KLIMABEVÆGELSENS POLITISKE PLATFORM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMABEVÆGELSENS POLITISKE PLATFORM"

Transkript

1 KLIMABEVÆGELSENS POLITISKE PLATFORM Klimabevægelsens politiske platform vedtaget på landsmødet søndag den 27. september Den globale klimakrise accelererer og nødvendiggør tilstrækkelig handling NU! Den globale opvarmning går hurtigere end de fleste havde troet, og selv forudsigelserne i den seneste rapport fra FN s Klimapanel (IPCC) overgås af virkeligheden. Allerede nu plages store dele af verden af et klima som er gået amok med alvorlig tørke, ekstreme oversvømmelser og voldsomme orkaner. I første omgang er det verdens fattige der rammes, og vi ser nu både hungersnød, borgerkrige, folkevandringer og klimaflygtninge som følge af klimaforandringerne. Hidtil har jordens økosystem mildnet virkningerne af menneskers udledning af drivhusgasser ved at optage og lagre en stor del af disse. Men jordens absorptionskapacitet aftager nu hurtigt: Når havene bliver varmere, optager de mindre kuldioxid. Visse jordområder begynder at afgive kuldioxid, og de gigantiske metanlagre i Sibirien antages at være ved at åbne sig. Den hastigt smeltende havis omkring Nordpolen sænker albedoeffekten (refleksion af sollys), og afskovningen af regnskov sænker klodens mulighed for at lagre CO2. Disse processer er startet tidligere end beregnet, og der er frygt for at vi nærmer os såkaldte tipping points, et stadie hvor virkningerne bliver selvforstærkende, og hvor det så kræver endnu større indgreb for at undgå temperaturstigninger og klimaforandringer. Vi er nu i en egentlig klimakrise, og der er en overhængende risiko for klimaforandringer som løber af sporet. Samtidig opstår der et utal af nye muligheder for at forny vores samfund i en bæredygtig og mere rationel retning. Der er ingen tid at spilde. Vi mennesker må holde op med at forbruge fossile brændstoffer, stoppe vores massive udledning af drivhusgasser og bremse den massive rydning af skovarealer. Hvis vi med det samme begynder at omstille os til et samfund uden fossile brændstoffer, kan de værste skader stadig undgås. Vi lever lige nu i en tidsepoke hvor vores planet står på vippen og hvor vi skal træffe et valg: Skal den menneskeskabte opvarmning og den medfølgende globale økologiske katastrofe have lov at fortsætte, eller skal vi foretage en radikal kursændring og bevare et sundt miljø der sikrer vores og vores efterkommeres levevilkår? Skal vi sidde fast i vores gamle sociale rutiner og med fortidens fossiltunge industri, eller skal vi udvikle og udbrede nye bæredygtige livsformer og tidssvarende teknologier? De kommende generationer kan meget vel komme til at se tilbage på den tid vi lever i, som den tid da fremtiden blev afgjort. Derfor er det med stor frustration vi ser hvor langsomt klimaarbejdet går, både i Danmark og i resten af verden. Vor viden fortæller os at en radikal omstilling skal begynde nu, men i stedet ser vi hvordan der fortsat investeres i langlivede infrastrukturløsninger der indebærer forbrænding af fossile brændstoffer: i etablering af kulkraftværker og motorveje, i udbygget flytrafik, i ny infrastruktur til udvinding, transport og brug af fossile brændsler, såsom etablering af nye kulminer og udlægning af nye gasledninger. Denne type 1

