Esbjerg Kommune. Budget Budgetoverslag

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budget 2015 Budgetoverslag

2 Forord Esbjerg Kommunes Budget 2015 Den 15. september 2014 er der indgået et budgetforlig mellem V, A, F og C. Forliget udstikker de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2015 og overslagsårene Dette års forhandlinger har i lighed med sidste års budgetlægning i høj grad været præget af et stigende udgiftspres på familieområdet. Herudover har kommunen stået overfor et stigende behov for nye anlægsinvesteringer på en række af de store velfærdsområder, herunder bl.a. på områderne dagtilbud, voksne handicappede og ældre. For at kunne finansiere disse merudgifter er forligspartierne blevet enige om at foretage en markant omprioritering af kommunens driftsudgifter. Der er generelt enighed om, at der endnu ikke er skabt fuld strukturel balance i kommunens økonomi. Og efter budgetvedtagelsen igangsættes en ekstraordinær gennemgang af alle kommunens driftsområder. Formålet er, dels at skabe et yderligere råderum, dels at minimere risikoen for et tilbagevendende behov for besparelser/omprioriteringer i forbindelse med de kommende års budgetlægninger. Større prioriterede udvidelser og investeringer i aftalen (beløb over budgetperioden): Finansiering af udgiftspres på anbringelsesområdet (merudgift på i alt 170 mio.) Opnormering i daginstitutionerne ud fra socioøkonomiske kriterier (merudgift i alt 41,9 mio.) Ombygning af Esbjerg Forsorgshjem (anlæg i alt ca. 28,5 mio.) Renovering af særligt tiltrængte byggerier på dagtilbudsområdet (anlæg i alt 26,5 mio.) Akuttilbud Fønix fastholdes trods bortfald af ekstern finansiering (merudgift i alt ca. 20 mio.) Styrke ældreplejen via tillægsbevilling på Finansloven (løft på i alt ca. 20 mio. kr./år) Kapitalbevarende investeringer i fortove, broer, gadetræer (merudgift i alt 20 mio.) Demografi fastholde serviceniveau på skole, dagtilbud og ældre (merudgift i alt ca. 19 mio.) Større effektiviseringer og/eller besparelser i aftalen (beløb over budgetperioden): Ny struktur på skole/sfo og klub, herunder besparelser på ledelse og adm. (i alt 97,1 mio.) Besparelser på kommunens administrative områder (konto 6) (i alt ca. 86 mio.) Fuld indfasning af Lov 409 øget undervisningstid for lærere (i alt 53,1 mio. kr.) Færre udgifter som følge af projekt gør borger til mester i hjemmeplejen (i alt ca. 30,9 mio.) Halvdelen af plejeboliger under Esehuset ændres til alm. demens plejehjem (i alt 19,2 mio.) Bortfald af fuld forplejning for 02 årige men nyt tilbud mod forældrebetaling (i alt 17,7 mio. ) I den elektroniske udgave på Esbjerg Kommunes hjemmeside, er det muligt at klikke sig videre til de enkelte sider via indholdsfortegnelsen. Indholdsfortegnelsen har sidehenvisning til hvert afsnit. På Esbjerg Byråds vegne Johnny Søtrup Borgmester Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune,

3 Budget Indholdsfortegnelse Side Side Forord... 2 Generelle bemærkninger 1 Indledning Økonomiske nøgletal Budget Kommunens driftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre Ikkerammebelagte områder, fx overførsel til personer Forbrugerfinansierede områder Anlæg Skattefinansierede områder Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Forbrugerfinansierede områder Finansiering Generelle tilskud Udviklingsbidrag til Regionen Indkomstskat Grundskyld og dækningsafgift Selskabsskat Kirkeskat Kassebeholdning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Renter Øvrige forudsætninger Økonomiaftalen for Befolkningsprognose Budgetforligstekst Økonomiske oversigter Strukturel balance Hovedoversigt Bevillingsoversigt Opdeling i rammebelagte områder m.v Tværgående artsoversigt Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Brand og redning Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Teknik & Byggeudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Vinterforanstaltninger Esbjerg Lufthavn Affald Social & Arbejdsmarkedsudvalget Sociale ydelser Handicappede Arbejdsmarked Forsikrede ledige Børn & Familieudvalget Skole Dagtilbud Familie Pædagogik og undervisning Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Sundhed og kommunal medfinansiering Kommunal boligforsyning Bilag Politiske ændringsforslag mellem 1. og 2. behandling Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst og prisoversigt Befolkningsprognose Bevillings og kompetenceregler

4 Budget Generelle bemærkninger 1. Indledning Budget 2015 blev vedtaget den 6. oktober 2014 med baggrund i et budgetforlig mellem Venstres byrådsgruppe (V), Socialdemokraternes byrådsgruppe (S), Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe (SF) og Konservatives byrådsgruppe (C). 2. Økonomiske nøgletal Det vedtagne budget for genererer samlet set følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1: Økonomiske nøgletal mio. kr Budgetforliget er udtryk for en omprioritering af midler til driftsområder, der har været under pres samt fortsat fokusering på en række nøgletal i den økonomiske politik, der ligeledes er under pres. Budgetforliget lægger derfor op til, at der i 2015 arbejdes videre med overholdelse af alle nøgletal i den økonomiske politik. En oversigt over de politiske prioriteringer findes under Bilag Politiske ændringsforslag fra side 157. Forligsteksten kan desuden findes fra side 10. Strukturel balance vedr. ordinær drift (mål = mio.kr.) (+ = underskud) Strukturel balance inkl. anlæg (mål = 30 mio. kr.) (+ = underskud) Kassebeholdning (mål = positiv) (+ = positiv) Budgettet er delt i en række politikområder, som hver især dækker et antal sammenhængende opgaveområder. Serviceniveauet på de enkelte politikområder er beskrevet fra side 35 til 156. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2015 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit 4. Den strukturelle balance vedrørende ordinær drift er udtryk for, om der er over eller underskud på den ordinære drift det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Tallene viser overskud i alle årede, der stabiliserer sig omkring 77 mio. kr. ved udgangen af perioden. Den Strukturelle balance vedrørende ordinær drift tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer giver Strukturel balance inkl. anlæg. Tallene viser, et underskud i 2015 på 170 mio. kr., der vendes til et mindre overskud på 8 mio. kr. ved udgangen af perioden. Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 178 mio. kr. pr. 1. januar I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug. Kassebeholdningen budgetteres med at blive negativ på et niveau omkring 84 mio. kr. ved udgangen af perioden. I henhold til den økonomiske politik bør der være et strukturelt driftsoverskud på mio. kr. og inkl. anlæg skal overskuddet være på ca. 30 mio. kr. pr. år til finansiering af afdrag. Desuden er målet en positiv kassebeholdning. De økonomiske måltal er ikke opfyldt og derfor er det i budgetforliget aftalt, at der skal være en ekstraordinær budgetgennemgang umiddelbart efter budgetvedtagelsen. 4

5 Budget Generelle bemærkninger 3. Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikkerammebelagte områder. Se i øvrigt Bilag Bevillings og kompetenceregler på side 222 samt en oversigt over opdeling på rammebelagte og ikkerammebelagte områder på side 29. Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 6,9 mia. kr. i Heraf anvendes ca. 4,9 mia. indenfor de rammebelagte områder og ca. 2,0 mia. kr. indenfor de ikkerammebelagte områder jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2015, netto i mio. kr. Rammebelagte se afsnit Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Økonomiudvalget 874,7 12,3 Plan & Miljøudvalget 7,2 Teknik & Byggeudvalget 261,9 6,3 Social & Arbejdsmarkedsudvalget 612, ,6 Børn & Familieudvalget 1.818,3 3,3 Kultur & Fritidsudvalget 294,2 1,4 Sundhed & Omsorgsudvalget 1.056,2 373,4 I alt 4.925, ,4 6,3 Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 59 % af de rammebelagte bruttodriftsudgifter. Mere detaljerede oplysninger kan ses under Fagudvalg/politikområder fra side 35, hvor mål, servicebeskrivelser og økonomi for de enkelte politikområder er beskrevet Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme. I budgetlægningen har fokus været omprioriteringer og samlet set er de rammebelagte tilført 22,8 mio. kr. i Der er tilført yderligere midler til udvalgte områder for i alt 90 mio. kr. medens de fleste områder har bidraget med besparelser for i alt 113 mio. kr. De områder, der har fået tilført midler er især: Børn & Unge (40 mio. kr.) Voksen Handicap (11 mio. kr.) Busdrift (8 mio. kr.) Erhverv/turisme (6 mio. kr.) Vedligehold (6 mio. kr.) Esbjerg Kommune har i budgetlægningen overskredet driftsrammen med 57,2 mio. kr. dels som følge af ovenstående prioriteringer og dels fordi der er flyttet 40 mio. kr. fra anlæg til drift vedrørende vedligehold af ejendomme m.v. med henblik på at styrke økonomistyringen Ikkerammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikkerammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/sikring m.v., der er ikkerammebelagte. En del af de ikkerammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. Esbjerg Kommunes udgifter på ikkerammebelagte områder udgjorde for år tilbage 2,5% af landsudgifterne. I 2014 er dette niveau reduceret til 2,24% og det forventes reduceret yderligere i de kommende år. 5

6 Budget Generelle bemærkninger Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. Affaldsområdet budgetteres ud fra princippet om, at udgifter og indtægter over tid skal udligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i Bilag Anlægsinvesteringer fra side Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til en række skattefinansierede investeringer inden for hvert politikområde: Tabel 4: Skattefinansierede anlæg opdelt på politikområder + = udgifter / = indtægter, mio. kr Erhverv & Turisme 9,5 Byfornyelse 19,8 9,0 4,9 2,2 Miljø 2,5 2,5 Byggeri, vedligehold og energi 55,7 15,0 19,5 2,0 Veje og grønne områder 47,8 18,0 8,5 10,5 Esbjerg Lufthavn 8, Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Der budgetteres med følgende byggemodning, køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 5: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning + = udgifter / = indtægter, mio. kr Salg af jord 71,9 73,6 64,8 33,8 Køb af jord 15,0 14,1 0,0 1,1 Ordinært salg af beboelsesejendomme 5,9 47,0 9,9 3,1 Byggemodning 65,5 42,4 80,6 51,2 I alt 2,7 63,8 5,9 15,2 Salg af jord og byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan Forbrugerfinansierede områder Der er ikke planlagt større investeringer på affaldsområdet i budgetteringen for Der er budgetlagt følgende udgifter til ældreboliger: Tabel 6: Investeringer i ældreboliger + = udgifter / = indtægter, mio. kr Ældreboliger 52,1 48,9 11,2 0,0 I alt 52,1 48,9 11,2 0,0 Handicappede 10,9 16,0 26,3 Skole 5,0 2,0 2,0 2,0 Dagtilbud 5,4 40,0 Familie 3,9 2,1 Kultur & Fritid 32,6 6,5 1,5 1,5 Omsorg og Pleje 1,0 12,5 Kommunal boligforsyning 0,5 0,5 0,5 0,5 Særlige puljer 15,5 27,1 Forventet tidsforskydning 30,0 45,0 10,0 35,0 I alt 180,1 101,3 73,3 53,7 6

7 Budget Generelle bemærkninger 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Der foretages en generel nettoudligning på 58 % af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32 % for ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. Denne nettoudligning finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år Udviklingsbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver indenfor regional erhvervsudvikling. Der skal i 2015 betales 127 kr. pr. indbygger svarende til 14,7 mio. kr. Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme Indkomstskat Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2015 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Statsgarantien er beregnet ud fra 2012 indkomsterne korrigeret for skattereformen tillagt i alt 10 %. I forhold til selvbudgettering giver statsgarantien en gevinst på 41,5 mio. kr. Det skyldes primært, at statsgarantien blev givet i juni måned, hvor forventningerne til skatteudviklingen var mere positive end det seneste skøn for skatteudvikling. Selvbudgettering på det seneste skøn for skatteudvikling er derfor lavere end statsgarantiens resultat. Esbjerg Kommune har et mål om, at indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen ikke må stige i forhold til nuværende niveau. De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgende tabel. Tabel 7: Skatteprocenter og grundskyldspromille %/promille Kommuneskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 25,4 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0,81 0, Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2015, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 8: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2015 Indtægt Værdier mio. kr. Beskatning i promille Provenu mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo max. 34 o/oo) ,7 317,7 Landbrugsejendomme 2.097,2 7,20 15,1 Øvrige ejendomme ,5 25,29 302,6 Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf 70,5 12,65 0,9 Kommunale ejendomme 8,6 12,65 0,1 Regionsejendomme 28,6 12,65 0,4 Statsejendomme 32,0 12,65 0,4 Bygningsværdier 867,5 8,75 7,6 Provenu i alt 326,2 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med 45 % jf. KL s skøn. 7

8 Budget Generelle bemærkninger Selskabsskat Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2015 kan henføres til Der er indregnet indtægter for i alt 66,5 mio. kr. i Der forventes i Esbjerg Kommune skatteindtægter fra selskabsskat på 87,8 mio. kr. i 2016 og 90,4 mio. kr. i 2017, og 90,6 mio. kr. i Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som aftegnes med kommunen således at der ved budgetårenes udgang henstår en mellemregning på nul kroner mellem kirkekasserne og kommunen Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kassebeholdningen. Tabel 9: Budgetteret kasseforbrug og kassebeholdning mio. kr Budgetteret kasseforbrug Kassebeholdning I 2015 budgetteres med et større træk på kassebeholdningen med 233 mio. kr. og det medfører at kassebeholdningen ultimo 2015 bliver negativ på 57 mio. kr. I er der samlet set et mindre forbrug på 27 mio. kr., og ultimo 2018 er der en negativ kassebeholdning på 84 mio. kr Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Affald og renovation Byfornyelse Energi og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune har en målsætning om, at låne til det forbrugerfinansierede affalds og renovationsområde og ældreboliger i henhold til lånebekendtgørelsen og årets økonomiaftale. I budget er lånerammen til de låneberettigede anlægsudgifter udnyttet fuldt ud. Tabel 10: Budgetteret låneoptagelse mio. kr Skattefinansieret Jordkøb 11,9 11,3 1,7 2,4 Forbedring af beboelsesejendomme, byfornyelse og energibesparende foranstaltninger m.v. 24,9 7,6 7,5 4,8 Lånedispensation til ombygning af Tarp plejehjem til institution 0,0 15,2 29,8 15,2 Ældreboliger 0,0 15,8 69,5 0,0 I alt 36,8 49,9 108,5 22,4 Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 11: Udvikling i den samlede gæld = gæld, mio. kr. Primo året , , , , ,2 Lånoptagelse 94,5 36,8 49,9 108,5 22,4 Afdrag 72,4 66,1 68,5 72,5 76,4 Ultimo året 1.504, , , , ,2 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 12: Udvikling i den skattefinansierede gæld og gæld til ældreboliger = gæld, mio. kr Skattefinansieret gæld 883,8 876,1 862,6 851,0 819,7 Gæld ældreboliger 620,3 598,7 593,6 641,2 618,5 Gæld i alt 1.504, , , , ,2 Kommunens totale gæld er ca. 1,5 mia. kr. og falder over budgetperioden med knap 100 mio. kr. 8

9 Budget Generelle bemærkninger Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog kun mio. kr. Det hænger sammen med, at ydelser på gæld til ældreboliger i høj grad betales via huslejen og ydelsesstøtte fra staten Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning i 2015 på 0,7 mia. kr. I budgetoverslagsårene er der indregnet et gennemsnitligt fald på ca. 100 mio. kr. i 2016 og godt 50 mio. kr. i 2017 og Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes i 2015 med 3 %., stigende med 0,5 %. årligt. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 3,0 %. i 2015, stigende med 0,5 % årligt i budgetperioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån i CHF er der anvendt en valutakurs på 620. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25årige serielån og forrentes med en fast rente på 3 %. p.a., og renten øges med 0,5 % årligt over budgetperioden. 4. Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2015 Den økonomiske aftale mellem KL og regeringen tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for Der er desuden ydet et ekstraordinært tilskud til kommunerne i Til gengæld oplever Esbjerg Kommune et tab på den kommunale udligning, budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Økonomiaftale 2015 balancerer for Esbjerg Kommune med hverken tab eller gevinst samlet set. Pris og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s prisog lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjenesteydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke. I praksis er dette lagt ind i budgettet som en reduktionspulje. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 13: Anvendte pris og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening: skøn fra februar 2014 er anvendt i 2015 skøn fra juni 2014 er anvendt i Pris og lønskøn 14/15 15/16 16/17 17/18 Prisskøn 2,0 2,0 2,0 2,0 Lønskøn 2,2 1,9 1,9 1,9 Samlet pris og lønskøn 2,1 2,0 2,0 2,0 Nye love og bekendtgørelse De økonomiske konsekvenser af årets lov og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. Dermed er der sammenhæng mellem budgettet og de reduktioner og forøgelser af bloktilskuddet som nye love og regler har givet anledning til. 4.2 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose i bilag Befolkningsprognose på side 221. Heraf kan ses, at antallet af børn falder i budgetperioden, hvorefter der forventes en stabilisering. Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at falde, mens der forventes flere ældre. Dette gør sig gældende i budgetperioden såvel som de efterfølgende år. 9

10 Esbjerg Kommune Budgetaftale 2015 indgået den 15. september 2014 mellem følgende partier i Esbjerg Byråd: Venstres Byrådsgruppe (V) Socialdemokraternes Byrådsgruppe (A) Socialistisk Folkepartis Byrådsgruppe (F) Den Konservative Byrådsgruppe (C) 10

11 Aftale om budget 2015 Den 15. september 2014 er der indgået et budgetforlig mellem V, A, F og C. Forliget udstikker de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2015 og overslagsårene Dette års forhandlinger har i lighed med sidste års budgetlægning i høj grad været præget af et stigende udgiftspres på familieområdet. Herudover har kommunen stået overfor et stigende behov for nye anlægsinvesteringer på en række af de store velfærdsområder, herunder bl.a. på områderne dagtilbud, voksne handicappede og ældre. For at kunne finansiere disse merudgifter er forligspartierne blevet enige om at foretage en markant omprioritering af kommunens driftsudgifter. Samlet set er der foretaget omprioriteringer for ca. 2,7 procent af kommunens drift svarende til ca. 519 mio. kr. over budgetperioden. Budgetaftalen indeholder endvidere et forbrug af kassen på i alt ca. 256 mio. kr. for at skabe finansiel balance. Forbruget af kassen knytter sig især til 2015, hvor kommunen afvikler et relativ stort anlægsprogram. Kommunens samlede bruttoanlægsniveau (inkl. ældreboliger) udgør ca. 415 mio. kr. i Forligspartierne er enige om, at der er fundet en hensigtsmæssig balance mellem nye anlægsinvesteringer og besparelser på driften i Anlægsniveauet i overslagsårene revurderes igen i forbindelse med budgetlægningen for Forligspartierne har været igennem en overordentligt vanskelig prioriteringsproces, og der er generelt enighed om, at der endnu ikke er skabt fuld strukturel balance i kommunens økonomi. Forligspartierne har drøftet mulighederne for yderligere tilpasninger af den kommunale økonomi, og der er enighed om, at der straks efter budgetvedtagelsen igangsættes en ekstraordinær gennemgang af alle kommunens driftsområder. Formålet er, dels at skabe et yderligere råderum, dels at minimere risikoen for et tilbagevendende behov for besparelser/omprioriteringer i forbindelse med de kommende års budgetlægninger. Fagudvalgene vil efter budgetvedtagelsen blive anmodet om at påbegynde gennemgangen af budgetterne med henblik på, at der efter en samlet behandling i direktionen kan ske politisk 2 11

12 stillingtagen i forligskredsen til de fremkomne forslag i januar måned. I forbindelse med arbejdet vil der desuden blive inddraget ekstern konsulentbistand. Der vil i denne sammenhæng blive udarbejdet analyser af kommunens udgiftsniveau / serviceniveau på såvel det administrative område, som på de store velfærdsområder. Med budgetaftalen fastholdes den kommunale skatteudskrivning på et uændret niveau. Aftalen indebærer, at Esbjerg Kommune vælger et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Der budgetteres med følgende uændrede skatteprocenter: indkomstskatteprocent på 25,4 og grundskyldspromillen på 25,29. Med budgetaftalen ligger Esbjerg umiddelbart over den vejledende ramme for kommunens tilladte vækst i serviceudgifterne. Prognoserne på landsplan tyder dog på, at kommunerne som helhed ligger under den tilladte ramme i Forligspartierne har noteret sig, at der kan blive behov for yderligere tekniske forskydninger inden 2. behandlingen, hvis landsprognoserne tyder på en samlet overskridelse af økonomiaftalen. Dette for at undgå en eventuel sanktion fra statens side. Større prioriterede udvidelser og investeringer i aftalen (beløb over budgetperioden): Finansiering af udgiftspres på anbringelsesområdet (merudgift på i alt 170 mio.) Opnormering i daginstitutionerne ud fra socioøkonomiske kriterier (merudgift i alt 41,9 mio.) Ombygning af Esbjerg Forsorgshjem (anlæg i alt ca. 28,5 mio.) Renovering af særligt tiltrængte byggerier på dagtilbudsområdet (anlæg i alt 26,5 mio.) Akuttilbud Fønix fastholdes trods bortfald af ekstern finansiering (merudgift i alt ca. 20 mio.) Styrke ældreplejen via tillægsbevilling på Finansloven (løft på i alt ca. 20 mio. kr./år) Kapitalbevarende investeringer i fortove, broer, gadetræer (merudgift i alt 20 mio.) Demografi fastholde serviceniveau på skole, dagtilbud og ældre (merudgift i alt ca. 19 mio.) Øget behov for borgerstyret personlig assistance / ældreområdet (merudgift i alt ca. 15,6 mio.) Uændret serviceniveau på kollektiv trafik trods faldende indtægter (merudgift i alt 15,8 mio.) Omdannelse af Kongensgade finansiering af etape 2 (anlæg på i alt 11,9) Etablering af 12 tidssvarende boliger på handicapområdet (anlæg i alt 10,8 mio. kr.) Grundkapital til oprettelse af nye familie og ungdomsboliger (finansiering, i alt 9,7 mio. kr.) 3 12

13 Esbjerg Strand Projektet anlægsudgifter på i alt ca. 185 mio. kr. (Kommunens andel finansieres fuldt ud via salg af grunde til domicilejendomme). Større effektiviseringer og/eller besparelser i aftalen (beløb over budgetperioden): Ny struktur på skole/sfo og klub, herunder besparelser på ledelse og adm. (i alt 97,1 mio.) Besparelser på kommunens administrative områder (konto 6) (i alt ca. 86 mio.) Fuld indfasning af Lov 409 øget undervisningstid for lærere (i alt 53,1 mio. kr.) Færre udgifter som følge af projekt gør borger til mester i hjemmeplejen (i alt ca. 30,9 mio.) Halvdelen af plejeboliger under Esehuset ændres til alm. demens plejehjem (i alt 19,2 mio.) Bortfald af fuld forplejning for 02 årige men nyt tilbud mod forældrebetaling (i alt 17,7 mio. ) Effektivisering via helhedsorienteret driftsmodel veje og grønne områder (i alt 17,3 mio.) Effektivisering via områdeledelse i daginstitutionerne (i alt ca. 15,7 mio. ) Nedlæggelse og flytning af specialklasserække i alt 12 mio.) Tilpasning af personalenormeringen i perioder, hvor plejeboliger står tomme (i alt 12 mio.) Reduceret tilskud til selvejende institutioner m.v. indenfor kultur & fritid (i alt ca. 11 mio.) Besparelse på Socialt Rehabiliteringscenter (i alt ca. 9,7 mio.) Børn og Familie 25 skoledistrikter bliver til 9 I de kommende år står Esbjerg Kommune over for to store udfordringer på skoleområdet. Dels kræver vilkårene i den kommunale økonomi besparelser, og dels er skolernes ledelse udfordret af de krav om resultater, som den nye folkeskolereform stiller. Skolelederne skal holde styr på administration, økonomi, personaleledelse og planlægning, og samtidig fremgår det specifikt af reformen, at de er forpligtet til at sikre en højere kvalitet i undervisningen og bedre trivsel for eleverne. Forligspartierne er enige om, at der skal skabes bedre sammenhæng mellem den tid, børn bruger i henholdsvis skolen og de kommunale fritidstilbud, og derfor foreslås skole, SFO og klubtilbud nu samlet under de samme ni distrikter. Det vil give børnene en langt mere sammenhængende dag og skabe et bedre grundlag for at etablere de rette tilbud til alle kommunens børn og unge. SFO og 4 13

14 klub samles fremadrettet som ét fritidstilbud, hvilket er i tråd med intentionerne omkring den åbne skole. Der gennemføres desuden en harmonisering af fritidstilbuddene. Det sker ved en ændring af timeprisen, så den er ens, uanset om man går i SFO eller fritidsklub. For SFO betyder det, at en fuldtidsplads bliver lidt billigere, mens en plads i fritidsklub bliver lidt dyrere. For at imødegå at det bliver meget dyrt at gå i ungdomsklub, er forligskredsen enige om, at taksten fastsættes til 100. kr. pr. måned. Der vil også fortsat være et udvidet klubtilbud i de udsatte boligområder. Hvert af de ni skoledistrikter får en overordnet ledelse, men på de nuværende matrikler vil der også fremadrettet være en leder af såvel skole som fritidstilbud, så personale, elever og forældre stadig har deres egne ledere på skolen. Esbjerg Kommune har det rigtige antal skoler, og eleverne går på de rigtige skoler i dag. Det er IKKE intentionen med forslaget, at der skal flyttes rundt på elever. Tværtimod er det forventningen, at hverken elever eller forældre kommer til at mærke ændringen. Det sikres, at der i skolernes styrelsesvedtægt bliver indskrevet, at skolebestyrelserne i principperne om optag af elever skal tage hensyn til afstand fra bopæl til nærmeste skole, til søskenderelationer på skolen og til det forhold, at en elev, der først er startet på en skole, også har ret til at færdiggøre sin skolegang på netop dén matrikel. Samtidig vil det fremgå af styrelsesvedtægten, at der skal være mindst én forældrevalgt repræsentant fra hver skole i bestyrelsen. Næste skridt er en høringsproces, der bliver iværksat frem mod februar 2015, og bestyrelser, ledere og medarbejdere bliver inddraget i den endelige udformning af forslaget. 37 kommunale daginstitutioner bliver til 9 I forlængelse af den nye organisering af skoleområdet i ni distrikter vil den samme organisering blive gennemført på daginstitutionsområdet, hvor 37 daginstitutioner organisatorisk 5 14

15 sammenlægges til ni. Sammenlægningen sikrer den røde tråd mellem ledelsesstrukturen på skole og daginstitutionsområdet. På daginstitutionsområdet etableres områdeledelse, så hvert af de ni områder får en overordnet leder, mens der på de nuværende matrikler desuden vil være en daglig pædagogisk leder. Ingen af de nuværende daginstitutioner vil blive lukket, og der er udelukkende tale om en ledelsesmæssig og organisatorisk omorganisering. Derfor vil den enkelte familie og især børnene i Esbjerg Kommunes daginstitutioner opleve kontinuitet og en dagligdag, der ikke ændrer sig grundet implementeringen af områdeledelse. I forbindelse med den kommende områdeledelse vil der blive oprettet ni forældrebestyrelser, og derudover er der mulighed for at oprette forældreråd i alle huse. Opnormering i daginstitutioner og nybyggerier Med vedtagelsen af en opnormering i Esbjerg Kommunes daginstitutioner øges den pædagogiske kvalitet i pasningen af de 05årige væsentligt. Opnormeringen er tæt forbundet med sammenhængen mellem de sociale og økonomiske vilkår, som er virkeligheden i kommunens distrikter, og giver daginstitutionerne markant forbedrede vilkår for det pædagogiske arbejde og især for at støtte de børn, der har brug for ekstra opmærksomhed. Alle daginstitutioner vil blive opnormeret i antallet af pædagoger, men lige som det er tilfældet på skoleområdet, vil der i normeringen fremover blive taget hensyn til forholdene i den enkelte institution, så tildelingen af ressourcer følger graden af den socioøkonomiske belastning. Opnormeringen vil kvalificere arbejdet med udsatte børn og deres familier i daginstitutionerne, som får flere hænder og bedre tid til det enkelte barn, og den pædagogiske kerneydelse vil have gode betingelser for at være fokuseret på en tidlig opsporing og indsats. Børn er i daginstitution i mange timer hver dag, og opnormeringen er derfor et vigtigt og fagligt bæredygtigt skridt at tage. Samspillet til familieafdelingen, det tværfaglige samarbejde og implementeringen af målsætningerne i Paradigmeskifte version 2.0 i daginstitutionerne får gode vilkår, når der gennemføres en opnormering i daginstitutionerne. 6 15

16 Forligspartierne er endvidere enige om, at der skal afsættes i alt ca. 26,5 mio. kr. over budgetperioden til renovering af særligt tiltrængte byggerier på dagtilbudsområdet. Investeringen dækker over nye erstatningsbyggerier for midlertidige pavilloner ved Børnegården Gredstedbro og Børnehusene Tjæreborg, samt nye byggerier som erstatning for de nedslidte bygninger ved institutionerne Tusindfryd og Ringgården. Forligspartierne ønsker, at de kommunale daginstitutioner får bredere rammer til etablering af mere fleksible/udvidede åbningstider indenfor de eksisterende rammer og bevillinger. Den nærmere udmøntning af denne beslutning drøftes i Børn & Familieudvalget i løbet af efteråret. Den nuværende integrationspulje på dagtilbudsområdet bevares i en reduceret form, fordi forligspartierne fortsat ønsker at have et særligt fokus på integrationsindsatsen. Darum Børneby En gruppe bestående af en lang række interessenter fra bestyrelser og frivillige foreninger i St. Darum har foreslået en sammenlægning af skole, SFO, børnehave og klub til én ny institution. Det forslag har forligspartierne set positivt på. Forslaget indebærer, at der fremover kun er én institution i St. Darum, nemlig Darum Børneby. Alle de kommunale tilbud samles under én leder og én bestyrelse. Med forslaget har gruppen lagt op til en årlig besparelse på kr., som hentes ved en mere hensigtsmæssig samdrift af tilbuddene. Forligspartierne vil give Darum Børneby tre år til at vise, om det er en holdbar konstruktion, og derfor vil der blive gennemført en evaluering af tilbuddets kvalitet og økonomi i samarbejde med de lokale kræfter. Herefter vil der blive taget stilling til, om Darum Børneby skal gøres permanent. Fuld indfasning af Lov 409 øget undervisningstid for lærere En aftale mellem KL og Regeringen har åbnet mulighed for at øge lærernes undervisningstid med op til 80 timer årligt. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev lærernes undervisningstid sat op med 60 timer årligt, og forslaget indebærer, at lærernes undervisningsandel nu øges med yderligere 20 timer årligt. Det samlede provenu hentes primært gennem et øget undervisningstimetal og skal udmøntes sådan, at der mindskes i forskellen på de lærere, der i dag 7 16

17 har henholdsvis flest og færrest undervisningstimer. Med henblik på at få fornødent tid til implementering heraf, udmøntes dette først med fuld virkning fra januar Lærerne skal med dette i højere grad anvende en del af deres arbejdstid i den understøttende undervisning, og pædagogerne skal i højere grad indgå i den fagdelte undervisning. Dermed understøttes inklusionen og trivslen hos eleverne. Forligspartierne finder, at det er en ressource for folkeskolen, at såvel lærere som pædagoger indgår i skolens hverdag på alle klassetrin. Ledelsesmæssigt skal der et stærkt fokus på at skabe en hverdag i skolen, hvor den enkelte medarbejder og de enkelte teams kan forberede sig på en kvalificeret måde til gavn for elevernes læring. Derfor skal der være en balanceret tilrettelæggelse af arbejdsdagen, så der er tid til såvel forberedelse, mødeaktiviteter og ikke mindst gode undervisnings og læringsaktiviteter. Som følge af store forandringer efter indførelse af en ny folkeskolereform, implementering af Lov nr 409 (om lærernes arbejdstid) og en ny overenskomst for pædagogerne, er der brug for at udbygge det tillidsfulde forhold mellem personale, ledelse og Esbjerg Kommune. Det er derfor forligspartiernes holdning, at samarbejdet mellem Esbjerg Lærerforening, BUPL og Esbjerg Kommune skal fornyes gennem dialog og et muligt partnerskab med henblik på en forbedret udnyttelse af ressourcer, en styrkelse af skolens pædagogiske grundlag og en fælles indsats omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, samt øget mulighed for at have 2 voksne i undervisningssituationen. Andre tiltag under børn og familieområdet Familieområdet er under et voldsomt økonomisk pres som følge af et stort antal anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, og til sikring af lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen. Forligspartierne er derfor enige om, at der afsættes i alt ca. 170 mio. kr. over budgetperioden til anbringelsesområdet. De største beløb afsættes i de første år, idet Paradigmeskifte version 2.0 forventes at udløse et økonomisk rationale på sigt. Herudover opjusteres familierådgivningen i forhold til grundforudsætningsmodellen med i alt ca. 4,8 mio. over budgetperioden, således at antallet af sager pr. rådgiver er uændret. 8 17

18 Familierådgivningen i Esbjerg har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen af udsatte børn og unge. En forandringsproces, som er blevet bemærket og positivt tilkendegivet af blandt andre Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Socialstyrelsens Task Forceenhed. Nu er tiden inde til at gå i gang med næste runde af forandringsprocessen. Paradigmeskifte version 2.0 har, som det helt centrale omdrejningspunkt, ambitionen om at forene lovmedholdelighed og kvalitet med økonomisk bæredygtighed på området for udsatte børn og unge. Paradigmeskiftet står på skuldrene af de udviklingsplaner, der allerede er blevet gennemført i Med baggrund i et faldende elevtal i specialklasserne sammenlægges de nuværende to specialklasserækker på henholdsvis Bakkeskolen og Spangsbjergskolen i én specialklasserække med virkning pr. 1. august Den fremtidige placering af specialklasserækkerne drøftes i Børn & Familieudvalget i løbet af efteråret Ved at lægge specialklasserækkerne sammen i ét tilbud opnås et rationale på i alt ca. 12 mio. kr. over budgetperioden. Der er enighed om at afsætte kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til forsøg med gratis buskort til alle skoleelever fra klasse, som i dag er berettiget til fri befordring i 0.3. klasse. Forsøget, der tænkes sammen med cykeltoget, skal sikre, at eleverne især fra de yngre klasser får en mere sikker befordring til og fra skole. Tværgående forslag Den seneste befolkningsprognose viser, at børnetallet i kommunen falder mindre end forventet, hvorfor det er nødvendigt at tilføre flere midler til skoleområdet og dagtilbud for at opretholde det vedtagne serviceniveau. Der tilføres i alt ca. 40 mio. kr. til disse to områder over budgetperioden. På ældreområdet viser den nye befolkningsprognose en mindre stigning end forventet. Dermed kan budgettet reduceres med ca. 20 mio. kr. over perioden Regeringen, Venstre, DF og Det Konservative Folkeparti har den 18. juni 2014 indgået et forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformudspillet har betydelige byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem Kommunerne. Ifølge tal fra Økonomi og Indenrigsministeriet skal Esbjerg Kommune forvente et tab på op til 17,5 mio. kr. i 2016 og 35 mio. kr. fra 2017 og frem. 9 18

19 Forligspartierne er enige om, at der skal findes kompenserende besparelser i det kommunale husholdningsbudget ved næste års budget, hvis reformudspillet vedtages i Folketinget i løbet af efteråret. Byrådet er aktuelt i gang med et strategisk arbejde om kommunens fremtid. Arbejdet skal resultere i en Vision 2020 samt i en revideret Vækststrategi. Forligspartierne er enige om, at der skal afsættes en pulje på i alt ca. 5 mio. kr. over de kommende 2 år, for at understøtte byrådet i deres strategiske arbejde. Pejlemærkerne for puljen vil være: bosætning, Esbjerg som uddannelsesby, den regionale og nationale rolle, internationalisering, infrastruktur og transport, klima og bæredygtighed, sundhed og velfærdsteknologi, samt erhvervsudvikling Forligspartierne er enige om, at der skal afsættes en pulje på i alt 2 mio. kr. over budgetperioden, dels for at understøtte og medfinansiere projekter i landdistrikterne, dels for at understøtte Lokalrådenes arbejde med at vedligeholde og udvikle lokalområderne i Esbjerg Kommune. Forligspartierne er enige om at gøre den hidtidige forsøgsordning med en såkaldt tilflytterservice permanent. Kommunens tilflytterservice skal tiltrække og fastholde borgere, og derved forbedre kommunens beskatningsgrundlag og virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Der afsættes i alt 4 mio. kr. til dette formål over budgetperioden. Der er i forligskredsen enighed om at afsætte grundkapital til nybyggeri, fordi efterspørgslen efter tidssvarende familieboliger og ungdomsboliger er stigende. Der afsættes i alt ca. 9,7 mio. kr. til indskud af grundkapital på det almene boligområde til nye familieboliger og ungdomsboliger. Der afsættes midler til etablering af en ny WIFIløsning på udvalgte hotspots eller zoner i kommunens større byer med det entydige formål at styrke turismen. WIFILøsningen rulles ud i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling, og i takt med, at de planlagte ændringer af teleloven bringes på plads i Folketinget. Lovændringerne er en del af den politiske aftale om Vækstplan for dansk turisme, som et bredt flertal af Folketingets partier har indgået den 20. juni

20 Det administrative område Budgetaftalen indeholder en række besparelser på det administrative område. Alle forvaltningsgrene er berørt, selv om besparelserne udmøntes forskelligt i de enkelte forvaltninger. Besparelserne gennemføres bl.a. via besparelser på løn, ITkontrakter, rengøring og arbejdsskader. Samlet set reduceres kommunens udgifter til administration med ca. 86 mio. kr. over budgetperioden. Forligspartierne er enige om, at Økonomiudvalget skal orienteres, hvis besparelserne på det administrative område har væsentlige og uforudsete konsekvenser for serviceniveauet. Partierne ønsker desuden, at Direktionen undersøger potentialet af Lean med det formål at skabe mere effektive arbejdsgange og løbende forbedringer på det administrative område til gavn for borgerne, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Som følge af besparelserne på det administrative område reduceres åbningstiderne i borgerservicecentrene i Ribe og Bramming. Den reducerede åbningstid skal også ses i sammenhæng med et anderledes henvendelsesmønstre fra borgerne og et generelt faldende behov for personlig betjening i kommunens 3 borgerservicecentre. Social og arbejdsmarked Forligspartierne er enige om at sætte gang i en tiltrængt ombygning af Esbjerg Forsorgshjem. Der afsættes i alt ca. 28,5 mio. til projektet i årene Der afsættes desuden midler til 3 andre anlægsprojekter på det sociale område. For det første bygges der 12 tidssvarende boliger for voksne handicappede på Bøge Alle For det andet etableres der et nyt opgangsfællesskab i forbindelse med Misbrugscentret. Og for det tredje bygges der 7 nye pladser i forbindelse med botilbuddet Vinklen / socialt rehabiliteringscenter. Den samlede udgift til disse projekter udgør ca. 15,3 mio. kr. over budgetperioden. Forligspartierne er også positive overfor en påtænkt udvidelse med 49 boliger til voksne handicappede under Udviklingscenter Esbjerg. Projektet afventer dog en endelig afklaring af køb af 11 20