Forslag til Råstofplan 2016

Transkript

1 NOTAT Regional Udvikling Råstoffer 20. januar 2016 Forslag til Råstofplan 2016 Særlige problemstillinger i relation til planlægning og indvinding af moler på Mors Baggrund Som led i revision af den nugældende råstofplan (Råstofplan 2012) skal Regionsrådet inden en endelig vedtagelse af den nye plan (Råstofplan 2016) udsende et forslag i offentlig høring. Dette forslag forelægges Regionsrådet den 26. januar I december 2014 godkendte Regionsrådet en redegørelse om revision af Råstofplan 2012 og et oplæg til debat om Råstofplan Den første offentlige høringsfase var i perioden 9. januar til 6. marts 2015 og senere har sagen været diskuteret løbende i det politiske udvalg og på møder med interessenter. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til Råstofplan 2016 har der i den offentlige debat, og inden igangsættelsen af anden offentlighedsfase, særligt været diskussion om indvinding af moler på Nordmors. Områderne ved Mosebjerg og Stærhøj er centrale i denne sammenhæng og dette notat, med tilhørende appendix, er lavet med det sigte at give en samlet beskrivelse af den proces og de særlige problemstillinger der knytter sig til behandlingen af netop disse to områder. Notatet beskriver baggrunden for Mosebjerg og Stærhøjs behandling i råstofplanlægningen samt de særlige problematikker, der er knyttet til molerindvindingen på Nordmors. Notatet behandler fire problemstillinger, som det er væsentligt at belyse: 1) Hvad der har ændret sig siden seneste råstofplan mht. Mosebjerg og Stærhøj 2) Forsyningssikkerhed omkring udvinding af moler 3) Betydningen af anmeldte rettigheder på Nordmors 4) Betydningen af den såkaldte molerrapport fra 1985 I det følgende gives der en oversigtsmæssig beskrivelse af disse problemstillinger. Nærmere beskrivelser af faglige og juridiske vurderinger findes i de vedlagte appendix. 1. Hvad har ændret sig siden seneste råstofplan mht. Mosebjerg og Stærhøj Mosebjerg og Stærhøj er begge udlagt som graveområder første gang i det daværende Viborg Amts Regionplan i I forbindelse med den første råstofplanlægning i Region Nordjylland i 2008 blev der ikke rejst forslag om ændring af graveområderne ved Mosebjerg og Stærhøj, og områderne blev på daværende tidspunkt videreført fra regionplanlægningen til den første nye råstofplan Råstofplan Side 1 af 6

2 Graveområdet ved Mosebjerg I forbindelse med behandlingen af Råstofplan 2012 modtog regionen en klage fra en grundejer over manglende partshøring og behandling af indsigelsen. Grundejeren klagede over Regionen ikke havde medtaget hans indsigelse i behandlingen af Råstofplan Samtidig ønskede grundejeren det udlagte graveområde Mosebjerg udtaget af planen med begrundelse i, at råstofindvinding i området vil have negativ indvirkning på natur og landskab i området. Efter reglerne blev klagen oversendt til Natur- og miljøklagenævnet, der afgjorde at Regionen skulle foretage en høring af klageren og foretage en fornyet realitetsbehandling af klagerens indsigelse til råstofplanen. Regionsrådet besluttede på denne baggrund efterfølgende, i december 2013, at tage graveområdet ved Mosebjerg op til fornyet vurdering og at dette skulle ske i forbindelse med en kommende revision af råstofplanen. Som led i denne proces har administrationen efterfølgende foranstaltet en ekstern miljøscreening og gennemført en høring. Miljøscreeningen blev udsendt sammen med høringsmaterialet til Råstofplan I arbejdet med forslaget til Råstofplan 2016 har administrationen udarbejdet en Hvidbog. I denne indstiller administrationen til Forretningsudvalget og Regionsrådet, på baggrund af den gennemførte miljøscreening og de indkomne bemærkninger fra høringen, at graveområdet Mosebjerg udgår i Råstofplan Indstillingen begrundes med den meget væsentlige påvirkning af kystlandskabet og det geologiske landskab, som en indvinding af moler i graveområdet vil medføre. Desuden vil molerindvinding i området betyde en afgørende ændring af kirkeomgivelserne til Sundby Kirke, som har et tydeligt samspil med landskabet, ikke mindst mod nord over Mosebjerg og Limfjordslandskabet. Det er denne indstilling vedrørende Mosebjerg, der ligger til grund for administrationens anbefaling om at tage Mosebjergområdet ud af den nye råstofplan. Graveområdet ved Stærhøj I området ved Stærhøj er der to problemstillinger, hvor den ene vedrører forslag fra især naboer om at udtage Stærhøj i den kommende Råstofplan 2016, mens den anden problemstilling knytter sig til behandling af en konkret ansøgning om indvinding af moler inden for det allerede udlagte graveområde. I lighed med området ved Mosebjerg er der i administrationens vurdering i forslag til Råstofplan 2016 foreslået, at den vestlige del af graveområdet ved Stærhøj bør tages ud af planen. Argumentet er det samme som for Mosebjerg, da der også for denne del af Stærhøj vil være tale om væsentlige påvirkninger af natur og landskab, især grundet kystnærhed. I den nordvestlige del af graveområdet ligger størstedelen inden for strandbeskyttelseslinjen og gravning vil derfor have en meget væsentlig påvirkning af kystlandskabet. Den anden problemstilling vedrørende Stærhøj er ikke relateret til Råstofplan 2016, men drejer sig om en konkret ansøgning om indvinding af moler på et 6,7 ha stort areal. Ansøgningen er omfattet af reglerne for VVM, da der er søgt om indvinding for en periode på 20 år. På baggrund af mange og betydende indsigelser samt, at der var visse uklarheder i det oprindeligt fremlagte kommunale udkast til Miljørapport, besluttede Regionsrådet i juni 2015, at miljørapporten skulle revideres. Rapporten blev herefter fremlagt i en fornyet 8 ugers offentlig høring fra den 4. december 2015 til den 12. februar Høringsperioden er således endnu ikke afsluttet. Side 2 af 6

3 Behandlingen af denne ansøgning sker efter Råstofplan Området, der er søgt om indvinding i, er beliggende inden for den del af graveområdet, der ikke foreslås udtaget ved Stærhøj (den østlige del af graveområdet). Sammenfatning Til grund for samtlige indstillinger om udlæg af graveområder på Nordmors ligger miljøscreeninger, vurderinger af konsekvenser for kystlandskabet og naturkonsekvensvurderinger. I vurderingerne har parametrene landskabelige beskyttelsesområder, geologiske interesseområder, kystnærhedszonen (her også strandbeskyttelseszonen) indgået. Administrationen har på baggrund af disse vurderinger, indstillet, at områder der ligger inden for strandbeskyttelseszonen ikke medtages i Råstofplan 2016, ligesom områder / eller dele af områder, hvor det er vurderet, at der vil være væsentlige påvirkninger af det geologiske landskab ikke indstilles medtaget. 2. Forsyningssikkerhed hvis Mosebjerg og dele af Stærhøj udtages I udarbejdelsen af forslag til Råstofplan 2016 er der lagt vægt på at sikre industrien på Nordmors tilstrækkelige med alternative graveområder i et længerevarende perspektiv. Derfor er forslaget om udtagning af Mosebjerg og dele af Stærhøj ledsaget af forslag til alternative graveområder på det helt nordlige Mors. Blandt andet et område ved Hesselbjerg og en mindre udvidelse ved Skarrehage. Forsyningssituationen vil med forslag til Råstofplan 2016 således betyde, at molerudvinding vil være sikret ca. 10 år frem. Hvis Regionsrådet ydermere beslutter, at der kan gives en tilladelse til molerindvinding i Stærhøj, jf. problemstillingen ovenfor, vil det betyde, at udvindingen er sikret yderligere ca. 20 år ud i fremtiden. Administrationen indstiller endvidere i planforslaget, at der frem mod næste revision af råstofplanen foretages en nærmere undersøgelse af et område ved Erslev, hvor der er en kendt molerforekomst, men hvor kvaliteten ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Molerrapporten vurderer, at der for Erslev vil være moler til ca. 25 års indvinding. Den nærmere undersøgelse, som administrationen ønsker at foretage, skal afklare spørgsmål om kvaliteten og mængden i området. Det er administrationens bedste vurdering, at der samlet vil være moler nok at grave efter i et betydeligt antal år. Forudsætningerne herfor er selvfølgelig ikke fuldt afklarede og skulle forudsætningerne ændre sig, vil dette naturligvis påvirke den balance mellem beskyttelse og benyttelse, som administrationens forslag bygger på. 3. Betydning af anmeldte rettigheder (tilhørende appendix 1 og appendix 2) Baggrund I dele af graveområderne Mosebjerg og Stærhøj er der registreret såkaldte anmeldte rettigheder. Anmeldte rettigheder har sin baggrund i den første råstoflov fra Med den lov blev det besluttet, at en eksisterende indvinding ikke skulle have særskilt tilladelse, hvis der skete en anmeldelse til det daværende amtsråd om igangværende eller påtænkt indvinding. Med råstofloven fra 1977 blev det endvidere besluttet, at de anmeldte rettigheder for andre råstoffer end sand, grus og sten udløb den 1. juli Frem til dette tidspunkt krævede indvinding således ikke en særlig tilladelse efter råstofloven. Side 3 af 6

4 Det viste sig imidlertid, at langt de færreste anmeldte rettigheder var færdigudnyttet hen mod Med en lovændring fra 2002 blev det derfor besluttet at forlænge fristen for de anmeldte rettigheder til 1. juli Den berettigede indvinder skulle dog inden 1. juli 2003 meddele amtet, at retten ønskedes forlænget. Som følge af 2002-loven kræver indvinding uanset anmeldt ret at der indhentes en råstoftilladelse efter råstofloven. Det vil sige, uanset om der er registreret anmeldte rettigheder i et graveområde pålægger ændringen af loven i 2002, at der skal indhentes en råstoftilladelse efter råstofloven. De anmeldte rettigheder - forudsat at rettigheden er godkendt af amterne og godkendt forlænget i består, uanset om rettigheden var eller er opført i råstofplanen. Forholdet mellem anmeldte rettigheder og råstofplanlægning Administrationen har indhentet ekstern juridisk rådgivning (appendix 1 og 2). Generelt kan det på denne baggrund siges, at en råstofplanlægning under alle omstændigheder skal iværksættes selv om der findes anmeldte rettigheder. Råstoflovens bestemmelser om planlægning kan ikke uden videre tilsidesættes af anmeldte rettigheder. De anmeldte rettigheder betyder dog, at der skal foreligge kvalificerede samfundsmæssige hensyn, før et graveområde med anmeldte rettigheder kan udgå af planen. Hvis administrationen ignorerer sådanne kvalificerede samfundsmæssige hensyn, vil det være angribeligt. På samme måde ville det være angribeligt, hvis administrationen i råstofplanlægningen på forhånd betragtede anmeldte rettigheder som en automatisk adgang til inklusion af bestemte graveområder i planen. Der skal således foretages en råstofplanlægning efter gældende kriterier - uanset anmeldte rettigheder. Appendix 1 beskriver mere detaljeret muligheden for at udtage graveområder af en kommende råstofplan, når der er tale om anmeldte rettigheder. I notatet vurderes desuden de risici, der er knyttet til regionens handlemuligheder for de to graveområder i tre scenarier: 1. Hvis regionen udtager graveområderne af råstofplanen ud fra en tilstrækkelig begrundelse i væsentlige samfundsmæssige hensyn. 2. Hvis regionen udtager graveområderne af råstofplanen, men det senere viser sig, at der ikke findes en tilstrækkelig begrundelse i væsentlige samfundsmæssige hensyn 3. Hvis regionen undlader at handle på de oplysninger / vurderinger om miljøets påvirkning, som regionen er bekendt med og regionen bevarer graveområderne i den kommende råstofplan. Ad 1: Såfremt Natur- og Miljøklagenævnet finder, at regionen har udtaget graveområderne af råstofplanen ud fra en tilstrækkelig begrundelse i væsentlige samfundsmæssige hensyn, vil klagenævnet med al sandsynlighed nå frem til, at råstofplanen ikke kan tilsidesættes. I så fald vil (kan) berørte indvindere anlægge sag ved domstolene. Enten mod Natur- og Miljøklagenævnet el. mod regionen med påstand om erstatning efter grundlovens 73. Under en retssag vil der formentlig skulle foretages et syn og skøn af graveområder for at fastslå, om regionens og / eller klagenævnets vurdering af de samfundsmæssige hensyn i områderne er korrekt. Ad 2: Scenariet er det samme som ovenfor under punkt 1, men Natur- og Miljøklagenævnet underkender regionens vurdering. Afhængig af om indvinder kan dokumentere, at der er lidt et tab og om regionen har anvist alternative graveområder til indvinding, vil der i denne situation være en risiko for, at regionen kan blive erstatningsansvarlig. Side 4 af 6

5 I denne forbindelse spiller adgangen til alternative indvindingsområder naturligvis en væsentlig rolle for vurdering af spørgsmålet om erstatning. Er der andre lige så gode områder at grave i, er der nødvendigvis ikke tale om et tab og dermed en erstatning. Ad 3: Regionsrådet kan undlade at følge administrationens indstilling og bevare graveområderne i råstofplanen, hvis Regionsrådet ikke er enig i administrationens vurdering af de foreliggende miljøoplysninger m.v. Der foreligger også den mulighed, at Regionsrådet blot vælger ikke at følge forvaltningens indstilling, overvejer at lade spørgsmålet afgøres endeligt af Natur- og Miljøklagenævnet, såfremt der klages. Råstofplanen vil fx. kunne påklages af naboer til graveområderne, Danmarks Naturfredningsforening eller andre ressortmyndigheder eller foreninger, som har natur- og miljøinteresser i området. Beslutter klagenævnet, at graveområderne skulle have været udtaget af råstofplanen, vil klagen med al sandsynlighed blive hjemvist til fornyet behandling i regionen for så vidt angår den del, der vedrører Mosebjerg og den vestlige del af Stærhøj. Dette kan eksempelvis være, hvis klagenævnet ikke er enig i regionens vurdering af VVM-screening. Regionen kan herefter på baggrund af fornyet sagsbehandling enten fastholde, at graveområderne skal udgå, eller træffe beslutning om at genindføre områderne i planen. Hvis graveområderne udtages af planen, vil regionen risikere en klagesag eller et søgsmål fra indvinderne, jf. ovennævnte scenarier. Hvis graveområderne derimod fastholdes i den reviderede plan, risikerer regionen, at planen påklages på ny. Det er vanskeligt at forestille sig, at regionen i denne situation vil kunne blive erstatningsansvarlig, da det i så fald vil være f.eks. Danmarks Naturfredningsforening eller anden lignende interessent, som skal kunne godtgøre et tab. Beslutter klagenævnet omvendt, at graveområderne med rette er bevaret i råstofplanen, vil en eller flere af ovennævnte interesserenter muligvis indbringe spørgsmålet for domstolene. Sagen vil da blive anlagt mod klagenævnet og ikke mod regionen. Regionen kan dog blive inddraget i sagen enten som part eller som bisidder for Natur- og Miljøklagenævnet. Også her er det vanskeligt at forestille sig, at der ville blive tale om et erstatningskrav mod regionen. Der foreligger selvklart en ikke fuldstændig afviselig risiko for erstatning, men som det også fremgår af ovennævnte og appendix, kan dette forhold ikke begrunde, at administrationen overfor Regionsrådet anbefaler, at graveområder med anmeldte rettigheder beholdes i råstofplanen, hvis der er sandsynliggjort stærke samfundsmæssige hensyn (kyst, natur, landskab), der taler for at tage områderne ud. Udvalget for Infrastruktur, Kultur, Klima og Miljø blev på udvalgsmøder den 26. maj, 26. november og 14. december 2015 mundtligt orienteret om de anmeldte rettigheder og tilhørende forhold. 4. Betydning af molerrapporten fra 1985 (tilhørende appendix 3 og bilag 7 til dagsorden) I debatten omkring den fremtidige molerindvinding på Nordmors omtales Molerrapporten ofte som Aftalegrundlaget for molerindvinding på Mors. Rapporten er udarbejdet i 1985 af en arbejdsgruppe med deltagelse fra blandt andet den daværende Fredningsstyrelse under Miljøministeriet, den daværende Viborg Amtskommune, Morsø Kommune, samt den private molerindvindingsvirksomhed Skamol A/S. Molerrapporten er vedlagt som bilag 7 til dagsordenen. Side 5 af 6

6 Molerrapporten har været behandlet i både Morsø Kommune og Viborg Amtsråd. Morsø Kommune har på et kommunalbestyrelsesmøde den 15. juli 1985 godkendt arbejdsgruppens resultat og amtsrådet har på mødet den 12. august 1985 godkendt rapporten. Administrationen har indhentet en retligt vurdering fra en ekstern juridisk rådgiver og fået udarbejdet et notat (appendix 3), der belyser den retlige status af molerrapporten. Det fremgår af notatet, at molerrapporten alene er en beretning, der har det formål at skabe et beslutnings- og administrationsgrundlag for offentlige og private interessenter i molerindvindingen. Rapporten er således ikke en bindende forvaltningsakt eller plan udstedt i henhold til lov. Rapporten kan heller ikke tolkes som en bindende aftale, som deltagerne i arbejdsgruppen kan støtte ret på. At rapportens indhold er godkendt af forskellige myndigheder ændrer ikke denne vurdering. Hvis administrationen i forbindelse med udarbejdelse af forslag til Råstofplan 2016 havde valgt at betragte Molerrapporten som en bindende aftale, ville det være i strid med grundlaget for udarbejdelse af råstofplanen, og hermed i strid med råstofloven. Det kan ikke udelukkes, at Molerrapporten i konkrete sager og under en eventuel domstolsprøvelse af spørgsmålet vil kunne få betydning for fortolkningen af indvindernes retsstilling, herunder i forhold til en konkret vurdering af indvindernes eventuelle berettigede forventninger. Selv om molerrapporten ikke er at betragte som en bindende aftale og et bindende grundlag for udarbejdelse af råstofplanen, er der naturligvis knyttet forventninger til rapportens betydning som fremtidigt grundlag for sikring af tilstrækkelige råstoffer til udvinding i et betydeligt antal år. Administrationen har derfor tilstræbt at balancere forslaget til råstofplan så det på den ene side tager hensyn til legitime natur og landskabsinteresser og på den anden side samtidig sikrer mulighed for indvinding i en meget lang årrække, jf. afsnit ovenfor. 5. Appendixoversigt Følgende appendix er vedlagt notatet. Appendix 1 Appendix 2 Appendix 3 Appendix 4 Bilag 7 til dagsordenen Notat Råstofloven og anmeldte rettigheder, Horten Advokatpartnerselskab, 19. januar 2016 Notat Ansøgning om indvinding af moler, Stærhøj, Mors, Horten Advokatpartnerselskab, 17. marts 2015 Notat - Vurdering af Molerrapport, Horten Advokatpartnerselskab, 8. januar 2016 Proces for udarbejdelse af Råstofplan 2016, Mosebjerg/Stærhøj Molerrapporten, 1985 (separat bilag) Side 6 af 6

7 Horten Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax J.nr NOTAT RÅSTOFLOVEN OG ANMELDTE RETTIGHEDER 1. BAGGRUND OG OPDRAG Dette notat beskriver muligheden for at udtage graveområder af en kommende råstofplan, når der er tale om anmeldte rettigheder (afsnit 2). Baggrunden er, at administrationen i Region Nordjylland i forslaget til Råstofplan 2016 indstiller at udtage graveområderne ved Mosebjerg og den vestlige del af Stærhøj. I notatet vurderes desuden de risici, der er knyttet til regionens handlemuligheder for de to graveområder (afsnit 3). I notat af 17. marts 2015 har Horten redegjort for regionens muligheder for at meddele afslag på indvinding i henhold til en anmeldt rettighed. I notat af 8. januar 2016 har Horten vurderet den retlige status af miljørapporten "Molerindvinding på Mors". Der henvises til disse notater. Dette notat behandler alene forholdene for anmeldte rettigheder for andre råstoffer end sand, grus og sten. 2. ANMELDTE RETTIGHEDER Begrebet "anmeldte rettigheder" stammer fra den første råstoflov fra 1972 og anvendes om råstofindvindinger, der eksisterede før loven. For disse indvindinger blev det besluttet, at lovens nye krav om tilladelse ikke skulle gælde, hvis indvindingsvirksomheden anmeldte de igangværende eller påtænkte indvindinger til den daværende råstofmyndighed. Adgangen til at indvinde uden tilladelse i henhold til en anmeldt rettighed forelå frem til 1. juli Herefter kræver sådanne indvindinger nu også tilladelse.

8 En anmeldt rettighed giver ikke uden videre ret til at påbegynde indvinding. En anmeldt rettighed udgør alene en form for reservation af indvinding på arealet, og er ikke en garanti for, at indvinding kan finde sted. Side 2 Indvinding forudsætter, at rettighedshaveren opnår tilladelse til indvinding efter de til enhver tid gældende bestemmelser i råstofloven og anden relevant lovgivning. Regionerne har således mulighed for at meddele afslag på en ansøgning om tilladelse til indvinding fra en indvindingsvirksomhed med en anmeldt rettighed, hvis de almindelige betingelser for et sagligt afslag er til stede. Efter den gældende råstoflov udløber alle anmeldte rettigheder 1. juli Indtil da vil et afslag på tilladelse til indvinding i henhold til en anmeldt rettighed i visse situationer kunne udløse et erstatningskrav mod den region, som meddeler afslaget. Det samme kan efter omstændighederne også være tilfældet, hvis regionen fastsætter nye vilkår i en allerede meddelt tilladelse i henhold til en anmeldt rettighed. Denne situation falder uden for nærværende fremstilling, da der efter det oplyste ikke er udstedt indvindingstilladelser for de relevante graveområder i Mosebjerg og den vestlige del af Stærhøj. Baggrunden for, at et afslag på at udnytte en anmeldt rettighed måske kan udløse erstatning er, at afslaget sidestilles med et forbud mod at udnytte den anmeldte rettighed. Afslaget betragtes da som et ekspropriativt indgreb efter grundlovens 73. Det følger dog af lovforarbejderne til 1972-loven og i senere ændringer af råstofloven, at regionen vil kunne meddele et afslag på tilladelse uden at skulle svare erstatning, hvis afslaget er begrundet i samfundsmæssige hensyn af betydelig vægt. Samfundsmæssige hensyn skal forstås bredt og kan eksempelvis være hensyn til naturen, byudvikling, sundhed eller omgivelserne i øvrigt. Det er i første omgang en naturvidenskabelig vurdering, om sådanne kvalificerede samfundsmæssige hensyn tilsiger, at en anmeldt rettighed ikke bør kunne udnyttes. Ovenstående tager sigte på situationer, hvor en indehaver af en anmeldt rettighed får afslag på en tilladelse til at påbegynde indvinding. Spørgsmålet er, om regionen på samme måde kan ifalde et erstatningsansvar ved at udtage et graveområde fra råstofplanen, hvor der er anmeldte rettigheder. 2.1 Anmeldte rettigheder og planlægning Forholdet er det, at den anmeldte rettighed består uafhængigt af råstofplanen. Regionen er med andre ord ikke bundet af de anmeldte rettigheder, når planen udformes. Det er f.eks. også muligt at meddele tilladelser til indvinding uden for råstofplanens graveområder. Svaret er derfor som udgangspunkt nej.

9 Imidlertid vil det også være regionen, som efterfølgende behandler og eventuelt meddeler afslag på en ansøgning om tilladelse uden for råstofplanens graveområder. Side 3 Det er derfor vores opfattelse, at regionen bør foretage samme vurdering af, om der findes kvalificerede samfundsmæssige hensyn, der kan begrunde, at et graveområde med anmeldte rettigheder udtages af råstofplanen. Det bemærkes, at det er en betingelse, at den pågældende indehaver af en anmeldt rettighed kan dokumentere, at der er lidt et tab, førend regionen kan blive forpligtet til at udbetale erstatning, Det vil da blandt andet have betydning, om regionen har anvist et alternativt graveområde i forbindelse med afslaget/udtagelsen af råstofplanen. Hvis det alternative graveområde kan give indehaveren samme indtjening, som området, hvor denne har en anmeldt rettighed, vil der ikke være lidt et tab, som skal erstattes. Hvis indehaveren derimod kan dokumentere, at der ikke er grundlag for samme indtjening ved indvinding i det alternative graveområde, f.eks. på grund af øgede omkostninger til transport, vil indehaveren kunne rette et erstatningskrav på differencen mellem de to indtjeningspotentialer. Hvis indehaveren afstår fra at udnytte et alternativt graveområde, vil dette kunne komme indehaveren til skade under en eventuel prøvelse af erstatningsspørgsmålet ved domstolene, da indehaveren er forpligtet til at begrænse sit tab. 3. RISIKOMOMENTER På baggrund af en klage fra en grundejer ophævede Natur- og Miljøklagenævnet ved afgørelse af 30. oktober 2013 regionens Råstofplan 2012 for så vidt angår videreførelse af graveområdet ved Mosebjerg. Regionen vedtog herefter, at dette graveområde skulle tages op til fornyet vurdering i forbindelse med den næste revision af råstofplanen. Regionen har herefter blandt andet foretaget en VVM screening af graveområderne ved både Mosebjerg og Stærhøj. På baggrund af screeningsresultaterne har regionen identificeret en række hensyn, der taler imod indvinding i områderne, herunder f.eks. natur-, miljø- og kystbeskyttelse, samt kulturhistoriske og sundhedsmæssige hensyn. Regionen har efterfølgende vurderet, at der er tale om kvalificerede samfundsmæssige hensyn, som med vægt taler for, at graveområderne tages ud af den kommende råstofplan. I lyset af ovenstående redegørelse for problematikken om anmeldte rettigheder, har Region Nordjylland bedt Horten belyse de risici, der er forbundet med regionens dispositioner i følgende tre senarier:

10 (1) Hvis regionen udtager graveområderne af råstofplanen ud fra en tilstrækkelig begrundelse i væsentlige samfundsmæssige hensyn. Side 4 Hvis regionen vælger at udtage graveområderne fra den kommende råstofplan, har de berørte indvindingsvirksomheder mulighed for at klage til Miljø- og Naturklagenævnet over planen. Klagenævnet vil herefter behandle sagen, og hvis det antages, at regionen har udtaget graveområderne af råstofplanen ud fra en tilstrækkelig begrundelse i væsentlige samfundsmæssige hensyn, vil klagenævnet med al sandsynlighed nå frem til, at råstofplanen ikke skal tilsidesættes. I så fald vil berørte indvindere kunne anlægge sag ved domstolene. Sagen vil da både kunne anlægges mod Natur- og Miljøklagenævnet med henblik på at få prøvet klagenævnets afgørelse, og mod regionen med påstand om erstatning efter grundlovens 73. Det kan også tænkes, at indvinderne ikke først klager til Natur- og Miljøklagenævnet, men i stedet går direkte til et sagsanlæg mod regionen med henblik på erstatning. Under en retssag vil der formentlig skulle foretages et syn og skøn af graveområder, for at fastslå, om regionens og/eller klagenævnets vurdering af de samfundsmæssige hensyn i områderne er korrekt. Hvis domstolene afsiger dom i overensstemmelse med regionens vurdering, vil regionen og/eller klagenævnet sædvanligvis få tilkendt sagsomkostninger. Disse svarer dog ikke til de faktiske omkostninger, som regionen må forvente at skulle afholde i forbindelse med en sådan retssag. (2) Hvis regionen udtager graveområderne af råstofplanen, men det senere viser sig, at der ikke findes en tilstrækkelig begrundelse i væsentlige samfundsmæssige hensyn. Scenariet er det samme som ovenfor under pkt. 1, men Natur- og Miljøklagenævnet eller domstolene underkender regionens vurdering. Konsekvensen heraf vil i en klagenævnssag være, at klagenævnet hjemviser råstofplanen til fornyet behandling. Dette kan føre til, at regionen eventuelt efter indhentelse af nye oplysninger enten fastholder at graveområderne skal udgå eller træffer beslutning om at genindføre områderne. Om der er mulighed for at fastholde at graveområderne udgår afhænger af klagenævnets begrundelse for hjemvisningen. Regionen vil i denne situation ikke blive erstatningsansvarlig, medmindre indvinderne kan påvise et tab i den periode, hvor klagesagen har verseret, og som regionen er ansvarlig for. Et sådan tab kan f.eks. være tab som følge af forsinkelse, der medføre tab for indvinderen, mens mere afledte omkostninger, som f.eks. udgifter til rådgiverbistand, formentlig ikke vil skulle erstattes. Hvis regionen fastholder, at graveområderne skal udgå, vil risikoen være endnu en klagesagsbehandling.

11 Hvis indvinderne lægger sag an mod regionen i stedet for at klage til Naturog Miljøklagenævnet, vil konsekvenserne af rettens underkendelse komme an på indholdet af parternes påstande under retssagen. Side 5 Regionen vil som udgangspunkt på et hvert tidspunkt kunne vælge, at genoptage behandlingen af råstofplanen med henblik på at genindføre graveområderne og udstede tilladelse til indvinding. Hvis dette sker inden retten har afsagt dom, vil regionen have repareret på det ansvarspådragende forhold, og regionen vil derfor som udgangspunkt ikke være erstatningsansvarlig. Har indvinderen lidt et tab i perioden indtil regionen genoptager behandlingen af råstofplanen og udsteder tilladelse til indvinding, kan der dog efter omstændighederne være et grundlag for erstatning for tab. Dette vil tilsvarende kun være det direkte tab, som indvinderen har lidt, og ikke eventuelle afledte omkostninger. Hvis regionen ikke genoptager behandlingen af råstofplanen, og retten finder, at regionen burde have bevaret graveområder i råstofplanen, vil der være en risiko for, at regionen bliver dømt til at svare erstatning. Erstatningens størrelsen vil afhænge af, om indvinderne kan dokumentere, at der er lidt et tab, og om regionen har anvist alternative graveområder til indvinding. Ud over erstatning og omkostninger til indvinderne, vil regionen også skulle afholde egne omkostninger til sagens førelse. (3) Hvis regionen undlader at handle på de oplysninger/vurderinger om miljøets påvirkning, som regionen er bekendt med, og regionen bevarer graveområderne i den kommende råstofplan. Administrationen i Region Nordjylland har som nævnt indhentet en række oplysninger om de miljømæssige forhold ved de to graveområder. Ud fra en saglig og faglig vurdering af oplysningerne, har administrationen vurderet, at der er kvalificerede samfundsmæssige hensyn, som med vægt taler for, at graveområderne udtages fra den kommende råstofplan. Administrationen har i overensstemmelse med denne faglige vurdering og i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper indstillet til regionrådet, at områderne udtages. Regionsrådet kan undlade at følge administrationens indstilling og bevare graveområderne i råstofplanen. Dette kan f.eks. ske, hvis rådet ikke er enig i administrationens vurdering af de foreliggende miljøoplysninger m.v. Der foreligger også den mulighed, at regionsrådet blot vælger ikke at følge forvaltningens indstilling, overvejer at lade spørgsmålet afgøres endeligt af Natur- og Miljøklagenævnet, såfremt der klages. Råstofplanen vil f. eks. kunne påklages af naboer til graveområderne, Danmarks Naturfredningsforening eller andre ressortmyndigheder eller foreninger, som har natur- og miljøinteresser i området.

12 Beslutter klagenævnet, at graveområderne skulle have været udtaget af råstofplanen, vil klagen med al sandsynlighed blive hjemvist til fornyet behandling i regionen for så vidt angår den del, der vedrører Mosebjerg og den vestlige del af Stærhøj. Dette kan eksempelvis være, hvis klagenævnet ikke er enig i regionens vurdering af VVM-screening. Side 6 Regionen kan herefter på baggrund af fornyet sagsbehandling enten fastholde, at graveområderne skal udgå, eller træffe beslutning om at genindføre områderne i planen. Hvis graveområderne udtages af planen, vil regionen risikere en klagesag eller et søgsmål fra indvinderne, jf. ovennævnte senarier. Hvis graveområderne derimod fastholdes i den reviderede plan, risikerer regionen, at planen påklages på ny. Det er vanskeligt at forestille sig, at regionen i denne situationer vil kunne blive erstatningsansvarlig, da det i så fald vil være f.eks. Danmarks Naturfredningsforening eller anden lignende interessent, som skal kunne godtgøre et tab. Beslutter klagenævnet omvendt, at graveområderne med rette er bevaret i råstofplanen, vil en eller flere af ovennævnte interesserenter muligvis indbringe spørgsmålet for domstolene. Sagen vil da blive anlagt mod klagenævnet og ikke mod regionen. Regionen kan dog blive inddraget i sagen enten som part eller som bisidder for Natur- og Miljøklagenævnet. Også her er det vanskeligt at forestille sig, at der ville blive tale om et erstatningskrav mod regionen. Horten, Hellerup, 19. januar 2016 Henriette Soja

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25 Proces for udarbejdelse af Råstofplan 2016, Mosebjerg/Stærhøj 16. december 2013 RURU Råstofplan Supplerende behandling afgraveområde Mosebjerg, Morsø Kommune 17. december 2013 RR Råstofplan Supplerende behandling af graveområdet Mosebjerg, Morsø Kommune 2. december 2014 UIKKM - Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 og oplæg til debat om Råstofplan december 2014 RR - Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 og oplæg til debat om Råstofplan Den første høringsfase (0. og 1. offentlighedsfase) var i perioden 9. januar til 6. marts april 2015 UIKKM - Revision af Råstofplan april 2015 RR - Revision af Råstofplan maj 2015 UIKKM - Orientering om bemærkninger til graveområdet Mosebjerg i forbindelse med Råstofplan maj 2015 UIKKM - Molerindvinding ved Stærhøj VVM-redegørelse og supplerende høring 23. juni 2015 RR - Molerindvinding ved Stærhøj VVM-redegørelse og supplerende høring 29. oktober 2015 UIKKM - VVM-redegørelse for molerindvinding ved Stærhøj, Morsø Kommune 17. november 2015 RR - VVM-redegørelse for molerindvinding ved Stærhøj, Morsø Kommune 26. november 2015 UIKKM - Forslag til Råstofplan 2016 indledende drøftelser 14. december 2015 UIKKM - Forslag til Råstofplan 2016