Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune 31. august 2011 Formål Dette notat skal redegøre for hvilke muligheder og betingelser, der er for at etablere vedvarende varme- eller energianlæg i kommunen med kommunalt eller privat ejerskab. Notatet skal danne beslutningsgrundlag for hvilke anlæg og sammenhænge, der skal undersøges nærmere, før der kan tages endelig beslutning om etablering af et anlæg. Baggrund Roskilde kommunes klimapolitik har som målsætning at begrænse CO2 påvirkningen fra kommunen, bl.a. ved at der etableres et eller flere vedvarende energianlæg enten etableret af kommunen eller af privat selskab. Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde Kommune beskriver, hvordan der kan opnås en varme- og energiforsyning, som ved hjælp af bl.a. vedvarende energikilder kan reducere mængden af CO2 fra opvarmning. Handlingsplan for varme og energiforsyning indeholder 17 arbejdsområder, der skal gennemføres for at bidrage til at opfylde de klimamålsætninger, som er fastlagt i kommunens Klimapolitik. Inden for disse arbejdsområder er det opgaven at undersøge mulighederne for at etablere eller udbygge vedvarende energianlæg på basis af Affald, Varmepumper, Geotermi, Biomasse, Biogas, Vindmøller, Solvarme og Solceller. Foruden lovgivningens krav om, at sådanne anlæg skal være samfundsøkonomisk fordelagtige vil det naturligt være i kommunens interesse, at anlæggene har en rimelig økonomi for lokalsamfundet Roskilde, dvs. summen af skatteborgernes, energiforbrugernes og virksomhedernes økonomi. Desuden skal undersøgelsen indeholde en vurdering af, om disse anlæg kan etableres enten som selvstændige anlæg uden for kollektive varmeforsyningsområder eller som supplement til det eksisterende fjernvarme- eller gasforsyningsnet, og her indenfor de samarbejder kommunen deltager i, herunder især VEKS og KARA/Noveren Ifølge lovgivningen på varmeområdet er det tilladt for kommunen at etablere og drive sådanne anlæg (i modsætning til Vandsektorloven, hvor det ikke er tilladt) (!) Redegørelsen er baseret på den viden, der lå til grund for udarbejdelse af strategien og har derfor behov for at blive tjekket kvalitativt, ligesom anbefalingerne og konklusionerne skal bearbejdes mere udtømmende ved nærmere undersøgelser. Målsætninger Borgmesterpagten: Co2 reduktion på 20% i 2020 på områder som opvarmning, transport, virksomheder etc. Klimakommune: Co2 reduktion på 2% pa. på kommunale aktiviteter. EU s VE-direktiv: Krav om, D:\FICSPDFKonv\Files\DAN_ \fcs_ DOCC:\DOCUME~1\janb\LOKALE~1\Temp\ Ficssag\tmp_ DOCC:\DOCUME~1\Lisbethe\LOKALE~1\Temp\ Ficsdagsorden\tmp_ DOCM:\Teknisk Forvaltning\Hele Teknisk Forvaltning\Projektgrupper\Varmeplan\Handlingsplan\Notat om vedvarende energianlæg TMU DOC

2 Side2/77 at 30 % af det danske energiforbrug skal ske med vedvarende energi fx ved udskiftning af kul med biomasse på de centrale kraftvarmeværker og en kraftig udbygning med vindmøller, således at andelen af vedvarende energi i el-forsyningen i Danmark vil være omkring 50 % i at kommuner skal gennemføre varme og køleplanlægning med henblik på at vurdere om det er fordelagtigt at udnytte vedvarende energi via fjernvarme og kølenet på en økonomisk effektiv måde at bygninger skal bruge mindre fossile brændsel under hensyntagen til muligheden for at udnytte disse VE energikilder via fjernvarme og fjernkøling eller individuelle anlæg på den mest økonomisk måde. at der tilsvarende kan regnes med at udnytte VE baseret el fra energikilder "nær ved" (!) at den gamle prioritering om at der skal maksimal tilslutning til fjernvarmen for både gammel og ny bebyggelse fastholdes, ikke mindst for kommunens egne ejendomme, da den er en vigtig delmålsætning. Vurdering af anlæg og systemer Mulighederne og betingelserne for at etablere vedvarende energianlæg i kommunen er baseret på beskrivelsen af teknologierne i det følgende. Beskrivelsen redegør for de enkelte anlægs virkemåde