2 -udledningen med ca ton over den 20 årige planlægningsperiode. Projektet bidrager hermed markant til samfundets forpligtigelse om at reducere klimagasser. Projektet giver en brugerøkonomisk gevinst for de berørte varmeforbrugere med en tilbagebetalingstid på 5 år for de olieopvarmede boliger. Projektet giver et mindre selskabsøkonomisk underskud det første år af projektperioden, og vi give et væsentligt bidrag til nedsættelse af varmeprisen i de følgende år når tilslutningen til fjernvarme er forøget. Fjernvarmeprojektet bidrager tillige med en række lokale og regionale gevinster: 3

4 Forsyning af Hillested April 2017 Der vil være økonomiske gevinster for lokale virksomheder, der tager del i projektet. Fjernvarmeprojektet vil generelt fremme en bæredygtig og klimavenlig udvikling og vil dermed være et væsentligt bidrag til klimapolitiske målsætninger, idet fjernvarmen fra Maribo Varmeværk baseres på klimavenlige energikilder såsom biobrændsler. Foruden lavere varmeudgifter vil de berørte ejendomsejere blive sikret en god komfort og høj forsyningssikkerhed. 3 Ansvarlige for projektet I henhold til Varmeforsyningsloven med tilhørende projektbekendtgørelse er Lolland Kommune som varmeplanmyndigheder ansvarlig for godkendelse af dette projektforslag. Maribo Varmeværk a.m.b.a. har stået for projektforslagets udarbejdelse. Det er udarbejdet med assistance fra MOE A/S, Næstvedvej 1, 4760 Vordingborg. Maribo Varmeværk a.m.b.a. vil være ansvarlig for etablering og drift af den fremtidige fjernvarmeforsyning. 4 Forholdet til kommunal varmeplanlægning Projektet er i god overensstemmelse med Lolland Kommunes strategiske varmeplan som bekriver kommunes ønske om at olielandsbyer omstilles til vedvarende energi. Ved omstilling til fjernvarme kobles varmeforbrugerne i Hillested til Maribo Varmeværk a.m.b.a. fjernvarmesystem. Maribo Varmeværk a.m.b.a. modtager varme fra det halmfyrede kraftvarmeværk i Sakskøbing og producerer selv varme på et nyt flisfyret anlæg i Maribo. Fjernvarmesystemets produktion er således baseret på vedvarende energi og der er samproduktion af el og varme. Med fjernvarme gives der mulighed for en høj brændselsfleksibilitet og dermed grundlag for en økonomisk og miljøvenlig varmeproduktion. Generelt kan fjernvarme karakteriseres som meget fleksibelt med mulighed for stadige omstillinger alt efter vilkårene, både tekniske, miljømæssige og økonomiske. Fleksibiliteten betyder, at det med fjernvarme vil være relativt nemmere at opfylde ambitionerne for en grøn og bæredygtig varmeforsyning. 5 Forhold til anden lovgivning mv. Projektforslaget er i overensstemmelse med gældende lovgivning og strider ikke imod øvrig fysisk planlægning i Lolland Kommune, herunder gældende kommune- og lokalplaner. 4

5 Forsyning af Hillested April 2017 I henhold til Projektbekendtgørelsen 5 skal kommunen i forbindelse med varmeforsyningsplanlægningen drage omsorg for, at der koordineres med kommunens fysiske planlægning samt anden lovgivning, herunder byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen. Godkendelse af projektforslaget følges op af indhentning af alle nødvendige øvrige tilladelser såsom gravetilladelse m.v. 5.1 Anvendelse af styringsmidler Projektet forudsætter at der pålægges tilslutningspligt i henhold til tilslutningsbekendtgørelsen. Med henvisning til Energiministeriets bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 904 af , indstilles at kommunalbestyrelsen samtidig med godkendelse af projektet beslutter: - at såvel ny som eksisterende bebyggelse pålægges tilslutningspligt jf. bekendtgørelsens 2. - at ny bebyggelse kræves tilsluttet på tidspunktet for ibrugtagningen jf. bekendtgørelsens 8. - at fristen for den eksisterende bebyggelses tilslutning sættes til 9 år jf. bekendtgørelsens at ejendomme skal tilsluttes såfremt væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes jf. bekendtgørelsens Forsyningsområde og varmegrundlag De områdemæssige rammer for projektforslagets forsyningsområde er vist på figuren i bilag 1, og nøgletal for varmegrundlaget er summeret i tabel 1 og 2. Den i tabel 1 viste tilslutningsandel første år på 34 % er baseret på BBR boligareal. Andelen af boliger der forventes tilsluttet første år er 64, dvs. 41 % af boligerne i forsyningsområdet. Boligareal og estimeret varmeforbrug for samtlige boliger i forsyningsområdet er vist i bilag 2. Brændsel Samlet antal Samlet BBR boligareal [m²] Tilslutningsandel år 1 Gas olie, centralvarme % Træpillefyr, centralvarme % Elovn/elpaneler % Fast brændsel, brændeovn % Flydende brændsel, ovn % Varmepumpe % Andet % Totalt % Tabel 1 Forsyningsområde og første års forventede tilslutning 5