2 satsninger må stoppe. I stedet må samfundet organiseres så behovet for fossile brændstoffer mindskes drastisk. Vi har en etisk forpligtelse til solidarisk at hjælpe vores medmennesker i de lande som allerede nu gennemlever humanitære katastrofer på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Vi har desuden et etisk ansvar for at sikre vores børn og fremtidige generationers behov, herunder ved at udøve den størst mulige hensyntagen til kloden og dens økosystemer, natur, miljø, dyr og planter. Vi har således en klar forpligtelse til i så vidt omfang som muligt at undgå påvirkning af økosystemerne for dermed at opretholde en mangfoldig og ægte natur. Ansvaret for at varetage løsningen af klimakrisen skal tillige fordeles efter evne, og vi har i Danmark som del af den rige vestlige civilisation en særlig etisk forpligtelse til at påtage os vores byrde, dels ved at sikre en bæredygtig global udvikling og en tilstrækkelig reduktion i udslippet af drivhusgasser, og dels ved at bidrage med den nødvendige hjælp til at sikre at berørte befolkninger påvirkes mindst muligt af klimaforandringerne. Vi vil ikke nøjes med mindre end en klimapolitik der tager videnskaben alvorligt. Klimaet skal være en overordnet prioritering, for hvis vi ikke klarer denne udfordring, risikerer vi at miste alt andet. Intet sker af sig selv. Hvis politikerne og andre beslutningstagere skal tænke fremadsigtet, kræves der folkebevægelser som sender et klart og tydeligt signal: Vi insisterer på handling NU! I Danmark har længe manglet en bevægelse som kan samle alle dem der vil arbejde fremadrettet med klimaspørgsmål. Det er med dette formål Klimabevægelsen er oprettet. Vi er åbne for alle der vil bakke op om vores målsætning, uanset hvilken politisk eller religiøs holdning man har, eller hvilke andre livsanskuelser man bekender sig til. Vi vil være medborgernes og det civile samfunds stemme, en aktiv kraft for den nødvendige omstilling. Vi dikterer ikke i detaljer, hvordan politikken skal føres eller hvad vore medlemmer skal mene i forskellige spørgsmål. Men vi ved at den nuværende politiske konsensus, med nærmest uindskrænkede individuelle forbrugsvalg og rene markedsløsninger, ikke vil være tilstrækkelig. Vi må have en ny politik som udstikker rammerne for en handlingsplan som er retfærdig og tilstrækkelig til at redde kloden fra klimaforandringer. Denne nye politik skal også åbne muligheder for en ny global grøn økonomi, hvor alle politiske tiltag gennemføres i nødvendig respekt for natur og mennesker. De globale mål er: En ansvarlig klimaaftale nødvendiggør globale reduktioner i drivhusgasudslippet i størrelsesordenen % inden år Det langsigtede mål er et indhold på højst 350 ppm CO2 i atmosfæren for at sikre at de globale temperaturstigninger fastholdes under + 2 grader celsius. De nationale mål er: Danmark skal i år 2035 have en energiforsyning drevet af vedvarende energi, og skal - som et af verdens rigeste lande - reducere sit drivhusgasudslip med 6 % årligt og med mindst 90 % i 2050 i forhold til

3 På de følgende sider redegøres nærmere for hvordan målene skal søges nået. I vores politiske platform foreslår vi følgende tiltag: 1. Danmark skal i år 2035 have en energiforsyning drevet af vedvarende energi, og skal - som et af verdens rigeste lande - reducere sit drivhusgasudslip med 6 % årligt og med mindst 90 % i 2050 i forhold til Politisk målstyring Et klimabudget med årlige udledningsmål skal fastlægge en ramme for organiseringen af et samfund uden brug af fossile brændstoffer. For at omstillingen af vores energiforsyning kan ske så smertefrit som muligt, må vi starte nu. Jo længere vi venter, jo større og mere dramatisk vil omstillingen blive. Samtidig har vi ikke andet valg end at være åbne for yderligere sænkning af de årlige udledningskvoter fremover, hvis den nyeste forskning viser at det bliver nødvendigt. Vi ved at enhver yderligere udsættelse af en resolut indgriben forværrer klimakrisen yderligere. Som et af de rigeste lande i verden, og med et stort medansvar for den CO2 som allerede er udledt i atmosfæren, bør Danmark sammen med andre rige lande gå i spidsen for at nedbringe udslippet af drivhusgasser. Danmark bør reducere sine udledninger af CO2 og andre drivhusgasser med 6 % årligt, og det langsigtede mål bør være højst 1-1½ ton CO2- ækvivalent per dansker per år, i år 2050, svarende til mindst 90 % reduktion i forhold til Ved en gennemgribende klimaudredning må Danmarks samlede påvirkning indregnes, ikke bare de fysiske udledninger som finder sted inden for vore grænser. Vore fodaftryk i verden vokser når stadig flere af de varer vi handler med produceres i andre områder, hvor der ofte er en stor udledning af CO2. En forbrugsbaseret udledningsredegørelse hvor også produktion i forbindelse med eksporterede og importerede varer, samt flyrejser, skibstrafik og anden international transport indgår bør foretages snarest inden for hele EU og gøres til standard for en international udredning af drivhusgasudledninger. CO2-nedskæringerne bør projekteres i et treårigt klimabudget med samme status som statsbudgettet og afstemmes hvert tredje år. Det skal fordeles retfærdigt. De fattigste skal rammes mindst, mens den tungeste byrde pålægges de største forbrugere af fossile brændstoffer, som i reglen er dem med de største indkomster. Nationalt som globalt vil overgangen til et samfund uden anvendelse af fossile energikilder forandre vores måde at leve på. Der skal stilles spørgsmålstegn ved og ændres på indlærte mønstre, så nødvendige nedsættelser af CO2-udledning kan finde sted inden for alle områder. Det indebærer blandt andet: 1.2 Nedsættelse af energiforbruget Ganske vist findes der nærmest uudtømmelige kilder til vedvarende energi via sol, vind, bølger og jordvarme (geotermi), - men en fuldt udbygget struktur til anvendelse af en 3

4 højere andel vedvarende energi ligger længere ude i fremtiden end vi har tid til at vente på. Dette indebærer at for at nå klimamålene må den rige verdens forbrug af energi mindskes. Energibesparelser og energieffektivisering er i øvrigt meget hurtige at implementere, og er både billige og rentable at gennemføre. 1.3 Omlægning af landbruget til klimaneutralitet Reduktion af CO2-belastende produktion af fødevarer Landbruget har et meget højt forbrug af pesticider, kunstgødning og energi, og bidrager globalt til 25 % af verdens CO2-udslip. Vi må vende landbruget om til et system der fremmer optaget af CO2 i jorden og dermed mindsker atmosfærens koncentration af drivhusgasser. Det bliver nødvendigt at gøre landbruget mindre afhængigt af fossile brændstoffer, samt at mindske det antal husdyr der udleder metan. Miljøbelastende produktion af fødevarer for eksempel kød, som i dag skaber en stor del af drivhusgasserne må nedsættes til gavn for en så CO2-fri produktion som muligt. Produktion af kødforbruget står i dag for ca. 18 % af den globale menneskelige udledning af drivhusgasser. Produktion af drivmidler til transportsektoren er ikke løsningen Vi ved allerede at produktionen af bioethanol og biodiesel truer fødevaresikkerheden og regnskovenes betydningsfulde evne til at neutralisere CO2. Hvis vore dages forbrug af fossile brændstoffer helt skulle erstattes af biobrændsel, skulle en urimelig stor del af landbrugsområderne udnyttes, med deraf følgende fødevareprisstigninger og sultproblemer. Biobrændsel kan derfor ikke være mere end en delvis løsning på klimakrisen. Der skal således ikke afsættes yderligere landbrugsareal til produktion af bioethanol og biodiesel. Derimod ville indførelsen af eldrevne tog og biler kunne reducere klimabelastningen fra transportsektoren betydeligt, især hvis strømforsyningen bliver bæredygtig. Begrænsning af biomasse til energiforsyning Biomasse kan indgå i den lokale energiforsyning i begrænset omfang, såfremt den ikke fortrænger fødevareproduktion. Det er samtidig centralt at Danmark aktivt tager afstand fra afskovning og ikke-bæredygtig skovdrift. Prioritering af lokal produktion frem for fjerntransport Landbrugsproduktionen bør generelt planlægges således at transporten til forbrugeren bliver så kort som mulig. I valg af afgrøder bør der i videst muligt omfang tages hensyn til hvilke sorter der bedst trives i lokalområdet samt i hvilke årstidsbestemte vejrforhold. Massiv opprioritering af CO2-sinks I Danmark og globalt skal der satses markant på at hindre yderligere fældning og afbrænding af regnskov og andre biosystemer som optager CO2 fra atmosfæren, og der bør satses massivt på etablering af skov og anden vedvarende biomasse. 1.4 Stramning af energisparekrav til eksisterende byggeri og nybyggeri CO2-neutralt nybyggeri fra 2010 Vore bygninger sluger unødvendigt megen energi. Allerede i dag findes intelligent byggeri, hvor behovet for energitilførsel udefra er ubetydelig eller deciderede plus-huse, der giver mere energi fra sig end de forbruger. Byggereglerne må hurtigt revideres så den slags løsninger sættes i system, og vi får CO2-neutralt nybyggeri allerede fra