og anbefaler, hvordan anlægget skal anvendes for at opnå klimaforbedringer. De enkelte anlæg har i sig selv fordele, men ser man på deres samlede klimaeffekt, så forudsætter anvendelsen ofte, at det indgår i et større system for at realisere klimagevinsten. Dette skyldes at enkeltinitiativer (der ofte er drevet af aktuelle økonomiske betingelser eller krav i BR) alene medvirker til en såkaldt suboptimering, der ikke indregner de samlede konsekvenser eller beskriver det samlede system, som teknologien anvendes i. Et eksempel er, at etablering af varmepumper kan medvirke til at give en bygning lavenergistatus på en privatøkonomisk fordelagtig måde fordi den favoriseres i BR i forhold til fjernvarme, men også at den resulterer i en ca. 25 % større Co2-belastning og større samfundsøkonomiske omkostninger samt omkostninger for Roskildesamfundet, end brug af standardbyggeri med Roskildes egen fjernvarme. Varmepumpen er derfor ikke at foretrække, hvis fjernvarme er et alternativ, mens varmepumpen med stor fordel kan anvendes i områder der varmeforsynes med olie, gas eller el og dermed vil reducere Co2-belastningen med ca. 50% her. Varmepumper er en form for lav-co2-elopvarmning og effekten på klimaet er altså afhængig af, hvilket system de indgår i og hvilke alternativer der er. På lignende måde er der ofte en usamtidighed i produktion af vedvarende energi og forbruget af varme og el, hvilket medfører behov for supplerende styringsteknologier (med koordinering af forbrug i forhold til produktion) og lagringsmuligheder for at udnytte de vedvarende energikilder optimalt. Eksempelvis opnås den bedste klimaeffekt ved, at forbrugsmønstret på en intelligent måde spiller sammen med den vedvarende energi når den er til rådighed. Fx vil el fra vindmøller kunne udnyttes optimalt, hvis der er et forbrug samtidig med at der er strømproduktion og hvis forbruget kan afbrydes i perioder uden vind. Alternativt skal overskydende strømenergi kunne oplagres (fx som brint, på akkumulatorer eller som et varmelager i fjernvarmen) til senere brug, hvis der ikke er behov for den på produktionstidspunktet. Derved undgår man at forære overskydende strøm væk for efterfølgende (i værste fald) at producere strømmen igen på kul, olie eller gasfyrede kraftværker med en stor CO2-belastning til følge. Vedvarende energikilder som solvarme, affaldsvarme og geotermi er ikke fluktuerende som vindenergi, men de har en overskydende ydelse om sommeren og kan således udnyttes bedre, hvis der etableres et sæsonlager eller hvis der er et forbrug om sommeren, eksempelvis en varmedreven varmepumpe til køling eller opvarmning af brugsvand. Endelig kan det diskuteres, hvorvidt alternative energikilder som halm, træpiller, geotermi mv. kan opfattes som CO2-neutrale, hvis det samlede energiforbrug til anlæg, drift og reproduktion af brændsel ikke tages i betragtning. At importere træflis fra Brasilien er ikke umiddelbart logisk for at opnå en begrænsning af globale

3 Side3/77 klimakonsekvenser ligesom der ved etablering af varmeforsyningsanlæg ikke tages hensyn til CO2-forbruget til at fremskaffe de nødvendige anlæg. Disse forhold gør det nødvendigt at vurdere alle teknologierne og det system, som de indgår i lidt nøjere for at sikre en positiv klimaeffekt ved anlægget. Der er nye værktøjer på vej som bl.a. Strategisk energiplanlægning (SEP), der kan give mulighed for at koordinere flere hensyn for at undgå sub-optimering og sikre reelle klimaforbedringer. I SEP tages der i højere grad hensyn til samspil og konsekvenser af de forskellige teknologier indenfor alle relevante sektorer for at fremme de økonomisk fordelagtige energibesparelser, uden at der dog i dag er nogle normer eller målemetoder for en mere altfavnende vurdering af om givne teknologier er hensigtsmæssige. Inden for Hovedstadsområdet er der mange års erfaringer med at arbejde strategisk på tværs af sektorer ved bl.a. at samordne fjernvarme, elproduktion, naturgasforsyning, industrioverskudsvarme, affaldsbehandling mv. og en vigtig opgave er derfor at følge med i udviklingen af dette værktøj. Konklusion I dag er vi derfor nødt til, på det foreliggende vidensgrundlag at sørge for, at kommunens initiativer ikke kun bygger på kortsigtede effekter og privatøkonomiske fordele, hvis de i realiteten medfører en øgning af klimabelastningen med CO2 eller de samfundsøkonomiske omkostninger. Der er derfor behov for at se initiativerne i en sammenhæng og i videst muligt omfang vurdere klimaeffekten i form af initiativernes samlede CO2-påvirkning (også kaldet CO2-aftrykket for et givent initiativ). Med afsæt i anbefalingerne i beskrivelsen af anlægstyper kan følgende konkluderes: 1. Jord- og luftvarme (varmepumper) skal etableres enten uden for fjernvarmeforsynede områder eller i forbindelse med fjernvarmesystemet for at sikre lagermulighed for overskydende varme fx fra vindmøller. Mulighederne for at etablere et større varmepumpeanlæg med vedvarende energiforsyning skal undersøges nærmere i samarbejde med fx landsbyer eller fjernvarmeselskaberne. 2. Geotermi skal etableres i forbindelse med fjernvarmesystemet og helst hvor der er mulighed for at booste temperaturen med en lokal energikilde, eksempelvis forbrændingsanlæg for at sikre storskalafordele og lagermulighed for overskydende varme. Mulighederne for at etablere et større geotermianlæg skal undersøges nærmere i samarbejde med fjernvarmeselskaberne. 3. Biomasseanlæg skal etableres i forbindelse med tættere bebyggelse uden for fjernvarmeforsynet område (ex. landsby) eller en større enkeltkunde og alternativt i forbindelse med fjernvarmesystemet for at udnytte storskalafordele. 4. Grundlaget for et biogasanlæg i form af biomassepotentialet skal undersøges i samarbejde med nabokommuner for at fastlægge, hvor der er mulighed for at placere et anlæg med fornuftige transportafstande, aftagemuligheder og fysisk placering. 5. Mulighederne for placering af vindmøller skal undersøges i Roskilde, ligesom det skal undersøges i hvilket omfang der kan indrettes oplagring i form af varmt vand i forbindelse med fjernvarmesystemet. 6. Et solvarmeanlæg skal undersøges etableret enten i sammenhæng med fjernvarmesystemet eller i et større byggeri uden for fjernvarmeområdet. 7. Mulighederne for at etablere solcelleanlæg i forbindelse med Rådhusets drift kan undersøges med henblik på at sikre en fornuftig udnyttelse af strømmen og opnå en positiv klimaeffekt. 8. Endvidere kan det generelt undersøges nærmere, hvordan der kan skabes oplagringsmulighed i stor skala for solvarme og solcellestrøm, herunder hvilke muligheder der er for at tilpasse produktion og forbrug gennem tekniske eller adfærdsmæssige initiativer. Anlægstyper

4 Side4/77 I den efterfølgende beskrivelse af anlægstyperne er der gjort nogle betragtninger over effekterne ved anvendelsen af teknologien samt nogle forudsætninger for og anbefalinger af, hvordan teknologierne kan anvendes for at der opnås en positiv klimaeffekt. 1. Jordvarme og luftvarme Teknik: Jordvarme kan udnyttes ved at væske, der løber i slanger i jorden (i ca. 1 meters dybde), opvarmes og afgiver varmen til opvarmning af bygninger via rørsystemer og radiatorer. Der er også anlæg, der udnytter luftens varme til brug for opvarmning af bygninger gennem ventilationsanlægget. Anlæggene forudsætter varmepumper og varmevekslere, der drevet af el-energi kan uddrive og komprimere varme til opvarmningsformålet. Anlæg af denne type nyttiggør altså omgivelsesvarmen fra de øvre jordlag og luften til at producere varme ved anvendelse af elenergi. Opvarmningsmetode anses almindeligvis som en vedvarende energiform, men set i en større sammenhæng er metode ikke så effektiv, hvis den nødvendige el produceres på kul eller gasfyrede kraftværker. Effekter/Forudsætninger: Ved processen anvendes varmepumper og der kan i bedste fald opnås ca. 3 gange så meget varme som der medgår af el til at drive varmepumpen. Varmen kan derefter anvendes direkte til opvarmning eller ledes til fjernvarmenettet. Reduktionen i CO2-påvirkningen er optimal, såfremt anlægget erstatter elopvarmning eller opvarmning baseret på olie og gas og hvis det er i perioder, hvor el-energien reelt er produceret på vedvarende energianlæg fx solceller, vindmøller eller biomasse. Effekten på CO2-påvirkningen er væsentligt mindre (næste lig nul) hvis el-energien er produceret på traditionelle kraftværker, fordi der medgår ca. 2,5 gange basisenergi (kul, olie, gas) til at producere 1 enhed el. Anlægstypen har den bedste klimaeffekt hvis den direkte erstatter olie, gas eller elopvarmning i områder uden mulighed for fjernvarmeforsyning. Anbefaling: Varmepumper kan bedst etableres, hvor der ikke er eller kommer fjernvarme og hvor varmepumpen erstatter oliefyr, elopvarmning eller gas. Et større varmepumpeanlæg kan evt. etableres samarbejde med Roskilde Forsyning as eller Svogerslev Fjernvarme i forbindelse med fjernvarmenettet, der kan oplagre og udnytte varmen i fjernvarmesystemet og skal i bedste fald anvende overskydende vindmøllestrøm eller solcellestrøm. 2. Geotermi Teknik: Et geotermisk anlæg udnytter varmen fra jordklodens indre ved at der hentes varmt vand ved typisk gader op fra 1 og 2½ km dybde som udnyttes til opvarmning og derefter sendes tilbage til den geologiske formation, hvor vandet kommer fra. I det geotermisk anlæg udvinder man varmen fra det oppumpede vand ved hjælp af varmevekslere og normalt også med en supplerende energikilde til at hæve temperaturen, eksempelvis en varmepumpe eller en biomassekedel. Anlæg af denne type nyttiggør altså jordvarme ved anvendelse af supplerende energi. Effekter/Forudsætninger: Et geotermisk anlæg producerer varme hele året og varmeudvindingen kan reguleres afhængigt af varmebehovet. Anlægget har en optimal effekt uden anvendelse af varmepumpe, hvis varmeindholdet i vandet kan udnyttes direkte i en bygnings varmesystem. Dette forudsætter, at bygningen og varmesystemet er indrettet til lavtemperaturvarme. Anbefaling: Anlægstypen er relativt investeringstung og har den bedste klimaeffekt i relativt store anlæg, der evt. kan fungere sammen med fjernvarmesystemets muligheder for at oplagre overskydende varme fra sommerperioden. Et større geotermianlæg, der evt. anvender overskydende vindmøllestrøm, etableres bedst i samarbejde med Hovedstadens Geotermisselskab, samt Roskilde Forsyning as eller Svogerslev Fjernvarme, der kan oplagre og udnytte varmen i fjernvarmesystemet.

5 Side5/77 Anlæg i Hovedstadsområdet etableres indenfor det geotemiske fællesskab, som Roskilde er medejer af via VEKS. Det er særlig vigtigt, at de seismiske undersøgelser gennemføres i et samarbejde for at nå frem til den bedste placering indenfor det sammenhængende fjernvarmesystem. 3. Biomasse Teknik: Biomasseanlæg producerer varme direkte fra træ, træpiller, halm mv. Varmeanlæg til småhuse kan være indrettet som brændeovne med manuel indfyring til enfamiliehuse eller som pillefyr med større eller mindre grad af automatik for fyring, rensning etc. Anlæg til småhuse er imidlertid ikke særlig attraktivt ud fra et miljømæssigt synspunkt. Anlæg op mod 1 MW eller større er mere effektive og miljømæssigt forsvarlige På de centrale kraftværker anvendes halm og træ i kraft-/varmeproduktionen. Effekter/Forudsætninger: Fyring med biomasse beregnes som Co2-neutral (selvom der ofte medgår fossile brændsler til transport af biomassen). Anlæggene medvirker dog væsentligt til emission af partikler, tjære og dioxin i større grad jo mindre anlæggene er. De store anlæg, der er knyttet til kraft-varmeværkerne er forsynet med filtre og forbrændingssystemer, der reducerer emissionen af disse stoffer. Anlæggene har den største effekt, hvis de erstatter opvarmning med olie, gas eller el. Umiddelbart er der derfor en god klimaeffekt i at