Energistrategi. Bygningsstyrelsen som standardsættende grøn ejendomsvirksomhed og bygherre. Strategi 1.0 // Figur 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistrategi. Bygningsstyrelsen som standardsættende grøn ejendomsvirksomhed og bygherre. Strategi 1.0 // 2013. Figur 1"

Transkript

1 Energistrategi Bygningsstyrelsen som standardsættende grøn ejendomsvirksomhed og bygherre Strategi 1.0 // 2013 Figur 1

2 Forord Bygningsstyrelsen skal være en standardsættende og visionær leverandør af omkostningseffektive og energibesparende løsninger til universiteterne og statens institutioner. Samtidig skal styrelsen bidrage med erfaringsbaseret viden til regeringens energirenoveringsstrategi og energistrategier for den offentlige sektor i øvrigt. Bygningsstyrelsen er en ny styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det giver en særlig forpligtelse til at gå forrest i arbejdet med omstillingen til fossilfri energiforsyning, hvor reduktion af energiforbruget i bygningsmassen er et hovedindsatsområdet. Styrelsen har mange gode erfaringer, der udgør et godt grundlag for det fremtidige arbejde. Styrelsen har i de senere år gennemført omfattende energirenoveringer af eksisterende ejendomme, opført forsøgsbyggerier, omlagt energiforsyning, afprøvet ESCO og andre incitamentsbaserede kontraktmodeller samt fået etableret et godt dataoverblik over energiforbruget i mange af styrelsens ejendomme. I 2013 skal styrelsens mange indsatser konsolideres, og i nødvendigt omfang justeres og strømlines. Styrelsen skal gøre mere af det, der virker, og udvikle nye løsninger, hvor det er nødvendigt. Ved udgangen af 2013 skal styrelsen have integreret energioptimering i alle relevante beslutninger, og energidata skal målrettes kunderådgivning og systematisk effektevaluering af energisparende tiltag. Velfungerende incitamenter er et særligt prioriteret indsatsområde, hvor styrelsen skal sikre, at kunder, leverandører og rådgivere har de rette incitamenter til at få mest muligt energioptimering for pengene. I arbejdet med energioptimering er økonomisering en grundlæggende præmis. Det er kunderne, der finansierer styrelsens energiindsats, og det er derfor afgørende, at styrelsens indsatser hænger økonomisk fornuftigt sammen for kunderne - der skal vælges de løsninger, som giver mest energibesparelse for pengene. Det er en stor udfordring, men det gør også, at de løsninger som styrelsen udvikler og gennemfører i praksis vil være standardsættende for den offentlige sektor og for ejendomsbranchen i øvrigt. Derfor skal Bygningsstyrelsen systematisk måle effekten af indsatsen og opsamle erfaringer, så de kan anvendes af en bredere offentlighed. Bygningsstyrelsens direktion December 2012, Valby Carsten Jan Christian 2 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

3 Indhold Energistrategi Energirenoveringsstrategien...4 Nyt energireduktionsmål for staten og implementering af EU s energieffektiviseringsdirektiv...4 Fokusområde 1 Porteføljestyring : Energioptimering af Bygningsstyrelsens portefølje...7 Fokusområde 2 - Statsejendomme : Energioptimering i forbindelse med vedligehold : Energistyring i driften : Energiramme for nybyggeri : Procesenergi i laboratorier : Forsyning og vedvarende energi...18 Fokusområde 3 Private kontorlejemål : Staten som lejer...20 Fokusområde 4 Kunderådgivning : Dialog med kunderne om energiforbrug...22 Fokusområde 5 Videnscenter : Erfaringsbaseret videnscenter om energi og bygninger // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

4 Energistrategi 2013 Regeringen har med bred politisk opbakning sat ambitiøse mål for energiområdet. Bygninger skal spille en central rolle i at nå disse mål. Langt størstedelen af den statslige bygningsmasse og en endnu større del af den samlede offentlige bygningsmasse - er opført indenfor de sidste år. Denne bygningsmasse skal over en 23-årig periode frem mod 2035 omstilles til et væsentligt lavere energiforbrug. Det gør det nødvendigt at styrke den indsats, der allerede gøres i dag, og at finde nye løsninger, hvor eksisterende midler ikke er tilstrækkelige. Eksempelvis har en stor del af de offentlige bygninger, der blev opført i 1960 erne og 1970 erne, behov for renovering i de kommende år. Her gør hensynet til en totaløkonomisk betragtning det relevant at overveje nybyggeri som alternativ til gennemrenovering af udtjente ejendomme. Bygningsstyrelsen har som en stor aktør på bygningsområdet en forpligtelse til at være en standardsættende grøn ejendomsvirksomhed. Bygningsstyrelsen vil arbejde med at skabe stærke incitamenter for rådgivere, entreprenører og den øvrige byggebranche til at finde energieffektive løsninger og til at energieffektiviteten i produkterne bliver højere. Bygningsstyrelsen vil sætte baren højt i kravspecifikation og udfordre rådgiverne og resten af byggebranchen til at tænke i enklere, billigere og bedre løsninger. Boks Politiske mål Regeringen har i energiaftalen af marts 2012 en målsætning om et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi i Desuden har regeringen som målsætning i regeringsgrundlaget, at Danmarks el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Det forudsætter reduktion af energiforbruget og omlægning af energiforsyning til vedvarende energi. For at nå disse mål, har regeringen søsat en række forskellige initiativer. Energirenoveringsstrategien En stor del af energiforbruget anvendes i dag i bygninger. Energiforbruget i bygninger skal over de kommende år reduceres væsentligt for at nå målsætningen om, at el- og varmeforsyningen skal være dækket af vedvarende energi i Et centralt element i den energipolitiske aftale er derfor, at regeringen udarbejder en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder den offentlige bygningsmasse, og dermed også Bygningsstyrelsens bygninger. Energirenoveringsstrategien skal drøftes med partierne, som indgår i energiaftalen, inden udgangen af Nyt energireduktionsmål for staten og implementering af EU s energieffektiviseringsdirektiv Regeringen vil i 2013 iværksætte et arbejde med at fastlægge et nyt energireduktionsmål for staten og implementere EU s energieffektiviseringsdirektivs krav til statslige bygningers energieffektivitet. Det gældende cirkulære fra 2009 om energieffektivitet i statens institutioner fastlægger, at staten skulle reducere energiforbruget i 2011med 10 pct. i forhold til Staten har ifølge Energistyrelsens oplysninger reduceret forbruget med 3,6 pct. Det dækker over en samlet reduktion i varmeforbruget på 4 pct. og en reduktion i el-forbruget på 3 pct. Reduktion af det bygningsmæssige energiforbrug bør fortsat være en prioriteret indsats. Samtidig er det nødvendigt at øge fokus på, hvordan ministerierne og de statslige institutioner kan reducere deres elforbrug til installationer mv. og udvikle en energisparende adfærd. 1 Kilde: Energiaftalen samt Regeringsgrundlaget side // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

