Geo-Nyt 79. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 79 september 2013 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Niels Vinther formand Lønstrupvej Vanløse tlf Birgit Sandermann Justesen næstformand Kollelevbakken Virum tlf birgitjustesen@gmail.com Dennis Noe kasserer Kabbelejevej Holstebro tlf dn@hogym.dk Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf mlsondberg@gmail.com Morten Ravn sekretær Klintevej Frederikssund tlf mortenravns@hotmail.com Dorte Nørregaard Madsen Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tf@sctknud-gym.dk Formand: Niels Vinther Næstformand: Birgit Sandermann Justesen Kasserer: Dennis Noe Sekretær: Morten Ravn DTU-kontakt: Niels Vinther Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser / GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@uvm.dk Foreningens websider: Forsidefoto: Det Gyldne Tempel, Kyoto, Japan. Alle fotos: Birgit Sandermann Justesen 2

3 Nyt fra formanden Stort tillykke til de fire bronzemedaljevindere David Rischel, Morten Landerslev, Lasse Langendorff og Rasmus Reeh Fire bronzemedaljer blev det til ved den internationale geografiolympiade et meget flot resultat. De fire medaljer kom i hus af David Rischel, Morten Landerslev, Lasse Langendorff og Rasmus Reeh. Medaljerne er vundet på trods af at mange lande sender deres elever i træningslejr i 3 uger op til olympiaden og at medaljer giver scholarships til nogle af de dyreste universiteter i hjemlandene. Stort tillykke til de fire og vi kipper med flaget for god geografiundervisning på de danske gymnasier. I foreningen har der været stor kursusplanlægningsaktivitet og igangsætning af udviklingsarbejder de seneste måneder ikke mindst kurser inden for geovidenskab. Undervisningsministeriet har tildelt geografi/naturgeografi/geovidenskab hele 6 udviklingsprojekter, der alle er afsat til engagerede undervisere rundt i hele landet. Tak til alle der deltager i udviklingen af geofagene, der er afgørende for at vi kan stå stærkt og hele tiden udvikle os. Og heldigvis er der også mange der deltager i kurserne, hvor der i skrivende stund er 25 deltagere på råstofkursus 1 og et tilsvarende antal har meldt sig til kemi for geografer. Vi håber at kursusaktiviteten kan fortsætte fremover. Det er ikke kun foreningen, der udbyder kurser. Jeg skal fx på et kursus til Svalbard, arrangeret af den europæiske rumfartsorganisation ESERO, der lige som mange andre uformelle læringsmiljøer udbyder spændende kurser og foredrag. Hold øje med de mange muligheder og spændende tilbud der hele tiden dukker op. Vi bestræber os på at lægge inspirerende materiale/ kurser mm på facebook à geografilærerforeningen, så hold også øje der. Generalforsamlingskurset i år har titlen; problemorienteret undervisning, hvor der vil være mange forskellige oplæg. Pernille Ehlers holder oplæg om Geofaglighed som kompetence om læring og læreprocesser i naturgeografi og sammen med 3

4 Nyt fra formanden (fortsat) Nyt Nyt Sara Mac Dalland og Philip Jacobsen vil jeg præsentere arbejdet med Geodetektiven, der også er omtalt i tidligere nummer GeoNyt. Problembaseret undervisning giver også mulighed for at komme i felten og arbejde med geotoper. Torben Espersen vil stå for en lille ekskursion, hvor han viser hvordan han har arbejdet med Vejle Ådal, som geotop. Afslutningsvis vil Martin Breum, der har deltaget i sidste års LOMROG III ekspedition til Arktis, for at indsamle data, så der kan gøres krav på et større område mod Nordpolen. På mange skoler har man været tilbageholdende med kursusaktivitet, på grund af uvisheden om mulighederne indenfor den nye overenskomst. Forståeligt nok, men jeg håber at alle finder en god balance mellem den daglige undervisning og udvikling af faget. Jeg håber også at det øgede krav om tilstedeværelse på skolerne kan bruges til øget grad af vidensdeling indenfor faggrupperne, så udveksling af eksperimenter, øvelser mm bliver mere udbredt fremover. Det er nemlig vigtigt at vi hele tiden udvikler faget og gør undervisningen varieret, interessant, aktuel og eksperimentel på en gang. Vi står over for en stor udfordring i kraft af at matematik B er blevet sidestillet med et naturvidenskabeligt fag på B. Det kan betyde at nogle elever fravælger naturgeografi, men det kan kun modvirkes ved at vi alle arbejder for at gøre faget endnu mere interessant. Sidste år var der hele 39 pædagogikumkandidater og igen i år er der næsten 40 kandidater, der i de kommende år kan være med til at udvikle faget. Tag godt i mod de nye og udnyt de kompetencer de kommer med. Året blev også skelsættende idet faget geovidenskab kom i gang på 7 gymnasier efter flere års forberedelse. Som led i bestræbelserne på kickstarte faget, blev jeg blevet ansat i NTS-centeret for at gøre så meget reklame for faget i både gymnasier og grundskoler som muligt. Som led i markedsføringen skal alle nuværende geovidenskabselever til Oslo i september og opleve den hårde geologi på nært hold, samt se tungtvandsanlægget i Rjukan/Vemork, der producerede tungt vand under 2. verdenskrig. Jeg glæder mig til turen og håber at historier derfra kan spredes vidt og bredt. Jeg glæder mig til endnu et spændende år. Med venlig hilsen Niels Vinther, formand. niels.vinther@greve-gym.dk 4

5 Nyt fra fagkonsulenten Dejligt at se, at der er flere og flere, der tager udgangspunkt i kompetencerne og at problemstillinger er udgangspunkt for et emne så fagets tilgang til verden bliver aktuel og relevant for eleverne. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i en konkret problemstilling f.eks. Sultproblemer på Afrikas Horn i stedet for fødevarer. Når der arbejdes aktuelt og problemorienteret bliver undervisningen i kernestoffet spredt ud på flere forskellige emner, og tilgangen til fagets kernestof bliver mindre disciplinorienteret og intentionen i læreplanen opfyldt. Man arbejder derfor med vejr og klima i de troperne og subtroperne, når problemstillingens kontekst er i Afrika, mens man beskæftiger sig med vejr og klima i den tempererede zone, hvis man arbejder med dansk landbrug. Kernestoffet bliver på denne måde bundet direkte til emnet. På samme måde: Arbejder man med energi, og får inddraget Islands særlige forhold i forbindelse med geotermisk energi, kan der derved blive behov for at inddrage de særlige geologiske forhold ved pladegrænser, så er der i denne sammenhæng ikke nødvendigvis behov for at inddrage samtlige typer pladegrænser men måske kun de geologiske forhold i en spredningszone. Resten må vente til næste emne. I almen studieforberedelse har der det sidste år været kørt forsøg med innovation inden for den gældende læreplan for fagsamarbejdet (bilag 9 i bekendtgørelsen). Resultatet og tilbagemeldingerne fra skolerne har været så positive, at der nu er lavet et tillæg til vejledningen for almen studieforberedelse med fokus på innovation (find den på Det giver mulighed for at der fremtidigt kan stilles to typer opgaver i AT: en med en traditionel løsning og en med en innovativ vinkel. Og blandt andet som en konsekvens af udfoldelsen af den innovative dimension i almen studieforberedelse, så bliver det også nødvendigt at ruste eleverne til innovation ved også at arbejde innovativt i fagene dermed også i geografi (hf) og naturgeografi. Men mere herom senere på året. På fire konferencer i september sættes der fokus på innovation i almen studieforberedelse. Deltager du ikke selv, så få viden fra en kollega fra din skole. Alle skoler er inviteret. I løbet af året bliver der sat fokus på arbejdet i naturvidenskabelig faggruppe. Der har i sommer været ekstraordinært mange henvendelser og klager over prøveforløbet i nf og en del af klagerne peger tilbage mod den gennemførte undervisning, som ikke alle steder lever op til læreplanens intentioner. Det er vigtigt, 5

6 Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) Xxxxxxxxxxxxx Arne Villumsen, DTU, og kursister at der samarbejdes med biologi og kemi om flerfaglige emner, og at der i alle tre fag laves feltarbejde og eksperimenter - og at undervisningen generelt lever op til læreplanen. Der vil blive afholdt en konference med fokus på naturvidenskabelig faggruppe i den sene vinter/det tidlige forår Det bliver snart tid for studieretningsprojektet. Sørg for at der bliver stillet en opgave med et spørgsmål, hvor begge fag har mulighed for at komme med et svar. Det vil sige ingen lagkageopgaver, hvor hver fag har sit lag og hvor det er glasuren, der er det samlende. Hele kagen skal være sammenhængende. Det er ikke let, og muligvis må man bede eleven om at ændre lidt i emnevalget for at projektet bliver godt. Hjælp eleverne med at finde god litteratur på højt fagligt niveau. Det er ikke godt nok, når eleverne henter litteratur på biblioteket, som er skrevet til elever i klasse. Det giver ikke mulighed for faglig fordybelse. Vedlæg eventuelt en artikel, som skal inddrages i besvarelsen; den kan være med til at løfte det faglige niveau. Og husk at en SRP skal bedømmes på helheden. Læs mere om SRP i bekendtgørelsens bilag 7 og i vejledningen til ngb. Begge kan findes via Bekendtgørelserne til ungdomsuddannelserne er justeret blandt andet på baggrund af den nye mulighed for at vælge matematik på B-niveau på lige fod med det naturvidenskabelige løft til B. I naturgeografi er eneste ændring en konsekvensrettelse i forhold til eksamensbekendtgørelsen omkring offentliggørelsestidspunkt for 24-timersopgaverne på B-niveau. 6

7 Der er 7 skoler, der i vinter oprettede en studieretning med geovidenskab. De arbejder sammen i et netværk i samarbejde med NTS. Der ligger informationsmaterialer til download på hvis du har brug for materiale om det nye fag. Det bliver spændende at se om der er flere skoler, der får mulighed for at oprettet faget ved studieretningsvalget i 1.g i december. UNESCOs 10 år for Undervisning for Bæredygtig Udvikling. På gensyn på foreningens generalforsamlingskursus , hvor der vil være fokus på casebaseret undervisning, IBSE, Arktis og meget mere. Lars Andersen/Fagkonsulent Der afholdes konference på Rosborg Gymnasium med erfaringsudveksling og inspiration til geovidenskabsundervisningen. Alle er velkomne. Konferencen afholdes torsdag den 21. november 2013 Pris 250 kr. Invitation udsendes til skolerne omkring 1. oktober, tilmelding via LMFK. Reserver allerede nu dagen i kalenderen. Der er fortsat aktiviteter om undervisning for bæredygtig udvikling. Naturvidenskabens Hus, Dansk Arkitektur Center og Friluftsrådet: Grønt flag grønt gymnasium afholder blandt andet to kurser i efteråret med fokus på hvordan man underviser om bæredygtighed, ligesom Danmarks Radio og Dagbladet Information i øjeblikket har projekt kørende. Og der er mange flere aktiviteter i gang rundt omkring. Perioden er 7

8 Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen indeholder alle foreningens udgifter og indtægter for regnskabsperioden. Samlet resultat: ,12 kroner Resultatopgørelsen indeholder to separate poster for GeoOl, en for 2012 og en for Dette skyldes, at det er to forskellige projekter, med hvert sit regnskab. Regnskabet for GeoOl 2012 er godkendt og afsluttet. Udgifterne til dette projekt er forudbetalt i den forrige regnskabsperiode (på nær de 4.770,00 kroner der er i indtægt). På tilsvarende vis er der store indtægter på GeoOl 2013 i dette regnskabsår, men de skal blot udbetales i næste regnskabsperiode. For geografilærerforeningen er der hverken indtægter eller udgifter på projekterne. Man kan derfor se på balancen, at foreningen derfor regner med et skyldigt beløb for GeoOl 2013 på ,87 kroner, som er de penge foreningen har fået udbetalt i dette regnskabsår, men som skal udbetales i det næste regnskabsår. På dette års regnskab vil de to projekter til sammen give et underskud, men dette skyldes at rejseudgifterne for begge projekter lå indenfor samme regnskabsperiode. Ser man på foreningens værdier, så påvirker det ikke dem, da projekterne skal være udgiftsneutrale i forhold til Geografilærerforeningen. Posten der hedder Diverse bøger mm., har de øvrige projekter, som er afsluttet i forhold til Undervisningsministeriet i indeværende regnskabsperiode, samt foreningens salg af bøger. Geografilærerforeningen vil fremover kun have et udviklingsprojekt (GeoOl) som foreningen Udgifter Indtægter GeoOl , ,00 GeoOl , ,00 Drift , ,24 Blad ,13 0,00 Kontingent 0, ,00 Diverse - bøger mm , ,58 Regionalkurser , ,00 Renter 0,00 940,04 Samlet , ,86 8

9 skal administrere økonomien for, da de øvrige administreres af LMFK. Udgifterne på denne post ligger over kroner, og er skyldige beløb, som foreningen har haft i forhold til UVM (det er penge vi skyldt for for meget udbetalte penge til projekter). Umiddelbart ser det samlede resultat ud til at der et stort underskud, men tager man højde for, at en del af beløbene er penge der er udbetalt til foreningen til projekter i tidligere regnskabsår, men som er øremærkede til udgifter på projekterne eller tilbagebetaling, så er der stort set balance. Det vil sige at foreningens udgifter (bladet, drift af forening, generalforsamlingskurset mm.) og indtægter (kontingent) går op. Dette fremgår også af balancen, som viser, at foreningens egenkapital er i balance i forhold til sidste år. Balancen Balancen for Geografilærerforeningen ved afslutningen af regnskabsåret den 30/ er (alle beløb er i kroner): Aktiver Indestående på konto , , ,50 Tilgodehavende GeoOl rejse ( 3 elever) 7.500,00 Annoncer blad 4.000,00 Regionalkurser deltagergebyr 2.000,00 I alt ,30 Passiver Skyldige beløb GeoOl ,87 I alt ,87 Foreningens egenkapital ,43 9

10 Resultatopgørelsen (fortsat) Tilgodehavender er indbetaling fra elever til GeoOl-rejsen til Japan, skyldige beløb fra annoncører i klubbladet og manglende indbetaling til regionalkurserne ved regnskabets afslutning. Det skyldige beløb til GeoOl er det beløb der mangler at blive udbetalt i projektet, men som foreningen på nuværende tidspunkt har fået udbetalt. fra UVM og Carlsberg Fonden. Beløbet findes som differencen mellem indtægter (se bilag fra GeoOl 2013), afholdte udgifter og de skyldige beløb. Sammenlignet med sidste år er foreningens egenkapital faldet med 500 kroner, hvilket vil sige at der er balance. 10

11 inaturgeografi Nyt digitalt læremiddel til naturgeografi inaturgeografi er et nyt website til naturgeografi på C- og B- niveau og NV på stx samt geografi (enkeltfag) på hf. Læremidlet indeholder alt stof (emner, kernestof og metode) fra grund bogen Naturgeografi vores verden og er ud videt med digitale ressourcer som bl.a. test, animationer, kommunika tionsmodul og noteredskab samt nye emner. Øvelser inaturgeografi indeholder arbejdsspørgsmål til lektie for beredelse, arbejdsspørgsmål til brug i klassen og multiple choice-test til evaluering. Et emnebaseret mediearkiv gør det nemt for lærer og elev at hente figurer til iwb og egne opgaver. Nye emner Nye emner på inaturgeografi vil bl.a. omhandle Italiens og Kinas udfordringer, Klimatilpasninger og Oceaner, herunder tsunamier. inaturgeografi kan bruges på iwb, pc, mac, smartphones, ipad og Androidtablets. Bestil gratis prøveabonnement på prøveabonnement eller ring på tlf

12 Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 109 CO 2 Caco 3 CO 2 De betydelige naturlige variationer i atmosfærens indhold af drivhusgasser skyldes i høj grad netop pladetektonikken, da der ved stor tektonisk aktivitet vil være mange vulkanudbrud, hvorved der bl.a. frigøres CO 2 til atmosfæren (Figur 2). Et eksempel er Kridttiden, hvor Atlanterhavet blev dannet. På dette tidspunkt var vulkanismen så kraftig, at der blev udledt store mængder drivhusgasser, og indholdet af CO 2 i atmosfæren var ca. 10 gange så højt som i dag (Figur 1). Af den årsag menes den globale gennemsnitstemperatur i kridttiden at have været grader højere end i dag. CO 2 Vulkanisme CO 2 Vulkanisme Forvitring Boganmeldelse Subduktion Havbundsspredning Smeltning FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Figur 2 Atmosfærens naturlige indhold af CO 2 bestemmes bl.a. af de pladetektoniske processer. Øget vulkanisme betyder større udledning af CO 2 mens øget forvitring i forbindelse med bl.a. bjergkædedannelse vil fjerne CO 2 fra atmosfæren. Fra Seidekrantz 2009 (Geografiske Orientering vol 5). GeoScience en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. I perioder, hvor vulkanisme er mindre udtalt og de tektoniske plader bevæger sig langsommere, vil der forvitring bruges den frie CO 2 fra atmosfæren i forbindelse med omdannelse af visse bjergarter til kalk slippe relativt mindre CO 2 ud til atmosfæren, og (CaSiO 3 + CO 2 à CaCO 3 + SiO 2 ). Det er netop på CO Flere forfattere, 2 indholdet vil derfor langsomt falde. Indholdet grund af dannelsen af Himalaya bjergene, Alperne red. Carsten Broder Hansen. af CO 2 i atmosfæren vil ligeledes falde i perioder, og Andesbjergene m.m. og det deraf følgende relativt lave indhold af CO hvor to eller flere kontinenter støder sammen, da Københavns dette forårsager Universitet, bjergkædedannelse. Unge bjergkæder betyder, at frisk materiale konstant er tilgænsnitligt over Jordens historie. GEUS og 2 i atmosfæren, at Jordens klima i dag er koldere, end det Aarhus har været gennemgelig for kemisk forvitring, og under denne kemiske Universitet s. ill. i farver. Gratis. G (Gymnasium) Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 113 Et nyt fag har behov for nye bøger og lige før sommerferien fik alle gymnasier i landet tilsendt et klassesæt af bogen Geo- Science en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. Det er ikke en lærebog i geovidenskab eller naturgeografi, men som titlen skriver en inspirationsbog. Bogen fokuserer på udvalgte emner indenfor geovidenskabens og naturgeografiens store spændvidde - helt fra Processer i Jordens indre til Vulkaner andre steder i solsystemet. Mellem de to yderpunkter beskrives Overvågning af landbrug og miljø i Sahel, Klimaændringer og kystprocesser og Talenternes geografi regional udvikling i Danmark og meget mere. I bogen beskrives 16 emner på en inspirerende og lærerig måde. Indholdet i bogen er kun delvist nyt, ide flere artikler er opdaterede udgaver af artikler fra de populære tidsskrifter Geoviden og Geologisk Nyt. Dog er der også helt nye forskningsresultater, der præsenteres med forståelige forklaringer, så de komplekse sammenhænge kan forstås af gymnasieelever. Første halvdel af bogen indeholder geologiske emner om jordens indre, vulkaner, jordskælv, tsunamier og hvordan man kan sikre sig mod naturkatastrofer. Anden halvdel handler om mere geografiske emner, som megabyer, bæredygtig brug af energi og råstoffer, vand, istidslandskabet, kystprocesser og klimaændringer. Bogen slutter med et kapitlet Klima processer og sammenhænge, der går i dybden med de mange komplekse forhold, der spiller ind på klima og klimaændringer. Næsten alle kapitler falder indenfor kernstoffet i naturgeografi og/ eller geovidenskab og kapitlerne passer niveaumæssigt godt til brug i gymnasiet. 12

13 også i det langsigtede perspektiv. GeoScience er en fællesudgivelse fra Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet, der alle er parter i Geocenter Danmark. Bogen er en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet, og den er skrevet af forskere tilknyttet de tre institutioner. Flere af kapitlerne er opdateringer af tekster, der tidligere har været bragt i bladene Geoviden og Geologisk Nyt, og herfra kan der hentes masser af materiale til at supplere GeoScience i undervisningssammenhæng. GeoScience GeoScience Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, og de giver en introduktion til centrale temaer inden for geologi, naturgeografi, kulturgeografi og biologi både i Danmark og i resten af verden. GeoScience kan også bruges som oplæg til diskussion af vigtige emner som for eksempel vores beredskab i forhold til - en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet naturkatastrofer, forvaltning af naturressourcer samt menneskets ansvar i forhold til klimaforandringer, GeoScience udleveres gratis som klassesæt til danske gymnasier. De tre udgivende institutioner har omfattende tilbud om klassebesøg, studiepraktik og meget mere. Du kan læse mere om mulighederne på: FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden stiger temperaturen, til den når op på adskillige tusinde grader i midten. Der produceres konstant varme i Jorden ved henfald af radioaktive grundstoffer, og i en zone, ikke langt fra overfladen, er den faste Jord faktisk på nippet til at smelte. Vulkanisme opstår, når smeltet klippe stiger helt op til overfladen ved at dele af den ellers faste bjergarts smeltepunkt bliver overskredet. Når den faste Jord smelter, er der grundlæggende tre mulige årsager til det: En temperaturstigning, et trykfald, eller en ændring i den kemiske sammensætning. vist temperaturinterval. Solidustemperaturen er den temperatur, hvor smeltedannelsen begynder, og smelten kun findes som en tynd film mellem mineralkornene. Liquidustemperaturen er den temperatur, hvor de sidste mineralkorn smelter, og alt er flydende. Herimellem gennemløbes en række stadier, hvor der er både smelte og faste mineralkorn til stede. Smelten skifter sammensætning gennem de forskellige stadier, eftersom nogle mineraler smelter før andre, og der sker en række meget komplicerede reaktioner mellem smelte og mineraler undervejs. Smelten kan desuden ansamles og stikke af fra de omgivende faste mineralkorn, i reglen opefter mod overfla- Temperaturfordelingen i jorden den, da smelten har en lavere massefylde end det På overfladen køler Jorden af via atmosfæren mod usmeltede materiale. Smelten vil i reglen hurtigt universet, og der strømmer konstant varme ud i begynde at krystallisere i de koldere omgivelser verdensrummet. Varme i Jorden transporteres ved højere oppe, og smelten plus de deri flydende ledning eller ved massetransport. Varmeledning krystaller kaldes nu for magma. er en forholdsvis langsom proces, mens flytning af varme ved massetransport sker lige så hurtigt, Smeltning ved temperaturstigning som massen flyttes. Gennem den stive lithosfære Temperaturstigning kræver tilførsel af varme, så strømmer varmen ved varmeledning. Ned gennem denne type smeltning sker især, hvis allerede smeltet materiale trænger ind i koldere områder. For lithosfæren stiger temperaturen typisk fra overfladens 0 C til 1300 C, hvor materialet begynder eksempel kan et større magmalegeme (en intrusion) opvarme sidestenen, så denne begynder at at blive blødt, og vi kommer ned i asthenosfæren, der kan deformeres plastisk, som tyggegummi. I smelte. Eksempler på dette fænomen kan studeres asthenosfæren afkøles kappen mod den overliggende lithosfære, og da koldere materiale har størknet intrusion og dens omgivelser med nu nogle steder på jordoverfladen, hvor en gammel, en højere massefylde end varmere, vil de øvre størknede smeltelommer er blevet blottet gennem dele synke ned i de varmere dybereliggende dele. millioner års erosion. Der dannes dog i reglen ikke Denne nedsynkning af koldt materiale fører til større mængder smelte, og det fører sjældent til omrøring, som effektivt transporterer varme fra vulkanudbrud. kappe/kernegrænsen og opad mod lithosfæren. På grund af omrøringen er temperaturstigningen Smeltning ved trykfald ned gennem kappen under lithosfæren meget Et stof fylder som regel mere i smeltet tilstand mindre end ned gennem lithosfæren. end i fast. Jo større tryk et materiale befinder sig ved, jo sværere har det derfor ved at smelte, da Smeltning af bjergarter smelten kræver ekstra plads. Omvendt, hvis et Jordens bjergarter består af blandinger af flere materiale udsættes for faldende tryk, vil det have Københavns Universitet GEUS Aarhus Universitet forskellige mineraler. Sådanne komplekse materialer smelter ikke på én gang men gennem et lettere ved at smelte, dvs. dets smeltetemperatur vil synke. Hvis trykket falder så meget, at smeltetemperaturen synker til under den faktiske temperatur, begynder materialet at smelte helt uden tilførsel af ekstra varme. Hvis for eksempel kappen i en dybde af 200 km under jordoverfladen har en temperatur på 1400 C og først begynder at smelte ved 1450 C, er den fast. Men hvis denne kappe stiger op til en dybde af 100 km under overfladen, og smeltepunktet pga. trykfaldet synker til 1380 C, så begynder kappen at smelte. Dette er en meget effektiv mekanisme, hvorved der kan dannes store mængder af smelte. 16 GeoScience Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 17 De mange flotte billeder og gode figurer kan bruges direkte i undervisningen. Det er en god bog med mange spændende kapitler, der indenfor hvert sit område bidrager med inspiration til at arbejde videre med emnet i undervisningen. Inspirationsbogen er både flot illustreret og godt forklaret og så er den oven i købet gratis. Bogen er sendt ud i klassesæt til alle landets gymnasier, og kan desuden findes på nettet bla her: (26 mb). Tak til de tre institutioner for at bidrage til at gøre undervisningen i geovidenskab spændende, forståelig og appetitvækkende. Niels Vinther, underviser på Greve Gymnasium og projektleder på projekt geovidenskab på NTS-centeret. 13

14 igeo 2013 Bronzevinderne i geografi (fra venstre): Lasse Langendorf, Marie Kruses Skole; Rasmus Reeh, Sankt Annæ Gymnasium; David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium; Morten Landerslev, Nærum Gymnasium. Gymnasieelever slutter sommerferien med medaljer i tasken Danske gymnasieelever hentede i sommerferien én sølvmedalje og 13 bronzemedaljer ved internationale olympiader i fysik, kemi, biologi, geografi, matematik og datalogi. Efter eksamen drog 30 gymnasieelever ud i verden og videre til internationale olympiader i naturvidenskab. Colombia, Australien, Rusland, Japan og Schweiz var i år værtslande for kappestride i hhv. matematik, datalogi, kemi, geografi og biologi. Deltagerne i fysik forblev under hjemlige himmelstrøg med en tur til København, der var vært i anledning af 100-året for Niels Bohrs atomteori. Flotte resultater Årets høst var flot med i alt 14 medaljer. For kemi, geografi og biologi var udbyttet ekstra bemærkelsesværdigt, idet Danmark i netop de tre fag opnåede sine hidtil flotteste placeringer i olympiadesammenhæng. Ministeriet for Børn og Undervisning er hovedsponsor for de danske gymnasieelevers deltagelse i de internationale olympiader i naturvidenskab, og støtter hvert år olympiaderne med omkring 2 millioner kroner. 14

15 Indtryk fra Kyoto Venskaber opstår 15

16 igeo 2013 Kommenatar til plakaten Omnisque de plique corrundit veritia voluptaspel est, Danish Wind Mill Test Centre Built in a Preserved Natural Area The first unique test centre for big off shore windmills has opened in Denmark. Universities and companies now have the opportunity to test and develop extremely high windmills under perfect wind conditions. The centre will have 250 metres tall meteorological masts, 150 metres tall measuring masts, seven wind turbine foundations with capacities of MW. The swept area is 18,600 square metres, or the equivalent of two and a half soccer fields. This deforestation will create an increase of 400,000 tonnes of CO 2 emission, the equivalent of the CO 2 emission of 100,000 people per year, an organisation against the windmills claims. In official plans, the area is categorised as a recreational area, in which windmills are prohibited. Should one allow renewable energy resources or protect recreational areas? Danish Traditional Wisdom Denmark Challenges As a small country without many resources, Denmark always addressed the challenge of finding new sources of energy. Before the industrial revolution, traditional watermills and windmills supplied the population with energy. The first mill of the test centre A Pioneer within Wind Power Denmark was a pioneer in developing commercial wind power during the Today almost 50% of the wind turbines of the world are produced by Danish manufacturers such as Vestas and Siemens Wind Power along with many component suppliers. Solutions for the Future As 28 % of its energy is generated by wind power, Denmark inspires many other countries to develop sustainable energy solutions for the future. A modern and a tradi.onal mill Finding a Location for the National Test Centre In 2004 the centre-right government of Denmark decided to start the preliminary research on the placing of a national test-centre for sea-wind mills. It assigned the secretary of environment to do the job. The department then screened the entire country for locations which complied with four specific environmental criteria: 1. The average wind-speed should be at least 8 m/s at a height of 100 metres. 2. The location should not be an EC bird protection area. 3. The distance to residential areas should be at least 1000 metres. 4. The area of the location had to be 346 ha transverse to the wind direction. 14 locations in Denmark fulfilled the criteria. These locations were assessed by the Danish Technical University: 1. Would it be possible to erect the required amount of wind-mills on the north-south line? 2. Would the westwards fetch distance exceed 4 km in order to provide the desired roughness of the wind? The only viable area proved to be Østerild in Northern Jutland. This area was then subjected to an Environmental Impact Assessment (EIA). Test Centre Leading in Wind Power Research With its Risø National Laboratory for Sustainable Energy, the Technical University of Denmark (DTU) plays a major role in the international research on wind energy. Denmark Sweden Map of Denmark Complex political processes In 2009 the preparation of a plan for the test centre was initiated, and the landowners in the area surrounding Østerild were informed and participated in a public meeting to come up with ideas for the plan. In early 2010 the environmental impact assessment was released, and a another public meeting was held. Later that year, the Danish government presented the construction act for the test centre. After a public hearing, the act was adopted on the 4th of June. The felling of the large plantation started in the summer of 2011, although many people were protesting against the decision to do so. David Rischel (david.rischel@gmail.com), Lasse Langendorf (lassenielsenlangendorf@gmail.com) A Risky Location The Østerild dune plantation is a protected landscape characterized by a large coniferous forest. This area was originally a part of the dune and heath landscape along the coast of the North Sea. The surrounding area is sparsely populated, and the only built structures are cottages and individual farms. Therefore the needs for expropriation were minimal. The primary issue with the Østerild dune plantation was the surrounding international conservation areas, home to several endangered species of water birds, amongst others, and protected by the European Habitats Directive of We hope that modern technologies and Nature will dialogue and respect each other! People demonstra.ng against the test centre Morten Landerslev (lander94@gmail.com) & Rasmus Reeh (rhreeh@gmail.com) The 2013 igeo - Kyoto 16

17 Gratis abonnement Få et gratis abonnement på Polarfronten Forskningsmagasinet Polarfronten bliver nu udgivet af Det Grønlandske Selskab som e-magasin. Fire gange om året bringer magasinet historier om alt, som rører sig på polarforskningsområdet: epokegørende resultater, nye initiativer, ekspeditioner og feltarbejde, logistik, forskningspolitik og meget mere. Du kan få et gratis abonnement, hvis du går ind på polarfronten.dk og tilmelder dig. Du vil så få besked de fire gange om året, hvor Polarfronten udkommer, og hvis der kommer store nyheder på Polarfrontens hjemmeside mellem numrene. Det er ikke gratis at producere et magasin som Polarfronten. Derfor er det vigtigt, at bladets læsere tllmelder sig en abonnementsordning og ikke blot går ind og læser eller henter bladet på nettet. Et stort antal abonnenter er nemlig den mest effektive vej til at skaffe annonceindtægter og til at sikre magasinets overlevelse på lidt længere sigt. Jeg ser frem til at se dig som ny abonnent og håber, at du vil sende dette tilbud videre til andre, som du tror vil være interesseret i et abonnement. Med venlig hilsen Poul-Erik Philbert, redaktør Polarfronten Strandgade 102, 1401 København K Tlf Tegn gratis abonnement på 17

18 Efteruddannelse Råstofkursus på DTU 24 geografer og fysikere havde sat hinanden stævne på DTU-kurset Råstoffer 1. Kurset er udviklet af DTU i samarbejde med Geografilærerforeningen og Fysiklærerforeningen til undervisere i geovidenskab, men de mange forsøg og hele det anvendelsesrelevante aspekt kan fint indgå i naturgeografi og fysik. Kurset var tredelt med en indledende teoretisk dag efterfulgt af en heldagsekskursion til Gammel Rand området inklusiv besøg på det store betonværk Gammelrand. Virksomhedsbesøget gav god indsigt mange specifikke materialekrav, der stilles til produktion af kloakrør, fliser, bærende elementer samt hvorledes råmaterialerne behandles for netop at kunne opfylde disse specifikke krav. Virksomhedsbesøget sluttede med besøg i den tilhørende grusgrav med indsamling af prøver til laboratorieforsøgene næste dag. Sidste dag blev brugt DTU s laboratorier, hvor bl.a. lers plasticitets- og konsistensindex og flydegrænse blev målt, ligesom de mange ler og sandprøver blev underkastet en del andre prøver. Tusind tak til Thomas Ingeman-Nielsen og Arne Villumsen for tre lærerige dage fyldt med nye ideer til feltarbejde og ikke mindst laboratorieforsøg og udstyr på skolen! Vi glæder os til næste års kursus i Sisimiut!! Birgit Sandermann Justesen 18

19 19

20 Eksempel på opgave fra igeo Fresh Water in the Middle East Nedenstående opgave giver et indtryk af, hvilke typer opgaver, eleverne stilles over for under olympiaden. Flere opgaver fra de tidligere olympiader kan findes på Precipitation in the northern part of the Middle East shows a distinct seasonal pattern. 1a In what season is precipitation the lowest? (1m) 1b Explain your answer. (2m) Refer to map Water between Turkey and the Gulf Region - Section 5, source 2. Approximately 20% of the irrigated land in Iraq is no longer suitable for agriculture as a result of inappropriate methods of irrigation. 2a Describe an inappropriate method of irrigation that has a negative impact on the soil. (2m) 2b Provide two (2) specific measures that could stop or reverse this process. (2m) In several dry regions of the Middle East natural reservoirs of groundwater occur. The capacity of a groundwater reservoir depends on the nature of the rock formation 3a Which of the following rock formations has the highest capacity? (1m) - shale - sandstone - granite - limestone 3b Explain your answer. (1m) 4 Write your name on worksheet 4 Fresh Water in the Middle East. There are different principles that can be used in dividing river water rights between countries. The table in worksheet 4 lists a number of these principles. Analyse the situation for the river Euphrates and the countries Turkey, Syria and Iraq. For each principle indicate in column A which country would benefit, and in column B which country would be disadvantaged. (4m) 20