etablere et større anlæg med automatik og filtre i mindre samfund uden for de store fjernvarmeområder, fx i landsbyer der opvarmes med olie/el og hvor der kan etableres et mindre fjernvarmeanlæg eller nabovarmeanlæg, Der er i kommunens varme- og energistrategi initiativer til at fremme anvendelsen af biomasse i forbindelse med fjernvarmeproduktionen. Anbefaling: Et biomasseanlæg skal undersøges etableret enten i forbindelse med, at der etableres et nyt fjernvarmenet eller nabovarmenet eller i større bebyggelser uden for fjernvarmeområder fx landsbyer. Desuden bør muligheden for at udnytte de ældre ovne på KARA/Noveren til afbrænding af træaffald i de koldeste perioder undersøges. 4. Biogasanlæg Teknik: Biogasanlæg producerer gas fra organisk materiale/affaldsstoffer fra bla. landbruget, slagterier, pleje af grønne arealer, tangopsamling, spildevandsanlæg etc. Biogasanlæg er normalt større industrielle anlæg, der etableres på grundlag af tilstedeværelsen af de nødvendige råstoffer i området. Biogassen kan enten opgraderes til naturgas kvalitet og via det eksisterende naturgasnet sendes ud til de enkelte ejendomme, hvor det benyttes som brændsel i gasfyrene eller til transportformål. Alternativt kan biogassen anvendes til kraftvarme produktion og så kan varmen fordeles ud til omkringliggende ejendomme via et fjernvarmenet. Det bedste er dog, hvor biogassen kan benyttes direkte i en industriel proces, hvor den erstatter naturgas eller olie. Effekter/Forudsætninger: Biogas opfattes som Co2-neutral (der medgår dog fossile brændsler til indsamling og transport af det organiske materiale fra leverandører til anlægget). Biogassen kan derfor med størst fordel anvendes til at kompensere behovet for traditionel opvarmning eller kraft-/varmeproduktion på kraftværkerne fx ved anvendelse i områder uden kollektiv fjernvarme. Råstoffer til biogasanlægget skal forekomme i den rette mængde og blanding inden for en mindre afstand til anlægget for at begrænse transporten af organisk materiale. Endvidere skal der være aftagere i form af mindre bysamfund til kraft/varmen eller biogassen inden for en begrænset afstand. Solrød Kommune er langt i planlægningen af et biogasanlæg i samarbejde med en stor lokal industri. Anbefaling: Grundlaget for et biogasanlæg i form af biomassepotentialet skal undersøges i samarbejde med nabokommuner for at fastlægge, hvor der er mulighed for at placere et anlæg med fornuftige transportafstande, aftagemuligheder og fysisk placering.

6 Side6/77 5. Vindmøller Teknik: Vindmøllerne producerer strøm som kan anvendes i elnettet og erstatte fossile brændsler til el-produktion på kraftværkerne. Produktionen er afhængig af vinden og kan ikke styres i forhold til behovet og derfor opstår der situationer, hvor der er overskydende vindkraft eller mangler vindkraft. Opmagasinering med henblik på senere anvendelse er derfor nødvendig for at få det fulde udbytte af vindenergien. I dag kan dette (ved overskydende elproduktion) foregå ved at producere brint, og derefter anvende brinten i transport eller til kraft-/varmeproduktion. Dette er gennemført med held på Lolland men regnes endnu for at være en dyr og ineffektiv metode. Overskydende el kan også anvendes til at opvarme vand lokalt eller i fjernvarmesystemet. Effekter/Forudsætninger: Vindmøllestrøm anvendes bedst i forbindelse med oplagring i form af varmelager eller brintproduktion. Vindmøllestrømmen er Co2 neutral og kan med fordel anvendes til varmepumper med varmelager for at opbevare varmen til tidspunkter, hvor der er brug for den, fx i mindre bysamfund med varmelager. Anbefaling: Mulighederne for placering af vindmøller skal undersøges i Roskilde, ligesom det skal undersøges i hvilket omfang der kan indrettes oplagring i form af varmt vand i forbindelse med fjernvarmesystemet. 