5 Bygningsstyrelsen har allerede igangsat mange indsatser for energioptimering og har truffet beslutning om at prioritere en række yderligere indsatser. Hovedoverskriften for 2013 er derfor eksekvering af de mange beslutninger, der er truffet om indsatser på energiområdet. Energistrategien opdeler indsatserne i en række fokusområder. I afsnittet om porteføljestyring bevæger energistrategien sig op i et helikopterperspektiv og ser på den samlede portefølje af bygninger. På bygningsniveau skelnes mellem statsejendomme, som er bygninger, der ejes af staten, og private lejemål, som ejes af private udlejere, fordi Bygningsstyrelsen har to forskellige roller i arbejdet med energioptimering i statsejendomme og i private lejemål. Bygningsstyrelsen kan internt i sin organisation beslutte energitiltag i egne bygninger, mens Bygningsstyrelsen gennem krav og incitamenter påvirker de private udlejere til at energioptimere. Alle tiltag til energioptimering skal aftales og accepteres af kunderne og derfor er dialogen med kunderne helt central for strategien. Endelig arbejder Bygningsstyrelsen med at opbygge ny viden både ved at samle ny viden op fra de indsatser, som Bygningsstyrelsen gennemfører, men også ved at udvikle ny viden. Centralt i hele energistrategien er øget fokus på at arbejde med hvilke data, der er relevante for energistrategien. Det handler om hvilke data, der er relevante for at måle på, om Bygningsstyrelsen når de opstillede mål, og for at Bygningsstyrelsen kan træffe beslutninger om energitiltag, samt sørge for at data er tilgængelige og sørge for at de formidles til kunder og interessenter i øvrigt. Boks Fokusområder og prioriterede indsatser 1. Porteføljestyring Bygningsstyrelsen vil arbejde målrettet med energioptimering af den samlede portefølje ved: Relokalisering af statslige institutioner i bygninger med bedre energimæssig stand Opgradering af eksisterende bygninger og udfasning af udtjente ejendomme Systematisk indsamling og anvendelse af data, bl.a. til effektmåling 2. Statsejendomme Bygningsstyrelsen vil forbedre energieffektiviteten i styrelsens statsejendomme ved at arbejde med: Energioptimering i forbindelse med vedligehold ved: Rentable investeringer Helhedsorienteret planlægning af energitiltag Energi ind i alle arbejder på bygningen Energistyring i driften ved: Overblik over energieffektivitet i driften Energistyring gennem automatisering af driften af kontorejendomme Drift på universiteterne overtagelse af nybyggerier Energirammer for nybyggeri ved: Krav til energirammer Energiramme 2015 Energiramme 2020 Procesenergi i laboratorier ved: Effekten af laboratoriemoderniseringen Grundlag for planlægning og måling Krav til reduktion af procesenergi Forsyning og vedvarende energi ved: Kortlægning af muligheder Damp på Københavns Universitet Ledningstab på Roskilde universitet 5 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

6 3. Private kontorlejemål Bygningsstyrelsen vil forbedre energieffektiviteten i styrelsens private kontorlejemål ved: Skærpede cirkulærekrav Incitamenter til energirenovering i de eksisterende lejemål Nye lejemål og bruttohusleje 4. Kunderådgivning Bygningsstyrelsen vil sikre kunderne de bedste muligheder for energieffektive lejemål ved: Data - løbende indsamling af energiforbrug Analyser på tværs af kundeporteføljen og benchmark Kunderapporter 5. Videnscenter Bygningsstyrelsen vil være et stærkt videnscenter inden for offentlig ejendomsadministration og varetagelse af den offentlige bygherrerolle ved at: Analysere erfaringer med energirenovering Analysere muligheder for at optimere procesenergi Analysere muligheder for at arbejde med garantistillelser i energirenoveringsprojekter. 6 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

7 Fokusområde 1 Porteføljestyring Bygningsstyrelsen vil arbejde målrettet med energioptimering af den samlede portefølje. Bygningsstyrelsen har ansvaret for en samlet portefølje på ca. 3 mio. kvm. til en værdi af ca. 40 mia. kr., som ejes af staten (omtales som statsejendomme i det følgende). Desuden indlejer Bygningsstyrelsen ca.1,2 mio. m2 kontorlejemål af private udlejere (omtales som private kontorlejemål i det følgende). Overordnet mål: Bygningsstyrelsen vil arbejde målrettet med energioptimering af den samlede portefølje 1.1: Energioptimering af Bygningsstyrelsens portefølje En central udfordring for alle bygningsejere og dermed også Bygningsstyrelsen er, hvordan de politiske mål kan opfyldes uden væsentlige økonomiske merudgifter. Bygningsstyrelsen arbejder med flere tilgange til at forbedre porteføljens energistand ved: Relokalisering af statslige institutioner i bygninger med bedre energimæssig stand Opgradering af eksisterende bygninger og udfasning af udtjente ejendomme Systematisk indsamling og anvendelse af data, bl.a. til effektmåling En simpel oversættelse af de politiske mål til et operationelt mål for porteføljen af bygninger kunne være opgradering til lavenergiklasser som eksempelvis passivstandard eller Bygningsreglementets energiklasse 2015 eller Det kunne helt konkret indebære, at Bygningsstyrelsen energirenoverer porteføljen bygning for bygning op til lavenergiklasse i løbet af de næste 20 år det vil sige frem mod år Beregninger viser imidlertid, at det er en udgiftstung løsning, der langt fra er rentabelt og kan finansieres af energibesparelserne alene : Relokalisering af statslige institutioner i bygninger med bedre energimæssig stand En af vejene til at reducere de statslige institutioners bygningsmæssige energiforbrug kan være at flytte de statslige institutioner til nye, energieffektive bygninger, der samtidig har en mere effektiv udnyttelse af arealet og en lokalisering med en billigere husleje. Bygningsstyrelsen har udarbejdet analyser, der viser, at det er en mulighed for op til statslige institutioner (primært statslige driftsinstitutioner som styrelser og direktorater mv.) at nå en bedre bygningsmæssig energistand ved at flytte til energimæssigt bedre ejendomme, som samtidig har en billigere beliggenhed og en bedre arealudnyttelse. På grundlag af analyserne kan der udarbejdes konkrete business cases for de styrelser og direktorater, som ønsker at gå videre med sådan en løsning. Boks Eksempler på lokalisering som redskab til nå en højere energistand for porteføljen Et eksempel på relokalisering i mere energieffektive bygninger med en effektiv udnyttelse af arealet (mindre areal bidrager i sig selv til at reducere energiforbruget) er relokaliseringen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Bygningsstyrelsen og Søfartsstyrelsen på Carl Jacobsensvej i Valby. Et andet eksempel er samling af Banedanmarks, Energistyrelsens, Trafikstyrelsens og Vejdirektoratets op mod 2000 medarbejdere på Kalvebod Brygge i en kvm stor energirigtig kontorbygning, der står færdig i Samtidig er der en besparelse for staten ved at flytte ud af indre by til en lavere husleje og ved at samle institutionerne i et knudepunkt med mulighed for fælles kantinedrift, reception og mødelokaler. Universiteterne arbejder i deres campusstrategier også med lokalisering som et middel til at forbedre og øge udnyttelsen af bygningsmassen. Københavns Universitet har planer om frem mod 2015 at samle sine aktiviteter i fire større campusområder og fraflytte gamle, dyre og typisk energiineffektive lejemål spredt over hele byen. Ved udgangen af 2010 havde København Universitet samlet set reduceret sit arealforbrug med ca m2 og yderligere ca m2 forventes fraflyttet i Herefter forventer København Universitet at have fraflyttet ældre, uhensigtsmæssige ejendomme på samlet ca m 2. Det giver samlet set et lavere energiforbrug alene på grund af det lavere bygningsforbrug, og derudover er de nye bygninger typisk væsentlig mere energieffektive, end de bygninger, som fraflyttes. 7 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