5 Renovering af den nuværende boligmasse Samtidig bør renoveringen af den nuværende boligmasse stimuleres med henblik på en effektiv energihusholdning. Vi skal have omfattende energirenovering af alle bygninger inden Den indsats skal koordineres, og der skal være god kommunikation mellem de forskellige byggefag for at sikre den højest mulige grad af effektivitet og bæredygtighed, samt for at undgå dobbeltarbejde. Boligskat skal afhænge af energiforbrug Den slags storstilede omstillinger er ikke bare nødvendige på grund af klimamæssige hensyn. De skaber også store muligheder for nye arbejdspladser. Boligskatten bør knyttes til energimærkning. Der bør gives mere støtte og bedre lånemuligheder til energirenovering. 1.5 Byplanlægning der reducerer transportbehov I dag er der overvejende tendens til uhensigtsmæssig udbredelse af bymæssig bebyggelse med lav befolkningstæthed, - resultatet er et evigt stigende transportbehov og især anvendelsen af privatbil. Fremover skal byplanlægningen indrettes med sigte på at skabe lokaliseringsmønstre der reducerer transportbehovene, især anvendelsen af privatbil. Dette betyder en mere koncentreret og koordineret byudvikling, hvor den hidtidige byspredning afløses af en vis fortætning, således at de væsentligste gøremål kan foretages inden for cykelafstand. Byggeri af de areal- og energikrævende parcelhuse må reduceres. Vi skal desuden væk fra rene erhvervs- og boligområder, i stedet skal der satses på en blanding af boligmasse og erhvervsliv. 1.6 Udvikling af nyt transportsystem Satsning på skinnetransport - ingen nye motorveje Der er ikke plads til fejlsatsninger, som låser os fast i en endnu mere energiintensiv samfundsstruktur. Som det første oplagte skridt bør samtlige planer om nye motorveje droppes og i stedet skal der satses på udbygning af skinnetransport. En kommende Fehmernforbindelse bør derfor udelukkende baseres på skinnetransport. Etablering af attraktiv kollektiv trafik I landsbyerne findes der endnu ikke det samme alternativ til bilen, men i storbyerne kan biltrafikken mindskes radikalt og den privatbilisme der baseres på fossile brændstoffer udfases. Her må infrastruktur- og trafikplanlægningen konsekvent stile mod en udbygget og mere attraktiv kollektiv trafik, og forudsætningerne for gang- og cykeltrafik forbedres markant. Den kollektive trafik og cykeltrafikken skal eksempelvis have forkørselsret frem for biler. En væsentlig del af løsningen vil være etablering af letbaner i de største danske byer. Samtidig skal der gradvis ske en udfasning af kørselsfradraget for fossilt drevne transportformer. Reduktion af international lastbils-, skibs- og flytransport Det hurtigt voksende udslip fra lastbils-, skibs- og flytransport skal begrænses. Med store investeringer i hurtig og pålidelig togtrafik kan flyvning helt erstattes inden for hele Europa. Eksempelvis skal Danmark således ikke udbygge Kastrup Lufthavn yderligere med en ny terminal. International flytransport og søfart er i dag helt undtaget for både CO2- beskatning og moms. For flytrafikken endda på trods af at udledningen af CO2 i de højere luftlag giver en netto drivhuseffekt som er ca. 3 gange større end ved jordoverfladen. Danmark må i internationale fora arbejde kraftigt for at undtagelserne snarest fjernes. Der 5

6 bør arbejdes for at levere bedre og billigere togforbindelser, mens flytransport skal gøres markant dyrere. 1.7 Koordineret nedlukning af forurenende industri og fuld støtte til de påvirkede arbejdere For at sikre en bred opbakning til ovenstående reformer og undgå socialt kaos skal der selvfølgelig tages hensyn til de mennesker der i dag arbejder i fossiltunge og forurenende industrier. De lønmodtagergrupper der bliver arbejdsløse i de CO2-tunge brancher må sikres med fordelagtige arbejdsaftaler, en smidig omskoling og fuld økonomisk støtte i overgangen til en ny karriere i den bæredygtige industri. Samtidig må vi satse på - og investere i skabelsen af hundrede tusindvis af nye grønne jobs, som kan tage imod den lediggjorte arbejdskraft. 1.8 Vugge-til-Vugge / Intelligent forbrug af naturressourcer Vores nuværende forbrugskultur under mottoet brug og smid væk, og med afbrænding eller deponering af affald i et gigantisk omfang, er i direkte modstrid med ambitionen om sikring af en bæredygtig udvikling. Vores forbrug af naturressourcer bør foregå langt mere intelligent og nænsomt. Ambitionen bør være at vores forbrug i princippet bliver en strøm af ressourcer og komponenter som indgår i en ubrudt cyklus (dvs. vugge-til-vugge filosofien), således at behovet for afbrænding og deponering fjernes. Introduktionen af konceptet vugge-til-vugge skal opprioriteres markant ved øget forskning og udvikling, og ved ændring af skatter, tilskud og afgifter for produkter som ved en statskontrolleret mærkning kan dokumentere at de opfylder veldefinerede krav til vugge-tilvugge filosofien. 1.9 Uddannelse og ambassadørroller Praktisk undervisning i bæredygtighed skal indføres i bredt omfang i hele vores uddannelsessystem, således både i folkeskolen, på erhvervsuddannelser og gymnasier, og naturligvis på alle videregående uddannelser. Dette skal foregå via konkret undervisning, men også indgå i alle relevante tværfaglige, kreative og praktiske projekter. De offentlige institutioner skal være rollemodeller og udarbejde en indkøbspolitik som tilgodeser bæredygtighedsprincippet. 2. Dansk og global satsning på ny og klimaintelligent energiteknik Øget satsning på forskning og udvikling af vedvarende energi Vedvarende energi og en betydelig mere effektiv energianvendelse er nødvendige for at opnå en langsigtet og holdbar udvikling, men satsningen på ny og klimaintelligent teknik går for langsomt. Elektricitet fra solkraftværker i verdens ørkener og andre steder har for eksempel et stort potentiale, men energiselskabsgiganterne synes at ignorere teknikken. Her bør statslige initiativer tage teten; dette gælder også bølgekraft, vindkraft og andre uudnyttede muligheder for vedvarende energikilder. Ligeledes bør statslige initiativer forberede elnettet, så det hele tiden er klar til at modtage en stærkt voksende andel vedvarende energi. Stop for udgravning efter fossile brændstoffer Et andet oplagt udspil er at indføre et moratorium (øjeblikkeligt stop) for al ny udgravning efter fossile brændstoffer i Danmark. Alt hvad der graves op vil bidrage til den globale opvarmning. Vi forlanger at den siddende regering fremlægger en detaljeret tidsplan for 6

7 udfasningen af fossile brændsler i Danmark. Så længe vi ikke har en teknik til at anvende energien uden at ødelægge klimaet, må den fossile energi blive under jorden, om det så er olie eller naturgas i Nordsøen. Ligeså bør Danmark sørge for at alle vores tilskud til fossil energi, også via organer som Verdensbanken, øjeblikkeligt afbrydes. Omlægning af skatter og afgifter I Danmark og globalt bør der foretages en drastisk omlægning af afgifter og skatter, således at alle indirekte omkostninger ved forbrug af fossile brændsler indgår i den reelle pris. Staten skal ligeledes fremme udvikling af ny teknologi ved at give tilskud til eller sænke afgifterne på ny og mere klimavenlig teknologi. CCS er ikke en løsning En satsning på forskning og udvikling af Carbon Capture and Storage (CCS) teknologi binder en urimelig stor del af vores ressourcer på en teknologi som fastholder en energiforsyning baseret på fossile brændsler og bremser udvikling mod nye vedvarende teknologier. Teknologien er formodentlig en af de dyreste CO2-reducerende teknologier, og den er desuden forbundet med en række uafklarede risici omkring sikkerheden af deponeringen. CCS-teknologien er endnu langt fra moden til blive ibrugtaget, og den vil derfor ikke kunne nå at bidrage til at skabe de nødvendige reduktioner som skal foretages i de kommende år. Derfor bør der ikke satses på forskning og udvikling af CCS med offentlige midler, ligesom CCS ikke bør indgå som en afbødningsmulighed i Kyoto-protokollen og dens eventuelle afløser. - og det er atomkraft heller ikke Atomkraft er en endog meget etablerings- og driftstung energikilde, som i udstrakt grad kun er økonomisk rentabel pga. en række økonomiske støtteordninger. Atomkraft er desuden forbundet med en række meget betydningsfulde risici, herunder fare for nedsmeltning af kraftværker, spredning af atomvåben, terrorhandlinger og deponering af radioaktivt affald. Etablering af atomkraft tager desuden så lang tid, at den ikke kan nå at bidrage til at skabe de reduktioner som er nødvendige i de kommende år. Atomkraft er i dag en meget væsentlig energiforsyningskilde i en række vestlige lande. Dette til trods, så bør atomkraft som energikilde fra de eksisterende værker udfases i takt med at energien kan produceres med vedvarende teknologier. Globalt og i Danmark bør offentlig støtte til udvikling og udbygning af atomkraft udfases. En anden væsentlig ulempe er at atomkraft er alt for dyr. Vedvarende energikilder som vindkraft, biomasse og geotermisk energi er langt billigere end atomkraft, selv når man tager højde for at der skal investeres i forskellige former for lagringsteknologier, som kan sikre at der også er elektricitet når vinden ikke blæser. De officielt rapporterede omkostninger ved atomkraft, som næsten altid stammer fra World Nuclear Association, er udtryk for ønsketænkning og spin fra atomkraftindustrien (og de lande som huser den), snarere end de reelle priser. De tal som er sluppet ud fra det finske atomkraftprojekt viser f.eks. omkostninger af en hel anden størrelsesorden end dem man skulle forvente, hvis de officielt rapporterede priser for a-kraft stod til troende. Endelig er der kæmpestore praktiske og etiske problemer omkring sikker lagring af atomaffald samt de muligheder for at bygge atomvåben som kernekraft fører med sig. Disse ting er svære at prissætte, hvorfor man normalt ikke gør det. Tages disse ting med ind i analysen, fremstår atomkraft som endnu mere uattraktiv - økonomisk såvel som politisk. 7