6. Solvarme Teknik: Solvarmeanlæg udnytter solens varme til opvarmning af væske, som enten kan udnyttes direkte (evt. opgraderet via en varmepumpe) til bygningsopvarmning eller til opvarmning af brugsvand ved opmagasinering i et vandbaseret varmelager. Solvarmeanlæg etableres normalt på en bygning til forsyning af en enfamilie bolig eller en større boligejendom og supplerer/erstatter bygningens varmeforsyning baseret på olie, gas eller fjernvarme. Solvarmeanlæg kan også være væsentligt større med henblik på at supplere varmeforsyningen i et fjernvarmeanlæg (Eksempelvis Brædstrup, Marstal eller Jægerspris). Effekter/Forudsætninger: Solvarmen regnes for at være Co2-neutral og en ægte alternativ energikilde. Solvarmen produceres mest om sommeren, hvor der alene er brug for opvarmning af brugsvand mens der i vinterperioden for mindre anlæg normalt er behov for at supplere med olie, gas, el eller fjernvarme. Et større solvarmeanlæg kan tilknyttes fjernvarmeanlægget, der kan fungere som varmelager og i en vis udstrækning kan spare fossile brændsler eller affald. Begrænsningen for anvendelse af solvarme er nok, at der er stor usamtidighed mellem produktion (sommer) og forbrug (vinter). Ujævnheden kan delvist udlignes ved brug af fjernvarmesystemet til lager og buffer. Der en storskalafordel ved solvarmen idet varme fra de store anlæg til fjernvarme kun koster omkring en sjettedel af varmen fra små anlæg på enfamiliehuse. Anbefaling: Et solvarmeanlæg skal undersøges etableret enten i sammenhæng med fjernvarmesystemet eller i et større byggeri uden for fjernvarmeområdet. 7. Solcelleanlæg Teknik: Solceller producerer strøm som enten kan sendes til nettet eller anvendes direkte til bygningens rumopvarmning eller varmt brugsvand ved anvendelse af varmepumper eller elpatroner. Solceller kan etableres på enkeltejendomme eller større ejendomme til brug for opvarmning og ventilation som en erstatning af en bygnings traditionelle facade/tagbeklædning eller som supplement (Eksempelvis Vesterbro). Solceller kan også etableres som et større anlæg i størrelsesordnen ca m 2 på en velegnet bar mark. Effekter/Forudsætninger: Solcellestrøm regnes normalt for at være Co2-fri energi men solceller opstillet i Danmark producerer mest strøm om sommeren, hvor overskydende strøm i dag kan sælges til el-leverandøren og derefter købes tilbage, når der er behov for strøm til opvarmning mv. fx om vinteren. Der opstår her en usamtidighed fordi produktion og forbrug er forskudt med mindst 3 måneder, hvilket i værste fald og ofte kan medføre en væsentlig

7 Side7/77 klimabelastning, fordi strømmen der skal produceres efterfølgende i værste fald foregår på kul, olie eller gasfyrede kraftværker. Varmeanlæg som forbruger el (fx varmepumper) bliver således ikke Co2-fri ved at installere solceller til el-produktion, medmindre strømmen eller overskudsvarmen kan opbevares fra sommer til vinter eller konkret kan erstatte opvarmning i sommermånederne. I områder uden kollektiv varmeforsyning kan solcellestrøm om sommeren anvendes til opvarmning af brugsvand i boliger og dermed i et vist omfang medvirke til at begrænse behovet for elproduktion på kraftværkerne. Om vinteren vil dette nødvendiggøre, at boligen forsynes med en varmepumpe til opvarmning for at begrænse klimabelastningen. I områder med kollektiv fjernvarme kan solcellestrømmen anvendes i sommerperioden fx til opvarmning af brugsvand i svømmehaller eller på fx kontorarbejdspladser til elforbrug, varmt brugsvand eller køling. Solceller, der et tilsluttet elnettet er normalt særdeles bekostelige sammenlignet med større vindmøller. Derimod er solceller kombineret med et svagstrømssystem, eksempelvis 12 Volt meget fordelagtige i små selvstændige installationer, der ikke kan tilsluttes elnettet uden betydelige omkostninger, eksempelvis decentrale p-automater. Anbefaling: Mulighederne for at etablere solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger kan undersøges med henblik på at sikre en fornuftig udnyttelse af strømmen og opnå en positiv klimaeffekt.