6 Forsyning af Hillested April 2017 Specifikt varmebehov [kwh/m²/år] 139 Varmebehov tilsluttet [MWh/år] 1037 Varmebehov, totalt [MWh/år] 3057 Tabel 2 Varmebehov og første års tilslutning Varmebehovet for det eksisterende byggeri er baseret på dataudtræk fra kommunens BBR. Beregningen af varmebehovet er estimeret ud fra bygningsareal, bygningsanvendelse, varmeinstallation, opvarmningsform mv. med udgangspunkt i statistisk materiale for tilsvarende bygninger på landsbasis med samme anvendelse og alder. 6.1 Tilslutningspligt Af vedlagte bilag 2 fremgår en fortegnelse over ejendomme, der ønskes pålagt tilslutningspligt. Fortegnelsen omfatter alle ejendomme i området. Fortegnelsen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra BBR-registret. Der kan være fejl i fortegnelsen som følge af, at BBR ikke alle steder er fuldt opdateret. 6.2 Præcisering af bygninger der ikke kan kræves tilsluttet Følgende kategorier af bebyggelse vil ikke blive krævet tilsluttet fjernvarmenettet: a. Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens skøn vil være uforholdsmæssig bekostelig. Dette omfatter bl.a. ejendomme som ikke har et vand- eller luftbåret varmefordelingsanlæg f.eks. ejendomme med el-varme. b. Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget eller anlæggene tilsammen efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. c. Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. d. Bygninger der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække. e. Bygninger der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. f. Eksisterende lavenergihuse hvorved forstås enfamiliehuse, der kan dokumentere, at de på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfyldte de på da- 6

7 Forsyning af Hillested April 2017 værende tidspunkt i medfør af byggeloven gældende energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger. 6.3 Retsvirkninger i forbindelse med pålægning af tilslutningspligt Et tilslutningspålæg forpligter forsyningsselskabet til at anlægge de tekniske anlæg, der er nødvendige for at kunne forsyne de tilslutningspligtige ejendomme, der ønsker fjernvarmeforsyning. Maribo Varmeværk a.m.b.a. kan etablere de tekniske anlæg og stikledninger, når ejendommen senere har modtaget pålæg om tilslutningspligt. Ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, har ikke pligt til at aftage fjernvarme eller til at indrette ejendommens anlæg til at aftage fjernvarme. Selvom ejendomsejer ikke ønsker at aftage fjernvarme, skal der betales de faste afgifter, som Maribo Varmeværk a.m.b.a. har anmeldt til Energitilsynet. Pligten til at betale disse afgifter indtræder samtidig med tilslutningspligten. Ejendomsejere skal kun betale forbrugsafhængige ydelser i det omfang, ejendommen forsynes med fjernvarme. Pålæggets retsvirkninger for ejere af en ejendom, der er omfattet af tilslutningspligt, afhænger af de nærmere omstændigheder: 1. Ejere af ny bebyggelse har pligt til at betale stikledningsbidrag og faste afgifter fra det tidspunkt, ejendommen bliver tilsluttet fjernvarmenettet. 2. Ejere af eksisterende bebyggelse skal tilslutte ejendommen med 9 års frist (evt. tidligere, hvis væsentlige varmeinstallationer i ejendommen skal udskiftes). Ejeren har pligt til at betale faste afgifter fra det tidspunkt, hvor tilslutningspligten træder i kraft. 6.4 Dispensation Der er følgende muligheder for opnåelse af dispensation fra tilslutningspligten: a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at ny eller eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt, skal fritages for pligten, ligesom der i særlige tilfælde kan meddeles forlængelse af tilslutningsfristen, jf. 10. b. Kommunalbestyrelsen giver efter ansøgning dispensation for tilslutningspligt til en person der er folkepensionist. c. Kommunalbestyrelsen meddeler dispensation fra tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergihuse. Ved lavenergihuse forstås enfamiliehuse, der kan dokumentere, at de opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. 7

8 Forsyning af Hillested April Tidsplan for projektets gennemførelse Ledningsnettet forventes sat i drift ultimo 2017 med en gennemsnitlig kundetilslutning på 34 % af boligarealet og 41 % af boligerne. Det forventes, at de resterende ejendomme der er opvarmet med gasolie vil blive tilsluttet i løbet af de første 10 år af planlægningsperioden, således det endelige antal boliger bliver Arealafståelser og servitutpålæg. Ledningsnettet lægges hovedsageligt i / langs det eksisterende offentlige vejnet. Hvor der kan opnås økonomiske fordele og indgås frivillige aftaler, lægges ledninger i private arealer. Der forventes ingen ekspropriationer i forbindelse med projektet. Ved anlæg af hovedledninger i private arealer søges de sikret ved tinglyst servitutpålæg. 9 Forhandling med berørte parter Der har ikke fundet forhandlinger sted. 10 Anlægsoverslag Projektforslagets anlægsoverslag er baseret på, at et optimalt ledningstrace er lagt ud under hensyntagen til bebyggelser og vejstruktur. Anlægsoverslaget fremgår af tabel 3 samt bilag 3. Hovedledninger er dimensioneret for tilslutning af alle ejendomme i forsyningsområdet. Nettet er dimensioneret i spidslast for en afkøling hos kunden på 40 C. Der anvendes twin-rør serie 2 til hoved- og fordelingsledninger og PEX til stikledninger. Der er påregnet etableret en pumpe-booster-station samt en underføring for at krydse motorvejen. Der er medregnet et markant beløb til diverse. Herunder indgår bl.a. bortskaffelse af jord, samt afsat beløb til uforudsete udgifter. Etableringsomkostninger - ekskl. moms Budget Hovedledning 2900 m rør à 1600 kr/m kr Forsyningsledning 3900 m rør à 1400 kr/m kr Motorvejs underføring 1 stk kr/stk kr Stikledninger 64 stik -18 m à kr/stik kr Booster station 1 stk kr/stk kr Energibesparelser 64 tilslutninger kr/tilslutning kr Diverse kr Etableringsudgift i alt Tabel 3 Anlægsoverslag kr Alle beløb er angivet i prisniveau primo

9 Forsyning af Hillested April Økonomiske vurderinger Grundlaget for de økonomiske vurderinger er en reference, hvor: - De eksisterende oliefyrede ejendomme omstilles til jord-varmepumper. - Med undtagelse af forhåndstilmeldte ejendomme, fortsætter de øvrige ejendomme med deres eksisterende anlæg. I den selskabsøkonomiske vurdering beregnes selskabets udgifter og indtægter i forbindelse med projektet for det første driftsår. I den samfundsøkonomiske vurdering benyttes nutidsværdimetoden, der gør det muligt at sammenligne de forskellige alternativers omkostninger set over den valgte driftsperiode på 20 år. Det sker ved, at alle fremtidige omkostninger tilbagediskonteres med en diskonteringsrente til en sammenlignelig økonomisk værdi i dag. Der benyttes desuden scrapværdier efter 20 år for at tage højde for forskelle i teknisk levetid af forskellige anlægsinstallationer. Den diskonteringsrente, der benyttes ved tilbagediskonteringen, kan betragtes som udtryk for det forventede realrenteniveau i planperioden. Ved samfundsøkonomisk beregning benyttes 4 % diskonteringsrente som fastlagt af Finansministeriet, der er den myndighed, som udstikker rammerne for offentlig og samfundsøkonomisk planlægning. Brugerøkonomien vurderes på bagrund af den simple tilbagebetalings tid for en standard bolig på 130 m 2 og et varmebehov på 18 MWh Brugerøkonomi Hurtig tilslutning er væsentligt for projektets samlede økonomi. De potentielle fjernvarmekunder tilbydes derfor en rabat ved hurtig tilslutning, som sikrer dem, at deres samlede omkostninger ved anvendelse af fjernvarme er væsentligt lavere end de alternative omkostninger ved anvendelse af el og olie. I beregningerne anvendes priser jfr. det gældende prisblad for Maribo Varmeværk Hunseby. I beregning af brugerøkonomien indgår i øvrigt: A. Køb af olie ud fra standardpriser. B. Drift og vedligeholdelse af olieanlægget. I nedenstående skema er anført nøgletal for standard huse på 130 m 2. De detaljerede beregninger og forudsætninger fremgår af bilag 5. Konvertering fra Varmeudgift Besparelse Tilbagebetalingstid Gasolie -kr/år Fjernvarme - kr/år kr/år år Gasolie ,4 Tabel 4 Projektets brugerøkonomiske nøgletal for alm. forbrugere Tilbagebetalingstiden for nyt veksleranlæg osv. er 5 år. 9

10 Forsyning af Hillested April Selskabsøkonomi for fjernvarmen Selskabsøkonomien for projektet er negativt det første driftsår, som det ses af tabel 5. Den bagvedliggende beregning er vedlagt som bilag 3. Ledningsanlægget er forudsat finansieret ved optagelse af et annuitetslån med en løbetid på 25 år og en rente på 1,5 % tillagt 0,15 % i garantiprovision. Indtægtsgrundlaget baserer sig på de gældende priser for Maribo Varmeværk Hunseby. Udgifter Faste omkostninger: Årlig låneydelse 1,65% rente, 25 år kr kr/år El m.v kr/år Lønninger, administration m.v kr/år Diverse kr/år Totalt faste omkostninger kr/år Variable omkostninger: Varmeproduktion 1037 MWh à 200 kr/mwh kr/år Varmetab 187 MWh/år 200 kr/mwh kr/år Totalt variable omkostninger kr/år Omkostninger totalt kr/år Indtægter Abonnementsbidrag 64 tilslutninger 1200 kr/måler kr/år Effektbidrag 8050 m2 34 kr/m kr/år Tilslutningsafgift 64 huse 1000 kr/hus kr/år Varmesalg 1037 MWh 377 kr/mwh kr/år Indtægter i alt Resultat Tabel 5 Selskabets årlige udgifter og indtægter ved projektet kr/år kr/år I første driftsår vil der være negativ selskabsøkonomi i at tilknytte Hillested. Når der er kommet 20 tilslutninger yderligere vil man opnå positiv selskabsøkonomi. Projektet vil over tid have en positiv indvirkning på varmeværkets samlede økonomi og vil derfor kunne skabe mulighed for en fremtidig reduktion af priserne Samfundsøkonomisk sammenligning De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Kalkulationsrenten er sat til 4 %, driftsperioden er 20 år fra , og initiale investeringer foretages år Forskelle i forventede tekniske levetider er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år Der antages flg. teknisk levetid: 10