8 3. En ansvarlig klimaaftale nødvendiggør globale reduktioner i drivhusgasudslippet i størrelsesordenen % inden år Det langsigtede mål er et indhold på højst 350 ppm CO2 i atmosfæren for at sikre at de globale temperaturstigninger fastholdes under + 2 grader celsius Globale reduktionsmål En forudsætning for at stabilisere klimaet er at verdens lande enes om vidtgående CO2- nedskæringer med kontrolsystemer, så hver nation kan stole på at de andre udfører deres del af aftalen. Danmark må i alle internationale fora arbejde for et gennembrud i FN s klimaarbejde. Det langsigtede mål er at koncentrationen af CO2 skal komme ned på maximalt 350 ppm (i forhold til det nuværende [2009] niveau på ca. 387 ppm. Vores målsætning er desuden at den samlede temperaturforøgelse ikke må overstige 2 grader celsius over førindustrielt niveau. De hidtidige forsøg på at starte en international klimapolitik er i praksis mislykkedes. Efter Kyoto-aftalen har vi nu behov for en aftale der skaber håndfaste CO2 nedskæringer på langt sigt. Den store udfordring er inden år 2050 at mindske verdens udledning af CO2 i størrelsesordenen procent ift. 1990, hvilket forudsætter at vi straks stopper med at grave os ned i fossiltunge strukturer. Den næste aftale skal også være global alle lande skal medvirke i anstrengelserne og den skal være retfærdig. Det er de rige industrilande der bærer det historiske ansvar for den opståede situation og den mængde drivhusgasser der allerede i dag findes i atmosfæren, og de er stadig skyldige i de mest ekstreme CO2-udledninger per indbygger. På den anden side rammes fattige mennesker i udviklingslandene hårdest af klimaforandringer. I-landene må derfor være deres ansvar bevidst og påtage sig den største del af CO2-reduktionerne. De kan aldrig kræve af verdens fattige lande at de skal påtage sig samme byrde, og disse vil heller aldrig kunne godtage noget sådant. En global klimaaftale bør være retfærdig eller slet ikke indgås. De fattige lande har ret til udvikling og til en høj levestandard, men samtidig behøver de ikke at gentage industrilandenes fejltrin. Via et balanceret og omfattende program kan de få støtte til at udvikle et så holdbart energigrundlag som muligt. De midler som benyttes i dag er forsvindende små: her behøves et akutprogram på mange milliarder. En sådan teknologioverførsel fra de rige og udviklede lande til de fattige udviklingslande bør finde sted samtidig med at man skærer ned på verdens totale CO2- udslip. Nøjagtigt hvordan en global klimaaftale skal se ud er et åbent spørgsmål. Det centrale er at CO2- nedskæringerne bliver så omfattende at verden i løbet af to til tre årtier nærmer sig en fossilfri verdensøkonomi, og at alle mennesker til sidst får samme mulighed for en anstændig økonomisk levestandard. 8