8 1.1.2: Opgradering af eksisterende bygninger og udfasning af udtjente ejendomme En stor del af Bygningsstyrelsens portefølje er bygninger på campusområder, der anvendes af universiteterne, bygninger, der er opført specielt til politi og domstole, og bygninger, der fysisk ligger omkring Folketinget og som anvendes af departementerne. For denne blivende del af Bygningsstyrelsens portefølje er der behov for stillingtagen til, hvor det er økonomisk og praktisk muligt at energirenovere for at holde udgifterne til energirenovering på så lavt et niveau som muligt. Det er ikke alle bygninger, der har en bygningskonstruktion, hvor det er økonomisk rentabelt at gennemføre en dybdegående energirenovering. Det er heller ikke alle bygninger, der har en bygningskvalitet og fleksibilitet, der gør, at bygningen kan forventes at stå efter 2035 eller efter Derfor vil der være behov for en segmentering af bygningerne efter muligheder for at opgradere energimæssigt. Det eksempelvis være en grov inddeling i fx fredede og bevaringsværdige ejendomme eller ejendomme, som kan med baggrund i erfaringer kan energioptimeres rentabelt til lavenergiklasse eller ejendomme, som må udfases eller ombygges som nybyggeri. Boks Eksempler på opgradering af eksisterende ejendomme Bygningsstyrelsens bygning på Christiansborg Slotsplads 1 ( Den røde Bygning ) er en fredet bygning, hvor Bygningsstyrelsen gennem traditionelle energitiltag (efterisolering på loft og brystninger, forsatsrammer med energiglas, modernisering af varmesystemer mv.) og optimeret drift har reduceret energiforbruget til et niveau, der svarer til energimærke B. Bygningsstyrelsens bygning på Vester Voldgade i København K er et konkret eksempel på en energirenovering op til lavenergiklasse. Her er knap m2 blevet energioptimeret fra energimærke F til energimærke A. Energiforbruget er reduceret til et minimum, og ejendommen forsynes i vidt omfang fra vedvarende energikilder, såsom lagring af solvarme under bygningen samt forvarmning/køling af indblæsningsluft fra jorden. På universitetsområdet er en lang række renoveringer af laboratorier blevet gennemført som delvis nedrivninger af eksisterende bygninger og som nybyggeri med høj energimæssig standard. For eksempel har Bygningsstyrelsen på Københavns Universitet Søndre Campus (KUA) bevaret kælder, søjlekonstruktion og pladedæk samt trappe- og elevatorkerner. Fleksibiliteten i søjlekonstruktionen gør, at bygningen kan tilpasses nutidige funktionelle krav og at bygningens nye klimaskærm kan optimeres i forhold til bl.a. energi. Ved at vælge denne løsning frem for en totalrenovering er sparet ca. 100 mio. kr. I dag organiseres energiindsatsen i vidt omfang på bygningsniveau det vil sige, at der indenfor den årlige økonomiske ramme prioriteres de bygninger og de arbejder, der er mest akutte. Udvælgelse af de akutte arbejder sker på grundlag af anbefalinger i bygningssyn og rentable energitiltag, der blandt andet identificeres på grundlag af energimærkerapporter. Fordelen ved denne tilgang er, at der sammen med den løbende vedligeholdelse af ejendommene sker en løbende opgradering af den energimæssige tilstand. Ulempen er, at det er en fragmenteret tilgang, hvor der kan blive truffet beslutninger på et tidligt tidspunkt, som udelukker andre senere beslutninger, der kan være mere hensigtsmæssige for bygningen og for porteføljen samlet set. Derfor vil Bygningsstyrelsen styrke planlægningen og organisationen af energiindsatsen på tværs af porteføljen og samtidig skabe samspil til den energioptimering og de tekniske muligheder, der er på bygningsniveau. 8 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

9 1.1.3: Data måling af effekten For at vurdere om indsatsen har effekt på det samlede energiforbrug og på den energimæssige stand i den samlede bygningsportefølje, måler Bygningsstyrelsen på to parametre: o Det faktiske forbrug af el- og varme (og vand) o Energimærket for de enkelte ejendomme Det faktiske forbrug af el- og varme (og vand) Bygningsstyrelsen har opsat fjernaflæsere på alle større statsejede kontorejendomme. Næste skridt i forhold til at følge udviklingen i energiforbruget i den samlede portefølje er at få adgang til de data, som Bygningsstyrelsen ikke har adgang til i dag. Det gælder forbrugsdata for universiteterne, som universiteterne har ejerskabet til, og forbrugsdata for de private kontorlejemål, som brugerne af de private lejemål får direkte fra udlejer og forsyningsselskaber. Boks Planlagte initiativer i 2013 til at styrke dataindsamlingen på porteføljeniveau Fjernaflæsningsdata (el- og varmeforbrug (og vand) o Etablering af fjernaflæsning i private kontorlejemål o Samarbejde med universiteterne om adgang til fjernaflæsningsdata Validering af data o Håndtering af fejlkilder Energimærket for de enkelte ejendomme Bygningsstyrelsen har energimærker for alle ejendomme. Bygningsstyrelsen vil finde en økonomisk fordelagtig måde løbende at opgradere energimærker i takt med, at nye energitiltag gennemføres. Bygningsstyrelsen bruger især på kontorområdet opgraderingen af energimærkerne som en indikator for resultaterne af energirenoveringsindsatsen jf. boks nedenfor. Boks Eksempel på evaluering: Bygningsstyrelsens indsats for energirenovering af kontorer I 2009 gennemførte Energistyrelsen en stramning af Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, som indebar, at de statslige institutioner blev pålagt at tilvejebringe en besparelse på 10 pct. af energiforbruget fra 2006 til For at reducere det bygningsmæssige energiforbrug blev der afsat en bevilling til vedligehold med energioptimering af kontorejendomme på finansloven for 2010 på samlet 130 mio. kr. med et samtidigt krav om huslejefinansiering på 50 mio. kr. Ordningen har været en succes og har indtil videre resulteret i en beregningsmæssig reduktion på i gennemsnit knap 20 procent af energiforbruget i de 54 statslige kontorejendomme, som har været en del af projektet. Desuden har energioptimeringerne ført til en betydelig opgradering af energimærkerne, jf. figuren nedenfor, hvor især omfanget af F, G og E-mærkede bygninger er reduceret, mens omfanget af D, C, B og A mærkede ejendomme er øget. Figur 1.1 Energimærker for kontorejendomme før og efter energirenovering 9 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

10 Fokusområde 2 - Statsejendomme Bygningsstyrelsen vil forbedre energieffektiviteten i styrelsens statsejendomme. Bygningsstyrelsens portefølje af statsejendomme udgør ca. 3 mio. m2. Overordnet mål: Bygningsstyrelsen vil forbedre energieffektiviteten i styrelsens statsejendomme 2.1: Energioptimering i forbindelse med vedligehold Bygningsstyrelsen er ansvarlig for at gennemføre udvendigt vedligehold på styrelsens statsejendomme. Universiteterne udfører imidlertid efter aftale med Bygningsstyrelsen dele af det udvendige vedligehold af universitetsejendomme. Både kontorkunder og universiteter er ansvarlige for det indvendige vedligehold. Bygningsstyrelsen står for vedligehold af de tekniske basisinstallationer (ventilation, køling, varmesystem og grundbelysning mv.) på kontorejendommene, mens universiteternes tekniske afdelinger er ansvarlige for de tekniske basisinstallationer. Bygningsstyrelsen prioriterer: Rentable investeringer Helhedsorienteret planlægning af energitiltag Energi ind i alle arbejder på bygningen 2.1.1: Rentable investeringer Bygningsstyrelsen er forpligtet gennem cirkulæret for energieffektivisering i statens ejendomme til at gennemføre bygningsrelaterede rentable energiinvesteringer 2. Rentable investeringer forstås som investeringer, hvor nettonutidsværdien af de fremtidige besparelser er større end investeringen, jf. boks På kontorområdet har Bygningsstyrelsen i vidt omfang udført de rentable investeringer, der er angivet i energimærker for kontorejendomme. Alle energitiltag fra energimærkningsrapporter med en tilbagebetalingstid under 5 år er implementeret i for at realisere besparelserne så hurtigt som muligt. Besparelserne var beskedne, og det var baggrunden for iværksættelse af en indsats, som omfatter rentable tiltag generelt, og for at etablere en energihuslejeordning, hvor rentable investeringer kan huslejefinansieres. Bygningsstyrelsen har foreløbig gennemført over 50 energiprojekter på kontorområdet, hvor fokus har været på at gennemføre de rentable energitiltag, der skal gennemføres sammen med vedligeholdelsesarbejder, jf. boks På universitetsområdet gennemføres de rentable investeringer med kort tilbagebetalingstid af universiteternes egne tekniske afdelinger. Universiteterne har en omkostningsbaseret huslejeordning, og har ikke kunne bruge energihuslejeordningen, som er en markedsværdibaseret ordning. Ikke desto mindre er en række tiltag igangsat, som skønnes at nå ganske langt i forhold til at udføre de rentable anbefalinger i energimærkerne. Københavns Universitet har fået en låneordning på 98 mio.kr. til energitiltag, som udmøntes i øjeblikket og der er ESCO-projekter for energibesparelser på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet, hvilket tilsammen udgør hovedparter af universitetsbygningsporteføljen. Bygningsstyrelsen arbejder på en model, der skal gøre det mere attraktivt at lave energitiltag sammen med vedligehold på universiteterne. Modellen søges opbygget med udgangspunkt i modellen på kontorområdet : Helhedsorienteret planlægning Grundlaget for en helhedsorienteret planlægning er aktiv anvendelse af data. Bygningsstyrelsen prioriterer vedligeholdelsesindsatsen ud fra en systematisk kobling af data fra bygningssyn, energimærkning og forbrug samt konkrete erfaringer fra gennemførte energiprojekter. Den enkelte ejendoms energioptimeringspotentiale er samtidig afhængig af bygningens fysiske rammer og dens fremtidige funktion. Både konstruktioner og hensynet til den arkitektoniske kvalitet kan være bestemmende for hvilke løsninger, der er mulige. 2 Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 10 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

11 2.1.2: Energi ind i alle arbejder på bygningen For at opnå de laveste omkostninger skal energitiltag indgå i alle de arbejder, som løbende foregår på bygningen. Mange vedligeholdelsestiltag, som tag- og facaderenovering, foretages kun med års mellemrum, og er en enestående mulighed for at foretage en samtidig energirenovering. Tilsvarende kan moderniseringer indebære mulighed for at foretage en rentabel energimæssig opgradering. I forhold til udskiftning af tekniske installationer og komponenter indgår overvejelser om tekniske - og energimæssige forbedringer i det konkrete tilfælde. Boks Rentabilitetsberegning og energihusleje på kontorområdet For at skabe en sammenhæng mellem brugerens besparelse ved lavere energiforbrug og bygningsejerens udgifter til energitiltag, huslejefinansieres energiinvesteringer i statens kontorejendomme. Huslejetillægget bliver beregnet som 5 pct. af investeringen. Når Bygningsstyrelsen eksempelvis investerer for samlet 1 mio.kr. til efterisolering, så får den statslige institution en huslejestigning på 5 pct. af 1 mio.kr. Generelt ligger huslejetillægget under den beregnede besparelse og giver derfor de statslige institutioner (brugeren) et incitament til at acceptere huslejetillæggene. Energihuslejen bygger på samme princip som moderniseringer og forbedringer, hvor investeringen antages at føre til en stigning i ejendommens værdi. For at sikre at energitiltagene fører til en værdistigning, er det et krav, at energitiltagene er rentable. Rentabiliteten beregnes på grundlag af en rentabilitetsmodel, som bygger på investeringskalkylen fra Budgetvejledningen. Beregneren er vist nedenfor og kan hentes på Alle rådgivere og leverandører skal i deres forundersøgelser og tilbud dokumentere rentabiliteten ved beregneren. 11 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

12 Boks Energitiltag på universitetsområdet Energimærker på universitetsområdet Energimærkning for universitetsejendommene er afsluttet i De rentable tiltag fra rapporterne skal integreres i planlægningen for den enkelte ejendom og ansvaret for gennemførsel af tiltagene skal fordeles mellem styrelse og universitet, hvorefter de skal gennemføres Energimærkningen for universitetsejendommene viser, at de fleste har et middelenergiforbrug, dvs. energimærke C, D og E. Få ejendomme har det højeste energiforbrug med mærkerne F og G eller et lavt energiforbrug med mærke B A B C D E F G ESCO pilotprojekter Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter (Energy Service Companies) på tre danske universiteter. Projekterne skal tilvejebringe en model for gennemførelse af ESCO-projekter på statslige ejendomme og specifikt for styrelsens bygninger til universiteter. Bygningsstyrelsen har valgt at gennemføre projekter sammen med tre universiteter, Syddansk Universitet (SDU), Københavns Universitet (KU) og Roskilde Universitet (RUC). Pilotprojekterne skal løses inden for en samlet bevilling på 100 mio. kr. Projekterne er baseret på ESCO-modellen og omfatter analyse, projektering, udførelse, besparelsesgaranti, administration i driftsfasen og tilknyttede ydelser. Aftalen kan omfatte eventuel udførelse tilhørende bygningsforbedringer udenfor ESCO-ordningen. Ved opstarten af initiativet identificerede Bygningsstyrelsen en række udfordringer for statsligt byggeri og særligt på universitetsområdet i forhold til finansiering og organisation. I en ejer / lejer situation, som under SEA ordningen, er det nødvendigt med et tæt samarbejde omkring planlægning af et ESCO projekt. Dette gælder i forhold til at tilvejebringe materiale til udbud, fastlæggelse af baseline og i særlig høj grad i gennemførelsesfasen/adfærdsforventninger. I ESCO-projekterne har styrelsen valgt at arbejde med tre finansieringsmodeller, hvor to tager afsæt i de statslige lånemuligheder. Modellerne er: SEA-finansiering uden afdrag SEA-finansiering med afdrag (tidsbegrænset løbetid) Egenfinansiering fra universitetets midler Tilhørende bygningsforbedringer finansieres separat efter SEA-ordningen. Låneramme til Københavns Universitet Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet (KU) har indgået aftale om løbende finansiering af en række projekter. Alle projekter indstilles af KU og godkendes iht. SEA-vejledningen af styrelsen, hvorefter KU selv står for gennemførelsen. KU oplyser den forventede besparelse og afrapporterer resultaterne. Lånerammen udgør 98 mio. kr., hvoraf ca. 1/3 er udmøntet. Den forventede samlede besparelse er 17 mio. kwh/år. Med puljen har KU opnået mulighed for at arbejde langsigtet og koordineret med en samlet investeringsprofil, der hurtigt og fleksibelt kan bringes i spil. For KU er denne øremærkede energipulje et middel til at gennemføre energiprojekter hurtigt og puljen indgår i universitetets samlede strategi for energioptimering. 12 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

13 2.2: Energistyring i driften Bygningsstyrelsen vil systematisk optimere energiforbruget i driften af styrelsens ejendomme. Energistyring i driften skal både sikre, at den daglige drift forløber planmæssigt og at driften løbende optimeres. Afdækning af og stillingtagen til driftsmæssige forhold indgår desuden som en væsentlig og afgørende del i planlægning og projekteringsprocessen af både nybyggeri og vedligeholdelsesprojekter. Bygningsstyrelsen prioriterer: Overblik over energieffektivitet i driften Energistyring gennem automatisering af driften af kontorejendomme Drift på universiteterne overtagelse af nybyggerier 2.2.1: Overblik over energieffektivitet i driften Bygningsstyrelsen anvender en lang række data til at vurdere energieffektiviteten i driften på alle ejendomme. Det sker for at kunne udpege ejendomme, hvor der er behov for en særlig indsats, og for at vurdere muligheder for at gennemføre mere generelle tiltag til at forbedre driften i den samlede portefølje. Bygningsstyrelsen vil som et led i den samlede datastrategi validere og udbygge data for energiforbrug, der er særlig rettet mod at optimere driften : Energistyring gennem automatisering af driften af kontorejendomme Bygningsstyrelsen har driftsansvaret for kontorejendomme, der både har driftssystemer, der teknisk er simple, og systemer, der er højt automatiserede og derfor kræver mere teknisk viden. En generel tendens er, at styring af driften bliver mere og mere teknisk kompliceret i takt med indførelse af mere automatisk styring og overvågning. Det betyder, at energioptimering af driften i stigende grad handler om at analysere data og styre systemer. I driften af kontorejendomme anvendes allerede i dag en række tekniske systemer til at energioptimere driften af varme, køling, ventilation, varmesystemer, grundbelysning mv. Blandt andet anvendes fejlmeldinger fra CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) til at alarmere om helt konkrete forhold, som skal afklares eller afhjælpes umiddelbart. Bygningsstyrelsen arbejder med at budgettere og overvåge forbrugsudviklingen og med at vurdere potentialet for energioptimering, f.eks. i forhold til højt natforbrug eller mulighed for ændret tidsstyring på grundlag af timeregistrerede data for el- og varme forbrug : Drift på universiteterne overtagelse af nybyggerier Når en ejendom skal vedligeholdes eller gennemgå en større renovering skal de driftsmæssige forhold og muligheder danne afsæt for valget af løsninger. Både i planlægning, projektering og udførelse skal optimering af den fremtidige drift tænkes ind. Det er især relevant på universitetsområdet, hvor der gennemføres et stort omfang af nybyggerier og renoveringer og hvor universiteterne varetager selv driften af universitetsejendommene. I Bygningsstyrelsens gennemførelse af byggesager for universitetskunderne indgår afdækning af driftsmæssige forhold som en væsentlig og afgørende del i planlægning og projekteringsprocessen i tæt dialog med universiteternes driftsansvarlige. Bygningsstyrelsen vil intensivere dialogen med universiteterne om driften af universitetsejendommene, herunder formidle erfaringer med energistyring fra kontorområdet. Boks Driftsoptimering i projekteringsprocessen På det nye laboratoriebyggeri på Roskilde Universitet gennemfører styrelsen i projekteringen et forsøg, der skal øge rådgiverens fokus på at opnå den mest optimerede drift. Udredningen viser, at der kan nås den største effekt ved at: Minimere antallet af stinkskabe og reducere antal m2 lugeåbning ift. de oprindelige planer fra programfasen Planlægge og projektere HVAC-løsninger (Heat, Ventilation, Aircondition og Control, dvs. installation og vedligehold af varmeanlæg, ventilationsanlæg og køleanlæg) til et absolut laveste energiforbrug, bl.a. ved at fokusere på luftskifte. Optimere outputkrav til laboratorieudstyr Gennemførelsen af ovennævnte kræver, at der i indreguleringsfasen udover normal indregulering også laves en energimæssig optimering af driftsparamenter (tryk og temperaturer), at der i laboratoriet etableres en god rutine ift. at udfordre leverandørkrav til kølevand og trykluftforsyning når der indkøbes nyt udstyr eller planlægges nye forsøgsrækker og endelig, at der gennem etablering af energinøgletal og energiledelsesrutiner løbende (månedligt) følges op på brugeradfærd og energiforbrug i laboratoriet 13 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

14 2.3: Energiramme for nybyggeri Bygningsstyrelsen vil, hvor andet ikke er krævet, gennemføre nybyggerier i den totaløkonomisk bedste energiklasse. Bygningsstyrelsen vil arbejde med: Krav til energirammer Energiramme 2015 Energiramme Krav til energiramme Bygningsreglementets krav til energieffektivitet er gennem de seneste år skærpet væsentligt. Forventede krav til energirammeniveauet i 2015 og 2020 er tilføjet Bygningsreglement 2010 (BR10) som frivillige energirammer. Kravet om energiramme 2020 indføres allerede i 2018 for offentlige bygherrer. Energirammen for det konkrete byggeri aftales med kunden. Bygningsstyrelsen følger som udgangspunkt den energiramme, som kommunens lokalplaner stiller krav om. Bygningsstyrelsen har i 2012 lagt energiramme 2015 til grund for beslutninger om nybyggerier. I tillæg hertil gennemfører styrelsen også et mindre antal byggerier i energiklasse 2020, nulenergi og passivhusstandard for at få erfaringer. Styrelsen vil bruge erfaringer med byggerier i lavenergiklasser til at fastlægge klare retningslinjer for krav til energiramme fremadrettet Energiramme 2015 Bygningsstyrelsen er bygherre for en lang række nye bygninger, primært i forbindelse med den igangværende laboratoriemodernisering på universiteterne. Nybyggerierne gennemføres, hvor universiteterne i samarbejde med styrelsen har valgt at bygge nyt i stedet for at modernisere de eksisterende laboratorier. Nybyggeri udgør ca. halvdelen af de 6 mia. kr. afsat til laboratoriemodernisering. Den økonomiske ramme suppleres i mange tilfælde af huslejefinansiering og universiteternes egne midler. På universitetsområdet har det været vurderingen, at mange moderniseringer var økonomisk fordelagtige at gennemføre som nybyggeri (frem for at genoprette) især for de proces-energitunge (naturfaglige) laboratorier. Derudover er det økonomisk mest fordelagtigt at optimere energiforbruget i et nybyggeri sammenlignet med energioptimering af en eksisterende ejendom op til en højere energistand. I et nybyggeri er der langt flere muligheder for at fastlægge et ønsket energiniveau som en del af den samlede planlægning og gennemførelse af projektet Energiramme 2020 Bygningsstyrelsen vil vurdere, hvordan energieffektiviteten i nybyggeri rentabelt kan forbedres, så byggerier i energiramme 2020 kan opføres rentabelt. Bygningsstyrelsen vil undersøge, hvilke tiltag der bidrager mest optimalt til løftet i energiramme. Evalueringen skal levere totaløkonomiske betragtninger og belyse, hvordan styrelsen fremadrettet kan arbejde hen mod gennemførelse af energiramme 2020 inden for den gældende økonomiske ramme. Boks Eksempler på Bygningsstyrelsens nybyggerier i 2020 energiklasse Landarkivet i Viborg. OPP byggeriet er i november 2011 besluttet udført som lavenergiklasse Der er tale om et nybyggeri på m², hvoraf de m² er arkiv. Det er vurderet at være ca kr. dyrere årligt end ved opførelse i lavenergiklasse Dette svarer til en fordyrelse på ca. 2,2 %. Eventuelle meromkostninger indgår i de enhedsbetalinger, som kunden skal betale over hele kontraktens løbetid. I tilknytning til universitetet opfører region Syd et nyt supersygehus, hvor man i efteråret 2012 besluttede at opføre det i henhold til 2020 krav. SDU og BYGST har et tæt samarbejde med regionen, hvorfor det også er naturligt at drøfte energikrav til bygningerne. På det førstkommende styregruppemøde i januar 2012 har SDU ønsket at drøfte mulighederne for at anvende lavenergiklasse // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

15 Boks Oversigt over et udvalg af Bygningsstyrelsens nybyggerier i lavenergiklasse For at nå en energiramme er det nødvendigt at optimere bygningskomponenter, placering, funktionalitet, og en væsentlig del af byggeopgaven vil derfor handle om at finde løsninger, der tilvejebringer et samlet lavere energiforbrug. Opfyldelsen af energirammen skal altid ske ved først at optimere de passive elementer, altså selve bygningens placering og fysiske udformning og først til sidst aktive elementer som vedvarende energi. Det er derfor afgørende, at kravet til energiramme indgår allerede i projekteringsgrundlaget. Det giver frihedsgrader til at minimere energiforbruget gennem bygningens design, hensigtsmæssig vægtning af udformning af klimaskærmen og installationsløsninger. Det er særlig vigtigt, at valg af energitiltag og krav til indeklima vægtes som parametre i en samlet helhedsbetragtning. Energikrav Universiteter Kontorer Energiramme 2020 i BR10 - SDU, Odense (muligheder undersøges) Landsarkivet i Viborg < 25 kwh/m²/år (Frivillig energiramme) CO 2 -neutral bygning Green Lighthouse på KU, København. ca. 30 kwh/m 2 /år (Frivillig energiramme) Passivhus-standard kwh/m 2 /år (Frivillig energiramme) Energiramme 2015 i BR10 < 41 + (1000/m 2 ) kwh/m²/år (Frivillig energiramme) Energiramme 1 i BR08 < 50 + (1100/m 2 ) kwh/m²/år (Tidl. Frivillig energiramme) Energiramme 2 i BR08 < 70 + (1600/m 2 ) kwh/m²/år (Tidl. Frivillig energiramme) - Panuminstituttet, København. - Laboratoriebygning på RUC, Roskilde. - 5 bygninger på SDU i Odense og Kolding - Copenhagen Plant Science Center, Fødevarebygning på KU, Frederiksberg. - Nyt laboratorium på FARMA KU, København - Bygning 39 på SDU, Odense. - Niels Bohr Science Park på KU, København. - Bygning 37.2, 38.2, 40 samt Winsløwparken 17B, SDU, Odense. - Fuglsangs Alle 4/Vester Ringgade 51 på AU, Århus. Vester Voldgade 123 (UVM), KBH K. Parkvej 50, (Politi) Næstved. Note: Lovpligtig minimum-krav i BR10 < 71 + (1650/m2) kwh/m²/år Passivhuse er betegnelse for en tysk standard for lavenergihuse, som fokuserer på varmebesparelser, idet varmeforbruget ikke må overstige 15 kwh/m2 pr. år. Der eksisterer flere forskellige beskrivelser af, hvad CO2 neutralt byggeri er. 15 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

16 2.4: Procesenergi i laboratorier Bygningsstyrelsen vil reducere procesenergiforbruget i universiteternes laboratorier. En laboratoriebygning består både af kontor- og laboratorieområder. Laboratorier udgør ca. 40 pct. af det samlede areal. Beregninger blandt andet i forbindelse med energimærkning af universitetsejendommene viser, at procesenergi i styrelsens laboratoriebygninger udgør mere end halvdelen af det samlede energiforbrug og dermed mere end laboratoriernes andel af det samlede areal. Det er derfor et væsentligt indsatsområde, som kan have en betydende effekt på energiforbruget. Bygningsstyrelsen vil reducere procesenergiforbruget ved at arbejde med: Effekten af laboratoriemoderniseringen Grundlag for planlægning og måling Krav til reduktion af procesenergi Boks Optimering af procesenergi Procesenergi defineres som energi til de særlige processer, som kræves i f.eks. et laboratorium. Laboratorier forstås i denne sammenhæng som våde laboratorier, dvs. med tungt teknisk udstyr som f.eks. stinkskabe og laf-bænke. Her er behov for ekstra ventilation i forbindelse med f.eks. stinkskabsudsugning. I bygningsreglementet beskrives krav til beregning af bygningsenergi med tillæg for tunge processer (Be10-beregning) men ikke til beregning af selve procesenergien og hermed til reduktion af bygningens samlede energiforbrug Figuren til venstre viser en analyse af fordelingen af energiforbruget til el og varme på Panum-bygningen. Her udgør elog varmeforbruget til laboratorier op til hhv. 90 og 70 pct. af det samlede energiforbrug (de røde felter i søjlerne). Indsatsen her får derfor stor betydning for reduktion af energiforbruget. Det resterende energiforbrug fordeles mellem forbrug til køkkendrift (den grønne søjle) og kontordrift (den blå søjle) Grundlag for planlægning og måling Tilvejebringelse af data om procesenergiforbruget er afgørende som grundlag for en målrettet energioptimeringsindsats. For at kunne sætte ind overfor de områder, hvor procesenergien er tungest, er det nødvendigt at opsætte målere, der specifikt kan levere oplysninger om procesenergiens omfang og måle effekten af energitiltag. I forbindelse med laboratoriemoderniseringen har Bygningsstyrelsen stillet krav til de projekterende rådgivere om, at der etableres bi-målere på proces-anlæg, så procesenergien kan adskilles. Bygningsstyrelsen har endnu ikke data for energiforbruget i bygningerne, der kan belyse det faktiske forbrug og eventuel yderligere optimering. For på nuværende tidspunkt at kunne dokumentere og identificere konkrete bygninger med højt procesenergiforbrug har Bygningsstyrelsen i forbindelse med energimærkning af universitetsejendommene indhentet beregnede data om andelen af procesenergi Krav til reduktion af procesenergi I alle styrelsens laboratorietunge nybyggerier, f.eks. Niels Bohr Science Park på Københavns Universitet og Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har Bygningsstyrelsen både stillet krav til rådgiverne om at opfylde Bygningsreglementets lavenergiklasse og reducere mængden af procesenergi. 16 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

17 Kravet til reduktion af procesenergi stilles som en del af målet om optimering af bygningens samlede energiforbrug. Selve bygningens energiforbrug fastlægges og beregnes ud fra Bygningsreglementets krav til energiramme, mens forventningen til optimeringen af procesenergi beregnes sideløbende af rådgiveren. Boks Eksempel på Bygningsstyrelsens krav til reduktion af procesenergi I det viste eksempel fra udvidelsen af Panum (konkurrenceprogram 2009) har afsættet været Bygningsreglement 2008 (BR08) og krav til opfyldelse af lavenergiklasse 1, som svarer til en halvering af BR08 s almindelige energiramme (de blå søjler). Samtidig har styrelsen stillet krav til rådgiverne om at projektere med målet om en reduktion af procesenergien med op til 50 % af det forbrug teknisk udstyr og installationer ellers erfaringsmæssigt ville bidrage med (de røde søjler). Den interne belastning,(den grønne søjle) f.eks. brugernes elforbrugende udstyr som PC ere, servere mv. indgår ikke i de projekterendes arbejde og forbliver uændret. Kravet har bl.a. bevirket, at ventilationsløsninger er blevet analyseret ekstra omhyggeligt og at brugerne er blevet udfordret i forhold til det reelle behov for antal stinkskabe. Rådgiverne har efterfølgende undersøgt muligheden for at øge energirammen yderligere til 2015 eller 2020 niveau. Her stødte de bl.a. på dilemmaet, at energioptimeringen af bygningens klimaskærm øgede behovet for procesventilation og hermed bygningens samlede energiforbrug. Panum opføres i energiklasse Effekten af laboratoriemoderniseringen Bygningsstyrelsen vil definere retningslinjer for, hvordan og hvornår der følges op på det beregnede og det faktiske forbrug for de kommende laboratoriebyggerier. Resultatet af opfølgningen skal evalueres og erfaringerne skal implementeres i fremtidige byggerier. Med laboratoriemoderniseringen på universiteterne har Bygningsstyrelsen gennemført en lang række projekter, hvor potentialet for energioptimering har været størst på procesenergiområdet. Den resterende del af den planlagte modernisering gennemføres frem til Boks Eksempel på markedspåvirkning - stinkskabsudbud Bygningsstyrelsens har gennemført et udbud for stinkskabe på tværs af ejendomsporteføljen, der samlet skal udvikle markedsstandarden og reducere energiforbruget med op til 40 % pr. stinkskab. Energiforbrug til stinkskabe udgør en stor del af procesenergien i laboratorierne og er ikke forbedret gennem de seneste 30 år. For at optimere bedst muligt betyder stinkskabsudbuddet også, at leverandøren er ansvarlig for både inventar og teknik i modsætning til tidligere, hvor entreprisen var delt. 17 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

18 2.5: Forsyning og vedvarende energi Bygningsstyrelsen vil udnytte den kollektive energiforsyning optimalt og sikre anvendelse af vedvarende energi, hvor det er rentabelt. Bygningsstyrelsen prioriterer: Kortlægning af muligheder for at optimere energiforsyningen Damp på Københavns Universitet Ledningstab på Roskilde universitet 2.5.1: Kortlægning af muligheder for at optimere energiforsyningen Et samlet overblik over de statslige institutioners placering i forhold til energiforsyningskilder vil give Bygningsstyrelsen et redskab til systematisk at arbejde med energiforsyning til styrelsens ejendomme. Bygningsstyrelsen vil kortlægge den nuværende forsyning til styrelsens ejendomme og - i det omfang det er muligt - kortlægge forsyningsselskabernes fremtidige planer, og koble disse data med den geografiske fordeling af de statslige ejendomme. Bygningsstyrelsen vil også kortlægge, hvor det er bygningsmæssigt faktisk muligt i forhold til konstruktionsstyrke og arkitektoniske hensyn at integrere vedvarende energikilder som solceller og solvarme fysisk i selve bygningskroppen eller de umiddelbare omgivelser (fx jordvarme eller køling) og på det grundlag vurdere, om det er rentabelt at integrere vedvarende energiforsyning. Det samlede overblik vil blive sammenholdt med danne grundlag for at identificere og prioritere konkrete omlægningsprojekter sammen med den øvrige planlægning af vedligehold, strategi for fremtidig lokalisering af de statslige institutioner mv. og danne grundlag for fastlæggelse af en politik for omlægning af forsyningen fremadrettet : Damp på Københavns Universitet Omlægning, modernisering og effektivisering af energiforsyningen er tiltag, der giver store energibesparelser. Indtil der er etableret et overblik over muligheder, vil Bygningsstyrelsen prioritere projekter om omlægning fra damp og projekter, hvor der er et effektiviseringspotentiale i at optimere fjernvarmenettet. Forsyning ved damp er stadig udbredt i København. Modernisering af ledningsnettet og omlægning til varmt vand er tiltag, der giver store besparelser og er derfor et område, som Bygningsstyrelsen prioriterer. Bygningsstyrelsen er i dialog med Nørre Campus på Københavns Universitet om mulighederne for omlægning af dampforsyningen : Ledningstab på Roskilde universitet Roskilde Universitet har et stort utidssvarende internt fjernvarmenet kun med hovedafregningsmåler, der forsyner de mange bygninger med et stort varmetab til følge. Varmetab i det fælles varmesystem skal undersøges for restlevetid og varmetab, samt om de ved udskiftning kan overdrages til forsyningsselskabet, som det er tilfældet på Slotsholmen. Boks Eksempel på besparelser gennem omlægning af varmeforsyning På Slotsholmen i København har Bygningsstyrelsen i samarbejde med Københavns Energi etableret 30 nye decentrale varmtvandsanlæg i stedet for den fælles gamle dampvarmecentral. Den vigtigste kilde til energibesparelser er nye rørledninger, der har fjernet varmetabet i de flere kilometer interne varmerør mellem bygningerne. Den nye varmeforsyning giver en samlet besparelse på 2 mio. kwh årligt. Det svarer til en besparelse på 1 mio.kr. årligt og en reduktion på 10 pct. af det samlede energiforbrug. Derudover vil man også opnå store besparelser på servicering af anlægget. 18 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

19 Boks Eksempler på anvendelse af vedvarende energi I Vester Voldgade 123, København K har Bygningsstyrelsen etableret solvarmeanlæg på taget og lagring af solvarme under bygning samt energioptimering af varmesystemet. På ejendommen er anvendt solafskærmning og mekanisk ventilation med genindvinding og reduceret driftstid samt jordbrønde til afkøling af luft. På det kommende energioptimeringsprojekt på Politistationen i Vejle vil et stort solcelleanlæg dække politistationens el-behov. På flere universiteter, Syddansk Universitet, Københavns Universitet og IT Universitetet er igangværende projekter med opsætning af solceller. Bygningsstyrelsen har flere erfaringer med supplement fra vedvarende energi på universitetsområdet. For at opfylde kravene til Bygningsreglementets lavenergiklasser er anvendelse af f.eks. solceller nødvendigt. Det gælder f.eks. flere bygninger på Syddansk Universitet campus i Odense og på Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet og udbygningen af Panum. Vedvarende energi skal integreres i designet af bygningen fra start. Flere af styrelsens nybyggerier, f.eks. udvidelsen Panum på Københavns Universitet har vist, at det er uforholdsmæssigt dyrt at tilføre elementer langt inde i projekteringsprocessen. Bygningsstyrelsen vil sikre, at overvejelser om brug af vedvarende energi tænkes ind fra starten af alle nybyggerier. Opfyldelsen af energirammen skal dog altid ske ved først at optimere de passive elementer, altså selve bygningens placering og fysiske udformning og først til sidst aktive elementer som vedvarende energi. 19 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

20 Fokusområde 3 Private kontorlejemål Bygningsstyrelsen vil forbedre energieffektiviteten i styrelsens private kontorlejemål. Det sker gennem dialog med de private udlejere om energioptimering af de eksisterende lejemål og ved at påvirke markedet gennem bedre incitamenter til at styrke energioptimering. Overordnet mål: Bygningsstyrelsen vil forbedre energieffektiviteten i styrelsens private kontorlejemål. 3.1: Staten som lejer Bygningsstyrelsens lejer omkring 1,2 mio. m2 kontorlejemål hos private udlejere og er en vigtig og professionel aktør på markedet for erhvervslejemål. Antallet af private kontorlejemål udgør en stigende andel af den samlede portefølje, jf. figur 3.1. Den væsentligste årsag hertil, er, at nylokaliseringer af statslige institutioner i vidt omfang sker gennem indflytning i private lejemål og udflytning fra ældre utidssvarende statsejendomme. Figur 3.1 Antal private kontorlejemål Universiteterne benytter også private lejemål til at dække deres lokalebehov, men da universiteterne selv indgår private lejemål, ligger det uden for styrelsens ansvarsområde. Institutioner i private lejemål på både kontorområdet og universitetsområdet er omfattet af de samme politiske målsætninger om energireduktion som institutioner lokaliseret i de statsejede ejendomme. Der er således samme forventning om energibesparelser for institutionerne, uanset om de er lokaliseret i statsejendomme eller private lejemål. Bygningsstyrelsen vil være en aktiv spiller, som præger det private ejendomsmarked. Det sker gennem: Skærpede cirkulærekrav Incitamenter for udlejere til energirenovering i de eksisterende lejemål Nye lejemål og bruttohusleje 20 // BYGNINGSSTYRELSEN // ENERGISTRATEGI 1.0

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 289 Offentligt Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Oplæg ved vicedirektør Connie

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Gå hjem-møde om investeringsstrategier

Gå hjem-møde om investeringsstrategier Ejendomsforeningen Danmark og Bygningsstyrelsen byder velkommen Gå hjem-møde om investeringsstrategier og grønne ejendomme Bygningsstyrelsens kantine, Sankt Hans dag 2014 1 Agenda 1. Investeringsstrategier

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål November 2009 Når staten bor til leje hos private ejere Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) indgår på statens vegne lejekontrakter

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Forord. Carsten Jarlov Direktør i Bygningsstyrelsen

Forord. Carsten Jarlov Direktør i Bygningsstyrelsen Indhold Bygningsstyrelsen lejer på statens vegne Indgåelse af kontrakt i et privat lejemål Den løbende administration af lejemålet Energioptimering Opsigelse og fraflytning af lejemålet 4 6 8 10 13 Forord

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bygningsstyrelsen - det foretrukne valg for kunder og stat. Strategi 1.0 // 2012-2017

Bygningsstyrelsen - det foretrukne valg for kunder og stat. Strategi 1.0 // 2012-2017 Bygningsstyrelsen - det foretrukne valg for kunder og stat Strategi 1.0 // 2012-2017 Slotsholmsgade 12 Forord Det er Bygningsstyrelsens hoved opgave at stille lokaler og kontor- og forskningsmiljøer af

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Energibesparelser i statens kontorer og slotte

Energibesparelser i statens kontorer og slotte Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 Energibesparelser i statens kontorer og slotte Februar 2010 Udgivet af: Slots- og Ejendomsstyrelsen Februar 2010 Henvendelse om publikationen

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus Energipolitik for Haderslev Kommune Godkendt af byrådet den 27.08.2013 Indhold Formål... 3 Status for det hidtidige energiarbejde... 3 Fremadrettet fokus... 3 Indsatsområder... 5 Indsatsområde 1: Energioptimering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering

Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonbygning fra 1938, Vester Voldgade, København UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke F til A1 Kontorejendom springer 6 energimærker op med rentabel energirenovering

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Nye energikrav. Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen. DFM Netværk 7. november 2007

Nye energikrav. Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen. DFM Netværk 7. november 2007 Nye energikrav Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM Netværk 7. november 2007 Introduktion til Slots- og Ejendomsstyrelsen Hvem er Slots- og Ejendomsstyrelsen? Vi er en statslig ejendomsvirksomhed

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Afgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11

Afgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Afgjort den 26. maj 2011 133 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmoder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013.

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13 Afgjort den 30. maj 2013 109 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere