AlmenVejledning AlmenRapport 2 C 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AlmenVejledning AlmenRapport 2 C 3"

Transkript

1 Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev AlmenVejledning AlmenRapport 2 C 3

2 Kolofon Titel Udgave Samarbejde mellem kommune og boligorganisationer Fire modeller til fremtidssikring med erfaringer fra Vejle, Herning, København og Herlev 1. udgave Udgivelsesår 2008 Redaktion Projektleder Arbejdsgruppe Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium, og Erik D. Præstegaard, AlmenNet Niels Haldor Bertelsen Olav Kirchoff (3B), Torben Trampe (KAB/SAB), Ulrik Borch Hoffmeyer (Københavns kommune), Jesper Storskov (Herlev kommune), Jens Ole Nielsen (Københavns kommune), Bjarne Krog-Jensen Fruehøjgaard, Michael Brandt (Fællesbo) Erik Jylling (Herning kommune), Anni Pedersen (Herning kommune), Michael Larsen (Vejle kommune), Steen Søgaard (Vejle kommune) Tommy Mølgaard (AAB Vejle), Steen Rosenvang Andersen (AAB Vejle), Ulrik Faaborg Sørensen (Østerbo Vejle). Grafisk design Claus Lynggaard/Oktan.dk Fotos Boligorganisationer og kommuner Produktion Congo Huset / Poul Høegh Østergaard Udgiver AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål med projektet Baggrund for projektet Hovedresultater og resumé af rapporten Fremtidssikring og reformudspill Barrierer for fremtidssikring Metode og forløb Vejle hele kommunen Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel Herning lille Herning Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel København bydel for bydel Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel Herlev nålestik...28 Bebyggelserne Udfordringerne Fremtiden Samarbejdsmodel Henvisninger

4 1. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle konkrete modeller og eksempler for, hvordan der kan skabes en fælles platform for lokalt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer om fremtidssikring af det almene boligmarked. 2. Baggrund for projektet En stigende fokusering på fremtidssikring af den almene sektors mange ældre boligafdelinger førte til et netværkssamarbejde, som tog udgangspunkt i et antal demonstrationsprojekter knyttet til konkrete boligafdelinger rundt omkring i Danmark. Netværksdannelsen AlmenNet blev initieret af Realdania og Landsbyggefonden, og gennemførelsen blev sikret gennem en partnerskabsaftale for perioden Netværksperiodens resultater førte til dannelse af udviklingsforeningen AlmenNet for almene organisationer (www.almennet.dk). Udviklingsarbejdet i denne periode er finansieret af Realdania, og denne AlmenRapport er et delresultat af udviklingsprojekt 18 Aflevering af AlmenNet til foreningen AlmenNet, som er det sidste projekt i dette udviklingsarbejde. I 2007 fremlagde AlmenNet en publikatonsserie, der havde til formål at kvalificere boligorganisationer i arbejdet med helhedsorienteret fremtidssikring. Der lægges her vægt på et tæt samarbejde med kommunerne, og AlmenNet tog initiativ til nærværende projekt med henblik på at prøve samarbejdet af i fire kommuner. Det var et ønske - at afdække kommunernes redskaber og den almene sektors redskaber i fællesskab - at skabe en større forståelse for de forskellige rammebetingelser i kommunerne og boligorganisationerne Indirekte kom projektet til at tjene som en øvelse i samarbejde mellem kommune og boligorganisation under de fremtidige vilkår, som nu er offentliggjort i et reformudspil. Projektet tog udgangspunkt i fremtidssikring i 4 danske kommuner. Hver kommune allierede sig med 2 boligorganisationer og i fællesskab udpegede de en række afdelinger, der vil være sårbare på længere sigt. De gennemførte fremtidsanalyser og diskuterede herefter, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune kunne organiseres mest hensigtsmæssigt. 3. Hovedresultater og resume af rapporten I de 4 kommuner er der mange almene boligafdelinger, der trænger til fremtidssikring. Nogle af dem fungerer godt i dag, men lever ikke op til fremtidens krav. Andre har allerede begyndende problemer. Hvis fremtidige problemer skal undgås, er det nu, der skal planlægges helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Det kræver langsigtet og fremadrettet samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. 4 Vi har i projektet udviklet fire forskellige samarbejdsmodeller, men de er endnu ikke omsat til konkrete samarbejdsaftaler. Processen er tidskrævende, fordi så mange forskellige parter er involveret. Det er i sig selv en vigtig erkendelse. Der er ikke nogen af de 4 kommuner, der har færdigudviklet deres modeller, og i de fleste tilfælde har de endnu ikke præsenteret dem for de politiske niveauer. Det betyder, at næste fase vil have fokus på forankring. Der er tale om

5 mellemregninger, for procesudvikling tager tid, og de deltagende kommuner er hver især kun kommet et stykke af vejen i løbet af projektet. Men de har alle gjort sig værdifulde erfaringer og er hver især ansporede til at fortsætte. Modellerne har primært været udviklet på embedsmandsplan. Det næste skridt bliver en kraftig involvering af det politiske niveau og boligorganisationernes bestyrelser samt udvikling af de konkrete samarbejdsmodeller. Her vil man gå fra teori til praksis. Arbejdet har vist, at øget samarbejde mellem boligorganisationerne og et tværsektorielt samarbejde i kommunerne er vejen frem. I nogle kommuner har man valgt at udvikle den fulde model med det samme - i andre kommuner tager man et skridt ad gangen. Arbejdet har vist, at dette samarbejde kan organiseres på mange forskellige måder, men målet er det samme, nemlig helhedsorienterede løsninger. Boligorganisationer og kommuner kan kun løse problemerne i et tæt og forpligtende samarbejde. Fremtidssikring af de almene boligafdelinger stiller krav om en samlet lokal boligpolitisk indsats. Der er en række forhold, som bør tages i betragtning, når samarbejdsmodellerne opbygges og konkretiseres: 1. Hvilket geografisk område taler vi om? 2. Hvordan er forholdet/rollefordelingen mellem embedsværk og politikere? 3. Hvor lang tid skal aftalen/samarbejdsforholdet vare? 4. Hvad samarbejder kommune og boligorganisation om? Rapporten præsenterer 8 forskellige bebyggelser og 4 meget forskellige modeller til samarbejdsaftaler om fremtidssikring af de almene afdelinger. Fælles for modellerne er, at de tager udgangspunkt i konkrete afdelinger og deres behov for fremtidssikring, at de involverer flere afdelinger og boligorganisationer samt - i kommunerne - flere sektorer og forvaltningsgrene. Fælles for modellerne og også, at de er udviklet ud fra den opfattelse, at de almene afdelinger er en integreret del af byen og dens planlægning. Derfor kan indsatsen for fremtidssikring ikke stoppe ved matrikelgrænsen. Modellerne, der er udviklet gennem fælles drøftelser igennem projektet, kan kort karakteriseres som: Hele Vejle - fra syd til nord ; Lille Herning - indefra og udefra ; Bydel for Bydel i København; og Nålestik i Herlev. I Vejle har lokalpolitikerne engageret sig stærkt i at sikre et varieret, mangfoldigt og fremtidssikret boligudbud i hele kommunen. Strategien er helhedsorienteret, og byrådet vil nedsætte et særligt udvalg til at tage sig af opgaven - herunder samarbejdet med de lokale boligorganisationer. Udvalget er et såkaldt 17 stk. 4 udvalg. Det er et midlertidigt udvalg, som en kommunalbestyrelse i forhold til styrelsesloven kan nedsætte til at varetage bestemte opgaver. I dette tilfælde er der tale om et udvalg, hvis overordnede ansvar er at rådgive Byrådet i Vejle kommune om boligpolitiske forhold indenfor det almene område. Udvalget vil få ansvar for at forberede oplæg til Byrådet, som kan danne baggrund for nye politiske initiativer på boligområdet. Udvalget forventes at bestå af dels politikere fra Vejle Byråd med vægt på repræsentation fra de relevante fagudvalg gerne på formandsniveau, dels repræsentation fra boligselskaberne ved formænd for hovedbestyrelserne i AAB, Boligforeningen Østerbo, Boligforeningen Domea Vejle og Lejerbo. Det er disse boligselskaber, der er repræsenteret i det nuværende byudvalg. Det er naturligt at fremtidssikringen tages op og behandles i dette udvalg, ligesom det så vil være naturligt, at de konkrete tiltag vurderes i en helhed, der dækker hele Vejle. Det er som sagt en model med stor politisk forankring. 5

6 I Herning har boligorganisationer og forvaltning i første omgang sat fokus på at udvikle en fælles strategi for fremtidssikringen af et boligområde midt i byen, hvor primært almene boliger deler en række fælles udfordringer. Her er opgaven at udvikle pilotprojekter i samarbejde med boligorganisationerne. Modellen bygger på, at der nedsættes ad hoc grupper, der arbejder i en kadence, som følger kommuneplankadencen på 4 år. Grupperne skal bestå af embedsmænd fra de relevante forvaltninger og boligorganisationer. Der er tale om en fælles arbejdsplatform. Ideen er, at sådanne grupper kun skal leve, indtil deres opgave er opfyldt. I det valgte eksempel kan det let blive op imod 10 år. Ad hoc grupperne kan iværksætte indsatser både indenfor og udenfor det geografiske område, som de arbejder med, blot målet er, at forbedre konkurrencesituationen for det pågældende område. Modellen er ikke færdigudviklet i forhold til det politiske niveau. 6 Som landets største kommune er opgaven anderledes kompleks i København, der foreløbig har udset sig to boligområder i Valby som prøveklud for at udvikle samarbejdet om en helhedsorienteret bydelsbaseret fremtidssikring. Ideen er, at se på kommunens lokalområder i stedet for at se på hele kommunen på en gang. Modellen bygger på, at der opbygges et bydelsforum, hvor væsentlige problemstillinger tages op til debat. Det vil være naturligt at rejse fremtidssikringsdebatten i netop dette forum. Københavns kommune har lokaludvalg i

7 de 10 bydele, som kommunen består af. Det vil være oplagt, at knytte både styringsdialog og fremtidssikring til dette niveau. Det giver mulighed for en tværgående indsats og en bred lokal forankring. I Herlev er der en årelang tradition for tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Her er udfordringen at udvikle nogle formelle strukturer, som kan sikre åbenhed, gennemsigtighed og helhedsorientering. Her tænkes der på at opbygge et samarbejdsforum hvor der efter behov kan afholdes møder med boligorganisationerne. Det er et forum, der har sin forankring i Plan og Byg, og hvor kommunen sidder for bordenden. I denne rapport præsenteres modellerne med udgangspunkt i konkrete udfordringer, der presser sig på. Modellerne er ikke helt færdigudviklede, men kan danne en god platform for det videre arbejde. Det er arbejdsgruppens håb, at de kan inspirere andre kommuner i deres bestræbelser på helhedsorienteret fremtidssikring 4. Fremtidssikring og reformudspil I forsommeren 2008 udkom et udspil til reform at den almene sektor. I dette udspil lægges der op til større dialog, mindre kontrol og en ny proaktiv tilsynsrolle. Der lægges op til styringsdialog, fleksible løsninger og lokal tilpasning. Der skal ifølge reformudspillet udvikles nye aftaler mellem kommunerne og de enkelte boligorganisationer. Det handler om at identificere fælles mål. Hvordan passer det sammen med nærværende projekt om samarbejde om fremtidssikring? Det passer godt sammen, for fremtidssikringen er en brik i det store puslespil. De samarbejdsaftaler, der kan opbygges om fremtidssikring, skal indskrives i og indarbejdes i styringsdialogen. Det er oplagt, at styringsdialogen i Vejle vil kunne tage sit udgangspunkt i 17. stk. 4 udvalget. I Herlev vil der skulle oprettes en særlig samarbejdsgruppe og i Herning og København kunne man f..eks. arbejde med styringsdialog indenfor geografisk afgrænsede områder Det næste skridt for København, Herning, Herlev og Vejle bliver at formulere konkrete samarbejdsaftaler for de valgte afdelinger. Hvis det lykkes, vil de naturligvis indgå som væsentlige brikker i styringsdialogen. Både kommuner og boligorganisationer er helt parate til nye spilleregler. Det er ikke til at vide, hvornår den nødvendige lovgivning kommer gennem Folketinget, men der er ikke noget i vejen for, at kommuner og boligorganisationer allerede nu går dialogvejen og begynder at udforske mulighederne i et konstruktivt samarbejde om det almene boligudbud, herunder fremtidssikringen af de eksisterende boligafdelinger. 5. Barrierer for fremtidssikring En reform af den almene boligsektors styring vil være en væsentlig forudsætning for bæredygtig fremtidssikring af de almene bebyggelser. Reformen kan føre til en optimering af processerne, så man opnår en hurtigere sagsbehandling i boligorganisationer og hos myndigheder. Det sparer tid og ressourcer og giver et større lokalt engagement. Det er dog ikke hele løsningen. Der er to alvorlige barrierer, som er blevet drøftet undervejs med de 4 kommuner. Den ene består i at det er de nutidige beboere, som skal tage beslutningen for en fremtid, de måske slet 7

8 ikke føler, de er en del af eller kan overskue. Det resulterer i, at det kan være særdeles vanskeligt at overbevise beboerne om, at afdelingen skal renoveres og fremtidssikres. Den anden barriere handler om at finde bæredygtig finansiering til fremtidssikring, så ikke kun det mest nødtørftige bliver lavet i afdelingen. I løbet af projektet er der udtrykt ønske om: * Gunstigere finansieringsformer og øgede midler i Landsbyggefonden. Det er ganske bekostelige ombygninger, der er brug for. * Mulighed for større boliger, der kan modsvare fremtidens krav. * Mulighed for at lave udlejningsaftaler og genhusningsaftaler på tværs af boligorganisationerne. Det giver bedre muligheder for at vægte lokale fællesskaber og for at skåne afdelinger, der er sårbare. * Mulighed for at organisationsbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan tage beslutning på afdelingsbestyrelsens vegne. Det giver mulighed for at sikre kommende generationer, men har den fare, at det går ud over de nuværende beboere. * Driftssamarbejde på tværs. Giver mulighed for synergi og stordriftsfordele. * Sideaktiviteter (f.eks. mulighed for at dække visse hjemmehjælpsfunktioner). Giver mulighed for an samlet servicepakke til beboerne. At konkurrere på service kan være en bæredygtig strategi for fremtidssikringen. 6. Metode og forløb I maj 2007 blev der afholdt en opstartsworkshop med centrale parter indenfor sektoren. Deltagerne var: Bent Madsen fra BL, Anker Jensen og Jørgen Olsen fra Landsbyggefonden, Maj Green og Sofie Astrid Jensen fra KL, Lisbeth Vestergaard fra Kuben Byfornyelse Danmark, Hans Kristensen fra Center for Bolig og Velfærd samt Michael Lynnerup Kristensen fra Velfærdsministeriet. På den baggrund blev der udarbejdet en projektbeskrivelse og der blev taget kontakt til 4 kommuner og en række boligorganisationer, der gerne ville deltage. De 4 kommuner: Vejle, Herning, København og Herlev repræsenterer et bredt udsnit af kommuner i vækstdanmark. Fælles for dem er, at der er pres på boligmarkedet samtidig med, at der er afdelinger, der går en hård fremtid i møde. Den ubalance er der naturligvis et ønske om at rette op på. De fire kommuner har valgt 2 boligorganisationer hver, og de har så i fællesskab identificeret et par afdelinger, som de har set nærmere på. Det er afdelinger, som forventes at få problemer i fremtiden. Der er fortrinsvis tale om 50 er boliger, men der har dog også sneget sig en enkelt 60 er bebyggelse med. De fire kommuner og de 6 boligselskaber har været repræsenteret ved embedsmænd, der arbejder konkret med de udvalgte bebyggelser. Kommuner og boligorganisationer har beskrevet hver deres område. Dansk Byplanlaboratorium har været tovholder på projektet. Gruppen har holdt møder 5 gange i løbet af et år for at udveksle erfaringer og drøfte fælles udfordringer. Ind imellem møderne har parterne haft hjemmearbejde i form af konkretisering af projekterne i samarbejde med deres bagland. For at nå frem til modellerne har metoden været at tage udgangspunkt i konkrete og nærværende problemstillinger i sårbare bebyggelser. Der er arbejdet med modeller, som har en stor grad af realisme, men de er ikke alle politisk behandlet. Det er ikke sikkert, at de konkretiseres på præcis den måde, der er forelagt i denne rapport. Det næste skridt bliver den politiske forankring. Det er skridtet fra teori til praksis. 8 Kommunernes modeller blev til sidst præsenteret den 19. september 2008 på et seminar, hvor Regeringens reformudspil også var til debat. Seminaret blev arrangeret af SBI, Center for Bolig

9 og Velfærd, Dansk Byplanlaboratorium og AlmenNet. Om formiddagen blev reformudspillet præsenteret, og om eftermiddagen blev dette projekt diskuteret. Endelig blev diskussionen perspektiveret i form af et indspark om den Hollandske model. Konklusionen på dagen var, at mange ting peger i den samme retning, og at det ikke er nødvendigt at vente til alle brikker er faldet på plads og reformudspillet har fundet sin form. Man kan sagtens starte sine samarbejdsprocesser og drøftelser om fremtidige beslutningsstrukturer allerede nu. Redaktørerne vil gerne videregive et par synspunkter, vi gennem indvundne erfaringer er fælles om. Kommuner og boligorganisationer står over for at skulle gennemleve en meget stor forandringsproces. Vi ser en styrke i, at forandringsprocessen tilpasses den enkelte kommunes situation og gennemføres trinvis, så erfaringer løbende kan influere på processen. Vi har konstateret et stort behov hos embedsværket i kommuner og boligadministrationer for kompetenceudvikling, herunder ikke mindst viden om og forståelse for hinandens vilkår og rammebetingelser. Dette kan blive en meget kontant barriere for fremtidssikringen under nye fælles betingelser. 9

10 5. Vejle hele kommunen DEN UDVALGTE BYDEL OG BEBYGGELSERNE Hvad er udgangspunktet? I Vejle har man valgt at se på 2 store bebyggelser i hver sin ende af byen - og at arbejde med dem indenfor den fælles samarbejdsmodel: Boliv Vejle. Bebyggelserne hedder Møllevangen og Moldeparken. AAB s afdeling Møllevangen er beliggende i bydelen Søndermarken og Østerbo s afdeling Moldeparken er beliggende i Nørremarken. Begge bydele er placeret lige uden for Vejles bymidte. I Vejle Kommunes nye Kommunestrategi 2008 nævnes det, at Vejle Kommune skal være et attraktivt sted at bo, og i boligområderne skal der være mulighed for udfoldelse af sociale netværk, og der skal være nærhed til privat og offentlig service og rekreative udfoldelsesmuligheder. Endvidere skal Vejle Kommune tilbyde et varieret og tilstrækkeligt udbud af gode og sunde boliger indrettet med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Byudviklingsstrategien går ud på, at Vejle By skal være dynamo for væksten i kommunen. Derfor har fortætning og omdannelse af Vejle Midtby høj prioritet. Både Nørremarken og Møllevangen 10

11 Søndermarken indgår dog i Vejle By s samlede indsatsområde. Endvidere er der udpeget en række byudviklingsområder for bosætning omkring centerbyerne Give, Jelling, Egtved og Børkop. Møllevangen, der ligger i Søndermarken, er opført i perioden og omfatter i alt 619 lejligheder. Bebyggelsen er opdelt i 44 selvstændige blokke. Afdelingen ligger på dalsiden i den sydlige del af Vejle med en flot udsigt udover byen. Som nabo er der en anden af AAB s afdelinger, men ellers ligger den placeret i et ældre parcelhuskvarter. I selve afdelingen er der en række butikslejemål, hvor der er kiosk, blomsterforretning, Møllevangen, visualisering fodterapeut, pizzaria m.m. Som anden nabo er der 2 større dagligvarebutikker. På afdelingens område er der en række legepladser, boldbane og andre friarealer, som kan benyttes af alle beboere. Inde i afdelingen er der placeret vuggestue, børnehave og fritidsklub. Den tilhørende skole er beliggende ca. 500 m. væk i parcelhusområdet sammen med den lokale kirke. Bebyggelsen er et tidstypisk og fint eksempel på en velkomponeret bebyggelse. Møllevangen har nok en større andel af boligsociale problemer end resten af Vejle, men kun i meget begrænset omfang og betragtes udefra som et velfungerende og sammenhængende boligområde. Ca. 15 % af boligerne er under 55 m 2, de fleste lejligheder er på 3 værelser, og lejlighedsstørrelsen varierer fra m 2. Bebyggelsen er i god stand. Der er dog et øget behov for vedligeholdelse af områdets badeværelser. Den gennemsnitlige husleje er 569 kr./m 2, hvilket skønnes at være lidt i overkanten set i forhold til boligernes standard og konkurrencesituation i øvrigt. Der er ingen udlejningsproblemer, men ventelisterne er forholdsvis korte. Der har været flere tiltag til at gennemføre renovering af køkkener og badeværelser, men projekterne er hver gang blevet afvist på beboermøderne af et snævert flertal. Der er følgende væsentlige renoveringsbehov i afdelingen: Køkkener og badeværelser fremtræder nedslidte. Der forekommer dårligt fungerende etstrengs varmesystem. Faldstammer trænger generelt til udskiftning. Vinduerne i bebyggelsen er 1. Generations plastvinduer fra 1977 uden stålforstærkninger. Der er store temperaturbevægelser i disse, hvilket medfører store gener i forbindelse med træk og kulde. Der er mange indeklimaproblemer, primært som en kombination af uisolerede murede facader kombineret med uhensigtsmæssig brugeradfærd. Elinstallationerne er efterhånden underdimensionerede til den brug, der er i en nutidig lejlighed. Loftsværelserne er små og utidssvarende, og beboes fortrinsvis af socialt belastede personer, som sætter sit præg på omgivelserne. Lejlighederne er indrettet efter datidens arealbehov, hvilket betyder, at der er mange små badeværelser og mange lejligheder indrettet med forholdsvis små værelser. Moldeparken, der er opført i , ligger i Nørremarken. Afdelingen består af 7 blokbebyggelser med store friarealer imellem blokkene. I tilknytning til afdelingen blev der i 1996 opført nye ældreboliger samt et fælleshus. Der er 350 lejligheder på 2-4 rum. 2-rums-boligerne er gennemsnitligt på 67 m 2, 3-rums boligerne på 83 m 2 og 4-rumsboligerne på 102 m 2. Huslejeniveauet ligger på 571 m 2 for famlileboligerne. 11

12 Hele Nørremarken er omfattet af kommunens projekt Byen i Balance, og der er tale om en beboersammensætning, som er mere skæv end den øvrige del af byen, men uden, at de kan sammenlignes med de områder, som i årtier i andre af landets kommuner er udråbt som ghettoer. Området står således midt i en udvikling, hvor kommunen, boligorganisationerne og beboerne selv kan beslutte, hvilken vej det skal gå. Det er denne udvikling, der er taget hul på ved projektet Byen i Balance, hvor målet er, at det ikke skal ligne et forstadskvarter, men skabe et spændende og attraktivt område, hvor der gennemføres helhedsorienterede forbedringsprojekter, der regulerer tilstrømningen af de mest ressourcesvage grupper samtidig med, at der er fokus på det multikulturelle som en styrke. Nørremarken kan opdeles i Nørremarken Nord, der primært er almene boliger ejet af Lejerbo, AAB og ØsterBO samt Lille Grundet og Nørremarken Syd, der primært er ejerboliger. UDFORDRINGERNE Hvad er problemet? Udfordringerne for de to afdelinger er ret forskellige. I Møllevangen, der er opført i 50 erne, har der været flere tiltag til at gennemføre renovering af køkkener og badeværelser, men projekterne er hver gang blevet afvist på beboermøderne af et snævert flertal. Nu er udarbejdelsen af en helhedsplan igangsat. Udfordringen er at fremtidssikre boligerne med udgangspunkt i de nuværende beboeres krav og visioner. I Moldeparken, der er opført i 60 erne og 70 erne, er udfordringerne af en anden karakter. Her er der et ønske om social balance og en funktionelt og socialt sammenhængende bydel. Der er også ønske om at give bebyggelsen et arkitektonisk løft. Antallet af beboere i de i alt 22 almene blokke i Nørremarken Nord har været stabilt fra Til trods for det stabile indbyggertal, så man i disse tre år en vækst i andelen af indvandrere/efterkommere. De udgjorde pr. 1/ ,3 pct. af områdets beboere. Nørremarken Nord har en lavere procentdel af personer inden for arbejdsstyrken (pr. 1/ ,4 pct.) og en større andel arbejdsløse (7,6 pct.) end gennemsnittet for kommunen. Der er således væsentligt flere uden for arbejdsstyrken, hvorimod andelen af pensionister ligger tæt på gennemsnittet. I 2002 modtog 70,2 pct. af befolkningen i Nørremarken Nord en eller anden form for indkomsterstattende ydelse. I hele kommunen modtog 50,4 pct. samme ydelse. I 2001 tegnede Nørremarken Nord sig for 21,7 pct. af det samlede antal registrerede kontakter i Familieafdelingen, hvilket - befolkningens størrelse taget i betragtning - er mærkbart højt. FREMTIDEN Hvor vil vi hen? Møllevangen Der er et ønske om at gøre afdelingen mere konkurrencedygtig bl.a. ved at etablere nye tidssvarende badeværelser og forny de tekniske installationer. 12 Køkkenerne ønskes istandsat med baggrund i individuel råderet. De nedslidte loftsværelser ønskes omdannet til nye taglejligheder, evt. suppleret med et antal ungdomsboliger. Et større antal af de ældre og mest utidssvarende boligtyper ønskes omdannet ved lejlighedssammenlægninger samt sammenbygninger med eksisterende tagrum til mere tidssvarende og moderne boliger. Boligerne gøres mere tilgængelige ved ombygning og etablering af elevatoradgang. Der ønskes nye vinduer.

13 ØsterBo, Moldeparken Der er et ønske om at styrke den sociale aktivitet i området ved etablering af et lokalt beboerhus til fælles aktiviteter for områdets beboere. Områdets fællesfaciliteter og adgangsveje ønskes moderniseret og forbedret, så der tilvejebringes yderligere p-pladser, som der generelt er stor mangel på. De offentlige veje i området forsøges omdannet til stilleveje. Der etableres bedre og bredere grundlag for fællesaktiviteter på udearealerne. Der etableres enkelte arkitektoniske landmarks i området, som skal være med til at synliggøre Møllevangens forvandling. Afdelingsbestyrelsen har med baggrund i ovennævnte igangsat udarbejdelse af en fysisk helhedsplan for området Moldeparken I den tidligere Vejle Kommune er der udarbejdet en helhedsplan for Nørremarken i forbindelse med det boligsociale projekt Byen i Balance, der omfatter en helhedsorienteret resursebaseret boligindsats for hele bydelen. Der arbejdes således bl.a. med en revitalisering af bydelens indkøbscenter og en fælles boligsocial indsats i samarbejde med 3 almene boligafdelinger, hvoraf Moldeparken er den ene afdeling. Samarbejdet involverer også Nørremarkens øvrige private og offentlige parter. Som et oplæg til beboerne i Moldeparken er der udarbejdet et idéprojekt, hvor arkitekten med udgangspunkt i et byfornyelsesprogram for hele Nørremarken og ønsket om tilgængelighed har udarbejdet et forslag. Projektet har været forelagt afdelingsbestyrelsen, som efterfølgende har bearbejdet det og meldt tilbage, at de ikke synes om ideen med de store gennemgående altaner. Dermed forsvinder muligheden for flugttrapperne og ligeledes indbygningen af elevatorer i trapperummet. Afdelingsbestyrelsen ville til gengæld meget gerne have energioptimeret ejendommene samtidig med en udvendig placering af elevatorerne. De ville også gerne have større altaner, som er delvis lukkede. Der er stor interesse i afdelingen for at få igangsat et eller flere projekter, der kan være med til at fremtidssikre de nyrenoverede lejligheder. Der er ikke umiddelbart mulighed for at lade huslejen stige yderligere. Huslejen kan dog hæves, hvis det kan modsvares af besparelser i forbruget. Der er nu sammensat et nyt hold af rådgivere, som med disse tilbagemeldinger skal prøve at komme med nogle nye ideer. Desuden forventer boligorganisationerne og kommunen at 13

14 udarbejde en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til det videre arbejde i en eller anden form. SAMARBEJDSMODEL Hvordan gør vi? Vejle Kommune og boligorganisationerne har tidligere samarbejdet omkring konkrete projekter i forbindelse med byfornyelsesprojekter, renoveringsprojekter samt nybyggeri af almene boliger i de enkelte afdelinger. Der er udarbejdet en model med forhåndsdialog mellem boligorganisationen og afdelingen samt politikere og administrative medarbejdere i Vejle Kommunes forskellige forvaltninger. Endvidere har bl.a. områderåd og ældreråd indgået i planlægningen og gennemførelsen af konkrete projekter. Desuden har den tidligere Vejle Kommune hvert 4. år udarbejdet en Boligtemaplan, hvor boligorganisationerne og øvrige private parter har været involveret. Samarbejdet omkring byudvalgsarbejde og Byen i Balance har ligeledes taget udgangspunkt i et samarbejde med boligorganisationerne. Byen i Balance har desuden været udgangspunktet for BolivVejle, der er en vision for det fremtidige samarbejde mellem alle almene boligorganisationer i Vejle kommune og Vejle Kommune om den boligsociale og boligpolitiske indsats til gavn for beboerne i alle kommunens boligområder, samt at der sikres en lokal indsats og udvikling, så denne dækker bredt i kommunen. Det overordnede formål er derfor at få skabt en fælles platform for fremtidens samarbejde mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune, der på den ene side sikrer en kontinuerlig opsamling af viden og erfaringer og på den anden side sikrer plads til nytænkning og innovation inden for hele det almene boligområde i Vejle Kommune og bruge det til fremtidige handlinger og at se boligområderne i en større sammenhæng. Målet er at skabe en hel kommune i balance. Boligselskabernes rolle ændres endvidere i højere grad fra at være konkurrerende på det almene boligmarked til en situation, hvor de samarbejder på tværs og samarbejder med Vejle Kommune. BolivVejle er også en ansøgning til Landsbyggefonden om støtte til opbygning af det nye samarbejde. Konkret handler det om at etablere et nyt boligpolitisk udvalg mellem kommunen og boligorganisationerne og et fællessekretariat. Et 17 stk. 4-udvalg. Det skal bidrage til at skabe politisk og administrativ sammenhæng i den boligsociale og boligpolitiske indsats, der i dag bl.a. omfatter Byudvalgsarbejde, Byen i Balance og helhedsplaner i en række afdelinger. 14 Det boligpolitiske udvalg har det overordnede ansvar for rådgivning af Byrådet i Vejle Kommune om boligpolitiske forhold inden for det almene boligområde. Udvalgets rådgivning skal tage udgangspunkt i en udvikling og integration af de almene boligområder set i forhold til den samlede boligudvikling, lokalt, regionalt og nationalt. Udvalget har endvidere ansvaret for at forberede oplæg til Byrådet, som kan danne baggrund for nye politiske initiativer på boligområdet.

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012

Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012 Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012 Mødedato 5. februar 2013 Mødested / lokale Skolegade, lok. 2325 Mødetidspunkt Kl. 13 Sluttidspunkt Kl. 15 Deltagere Niels Ågesen, Tommy

Læs mere

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser 23. februar 2010

Introduktion til fremtidsanalyser 23. februar 2010 Introduktion til fremtidsanalyser 23. februar 2010 Introduktion til fremtidsanalyser Formiddagens program: Præsentation af KAB og Lisa F. Nielsen Hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium Fremtidsvisioner Hvad vil jeg sige noget om? Lidt om mig og Dansk Hvem er en fremtidens beboere? Første øvelse Hvordan vurderes konkurrenceevnen og hvor er det vigtigst at sætte ind? Anden øvelse Opsamling.

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden til gennemførelse af renoveringsarbejder i Brabrand Boligforenings afdeling 4 og 5.

Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden til gennemførelse af renoveringsarbejder i Brabrand Boligforenings afdeling 4 og 5. Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. september 2016 Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden til gennemførelse af renoveringsarbejder i Brabrand Boligforenings afdeling

Læs mere

Vejle Kommune AAB Vejle Domea Lejerbo ØsterBO Jelling Boligselskab Boligforeningen Grejsdalen

Vejle Kommune AAB Vejle Domea Lejerbo ØsterBO Jelling Boligselskab Boligforeningen Grejsdalen En fælles platform for samarbejde mellem Vejle Kommune og boligselskaberne Vejle Kommune AAB Vejle Domea Lejerbo ØsterBO Jelling Boligselskab Boligforeningen Grejsdalen FOKUS PÅ UDVIKLING AF GODE BOLIGOMRÅDER

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015 Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møllevangen 7. & 8. November 2015 Invitation Kære beboer i Møllevangen, Som tidligere oplyst, er du inviteret til Åbent hus og informationsmøde

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. september 2016 Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til lån til

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne Beslutningsprocessen - set med beboernes øjne 1 Udgivelsesår: 2017 Udarbejdet for AlmenNet: Anita Damkjær Eriksen, projektleder, KAB, Trine Trampe, KAB, Maida Kasumovic, KAB, Lone Skriver, KAB, Anders

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014 Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014 Dagsorden 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmeudvalg 3. Hvad er en helhedsplan? 4. Bygningernes tilstand

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune.

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder. Reform af den almene sektor Hvor der

Læs mere

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 RENOVERING Til beboerne! Hermed indkaldes der til ekstraordinært afdelingsmøde. Mandag den 8. oktober 2012 kl. 19.00 i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej

Læs mere

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde med Lægeforeningens Boliger ved FA09 og Københavns kommune den 6. februar 2015

Referat af styringsdialogmøde med Lægeforeningens Boliger ved FA09 og Københavns kommune den 6. februar 2015 1 Deltagere: Lægeforeningens Boliger: Alex F. Rasmussen, Peter Jørgensen og Jens Corfitzen FA09: Lone Lund-Rasmussen og Kasper Nørballe Københavns Kommune: Teknik- og Miljøforvaltningen: Jørgen Stein,

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Sundby-Hvorup Boligselskab

Sundby-Hvorup Boligselskab Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds. Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00. Hotel Legoland. Aastvej 10. 7190 Billund

Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds. Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00. Hotel Legoland. Aastvej 10. 7190 Billund Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00 Hotel Legoland Aastvej 10 7190 Billund Formandskandidat: Per Nielsen Opstillet af: Bovia ANSAT i boligorganisationen

Læs mere

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger.

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger. Lisbet Schaltz Claus S. Hansen Helle Juul Lene Terpe Almenbo Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv Referat af dialogmøde

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 BILAG 1 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2012 KAGSHUSENE, AFD. 4, PAB TINGBJERG, AFD. 1-43 FSB TINGBJERG, AFD. 3026 SAB LANDSKRONAGADE, AFD. 115, VIBO AUSTRALIENSVEJ, AFD.

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

AlmenHæfte Introduktion til fremtidssikringen

AlmenHæfte Introduktion til fremtidssikringen AlmenHæfte A Introduktion til fremtidssikringen Hvordan man kommer i gang med analyser og planlægning Indhold 1 2 3 4 5 6 7 Stort behov for at fremtidssikre de almene boliger og bebyggelser...5 AlmenNet

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN

Læs mere