9 4. Forureneren betaler: Global regulering af prisen for udledning af CO2 og drivhusgasser For at sikre en fælles indsats på globalt plan er det nødvendigt (dog ikke tilstrækkeligt) at etablere en global regulering af prisen for udledning af CO2 og drivhusgasser baseret på forureneren betaler -princippet. CO2-skat eller et kvotehandelssystem? To mekanismer er blevet foreslået: en CO2-skat og et kvotehandelssystem. Der er dog debat om begge mekanismers effektivitet og etiske grundlag. Klimabevægelsen vil fortsat deltage i debatten. En global skat på CO2 ville være et sikkert middel til direkte at øge incitamentet til omlægning til mere vedvarende energikilder. Alternativt kunne man tænke sig at det Europæiske Kvotehandels- system udbygges til et globalt system, men at man da det nuværende system har vist sig helt utilstrækkeligt samtidig skal foretage en gennemgribende revision af systemet. Et globalt kvotehandelssystem bør derfor udvikles med meget begrænsede kvoter, hvis antal falder år for år i henhold til de ovennævnte årlige reduktionsmål. Desuden bør der som udgangspunkt ikke allokeres gratis CO2-udledningskvoter til forurenende virksomheder og industri. Disse bør tværtimod betale for alle deres udledninger af drivhusgasser for at sikre det størst mulige incitament til at reducere udslippet af drivhusgasser. Dertil kræves markant bedre kontrolsystemer samt strenge og effektive sanktionsmuligheder. I begge tilfælde bør penge fra skat eller salg af kvoter gå til den pågældende nation og bruges til kollektiv trafik, bæredygtige projekter, hjælp til folk som er særligt hårdt ramt af afgifterne eller hjælp til ulandene. Skrappere standarder Under alle omstændigheder bør udledning af drivhusgasser mindskes via regulering, ved konsekvent at kræve mere klimavenlige standarder for aktiviteter/produkter som bidrager til den globale opvarmning. Dette gælder også de aktiviteter som er omfattet af et eventuelt skatte- eller kvotesystem, for at sikre at forbedringerne sker tilstrækkeligt hurtigt på trods af eventuelle fald i kvotekursen eller andre uforudsigelige økonomiske forhold, som kunne undergrave et kvote- eller skattesystems effektivitet. Det må understreges at hensyn til klimaet altid skal prioriteres over hensyn til markedet. 5. Introduktion af en ny global bæredygtig økonomi I den nuværende neoklassisk definerede globale økonomi opfattes en vækst i BNP som det evigt saliggørende instrument for at sikre global udvikling og velfærd, dette uagtet at en stigende del af BNP fremkommer ved aktivitet relateret til forureningsbekæmpelse og andre absolut negative sekundære effekter. Globale institutioner som Verdensbanken, WTO og Den Internationale Valutafond støtter desværre endnu denne opfattelse. En sådan forsimplet opfattelse er imidlertid i stærk modstrid med målsætningen for vores forpligtelse til at sikre vores børn og fremtidige generationers behov og en mangfoldig natur. En positiv global udvikling bør i stedet 9

10 tilrettelægges med det formål at sikre størst mulig livsglæde og livskvalitet hos befolkningerne - herunder deres glæde ved at videregive bæredygtige samfund og ægte natur til fremtidige generationer og ikke ud fra simple BNP-betragtninger. Vores økonomiforståelse bør derfor gennemgå et kritisk eftersyn. Vi skal bevæge os væk fra den antagelse at naturressourcerne kan betragtes som uendelige, og at vi mennesker har ubetinget ret til at udnytte dem til gavn for os selv. For fremtiden skal den globale økonomi indordnes under den endelige ramme for økologi og naturressourcer, og vi skal omstille vores forbrugsmønster således at brugen af de absolut begrænsede ressourcer som vi forbruger (fossile brændsler) skal reduceres dramatisk, og således at de fornyelige ressourcer kun anvendes såfremt forbruget/anvendelsen kan siges at indgå i en form for genanvendelse/cyklisk forbrug. 6. Befolkningsudvikling En verden hvor alle mennesker har det samme ressourceforbrug som de rigeste lande i dag er ikke bæredygtig. Det kan synes indlysende at med en konstant øget befolkning på kloden, og med voksende velstandsudvikling i de fleste lande, så øges presset på naturressourcerne og forbruget af fossile brændsler som bidrager til den globale opvarmning. Imidlertid er forholdet mellem befolkningstilvækst og stigende CO2-udledninger ikke så ligetil: De lande der har en høj befolkningstilvækst er hovedsageligt udviklingslande, der udleder meget lidt drivhusgas per person. I de industrialiserede lande, hvor der udledes allerflest drivhusgasser, er befolkningstilvæksten meget lille eller endda negativ. Situationen forholder sig forskelligt i disse to typer lande. Udviklingslande med høj befolkningstilvækst I mange lande udgør den overvældende fattigdom og befolkningstilvæksten en ond cirkel. Fattige indbyggere er ofte tvunget til at få mange børn for at sikre deres egen overlevelse, og den resulterende stigende befolkning øger presset på samfundets ressourcer og forværrer den eksisterende fattigdom. Den eneste løsning der indtil videre har vist sig at være virkningsfuld for at stoppe befolkningstilvækst er fattigdomsbekæmpelse og velstandsudvikling, som fører til en øget levestandard og i næsten samtlige tilfælde en markant stigning i samlede CO2- udledninger. Heri ligger et fundamentalt dilemma, idet ethvert indgreb kan få den modsatte klimamæssige virkning end den ønskede. Klimabevægelsen anerkender at verden bør tilstræbe en bæredygtig befolkningsudvikling af økologiske, klimamæssige, såvel som sociale og velstandsmæssige grunde. Derimod er indgriben imod befolkningstilvækst i tredjeverdenslande et tveægget sværd i en klimasammenhæng og bør derfor ikke ses som et primært led i klimakampen. Det kan være fristende i vores meget rige del af verden at henvise til at løsningen af klimakrisen besværliggøres af befolkningstilvæksten i den tredje verden og derved fratage os selv en del af ansvaret for klimakrisen. Vi vil gerne modarbejde denne tendens, som vi mener afleder vores opmærksomhed fra det vigtigste arbejde der egentlig bør begynde herhjemme. 10

