AlmenVejledning AlmenRapport 2 C 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AlmenVejledning AlmenRapport 2 C 3"

Transkript

1 Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev AlmenVejledning AlmenRapport 2 C 3

2 Kolofon Titel Udgave Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev 1. udgave Udgivelsesår 2008 Redaktion Projektleder Arbejdsgruppe Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium, og Erik D. Præstegaard, AlmenNet Niels Haldor Bertelsen Olav Kirchoff (3B), Torben Trampe (KAB/SAB), Ulrik Borch Hoffmeyer (Københavns kommune), Jesper Storskov (Herlev kommune), Jens Ole Nielsen (Københavns kommune), Bjarne Krog-Jensen Fruehøjgaard, Michael Brandt (Fællesbo) Erik Jylling (Herning kommune), Anni Pedersen (Herning kommune), Michael Larsen (Vejle kommune), Steen Søgaard (Vejle kommune) Tommy Mølgaard (AAB Vejle), Steen Rosenvang Andersen (AAB Vejle), Ulrik Faaborg Sørensen (Østerbo Vejle). Grafisk design Claus Lynggaard/Oktan.dk Fotos Boligorganisationer og kommuner Produktion Congo Huset / Poul Høegh Østergaard Udgiver AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål med projektet Baggrund for projektet Hovedresultater og resumé af rapporten Fremtidssikring og reformudspill Barrierer for fremtidssikring Metode og forløb Vejle hele kommunen Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel Herning lille Herning Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel København bydel for bydel Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel Herlev nålestik...28 Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel Henvisninger

4 1. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle konkrete modeller og eksempler for, hvordan der kan skabes en fælles platform for lokalt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer om fremtidssikring af det almene boligmarked. 2. Baggrund for projektet En stigende fokusering på fremtidssikring af den almene sektors mange ældre boligafdelinger førte til et netværkssamarbejde, som tog udgangspunkt i et antal demonstrationsprojekter knyttet til konkrete boligafdelinger rundt omkring i Danmark. Netværksdannelsen AlmenNet blev initieret af Realdania og Landsbyggefonden, og gennemførelsen blev sikret gennem en partnerskabsaftale for perioden Netværksperiodens resultater førte til dannelse af udviklingsforeningen AlmenNet for almene organisationer (www.almennet.dk). Udviklingsarbejdet i denne periode er finansieret af Realdania, og denne AlmenRapport er et delresultat af udviklingsprojekt 18 Aflevering af AlmenNet til foreningen AlmenNet, som er det sidste projekt i dette udviklingsarbejde. I 2007 fremlagde AlmenNet en publikatonsserie, der havde til formål at kvalificere boligorganisationer i arbejdet med helhedsorienteret fremtidssikring. Der lægges her vægt på et tæt samarbejde med kommunerne, og AlmenNet tog initiativ til nærværende projekt med henblik på at prøve samarbejdet af i fire kommuner. Det var et ønske - at afdække kommunernes redskaber og den almene sektors redskaber i fællesskab - at skabe en større forståelse for de forskellige rammebetingelser i kommunerne og boligorganisationerne Indirekte kom projektet til at tjene som en øvelse i samarbejde mellem kommune og boligorganisation under de fremtidige vilkår, som nu er offentliggjort i et reformudspil. Projektet tog udgangspunkt i fremtidssikring i 4 danske kommuner. Hver kommune allierede sig med 2 boligorganisationer og i fællesskab udpegede de en række afdelinger, der vil være sårbare på længere sigt. De gennemførte fremtidsanalyser og diskuterede herefter, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune kunne organiseres mest hensigtsmæssigt. 3. Hovedresultater og resume af rapporten I de 4 kommuner er der mange almene boligafdelinger, der trænger til fremtidssikring. Nogle af dem fungerer godt i dag, men lever ikke op til fremtidens krav. Andre har allerede begyndende problemer. Hvis fremtidige problemer skal undgås, er det nu, der skal planlægges helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Det kræver langsigtet og fremadrettet samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. 4 Vi har i projektet udviklet fire forskellige samarbejdsmodeller, men de er endnu ikke omsat til konkrete samarbejdsaftaler. Processen er tidskrævende, fordi så mange forskellige parter er involveret. Det er i sig selv en vigtig erkendelse. Der er ikke nogen af de 4 kommuner, der har færdigudviklet deres modeller, og i de fleste tilfælde har de endnu ikke præsenteret dem for de politiske niveauer. Det betyder, at næste fase vil have fokus på forankring. Der er tale om

5 mellemregninger, for procesudvikling tager tid, og de deltagende kommuner er hver især kun kommet et stykke af vejen i løbet af projektet. Men de har alle gjort sig værdifulde erfaringer og er hver især ansporede til at fortsætte. Modellerne har primært været udviklet på embedsmandsplan. Det næste skridt bliver en kraftig involvering af det politiske niveau og boligorganisationernes bestyrelser samt udvikling af de konkrete samarbejdsmodeller. Her vil man gå fra teori til praksis. Arbejdet har vist, at øget samarbejde mellem boligorganisationerne og et tværsektorielt samarbejde i kommunerne er vejen frem. I nogle kommuner har man valgt at udvikle den fulde model med det samme - i andre kommuner tager man et skridt ad gangen. Arbejdet har vist, at dette samarbejde kan organiseres på mange forskellige måder, men målet er det samme, nemlig helhedsorienterede løsninger. Boligorganisationer og kommuner kan kun løse problemerne i et tæt og forpligtende samarbejde. Fremtidssikring af de almene boligafdelinger stiller krav om en samlet lokal boligpolitisk indsats. Der er en række forhold, som bør tages i betragtning, når samarbejdsmodellerne opbygges og konkretiseres: 1. Hvilket geografisk område taler vi om? 2. Hvordan er forholdet/rollefordelingen mellem embedsværk og politikere? 3. Hvor lang tid skal aftalen/samarbejdsforholdet vare? 4. Hvad samarbejder kommune og boligorganisation om? Rapporten præsenterer 8 forskellige bebyggelser og 4 meget forskellige modeller til samarbejdsaftaler om fremtidssikring af de almene afdelinger. Fælles for modellerne er, at de tager udgangspunkt i konkrete afdelinger og deres behov for fremtidssikring, at de involverer flere afdelinger og boligorganisationer samt - i kommunerne - flere sektorer og forvaltningsgrene. Fælles for modellerne og også, at de er udviklet ud fra den opfattelse, at de almene afdelinger er en integreret del af byen og dens planlægning. Derfor kan indsatsen for fremtidssikring ikke stoppe ved matrikelgrænsen. Modellerne, der er udviklet gennem fælles drøftelser igennem projektet, kan kort karakteriseres som: Hele Vejle - fra syd til nord ; Lille Herning - indefra og udefra ; Bydel for Bydel i København; og Nålestik i Herlev. I Vejle har lokalpolitikerne engageret sig stærkt i at sikre et varieret, mangfoldigt og fremtidssikret boligudbud i hele kommunen. Strategien er helhedsorienteret, og byrådet vil nedsætte et særligt udvalg til at tage sig af opgaven - herunder samarbejdet med de lokale boligorganisationer. Udvalget er et såkaldt 17 stk. 4 udvalg. Det er et midlertidigt udvalg, som en kommunalbestyrelse i forhold til styrelsesloven kan nedsætte til at varetage bestemte opgaver. I dette tilfælde er der tale om et udvalg, hvis overordnede ansvar er at rådgive Byrådet i Vejle kommune om boligpolitiske forhold indenfor det almene område. Udvalget vil få ansvar for at forberede oplæg til Byrådet, som kan danne baggrund for nye politiske initiativer på boligområdet. Udvalget forventes at bestå af dels politikere fra Vejle Byråd med vægt på repræsentation fra de relevante fagudvalg gerne på formandsniveau, dels repræsentation fra boligselskaberne ved formænd for hovedbestyrelserne i AAB, Boligforeningen Østerbo, Boligforeningen Domea Vejle og Lejerbo. Det er disse boligselskaber, der er repræsenteret i det nuværende byudvalg. Det er naturligt at fremtidssikringen tages op og behandles i dette udvalg, ligesom det så vil være naturligt, at de konkrete tiltag vurderes i en helhed, der dækker hele Vejle. Det er som sagt en model med stor politisk forankring. 5

6 I Herning har boligorganisationer og forvaltning i første omgang sat fokus på at udvikle en fælles strategi for fremtidssikringen af et boligområde midt i byen, hvor primært almene boliger deler en række fælles udfordringer. Her er opgaven at udvikle pilotprojekter i samarbejde med boligorganisationerne. Modellen bygger på, at der nedsættes ad hoc grupper, der arbejder i en kadence, som følger kommuneplankadencen på 4 år. Grupperne skal bestå af embedsmænd fra de relevante forvaltninger og boligorganisationer. Der er tale om en fælles arbejdsplatform. Ideen er, at sådanne grupper kun skal leve, indtil deres opgave er opfyldt. I det valgte eksempel kan det let blive op imod 10 år. Ad hoc grupperne kan iværksætte indsatser både indenfor og udenfor det geografiske område, som de arbejder med, blot målet er, at forbedre konkurrencesituationen for det pågældende område. Modellen er ikke færdigudviklet i forhold til det politiske niveau. 6 Som landets største kommune er opgaven anderledes kompleks i København, der foreløbig har udset sig to boligområder i Valby som prøveklud for at udvikle samarbejdet om en helhedsorienteret bydelsbaseret fremtidssikring. Ideen er, at se på kommunens lokalområder i stedet for at se på hele kommunen på en gang. Modellen bygger på, at der opbygges et bydelsforum, hvor væsentlige problemstillinger tages op til debat. Det vil være naturligt at rejse fremtidssikringsdebatten i netop dette forum. Københavns kommune har lokaludvalg i

7 de 10 bydele, som kommunen består af. Det vil være oplagt, at knytte både styringsdialog og fremtidssikring til dette niveau. Det giver mulighed for en tværgående indsats og en bred lokal forankring. I Herlev er der en årelang tradition for tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Her er udfordringen at udvikle nogle formelle strukturer, som kan sikre åbenhed, gennemsigtighed og helhedsorientering. Her tænkes der på at opbygge et samarbejdsforum hvor der efter behov kan afholdes møder med boligorganisationerne. Det er et forum, der har sin forankring i Plan og Byg, og hvor kommunen sidder for bordenden. I denne rapport præsenteres modellerne med udgangspunkt i konkrete udfordringer, der presser sig på. Modellerne er ikke helt færdigudviklede, men kan danne en god platform for det videre arbejde. Det er arbejdsgruppens håb, at de kan inspirere andre kommuner i deres bestræbelser på helhedsorienteret fremtidssikring 4. Fremtidssikring og reformudspil I forsommeren 2008 udkom et udspil til reform at den almene sektor. I dette udspil lægges der op til større dialog, mindre kontrol og en ny proaktiv tilsynsrolle. Der lægges op til styringsdialog, fleksible løsninger og lokal tilpasning. Der skal ifølge reformudspillet udvikles nye aftaler mellem kommunerne og de enkelte boligorganisationer. Det handler om at identificere fælles mål. Hvordan passer det sammen med nærværende projekt om samarbejde om fremtidssikring? Det passer godt sammen, for fremtidssikringen er en brik i det store puslespil. De samarbejdsaftaler, der kan opbygges om fremtidssikring, skal indskrives i og indarbejdes i styringsdialogen. Det er oplagt, at styringsdialogen i Vejle vil kunne tage sit udgangspunkt i 17. stk. 4 udvalget. I Herlev vil der skulle oprettes en særlig samarbejdsgruppe og i Herning og København kunne man f..eks. arbejde med styringsdialog indenfor geografisk afgrænsede områder Det næste skridt for København, Herning, Herlev og Vejle bliver at formulere konkrete samarbejdsaftaler for de valgte afdelinger. Hvis det lykkes, vil de naturligvis indgå som væsentlige brikker i styringsdialogen. Både kommuner og boligorganisationer er helt parate til nye spilleregler. Det er ikke til at vide, hvornår den nødvendige lovgivning kommer gennem Folketinget, men der er ikke noget i vejen for, at kommuner og boligorganisationer allerede nu går dialogvejen og begynder at udforske mulighederne i et konstruktivt samarbejde om det almene boligudbud, herunder fremtidssikringen af de eksisterende boligafdelinger. 5. Barrierer for fremtidssikring En reform af den almene boligsektors styring vil være en væsentlig forudsætning for bæredygtig fremtidssikring af de almene bebyggelser. Reformen kan føre til en optimering af processerne, så man opnår en hurtigere sagsbehandling i boligorganisationer og hos myndigheder. Det sparer tid og ressourcer og giver et større lokalt engagement. Det er dog ikke hele løsningen. Der er to alvorlige barrierer, som er blevet drøftet undervejs med de 4 kommuner. Den ene består i at det er de nutidige beboere, som skal tage beslutningen for en fremtid, de måske slet 7

8 ikke føler, de er en del af eller kan overskue. Det resulterer i, at det kan være særdeles vanskeligt at overbevise beboerne om, at afdelingen skal renoveres og fremtidssikres. Den anden barriere handler om at finde bæredygtig finansiering til fremtidssikring, så ikke kun det mest nødtørftige bliver lavet i afdelingen. I løbet af projektet er der udtrykt ønske om: * Gunstigere finansieringsformer og øgede midler i Landsbyggefonden. Det er ganske bekostelige ombygninger, der er brug for. * Mulighed for større boliger, der kan modsvare fremtidens krav. * Mulighed for at lave udlejningsaftaler og genhusningsaftaler på tværs af boligorganisationerne. Det giver bedre muligheder for at vægte lokale fællesskaber og for at skåne afdelinger, der er sårbare. * Mulighed for at organisationsbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan tage beslutning på afdelingsbestyrelsens vegne. Det giver mulighed for at sikre kommende generationer, men har den fare, at det går ud over de nuværende beboere. * Driftssamarbejde på tværs. Giver mulighed for synergi og stordriftsfordele. * Sideaktiviteter (f.eks. mulighed for at dække visse hjemmehjælpsfunktioner). Giver mulighed for an samlet servicepakke til beboerne. At konkurrere på service kan være en bæredygtig strategi for fremtidssikringen. 6. Metode og forløb I maj 2007 blev der afholdt en opstartsworkshop med centrale parter indenfor sektoren. Deltagerne var: Bent Madsen fra BL, Anker Jensen og Jørgen Olsen fra Landsbyggefonden, Maj Green og Sofie Astrid Jensen fra KL, Lisbeth Vestergaard fra Kuben Byfornyelse Danmark, Hans Kristensen fra Center for Bolig og Velfærd samt Michael Lynnerup Kristensen fra Velfærdsministeriet. På den baggrund blev der udarbejdet en projektbeskrivelse og der blev taget kontakt til 4 kommuner og en række boligorganisationer, der gerne ville deltage. De 4 kommuner: Vejle, Herning, København og Herlev repræsenterer et bredt udsnit af kommuner i vækstdanmark. Fælles for dem er, at der er pres på boligmarkedet samtidig med, at der er afdelinger, der går en hård fremtid i møde. Den ubalance er der naturligvis et ønske om at rette op på. De fire kommuner har valgt 2 boligorganisationer hver, og de har så i fællesskab identificeret et par afdelinger, som de har set nærmere på. Det er afdelinger, som forventes at få problemer i fremtiden. Der er fortrinsvis tale om 50 er boliger, men der har dog også sneget sig en enkelt 60 er bebyggelse med. De fire kommuner og de 6 boligselskaber har været repræsenteret ved embedsmænd, der arbejder konkret med de udvalgte bebyggelser. Kommuner og boligorganisationer har beskrevet hver deres område. Dansk Byplanlaboratorium har været tovholder på projektet. Gruppen har holdt møder 5 gange i løbet af et år for at udveksle erfaringer og drøfte fælles udfordringer. Ind imellem møderne har parterne haft hjemmearbejde i form af konkretisering af projekterne i samarbejde med deres bagland. For at nå frem til modellerne har metoden været at tage udgangspunkt i konkrete og nærværende problemstillinger i sårbare bebyggelser. Der er arbejdet med modeller, som har en stor grad af realisme, men de er ikke alle politisk behandlet. Det er ikke sikkert, at de konkretiseres på præcis den måde, der er forelagt i denne rapport. Det næste skridt bliver den politiske forankring. Det er skridtet fra teori til praksis. 8 Kommunernes modeller blev til sidst præsenteret den 19. september 2008 på et seminar, hvor Regeringens reformudspil også var til debat. Seminaret blev arrangeret af SBI, Center for Bolig

9 og Velfærd, Dansk Byplanlaboratorium og AlmenNet. Om formiddagen blev reformudspillet præsenteret, og om eftermiddagen blev dette projekt diskuteret. Endelig blev diskussionen perspektiveret i form af et indspark om den Hollandske model. Konklusionen på dagen var, at mange ting peger i den samme retning, og at det ikke er nødvendigt at vente til alle brikker er faldet på plads og reformudspillet har fundet sin form. Man kan sagtens starte sine samarbejdsprocesser og drøftelser om fremtidige beslutningsstrukturer allerede nu. Redaktørerne vil gerne videregive et par synspunkter, vi gennem indvundne erfaringer er fælles om. Kommuner og boligorganisationer står over for at skulle gennemleve en meget stor forandringsproces. Vi ser en styrke i, at forandringsprocessen tilpasses den enkelte kommunes situation og gennemføres trinvis, så erfaringer løbende kan influere på processen. Vi har konstateret et stort behov hos embedsværket i kommuner og boligadministrationer for kompetenceudvikling, herunder ikke mindst viden om og forståelse for hinandens vilkår og rammebetingelser. Dette kan blive en meget kontant barriere for fremtidssikringen under nye fælles betingelser. 9

10 5. Vejle hele kommunen DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE Hvad er udgangspunktet? I Vejle har man valgt at se på 2 store bebyggelser i hver sin ende af byen - og at arbejde med dem indenfor den fælles samarbejdsmodel: Boliv Vejle. Bebyggelserne hedder Møllevangen og Moldeparken. AAB s afdeling Møllevangen er beliggende i bydelen Søndermarken og Østerbo s afdeling Moldeparken er beliggende i Nørremarken. Begge bydele er placeret lige uden for Vejles bymidte. I Vejle Kommunes nye Kommunestrategi 2008 nævnes det, at Vejle Kommune skal være et attraktivt sted at bo, og i boligområderne skal der være mulighed for udfoldelse af sociale netværk, og der skal være nærhed til privat og offentlig service og rekreative udfoldelsesmuligheder. Endvidere skal Vejle Kommune tilbyde et varieret og tilstrækkeligt udbud af gode og sunde boliger indrettet med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Byudviklingsstrategien går ud på, at Vejle By skal være dynamo for væksten i kommunen. Derfor har fortætning og omdannelse af Vejle Midtby høj prioritet. Både Nørremarken og Møllevangen 10

11 Søndermarken indgår dog i Vejle By s samlede indsatsområde. Endvidere er der udpeget en række byudviklingsområder for bosætning omkring centerbyerne Give, Jelling, Egtved og Børkop. Møllevangen, der ligger i Søndermarken, er opført i perioden og omfatter i alt 619 lejligheder. Bebyggelsen er opdelt i 44 selvstændige blokke. Afdelingen ligger på dalsiden i den sydlige del af Vejle med en flot udsigt udover byen. Som nabo er der en anden af AAB s afdelinger, men ellers ligger den placeret i et ældre parcelhuskvarter. I selve afdelingen er der en række butikslejemål, hvor der er kiosk, blomsterforretning, Møllevangen, visualisering fodterapeut, pizzaria m.m. Som anden nabo er der 2 større dagligvarebutikker. På afdelingens område er der en række legepladser, boldbane og andre friarealer, som kan benyttes af alle beboere. Inde i afdelingen er der placeret vuggestue, børnehave og fritidsklub. Den tilhørende skole er beliggende ca. 500 m. væk i parcelhusområdet sammen med den lokale kirke. Bebyggelsen er et tidstypisk og fint eksempel på en velkomponeret bebyggelse. Møllevangen har nok en større andel af boligsociale problemer end resten af Vejle, men kun i meget begrænset omfang og betragtes udefra som et velfungerende og sammenhængende boligområde. Ca. 15 % af boligerne er under 55 m 2, de fleste lejligheder er på 3 værelser, og lejlighedsstørrelsen varierer fra m 2. Bebyggelsen er i god stand. Der er dog et øget behov for vedligeholdelse af områdets badeværelser. Den gennemsnitlige husleje er 569 kr./m 2, hvilket skønnes at være lidt i overkanten set i forhold til boligernes standard og konkurrencesituation i øvrigt. Der er ingen udlejningsproblemer, men ventelisterne er forholdsvis korte. Der har været flere tiltag til at gennemføre renovering af køkkener og badeværelser, men projekterne er hver gang blevet afvist på beboermøderne af et snævert flertal. Der er følgende væsentlige renoveringsbehov i afdelingen: Køkkener og badeværelser fremtræder nedslidte. Der forekommer dårligt fungerende etstrengs varmesystem. Faldstammer trænger generelt til udskiftning. Vinduerne i bebyggelsen er 1. Generations plastvinduer fra 1977 uden stålforstærkninger. Der er store temperaturbevægelser i disse, hvilket medfører store gener i forbindelse med træk og kulde. Der er mange indeklimaproblemer, primært som en kombination af uisolerede murede facader kombineret med uhensigtsmæssig brugeradfærd. Elinstallationerne er efterhånden underdimensionerede til den brug, der er i en nutidig lejlighed. Loftsværelserne er små og utidssvarende, og beboes fortrinsvis af socialt belastede personer, som sætter sit præg på omgivelserne. Lejlighederne er indrettet efter datidens arealbehov, hvilket betyder, at der er mange små badeværelser og mange lejligheder indrettet med forholdsvis små værelser. Moldeparken, der er opført i , ligger i Nørremarken. Afdelingen består af 7 blokbebyggelser med store friarealer imellem blokkene. I tilknytning til afdelingen blev der i 1996 opført nye ældreboliger samt et fælleshus. Der er 350 lejligheder på 2-4 rum. 2-rums-boligerne er gennemsnitligt på 67 m 2, 3-rums boligerne på 83 m 2 og 4-rumsboligerne på 102 m 2. Huslejeniveauet ligger på 571 m 2 for famlileboligerne. 11

12 Hele Nørremarken er omfattet af kommunens projekt Byen i Balance, og der er tale om en beboersammensætning, som er mere skæv end den øvrige del af byen, men uden, at de kan sammenlignes med de områder, som i årtier i andre af landets kommuner er udråbt som ghettoer. Området står således midt i en udvikling, hvor kommunen, boligorganisationerne og beboerne selv kan beslutte, hvilken vej det skal gå. Det er denne udvikling, der er taget hul på ved projektet Byen i Balance, hvor målet er, at det ikke skal ligne et forstadskvarter, men skabe et spændende og attraktivt område, hvor der gennemføres helhedsorienterede forbedringsprojekter, der regulerer tilstrømningen af de mest ressourcesvage grupper samtidig med, at der er fokus på det multikulturelle som en styrke. Nørremarken kan opdeles i Nørremarken Nord, der primært er almene boliger ejet af Lejerbo, AAB og ØsterBO samt Lille Grundet og Nørremarken Syd, der primært er ejerboliger. UDFORDRINGERNE Hvad er problemet? Udfordringerne for de to afdelinger er ret forskellige. I Møllevangen, der er opført i 50 erne, har der været flere tiltag til at gennemføre renovering af køkkener og badeværelser, men projekterne er hver gang blevet afvist på beboermøderne af et snævert flertal. Nu er udarbejdelsen af en helhedsplan igangsat. Udfordringen er at fremtidssikre boligerne med udgangspunkt i de nuværende beboeres krav og visioner. I Moldeparken, der er opført i 60 erne og 70 erne, er udfordringerne af en anden karakter. Her er der et ønske om social balance og en funktionelt og socialt sammenhængende bydel. Der er også ønske om at give bebyggelsen et arkitektonisk løft. Antallet af beboere i de i alt 22 almene blokke i Nørremarken Nord har været stabilt fra Til trods for det stabile indbyggertal, så man i disse tre år en vækst i andelen af indvandrere/efterkommere. De udgjorde pr. 1/ ,3 pct. af områdets beboere. Nørremarken Nord har en lavere procentdel af personer inden for arbejdsstyrken (pr. 1/ ,4 pct.) og en større andel arbejdsløse (7,6 pct.) end gennemsnittet for kommunen. Der er således væsentligt flere uden for arbejdsstyrken, hvorimod andelen af pensionister ligger tæt på gennemsnittet. I 2002 modtog 70,2 pct. af befolkningen i Nørremarken Nord en eller anden form for indkomsterstattende ydelse. I hele kommunen modtog 50,4 pct. samme ydelse. I 2001 tegnede Nørremarken Nord sig for 21,7 pct. af det samlede antal registrerede kontakter i Familieafdelingen, hvilket - befolkningens størrelse taget i betragtning - er mærkbart højt. FREMTIDEN Hvor vil vi hen? Møllevangen Der er et ønske om at gøre afdelingen mere konkurrencedygtig bl.a. ved at etablere nye tidssvarende badeværelser og forny de tekniske installationer. 12 Køkkenerne ønskes istandsat med baggrund i individuel råderet. De nedslidte loftsværelser ønskes omdannet til nye taglejligheder, evt. suppleret med et antal ungdomsboliger. Et større antal af de ældre og mest utidssvarende boligtyper ønskes omdannet ved lejlighedssammenlægninger samt sammenbygninger med eksisterende tagrum til mere tidssvarende og moderne boliger. Boligerne gøres mere tilgængelige ved ombygning og etablering af elevatoradgang. Der ønskes nye vinduer.

13 ØsterBo, Moldeparken Der er et ønske om at styrke den sociale aktivitet i området ved etablering af et lokalt beboerhus til fælles aktiviteter for områdets beboere. Områdets fællesfaciliteter og adgangsveje ønskes moderniseret og forbedret, så der tilvejebringes yderligere p-pladser, som der generelt er stor mangel på. De offentlige veje i området forsøges omdannet til stilleveje. Der etableres bedre og bredere grundlag for fællesaktiviteter på udearealerne. Der etableres enkelte arkitektoniske landmarks i området, som skal være med til at synliggøre Møllevangens forvandling. Afdelingsbestyrelsen har med baggrund i ovennævnte igangsat udarbejdelse af en fysisk helhedsplan for området Moldeparken I den tidligere Vejle Kommune er der udarbejdet en helhedsplan for Nørremarken i forbindelse med det boligsociale projekt Byen i Balance, der omfatter en helhedsorienteret resursebaseret boligindsats for hele bydelen. Der arbejdes således bl.a. med en revitalisering af bydelens indkøbscenter og en fælles boligsocial indsats i samarbejde med 3 almene boligafdelinger, hvoraf Moldeparken er den ene afdeling. Samarbejdet involverer også Nørremarkens øvrige private og offentlige parter. Som et oplæg til beboerne i Moldeparken er der udarbejdet et idéprojekt, hvor arkitekten med udgangspunkt i et byfornyelsesprogram for hele Nørremarken og ønsket om tilgængelighed har udarbejdet et forslag. Projektet har været forelagt afdelingsbestyrelsen, som efterfølgende har bearbejdet det og meldt tilbage, at de ikke synes om ideen med de store gennemgående altaner. Dermed forsvinder muligheden for flugttrapperne og ligeledes indbygningen af elevatorer i trapperummet. Afdelingsbestyrelsen ville til gengæld meget gerne have energioptimeret ejendommene samtidig med en udvendig placering af elevatorerne. De ville også gerne have større altaner, som er delvis lukkede. Der er stor interesse i afdelingen for at få igangsat et eller flere projekter, der kan være med til at fremtidssikre de nyrenoverede lejligheder. Der er ikke umiddelbart mulighed for at lade huslejen stige yderligere. Huslejen kan dog hæves, hvis det kan modsvares af besparelser i forbruget. Der er nu sammensat et nyt hold af rådgivere, som med disse tilbagemeldinger skal prøve at komme med nogle nye ideer. Desuden forventer boligorganisationerne og kommunen at 13

14 udarbejde en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til det videre arbejde i en eller anden form. SAMARBEJDSMODEL Hvordan gør vi? Vejle Kommune og boligorganisationerne har tidligere samarbejdet omkring konkrete projekter i forbindelse med byfornyelsesprojekter, renoveringsprojekter samt nybyggeri af almene boliger i de enkelte afdelinger. Der er udarbejdet en model med forhåndsdialog mellem boligorganisationen og afdelingen samt politikere og administrative medarbejdere i Vejle Kommunes forskellige forvaltninger. Endvidere har bl.a. områderåd og ældreråd indgået i planlægningen og gennemførelsen af konkrete projekter. Desuden har den tidligere Vejle Kommune hvert 4. år udarbejdet en Boligtemaplan, hvor boligorganisationerne og øvrige private parter har været involveret. Samarbejdet omkring byudvalgsarbejde og Byen i Balance har ligeledes taget udgangspunkt i et samarbejde med boligorganisationerne. Byen i Balance har desuden været udgangspunktet for BolivVejle, der er en vision for det fremtidige samarbejde mellem alle almene boligorganisationer i Vejle kommune og Vejle Kommune om den boligsociale og boligpolitiske indsats til gavn for beboerne i alle kommunens boligområder, samt at der sikres en lokal indsats og udvikling, så denne dækker bredt i kommunen. Det overordnede formål er derfor at få skabt en fælles platform for fremtidens samarbejde mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune, der på den ene side sikrer en kontinuerlig opsamling af viden og erfaringer og på den anden side sikrer plads til nytænkning og innovation inden for hele det almene boligområde i Vejle Kommune og bruge det til fremtidige handlinger og at se boligområderne i en større sammenhæng. Målet er at skabe en hel kommune i balance. Boligselskabernes rolle ændres endvidere i højere grad fra at være konkurrerende på det almene boligmarked til en situation, hvor de samarbejder på tværs og samarbejder med Vejle Kommune. BolivVejle er også en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til opbygning af det nye samarbejde. Konkret handler det om at etablere et nyt boligpolitisk udvalg mellem kommunen og boligorganisationerne og et fællessekretariat. Et 17 stk. 4-udvalg. Det skal bidrage til at skabe politisk og administrativ sammenhæng i den boligsociale og boligpolitiske indsats, der i dag bl.a. omfatter Byudvalgsarbejde, Byen i Balance og helhedsplaner i en række afdelinger. 14 Det boligpolitiske udvalg har det overordnede ansvar for rådgivning af Byrådet i Vejle Kommune om boligpolitiske forhold inden for det almene boligområde. Udvalgets rådgivning skal tage udgangspunkt i en udvikling og integration af de almene boligområder set i forhold til den samlede boligudvikling, lokalt, regionalt og nationalt. Udvalget har endvidere ansvaret for at forberede oplæg til Byrådet, som kan danne baggrund for nye politiske initiativer på boligområdet.

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger.

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger. Lisbet Schaltz Claus S. Hansen Helle Juul Lene Terpe Almenbo Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv Referat af dialogmøde

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014 Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014 Dagsorden 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmeudvalg 3. Hvad er en helhedsplan? 4. Bygningernes tilstand

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

17. juni 2011 MM6 - RBF REFERAT. Vinkelgården - Ekstraordinært afdelingesmøde. Mødested: Hånbæk - fælleshus. Mødedato: 14.

17. juni 2011 MM6 - RBF REFERAT. Vinkelgården - Ekstraordinært afdelingesmøde. Mødested: Hånbæk - fælleshus. Mødedato: 14. REFERAT 17. juni 2011 MM6 - RBF Vinkelgården - Ekstraordinært afdelingesmøde Mødested: Hånbæk - fælleshus Mødedato: 14. juni 2011 Deltagere: Beboere fra Afd. 1 Vinkelgården Repræsentanter fra Frederikshavns

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Almen boligorganisation Ca.3200 lejemål Fordelt på 42 afdelinger, Familie boliger, ældreboliger, Plejeboliger, Seniorboliger, Ungdomsboliger Bofællesskaber for psykiske handicappet. Administrere ca. 150

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Notat. 2. maj 2013. Referat

Notat. 2. maj 2013. Referat Notat Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg 2. maj 2013 Referat Forum: Styringsdialogmøde med BSB Svendborg Dato: 1. marts 2013 Sted: Svendborg Rådhus Deltagere: Svend Erik

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser Helhedsplanen Det helhedsorienterede byfornyelsesområde omfatter s 4 afdelinger i Fortunbyen, 4 kommunalt ejede boligblokke og et butikscenter. I området er der omkring 850 boliger med ca. 1.400 beboere.

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 1.1 Vision og formål... 2 1.2 Baggrund og proces... 2 2. MÅLSÆTNING OG INDHOLD... 4 3. SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE...

1. INDLEDNING... 1 1.1 Vision og formål... 2 1.2 Baggrund og proces... 2 2. MÅLSÆTNING OG INDHOLD... 4 3. SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE... Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Vision og formål... 2 1.2 Baggrund og proces... 2 2. MÅLSÆTNING OG INDHOLD... 4 3. SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE... 6 4. ORGANISERINGEN I DAG... 8 4.1 Projekt Byen i Balance...

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Referat af ekstraordinært beboermøde om renovering i Afd. Brændgårdsparken

Referat af ekstraordinært beboermøde om renovering i Afd. Brændgårdsparken Referat af ekstraordinært beboermøde om renovering i Afd. Brændgårdsparken Dato: Klokken: Sted: Torsdag den 26. oktober 2006 19.00 21.10 Cabaret-salen i Herning Kongrescenter 74 husstande er mødt til mødet.

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild.

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild. REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.10 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 7 beboere fra 7 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Deltagere: Søren Christiansen, Boligselskabet Baldersbo Michael Hesselberg,

Læs mere

Beboermøde 10. marts 2014

Beboermøde 10. marts 2014 Beboermøde 10. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om lokalplan, boligtyper og tidsplan for den kommende renovering 4. Valg af medlem

Læs mere

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES BO-VEST har henover efteråret afprøvet et nyt varslingssystem, der informerer beboerne via sms. Det har vist sig at være en succes. Projektet har resulteret i mange positive

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Boligselskab Onsdag den 5. december 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Boligselskab Onsdag den 5. december 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Boligselskab Onsdag den 5. december 2012 Deltagere: Mona Bojko, Ballerup Boligselskab Lone Thomsen, Ballerup Boligselskab

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Oversigt over kandidater på valg i 6. kreds. Kredsvalgmøde den 26. april 2012, kl. 19.00. Herning Kongres og Kulturcenter. Østergade 37.

Oversigt over kandidater på valg i 6. kreds. Kredsvalgmøde den 26. april 2012, kl. 19.00. Herning Kongres og Kulturcenter. Østergade 37. Oversigt over kandidater på valg i 6. kreds Kredsvalgmøde den 26. april 2012, kl. 19.00 Herning Kongres og Kulturcenter Østergade 37 7400 Herning Formandskandidat: Karsten R. Håkonsen Opstillet af: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om den kommende renovering 4. Valg af medlemmer og suppleanter til byggeudvalg

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i FællesBo den 24. maj 2012. Kandidatliste til valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer

Repræsentantskabsmøde i FællesBo den 24. maj 2012. Kandidatliste til valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer Repræsentantskabsmøde i FællesBo den 24. maj 2012 Kandidatliste til valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer Der kan også opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet. Knud Villy Mogensen 500

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation 12. februar 2015 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab og tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 3. Nybyggeri og helhedsplaner 4. Konklusion 5. Baggrund

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Korskærparken...her vil jeg gerne bo

Korskærparken...her vil jeg gerne bo Korskærparken...her vil jeg gerne bo Hvorfor har vi lavet en helhedsplan? Boligkontoret Fredericia og boli.nu har lavet en helhedsplan for Korskærparken, fordi der er brug for at give området et løft.

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Tirsdag den 2. februar 2010

Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Tirsdag den 2. februar 2010 Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Tirsdag den 2. februar 2010 Mødedato Mødested/lokale Skolegade 1, mødelokale 2315 Mødetidspunkt kl. 13.00 Sluttidspunkt kl. 14.45 2. februar 2010 Deltagere

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Almene boliger. Fællesorganisationens Boligforening. Slagelse. Fællesorganisationens Boligforening. Slotsalleen 55 4200 Slagelse. www.fob-slagelse.

Almene boliger. Fællesorganisationens Boligforening. Slagelse. Fællesorganisationens Boligforening. Slotsalleen 55 4200 Slagelse. www.fob-slagelse. Fællesorganisationens Boligforening Slagelse Boliger for alle Fællesorganisationens Boligforening Slotsalleen 55 4200 Slagelse www.fob-slagelse.dk Almene boliger Telefon: 58 52 25 55 Telefax: 58 50 14

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere.

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere. Kurt Rytter Finn Larsen Marianne Vittrup Ballerup Ejendomsselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv BY, KULTUR OG ERHVERV

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Boligselskab og Ballerup kommune onsdag den 8. februar 2012.

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Boligselskab og Ballerup kommune onsdag den 8. februar 2012. Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Boligselskab og Ballerup kommune onsdag den 8. februar 2012. Deltagere: Jytte Jensen, Ballerup Boligselskab Ole Pedersen, Ballerup Ældreboligselskab

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2014 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

ENGPARKEN. Klar til start. Nr. 6. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. April

ENGPARKEN. Klar til start. Nr. 6. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. April ENGPARKEN Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7 April 2015 Nr. 6 Klar til start Den store renovering af Engparken rykker hele tiden nærmere. Og selv om der ikke er sket så meget

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere