Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011

Transkript

1 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative forsyninger til fjernvarme i Pedersker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Forskerparken CAT Universitetsparken Roskilde Tel.: August planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Fjernvarme med alternative brændsler Resultater Anbefaling Brændsel og teknik Ledningsnet Brændsler Træpiller Solvarme Grundvand til varmeproduktion Varmepumpe Fjernvarme i Pedersker Byernes størrelser og varmebehov Anlægsinvesteringer for fjernvarme-alternativerne Driftsøkonomi for alternativerne Følsomhedsberegninger Økonomisk sammenligning med individuelle løsninger20 Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Udskrifter fra energypro Bilag 3: Samfundsøkonomi, eksempel Rekvirent Bornholms Regionskommune Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Kontaktperson: Jesper Justesen Tlf.: Jesper.Preuss.Justesen@brk.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: Mob.: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Per Alex Sørensen Tlf.: Mob: pas@planenergi.dk Projekt ref. 657 Side 2 af 33

3 1 Indledning Formålet med varmeplanlægning for Bornholm er at nå frem til den økonomisk og miljømæssigt samlet set bedste varmeforsyningsløsning for kommunens borgere. Varmeplanlægningen kan være med til at vise løsninger til opvarmning med minimal brug af fossile brændsler. Denne rapport er en del af varmeplan-analyserne for Bornholm og den kan danne grundlag for et eventuelt videre arbejde med at etablere fjernvarme i Pedersker. Formålet med rapporten er at undersøge alternative muligheder til anvendelse af biomasse og vise løsningsmodeller, som også kan anvendes ved de andre landsbyer på øen hvor fjernvarme overvejes. Der er også fokus på at de undersøgte løsninger kan indgå i det fleksible elmarked sammen med smart-grid - mulighederne i elnettet. Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med rådgivende ingeniør Kjeld Dale, som også arbejder med varmeplanopgaver for Regionskommunen. 1.1 Fjernvarme med alternative brændsler I denne rapport undersøges følgende fjernvarme-alternativer: 1) Containerværk med træpiller 2) Træpiller suppleret med solvarme 3) suppleret med træpiller 4) (større model) suppleret med olie 5) med ny teknologi (større model) Disse alternativer sammenlignes med individuel forsyning; fortsat oliefyring, træpillefyr eller jordvarmeanlæg. Når der etableres fjernvarme i en by, er man ikke nødvendigvis bundet til den valgte forsyningsløsning hele værkets levetid. Selve fjernvarmeværket og de brændsler der skal benyttes kan variere, og mange eksisterende værker har skiftet brændsel når det har vist sig fordelagtigt. Men forudsætningen for at der overhovedet kan startes med fjernvarme er at hele projektet er økonomisk fornuftigt fra starten. I stedet for de valgte træpiller kunne man også undersøge muligheden for at en lokal landmand kunne levere halm og eventuelt passe et halmfyringsanlæg. Dette vil bero på de lokale muligheder, og kan eventuelt undersøges hvis der skal arbejdes videre med projektet. 1.2 Resultater Tabel 1 på næste side læses således; Produktionsomkostningerne, PO er omkostningen ved at holde værket i gang; udgifter til brændsel, afgifter samt drift og vedligehold af selve værket. Udregningerne fremgår af bilag 2. Kapitalomkostningerne, KO er renter og afdrag på de lån der skal optages til investeringerne. Driftsomkostninger, DO er de øvrige udgifter til drift af ledningsnet og servicere forbrugerne mv. Samlede omkostninger, PO+KO+DO er de udgifter der samlet går til at etablere og drive en fjernvarmeforsyning af Pedersker. Det er de udgifter, som skal dækkes med betalinger fra forbrugerne i form af faste afgifter samt den løbende betaling for Side 3 af 33

4 forbrug af varme. I sidste kolonne er udregnet de samlede udgifter pr. solgt varmemængde (MWh). Det svarer til at der ikke betales faste afgifter, men at forbrugeren dækker de samlede omkostninger via den løbende betaling. Alt. Værdier i tabel i Kr./år Produktionsomkostninger PO Kapitalomkostninger KO Driftsomkostninger DO Samlede Omkostning omkostninger PO pr. solgt MWh + KO + DO 1 Træpiller Træpiller/sol Grundvands-varmepumpe og træpiller Grundvands-varmepumpe og olie Grundvands-varmepumpe - ny teknik Tabel 1. Hovedtal fra sammenligningen af alternativerne til varmeforsyning med fjernvarme ved en tilslutning på 90%. Alle beløb er ex. moms. Det umiddelbare resultat er at den simpleste løsning med træpillefyring er den billigste. Alternativet med sol er en smule dyrere, men forskellen er dog ikke stor. Det ses at økonomien i varmepumpeløsningerne med de eltariffer og afgifter der er benyttet er lidt ringere end træpilleløsningerne. Der er imidlertid bebudet afgiftsændringer, som kan ændre dette. Ny fjernvarme Oliefyring Nyt træpilleanlæg Nyt jordvarmeanlæg Køb af energi kr./år Drift og vedligehold kr./år Re- eller ny-investering kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Tabel 2. Økonomi for forbrugerne med fjernvarme (alt.1) sammenlignet med individuelle alternativer. Alle beløb er inkl. moms. Økonomien for forbrugerne ved etablering af fjernvarme er ikke umiddelbar overbevisende god. Det vil være billigere at udskifte det private oliefyr med et træpillefyr, eller anden tilsvarende individuel forsyning bedst med udførelse af energibesparende foranstaltninger samtidig. Forbrugerøkonomisk er fjernvarmeløsningen dog bedre end jordvarme. Se den detaljerede beregning i afsnit 3.5. For at give fjernvarme løsningerne en grundig behandling, er der udført en række følsomhedsberegninger; Hvad nu hvis forudsætningerne var anderledes. Der er for alt. 1 undersøgt hvordan økonomien påvirkes med en prisstigning på træpiller. For alternativ 2 er der regnet på om solvarme er interessant med en højere pris på træpiller. For alt. 1 er der også regnet på hvad der sker hvis containeranlægget med kedel mv. kan udføres billigere end forudsat. Varmepumpeløsningerne er beregnet med en ændring af energiafgifterne, som forventes at blive indført. I alt. 5b er der regnet med eltariffer for 2011 i stedet for dem fra 2010, som er benyttet i grundberegningerne. Side 4 af 33

5 Alt. Værdier i tabel i Kr./år Produktionsomkostninger PO Kapitalomkostninger KO Driftsomkostninger DO Samlede Omkostning omkostninger PO pr. solgt MWh + KO + DO 1a Træpiller, +50% på træpiller b Træpiller, 15% billigere central c Træpiller, ny afgift a Træpiller/sol, +50% på træpiller b Træpiller/sol, 2% rente på sol c Træpiller/sol, ny afgift a 4a 5a 5b Grundvands-varmepumpe og træpiller, lavere elafgift Grundvands-varmepumpe og olie, lavere elafgift Grundvands-varmepumpe ny teknik, lavere elafgift Grundvands-varmepumpe ny teknik, elspot 2011, lavere elafg. Tabel 3. Følsomhedsberegninger på de 5 alternativer I beregningerne 1a og 2a er der lagt 50% på prisen på træpiller en stigning i prisen fra kr/ton til kr/ton. Ved denne pris på træpiller er varmeprisen for alternativet med solvarme lidt lavere end løsningen med kun træpiller. Ved 1b er anlægsinvesteringen på varmecentralen reduceret med 15%. Det giver en reduktion i de årlige udgifter på kr. I beregningerne 1c og 2c er der regnet på en ny forsyningssikkerhedsafgift, som givetvis vil blive indført, og som vi slå fuldt igennem i Stigningen for en forbruger af fjernvarme i Pedersker vil blive på ca kr. Samtidig vil en forbruger med oliefyr opleve en stigning på ca kr. Det vil således stadig være en noget lavere pris med fjernvarme i forhold til oliefyring. Når man sammenligner 1c og 2c ses at afgifter på træpillerne vil gøre solvarme mere interessant. Ved grundvandsvarmepumperne (alternativerne 3, 4 og 5) er der regnet på den nuværende afgift på energi. I beregningerne (alt. 3a, 4a, 5a og 5b) er der regnet med en ændring af loven om elafgifter. Ændringen er blevet stillet i udsigt af embedsmænd i skatteministeriet, så det er en reel mulighed for at ændringen indføres. Ændringen går ud på at afgiften på el nedsættes fra 68,7 øre/kwh til 50 øre/kwh. Beregning alt. 5b kan sammenlignes med alt. 5a. Her ses at der er en forskel på kr. på de samlede omkostninger ved at regne med eltariffer fra 2011 i stedet for Alternativ Varmedækning Træpiller Træpiller/sol og træpiller og olie - ny teknik Træpillekedel 100% 83% 76% Oliekedel 0% 0% 0% 0% 0% Solvarmeanlæg 17% Varmepumpe 24% 100% 100% Driftstimer Varmepumpe Brændselsforbrug Træpiller i ton Olie i 1000 l 0,2 0,1 0,5 0,6 El til varmepumpen i MWh Tabel 4. Varmedækning, driftstimetal og brændselsforbrug pr. år for de 5 alternativer. Side 5 af 33

6 Tabel 4 viser hvordan brændslerne udnyttes i de 5 alternativer. I alternativ 1 er træpillekedlen i drift hele året. I praksis er der ikke 100% dækning. Der er timer hvor kedlen skal serviceres, men det flytter kun 0,1% af produktionen til oliekedlen. I alt. 2 dækker solvarmeanlægget 17% af varmebehovet. Dette valg af størrelse (600 m 2 solfangere og 100 m 3 lager) er det mest økonomiske med de forudsatte priser. Hvis man har ønske om større uafhængighed af biomasse kan man godt vælge et større solvarmeanlæg som dækker op til 50%. I alt. 3 har varmepumpen få driftstimer (1.263 timer/år). Det skyldes at man for hver time af året vil prioritere den mest økonomiske driftsform og det er i dette tilfælde overvejende træpillekedlen. Med de nuværende priser på el og afgifter og de øvrige forhold ved denne varmepumpe kan den ikke konkurrere med træpillerne. I alternativerne 4 og 5 er varmepumperne så store at det giver mening af undvære træpillekedlen. I alt. 4 er varmeydelsen 620 kw og i alt. 5 er den 732 kw. Det ændre timetallene for varmepumperne da der ikke er installeret en træpillekedel og varmepumperne konkurrerer nu med fyringsolie. Og nu ses varmepumpen at levere al den varme der er behov for. I de to alternativer er driftstime tallene dog moderate (2.870 og timer/år) svarende til hhv. 33% og 28% af årets timer. Det viser at der er fleksibilitet i varmepumpernes drift og at der er mulighed for at de kan passe ind i smart-grid -projekterne på Bornholm. Denne fleksibilitet kan være med til at balancere elsystemet med forbrug når elpriserne er lave (typisk i timer med meget vindmølleel) og stilstand når priserne er høje (ofte midt på dagen og hen under aften; kogespidsen). I de timer hvor varmepumpen står stille forsynes byen med varme fra en akkumuleringstank (200 m 3 ) ved værket. Fjernvarme alternativer Træpiller Træpiller/sol og træpiller og olie - ny teknik CO2 udledning i ton/år stk. 96 stk. jordvarmeanlæg 96 stk. oliefyr De individuelle alternativer træpillefyr CO2 udledning i ton/år Tabel 5. CO 2 -udledningen. Sammenligning mellem de 5 fjernvarmealternativer og individuelle løsninger. Miljømæssigt er det en klar fordel at få erstattet de nuværende oliefyr med andre og bedre løsninger. Fjernvarme alternativer Træpiller Træpiller/sol og træpiller og olie - ny teknik Anlægsinvestering i mio.kr.: 7,5 9,3 10,1 9,8 10,2 Beskæftigelse, etableringsfasen: Antal personer i Danmark stk. 96 stk. jordvarmeanlæg 96 stk. oliefyr De individuelle alternativer træpillefyr Anlægsinvestering i mio.kr.: 2,5 6,2 14,6 Beskæftigelse, etableringsfasen: Antal personer i Danmark Tabel 6 Beskæftigelseseffekt ved de 5 fjernvarmealternativer sammenlignet med individuelle anlæg. Der er tale om store investeringer hvis oliefyrerne i Pedersker skal skiftes ud til enten fjernvarme, træpillefyr eller jordvarmeanlæg. Det vil betyde arbejde for en række håndværkere og leverandører. En stor del af arbejdspladserne vil naturligt ligge på Bornholm og et skøn vil være ca. halvdelen af de nævnte antal. Side 6 af 33

7 Fjernvarme alternativer Træpiller Træpiller/sol og træpiller og olie - ny teknik Intern rente 5,6% 4,7% 3,6% 7,2% 7,1% Samfundsøkonomisk overskud i mio.kr. 0,4-0,3-1,4 2,2 2,2 96 stk. 96 stk. jordvarmeanlæg 96 stk. oliefyr De individuelle alternativer træpillefyr Intern rente 11,9% 3,1% Samfundsøkonomisk overskud i mio.kr. referencen 4,2-2,2 Tabel 7 Samfundsøkonomisk overskud ved de 5 fjernvarmealternativer sammenlignet med individuelle anlæg. Fortsat olieopvarmning er referencen. Den interne rente er et udtryk for hvor robust samfundsøkonomien er. Beløbene er i mio.kr. og der er regnet over en periode på 20 år med en rente på 5%. Samfundsøkonomisk er løsningen med individuelle træpilleanlæg der er samfundsøkonomisk bedst. Interessant er dog også, at det er de store varmepumpeløsning (alternativ 4 og 5) der har den bedste samfundsøkonomi af fjernvarmealternativerne. I forhold til en eventuel etablering af fjernvarme som i alternativ 1 er det væsentligt at samfundsøkonomien er positiv. 1.3 Anbefaling Ud fra en umiddelbar økonomisk vurdering mellem fjernvarmealternativerne er det den enkle løsning med et lille værk med en træpillekedel der er det billigste. Resultat med solvarme ligger dog meget tæt og der kan nemt være forudsætninger i disse beregninger som kan ændre billedet ved en detailprojektering prisindhentning på anlægsdelene. Økonomien for forbrugerne er rimelig, men prisen på fjernvarme i Pedersker er ikke så lave som det ses i de øvrige fjernvarmebyer på øen. Det er relativt dyrt at etablere fjernvarme i en så lille by som Pedersker, og projektet kræver en høj tilslutning blandt borgerne i byen. At få 90 % med svare til 96 husstande og det kræver en salgs -indsats. Det ses dog i de andre byer med ny fjernvarme at det godt kan lade sig gøre, men der er der også en lavere fjernvarmepris. I forhold til ønskerne om at spare på biomasseressuorcerne er varmepumpealternativerne 4 og 5 de mest interessante, da der i disse alternativer udelukkende anvendes el til fjernvarme det er også dem, der har den bedste virkningsgrad (COP), samt er så store, at de passer godt ind i ønskerne om fleksibilitet i elmarkedet (godt egnet til smart-grid). Samfundsøkonomisk falder de også godt ud. Projekterne med varmepumpe er dog kun relevante hvis der sker en afgiftsnedsættelse på el til denne type anlæg og/eller en afgiftsforøgelse på biomasseløsningerne. Desuden skal spørgsmålet om udnyttelse af grundvandet vurderes nærmere. I forhold til CO 2 er løsningerne med træpillerne de bedste. Hvad enten det er i fælles fjernvarmesystem eller som individuelle anlæg ligger biobrændselsanlæggene lavt. Det skal dog bemærkes at der er diskussion om CO 2 udslippene i forbindelse med fyring med træ. Den sikre CO 2 reduktion ligger helt dog i kombinationen med solvarme. Beskæftigelsesmæssigt er der en del arbejdspladser i disse tiltag, selv i en lille by som Pedersker. Den største investering og dermed i teorien flest arbejdspladser, ligger i at alle de 96 husstande får jordvarme. Side 7 af 33

8 2 Brændsel og teknik 2.1 Ledningsnet Når der skal etableres fjernvarme i en ny by eller en ny bydel er det afgørende at der ikke er for langt mellem husene. Dels fordi det koster mange penge at lægge rørene i jorden og dels fordi der er et varmetab fra rørene, som skal dækkes fra værket og dermed betales af forbrugerne. For at undersøge hvor meget varme der skal leveres rundt i byen tegner man det forventede fjernvarmenet og udregner dimensioner, varmetab og etableringsomkostninger. Med de erfaringer der er for etablering af ny fjernvarme i bl.a. Åkirkeby projekteres der med optimale husinstallationer, som indbefatter at fjernvarmen kobles direkte til ejendommenes centralvarmeanlæg. Desuden regnes der med at disse centralvarmeanlæg er indrettet med en god afkøling af vandet og passende store radiatorer. Til produktion af varmt brugsvand regnes med effektive vekslere og eventuelt beholder på de steder, hvor der er behov. Placering af beholdere i ledningsender gavner også ved at anvendelse af omløb minimeres og afkølingen af fjernvarmevandet forbedres. Alt i alt vil det sammen med en fornuftig dimensionering af fjernvarmenettet give en rigtig god afkøling af fjernvarmevandet. Typiske danske fjernvarmenet dimensioneres med 80 C til fremløb og 40 C i returledningerne. I dette projekt regnes med 65 C/35 C. 2.2 Brændsler Valg af brændsel på de nye varmeværker afhænger af flere forhold. Umiddelbart kan man se på hvad prisen på brændslet er i dag. Desuden må man se i krystalkuglen og se på hvordan man tror prisen vil udvikle sig fremover. Desuden spiller prisen på værket ind hvor kompliceret et anlæg der skal etableres. Derudover kan spørgsmålet om hvor mange mandetimer der går til at drive værket med det pågældende brændsel samt andre driftsudgifter spille ind. Side 8 af 33

9 Figur 1. Prisstatistik fra EMD og Dansk Fjernvarme på hvordan priserne på biobrændsler har udviklet sig gennem årerne. Data stammer fra indberetninger fra fjernvarmeværker og dækker derfor ikke priser til privatforbrugere. Seneste data er fra 1. kvartal 2011hvor max-prisen på træpiller lå på 80 kr/gj og min-prisen på 66 kr/gj. Da indkøb af træpiller i store kvanta vægter mest, er gennemsnitsprisen 68 kr/gj. Den fremtidige udvikling af energipriserne afhænger i høj grad af prisen på olie. Vi har i Danmark oplevet, med vores egen olieproduktion i Nordsøen, at produktionen nu er toppet og at vi inden for få år kan se at det bliver sværere at hive de sidste dråber olie op fra felterne i Nordsøen. Det er den samme tendens man ser på verdensplan. Der bliver ikke fundet så mange nye oliefelter til at erstatte de gamle som bliver tømt. Og samtidig bliver efterspørgslen ved med at stige bl.a. i store lande som Kina, Indien og Brasilien. Det vil givetvis føre til stigende oliepriser og det vil også have en afsmittende effekt på de andre energiressourcer. 2.3 Træpiller I denne rapport er der regnet med en pris på træpiller på kr/ton. Det svare til en pris på 97 kr/gj(brændværdi; 17,5 GJ/ton). Det er højere end statistikken oven for viser. Det forklares med et lidt højere prisniveau på Bornholm, samt at der de seneste måneder har været en generel høj pris på olie som givetvis vil smitte af på træpillerne. Efterspørgslen i Europa på træpiller forventes at stige og dermed også prisen. De store kraftværker satser i højere grad på træpiller i bestræbelserne på at kunne levere CO 2 -neutral varme til de store byer. Træpiller ligner kul i forhold til forbrænding, og de store kraftværker behøver ikke bygge deres kedler så meget om som hvis de i højere grad satsede på halm, der er vanskeligt at afbrænde ved høje temperaturer. Den øgede brug af træpiller vil givetvis føre til etablering af flere anlæg til produktion af pillerne og det vil føre til en endnu større grad af internationalisering på området. Det vil betyde endnu større import fra f.eks. Baltikum, Rusland og Canada. Hvis man har ambitioner om at energiforsyningen i fremtiden skal baseres på lokale ressourcer er det således ikke træpiller man skal satse på, med mindre man på Bornholm vil starte en lokal produktion af træpiller, men det er nok ikke realistisk sådan som konkurrencen på det marked ser ud i dag. Side 9 af 33

10 Varmeproduktion / [MWh/måned] Fordelen ved piller er at de er nemme at håndtere, både ved aflæsning på værket og ved afbrænding. De kræver ikke så meget mandskab og værket er lidt billigere end tilsvarende værker til flis og halm. Et værk på træpiller vil således være den nemmeste løsning ved etablering af et mindre anlæg til forsyning af husstande. En del små varmeværker har således haft gode erfaringer med at benytte træpiller som brændsel, men man har også været bevidst om at man har betalt en lidt højere pris for brændslet end hvis man havde benyttet f.eks. flis. 2.4 Solvarme Solvarme er i princippet meget enkelt: En væske i en solfanger opvarmes v.h.a. solindstråling. Varmen gemmes typisk i en vandtank til den skal bruges i byen. Kunsten i at udnytte solvarme optimalt består i at gøre den så billig som muligt. Danmark har over 20 års erfaring med store solvarmeanlæg i.f.m. fjernvarme, og de største solvarmeanlæg i verden findes i Danmark. Dette skyldes bl.a. den store udbredelse af fjernvarme i Danmark, samt at temperaturerne i de danske fjernvarmesystemer er lavere end i andre lande. Solvarmens helt store udfordring består i, at den største solindstråling ligger om sommeren, hvor behovet for fjernvarme er mindst. Dermed er solvarme normalt begrænset til at kunne producere ca. 20 % af det årlige varmebehov, med mindre man etablerer store (sæson-)varmelagre. Etablering af store solvarme anlæg i forbindelse med fjernvarme er blevet populært. Især hvor det kan erstatte et dyrt brændsel som naturgas, giver det god mening at opsætte solvarme. Der er også enkelte værker hvor solvarmen supplerer biobrændsler. Et par relevante eksempler er Rise Fjernvarme og Marstal Fjernvarme på Ærø. Rise Fjernvarme blev etableret i 2001 med en træpillekedel på 800 kw samt m 2 solvarme og en lagertank på m 3. Der er 121 forbrugere og et ledningsnet på 10 km. Man har med tilskudsmidler fået etableret et stort solvarmeanlæg, som har en dækning på 43%. Byen minder altså i størrelse om Pedersker, men der er flere institutioner i Rise (storforbrugere). Som et eksempel på et større anlæg har Marstal Fjernvarme indtil nu et solvarmeanlæg på m 2 og et damvarmelager på m 3. Det dækker 27 % af byens årlige varmebehov, se Figur Månedsnr. i 2009 Kedel Solvarme Figur 2: Solvarmedækning på 27 % i Marstal i Der er planlagt en udvidelse med m 2 og et ekstra lager på m 3 og en varmepumpe. Så kommer man op på at dække 50 % med solvarme. I Marstal erstatter solvarmen bioolie og der etableres et kraftvarmeanlæg på flis til at dække de resterende 50%. Dette er et udviklings- og demonstrationsprojekt, som har fået støtte fraeu. Side 10 af 33

11 Generelt er der bedst økonomi i solvarmeanlæg, hvor produktionen om sommeren passer til byens varmebehov. I de tilfælde ligger dækningen på % af det årlige varmebehov. Forsøget i Marstal viser dog, at det ser ud til, at solvarme med endnu større dækning også kan være fornuftig, men jo større dækning man satser på, jo sværere bliver det at få forrentet den sidst investerede krone. Imidlertid kan man se solvarme som sikring af brændselspriser i mange år frem, og den sikkerhed kan mange af de andre alternativer ikke levere. Økonomien kan således ikke ses så snævert som beregningerne af varmeprisen her i rapporten angiver. Ved en længere afskrivning end 20 år og/eller en lavere kalkulationsrente vil økonomien se bedre ud. Ligeledes vil prisstigninger på det brændsel, der erstattes betyde en bedre rentabilitet af solvarmeinvesteringen. Varmelagre Vand er et glimrende medie til lagring af varme i fjernvarmesystemer: Det er billigt, ugiftigt og har en høj varmekapacitet. Prisen på et vandlager består primært af det der er udenom vandet: En vandtæt beholder og en termisk isolering. Til mindre vandlagre (op til ca m 3 ) bruges normalt ståltanke. Prisen på ståltanke er ca kr/m Grundvand til varmeproduktion I sammenhæng med vurdering af den/de mest optimale energimæssige produktionsforhold er undersøgt om det kan være en realistisk mulighed at anvende grundvand til varmeproduktion til dækning af Pedersker-områdets varmebehov. Denne løsning vil i givet fald være baseret på et antal produktionsboringer som oppumper grundvand, der via et varmepumpesystem afgiver varmeenergien, som efterfølgende anvendes som del af varmeforsyningsbehovet. Det oppumpede grundvand vil efter varmepumpesystemet blive returneret til samme grundvandsmagasin via injektionsboringer. Geologiske forhold Figur 3: Grundvandsboringer omkring Pedersker Der er foretaget en gennemgang og vurdering af de grundvandsmæssige forhold i området ved og omkring Pedersker by i en radius på ca. 1 km. Side 11 af 33

12 Overordnet betragtet er geologien i området præget af lagserier med en gennemgåede relativt ensartet struktur. Udover 1-5 meters toplag af muld og ler er der fra ca meter til ca. minimum 100 meter under terræn, registreret primært skifer formationer og sandsten. Grundvandsforhold I området er der etableret boringer til blandt andet vandforsyning, som er de dybeste boringer i områder. I disse boringer er boret ned til ca. 100 meter under terræn. I øvrige boringer i området er boret ned til mellem 3-60 meter under terræn. De prøvepumpninger der er foretaget viser at der har været oppumpet op til ca. 30 kubikmeter pr. time, hvor der er konstateret en sænkning af grundvandsspejlet på ca. 3 meter. Vandindvinding i forhold til varmebehov I sammenhæng med den mængde grundvand, der skal anvendes til dækning af et varmebehov svarende til et varmeværks produktion, vil der blive behov for langt større vandmængder end tilfældet er ved dækning af grundvandsbehov til drikkevandsforbrug. Den største varmepumpe der er regnet på i denne rapport vil dække varmebehovet næste 100%. Den vil i de timer den er i drift kræve en vandstrøm på 90 kubikmeter pr. time altså 3 gange de ovennævnte prøvepumpninger. På årsbasis vil der skulle oppumpes kubikmeter, som jo returneres til undergrunden igen. Grundvandets temperatur regnes til ca. 9 C, og dette køles ned til ca. 4 C inden det returneres til undergrunden. Lokale målinger på grundvandstemperaturen har vist op til et par grader højere. I de omtalte prøvepumpninger har der været en sænkning på 3 m og det er relativ lidt. Det betyder at der er en god gennemstrømning af grundvand i lagen omkring boringen. Der er nærmest en liniær sammenhæng, så når pumpningen øges 3 gange vil sænkning også stige 3 gange altså til 9 m. En sådan midlertidig sænkning af grundvandspejlet betyder intet hvis man er for eksempel 100 m nede. Den vandmængde der skal anvendes til dækning af varmebehovet vil være direkte afhængig af hvor stor en del af varmebehovet, der kalkuleres dækket. Hvis e.g. der kun er behov for et supplement på %, vil der, som naturlig konsekvens heraf være behov for en mindre grundvandsmængde. De data der er til rådighed viser, at der er gode muligheder for at anvende en grundvandsvarmepumpeløsning til hel eller delvis dækning af varmebehovet i Pedersker. Uanset om der er fokuseres på en 100 % eller f.eks. en 50 % dækning af et varmebehov, baseret på en grundvandsvarmepumpeløsning, er der ikke tilstrækkelige data til en endelig afklaring af hvor stor dækningsprocenten rent faktisk kan blive. Testboring En afklaring af hvor meget kapacitet, der er til rådighed vil ikke kunne afklares før der er udført en testboring, der i givet fald kan anvendes efterfølgende som produktionsboring eller injektionsboring. Med de kendte geologiske / hydrogeologiske forhold taget i betragtning vil en testboring skulle etableres med en filtersætning i et niveau på ca meters dybde. På grundlag af resultaterne af en testboring vil det kunne afklares, hvor meget vand der kan oppumpes og dermed hvordan et komplet anlæg kan designes. Det er omkostningsmæssigt betragtet vigtigt om det er tilstrækkeligt at etablere 1 sæt boringer (1 produktionsboring og 1 injektionsboring). Side 12 af 33

13 Under forudsætning af der kan opnås tilfredsstillende vandmængder fra en testboring, kan der træffes afgørelse om hvordan et komplet grundvandsbaseret varmepumpeanlæg dimensioneres/designes. En testboring skal etableres som en normal vandindvindingsboring med forerør (det rør der sikrer boringen er tæt og ikke i fysisk kontakt med jordlagene omkring boringen) og filtersætning (det rør i boringen der er nede i de vandførende lag, hvor røret er perforeret med slidser hele vejen rundt, sådan at der kan pumpes grundvand ind igennem og op videre op fra boringen). Når boringen er udført, skal den efter ren-pumpning ( sandfri boring ) og evt. prøvetagning (analyse af grundvandvandets kvalitet) prøvepumpes over en periode på op til 14 dage med maksimal ydelse. Maksimal ydelse er den ydelse der kan opnås uden at der sker en tørkøring af pumpen i boringen. På grundlag af en prøvepumpning af testboringen, kan det vurderes hvor meget vand der kan oppumpes og dermed hvor stort et energipotentiale der faktisk er, dvs. der kan kalkuleres hvor meget varme, der vil kunne produceres. Selve testboringen vil kræve en myndighedsgodkendelse på samme vilkår som en traditionel boring med henblik på vandindvinding. Der skal søges om boringstilladelse og der skal også søges om indvindingstilladelse uanset, det er en midlertidig boring. Derudover skal der tages med i betragtning at det skal være muligt at komme af med det oppumpede grundvand gennem prøvepumpningsperioden. Når/hvis det bliver realistisk, skal der laves et decideret projekt, hvor testboringen anvendes som produktionsboring. Miljø og naturmæssige forhold Figur 4: Grundvandsforhold omkring Pedersker Der er relativt store områder ved og omkring Pedersker, der er velegnede til etablering af boringer og som ikke vil udgøre et problem i relation til negativ belastning af natur og miljømæssige interesse-områder. Typisk vil der kun være en midlertidig påvirkning i forbindelse med etablering af boringer og nedgraving af forsyningskabler, transmissionsledninger og etablering af en tørbrønd, der kan afsluttes i niveau med terræn. De grundvandsmæssige forhold i øvrigt i området - set ud fra drikkevandsmæssige interesser er sådan, at det formentligt vil være muligt at etablere produktions- og injektionsboringer. Side 13 af 33

14 2.6 Varmepumpe Hvis et biomasse-fyret fjernvarmeværk suppleres med en varmepumpe får værket mulighed for at anvende el til varmepumpen når el er billigst og det vil være med til at stabilisere el-systemet. Dermed vil værkets varmeproduktion bidrage med el-forbrug, når el-udbuddet er højt, f.eks. når el-produktionen fra vindmøller er høj. I overvejelserne vedr. valg af størrelse på varmepumpe kan der i princippet vælges to strategier; En relativ lille varmepumpe vil have mange driftstimer (for eksempel timer/år) og det gør værkets elreguleringsmuligheder mindre og betyder, at varmepumpen i betydelig grad kommer til at køre på tidspunkter, hvor der ikke er overskud af vindmøllestrøm. En stor varmepumpe kan dimensioneres til færre timer, og den producerede varme vil kunne gemmes i en tank ligesom med solvarme. Det vil give færre driftstimer (for eksempel timer/år) og det vil give langt større mulighed for at kunne regulere varmepumpen i forhold til elmarkedet og den vil have større stabiliserende effekt på elnettet end den lille. Når PlanEnergi tidligere har regnet på disse typer af løsninger viser det sig at med de nuværende elpriser, afgifter og markedsbetingelser, at den lille løsning er den økonomisk bedste for fjernvarmeværket. Det giver desværre den situation at det der er optimalt for elnettet ikke bliver gennemført. Man skal således ud i, at der skal gives ekstraordinær støtte til den store varmepumpe for at denne type bliver etableret. Dette kunne være relevant for Bornholm, hvor der jo netop er ambitioner om at kunne styre øens elnet med forbrugsregulering - som for eksempel med varmepumper. Varmepumpeteknologier I denne rapport er der regnet på tre forskellige typer af varmepumper til grundvand. En sådan varmepumpe vil kunne have en årsvirkningsgrad (COP) på 3,1; hvilket vil sige, at varmepumpen producerer en varme-effekt, som er 3,1 gange større end den forbrugte el-effekt. Dette betyder, at 32 % af varmen kommer fra elektriciteten og at de resterende 68 % stammer fra grundvandet. CO 2 varmepumpe CO 2 kan anvendes som kølemiddel i en varmepumpe i stedet for freon, som hidtil er blevet anvendt i stort stil. CO 2 har ikke de miljømæssige ulemper som freon har. Desuden har CO 2 varmepumpen en ydelsesmæssig fordel ved de temperatur der arbejdes ved her. Den har sin styrke når temperaturen skal hæves til ca. 65 gr. C hvilket er en relativ høj temperatur for almindelige varmepumper. I Frederikshavn er der etableret en varmepumpe fra firmaet Advansor efter dette princip - dog er det spildevand der køles på og ikke grundvand. I Frederikshavn er årsvirkningsgraden (COP) 3,2 I samråd med Advansor vurderes COP i dette tilfælde med grundvand og lavere fjernvarmetemperatur end i Frederikshavn, at blive 3,1. Vanddamp-varmepumpe Denne type anvender vand som kølemiddel og har derfor samme miljøfordel i forhold til de traditionelle freon-varmepumper som CO 2 varmepumper. Anlægget er baseret på et princip, hvor grundvandet sprøjtes ind i en vakuumtank. Vakuum opretholdes tæt ved vandets triplepunkt, så der er mulighed for at producere is i processen. Teknologien kaldes også en vakuumis-varmepumpen. Da grundvandet har en rimelig konstant temperatur på 8-10 gr. C vil nedkølingenn blive ned til ca. 3 gr. C og der er ikke behov for at producere is. Konceptet er relativt nyt og ikke i drift på denne måde nogen steder. Der er dog erfaringer med konceptet, da Augustenborg Fjernvarme etablerede en vakuumisvarmepumpe i 1986 i samarbejde med Energistyrelsen. Denne varmepumpe brugte ikke grundvand, men vand fra fjorden som varmemedie. Den var i drift et par år, men på grund af energiafgifterne på el var det ikke rentabelt at fortsætte driften med den. Side 14 af 33

15 I de sidste år har Teknologisk Institut arbejdet med at videreudvikle konceptet i samarbejde med en række Japanske firmaer og elselskaber. Det vurderes at der vil være gode muligheder for at få støtte til at få afprøvet konceptet på grundvand eller havvand. Vanddamp varmepumpen kan i sin nuværende udformning ikke hæve temperaturen så højt, som der er behov for til fjernvarme. Derfor er der regnet med et anlæg med to trin, hvor vanddampanlægget hæver temperaturen til omkring 28 gr.c. Derfra og op til de ønskede 65 gr.c er der regnet med en traditionel industrikompressor med NH 3 som kølemiddel. NH 3 - varmepumpen baseres sig på traditionel teknologi som kendes fra køleindusrtien. Kølemediet er NH 3 (ammoniak), som blandt andet kendes som gødningsprodukt i landbruget. NH 3 er ikke miljømæssig problematisk i de mængder der anvendes i en varmepumpe. Ved eventuelle udslip er NH 3 dog lokalt irriterende og har en kraftig luft. I dette projekt er der regnet på en køleenhed fra Sabroe/Johnson Controles, som passer i ydelse til vacuumisvarmepumpen. Den samlede COP for dette system er udregnet til 3,6, dels på baggrund af oplysninger fra Teknologisk Institut samt katalogværdier fra Sabroe. Varmepumper, anlægspriser Anlægsøkonomisk er der taget udgangspunkt i en generel prisformel på store varmepumper, der er anvendt på alle de tre alternativer selv om de køletekniske er noget forskellige, så er vurderingen fra Teknologisk Institut at vacuumisvarmepumpen vil ligge på samme prisniveau, som konkurrerende teknologier. Varmepumper, elafregning og afgifter Ved dimensionering af en varmepumpe til fjernvarme og ved udregning af de økonomiske forhold er spørgsmålet om elafgifter meget afgørende. Betalingen for el foregår til Østkraft. Normale elkunder, der forbruger mindre end kwh/år, afregnes efter en fast pris der er konstant hele året. Da et af formålene med at afprøve en stor varmepumpe på Bornholm er at spille aktivt ind i elmarkedet forudsættes det at varmepumpen kan afregnes efter det såkaldte spotmarked. Her svinger priserne fra time til time og er blandt andet påvirket af hvor meget vindmøllestrøm der aktuelt er i elnettet. Spotpriserne fastsættes på den nordiske elbørs Nordpool og priserne for Bornholm er de samme, som gælder for Østdanmark i øvrigt. Udgifter til til el til varmepumper Øre/kWh Energiafgift 50,8 51,7 52,6 53,6 54,6 Energispareafgift 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Eldistributionsbidrag 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Tillægsafgift 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Energispareafgift (tidl. CO2-afgift af el) 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Energiafgifter til staten 67,7 68,7 69,7 70,8 71,9 Netselskabernes offentlige forpligtelser Net 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 System 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 PSO 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Net-, system- og PSO-tarif 14,4 14,4 14,4 14,4 14,4 Transportbetaling, Østkraft 15,2 15,2 15,2 15,2 15,2 Energispareydelse, Østkraft 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Transportbetaling mv. Østkraft 16,4 16,4 16,4 16,4 16,4 Samlede eludgifter excl. spotpris 98,5 99,5 100,5 101,6 102,7 Tabel 8: Tariffer for el ekskl. det egentlige køb af el, som sker på spotmarkedet. I beregningerne er afgifterne for 2012 anvendt. Side 15 af 33

16 I tabellen er angivet taksterne for el angivet for de kommende år. Det drejer sig dels om afgifter til staten og dels betalinger til Østkraft. Der ud over kommer selve elbetalingen (spotafregningen) som er svær at forudsige. I beregningerne i denne rapport er anvendt spotpriserne for Taksterne er i øvrigt ex. moms. samt målerleje, og tilslutningsafgift mv. Side 16 af 33

17 3 Fjernvarme i Pedersker 3.1 Byernes størrelser og varmebehov De deltagende ejendomme er som udgangspunkt 90% af samtlige ejendomme. Der er regnet med et gennemsnitlig varmeforbrug 16 MWh/år. Tallet stammer fra en vurdering i forhold til husenes alder og størrelse i Pedersker. Bruttovarmebehovet er den årlige varmemængde som værket skal producere for at dække alles behov samt tabene i fjernvarmerørene. Der er registreret 107 boliger med centralvarme typisk med olie. De elopvarmede boliger er ikke medtaget da der skal etableres centralvarme med radiatorer for at de kan komme med, men det ses mange steder at elopvarmede huse også tilmelder sig. Fjernvarme Huse Tilslutning Træpiller Pedersker 1710 MWh NVB % MWh/år Netto varmebehov MWh/år Potientielle stik i Pedersker 107 stik med afstand 15 m gade/stik Tilsluttede stik i Pedersker 96 stik a længde 20 m på grund/stik Varmetab, stik i Pedersker 7,0 W/m ved m stik 118 MWh/år Varmetab, net i Pedersker 9,0 W/m ved m gadenet 127 MWh/år Brutto varmebehov MWh/år Tabel 9. Byens størrelse og varmebehov. 3.2 Anlægsinvesteringer for fjernvarme-alternativerne Investeringerne i værk, fjernvarmenet m.v. er oplistet i tabel 10. Der er tale om vurderinger af hvad de forskellige poster vil koste ud fra erfaringstal. Den endelige økonomi kan først fastlægges når der har været indhentet tilbud. Der er forudsat at installationerne i husene er købt hjem samlet og at det installeres på fjernvarmeværkets regning. Forbrugerne betaler et tilslutningsbidrag på kr. inkl. moms. som er med til at nedbringe anlægsudgifterne. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Det er et særligt realinstitut, som er ejet af kommunerne og som kun låner ud til offentlige formål bl.a. fjernvarmeværker. Fordelen ved KommuneKredit er at der ingen omkostninger er til oprettelse og administration af lånet samt at renterne er relativt lave. Det er dog et krav at kommunen yder en lånegaranti på hele lånet. Denne kaution er dog ikke synderlig risikabel for kommunen, da det i praksis altid er varmekunderne der skal betale udgifterne i værket over varmeregningen. Der er regnet med et renteniveau på 5% p.a. Ydelsen er regnet som 1. års ydelse på et annuitetslån. Det betyder at ydelsen er fast i kr. men vil blive udhulet med inflationen. I beregningerne er der også taget udgangspunkt i at afskrivningerne følger løbetiden på lånet. Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. Se bilag 1. I beregningerne er der således i princippet tale om lån med forskellig løbetid til de forskellige afskrivninger. Side 17 af 33

18 og træpiller og olie - ny teknik Anlægsbudget Træpiller Træpiller/sol kr. kr. kr. kr. kr. Containeranlæg med træpillefyr Solfangerfelt Varmepumpe og grundvandsboring Tank Grund Fjernvarmenet Pedersker Husinstallationer og indføring Uforudsigelige udgifter Projektering og tilsyn Tilslutningsbidrag Anlægsudgifter i alt Tabel 10. De totale udgifter til etablering af fjernvarme i de 5 alternativer. (Bemærk at tallene er afrundede). 3.3 Driftsøkonomi for alternativerne og træpiller og olie - ny teknik Udgifter Træpiller Træpiller/sol kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Produktionsomkostninger, PO Kapitalomkostninger, KO Varmeværk i alt: Solfanger / varmepumpe og tank Fjernvarmenet Stik og husinstallationer Diverse KO i alt Driftsomkostninger, DO El mv Bemanding Administration DO i alt Årlige omkostninger i alt Omkostninger pr. solgt MWh Tabel 11. Årlige driftresultater for fjernvarmeforsyningen i de 5 alternativer. Beløbene er excl. moms. Produktionsomkostningerne stammer fra beregningerne udført i energypro (se bilag 2). (Bemærk at tallene er afrundede). Primært går udgifterne til renter og afskrivning af investeringerne, derefter er det brændselskøb samt drift og vedligehold. Alle disse årlige udgifter skal hentes hjem via forbrugerbetalingerne. Side 18 af 33

19 3.4 Følsomhedsberegninger Alt. Værdier i tabel i Kr./år Produktionsomkostninger PO Kapitalomkostninger KO Driftsomkostninger DO Samlede Omkostning omkostninger PO pr. solgt MWh + KO + DO 1 Træpiller Træpiller/sol Grundvands-varmepumpe og træpiller Grundvands-varmepumpe og olie Grundvands-varmepumpe - ny teknik a Træpiller, +50% på træpiller b Træpiller, 15% billigere central c Træpiller, ny afgift a Træpiller/sol, +50% på træpiller b Træpiller/sol, 2% rente på sol c Træpiller/sol, ny afgift a 4a 5a 5b Grundvands-varmepumpe og træpiller, lavere elafgift Grundvands-varmepumpe og olie, lavere elafgift Grundvands-varmepumpe ny teknik, lavere elafgift Grundvands-varmepumpe ny teknik, elspot 2011, lavere elafg. Tabel 12. Følsomhedsberegningerne for de 5 alternativer På alternativerne med træpiller (1a og 2a) er der regnet med en mulig prisstigning på træpillerne fra kr/ton til kr/ton. Det kan lyde som en voldsom stigning, men udbud og efterspørgsel bliver reguleret via international handel vil prisen følge andre energiprodukter og ikke mindst prisudviklingen på olie. I alternativ 2b er der desuden regnes med at solvarmeanlægget kun skal bedømmes med en forrentning på 2 %. Det er et udtryk for at man med solvarmeanlægget faktisk fastfryser den del af varmeprisen. I beregningerne 1c og 2c er der regnet på en ny forsyningssikkerhedsafgift, som givetvis vil blive indført, og som vi slå fuldt igennem i Stigningen for en forbruger af fjernvarme i Pedersker vil blive på ca kr. Samtidig vil en forbruger med oliefyr opleve en stigning på ca kr. Det vil således stadig være en noget lavere pris med fjernvarme i forhold til oliefyring. Når man sammenligner 1c og 2c ses at afgifter på træpillerne vil gøre solvarme mere interessant. I alternativ 3a, 4a og 5a regnes med de spotpriser der var gældende i 2009 sammen med den lavere elafgift på 500 kr/mwh i stedet for den nuværende elafgift på 687 kr/mwh, som er anvendt i de øvrige alternativer. For at illustrere dynamikken i spotmarkedet er der i alt. 5b regnes med priserne i Man kan se at priserne i 2011 var lavere end i 2010 og det betyder en besparelse på kr./år. Side 19 af 33

20 3.5 Økonomisk sammenligning med individuelle løsninger Ny fjernvarme Oliefyring 100% årsvirkningsgrad 80% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, l olie á kr. 9, kr./år Drift og vedligehold kr./år Re- eller ny-investering % % kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Køb af energi Nyt Nyt træpilleanlæg jordvarmeanlæg 85% årsvirkningsgrad 280% årsvirkningsgrad kg piller a kr. 2, kwh á kr 1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Re- eller ny-investering % % kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Tabel 13. Forbrugerøkonomi for fjernvarme (alt. 1) sammenlignet med fortsat oliefyring eller nye anlæg på ejendommen med træpillefyr eller jordvarme. Beløbene er inkl. moms. Tabellen læses således at det er samme mængde varme huset skal forsynes med og derfor indgår der en omregning med brændværdier og virkningsgrader. Når årsvirkningsgraden for jordvarmeanlægget er 280 % svare det til COP = 2,8. I linjen med investeringer står der f.eks. ved træpillefyr; det er investeringen i et nyt fyr med installation. De 15 er det antal år et eventuelt lån kan løbe over og de 5% er renten på lånet. Side 20 af 33

21 Bilag 1: Forudsætninger Parameter Forudsætning Planperiode 1 år (2012) Udetemperaturer Træpiller Dansk normalår (døgnbasis) Brændværdi (nedre): 17,5 GJ/ton Varme ab værk MWh/år, spidslast: 0,6 MW, hvor 71,2% afhænger af udetemperaturen (GAF) Temperaturer i net Fremløbstemperatur: 65 C Retur-temperatur: 35 C Kedel, træpiller Kedel, olie Solvarme Areal, solfangere: 600 m 2 Varmepumper Varmelager Varmetab i fjernvarmenet Driftstrategi Økonomi Brændselspriser Indfyret effekt: 667 kw, Varme-effekt: 600 kw (η=90%) Indfyret effekt: 918 kw, Varme-effekt: 900 kw (η=98%) Alt. 3; Elydelse: 120 kw, COP: 3,1, varmeydelse: 372 kw Alt. 4; Elydelse: 200 kw, COP: 3,1, varmeydelse: 620 kw Alt. 5; Elydelse: 206 kw, COP: 3,6, varmeydelse: 732 kw Volumen: 100 m 3 / 200 m 3, kapacitet: 4,1 MWh / 8,2 MWh DN 20, DN 25,DN 40, DN 50, DN 65, DN 80, DN 100, DN125 7,0; 7,5; 8,2; 9,4; 9,3; 10,7; 11,9; 13,7 W/m Minimér netto varmeproduktionsomkostninger. Udetider: Træpillekedel: 2 dage/år a 4 timer (d. 1/5 og 1/11), varmepumpe: 1 dag/år (d. 1/3) (alle beløb er ex. moms.) Træpiller: (2.550 i alt. 1a og 2a)kr/ton, olie: 600 kr/mwh Elmarked Spotafregning 2010 for Østdanmark (2011 i alt. 5b) Afgifter Drift-og vedligehold.omk. Træpiller; NOx og Svovl: der er ingen afgifter ved anlæg under 1 MW Olie: 224 kr/mwh (2012). I alt. 1c og 2c regnes med ny forsyningssikkerhedsafgift på 27,4 kr/gj. El; Energiafgift : 687 (500 i alt. 3a, 4a og 5a ) kr/mwh, El; net-, system- og PSO-afgifter: 144 kr/mwh, transportbetaling mv., Østkraft: 164 kr/mwh Kedel, træpiller: 12 kr/mwh varme, oliekedel, olie: 5 kr/ MWh varme Solvarme: 6 kr/ MWh varme, varmepumper: 10 kr/ MWh varme Investering, solvarme * A 0,84 [kr], hvor A er solfangerarealet i [m 2 ], minus energibesparelse (1 års produktion á 250 kr/mwh) Investering, varmepumpe 4 * Q + 1 [Mkr], hvor Q er varmeeffekten i [MW] Afskrivningsperioder Værk og varmepumpe 15 år, grund 30 år, solfangerfelt 25 år, fjernvarmenet 30 år stik, husinstallationer samt øvrige udgifter 20 år. Lån Profil: Annuitetslån, Rente: 5% p.a. Løbetid: Som afskrivningsperiode Ydelse: Første års ydelse Side 21 af 33

22 Bilag 2: Udskrifter fra energypro Side 22 af 33

23 Side 23 af 33

24 Side 24 af 33

25 Side 25 af 33

26 Side 26 af 33

27 Side 27 af 33

28 Side 28 af 33

29 Side 29 af 33

30 Side 30 af 33

31 Side 31 af 33

32 Bilag 3: Samfundsøkonomi, eksempel Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af: PlanEnergi, den 3. november 2011 / Niels From Projekt udarbejdet af: PlanEnergi, den 28. august 2012 / Jakob Worm Grundlag: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2011, samt Tillægsblad for do. af 2. september Værk: Pedersker Projekt: Alt. 1 Samfundsøkonomisk overskud: søkr Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Gasolie Brændsel 2 MWh/år Træpiller (industri) Brændsel 3 MWh/år 2 Gasolie Brændsel 4 MWh/år Træflis El-forbrug MWh/år Prisniveau 2011-kr Intern rente 5,57% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2011-kr/år Afgifter minus tilskud 2011-kr/år Reference Projekt Investering Investering Gennem- År 2011-kr 2011-kr førelsesgrad % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Side 32 af 33