11 Løsningen er derfor at vi i de rige lande forpligter os til at bekæmpe fattigdom og sikre bæredygtig udvikling i disse fattige lande, herunder ved at bidrage med viden og teknologi, således at deres velstandsudvikling sker på en måde som til forskel for vores egen velstandsudvikling sker uden at bidrage med massive forøgede drivhusgasudledninger. Samtidig, men sekundært, skal de fattigste lande sikres adgang til den fornødne viden og redskaber som muliggør en bedre familieplanlægning og dermed muliggør en lavere vækst i befolkningsantallet. Rige lande med lav befolkningstilvækst I de mest udviklede lande, hvor CO2-udledninger per capita er højest, er befolkningstallet forholdsvis stabilt, eller i visse tilfælde lettere faldende. Dette bør betragtes som en positiv faktor med hensyn til kampen mod CO2-udledninger og andre menneskelige miljøpåvirkninger, og derved for de kommende generationers livskvalitet. Desværre glemmes denne vinkel tit i debatten om tendensen til faldende fertilitet i den vestlige verden. Kortsigtede økonomiske og sociale hensyn dikterer som regel at vi skal føde flere børn som arbejdskraft og forbrugere, og at vi som samfund derfor skal oprette økonomiske og andre incitamenter dertil. Dog bør vi altid huske at en økonomi der sikrer borgerne den bedst mulige livskvalitet på langt sigt nødvendigvis hviler på et sundt miljø og et stabilt klima. Derfor bør en fornuftig befolkningspolitik også tage klima og naturressourceforbrug i betragtning. De udviklede lande bør således etablere strukturer og politikker som på sigt vil tillade en stabilisering eller reduktion af befolkningstallet ved at gøre en sådan forenelig med et samfund der trives både økonomisk og socialt. Dette bør selvfølgelig ske med størst mulig hensyn til personlig frihed, religiøs overbevisning og etiske overvejelser. 7. Tilpasning til klimaforandringer Allerede nu er det nødvendigt med overførsel af ressourcer til de fattige: Mange udviklingslande har behov for særlig klimabistand for at kunne beskytte sig mod de nuværende klimaforandringer. De rige lande, som har været kilde til problemet, har en pligt til at finansiere et akut værn mod de uundgåelige konsekvenser. Det overordnede mål er dog at afvikle alle de udledninger som yderligere forværrer opvarmningen og dens konsekvenser, for nuværende og ikke mindst kommende generationers skyld. Behandlet og godkendt af Landsudvalget den 11. november

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats.

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats. Klimastrategi 2019 Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning A. Ole Gorm Norden Andersen, Store Rørbækvej 55, 3600 A 1. Det er misforstået, at en reduktion af CO2 vil skabe grøn

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Ni eksperter og politikere svarer: Er vi alle vågnet op til klimadåd nu, eller forsvinder bevidstheden, når hverdagen træder ind?

Ni eksperter og politikere svarer: Er vi alle vågnet op til klimadåd nu, eller forsvinder bevidstheden, når hverdagen træder ind? Ni eksperter og politikere svarer: Er vi alle vågnet op til klimadåd nu, eller forsvinder bevidstheden, når hverdagen træder ind? Står vi midt i et paradigmeskifte i forhold til vores syn på klimaforandringerne?

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling

EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling Spørgsmål, øvelser og opgaver Indledning, Fremtidens EU de fem scenarier 1. Kender I andre steder, hvor man bruger scenarier? Hvorfor kan det være en god

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere