Sammenhængen mellem økonomisk vækst og trafikvækst. en undersøgelse af mulige ændringer i fremtiden

Transkript

1 Sammenhængen mellem økonomisk vækst og trafikvækst en undersøgelse af mulige ændringer i fremtiden Mette Lunde Christensen Seniorrådgiver, ph.d., CEBR mlc.eco@cbs.dk Oktober

2 Forord I perioden maj til oktober 2014 har CEBR udført en analyseopgave for Femern A/S. Formålet med denne opgave har været at belyse udviklingen i en række økonomiske variable, som vil have betydning for trafikudviklingen på Femern-forbindelsen. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet. En særlig stor tak skal rettes til Rasmus Højbjerg Jacobsen for kyndig assistance og vejledning hele vejen igennem projektet. Endvidere tak til forskergruppen bestående af Professor Pascalis Raimondos-Møller og Professor Carl-Johan Dalgaard for inspirerende og værdifulde input og kommentarer. Frederiksberg, d. 10. oktober

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning Indledning Analysen Den makroøkonomiske vækst: BNP Den internationale samhandel: import og eksport Det samlede privatforbrug og privatforbruget af ferie og fritid 17 3 Konklusion Litteraturliste Datadokumentation og datakilder Liste af figurer og tabeller Appendiks A

4

5 Sammenfatning Dette projekt omhandler udviklingen i en række økonomiske variable, som vil have betydning for trafikudviklingen på Femern-forbindelsen. Projektet skuer både tilbage og kigger frem: vi beskriver både den historiske udvikling i de relevante økonomiske variable både før og under finanskrisen - såvel som samler forecasts på alle tre variable fra førende økonomiske institutioner, både i Danmark og i udlandet. Projektet fokuserer på tre økonomiske variable, som vurderes at være de vigtigste økonomiske faktorer for Femern-forbindelsen: Bruttonationalproduktet (herefter BNP) Den internationale samhandel (defineret som summen af import og eksport) Privatforbruget, herunder også privatforbruget af ferie og fritidsaktiviteter Historisk har der været en tæt empirisk sammenhæng mellem den samlede økonomiske vækst (som målt ved BNP) og trafikvæksten. Det er derfor vigtigt at se på udviklingen i BNP, både historisk og fremadrettet. Udover at have en stærk sammenhæng med trafikvæksten, er BNP også et udtryk for den generelle vækst i samfundet, herunder også en stærk driver for handel og privatforbrug, som er de to andre variable, denne rapport fokuserer på. Vi vil forvente, at en stor del af transporten over Femernforbindelsen vil være handelsrelateret, og derfor er udviklingen i den internationale samhandel en vigtig indikator for trafikudviklingen over Femern-forbindelsen. Sluttelig undersøger projektet også udviklingen i privatforbruget, både det samlede privatforbrug og forbruget af ferie og fritidsaktiviteter, idet vi vil forvente, at det hovedsageligt er vækst i den del af privatforbruget, der relaterer til ferie og fritidsaktiviteter, som vil drive væksten i privattrafikken over Femernforbindelsen fremfor f.eks. pendling. Vores overordnede opsamlinger på baggrund af de historiske udviklinger og de fundne forecasts er: BNP: BNP væksten i Danmark har i årene op til krisen (2009) bevæget sig op og ned med konjunkturerne, men har i gennemsnit igennem hele perioden ligget på en vækst på 2,2 procent per år. Alle kortsigtsforecasts peger på vækst igen fra 2014, med vækstprognoser på mellem 1,1 og 1,6 procent i 5

6 2014 og op til 2,2 procent i 2015 og Vi har fundet to langtsigtsforecasts, én på 2,5 procent (DØRS prognose for ) og en anden på 2,1 procent (OECDs prognose for ). International samhandel: den internationale samhandel faldt kraftigt i Danmark såvel som i udlandet, da finanskrisen ramte i 2009, men det var delvist forventeligt, at væksten i samhandlen faldt langt mere end væksten i BNP, eftersom handlen er langt mere konjunkturfølsom. Alle kortsigtede forecasts for Danmark forudsiger imidlertid, at handelsvæksten er på vej op igen med forecasts på mellem 2,7 og 4,3 procent i 2014, mellem 2,8 og 5,4 procent i 2015 og omkring 3 procent for eksporten og mellem 4,9 og 6,5 procent for importen i Den seneste langtsigtsforecast for DØRS forudsiger eksport vækst på 4,8 procent og import vækst på 5,4 procent per år i perioden De seneste prognoser fra DØRS forudsiger således, at handlen vil komme op i forholdet 2:1 med BNP igen allerede i år og dette forhold holder igennem deres prognose frem til Privatforbruget af ferie og fritid: forbruget af ferie og fritid er et luksusgode og dermed volatilt og følger konjunktursvingninger i samfundet. Kortsigts forecasts for det samlede privatforbrug i Danmark forudsiger en vækst på mellem 1,3 og 1,6 procent i 2014, mellem 1,6 og 2,8 procent i 2015 og mellem 2 og 3,2 procent i Den eneste langtsigtsprognose for forbruget (DØRS 2014) forudsiger en årlig vækst i forbruget på 3,2 procent frem til Vi forventer, at forbruget af ferie og fritid i så fald vil stige efterfølgende som andel af, at det samlede forbrug stiger. 6

7 1 Indledning I 2021 planlægges den faste forbindelse over Femern Bælt at stå færdig, hvorefter det kun vil tage knapt 10 minutter at køre mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Da udviklingen i trafikudviklingen historisk har haft en nær sammenhæng med den økonomiske udvikling, er denne historiske udvikling sammenholdt med forventningen til den fremtidige økonomiske udvikling en vigtig del af evidensbasen for beslutningstagere vedrørende Femern-forbindelse. Dette projekt omhandler derfor udviklingen i en række økonomiske variable, som vil have betydning for trafikudviklingen på Femernforbindelsen. Projektet skuer både tilbage og kigger frem: vi beskriver både den historiske udvikling i de relevante økonomiske variable både før og under finanskrisen - såvel som samler forecasts på alle tre variable fra førende økonomiske institutioner, både i Danmark og i udlandet. Projektet fokuserer på tre økonomiske variable, som vurderes at være de vigtigste økonomiske faktorer for Femern-forbindelsen: Bruttonationalproduktet (herefter BNP) Den internationale samhandel (defineret som summen af import og eksport) Privatforbruget, herunder også privatforbruget af ferie og fritidsaktiviteter Historisk har der været en tæt empirisk sammenhæng mellem den samlede økonomiske vækst (som målt ved BNP) og trafikvæksten. Denne sammenhæng er stærkest for lastbiler, og netop lastbilstrafikken vil vi forvente er vigtig for Femern-forbindelsen. 1 Det er derfor vigtigt at se på udviklingen i BNP, både historisk og fremadrettet, for at få en indikation af trafikvæksten. En af de faktorer, der påvirker BNP-væksten er væksten i arbejdsstyrken, og vi inddrager derfor også prognoser for arbejdsstyrken i vores analyse. Udover at have en stærk sammenhæng med trafikvæksten, er BNP også et udtryk for den generelle vækst i samfundet, herunder også en stærk driver for handel og privatforbrug, som er de to andre variable, denne rapport fokuserer på. Vi vil forvente, at den største del af transporten over Femern-forbindelsen vil være handelsrelateret, og derfor er udviklingen i den internationale samhandel en vigtig 1 COWI rapport for Transportministeriet, bilag A: regressionskoefficienter fra regression af vækstrater for trafik på BNP per indbygger med p-værdier i parentes: personbiler 0.25 (0.03); varebiler 0.23 (0.09); lastbiler 1.31 (0.00). 7

8 indikator for trafikudviklingen over Femern-forbindelsen. Sluttelig undersøger projektet også udviklingen i privatforbruget, både det samlede privatforbrug og forbruget af ferie og fritidsaktiviteter. Vi vil forvente, at det hovedsageligt er vækst i den del af privatforbruget, der relaterer til ferie og fritidsaktiviteter, som vil drive væksten i privattrafikken over Femern-forbindelsen fremfor f.eks. pendling. Men eftersom forbrug af ferie og fritidsaktiviteter er et luksusgode, er det samlede privatforbrug en god indikator for forbruget af ferie og fritidsaktiviteter: hvis det samlede privatforbrug ikke forventes at stige, så er det højst usandsynligt, at forbruget af ferie og fritidsaktiviteter vil stige. Vi fokuserer på fem enkelte lande, hvis landes økonomiske udvikling vi vil forvente er de mest relevante for Femern-forbindelsen: Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen. Derudover inddrager vi EU, OECD og den globale udvikling i mindre omfang. 8

9 2 Analysen Analysen bygger på en grundig litteraturgennemgang, som afdækker eksisterende empiriske og teoretiske analyser på området både i akademisk regi og i regi af analyserapporter, notater mv. Herudover inddrager vi også data på de relevante variable. Pga. det meget lille antal forløbne år siden finanskrisen er det ikke muligt at teste statistisk, om krisen har forårsaget permanente ændringer i de historiske forløb, så der er udelukkende tale om en grafisk præsentation. 2.1 Den makroøkonomiske vækst: BNP Den overordnede makroøkonomiske vækst i samfundet bestemmes i henhold til økonomisk teori af væksten i arbejdsstyrken og af produktivitetsvæksten. Som nævnt i indledningen er der en stærk empirisk sammenhæng mellem den økonomiske vækst og trafikvæksten. Vi har undersøgt, hvordan BNP har udviklet sig, og hvad prognosen er for, hvordan BNP vil udvikle sig i fremtiden i de fem udvalgte lande, samt i det mere globale billede. Den danske BNP vækst har i årene op til krisen (2009) bevæget sig op og ned med konjunkturerne, men har i gennemsnit ligget på omkring 2,2 procent per år. Vores sammenfatning af de mange forskellige forecasts af BNP er, at alle kortsigtsforecasts peger på vækst igen fra 2014, med vækstprognoser på mellem 1,1 og 1,6 procent i 2014, op til 2,2 procent i 2015 og 2016 og langtsigtsforecasts på henholdsvis 2,5 procent (DØRS prognose for ) og 2,1 procent (OECDs prognose for ). Der er adskillige tendenser i den akademiske litteratur, som peger i denne retning. En stærk indikation på trend-vækst kan man f.eks. finde ved at se på historiske data for amerikansk BNP: en lineær trend beskriver USA's BNP (i logaritmer) for årene forbløffende godt (C. Jones, 1995). 2 Som C. Jones selv beskriver det: hvis man simpelthen forudsagde i 1929, at USA's BNP ville vokse med den samme lineære trend (i logaritmer) op til for eksempel 1987 som den gjorde mellem 1880 og 1929, så ville man kun ramme 5 % ved siden af! Denne indikation af en tilbagevenden til trend-vækst understøttes ydemere af, at store, permanente stigninger i investeringsraterne har 2 Figur 1 side 498 i C. Jones (1995). 9

10 fundet sted i mange OECD lande, men sådanne stigninger tenderer til kun at påvirke BNP positivt i en relativt kort periode på 8-10 år (C. Jones, 1995, s ). Endvidere viser et udpluk af makroøkonomiske papirer om kriser, der har fundet sted i de sidste år (hvor en krise defineres som et fald i BNP på mindst 10 procent point), at en krise i gennemsnit kun varer mellem 3.5 og 6 år (Barro og Ursúa 2008; Nakamura, Steinsson, Barro og Ursúa 2013). Der er dog i disse makroøkonomiske papirer om kriser uenighed om, hvorvidt kriser har langttidseffekter på BNP, indkomster etc., eller ej, så det er svært at drage nogle faste konklusioner ud fra dem. Det eneste, man kan notere sig, er, at finanskrisen i i de fem enkelte lande, vi betragter, ifølge disse papirer ikke er kvalificeret som en krise, idet faldet i BNP var mindre end 10 procent point (det var højest 6 procent point, se Figur 2.1). En anden indikation af, at vi kan forvente at komme tilbage til trend-vækst er en antagelse, OECD gør i et langsigts-prognose arbejdspapir. Heri antager de, at krisen kun har reduceret niveauet for trend BNP nu og de næste par år, men at krisen ikke har haft nogen permanent effekt på trend vækstrater. Dette er selvfølgelig blot en antagelse, men vi anser det for en stærk indikation af, at det ikke forventes, at krisen har haft en permanent virkning, at en førende økonomisk institution som OECD lægger dette til grund for deres langsigts-prognose. I Figur 2.1 nedenfor er afbildet væksten i BNP i de fem enkelte lande, Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen i årene , samt gennemsnittet af prognoserne for hvert af de fem lande for 2014 og Som man kan se, faldt BNP med op til 6 %, men man kan også se af årene 2012 og 2013, at væksten ser ud til at være på vej opad igen. Vi har samlet samtlige makroøkonomiske forecasts fra førende økonomiske institutioner, vi kunne finde, i Tabel A.1 i Appendiks. De peger alle i samme retning: alle kortsigtede forecasts for 2014 og 2015 for de fem enkelte lande (Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen) forudsiger positiv vækst i BNP. For Danmark forudsiges der en vækst på ca. 1.5 % i 2014 og på omkring 2 % (svingende mellem 1.7 % og 2.2 %) i Tyskland ligger ca. på samme niveau, mens der forudsiges højere vækst i Norge og Sverige (omkring 2 %) og Polen (over 3 %). Ydermere, så har to førende danske, økonomiske institutioner (Finansministeriet og DØRS) publiceret langt-sigts-prognoser for dansk BNP. Finansministeriet har i 2010 forecastet væksten fra

11 til 2030 til at være 22.7 % (en gennemsnitlig årlig vækst på %) 3, mens Det Økonomiske Råds Sekretariat er noget mere optimistisk i deres efterårsrapport fra 2013, hvor en vækst på 2.4% per år frem til 2020 forecastes. OECD har publiceret en forecast for globalt BNP, for OECD landene og for hvert af OECD landene, hvori de forudsiger, at globalt BNP vil vokse med ca. 3% per år de næste 50 år, og at trend væksten for OECD landene kommer til at ligge på omkring % per år de næste 50 år. Langsigtsprognoserne for Danmark er samlet i Tabel 2.1 nedenfor. TABEL 2.1 LANGSIGTSPROGNOSER FOR VÆKSTEN I BNP FOR DANMARK Periode for forecast Årlig vækst i procent ,135 a 1,3 b 2,6 c 2,1 b Kilde: Langsigts forecasts fra a Finansministeriet, b OECD og c DØRS FIGUR 2.1 Pct VÆKSTRATER I BNP FOR DE FEM LANDE, SAMT FORECAST FOR Pct EU (28 lande) Danmark Tyskland Polen Sverige Norge Anm. Kilde BNP er i 2005-priser, kædede værdier, mia. kr. Vækstraterne er egne beregninger. For Danmark er forecastværdierne et simpelt gennemsnit af forecasts fra DØRS, Europakomissionen, Nationalbanken, Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse og IMF World Economic Outlook. Forecastværdierne for de andre landen er fra EU kommissionen. Alle forecast værdier er rapporteret i Tabel A.1 i Appendiks. Eurostat og egne beregninger. 3 Trafikale behov på langt sigt, Transportministeriet. 11

12 Som nævnt ovenfor, så er arbejdsstyrkens størrelse en stærk driver for BNP-vækst, og som nævnt i indledningen, så er den overordnede demografiske trend overalt i den vestlige verden den samme, nemlig at arbejdsstyrken ikke vil vokse som hidtil mestendels pga. aldring. Den seneste arbejdsstyrkefremskrivning fra Danmarks Statistik fra 2014 viser dog et noget mere optimistisk billede end tidligere prognoser (se Figur A.1 i Appendiks). Væksten i arbejdsstyrken vil godt nok falde indtil ca. 2033, men herefter vil den stige igen frem til 2040 erne, hvorefter væksten i arbejdsstyrken vil være højere end den er nu Den internationale samhandel: import og eksport Historisk har der været en høj vækst i handlen; den gennemsnitlige årlige vækst i verdenshandlen har været på 5.3 % i de sidste 20 år før krisen (se WTO Press Release, 2014). Historisk har verdenshandlen således set en vækst, der er ca. dobbelt så stor som væksten i den globale BNP. Et lignende billede tegner sig, når vi ser på de fem enkelte lande. Deres vækstrater i den samlede handel er afbildet i Figur 2.2 nedenfor, og som det kan ses, er den internationale samhandel for Danmark i adskillige perioder mere end dobbelt så stor som BNP-væksten. Det samme er tilfældet for flere af de andre lande. Verdenshandlen droppede til gengæld langt mere end BNP ved krisen i , idet den samlede verdenshandel faldt 5 gange hurtigere/mere end globalt BNP (Escaith, Lindenberg og Miroudot, 2010), hvilket nu i litteraturen går under fænomenet The Great Trade Collapse (Bussiére, Callegari, Ghironi, Sestieri og Yamano, 2013). Dette større fald i handlen end i BNP kan også ses i Figur 2.2 for de fem enkelte lande: handlen faldt ca. 3 gange mere end BNP gjorde. Der er ikke noget overraskende i, at handlen faldt mere end BNP gjorde under krisen, idet handlen i de seneste 20 år er blevet langt mere følsom overfor svingninger i BNP. F.eks. estimerer WTO (Escaith, Lindenberg og Miroudot, 2010) langtsigtselasticiteten i handel (som angiver følsomheden overfor svingninger i BNP) for Danmark til at være 2.23 i 1990 erne, men 3.82 i 2000 erne, dvs. næsten en fordobling i følsomheden af handel overfor svingninger i BNP. Så det var ikke det, at handlen faldt mere end BNP, som overraskede, men størrelsen af faldet. Den akademiske forskning forsøger nu at forklare, hvorfor handlen faldt så meget mere end man ville have forventet (se f.eks. Escaith, Lindenberg og Miroudot, 2010), 4 Forklaringen på denne stigning ligger mest i en øget indvandring. 12

13 hvor nogle af forklaringerne er den større internationalisering af markederne og den større specialisering (global supply chains). FIGUR 2.2 Pct VÆKST I SAMLET HANDEL FORDELT PÅ LANDE (FORECAST ) Pct Danmark Tyskland Polen Sverige Norge Kilde: Import og eksport data er fra Eurostat. Den samlede handel er defineret som summen af importen og eksporten for hvert land. Vækstraterne er egne beregninger. Forecast værdierne for Danmark er et simpelt gennemsnit af forecasts fra European Economic Forecast Spring 2014, Nationalbanken, DØRS og Økonomisk Redegørelse. For Tyskland, Polen, Sverige er forecast værdierne fra European Economic Forecast Spring Spørgsmålet af størst vigtighed for Femern-forbindelsen er, om handlen kommer til at stige igen og med hvor meget. Escaith, Lindenberg og Miroudot (2010) viser, at handlen reagerer med en stor negativ korttidseffekt (på et par år), men en mindre langtidseffekt. Dvs. vi kommer tilbage til vækst i handlen på trods af det store fald. Vi har samlet alle forecasts for handlen foretaget af førende økonomiske institutioner, vi kunne finde, i Tabel A.2 i Appendiks. De forudsiger alle, at handlen vil stige i 2014 og De fleste af prognoserne for 2014 ligger omkring 3 % for importen og omkring % for eksporten. Prognoserne for 2015 ligger mellem 3.1 % og 4.5 % for importen og mellem 2.3 % og 4.7 % for eksporten. Væksten i vores nabolande forudsiges at være endnu højere: mellem 3.7 % og 6.5 % i de næste to år, med Tyskland i den højeste ende. Handelsvæksten i EU samlet set forudsiges at være mellem 3 og

14 % i 2014 og mellem 4 og 5.3 % i Både IMF og WTO forudsiger, at væksten i verdenshandlen vil være tilbage på det 20-årlige gennemsnit fra før krisen på 5.3 % i Med hensyn til det længere sigt, så er der langt færre prognoser, der sætter tal på væksten, end der er for BNP. Ifølge WTO har faldet i væksten i handlen til samme rate som BNP i givet anledning til, at analytikere stiller spørgsmålstegn ved, om det tidligere 2:1 forhold mellem handelsvækst og BNP-vækst vil reetablere sig. Vi har fundet to publikationer, der indeholder en langsigtsprognose for Danmarks internationale handel: Lyk-Jensen, Fosgerau og Kveiborg (2005) forudsiger, at handlen frem til 2025 vil være omkring 4 % per år. DØRS forudsiger en vækst på 4,8-5.4 % per år frem til 2020: TABEL 2.2 LANGSIGTSPROGNOSER FOR VÆKSTEN I DEN INTERNATIONALE SAMHANDEL FOR DANMARK Periode for forecast Årlig vækst i procent, eksport Årlig vækst i procent, Import 4,2 4,8 4,4 5,4 Kilde: Langsigts forecasts fra Fosgerau et al. (2005) og DØRS (2014) Hvis man således sammenholder langtsigtsprognoserne fra DØRS for BNP væksten og handels væksten, ser man, at DØRS faktisk forudsiger, at handlen vil komme op i forholdet 2:1 med BNP allerede igen i år, og dette forhold holder igennem deres prognose frem til 2020: TABEL 2.3 LANGSIGTSPROGNOSER FOR VÆKSTEN I BNP OG FOR VÆKSTEN DEN INTERNATIONALE SAMHANDEL FOR DANMARK År Eksport Import Handel BNP ,7 4,3 3,5 1, ,6 4,9 4,8 Kilde: Langsigts forecasts fra DØRS (2014) 5,4 6,5 5,4 4,5 5,7 5,1 2,0 2,4 2,5 Vores opsamling mht. den internationale samhandel er således, at den internationale samhandel faldt kraftigt i Danmark såvel som i udlandet, da finanskrisen ramte i 2009, men det var delvist forventeligt, at væksten i samhandlen faldt 14

15 langt mere end væksten i BNP, eftersom handlen er langt mere konjunkturfølsom. Alle kortsigtede forecasts for Danmark forudsiger imidlertid, at handelsvæksten er på vej op igen med forecasts på mellem 2,7 og 4,3 procent i 2014, mellem 2,8 og 5,4 procent i 2015 og omkring 3 procent for eksporten og mellem 4,9 og 6,5 procent for importen i Den seneste langtsigtsforecast for DØRS forudsiger eksport vækst på 4,8 procent og import vækst på 5,4 procent per år i perioden De seneste prognoser fra DØRS forudsiger således, at handlen vil komme op i forholdet 2:1 med BNP igen allerede i år og dette forhold holder igennem deres prognose frem til Den forventede stigning i handlen skal selvfølgelig omsættes til en stigning i transporten for at betyde en stigning i den trafikale vækst. For erhvervstrafikken er særligt varetransport vigtig, og den fremtidige fordeling mellem vare og tjenestehandel har derfor stor betydning for den erhvervstrafikale vækst i området omkring Femern. Er der i fremtiden en større andel tjenestehandel, vil den samlede vækst i den internationale handel formentlig i mindre grad omsættes til en øget trafikal vækst, idet tjenester ikke involverer det samme transportbehov. Nogle tjenester kan leveres elektronisk via internettet, mens andre kræver transport, men typisk kun af personer og ikke af store partier af fysiske varer. Vi undersøger derfor også udviklingen i andelene af varer og tjenester i handlen. Det har kun været muligt at få lange nok data tidsserier på fordelingen af varer og tjenester i den samlede handel for et af de fem lande, nemlig for Danmark. 5 Andelene af varer og tjenester i den samlede handel er afbildet nedenfor i Figur Vi har data for andelene af varer og tjenester for de fire andre lande for årene , men dette er så kort en årrække, at det er svært at sige noget på baggrund heraf. 15

16 FIGUR 2.3 ANDELENE AF VARER OG TJENESTER I DEN SAMLEDE INTERNATIONALE HANDEL FOR DANMARK Pct Pct Andel af varer Andel af tjenester Anm.: 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Heraf kan vi se, at andelen af varer i den samlede handel er faldet med ca. 10 procent point (og at andelen af tjenester i den samlede handel er steget med tilsvarende 10 procent point) i årrækken Der er dog ikke noget, der tyder på, at andelene har ændret sig siden krisen, og det er ikke muligt ud fra figuren at sige noget om, hvorvidt andelen af tjenester vil stige yderligere. Ydermere rykker dette ikke ved det overordnede billede af, at handlen med både varer og tjenester er steget i absolutte termer, se Figur A.2 og Figur A.3 i Appendiks. Sluttelig betragtes spørgsmålet om transportomkostningers betydning for Femern-forbindelsen. Det har ikke været muligt at finde relevante forecasts for transportomkostninger. I stedet har vi overvejet, hvilken betydning transportomkostninger har for den internationale handel: der er selvfølgelig ingen tvivl om, at omkostningen har nogen betydning, men er det den vigtigste driver for handelsvækst? Et studie af data for bilaterale handler for 120 lande i over hundrede år fra 1870 til 2000 (Jack, Meissner og Novy, 2011) finder, at det ikke er de faldende transportomkostninger, der har drevet handelsboomet efter 2. verdenskrig, men tværtimod stigningen i indkomst. Vi 16

17 formoder derfor på baggrund af den omfattende analyse i dette papir, at den vigtigste driver for vækst i handlen er indkomststigninger (dvs. stigninger i BNP), og at handlen ikke er overvældende følsom overfor ændringer i transportomkostninger. 2.3 Det samlede privatforbrug og privatforbruget af ferie og fritid Den overordnede vækst i det private forbrug har historisk fulgt den samlede økonomiske vækst. Alligevel er det ønskeligt at betragte det private forbrug særskilt, da det har en stor betydning for den del af trafikken, der er privattrafik. I privat regi forventer vi, at særligt ferie og fritidsaktiviteter vil påvirke trafikken på Femern-forbindelsen, hvorimod vi forventer, at kun en meget lille del af trafikgrundlaget for Femern-forbindelsen består af pendlertrafik sammenlignet med f.eks. Øresundsforbindelsen. Dette skyldes hovedsageligt, at områderne på hver side af Femern-forbindelsen kun i begrænset omfang har et sprogfællesskab. Vi har samlet de førende økonomiske institutioners prognoser for det samlede private forbrug (defineret som forbrugskomponenten i nationalregnskabet) i Tabel A.3 i Appendiks. De viser alle en forventet positiv vækst fra 2014 og frem. Særligt for Danmark forventes der en vækst i 2015, som er tilbage på det gennemsnitlige niveau fra før krisen. Dette indikerer, at der er en tro på, at det samlede private forbrug vil stige igen blandt førende økonomiske institutioner. Det er sparsomt, hvad der er til rådighed af forbrugsdata. 6 Vi har fundet data for det samlede private forbrug for de fem enkelte lande, men kun for årene lige omkring finanskrisen Vækstraterne er afbildet i Figur A.4 i Appendiks. Pga. den korte tidsperiode er det eneste, man kan sige ud fra disse data, at forbrugsvæksten tydeligvis faldt under krisen i alle fem lande undtagen i Tyskland, dog ikke nær så meget som BNP, og at det ser ud til at være på vej opad igen, selvom det endnu ikke har nået niveauet i væksten fra før krisen (igen Tyskland undtaget). Muligvis mere informativt er de data, vi har fundet for det danske privatforbrug af ferie og fritidsaktiviteter. Data stammer fra forbrugerundersøgelsen, som udføres af Danmarks Statistik, for årene Vi har afbildet privatforbruget for ferie og fritidsaktiviteter per husstand i Figur 2.4 (niveauerne) og Figur 2.5 (vækstraterne) 6 Der findes forbrugs surveys for langt de fleste lande, hvor nogle måske ville have en kategori, der omhandler forbrug af ferie og fritidsaktiviteter, men kun for Danmark er disse data offentligt tilgængelige. 17

18 nedenfor. Det ses tydeligt af graferne, at forbruget af ferie og fritid er et luksusgode: Det er volatilt og følger konjunktursvingningerne i samfundet, dvs. det er en størrelse, der skæres relativt meget ned på i dårlige tider og forbruges relativt meget af i gode tider. De gode år lige før krisen, samt krisen, ses begge særdeles tydeligt i grafen over vækstraterne. Eftersom det forventes, at den samlede forbrugsudvikling stiger, så vil vi forvente, at også forbruget af ferie og fritid vil stige efterfølgende som andel af, at det samlede forbrug stiger. Vores opsamling på de forskellige forecasts af det samlede privatforbrug er, at det samlede privatforbrug for Danmark forventes at stige i de næste år: prognoserne for vækst ligger mellem 1,3 og 1,6 procent i 2014, mellem 1 og 2,8 procent i 2015 og mellem 2 og 3,2 procent i Vores konklusion mht. forbruget af ferie og fritid er derfor, at eftersom det forventes, at den samlede forbrugsudvikling stiger, så vil forbruget af ferie og fritid stige efterfølgende som andel af, at det samlede forbrug stiger i takt med den øgede velstand. FIGUR 2.4 SAMLET ÅRLIGT PRIVATFORBRUG PER HUSTAND TIL FERIE OG FRITID Kr. Kr Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, FU5 18

19 FIGUR 2.5 Pct SAMLET VÆKST I ÅRLIGT PRIVATFORBRUG PER HUSSTAND TIL FERIE OG FRITID Pct Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, FU5 og enge beregninger. 19

20 3 Konklusion Vores overordnede opsamlinger og konklusioner på baggrund af de historiske udviklinger og de fundne forecasts er: BNP: BNP væksten i Danmark har i årene op til krisen (2009) bevæget sig op og ned med konjunkturerne og har i gennemsnit igennem hele perioden ligget på en vækst på 2,2 procent per år. Alle kortsigtsforecasts peger på vækst igen fra 2014, med vækstprognoser på mellem 1,1 og 1,6 procent i 2014, op til 2,2 procent i 2015 og 2016 og langtsigtsforecasts på henholdsvis 2,5 procent (DØRS prognose for ) og 2,1 procent (OECDs prognose for ). International samhandel: den internationale samhandel tog et stort dyk, i Danmark og i udlandet, da finanskrisen ramte i 2009, men det var delvist forventeligt, at væksten i samhandlen faldt langt mere end væksten i BNP, eftersom handlen er langt mere konjunkturfølsom. Alle kortsigtede forecasts for Danmark forudsiger imidlertid, at handelsvæksten er på vej op igen med forecasts på mellem 2,7 og 4,3 procent i 2014, mellem 2,8 og 5,4 procent i 2015 og omkring 3 procent for eksporten og mellem 4,9 og 6,5 procent for importen i Den seneste langtsigtsforecast for DØRS forudsiger eksport vækst på 4,8 procent og import vækst på 5,4 procent per år i perioden De seneste prognoser fra DØRS forudsiger således, at handlen vil komme op i forholdet 2:1 med BNP igen allerede i år og dette forhold holder igennem deres prognose frem til Privatforbruget af ferie og fritid: forbruget af ferie og fritid er et luksusgode og dermed volatilt og følger konjunktursvingninger i samfundet. Kortsigtsforecasts for det samlede privatforbrug i Danmark forudsiger en vækst på mellem 1,3 og 1,6 procent i 2014, mellem 1,6 og 2,8 procent og mellem 2 og 3,2 procent i Den eneste langtsigtsprognose for forbruget (DØRS 2014) forudsiger en årlig vækst i forbruget på 3,2 procent frem til Vi forventer, at forbruget af ferie og fritid i så fald vil stige efterfølgende som andel af, at det samlede forbrug stiger. 20

21 4 Litteraturliste Barro R. and Ursua J. (2008): Macroeconomic crises since 1870, NBER working paper BNP og trafikvækst centrale udviklingstendenser, notat, COWI for Transportministeriet, juni 2013 Bussiére M., Callegari G., Ghironi F., Sestieri G. og Yamano Y. (2013): Estimating trade elasticities: demand composition and the trade collapse of , American Economic Journal. Macroeconomics, 5(3), Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal 2014 Dansk Økonomi, efterår 2014, DØRS Escaith H., Lindenberg N. og Miroudot S. (2010): International supply chains and trade elasticity in times of global crisis, WTO working paper ERSD European Commission Economic Forecast, spring 2014 IMF World Economic Outlook April 2014 Jacks D. S., Meissner C. M. og Novy d. (2011): Trade booms, trade busts, and trade costs, Journal of International Economics 83, Johansson Å., Guillemette Y., Murtin F., Turner D., Nicoletti G., de la Maisonneuve C., Bousquet G. og Spinelle F. (2012): Looking to 2060: long-term global growth prospects, OECD Economic Policy Paper. Jones, C. I. (1995): Time series test of endogenous growth models, Quarterly Journal of Economics, 110(2), Lyk-Jensen, Fosgerau and Kveiborg (2005): Forecasting future freight flows for Denmark, DTU Transport papers Nakamura E., Steinsson J., Barro R. and Ursua J. (2013): Crises and recoveries in an empirical model of consumption disasters, American Economic Journal: Macroeconomics, 5(3), Trafikale behov på langt sigt, Transportministeriet,

22 WTO Press Release PRESS/721, 14. April 2014: World Trade 2013, prospects for Økonomisk Redegørelse, Økonomi og indenrigsministeriet, december

23 5 Datadokumentation og datakilder BNP (Figur 2.1) Data for BNP for de fem lande Danmark, Tyskland, Sverige, Polen og Norge, stammer fra Eurostat. 7 Tallene er angivet i 2005-priser og i kædede værdier i mia. kroner. Data er til rådighed for perioden for Danmark, Sverige og Norge, for perioden for Tyskland og for perioden for Polen. Vækstraterne for år t afbildet i Figur 2.1 er udregnet som [BNP(t)-BNP(t-1)]/BNP(t-1). Vækstraterne for 2014 og 2015 er den gennemsnitlige forecast for hvert land baseret på forecast tallene i Tabel A.1. International samhandel (Figur 2.2) Data for den internationale samhandel (import og eksport) for de fem lande Danmark, Tyskland, Sverige, Polen og Norge, stammer fra Eurostat. 8 Tallene er angivet i mio. euro. Data er til rådighed for perioden for Danmark, Sverige og Norge, for perioden for Tyskland og for perioden for Polen. Vækstraterne for år t afbildet i Figur 2.2 er udregnet som [X(t)-X(t- 1)]/X(t-1), hvor X angiver import eller eksport. Vækstraterne for 2014 og 2015 er den gennemsnitlige forecast for hvert land baseret på forecast tallene i Tabel A.2. Privatforbrug af ferie - og fritidsaktiviteter (Figur 2.3 og 4) Data for privatforbruget af ferie - og fritidsaktiviteter for Danmark stammer fra forbrugsundersøgelsen, som foretages af Danmarks Statistik. 9 Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse af ca. 0.1 procent af Danmarks ca. 2.5 millioner husstande og foretages som en kombination af interviews, regnskabsføring og registeroplysninger. Data er angivet i 1000 kr. per husstand, hvor vi har medtaget alle husstande. Data indsamles over 3 årige perioder og omregnes til det midterste tal, dvs. tallet for året 1994 er data indsamlet i 1993, 1994 og Fra Statistikbanken. Dokumentaion, se 23

24 Arbejdsstyrken, fremskrivning af (Figur A.1) Data for fremskrivning af arbejdsstyrken for Danmark er Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, hentet fra Statistikbanken (Dst.dk/FRDK114). Arbejdsstyrken er defineret som alle individer i den arbejdsdygtige alder, dvs. mænd og kvinder med både dansk og udenlandsk oprindelse i alderen år. Andelene af import og eksport for Danmark (Figur 2.3 og Figur A.3-A.4) Data for fordelingen af import og eksport på varer og tjenester er hentet fra Statistikbanken på Danmarks Statistik. Tallene er angivet i 2005-priser og i kædede værdier i mio. kroner. Data er til rådighed for årene Samlede privatforbrug (Figur A.4) Data for det samlede privatforbrug er taget fra World Bank national accounts data og OECD national accounts datafiler. 10 Data angiver forbruget som markedsværdien af alle goder og tjenester, inklusive varige forbrugsgoder (som biler, vaskemaskiner, computere etc) i faste 2005 priser per capita

25 6 Liste af figurer og tabeller Fig. 2.1: Vækstrater for BNP for Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen Fig. 2.2: Vækstrater for den internationale samhandel for Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen Fig. 2.3: Andelene af varer og tjenester i den samlede internationale handel for Danmark Fig. 2.4: Det samlede årlige privatforbrug per husstand til ferie og fritidsaktiviteter Fig. 2.5: Vækstrater i privatforbruget per husstand til ferie og fritidsaktiviteter Fig. A.1: Fremskrivning af arbejdsstyrken for Danmark Fig. A.2: Import af varer og tjenester for Danmark Fig. A.3: Eksport af varer og tjenester for Danmark Fig. A.4: Det samlede privatforbrug for Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen Tabel A.1: Makroøkonomiske forecasts af vækstrater i BNP Tabel A.2: Makroøkonomiske forecasts af vækstrater i den internationale samhandel Tabel A.3: Makroøkonomiske forecasts af vækstrater i det samlede privatforbrug. 25

26 Appendiks A APPENDIKS FIGUR A.1. FREMSKRIVNING AF ARBEJDSSTYRKEN FOR DANMARK Pct. Pct. 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0-0,2-0,2-0,4-0,4-0,6-0,6-0,8-0,8 Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning FRDK114 APPENDIKS FIGUR A.2. Mio. kr IMPORT AF VARER OG TJENESTER FOR DANMARK Mio. kr Import af varer og tjenester Anm.: Kilde: 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Danmarks Statistik 26

27 APPENDIKS FIGUR A.3. Mio. kr EKSPORT AF VARER OG TJENESTER FOR DANMARK Mio. kr Eksport af varer og tjenester Anm.: Kilde: 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Danmarks Statistik APPENDIKS FIGUR A.4. VÆKST I DET SAMLEDE PRIVATFORBRUG FOR Pct DANMARK, TYSKLAND, SVERIGE, NORGE OG POLEN (FORECAST ) Pct Anm.: Kilde: Danmark Tyskland Norge Sverige Polen Forecastværdierne for Danmark er udregnet som et simpelt gennemsnit af forecast værdierne fra EU kommissionen, DØRS, Nationalbanken og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For de resterende lande er forecast værdierne taget fra EU kommissionen World Bank national accounts data og OECD national accounts datafiler samt forecastværdier fra eget litteraturstudie. 27

28 TABEL A.1 MAKROØKONOMISKE FORECASTS AF VÆKSTRATER I BNP År Lande European Commission: European Economic Forecast Spring 2014, Forecast af real BNP vækst i procenter Danmar k -0,4 0,4 1,5 1,9 Tyskland 0,7 0,4 1,8 2,0 Sverige 0,9 1,5 2,8 3,0 Polen 2,0 1,6 3,2 3,4 EU -0,4 0,1 1,6 2,0 Verden 3,2 2,9 3,5 3,8 WTO Press release 14 april 2014, Consensus estimates of BNP vækst Europa -0,1 0,3 1,5 1,8 Verden 2,3 2,2 3,0 3,1 OECD: Looking to 2060, Forecast af gennemsnitlig vækst rate i trend BNP Danmar k 1,3 2,1 Tyskland 1,3 1,0 Sverige 2,4 1,8 Polen 2,6 1,0 OECD 2,3 1,7 Verden 2,8 1,9 DØRS, Forecast af årlig BNP vækst i procent (søjlen angiver den gennemsnitlige årlige vækst per år i den periode) Danmar k Aftager -lande -0,4 0,4 1,4 2,0 1,1 1,1 2,3 2,7 2,4 2,9 2,6 2,7 28

29 TABEL A.1 MAKROØKONOMISKE FORECASTS AF VÆKSTRATER I BNP (FORTSAT) År Lande Nationalbanken Kvartalsoversigt, 2, kvartal, BNP vækst Danmark 0,4 1,5 1,8 2,0 Tyskland 0,5 1,9 2,1 Euroområdet -0,4 1,2 1,7 Finansministeriets prognosetal (refereret i COWI rapport) Danmark 22,7% (1,135% per år) Økonomisk redegørelse, Økonomi og indenrigsministeriet, december 2013, BNP vækst Danmark 0,4 1,6 1,9 IMF World Economic Outlook, April 2014, Annual percent change in real GDP, Danmark -0,4 0,4 1,5 1,7 1,8 Tyskland 0,9 0,5 1,7 1,6 1,3 Sverige 0,9 1,5 2,8 2,6 2,4 Norge 2,8 0,8 1,8 1,9 2,1 Kilde: Egen oversigt over litteratur på området. 29

30 TABELA.2 MAKROØKONOMISKE FORECASTS AF VÆKSTRATER I DEN INTERNATIONALE SAMHANDEL År Lande European Commission: European Economic Forecast Spring 2014, Trade growth Danmark export 1,2 3,1 4,0 Danmark import 1,7 2,8 3,8 Tyskland export 0,8 5,0 5,6 Tyskland import 0,9 5,4 6,5 Sverige export -0,9 3,7 5,4 Sverige import -1,2 4,7 5,9 Polen export 4,6 4,4 6,0 Polen import 1,2 4,5 6,5 EU export 1,6 4,0 5,1 EU import 0,4 3,7 5,2 WTO Press Release 14, April 2014, Volumen af merchandise handel, årlig % ændring Europa eksport 11,4 5,7 0,8 1,5 3,3 4,3 Europa import 9,4 3,2-1,8-0,5 3,2 3,4 Verden 13,9 5,4 2,3 2,1 4,7 5,3 Kilde: Egen oversigt over litteratur på området. 30

31 TABEL A.2 MAKROØKONOMISKE FORECASTS AF VÆKSTRATER I DEN INTERNATIONALE SAMHANDEL (FORTSAT) År Lande Forecasting future freight flows for Denmark, Annual percentage change (volume of trade) Danmark eksport 4,2 Danmark import 4,4 Nationalbanken Kvartalsoversigt, 2, kvartal 2014 Danmark eksport 1,2 2,7 2,8 3,2 Danmark import 1,7 3,0 3,1 3,3 IMF World Economic Outlook, April 2014, Annual percent change in volumes, Verden -10,6 12,8 6,2 2,8 3,0 4,3 5,3 DØRS, Forecast af årlig handels vækst i procent (søjlen angiver den gennemsnitlige årlige vækst per år i den periode) Danmark eksport 0,2 1,2 2,7 3,6 4,9 4,8 Danmark import 1,0 1,7 4,3 5,4 6,5 5,4 Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2013, Vækst i handelen i procent per år Danmark eksport 0,4 0,7 3,7 4,7 Danmark import 0,9 2,1 3,9 4,5 Kilde: Egen oversigt over litteratur på området. 31

32 TABEL A.3 MAKROØKONOMISKE FORECASTS AF VÆKSTRATER I DET SAMLEDE PRIVATFORBRUG EU kommissionen DK 1,3-0,7-0,1 0,0 1,3 1,7 Tyskland 1,0 2,3 0,8 0,9 1,5 1,8 Sverige 4,0 1,7 1,6 2,0 2,9 2,8 Polen 3,1 2,6 1,3 0,8 2,3 2,8 DØRS DK 0,5 0,4 1,6 2,8 3,2 3,2 Nationalbanken DK 0,0 1,6 2,0 2,0 Økonomi- og Erhvervsministeriet DK 1,6-0,1 0,5 1,3 1,6 Kilde: Egen oversigt over litteratur på området. 32