11 Forsyning af Hillested April 2017 Fjernvarmeledninger: 40 år. Fjernvarmebrugeranlæg: 20 år. Oliekedler og varmepumper i referencen: 20 år. Øvrige anlæg: 20 år Varmebehov og el-produktion Varmebehovet i det nuværende forsyningsområde er ca MWh svarende til en spidslasteffekt på 29 MW. Dette varmebehov dækkes med følgende eksisterende produktionsenheder: 24 MW varme halmfyret CHP 12 MW træpillefyret kedelanlæg m 3 varmeakkumuleringstank Desuden er opførslen af et nyt 8 MW flisfyret varmeværk med absorptionsvarmepumpe og ny akkumuleringstank i gang i Maribo. De nuværende biomassefyrede enheder dækker 100 % af det nuværende varmebehov. Det samlede varmebehov for de konverterende ejendomme udgør maksimalt 7200 GJ/år (2.000 MWh) svarende til en spidslasteffekt på maksimalt 1 MW. Dermed forøges den samlede spidslasteffekt til 30 MW. Når det nye flisfyrede varmeværk står færdigt i efteråret 2017 vil Maribo Varmeværk fortsat kunne dække behovet. Det forventes herefter at varmebehovet fordeles således på de enkelte produktionsenheder: Brændsel Andel GJ Flis 45 % Halm CHP 55 % Sum 100 % Tabel 6 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktionen på det halmfyrede kraft-varmeværk vil medføre en mer-elproduktion på 532 MWh pr. år Investeringer og drift & vedligehold i referencen Der er indregnet følgende reinvesteringer i referencen: Konvertering til varmepumpe: kr. Der er i referencen medregnet 28 % gasolie forbrug igennem hele projektperioden. Det antages reelt at andelen af oliefyr i referencen vil falde fra 80 % til 0 % over de første 10 år, og at varmepumper udgør det resterende forbrug. 28 % i 20 år giver samme nutidsværdi, når man benytter kalkulationsrenten på 4 %. Til referencens anlæg knytter der sig følgende drifts- og vedligeholdsudgifter: 11

12 Forsyning af Hillested April 2017 Gasolie: Elvarmepumper 38,4 kr/gj 15,6 kr/gj Investeringer og drift & vedligehold i projektet Investeringer i fjernvarmeanlægget fremgår af anlægsbudgettet tabel 3. 2/3 af investeringen indsættes i 2017, og den sidste tredjedel investeres i Herudover forekommer følgende investeringer: Forbrugerinvestering (huse med centralvarme) kr Forbrugerinvestering (huse uden centralvarme) kr Stikledninger kr Desuden følgende udgifter til drift af fjernvarmens anlæg: Flis varmeværk: 10 kr/gj Halm CHP: 48 kr/mwh el Samfundsøkonomisk resultat Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger er samlet i tabel 7 nedenfor. De detaljerede beregninger er vedlagt som bilag 4. Med den givne beregningsmetode for samfundsøkonomien ses det, at de samfundsøkonomiske omkostninger for fjernvarmealternativet vil være 3,3 mio. kr. lavere i nutidsværdi end ved alternativt at investere i varmepumper eller fortsætte med oliefyring. Nutidsværdi (2017-prisniveau kr) Reference Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto 9.628, , ,5 50,8% Investeringer , , ,7-39,3% Driftsomkostninger 2.221,8 948, ,2 57,3% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 229,0 9,9 219,1 95,7% SO 2 -omkostninger 33,9 46,4-12,5-37,0% NO x -omkostninger 54,9 99,1-44,2-80,6% PM 2,5 -omkostninger 11,8 11,2 0,5 4,6% Afgiftsforvridningseffekt -841,9-50,1-791,9 94,1% Scrapværdi -977, , ,2-327,3% I alt , , ,2 13,5% Tabel 7 Samfundsøkonomiske omkostninger fjernvarme og referencen Klima- og miljøforhold Projektets klimagevinst vurderes på reduktionen af CO 2 (dvs. den ækvivalente CO 2, hvor også emissionerne af drivhusgasserne N 2 O og CH 4 er indregnet) samt emission af SO 2, NO x og støv (PM 2,5 ). Tabel 8 viser emissionerne for hhv. fjernvarmeprojektet og referencen, samt en beregning af de emissionsmæssige forskelle mellem de to scenarier. 12

13 Forsyning af Hillested April 2017 Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med Reference Fjernvarme Projektfordel evt. elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) 3.181, , ,4 SO 2 -emissioner 1,2 4,6-3,4 NO x -emissioner 3,0 13,9-10,9 PM 2,5 -emissioner 0,1 0,5-0,4 Tabel 8 Emissioner for fjernvarme og referencen ekskl. el-produktion. Som det fremgår af tabel 8 vil klimaet over 20 år blive belastet med 4303 ton mindre CO 2. Fjernvarmeprojektet bidrager således markant til kommunens målsætning om at fremme en bæredygtig og klimavenlig udvikling. 13

14 Bilag 1 - Projektområdet og ernvarmeforsyning heraf Planlagte ernvarme hoved- og forsyningsledninger Projektområdet Tilslutning l eksisterende ernvarmenet

15 Bilag 2 Ejendomsliste VEJNAVN Husnr POSTNR POST- Boligareal Erhvervsareal Est. Varmeforbrug DISTRIKT [m2] [m2] [MWh/år] Binnitsevej Maribo ,0 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,8 Binnitsevej Maribo ,9 Binnitsevej Maribo ,1 Binnitsevej Maribo ,2 Binnitsevej Maribo ,2 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,1 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,5 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,4 Binnitsevej Maribo ,1 Binnitsevej Maribo ,4 Binnitsevej Maribo ,5 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,6 Binnitsevej Maribo ,2 Binnitsevej Maribo ,3 Binnitsevej Maribo ,8 Håredvej Maribo ,2 Håredvej Maribo ,2 Håredvej Maribo ,6 Håredvej Maribo ,0 Håredvej Maribo ,1 Håredvej Maribo ,4 Kirkevejen Maribo ,0 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,4 Kirkevejen Maribo ,0 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,4 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,9 Kirkevejen Maribo ,0

16 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,9 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,0 Kirkevejen Maribo ,7 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,4 Kirkevejen Maribo ,7 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,7 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,9 Kirkevejen Maribo ,2 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,7 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,7 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,2 Kirkevejen Maribo ,6 Kirkevejen Maribo ,5 Kirkevejen Maribo ,4 Kirkevejen Maribo ,3 Kirkevejen 160A 4930 Maribo ,3 Kirkevejen Maribo ,0 Kirkevejen Maribo ,2 Kirkevejen Maribo ,0 Kirkevejen Maribo ,0 Kirkevejen Maribo ,4 Kirkevejen Maribo ,8 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,1 Kirkevejen Maribo ,8 Maribovej Maribo ,2

17 Rødbyvej Maribo ,5 Rødbyvej Maribo ,4 Rødbyvej Maribo ,4 Rødbyvej Maribo ,1 Rødbyvej Maribo ,0 Rødbyvej Maribo ,9 Rødbyvej Maribo ,9 Rødbyvej Maribo ,8 Rødbyvej Maribo ,7 Rødbyvej Maribo ,4 Rødbyvej Maribo ,8 Rødbyvej Maribo ,2 Rødbyvej Maribo ,1 Rødbyvej Maribo ,5 Rødbyvej Maribo ,7 Rødbyvej Maribo ,5 Rødbyvej Maribo ,5 Rødbyvej Maribo ,1 Rødbyvej Maribo ,7 Rødbyvej Maribo ,5 Rødbyvej Maribo ,0 Rødbyvej Maribo ,9 Rødbyvej Maribo ,8 Rødbyvej Maribo ,9 Rødbyvej Maribo ,9 Rødbyvej Maribo ,0 Rødbyvej Maribo ,8 Rødbyvej Maribo ,6 Rødbyvej Maribo ,3 Rødbyvej Maribo ,8 Rødbyvej Maribo ,4 Rødbyvej Maribo ,6 Rødbyvej Maribo ,5 Rødbyvej Maribo ,7 Rødbyvej Maribo ,3 Rødbyvej Maribo ,8 Rødbyvej Maribo ,2 Rødbyvej Maribo ,9 Rødbyvej Maribo ,0 Rødbyvej Maribo ,9 Skolestrædet Maribo ,3 Skolestrædet 6A 4930 Maribo ,1 Skolestrædet 6C 4930 Maribo ,5 Skolestrædet Maribo ,3 Skolestrædet Maribo ,4 Skolestrædet Maribo ,6 Skolestrædet Maribo ,8 Skolestrædet Maribo ,2 Skolestrædet Maribo ,9 Skovfogedvejen Maribo ,9

18 Skovfogedvejen Maribo ,4 Skørringe Skovvej Maribo ,1 Skørringe Skovvej Maribo ,4 Strædet Maribo ,1 Strædet Maribo ,5 Strædet Maribo ,1 Strædet Maribo ,4 Strædet Maribo ,3 Strædet Maribo ,4 Strædet Maribo ,3 I alt ,8

19 Bilag 3 Maribo Varmeværk Selskabsøkonomi Tilslutning af Hillested Etableringsomkostninger - ekskl. moms Budget Hovedledning 2900 m rør à 1600 kr/m kr Forsyningsledning 3900 m rør à 1400 kr/m kr Motorvejs underføring 1 stk kr/stk kr Stikledninger 64 stik -18 m à kr/stik kr Booster station 1 stk kr/stk kr Energibesparelser 64 tilslutninger kr/tilslutning kr Diverse kr Etableringsudgift i alt kr Årsregnskab for projektet Hillested Udgifter Faste omkostninger: Årlig låneydelse 1,65% rente, 25 år kr kr/år El m.v kr/år Lønninger, administration m.v kr/år Diverse kr/år Totalt faste omkostninger kr/år Variable omkostninger: Varmeproduktion 1037 MWh à 200 kr/mwh kr/år Varmetab 187 MWh/år 200 kr/mwh kr/år Totalt variable omkostninger kr/år Omkostninger totalt kr/år Indtægter Abonnementsbidrag 64 tilslutninger 1200 kr/måler kr/år Effektbidrag 8050 m2 34 kr/m kr/år Tilslutningsafgift 64 huse 1000 kr/hus kr/år Varmesalg 1037 MWh 377 kr/mwh kr/år Indtægter i alt Resultat kr/år kr/år

20 Bilag 4 - Samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk beregning Projektnavn Betegnelse for reference Betegnelse for projekt Kommune Dato: GENERELT Hillested Reference Fjernvarme Lolland Prissæt Beregning af reinvesteringer/scrapværdi Brændværdienhed Output-tabel enhed Se liste Ja/Nej GJ/MWh Aut./tus./mio. Energistyrelsen - april 2016 Valg af prissæt ud fra drop-down listen Angiver om reinvesteringer og scrapværdi skal indgå i beregningen - hvis "Nej" sættes reinvesteringer til 0 kr. i perioden, og Ja scrapværdien til 0 kr. ved tidshorisontens udløb. Hvis feltet er sat til ja, beregnes reinvesteringer og scrapværdi. MWh Brændværdienhed, som vises i beregningsarket - default værdi er GJ Automatisk Vælg om output-tabellen skal vises i tus. eller mio. kr. - eller om programmet selv skal vælge ud fra talstørrelserne Kalkulationsrente (real) % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % 4,0% Den samfundsmæssige kalkulationsrente - standardværdi 4 % 20,0% Standardværdi 20 % i henhold til Energistyrelsens forudsætninger - denne værdi ændres ikke. (Skatteforvridningsfaktor) 17,0% Standardværdi i henhold til Energistyrelsens forudsætninger (Omregning fra faktorpris til markedspris) Prisniveau Periodestart Tidshorisont (ved beregning af NPV) CO₂-kvotepris Emissionsomkostning NO x/so 2/PM 2,5 år år år Se liste Se liste 2017 Angiver prisniveauet, som anvendes i beregningerne. Almindeligvis bør det aktuelle års prisniveau anvendes 2017 Angiver projektets startår. Standardværdien er det aktuelle år Angiver længden af perioden, som bruges ved nutidsværdiberegningen. Perioden starter altid med introduktionsåret som første år. 20 Periodelængden bør som standard være 20 år. Middel Energistyrelsen opererer med 3 niveauer af kvotepriser - middel svarer til EU's fremskrivning (se kommentar). Bymæssig bebyggelse Anvendes kun ifm. prissæt fra før Som standardværdi anvendes Bymæssig bebyggelse (se kommentar). Energibesparelsesprocent % 0,00% Procentuel årlig reduktion i enhedsvarmebehovet - kan sættes for enkelte år på fanebladet Inddata-justeringer Nulstil affaldsafgift/-emissioner Følsomhedskoefficienter Ja/Nej Brændselspris % Ja Koefficient til følsomhedsberegning med ændring af brændselspriser - alle brændselspriser justeres med den indtastede værdi 100,0% (standardværdi 100 %) Koefficient til følsomhedsberegning med ændring af salgsprisen for el -elsalgsprisen justeres med den indtastede værdi. Har kun Elsalgspris (kun kraftvarme) % 100,0% betydning i forbindelse med kraftsvarmeværker (standardværdien 100 %). Områder Olie Træpillefyr El Petroleumsovn Brændeovn Varmepumpe <Indtast områdenavn> <Indtast områdenavn> Antal ejendomme ialt stk Boligtype Indtastet værdi Indtastet værdi Indtastet værdi Indtastet værdi Indtastet værdi Indtastet værdi Areal m² Nettovarmebehov pr. ejendom MWh Introduktionsår år Starttilslutning % 44% 76% 6% 13% 17% 8% Sluttilslutning % 100% 76% 6% 13% 17% 8% Opbygningsperiode år Investeringer/driftsomk. pr. område Reference Olie Træpillefyr El Petroleumsovn Brændeovn Varmepumpe Forbruger - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år Forbruger - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Forsyningsselskab - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. år) kr 1. års ekstra omkostning kr Fjernvarme Forbruger - basisinvestering Basisinvestering kr Levetid år Forbruger - investering pr. ejendom Investering kr Levetid år Forsyningsselskab - basisinvestering Ledningsnet Basisinvestering kr Levetid år 40 Forsyningsselskab - investering pr. ejendom Stik Stik Stik Stik Stik Stik Investering kr Levetid år Driftsomkostninger Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (pr. anlæg pr. år) kr 1. års ekstra omkostning kr Brændselsfordeling Reference Olie Jordvarme brændsel 3 brændsel 4 brændsel 5 brændsel 6 brændsel 7 brændsel 8 brændsel 9 Forbruger/ Type Vælg Forbruger/ gasolie elvarme Varmevirkningsgrad % 85,0% 300,0% Elvirkningsgrad (kun kraftvarme) % Varmeandel % 27,8% 72,2% Ledningstab % Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Ja Ja Investering/driftsomk. Anlægsinvestering kr Levetid år Anlægsår årstal Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (varme) kr/gj varme 38,37 15,60 Variable driftsomk. (el) kr/mwh el Fjernvarme Flis Halm brændsel 3 brændsel 4 brændsel 5 brændsel 6 brændsel 7 brændsel 8 brændsel 9 Varmeværk/ Type Vælg træflis Kraftvarme/ halm Varmevirkningsgrad % 120,0% 60,0% Elvirkningsgrad (kun kraftvarme) % 26,0% Varmeandel % 45,0% 55,0% Ledningstab % 18,0% 18,0% Konstant energitab GJ CO2-kvoteomfattet ja/nej Ja Ja Investering/driftsomk. Udbygning af ledningsnet Anlægsinvestering kr Levetid år 40 Anlægsår årstal 2018 Faste driftsomk. (pr. år) kr Variable driftsomk. (varme) kr/gj varme 10,00 Variable driftsomk. (el) kr/mwh el 48,00

21 Specifikation af beregninger Beregningsresultater Antal ejendomme pr. område Olie antal Træpillefyr antal El antal Petroleumsovn antal Brændeovn antal Varmepumpe antal Energiforbrug pr. ejendom Olie MWh Træpillefyr MWh El MWh Petroleumsovn MWh Brændeovn MWh Varmepumpe MWh Samlet energiforbrug Bruttoenergibehov - reference - olie MWh jordvarme MWh Energibehov - reference i alt MWh elproduktion MWh Nettoenergibehov - reference i alt MWh Bruttoenergibehov -projekt - flis MWh halm MWh Energibehov - projekt i alt MWh elproduktion MWh Nettoenergibehov - projekt i alt MWh Emissionsmængder Reference - CO 2 Ton 150,2 160,4 171,1 172,6 187,3 200,6 219,7 232,4 245,5 261,3 274,4 274,4 274,4 274,4 274,4 274,4 274,4 274,4 274,4 274,4 - CH 4 Kg 22,4 26,3 30,2 34,3 42,9 45,4 48,5 46,3 45,5 48,4 50,9 50,9 50,9 50,9 50,9 50,9 50,9 50,9 50,9 50,9 - N 2O Kg 1,8 2,0 2,2 2,0 2,2 2,3 2,5 2,6 2,8 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 CO 2- ækv. i alt Ton 151,3 161,6 172,5 174,1 189,0 202,5 221,6 234,3 247,5 263,4 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 - fradrag elproduktion Ton 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - CO 2-emission Ton 151,3 161,6 172,5 174,1 189,0 202,5 221,6 234,3 247,5 263,4 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 276,6 - SO 2 Kg 66,3 66,0 66,7 67,6 71,0 75,1 81,8 85,8 90,7 96,5 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 - fradrag elproduktion Kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - SO 2-emission Kg 66,3 66,0 66,7 67,6 71,0 75,1 81,8 85,8 90,7 96,5 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 101,3 - NO x Kg 140,5 153,3 160,4 171,5 183,1 195,3 210,5 220,3 232,3 247,2 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 - fradrag elproduktion Kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - NO x-emission Kg 140,5 153,3 160,4 171,5 183,1 195,3 210,5 220,3 232,3 247,2 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 259,6 - PM 2,5 Kg 6,1 6,7 7,3 8,0 8,6 9,2 9,9 10,5 11,1 11,8 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 - fradrag elproduktion Kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - PM 2,5-emission Kg 6,1 6,7 7,3 8,0 8,6 9,2 9,9 10,5 11,1 11,8 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 12,4 Fjernvarme - CO 2 Ton 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - CH 4 Kg 20,8 22,8 24,8 27,2 29,3 31,3 33,7 35,7 37,7 40,2 42,2 42,2 42,2 42,2 42,2 42,2 42,2 42,2 42,2 42,2 - N 2O Kg 11,4 12,6 13,7 15,0 16,1 17,2 18,6 19,7 20,8 22,1 23,2 23,2 23,2 23,2 23,2 23,2 23,2 23,2 23,2 23,2 CO 2- ækv. i alt Ton 3,9 4,3 4,7 5,2 5,5 5,9 6,4 6,8 7,1 7,6 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 - fradrag elproduktion Ton 68,0 69,7 71,9 61,9 68,7 73,9 83,6 87,9 92,8 98,7 103,7 103,7 103,7 103,7 103,7 103,7 103,7 103,7 103,7 103,7 Netto - CO 2-emission Ton -64,1-65,4-67,2-56,7-63,2-68,0-77,2-81,2-85,6-91,1-95,7-95,7-95,7-95,7-95,7-95,7-95,7-95,7-95,7-95,7 - SO 2 Kg 223,7 245,4 267,2 293,3 315,0 336,8 362,9 384,6 406,3 432,4 454,2 454,2 454,2 454,2 454,2 454,2 454,2 454,2 454,2 454,2 - fradrag elproduktion Kg 42,9 39,4 37,1 34,4 35,3 36,8 40,7 42,1 44,4 47,3 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 Netto - SO 2-emission Kg 180,8 206,0 230,0 258,8 279,7 299,9 322,2 342,5 361,9 385,2 404,5 404,5 404,5 404,5 404,5 404,5 404,5 404,5 404,5 404,5 - NOx Kg 676,6 742,3 808,1 887,0 952, , , , , , , , , , , , , , , ,7 - fradrag elproduktion Kg 86,4 93,8 94,9 99,0 105,0 111,8 120,5 124,6 131,1 139,5 146,5 146,5 146,5 146,5 146,5 146,5 146,5 146,5 146,5 146,5 Netto - NOx-emission Kg 590,2 648,6 713,2 788,1 847,8 906,7 977, , , , , , , , , , , , , ,2 - PM 2,5 Kg 21,7 23,9 26,0 28,5 30,6 32,7 35,3 37,4 39,5 42,0 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 - fradrag elproduktion Kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto - PM 2,5-emission Kg 21,7 23,9 26,0 28,5 30,6 32,7 35,3 37,4 39,5 42,0 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 44,2 Dato: :23

22 Specifikation af beregninger Beregningsresultater Afgiftsberegning Afgifter - Reference kr. 181,8 199,5 217,2 238,4 256,1 273,7 294,9 312,6 330,3 351,5 369,2 369,2 369,2 369,2 369,2 369,2 369,2 369,2 369,2 369,2 Afgifter - Fjernvarme kr. 10,8 11,9 12,9 14,2 15,2 16,3 17,5 18,6 19,6 20,9 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9 21,9 Samfundsøkonomi Reference Brændselskøb - brutto kr. 312,9 350,0 390,8 445,4 510,2 565,2 626,2 676,3 730,8 799,9 862,9 885,3 907,3 929,0 949,5 969,1 988, , , ,0 Indtægter fra elproduktion kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brændselskøb - netto kr. 312,9 350,0 390,8 445,4 510,2 565,2 626,2 676,3 730,8 799,9 862,9 885,3 907,3 929,0 949,5 969,1 988, , , ,0 Forbruger - investering kr ,6 745,7 745,7 894,9 745,7 745,7 894,9 745,7 745,7 894,9 745,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - ledningsnet kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - produktionsanlæg kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringer i alt kr ,6 745,7 745,7 894,9 745,7 745,7 894,9 745,7 745,7 894,9 745,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Områder - faste driftsomk kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Områder - variable driftsomk kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktionsanlæg - faste driftsomk kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktionsanlæg - variable driftsomk kr. 96,0 105,3 114,6 125,8 135,1 144,5 155,7 165,0 174,3 185,5 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 Driftsomkostninger - i alt kr. 96,0 105,3 114,6 125,8 135,1 144,5 155,7 165,0 174,3 185,5 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 CO 2/CH 4/N 2O-omkostninger kr. 6,3 7,2 8,1 9,3 10,6 11,9 13,5 15,2 16,9 18,8 20,7 21,5 22,3 23,1 24,1 25,0 25,9 26,8 27,6 27,6 SO 2-omkostninger - netto kr. 1,9 1,9 1,9 1,9 2,0 2,1 2,3 2,4 2,6 2,7 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 NOx-omkostninger - netto kr. 2,6 2,8 2,9 3,1 3,3 3,6 3,8 4,0 4,2 4,5 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 PM 2,5-omkostninger - netto kr. 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Afgiftsforvridningseffekt kr. -36,4-39,9-43,4-47,7-51,2-54,7-59,0-62,5-66,1-70,3-73,8-73,8-73,8-73,8-73,8-73,8-73,8-73,8-73,8-73,8 Udgifter i alt - reference kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Fjernvarme Brændselskøb - brutto kr. 310,7 344,0 377,9 418,6 454,8 491,7 535,8 574,2 613,3 658,7 698,0 704,2 711,1 718,3 724,2 730,1 735,9 741,8 747,6 747,6 Indtægter fra elproduktion kr. 67,9 77,1 92,6 110,6 141,9 165,1 188,1 204,1 224,6 254,4 283,4 299,6 315,8 332,0 348,1 364,3 380,5 396,7 412,9 412,9 Brændselskøb - netto kr. 242,8 266,9 285,3 307,9 312,8 326,6 347,7 370,1 388,8 404,3 414,6 404,7 395,3 386,4 376,1 365,7 355,4 345,1 334,7 334,7 Forbruger - investering kr ,7 149,1 149,1 179,0 149,1 149,1 179,0 149,1 149,1 179,0 149,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - ledningsnet kr ,7 149,1 149,1 179,0 149,1 149,1 179,0 149,1 149,1 179,0 149,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forsyningsselskab - produktionsanlæg kr. 0, ,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringer i alt kr , ,6 298,3 358,0 298,3 298,3 358,0 298,3 298,3 358,0 298,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Faste driftsomkostninger kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Variable driftsomkostninger kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Faste driftsomk. - produktionsanlæg kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Variable driftsomk. - produktionsanlæg kr. 41,0 45,0 48,9 53,7 57,7 61,7 66,5 70,4 74,4 79,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 Driftsomkostninger - i alt kr. 41,0 45,0 48,9 53,7 57,7 61,7 66,5 70,4 74,4 79,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 83,2 CO 2/CH 4/N 2O-omkostninger kr. 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 SO 2-omkostninger - netto kr. 1,8 2,1 2,3 2,6 2,8 3,0 3,3 3,5 3,7 3,9 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 NOx-omkostninger - netto kr. 4,2 4,6 5,1 5,6 6,0 6,4 6,9 7,4 7,8 8,3 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 PM 2,5-omkostninger - netto kr. 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Afgiftsforvridningseffekt kr. -2,2-2,4-2,6-2,8-3,0-3,3-3,5-3,7-3,9-4,2-4,4-4,4-4,4-4,4-4,4-4,4-4,4-4,4-4,4-4,4 Udgifter i alt - projekt , ,7 638,3 726,0 675,8 694,1 780,2 747,5 770,7 851,2 806,4 498,2 488,9 480,0 469,7 459,4 449,1 438,8 428,6 428,6 Dato: :23

23 Beregningsresultat Resultat - Hillested Nutidsværdi (2017-prisniveau kr) Reference Fjernvarme Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto 9.628, , ,5 50,8% Investeringer , , ,7-39,3% Driftsomkostninger 2.221,8 948, ,2 57,3% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 229,0 9,9 219,1 95,7% SO 2 -omkostninger 33,9 46,4-12,5-37,0% NO x -omkostninger 54,9 99,1-44,2-80,6% PM 2,5 -omkostninger 11,8 11,2 0,5 4,6% Afgiftsforvridningseffekt -841,9-50,1-791,9 94,1% Scrapværdi -977, , ,2-327,3% I alt , , ,2 13,5% Emissioner (ekskl. el-produktion) Emissioner korrigeret for emissioner forbundet med evt. Reference Fjernvarme Projektfordel Forskel elproduktion (NPV for perioden ) (ton) (ton) (ton) (%) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) 3.181, , ,4 - SO 2 -emissioner 1,2 4,6-3,4-283,6% NO x -emissioner 3,0 13,9-10,9-364,4% PM 2,5 -emissioner 0,1 0,5-0,4-255,5% CO 2 - balancepris Balancepris - CO 2 (inkl. CH 4 og N 2 O) kr/ton -990,19 Samfundsøkonomiske omkostninger (1.000 kr.) Akk. NPV - Reference Akk. NPV - Fjernvarme (proj.) Samfundsøk. fordel - projekt Dato: :24

24 Bilag 5 - Brugerøkonomi Varmepris for standardhuset Hillested 2017 Fjernvarme: Effektbidrag 130 m2 a 34 kr/m kr/år Tilslutningsafgift 1 stk a 1000 kr/hus 1000 kr/år Energipris 18,1 MWh a 377 kr/mwh 6824 kr/år Abbonnementsbidrag 1 måler 1200 kr/stk 1200 kr/år kr/år ekskl. moms Varmepris i alt 25% moms 3361 kr/år kr/år inkl. moms Svarende til forbrug i olie: Brændværdi 1000 l fyringsolie 8,5 MWh Årligt olieforbrug 2129 l fyringsolie 18,1 MWh Oliepris 1000 l. olie 9216 kr/m³ Udgift til olie Skorstensfejer Vedligehold oliefyr, el mv Varmepris i alt Besparelse ved fjernvarme Investering ved konvertering til fjernvarme: Tilslutning VVS + unit I alt kr/år 625 kr/år 1200 kr/år kr/år inkl. moms kr/år 0 kr kr kr.