Esbjerg Kommune. Budget Budgetoverslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Esbjerg Kommune. Budget 2015. Budgetoverslag 2016-18"

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budget 2015 Budgetoverslag

2 Forord Esbjerg Kommunes Budget 2015 Den 15. september 2014 er der indgået et budgetforlig mellem V, A, F og C. Forliget udstikker de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2015 og overslagsårene Dette års forhandlinger har i lighed med sidste års budgetlægning i høj grad været præget af et stigende udgiftspres på familieområdet. Herudover har kommunen stået overfor et stigende behov for nye anlægsinvesteringer på en række af de store velfærdsområder, herunder bl.a. på områderne dagtilbud, voksne handicappede og ældre. For at kunne finansiere disse merudgifter er forligspartierne blevet enige om at foretage en markant omprioritering af kommunens driftsudgifter. Der er generelt enighed om, at der endnu ikke er skabt fuld strukturel balance i kommunens økonomi. Og efter budgetvedtagelsen igangsættes en ekstraordinær gennemgang af alle kommunens driftsområder. Formålet er, dels at skabe et yderligere råderum, dels at minimere risikoen for et tilbagevendende behov for besparelser/omprioriteringer i forbindelse med de kommende års budgetlægninger. Større prioriterede udvidelser og investeringer i aftalen (beløb over budgetperioden): Finansiering af udgiftspres på anbringelsesområdet (merudgift på i alt 170 mio.) Opnormering i daginstitutionerne ud fra socioøkonomiske kriterier (merudgift i alt 41,9 mio.) Ombygning af Esbjerg Forsorgshjem (anlæg i alt ca. 28,5 mio.) Renovering af særligt tiltrængte byggerier på dagtilbudsområdet (anlæg i alt 26,5 mio.) Akuttilbud Fønix fastholdes trods bortfald af ekstern finansiering (merudgift i alt ca. 20 mio.) Styrke ældreplejen via tillægsbevilling på Finansloven (løft på i alt ca. 20 mio. kr./år) Kapitalbevarende investeringer i fortove, broer, gadetræer (merudgift i alt 20 mio.) Demografi fastholde serviceniveau på skole, dagtilbud og ældre (merudgift i alt ca. 19 mio.) Større effektiviseringer og/eller besparelser i aftalen (beløb over budgetperioden): Ny struktur på skole/sfo og klub, herunder besparelser på ledelse og adm. (i alt 97,1 mio.) Besparelser på kommunens administrative områder (konto 6) (i alt ca. 86 mio.) Fuld indfasning af Lov 409 øget undervisningstid for lærere (i alt 53,1 mio. kr.) Færre udgifter som følge af projekt gør borger til mester i hjemmeplejen (i alt ca. 30,9 mio.) Halvdelen af plejeboliger under Esehuset ændres til alm. demens plejehjem (i alt 19,2 mio.) Bortfald af fuld forplejning for 02 årige men nyt tilbud mod forældrebetaling (i alt 17,7 mio. ) I den elektroniske udgave på Esbjerg Kommunes hjemmeside, er det muligt at klikke sig videre til de enkelte sider via indholdsfortegnelsen. Indholdsfortegnelsen har sidehenvisning til hvert afsnit. På Esbjerg Byråds vegne Johnny Søtrup Borgmester Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune,

3 Budget Indholdsfortegnelse Side Side Forord... 2 Generelle bemærkninger 1 Indledning Økonomiske nøgletal Budget Kommunens driftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre Ikkerammebelagte områder, fx overførsel til personer Forbrugerfinansierede områder Anlæg Skattefinansierede områder Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Forbrugerfinansierede områder Finansiering Generelle tilskud Udviklingsbidrag til Regionen Indkomstskat Grundskyld og dækningsafgift Selskabsskat Kirkeskat Kassebeholdning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Renter Øvrige forudsætninger Økonomiaftalen for Befolkningsprognose Budgetforligstekst Økonomiske oversigter Strukturel balance Hovedoversigt Bevillingsoversigt Opdeling i rammebelagte områder m.v Tværgående artsoversigt Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Brand og redning Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Teknik & Byggeudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Vinterforanstaltninger Esbjerg Lufthavn Affald Social & Arbejdsmarkedsudvalget Sociale ydelser Handicappede Arbejdsmarked Forsikrede ledige Børn & Familieudvalget Skole Dagtilbud Familie Pædagogik og undervisning Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Sundhed og kommunal medfinansiering Kommunal boligforsyning Bilag Politiske ændringsforslag mellem 1. og 2. behandling Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst og prisoversigt Befolkningsprognose Bevillings og kompetenceregler

4 Budget Generelle bemærkninger 1. Indledning Budget 2015 blev vedtaget den 6. oktober 2014 med baggrund i et budgetforlig mellem Venstres byrådsgruppe (V), Socialdemokraternes byrådsgruppe (S), Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe (SF) og Konservatives byrådsgruppe (C). 2. Økonomiske nøgletal Det vedtagne budget for genererer samlet set følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1: Økonomiske nøgletal mio. kr Budgetforliget er udtryk for en omprioritering af midler til driftsområder, der har været under pres samt fortsat fokusering på en række nøgletal i den økonomiske politik, der ligeledes er under pres. Budgetforliget lægger derfor op til, at der i 2015 arbejdes videre med overholdelse af alle nøgletal i den økonomiske politik. En oversigt over de politiske prioriteringer findes under Bilag Politiske ændringsforslag fra side 157. Forligsteksten kan desuden findes fra side 10. Strukturel balance vedr. ordinær drift (mål = mio.kr.) (+ = underskud) Strukturel balance inkl. anlæg (mål = 30 mio. kr.) (+ = underskud) Kassebeholdning (mål = positiv) (+ = positiv) Budgettet er delt i en række politikområder, som hver især dækker et antal sammenhængende opgaveområder. Serviceniveauet på de enkelte politikområder er beskrevet fra side 35 til 156. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2015 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit 4. Den strukturelle balance vedrørende ordinær drift er udtryk for, om der er over eller underskud på den ordinære drift det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Tallene viser overskud i alle årede, der stabiliserer sig omkring 77 mio. kr. ved udgangen af perioden. Den Strukturelle balance vedrørende ordinær drift tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer giver Strukturel balance inkl. anlæg. Tallene viser, et underskud i 2015 på 170 mio. kr., der vendes til et mindre overskud på 8 mio. kr. ved udgangen af perioden. Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 178 mio. kr. pr. 1. januar I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug. Kassebeholdningen budgetteres med at blive negativ på et niveau omkring 84 mio. kr. ved udgangen af perioden. I henhold til den økonomiske politik bør der være et strukturelt driftsoverskud på mio. kr. og inkl. anlæg skal overskuddet være på ca. 30 mio. kr. pr. år til finansiering af afdrag. Desuden er målet en positiv kassebeholdning. De økonomiske måltal er ikke opfyldt og derfor er det i budgetforliget aftalt, at der skal være en ekstraordinær budgetgennemgang umiddelbart efter budgetvedtagelsen. 4

5 Budget Generelle bemærkninger 3. Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikkerammebelagte områder. Se i øvrigt Bilag Bevillings og kompetenceregler på side 222 samt en oversigt over opdeling på rammebelagte og ikkerammebelagte områder på side 29. Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 6,9 mia. kr. i Heraf anvendes ca. 4,9 mia. indenfor de rammebelagte områder og ca. 2,0 mia. kr. indenfor de ikkerammebelagte områder jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2015, netto i mio. kr. Rammebelagte se afsnit Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Økonomiudvalget 874,7 12,3 Plan & Miljøudvalget 7,2 Teknik & Byggeudvalget 261,9 6,3 Social & Arbejdsmarkedsudvalget 612, ,6 Børn & Familieudvalget 1.818,3 3,3 Kultur & Fritidsudvalget 294,2 1,4 Sundhed & Omsorgsudvalget 1.056,2 373,4 I alt 4.925, ,4 6,3 Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 59 % af de rammebelagte bruttodriftsudgifter. Mere detaljerede oplysninger kan ses under Fagudvalg/politikområder fra side 35, hvor mål, servicebeskrivelser og økonomi for de enkelte politikområder er beskrevet Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme. I budgetlægningen har fokus været omprioriteringer og samlet set er de rammebelagte tilført 22,8 mio. kr. i Der er tilført yderligere midler til udvalgte områder for i alt 90 mio. kr. medens de fleste områder har bidraget med besparelser for i alt 113 mio. kr. De områder, der har fået tilført midler er især: Børn & Unge (40 mio. kr.) Voksen Handicap (11 mio. kr.) Busdrift (8 mio. kr.) Erhverv/turisme (6 mio. kr.) Vedligehold (6 mio. kr.) Esbjerg Kommune har i budgetlægningen overskredet driftsrammen med 57,2 mio. kr. dels som følge af ovenstående prioriteringer og dels fordi der er flyttet 40 mio. kr. fra anlæg til drift vedrørende vedligehold af ejendomme m.v. med henblik på at styrke økonomistyringen Ikkerammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikkerammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/sikring m.v., der er ikkerammebelagte. En del af de ikkerammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. Esbjerg Kommunes udgifter på ikkerammebelagte områder udgjorde for år tilbage 2,5% af landsudgifterne. I 2014 er dette niveau reduceret til 2,24% og det forventes reduceret yderligere i de kommende år. 5

6 Budget Generelle bemærkninger Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. Affaldsområdet budgetteres ud fra princippet om, at udgifter og indtægter over tid skal udligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i Bilag Anlægsinvesteringer fra side Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til en række skattefinansierede investeringer inden for hvert politikområde: Tabel 4: Skattefinansierede anlæg opdelt på politikområder + = udgifter / = indtægter, mio. kr Erhverv & Turisme 9,5 Byfornyelse 19,8 9,0 4,9 2,2 Miljø 2,5 2,5 Byggeri, vedligehold og energi 55,7 15,0 19,5 2,0 Veje og grønne områder 47,8 18,0 8,5 10,5 Esbjerg Lufthavn 8, Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Der budgetteres med følgende byggemodning, køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 5: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning + = udgifter / = indtægter, mio. kr Salg af jord 71,9 73,6 64,8 33,8 Køb af jord 15,0 14,1 0,0 1,1 Ordinært salg af beboelsesejendomme 5,9 47,0 9,9 3,1 Byggemodning 65,5 42,4 80,6 51,2 I alt 2,7 63,8 5,9 15,2 Salg af jord og byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan Forbrugerfinansierede områder Der er ikke planlagt større investeringer på affaldsområdet i budgetteringen for Der er budgetlagt følgende udgifter til ældreboliger: Tabel 6: Investeringer i ældreboliger + = udgifter / = indtægter, mio. kr Ældreboliger 52,1 48,9 11,2 0,0 I alt 52,1 48,9 11,2 0,0 Handicappede 10,9 16,0 26,3 Skole 5,0 2,0 2,0 2,0 Dagtilbud 5,4 40,0 Familie 3,9 2,1 Kultur & Fritid 32,6 6,5 1,5 1,5 Omsorg og Pleje 1,0 12,5 Kommunal boligforsyning 0,5 0,5 0,5 0,5 Særlige puljer 15,5 27,1 Forventet tidsforskydning 30,0 45,0 10,0 35,0 I alt 180,1 101,3 73,3 53,7 6

7 Budget Generelle bemærkninger 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Der foretages en generel nettoudligning på 58 % af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32 % for ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. Denne nettoudligning finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år Udviklingsbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver indenfor regional erhvervsudvikling. Der skal i 2015 betales 127 kr. pr. indbygger svarende til 14,7 mio. kr. Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme Indkomstskat Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2015 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Statsgarantien er beregnet ud fra 2012 indkomsterne korrigeret for skattereformen tillagt i alt 10 %. I forhold til selvbudgettering giver statsgarantien en gevinst på 41,5 mio. kr. Det skyldes primært, at statsgarantien blev givet i juni måned, hvor forventningerne til skatteudviklingen var mere positive end det seneste skøn for skatteudvikling. Selvbudgettering på det seneste skøn for skatteudvikling er derfor lavere end statsgarantiens resultat. Esbjerg Kommune har et mål om, at indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen ikke må stige i forhold til nuværende niveau. De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgende tabel. Tabel 7: Skatteprocenter og grundskyldspromille %/promille Kommuneskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 25,4 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0,81 0, Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2015, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 8: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2015 Indtægt Værdier mio. kr. Beskatning i promille Provenu mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo max. 34 o/oo) ,7 317,7 Landbrugsejendomme 2.097,2 7,20 15,1 Øvrige ejendomme ,5 25,29 302,6 Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf 70,5 12,65 0,9 Kommunale ejendomme 8,6 12,65 0,1 Regionsejendomme 28,6 12,65 0,4 Statsejendomme 32,0 12,65 0,4 Bygningsværdier 867,5 8,75 7,6 Provenu i alt 326,2 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med 45 % jf. KL s skøn. 7

8 Budget Generelle bemærkninger Selskabsskat Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2015 kan henføres til Der er indregnet indtægter for i alt 66,5 mio. kr. i Der forventes i Esbjerg Kommune skatteindtægter fra selskabsskat på 87,8 mio. kr. i 2016 og 90,4 mio. kr. i 2017, og 90,6 mio. kr. i Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som aftegnes med kommunen således at der ved budgetårenes udgang henstår en mellemregning på nul kroner mellem kirkekasserne og kommunen Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kassebeholdningen. Tabel 9: Budgetteret kasseforbrug og kassebeholdning mio. kr Budgetteret kasseforbrug Kassebeholdning I 2015 budgetteres med et større træk på kassebeholdningen med 233 mio. kr. og det medfører at kassebeholdningen ultimo 2015 bliver negativ på 57 mio. kr. I er der samlet set et mindre forbrug på 27 mio. kr., og ultimo 2018 er der en negativ kassebeholdning på 84 mio. kr Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Affald og renovation Byfornyelse Energi og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune har en målsætning om, at låne til det forbrugerfinansierede affalds og renovationsområde og ældreboliger i henhold til lånebekendtgørelsen og årets økonomiaftale. I budget er lånerammen til de låneberettigede anlægsudgifter udnyttet fuldt ud. Tabel 10: Budgetteret låneoptagelse mio. kr Skattefinansieret Jordkøb 11,9 11,3 1,7 2,4 Forbedring af beboelsesejendomme, byfornyelse og energibesparende foranstaltninger m.v. 24,9 7,6 7,5 4,8 Lånedispensation til ombygning af Tarp plejehjem til institution 0,0 15,2 29,8 15,2 Ældreboliger 0,0 15,8 69,5 0,0 I alt 36,8 49,9 108,5 22,4 Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 11: Udvikling i den samlede gæld = gæld, mio. kr. Primo året , , , , ,2 Lånoptagelse 94,5 36,8 49,9 108,5 22,4 Afdrag 72,4 66,1 68,5 72,5 76,4 Ultimo året 1.504, , , , ,2 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 12: Udvikling i den skattefinansierede gæld og gæld til ældreboliger = gæld, mio. kr Skattefinansieret gæld 883,8 876,1 862,6 851,0 819,7 Gæld ældreboliger 620,3 598,7 593,6 641,2 618,5 Gæld i alt 1.504, , , , ,2 Kommunens totale gæld er ca. 1,5 mia. kr. og falder over budgetperioden med knap 100 mio. kr. 8

9 Budget Generelle bemærkninger Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog kun mio. kr. Det hænger sammen med, at ydelser på gæld til ældreboliger i høj grad betales via huslejen og ydelsesstøtte fra staten Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning i 2015 på 0,7 mia. kr. I budgetoverslagsårene er der indregnet et gennemsnitligt fald på ca. 100 mio. kr. i 2016 og godt 50 mio. kr. i 2017 og Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes i 2015 med 3 %., stigende med 0,5 %. årligt. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 3,0 %. i 2015, stigende med 0,5 % årligt i budgetperioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån i CHF er der anvendt en valutakurs på 620. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25årige serielån og forrentes med en fast rente på 3 %. p.a., og renten øges med 0,5 % årligt over budgetperioden. 4. Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2015 Den økonomiske aftale mellem KL og regeringen tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for Der er desuden ydet et ekstraordinært tilskud til kommunerne i Til gengæld oplever Esbjerg Kommune et tab på den kommunale udligning, budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Økonomiaftale 2015 balancerer for Esbjerg Kommune med hverken tab eller gevinst samlet set. Pris og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s prisog lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjenesteydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke. I praksis er dette lagt ind i budgettet som en reduktionspulje. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 13: Anvendte pris og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening: skøn fra februar 2014 er anvendt i 2015 skøn fra juni 2014 er anvendt i Pris og lønskøn 14/15 15/16 16/17 17/18 Prisskøn 2,0 2,0 2,0 2,0 Lønskøn 2,2 1,9 1,9 1,9 Samlet pris og lønskøn 2,1 2,0 2,0 2,0 Nye love og bekendtgørelse De økonomiske konsekvenser af årets lov og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. Dermed er der sammenhæng mellem budgettet og de reduktioner og forøgelser af bloktilskuddet som nye love og regler har givet anledning til. 4.2 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose i bilag Befolkningsprognose på side 221. Heraf kan ses, at antallet af børn falder i budgetperioden, hvorefter der forventes en stabilisering. Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at falde, mens der forventes flere ældre. Dette gør sig gældende i budgetperioden såvel som de efterfølgende år. 9

10 Esbjerg Kommune Budgetaftale 2015 indgået den 15. september 2014 mellem følgende partier i Esbjerg Byråd: Venstres Byrådsgruppe (V) Socialdemokraternes Byrådsgruppe (A) Socialistisk Folkepartis Byrådsgruppe (F) Den Konservative Byrådsgruppe (C) 10

11 Aftale om budget 2015 Den 15. september 2014 er der indgået et budgetforlig mellem V, A, F og C. Forliget udstikker de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2015 og overslagsårene Dette års forhandlinger har i lighed med sidste års budgetlægning i høj grad været præget af et stigende udgiftspres på familieområdet. Herudover har kommunen stået overfor et stigende behov for nye anlægsinvesteringer på en række af de store velfærdsområder, herunder bl.a. på områderne dagtilbud, voksne handicappede og ældre. For at kunne finansiere disse merudgifter er forligspartierne blevet enige om at foretage en markant omprioritering af kommunens driftsudgifter. Samlet set er der foretaget omprioriteringer for ca. 2,7 procent af kommunens drift svarende til ca. 519 mio. kr. over budgetperioden. Budgetaftalen indeholder endvidere et forbrug af kassen på i alt ca. 256 mio. kr. for at skabe finansiel balance. Forbruget af kassen knytter sig især til 2015, hvor kommunen afvikler et relativ stort anlægsprogram. Kommunens samlede bruttoanlægsniveau (inkl. ældreboliger) udgør ca. 415 mio. kr. i Forligspartierne er enige om, at der er fundet en hensigtsmæssig balance mellem nye anlægsinvesteringer og besparelser på driften i Anlægsniveauet i overslagsårene revurderes igen i forbindelse med budgetlægningen for Forligspartierne har været igennem en overordentligt vanskelig prioriteringsproces, og der er generelt enighed om, at der endnu ikke er skabt fuld strukturel balance i kommunens økonomi. Forligspartierne har drøftet mulighederne for yderligere tilpasninger af den kommunale økonomi, og der er enighed om, at der straks efter budgetvedtagelsen igangsættes en ekstraordinær gennemgang af alle kommunens driftsområder. Formålet er, dels at skabe et yderligere råderum, dels at minimere risikoen for et tilbagevendende behov for besparelser/omprioriteringer i forbindelse med de kommende års budgetlægninger. Fagudvalgene vil efter budgetvedtagelsen blive anmodet om at påbegynde gennemgangen af budgetterne med henblik på, at der efter en samlet behandling i direktionen kan ske politisk 2 11

12 stillingtagen i forligskredsen til de fremkomne forslag i januar måned. I forbindelse med arbejdet vil der desuden blive inddraget ekstern konsulentbistand. Der vil i denne sammenhæng blive udarbejdet analyser af kommunens udgiftsniveau / serviceniveau på såvel det administrative område, som på de store velfærdsområder. Med budgetaftalen fastholdes den kommunale skatteudskrivning på et uændret niveau. Aftalen indebærer, at Esbjerg Kommune vælger et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Der budgetteres med følgende uændrede skatteprocenter: indkomstskatteprocent på 25,4 og grundskyldspromillen på 25,29. Med budgetaftalen ligger Esbjerg umiddelbart over den vejledende ramme for kommunens tilladte vækst i serviceudgifterne. Prognoserne på landsplan tyder dog på, at kommunerne som helhed ligger under den tilladte ramme i Forligspartierne har noteret sig, at der kan blive behov for yderligere tekniske forskydninger inden 2. behandlingen, hvis landsprognoserne tyder på en samlet overskridelse af økonomiaftalen. Dette for at undgå en eventuel sanktion fra statens side. Større prioriterede udvidelser og investeringer i aftalen (beløb over budgetperioden): Finansiering af udgiftspres på anbringelsesområdet (merudgift på i alt 170 mio.) Opnormering i daginstitutionerne ud fra socioøkonomiske kriterier (merudgift i alt 41,9 mio.) Ombygning af Esbjerg Forsorgshjem (anlæg i alt ca. 28,5 mio.) Renovering af særligt tiltrængte byggerier på dagtilbudsområdet (anlæg i alt 26,5 mio.) Akuttilbud Fønix fastholdes trods bortfald af ekstern finansiering (merudgift i alt ca. 20 mio.) Styrke ældreplejen via tillægsbevilling på Finansloven (løft på i alt ca. 20 mio. kr./år) Kapitalbevarende investeringer i fortove, broer, gadetræer (merudgift i alt 20 mio.) Demografi fastholde serviceniveau på skole, dagtilbud og ældre (merudgift i alt ca. 19 mio.) Øget behov for borgerstyret personlig assistance / ældreområdet (merudgift i alt ca. 15,6 mio.) Uændret serviceniveau på kollektiv trafik trods faldende indtægter (merudgift i alt 15,8 mio.) Omdannelse af Kongensgade finansiering af etape 2 (anlæg på i alt 11,9) Etablering af 12 tidssvarende boliger på handicapområdet (anlæg i alt 10,8 mio. kr.) Grundkapital til oprettelse af nye familie og ungdomsboliger (finansiering, i alt 9,7 mio. kr.) 3 12

13 Esbjerg Strand Projektet anlægsudgifter på i alt ca. 185 mio. kr. (Kommunens andel finansieres fuldt ud via salg af grunde til domicilejendomme). Større effektiviseringer og/eller besparelser i aftalen (beløb over budgetperioden): Ny struktur på skole/sfo og klub, herunder besparelser på ledelse og adm. (i alt 97,1 mio.) Besparelser på kommunens administrative områder (konto 6) (i alt ca. 86 mio.) Fuld indfasning af Lov 409 øget undervisningstid for lærere (i alt 53,1 mio. kr.) Færre udgifter som følge af projekt gør borger til mester i hjemmeplejen (i alt ca. 30,9 mio.) Halvdelen af plejeboliger under Esehuset ændres til alm. demens plejehjem (i alt 19,2 mio.) Bortfald af fuld forplejning for 02 årige men nyt tilbud mod forældrebetaling (i alt 17,7 mio. ) Effektivisering via helhedsorienteret driftsmodel veje og grønne områder (i alt 17,3 mio.) Effektivisering via områdeledelse i daginstitutionerne (i alt ca. 15,7 mio. ) Nedlæggelse og flytning af specialklasserække i alt 12 mio.) Tilpasning af personalenormeringen i perioder, hvor plejeboliger står tomme (i alt 12 mio.) Reduceret tilskud til selvejende institutioner m.v. indenfor kultur & fritid (i alt ca. 11 mio.) Besparelse på Socialt Rehabiliteringscenter (i alt ca. 9,7 mio.) Børn og Familie 25 skoledistrikter bliver til 9 I de kommende år står Esbjerg Kommune over for to store udfordringer på skoleområdet. Dels kræver vilkårene i den kommunale økonomi besparelser, og dels er skolernes ledelse udfordret af de krav om resultater, som den nye folkeskolereform stiller. Skolelederne skal holde styr på administration, økonomi, personaleledelse og planlægning, og samtidig fremgår det specifikt af reformen, at de er forpligtet til at sikre en højere kvalitet i undervisningen og bedre trivsel for eleverne. Forligspartierne er enige om, at der skal skabes bedre sammenhæng mellem den tid, børn bruger i henholdsvis skolen og de kommunale fritidstilbud, og derfor foreslås skole, SFO og klubtilbud nu samlet under de samme ni distrikter. Det vil give børnene en langt mere sammenhængende dag og skabe et bedre grundlag for at etablere de rette tilbud til alle kommunens børn og unge. SFO og 4 13

14 klub samles fremadrettet som ét fritidstilbud, hvilket er i tråd med intentionerne omkring den åbne skole. Der gennemføres desuden en harmonisering af fritidstilbuddene. Det sker ved en ændring af timeprisen, så den er ens, uanset om man går i SFO eller fritidsklub. For SFO betyder det, at en fuldtidsplads bliver lidt billigere, mens en plads i fritidsklub bliver lidt dyrere. For at imødegå at det bliver meget dyrt at gå i ungdomsklub, er forligskredsen enige om, at taksten fastsættes til 100. kr. pr. måned. Der vil også fortsat være et udvidet klubtilbud i de udsatte boligområder. Hvert af de ni skoledistrikter får en overordnet ledelse, men på de nuværende matrikler vil der også fremadrettet være en leder af såvel skole som fritidstilbud, så personale, elever og forældre stadig har deres egne ledere på skolen. Esbjerg Kommune har det rigtige antal skoler, og eleverne går på de rigtige skoler i dag. Det er IKKE intentionen med forslaget, at der skal flyttes rundt på elever. Tværtimod er det forventningen, at hverken elever eller forældre kommer til at mærke ændringen. Det sikres, at der i skolernes styrelsesvedtægt bliver indskrevet, at skolebestyrelserne i principperne om optag af elever skal tage hensyn til afstand fra bopæl til nærmeste skole, til søskenderelationer på skolen og til det forhold, at en elev, der først er startet på en skole, også har ret til at færdiggøre sin skolegang på netop dén matrikel. Samtidig vil det fremgå af styrelsesvedtægten, at der skal være mindst én forældrevalgt repræsentant fra hver skole i bestyrelsen. Næste skridt er en høringsproces, der bliver iværksat frem mod februar 2015, og bestyrelser, ledere og medarbejdere bliver inddraget i den endelige udformning af forslaget. 37 kommunale daginstitutioner bliver til 9 I forlængelse af den nye organisering af skoleområdet i ni distrikter vil den samme organisering blive gennemført på daginstitutionsområdet, hvor 37 daginstitutioner organisatorisk 5 14

15 sammenlægges til ni. Sammenlægningen sikrer den røde tråd mellem ledelsesstrukturen på skole og daginstitutionsområdet. På daginstitutionsområdet etableres områdeledelse, så hvert af de ni områder får en overordnet leder, mens der på de nuværende matrikler desuden vil være en daglig pædagogisk leder. Ingen af de nuværende daginstitutioner vil blive lukket, og der er udelukkende tale om en ledelsesmæssig og organisatorisk omorganisering. Derfor vil den enkelte familie og især børnene i Esbjerg Kommunes daginstitutioner opleve kontinuitet og en dagligdag, der ikke ændrer sig grundet implementeringen af områdeledelse. I forbindelse med den kommende områdeledelse vil der blive oprettet ni forældrebestyrelser, og derudover er der mulighed for at oprette forældreråd i alle huse. Opnormering i daginstitutioner og nybyggerier Med vedtagelsen af en opnormering i Esbjerg Kommunes daginstitutioner øges den pædagogiske kvalitet i pasningen af de 05årige væsentligt. Opnormeringen er tæt forbundet med sammenhængen mellem de sociale og økonomiske vilkår, som er virkeligheden i kommunens distrikter, og giver daginstitutionerne markant forbedrede vilkår for det pædagogiske arbejde og især for at støtte de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed. Alle daginstitutioner vil blive opnormeret i antallet af pædagoger, men lige som det er tilfældet på skoleområdet, vil der i normeringen fremover blive taget hensyn til forholdene i den enkelte institution, så tildelingen af ressourcer følger graden af den socioøkonomiske belastning. Opnormeringen vil kvalificere arbejdet med udsatte børn og deres familier i daginstitutionerne, som får flere hænder og bedre tid til det enkelte barn, og den pædagogiske kerneydelse vil have gode betingelser for at være fokuseret på en tidlig opsporing og indsats. Børn er i daginstitution i mange timer hver dag, og opnormeringen er derfor et vigtigt og fagligt bæredygtigt skridt at tage. Samspillet til familieafdelingen, det tværfaglige samarbejde og implementeringen af målsætningerne i Paradigmeskifte version 2.0 i daginstitutionerne får gode vilkår, når der gennemføres en opnormering i daginstitutionerne. 6 15

16 Forligspartierne er endvidere enige om, at der skal afsættes i alt ca. 26,5 mio. kr. over budgetperioden til renovering af særligt tiltrængte byggerier på dagtilbudsområdet. Investeringen dækker over nye erstatningsbyggerier for midlertidige pavilloner ved Børnegården Gredstedbro og Børnehusene Tjæreborg, samt nye byggerier som erstatning for de nedslidte bygninger ved institutionerne Tusindfryd og Ringgården. Forligspartierne ønsker, at de kommunale daginstitutioner får bredere rammer til etablering af mere fleksible/udvidede åbningstider indenfor de eksisterende rammer og bevillinger. Den nærmere udmøntning af denne beslutning drøftes i Børn & Familieudvalget i løbet af efteråret. Den nuværende integrationspulje på dagtilbudsområdet bevares i en reduceret form, fordi forligspartierne fortsat ønsker at have et særligt fokus på integrationsindsatsen. Darum Børneby En gruppe bestående af en lang række interessenter fra bestyrelser og frivillige foreninger i St. Darum har foreslået en sammenlægning af skole, SFO, børnehave og klub til én ny institution. Det forslag har forligspartierne set positivt på. Forslaget indebærer, at der fremover kun er én institution i St. Darum, nemlig Darum Børneby. Alle de kommunale tilbud samles under én leder og én bestyrelse. Med forslaget har gruppen lagt op til en årlig besparelse på kr., som hentes ved en mere hensigtsmæssig samdrift af tilbuddene. Forligspartierne vil give Darum Børneby tre år til at vise, om det er en holdbar konstruktion, og derfor vil der blive gennemført en evaluering af tilbuddets kvalitet og økonomi i samarbejde med de lokale kræfter. Herefter vil der blive taget stilling til, om Darum Børneby skal gøres permanent. Fuld indfasning af Lov 409 øget undervisningstid for lærere En aftale mellem KL og Regeringen har åbnet mulighed for at øge lærernes undervisningstid med op til 80 timer årligt. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev lærernes undervisningstid sat op med 60 timer årligt, og forslaget indebærer, at lærernes undervisningsandel nu øges med yderligere 20 timer årligt. Det samlede provenu hentes primært gennem et øget undervisningstimetal og skal udmøntes sådan, at der mindskes i forskellen på de lærere, der i dag 7 16

17 har henholdsvis flest og færrest undervisningstimer. Med henblik på at få fornødent tid til implementering heraf, udmøntes dette først med fuld virkning fra januar Lærerne skal med dette i højere grad anvende en del af deres arbejdstid i den understøttende undervisning, og pædagogerne skal i højere grad indgå i den fagdelte undervisning. Dermed understøttes inklusionen og trivslen hos eleverne. Forligspartierne finder, at det er en ressource for folkeskolen, at såvel lærere som pædagoger indgår i skolens hverdag på alle klassetrin. Ledelsesmæssigt skal der et stærkt fokus på at skabe en hverdag i skolen, hvor den enkelte medarbejder og de enkelte teams kan forberede sig på en kvalificeret måde til gavn for elevernes læring. Derfor skal der være en balanceret tilrettelæggelse af arbejdsdagen, så der er tid til såvel forberedelse, mødeaktiviteter og ikke mindst gode undervisnings og læringsaktiviteter. Som følge af store forandringer efter indførelse af en ny folkeskolereform, implementering af Lov nr 409 (om lærernes arbejdstid) og en ny overenskomst for pædagogerne, er der brug for at udbygge det tillidsfulde forhold mellem personale, ledelse og Esbjerg Kommune. Det er derfor forligspartiernes holdning, at samarbejdet mellem Esbjerg Lærerforening, BUPL og Esbjerg Kommune skal fornyes gennem dialog og et muligt partnerskab med henblik på en forbedret udnyttelse af ressourcer, en styrkelse af skolens pædagogiske grundlag og en fælles indsats omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, samt øget mulighed for at have 2 voksne i undervisningssituationen. Andre tiltag under børn og familieområdet Familieområdet er under et voldsomt økonomisk pres som følge af et stort antal anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, og til sikring af lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen. Forligspartierne er derfor enige om, at der afsættes i alt ca. 170 mio. kr. over budgetperioden til anbringelsesområdet. De største beløb afsættes i de første år, idet Paradigmeskifte version 2.0 forventes at udløse et økonomisk rationale på sigt. Herudover opjusteres familierådgivningen i forhold til grundforudsætningsmodellen med i alt ca. 4,8 mio. over budgetperioden, således at antallet af sager pr. rådgiver er uændret. 8 17

18 Familierådgivningen i Esbjerg har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen af udsatte børn og unge. En forandringsproces, som er blevet bemærket og positivt tilkendegivet af blandt andre Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Socialstyrelsens Task Forceenhed. Nu er tiden inde til at gå i gang med næste runde af forandringsprocessen. Paradigmeskifte version 2.0 har, som det helt centrale omdrejningspunkt, ambitionen om at forene lovmedholdelighed og kvalitet med økonomisk bæredygtighed på området for udsatte børn og unge. Paradigmeskiftet står på skuldrene af de udviklingsplaner, der allerede er blevet gennemført i Med baggrund i et faldende elevtal i specialklasserne sammenlægges de nuværende to specialklasserækker på henholdsvis Bakkeskolen og Spangsbjergskolen i én specialklasserække med virkning pr. 1. august Den fremtidige placering af specialklasserækkerne drøftes i Børn & Familieudvalget i løbet af efteråret Ved at lægge specialklasserækkerne sammen i ét tilbud opnås et rationale på i alt ca. 12 mio. kr. over budgetperioden. Der er enighed om at afsætte kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til forsøg med gratis buskort til alle skoleelever fra klasse, som i dag er berettiget til fri befordring i 0.3. klasse. Forsøget, der tænkes sammen med cykeltoget, skal sikre, at eleverne især fra de yngre klasser får en mere sikker befordring til og fra skole. Tværgående forslag Den seneste befolkningsprognose viser, at børnetallet i kommunen falder mindre end forventet, hvorfor det er nødvendigt at tilføre flere midler til skoleområdet og dagtilbud for at opretholde det vedtagne serviceniveau. Der tilføres i alt ca. 40 mio. kr. til disse to områder over budgetperioden. På ældreområdet viser den nye befolkningsprognose en mindre stigning end forventet. Dermed kan budgettet reduceres med ca. 20 mio. kr. over perioden Regeringen, Venstre, DF og Det Konservative Folkeparti har den 18. juni 2014 indgået et forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformudspillet har betydelige byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem Kommunerne. Ifølge tal fra Økonomi og Indenrigsministeriet skal Esbjerg Kommune forvente et tab på op til 17,5 mio. kr. i 2016 og 35 mio. kr. fra 2017 og frem. 9 18

19 Forligspartierne er enige om, at der skal findes kompenserende besparelser i det kommunale husholdningsbudget ved næste års budget, hvis reformudspillet vedtages i Folketinget i løbet af efteråret. Byrådet er aktuelt i gang med et strategisk arbejde om kommunens fremtid. Arbejdet skal resultere i en Vision 2020 samt i en revideret Vækststrategi. Forligspartierne er enige om, at der skal afsættes en pulje på i alt ca. 5 mio. kr. over de kommende 2 år, for at understøtte byrådet i deres strategiske arbejde. Pejlemærkerne for puljen vil være: bosætning, Esbjerg som uddannelsesby, den regionale og nationale rolle, internationalisering, infrastruktur og transport, klima og bæredygtighed, sundhed og velfærdsteknologi, samt erhvervsudvikling Forligspartierne er enige om, at der skal afsættes en pulje på i alt 2 mio. kr. over budgetperioden, dels for at understøtte og medfinansiere projekter i landdistrikterne, dels for at understøtte Lokalrådenes arbejde med at vedligeholde og udvikle lokalområderne i Esbjerg Kommune. Forligspartierne er enige om at gøre den hidtidige forsøgsordning med en såkaldt tilflytterservice permanent. Kommunens tilflytterservice skal tiltrække og fastholde borgere, og derved forbedre kommunens beskatningsgrundlag og virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Der afsættes i alt 4 mio. kr. til dette formål over budgetperioden. Der er i forligskredsen enighed om at afsætte grundkapital til nybyggeri, fordi efterspørgslen efter tidssvarende familieboliger og ungdomsboliger er stigende. Der afsættes i alt ca. 9,7 mio. kr. til indskud af grundkapital på det almene boligområde til nye familieboliger og ungdomsboliger. Der afsættes midler til etablering af en ny WIFIløsning på udvalgte hotspots eller zoner i kommunens større byer med det entydige formål at styrke turismen. WIFILøsningen rulles ud i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling, og i takt med, at de planlagte ændringer af teleloven bringes på plads i Folketinget. Lovændringerne er en del af den politiske aftale om Vækstplan for dansk turisme, som et bredt flertal af Folketingets partier har indgået den 20. juni

20 Det administrative område Budgetaftalen indeholder en række besparelser på det administrative område. Alle forvaltningsgrene er berørt, selv om besparelserne udmøntes forskelligt i de enkelte forvaltninger. Besparelserne gennemføres bl.a. via besparelser på løn, ITkontrakter, rengøring og arbejdsskader. Samlet set reduceres kommunens udgifter til administration med ca. 86 mio. kr. over budgetperioden. Forligspartierne er enige om, at Økonomiudvalget skal orienteres, hvis besparelserne på det administrative område har væsentlige og uforudsete konsekvenser for serviceniveauet. Partierne ønsker desuden, at Direktionen undersøger potentialet af Lean med det formål at skabe mere effektive arbejdsgange og løbende forbedringer på det administrative område til gavn for borgerne, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Som følge af besparelserne på det administrative område reduceres åbningstiderne i borgerservicecentrene i Ribe og Bramming. Den reducerede åbningstid skal også ses i sammenhæng med et anderledes henvendelsesmønstre fra borgerne og et generelt faldende behov for personlig betjening i kommunens 3 borgerservicecentre. Social og arbejdsmarked Forligspartierne er enige om at sætte gang i en tiltrængt ombygning af Esbjerg Forsorgshjem. Der afsættes i alt ca. 28,5 mio. til projektet i årene Der afsættes desuden midler til 3 andre anlægsprojekter på det sociale område. For det første bygges der 12 tidssvarende boliger for voksne handicappede på Bøge Alle For det andet etableres der et nyt opgangsfællesskab i forbindelse med Misbrugscentret. Og for det tredje bygges der 7 nye pladser i forbindelse med botilbuddet Vinklen / socialt rehabiliteringscenter. Den samlede udgift til disse projekter udgør ca. 15,3 mio. kr. over budgetperioden. Forligspartierne er også positive overfor en påtænkt udvidelse med 49 boliger til voksne handicappede under Udviklingscenter Esbjerg. Projektet afventer dog en endelig afklaring af køb af 11 20

Generelle bemærkninger. 1. Indledning. 2. Økonomiske nøgletal. Budget 2016 19. De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status.

Generelle bemærkninger. 1. Indledning. 2. Økonomiske nøgletal. Budget 2016 19. De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. Budget 2016 19 1. Indledning Budget 2016 blev vedtaget den 5. oktober 2015 med baggrund i et budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Konservative. De fire byrådsgrupper

Læs mere

Generelle bemærkninger. 1. Indledning. 2. Økonomiske nøgletal. 3. Budget Budget

Generelle bemærkninger. 1. Indledning. 2. Økonomiske nøgletal. 3. Budget Budget 1. Indledning Budget 2017 blev vedtaget den 10. oktober 2016 med baggrund i et budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. De fem byrådsgrupper

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Byrådets 2. behandling af forslag til budget 2017 og budgetoverslag Dok.nr.: 7061 Sagsid.: 16/397 Initialer: soge Åben sag

Byrådets 2. behandling af forslag til budget 2017 og budgetoverslag Dok.nr.: 7061 Sagsid.: 16/397 Initialer: soge Åben sag Byrådets 2. behandling af forslag til budget 2017 og budgetoverslag 2018-20 Dok.nr.: 7061 Sagsid.: 16/397 Initialer: soge Åben sag Indledning Økonomiudvalget har den 15. august oversendt forslag til Esbjerg

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

Esbjerg Kommune, Budget 2011. Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Esbjerg Kommune, Budget 2011. Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Esbjerg Kommune Budget 2011 Esbjerg Kommune, Budget 2011 Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune Torvegade

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Esbjerg Kommunes budget for 2008-11 blev vedtaget den 9. oktober 2007 med et flertal på 30 ud af 31 af byrådets medlemmer.

Esbjerg Kommunes budget for 2008-11 blev vedtaget den 9. oktober 2007 med et flertal på 30 ud af 31 af byrådets medlemmer. Forord Esbjerg Kommunes budget for 2008-11 blev vedtaget den 9. oktober 2007 med et flertal på 30 ud af 31 af byrådets medlemmer. Det vedtagne budget er i økonomisk balance og har i alle årene en positiv

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Kommunernes Landsforening og Regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, som fastsætter de overordnede rammer for den Kommunale økonomi. I aftalen for 2011 er der med baggrund

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Esbjerg Kommune. Budgetforslag 2012. Budgetoverslag 2013-15

Esbjerg Kommune. Budgetforslag 2012. Budgetoverslag 2013-15 Esbjerg Kommune Budgetforslag 2012 Budgetoverslag 2013-15 Byrådets 1. behandling af budgetforslag 2012 den 29. august 2011 Forord Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til Budget 2012 og overslagsårene

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet 1. INDLEDNING Med 2. behandlingen af budgettet den 6. oktober 2015 er Thisted Kommunes Budget 2016 nu vedtaget. Budgettet tager udgangspunkt i Direktionens og senere Strategi- og Økonomiudvalgets oplæg

Læs mere

Esbjerg Kommune. Budgetforslag 2013. Budgetoverslag 2014-16

Esbjerg Kommune. Budgetforslag 2013. Budgetoverslag 2014-16 Esbjerg Kommune Budgetforslag 2013 Budgetoverslag 2014-16 Byrådets 1. behandling af budgetforslag 2013 den 27. august 2012. Forord Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til Budget 2013 og overslagsårene

Læs mere

2 Budgetprocessen Økonomiudvalget udarbejder forslag til det kommende årsbudget ledsaget af budgetoverslagsår, jf. Styrelseslovens 37.

2 Budgetprocessen Økonomiudvalget udarbejder forslag til det kommende årsbudget ledsaget af budgetoverslagsår, jf. Styrelseslovens 37. 1 Indledning De generelle bemærkninger redegør for Esbjerg Kommunes økonomiske situation og giver et indblik i de overordnede økonomiske forudsætninger for det tekniske budgetforslag 2016 og overslagsårene

Læs mere

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

NOTAT: Overblik over budget til budgetmappen Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 271288 Brevid. 2174027 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Overblik over budget 2016-2019 til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Esbjerg Kommune. Budget 2013. Budgetoverslag 2014-16

Esbjerg Kommune. Budget 2013. Budgetoverslag 2014-16 Esbjerg Kommune Budget 213 Budgetoverslag 214-16. Forord Esbjerg Kommune bringer balance mellem udgifter og indtægter Alle partier i Esbjerg Byråd står bag den nye aftale, som igen vil skabe ligevægt i

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-5-16 Dato: 02-09-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2017-2020 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Vedtaget budget 2011-14

Vedtaget budget 2011-14 Budget 2011-2014 Vedtaget budget 2011-14 Side 1 DRIFT Serviceområder i alt 1.443.052 1.446.680 1.455.622 1.464.662 1. Overførselsområder i alt 420.300 414.586 408.968 404.112 2. DUT-områder iflg. aktstykket

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

BUDGET Direktionens budgetforslag

BUDGET Direktionens budgetforslag BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 130 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 07.22 Renter af likvide aktiver -4.785-4.028-3.743-4.037 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

NOTAT. 2. budgetprognose Budget

NOTAT. 2. budgetprognose Budget NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Torsdag den 2. oktober 2014 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 9:45 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Benny Hammer (C) Hans Erik

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Hillerød Kommunes budget bestemmes af Byrådets beslutning om serviceniveau og skatter for budgetperioden 2015 2018. En lang række andre faktorer har også betydning

Læs mere

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation

Læs mere